Indikator for energieffektivitet For el- og varmeforbrug er indikatoren opgjort som forbruget i MWh/ansatte i Albertslund Kommune.

Transkript

1 Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen for en række udvalgte områder. Områderne er en del af de væsentlige miljøpåvirkninger fra kommunens aktiviteter, og bringes her, fordi de ikke fremgår af kommunens digitale grønne regnskab. Nedenstående data skal derfor ses som et supplement til det grønne regnskab, som ses på Energiforbrug i Albertslund Kommune Tabellen indeholder tal for det samlede direkte energiforbrug fra Albertslund Kommunes bygninger samt fra vej og stibelysning. Det opgivne varmeforbrug er graddagskorrigeret. Tabel 1 Energiforbrug i Albertslund Kommune (MWh) Energiforbrug Varmeforbrug i kommunale bygninger Elforbrug i kommunale bygninger Vej og Stibelysning* ** I alt * Tallet gælder kun en del af belysningen på Albertslund Kommunes vej- og stinet. Den resterende del af elforbruget til gadebelysningen i Albertslund leveres direkte fra Dong Energys hovednet, og måles ikke separat for Albertslund. ** Tallet er korrigeret fra tallet angivet i miljøredegørelse Indikator for energieffektivitet For el- og varmeforbrug er indikatoren opgjort som forbruget i MWh/ansatte i Albertslund Kommune. Antal ansatte i Albertslund Kommune Det faktiske personaleforbrug (normeringen opgjort i årsværk) i Albertslund Kommune: 2008: 2509 personer 2009: 2564 personer 2010: 2560 personer 2011: 2462 personer Der er sket et fald i antal ansatte i Albertslund Kommune fra 2010 til 2011 Tabel 2 Indikator for energieffektivitet (MWh/ansat) Energiforbrug/ansat Energieffektivitet for varme i kommunale bygninger 12,70 11,53 11,71 12,49 Energieffektivitet for el i kommunale bygninger 3,14 3,23 3,18 3,40 Energieffektivitet for el og varme i kommunale bygninger 15,84 14,76 14,89 15,89 Der findes ikke præcise tal for den samlede længde af strækninger, hvorfra forbruget af vej- og stibelysning opgøres. Ej heller for antallet af lyskilder på strækningerne. Derfor er det ikke muligt at opstille indikator for dette forbrug. Energiforbrug fra vedvarende energikilder Albertslund Kommune har ikke egen produktion af vedvarende energi. Derfor er der valgt at bringe en tabel med kommunens energiforbrug fordelt på energikilder. Produktionen af el og fjernvarme har kommunen meget ringe indflydelse på. Vedvarende energikilder dækker vind, vand, sol, biomasse, og de biologisk nedbrydelige dele af affald Tabel 3 Elforbrug fordelt på energikilder Produktionsform

2 Vind, vand og sol 20 % 18 % 23 % 33 % Vedvarende energikilder i alt 20 % 18 % 23 % 33 % Affald, biomasse og biogas* 13 % 13 % 13 % 13 % Atomkraft 8 % 7 % 2 % 3 % Kul og brunkul 35 % 40 % 41 % 35 % Naturgas 19 % 17 % 20 % 15 % Olie 5 % 5 % 1 % 1 % (Kilde: Energinet Danmark) *Da affald kun delvist kan betegnes som en vedvarende energikilde, regnes dette ikke sammen med de øvrige tal for vedvarende energikilder. Da en del af energien fra kategorien affald, biomasse og biogas stammer fra vedvarende energikilder, er Albertslund Kommunes elforbrug fra vedvarende energikilder reelt højere end de 33 %, der er angivet. Hvor stor en procentdel af kategorien affald, biomasse og biogas der stammer fra vedvarende energi, opgøres dog ikke i de tal, kommunen modtager fra Energinet Danmark. Tabel 4 - Fjernvarmeforbrug fordelt på energikilder Produktionsform Avedøre biologisk 13,3 % 15 % 21 % 27 % Affald biologisk nedbrydeligt - 17 % 10 % 14 % Spidslast - biologisk 0 % 0 % 1 % 0 % Vedvarende energikilder i alt 13,3 % 32 % 32 % 41 % Affald blandet* 39,8 % Affald fossilt - 9 % 7 % 9 % Avedøre fossilt 40,8 % 53 % 42 % 45 % Andet - fossilt** 3,9 % Spidslast fossilt 0,8 % 6 % 19 % 5 % (Kilde: VEKS) * for 2008 er kategorien affald ikke opdelt mellem CO2-neutralt affald og fossilt affald. Derfor kan tallene for vedvarende energikilder i alt mellem 2008 og 2009 ikke sammenlignes. **tallet omfatter fjernvarmeproduktion på kul og træ samt fjernvarme købt fra CTR (fjernvarmeforsyningsselskab for Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby). Emissioner af drivhusgasser På baggrund af ovenstående sammensætning af energiproduktionen udregner Energinet Danmark og VEKS emissionsfaktorer for forbrug af hhv. el og fjernvarme. Emissionsfaktorerne er udregnet som et gennemsnit af den totale energiproduktion for det pågældende år, og tager ikke hensyn til sæson- eller døgnudsving for energiforbruget såvel som energiproduktionen. Emission af drivhusgasser er opgjort i CO2-ækvivalenter. Emissionen beregnes som en aktivitet gange med emissionsfaktoren for aktiviteten (eks. MWh x Emissionsfaktor). Tabel 5 Emissioner af drivhusgasser (ton) Emissioner Elforbrug kommunale bygninger Varmeforbrug Kommunale bygninger * Kommunal transport 328** * 518 Vej- og stibelysning I alt * 8411 *Tallene er konsekvensrettet i forhold til miljøredegørelse ** Tallet er udregnet på ud fra mængden af brændstof tanket på Materialegården. Tjenestekørsel i egen bil og tjenestekørsel med taxa er ikke medregnet. Albertslund Kommunes totale CO2-udledning i 2008 kan ikke sammenlignes med 2009, da opgørelsen af den kommunale transport i 2008 ikke indregner tjenestekørsel i egen bil og tjenestekørsel med taxa. Dette er gjort for de efterfølgende år. 2

3 Indikator for emissioner af drivhusgasser Tabel 6 Emission af drivhusgasser fra Albertslund Kommunes aktiviteter (ton/ansat) Emission/ansat Elforbrug kommunale bygninger 1,76 2,05 1,62 1,48 Varmeforbrug Kommunale bygnigner 1,34 1,55 1,61 1,49 Kommunal transport* 0,13 0,16 0,15 0,21 Vandforbrug i de kommunale bygninger Tabel 7 Vandforbrug i kommunale bygninger (m 3 ) Vandforbrug Kommunale bygninger Indikator for vandforbrug Tabel 8 - Indikator for vandforbruget fra Albertslund Kommunes bygninger (m 2 /ansat) Vandforbrug/ansat Vandforbrug i kommunale bygninger 31,21 33,57 29,37 28,77 Forbrugstal Data for vare- og materialeforbrug måles ved de indkøb kommunens foretager. Der er ikke muligt at overvåge og måle indkøb af alle varer til kommunen. Nedenfor ses data for indkøb af brændstof, kridtmaling, kemikalier til svømmeanlæg samt rengøring, rengøringsprodukter og salt. Tabel 8 - Indkøb af brændstof Enhed Diesel Liter Benzin Liter Kilