1: Projektbeskrivelse: Minivådområde Kiding v. Carl Christian Lei

Transkript

1 2.3 Entreprenørarbejde Projektbeskrivelse Til de bydende 1: Projektbeskrivelse: Minivådområde Kiding v. Carl Christian Lei Skitseprojektet og minivådområdets funktion Skitseprojektet fastlægger minivådområdets placering, udformning og inddeling i bassiner i overensstemmelse med vejledning fra Landbrugsstyrelsen til Minivådområde-ordningen. Minivådområdet skal etableres i overensstemmelse med skitseprojektet, medmindre parterne skriftligt aftaler andet. Formålet med et minivådområde er at rense drænvand for kvælstof og fosfor inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdet virker ved, at nitrat (N) fra drænvand omdannes til kvælstofgas, via mikrobiel denitrifikation. Fosfor (P) tilbageholdes i minivådområdet primært ved sedimentation af partikulært bundet fosfor. Det er entreprenørens ansvar at etablere et minivådområde, der lever op til kravene til udformning som angivet nedenfor, og hvor drænsystemet fortsat fungerer med mindst samme kapacitet som tidligere, og hvor diger, brinker og øvrig konstruktion er stabilt i mindst 10 år. Væsentlige faktorer af betydning for arbejdets omfang De væsentligste faktorer, der kan påvirke arbejdets omfang, og som skal være indeholdt i tilbuddet forventes at være: Koten for hoveddrænet, der kan påvirke omfanget af jordarbejde. Hvis drænudløbet ligger dybere end antaget i volumenberegningen, vil der skulle bortgraves mere jord for at bevare frit drænudløb. Forekomst af ukendte drænsystemer, der påvirker behovet for etablering af omfangsdræn, samlebrønde mv, selvom dette ikke er beskrevet i skitseprojektet. Forekomst af sandlinser til og med 10%, samt større områder med flydesand, der kan øge behovet for gravearbejde og etablering af lermembran. Hvis entreprenøren har yderligere faktorer, der væsentligt kan påvirke arbejdets omfang, skal de oplyses i tilbuddet. Prismæssig ramme for tilskudsansøgning Projektet forventes kun gennemført, hvis det kan lade sig gøre inden for den ramme, der er sat af Landbrugsstyrelsens tilskudsramme. Landbrugsstyrelsen har lagt op til en maks pris på kr. /ha. Da minivådområdet har en størrelse på 0,45 ha, og et opland på 30 ha, må vi forvente en øvre grænse for det mulige tilskud på omkring kr., hvorfor det er tilstrækkeligt at indhente to tilbud og ikke gennemføre et udbud. Tilskudsansøgningen skal også tage højde for konsulenthonorar til udarbejdelse af udbetalingsanmodning og evt. ændringsanmodninger og konsulentbesøg i forbindelse med byggestart og afslutning. Der forventes ikke udgifter til kommunalt sagsbehandlingsgebyr i 1

2 forbindelse med vandløbsregulering eller landzonetilladelse. Der er rettet henvendelse til Museum Sønderjylland vedr. arkæologisk forundersøgelse, men det forventes ikke, at det bliver nødvendigt at gennemføre en arkæologisk forundersøgelse. Grundlag for skitseprojektet Beregningen af den samlede jordmængde er lavet i graveværktøj for minivådområder vers. 2.1 i MapInfo baseret på højdemodel af Disse jordmængder angiver ca. faste mål og der må påregnes en større vægtfylde, når jorden bliver udgravet afhængig af luftfylde og vandmættethed. Jordens lerindhold er opgjort for jorddybden 0,6 til 2 meter ud AU s opdaterede jorddatabase udarbejdet til den nationale miljøregulering. Generelle forudsætninger for minivådområdet Minivådområdets placering, størrelse samt inddeling i sedimentationsbassin, dybe og lavvandende zoner skal følge skitseprojektet, bilag 2.3. Herved overholdes nedenstående krav til minivådområdet størrelse, størrelsesforhold mellem minivådområde og drænopland, arealforholdet imellem dybe og lavvandende zoner samt bassinernes længde:bredde forhold. Dele af minivådområdet Sedimentationsbassin og vådområdet Krav til udformning Minivådområdet skal bestå af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde, opbygget sekventielt af dybe og lavvandede vegetationszoner. Arealforholdet mellem hver sekvens af dybe og lavvandede vegetationszoner skal være mellem 1,5:1-2:1. Sedimentationsbassinet skal have en vanddybde på mellem 0,8 m og 1 m. De dybe zoner i vådområdet skal have en vanddybde på mellem 0,85 m og 1,15 m. De lavvandede zoner i vådområdet skal have en vanddybde på mellem 0,25-0,4 m. Vådområdet skal etableres så drænvand løber gennem alle bassiner og fremmer en ensrettet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Minivådområdet skal overholde et gennemsnitligt længde:bredde forhold fra 3:1 til 7:1 Minivådområdets bund Brinkerne (volden og den skrånende kant på Minivådområdets bund skal være lavpermeabel. Ler indhold over 12 % med komprimering 95 % SP vurderes tilstrækkeligt. Diger og omkringliggende arealer skal tilsås med en græsblanding med en mindste udsædsmængde på 2 2

3 sedimentationsbassinet og vådområdet ned mod vandoverfladen) Indløb til sedimentationsbassinet fra drænoplandet og gennemløb fra sedimentationsbassin til vådområdet Udløb fra vådområdet kg/100 m 2 for at undgå jorderosion. Medmindre andet aftales med bygherre, frøblandingen indeholde: - 20 % Rødsvingel med korte udløbere % Rødsvingel med lange udløbere - 15 % Westerwoldisk rajgræs - 20 % Strandsvingel - 2,5 % Alm. Hvene - 2,5 % Krybhvene Faldhøjden på drænindløbet skal etableres, så der ikke stuves vand bagud i drænsystemet. Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde skal etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør, hvor røret/rørene skal være neddykkede. Diameteren på drænudløbet fra vådområdet skal minimum være samme størrelse som det samlede indløb til minivådområdet. Drænudløbet skal være neddykket. Vandet fra vådområdets drænudløb skal løbe frit over en iltnings-trappe bestående af sten eller en iltningsbrønd. Minivådområdet størrelse Størrelsesforhold mellem minivådområde og drænopland Minivådområdet skal minimum være 0,2 ha med et tilhørende drænopland på minimum 20 ha. Minivådområdet dimensioneres i forhold til minivådområdets drænopland inden for rammerne af forholdet 1 % til 1,5 %. 3

4 Principskitse for minivådområde. Bemærk målangivelserne afviger fra den generelle kravspecifikation. Sedimentationsbassin Sedimentationsbassinet har som primær funktion at tilbageholde sediment herunder partikelbundet fosfor. Sedimentationsbassinet etableres, så der er mulighed for oprensning af sediment ifm. vedligeholdelse. Af hensyn til at opnå en optimal fosforeffekt skal sedimentationsbassinet udgøre minimum 5 procent og op til 10 procent af minivådområdets overfladeareal. Sedimentationsbassinet etableres med en vanddybde på 0,8 til 1 meter. Faldhøjden på drænindløbet etableres, så der ikke stuves vand bagud i drænsystemet. Drænindløbet burde ideelt set etableres som fritløbende dræn min. 10 cm over vandspejl. Hvis dette projekt skal kunne lade sig gøre, vil indløbet i sedimentationsbassinet være kun 2 cm over vandspejlet Ved indløb skal sikres mod erosion med stenmateriale i sideanlæg / bund hvor udløb fra dræn kommer ind. Det eksisterende afløb til vandløbet fra brønd i skel bevares, men hæves til kote 35,90. Det skal endvidere indrettes på en måde, så vandet kan føres uden om bassinet for vedligeholdelse ved f.eks. tømning og oprensning af bassinerne. Hvis der omlægges eller løftes dræn i forbindelse med indløb, bør dræn ideelt set lægges i lige linie med fald på min. 3 o/oo, for at sikre vandhastighed, der gør rørene selvrensende, jf. gældende normer for dræningsarbejder. Hvis dette projekt skal kunne lade sig gøre, må hældningen på de nye hoveddræn dog maks være 0,5 o/oo. 4

5 Indløb fra sedimentationsbassin til 1. dybe bassin Overgangen mellem sedimentationsbassin og bassin kan etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør. Drænindløb fra sedimentationsbassinet skal placeres, så de bidrager til en fordeling af indløbsvandet i hele minivådområdets bredde. Der kan etableres flere rørføringer mellem sedimentationsbassin og 1. dybe bassin. Se nedenstående tabel for en angivelse af, hvilken indløbstype der skal anvendes afhængig af minivådområdets bredde. Rørdiameter på den samlede rørføring skal være større end hoved-drænet med henblik på at sikre tilstrækkelig kapacitet. Oversigt over krav til indløbstype Minivådområdets bredde Bredde mindre end 8 meter Bredde mellem 8-30 meter Bredde mere end 30 meter Indløbstype Beplantet bræmme eller et enkelt neddykket rør. Neddykket T-stykke eller flere neddykkede rørføringer Flere neddykkede rørføringer eller evt. en opdeling af vådområdet i flere enheder. Dette minivådområde er 30 m bredt. Der skal være 3 særskilte neddykkede rør igennem jordvolden mellem sedimentationsbassinet og det første dybe bassin. Bassiner og bræmmer Minivådområdet konstrueres med en sekvens af skiftevis dybe bassiner og lavvandede vegetationszoner. Denne konstruktion bidrager til at sikre, at der både er volumen, der bidrager til øget opholdstid og samtidig sikrer sekvensen af skiftevis dybe og lavvandede zoner, at den vertikale opblanding af vandsøjlen øges. Dette har betydning for kvælstofeffekten, da den primære del af denitrifikationen foregår i det iltfrie bundsediment. Når minivådområdet anlægges, er det derfor vigtigt at optimere den hydrauliske effektivitet dvs. optimere udnyttelsen af hele vådområdevolumenet. Forhold der har betydning for den hydrauliske effektivitet er vådområdets udformning, længde:bredde forholdet, placeringen af ind- og udløb, og forholdet mellem dybe og lavvandede zoner. Formen på minivådområdet er vigtig for effekten, da det sikrer den rette strømning. Minivådområdet skal have en langstrakt rektangulær form, der fremmer en ensartet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Det er afgørende at minivådområdet ikke bliver for snævert og aflangt, idet en kanalisering af vandet ved høje vandføringer vil reducere effekten. Udformningen af et minivådområde vil dog nødvendigvis være bestemt af de lokale forhold herunder topografi og beliggenheden af drænsystemet. 5

6 Generelle krav til bassiner og bræmmer Minivådområdet skal have et længde:bredde forhold der er mellem 3:1 til 7:1. Minivådområdet skal etableres med skiftevis dybe og lavvandede zoner (principskitsen). Det er et krav, at der er et fast arealforhold mellem hver sekvens af dybe og lavvandede zoner i arealforholdet 1.5:1 og 2:1. Dybe zoner skal etableres med en min-max. dybde på mellem 0,85 og 1,15 meter, så tilgroning med invasive vådbundsplanter undgås. Du bør stræbe efter en dybde på min. 1 meter. Lavvandede vegetationszoner etableres med en min-max. Dybde på 0,25-0,4 meter. Du bør tilstræbe en dybde på 0,3 meter. Efter udgravning af de lavvandede vegetationszoner skal der genudlægges et tyndt lag af tidligere afgravet muldjord (0,10 meter) med det formål at sikre et egnet dyrkningsmedie for vådbundsvegetationen. Skråningsanlæg på ydre diger samt overgange mellem lavvandede og dybe zoner skal overholde de kommunale godkendelser vedr. sikkerhedsregler for åbne bassiner, at bassinerne opbygges anlæg med maks. 30 grader hældning på brinker og bræmmer(diger). Minivådområdet ved Kiding Mark skal etableres som angivet i skitsetegning af 9. marts Det skal bestå af 5 dybe og 4 lavvandende zoner. Det skal være ca. 30 m bredt og ca. 156 m langt. De dybe områder skal være ca m i nord-sydgående retning, og de lavvandede zoner skal være ca. 12 m i nord-sydgående retning. Nøgletal for minivådområdet Minivådområdets areal Dybde af dybvandede bassiner Dybde af lavvandede vegetationszoner 0,45 ha 1 m 30 cm Bredde på udvendige diger - Hældning på indvendige skråningsanlæg Max 30 grader Hældning på udvendige skråningsanlæg - Rørføring mellem sedimentationsbassin og første dybe bassin Rørføring mellem sidste bassin og iltningsbassin 3 stk særskilte rør, placeret under vandspejlet T-stykke med to dykkede indløb med min. 5 m afstand Udløb og iltningstrappe Drænudløb skal monteres med neddykket T-stykke med henblik på at undgå afstrømning af grøde og algebiomasse ud fra nedenstående tabel. 6

7 Iltningstrappen skal etableres ud fra krav i tilladelser og godkendelser til projektet, og i øvrigt i overensstemmelse med følgende: Den samlede diameter på drænudløbet skal være minimum samme størrelse som det samlede indløb til minivådområdet. Drænudløbet skal være neddykket Drænudløbet skal bestå at et neddykket T-stykke med en bredde på 5 m Der etableres et overløbsrør, der anvendes som nødudløb i tilfælde at opstuvning af vand. Drænudløbet fra minivådområdet skal etableres som fritløbende udløb over / igennem en iltningstrappe bestående af stenudlæg. Stenudlægget skal bestå af en blanding af sten i størrelsen mm. Over 50 % af stenene skal være i størrelsen mm. Oversigt over krav til udløbstype Minivådområdets bredde Bredde mindre end 8 meter Bredde mellem 8-30 meter Bredde mere end 30 meter Udløbstype Enkelt neddykket rør. Neddykket T-stykke (5 meter) eller flere udløb. Neddykket T-stykke (5 meter) min. 3 udløb el.flere Eftersom der er meget lidt fald at gøre godt med, så kan iltningstrappen have karakter af et stenbed, hvor der er ca. 5 cm fald mellem indløb og udløb, i stil med billedet ovenfor. De omgivende arealer skal dog sås til ligesom de øvrige bassinkanter, så erosion undgås. Udløbet fra iltningsbassinet føres i 1 rør med 0,5 promille fald til udløb i kommunevandløb Felsted Vestermosebæk, stik syd for minivådområdet. Det eks. rør erstattes af et nyt, der skydes igennem brinken, så vandløbsbrinken ikke ødelægges. 7

8 Rørbunden ligger nu i kote 35.68, men sænkes i forbindelse med projektet til 35.65, altså 3 cm lavere, for at få mest muligt fald mellem indløb og udløb af minivådområdet. Udløbet til vandløbet lægges skråt i vandløbets strømningsretning, for at undgå at vandet fra røret gnaver i brinken på modsatte side. Vi forventer, at kommunen vil stille krav om at brinken sikres på modsatte side med nogle store sten. Dette skal også indregnes i projektets omkostninger. Jordarbejde Koter af hoveddræn og beregning af jordmængder Koterne er opmålt så præcist som det umiddelbart kunne gøres med højde-gps ved forbesigtigelse d. 27. februar 2018, og målingerne er anvendt i skitseprojekt. Det er op til de bydende at tage der ud og måle igen, hvis det findes nødvendigt for at sikre sig egne optegnelser. Hverken oplandskonsulent, bygherre eller den entreprenør, der gennemførte målingerne, hæfter for nøjagtigheden af målingerne, der dog skønnes at være nogenlunde retvisende. Mængden af jord, der skal flyttes er beregnet i Graveprogrammet (applikation til MapInfo), ud fra den tilgængelige højdemodel fra Mængde af jord, der skal flyttes, er beregnet ud fra en planlagt vandspejlskote i bassinerne på 35,78. Jorden skal fordeles indenfor matriklen, i de markerede lavninger og evt. andre steder på matriklen. Flytning og udjævning / indbygning af disse ekstra jordmængder skal være indeholdt i tilbuddet, sammen med omkostninger til afrømning af muld og tilbagelægning af muld efter påfyldning af råjord. Når de dybe bassiner er 1 m dybe, og de lavvandede bassiner er 30 cm dybe, og vandspejlet sættes til kote 35,78 DVR 90, så skønnes det ud fra beregninger i graveværktøj applikation til MapInfo udviklet af SEGES, at der skal flyttes ca m 2 jord. Der vil ikke være behov for at opbygge diger, da hele bassinet ligger dybere end det omgivende terræn, når vandspejlet skal være i kote 35,78. Terrænfald ved hoveddrænets placering kan vurderes ud fra bilag 2.2. Muldafrømning Muldafrømning bør ske, så skaderne på mulden minimeres mest muligt. Der skal tages hensyn til vejrliget, samt at afrømningen koncentreres i området for minivådområdet og evt. udlægsareal for overskudsjord, og der tages skærpet hensyn til åløb og evt. 3 områder. Afrømmet muld lægges i miledepot for genanvendelse og udlægning efter etableringsarbejde. Princippet ved depot skal altid overholdes med princippet muld på muld og råjord på råjord. Mulden må ikke udsættes for forhold, der medfører vedvarende dårlig muldkvalitet, herunder ødelagt struktur og anaerobe forhold. Mulddepot bør højest være 3 meter høje, der må ikke køres med maskiner i depotet, top og sider skal jævnes, så regn løber af. Udgravning råjord Udgravningen udføres efter det angivne skitseprojekt for minivådområde med tilhørende brønde og dræn, samt evt. vejkasse for grusvej og stier. 8

9 Råjord indbygges til diger / bræmmer, i princippet for opbygning af diger og skråningsanlæg, samt brug af råjord med lerindhold over 12% til indbygning af lermembran ved sandlinser. Se afsnit herfor. Bunden afgraves så jævnt som muligt i de dybe og lavvandede bassiner. Bundkote udføres efter den angivne plan til et niveau mellem 0,85 og 1,15 m under vandspejlskoten på 35,78. medmindre andet er angivet i skitseprojektet. Lavvandede vegetationszoner udføres med en bundkote indenfor intervallet 0,25 og 0,4 m under vandspejl. Hvis råjord lægges i depot, gøres dette i mile efter princippet råjord på råjord. Dige/Bræmmer/brinker Skråningsanlæg på ydre diger samt overgange mellem lavvandede og dybe zoner skal overholde de kommunale godkendelser vedr. sikkerhedsregler for åbne bassiner. Disse regler indbefatter, at bassinerne opbygges med maks. 30 grader hældning på skråningsanlæg. Digebredden skal fastlægges til at give en stabil konstruktion, der kan modstå påvirkninger fra erosion. I overensstemmelse med gældende normer og tilladelser fra myndigheden. Digeopbygning foretages ved udlægning af råjord i lag på maks. 30 cm af gangen som komprimeres til 95 % SP. Dige / Bræmmer skal have en min. bredde på 1,5 m i top af dige / bræmme og skrå anlæg til siderne, hvis ikke andet oplyses af bygherrer. Udvendigt planeres digernes sider ud til det pågældende terræn. Med maks. 30 grader skråningsanlæg. Udlægning af muld Muld udlægges ned ad skråningsanlægget i bassinet for at fremme plantevæksten. Muld lagtykkelsen tilpasses fremtidig anvendelse. Min. 0,15m til 0,25m afhængig af beplantningen. Muld udlægges ved rette beskaffenhed, samt vejrlig. Der bør tages særlig hensyn til udlægning af muld med højt vand, siltindhold(>15%) og ler indhold, da strukturen nemt ødelægges. Muld komprimeres let afhængig af, hvilken planter der plantes eller udsås. Ved udlægningen af mulden skal kørsel minimeres og forholdsvis ske på den udlagte muld, der lettere løsnes efter udlægning end den underlæggende råjord. Fordeling af overskudsjord Placering af overskudjord er angivet på bilag 2.4. Ved udlægning af råjord, skal muldlaget først afrømmes fra den udpegede placering. Princippet råjord på råjord hvorefter der afsluttes med min. 20 cm muldjord. Muld og råjord udlægges når jorden er tjenlig. Der skal tages særligt hensyn til udlægning af muld med højt vand og ler indhold, da strukturen nemt ødelægges. Muldudlægning foretages i princippet muld på muld. 9

10 Tilsammen udgør de gule områder ca. 1,1 ha. Når der skal placeres ca m 3 overskudsjord, vil det være nødvendigt at fylde min. 1 m jord på i bunden af lavningerne. Det vil derfor blive ansøgt om i forbindelse med landzonetilladelse til hele bassinet. Det skønnes ikke at ville volde problemer at få tilladelse til terrænregulering i disse lavninger. Andre mindre lavninger indenfor marken kan også bruges, som entreprenøren måtte finde mulighed for det. 10

11 Overskudsjord ønskes placeres som vist på kortudsnittet nedenfor (gule områder). 11

12 Bortkørsel og deponering af overskudsjord Hvis det er nødvendigt at bortkøre overskudsjord, skal der fortrinsvis bortkøres råjord til deponi. Muldjord skal i muligt omfang anvendes til reetablering af diger mv. Ved bortkørsel skal der sikres imod køreskader i mark, overkørsler, samt private og offentlige veje. Det skønnes ikke nødvendigt at køre jord udenfor matriklen i dette projekt. Lermembran Det vurderes, at der ikke er behov for at etablere en lermembran i anlægget. Der er ikke foretaget en geoteknisk undersøgelse til at afdække jordbundsforholdene indenfor projektområdet. Ud fra den nationale kortlægning vurderes underjorden af bestå af sandblandet lerjord, eller lerjord med min 12 % ler. Kortlægningen er dog med en betydelig usikkerhed. Der vil kunne forekomme enkelte områder med sand (sandlinser) eller hele underjorden kan bestå af sand i koten for minivådområdets bassinbund. Forekomst af områder med sand i op til 10 % af minivådområdets bund skal entreprenøren bortgrave og udlægge lerjord bortgravet fra bassinerne uden at der betales for tillægsydelsen etablering af lermembran. Oftest vil råjord fra opgravede bassiner have et indhold af ler på over 12 % og være egnet til etablering af lermembran. Hvis der er forekomst af sand med behov for etablering af en lermembran af på en større andel af bassinbunden end 10 %, kan entreprenøren ved dokumentation til og godkendes af bygherre og eventuel byggerådgiver etablere en lermembram med tilkørt ler med betaling for tillægsydelsen i overensstemmelse med tilbuddet. Der betales forholdsmæssigt i henhold til tilbuddet for den del af bassinbunden, hvor der skal etableres lermembran ud fra nedenstående eksempler. Principsnit lermembran Areal med sand med behov for lermembran Andel af tillægsydelse til udbetaling 0 % sand 0 % 9 % sand 0 % 10 % sand 10 % 100 % sand 100 % Ved lerindhold over 12 procent vil der ikke være behov for at udlægge lermembran, og en komprimering af bassinbunden og indvendige skråningsanlæg komprimeres med tromle til min. 95 % SP Ved lerindhold under 12 procent skal der etableres en lermembran. Er der enkelte sandlinser i bunden og de indvendige skråningsanlæg bør disse tildækkes med lerjord, således at minivådområdet er sikret vandtæt. I de fleste tilfælde vil rå-ler, der fjernes ved udgravningen af minivådområdet, kunne udlægges og stampes over områder med sand. Underlaget, hvorpå ler membranen skal opbygges, skal bestå af faste, intakte (uorganiske) aflejringer eller egnede fyldmateriale komprimeret til mindst 95 % SP. Ler membranen, der skal have en samlet tykkelse på min. 0,05-0,10 m som ud som homogeniseres ved fræsning og efterfølgende komprimeres med tromle til min. 95 % SP. 12

13 Anvendes der sand- og grusfrit ler (fx ret fedt, fedt og meget fedt ler) undlades fræsning dog. Omfangsdræn placeres så der ikke kommer grundvandstryk i bassinbunden, for at undgå op skydning af ler-membranen. Dræn, omfangsdræn, rør og brønde Der etableres ny ledning fra brønd i skel mod nord til en brønd, der placeres umiddelbart nord for sedimentationsbassinet. Hertil føres også dræn fra øst. Herfra ledes vandet i et rør ind i sedimentationsbassinet. Herfra ledes vandet i 3 adskilte rør med ca. 6 m afstand ind minivådområdet. De tre rør skal til sammen have mindst samme dimension som indløbsrøret til sedimentationsbassinet. Det eksisterende rør, der fører vand fra brønden i skel ned til bækken bevares, men indløbet hæves, så vandet først løber til bækken, hvis røret til minivådområdet ikke kan afvikle det vand, der kommer fra naboens arealer. Der etableres nye drænledninger langs begge langsider af minivådområdet, samt nye stikledninger til erstatning for de eksisterende, i de lavninger, hvor der påfyldes råjord. Se bilag 2.6 kort over hvor der skal være nye dræn. De nye omfangsdræn kobles på rørledning efter iltningsbassinet. Alle samlinger skal være tætte og udfyldte. Drænrør, brønde og dæksler skal være godkendte materialer mærket med DS (Dansk Standard), SS (svensk standard) eller DIN (Deutsches Institut für Normung). Ved lægning af rør skal der tages hensyn til følgende anbefalinger: Normalt kræver rør til og med 80 mm i diameter, der benyttes til sidedræn, ikke særlige foranstaltninger. For rør mellem 90 og 113 mm, der hovedsageligt benyttes til hoveddræn ved vandafledning fra samme mark. Anvendes gældende normer og vejledninger. På stive, knoldede lerjorder kan det dog være aktuelt at foreskrive muldstikning af rørene eller pakning med grus eller andet friktionsmateriale. Ved anvendelse af rør med Ø mm på lerjord. Anvendes gældende normer og vejledninger. I øvrigt skal der foreligge en brugervejledning fra rørproducenten, der bl.a. skal omfatte lægning. Alternativt skal vælges betonrør i stedet for plastikrør. Se henvisning. Støttepakninger af drænledninger kan være aktuel ved: Lægning af de fleste rørtyper i større dybder Dræning i ringe dybde på arealer med intensiv tung trafik Anvendelse af plastikrør som hovedledninger på svær lerjord Der henvises til: DS 437. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord DS 430. Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord Stier og kørefaste arealer 13

14 Der er kørefast vej ned til marken, hvor minivådområdet etableres. Der skal ikke etableres yderligere kørefaste veje, men der kan være behov for køreplader i anlægsperioden og når der fordeles overskudsjord. Beplantning på minivådområdets vegetationszoner Der er ikke krav om beplantning i minivådområdets lavvandede zoner. Der er krav om at der udlægges muld på bunden af anlægget, så vegetation med tiden kan etablere sig og medvirke til omsætning af kvælstof i anlægget. Tilkørselsforhold og byggeplads Tilkørselsvejen efterlades i samme stand, som når projektet påbegyndes. Kvalitetssikring Inden aflevering af opgaven skal der udarbejdes kvalitetssikring, der dokumenterer størrelse og udformning af minivådområde. Kvalitetssikringen skal indeholde følgende: Indmåling af minivådområdets omkreds med et antal punkter, der er tilstrækkeligt til at dokumentere minivådområdets størrelse Opmåling af koten for drænindløb i sedimentationsbassinet. Opmåling af koten for drænudløb fra minivådområdet. Opmåling af alle vandspejlskoter, hvis minivådområdet er anlagt i terrasser. Opmåling af bundkoter af de lavvandede vegetationszoner og de dybe bassiner i et omfang, der er tilstrækkeligt til at dokumentere bassinernes dybde. Der skal foretages opmålinger i alle bassiner og vegetationszoner. Opmålingerne skal leveres til bygherre som kort eller tegning i elektronisk form. Drift til aflevering Entreprenøren står for drift og vedligeholdelse af minivådområdet frem til aflevering. Entreprenøren står for etablering af græsblanding på skråningsanlægget ovenover vandspejlet og på jordvold mellem sedimentationsbassin og det første dybe bassin. Bygherrerådgivning og afsætning af projektet Det forventes ikke, at der foretages yderligere projektering fra bygherres side. Bygherre står selv for byggestyringen. Entreprenøren foretager al afsætning af projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Entreprenøren kan forvente tilsyn af bygherre løbende. 14

15 2. Bilag vedr. projektet Bilag 2.1 Drænopland til minivådområdet 30 ha 15

16 Bilag 2.2 Koter på eks. og nye ledninger 16

17 Bilag 2.3 Udformning af minivådområdet 17

18 Bilag 2.4 Placering af overskudsjord 18

19 Bilag 2.5 Kendte drænoplysninger for området 19

20 Bilag 2.6 Nye dræn Bilag 2.7 Estimeret behov for jordflytning Bilag 2.8 Ledningsregisteroplysninger Se vedlagte zipfil 20

21 21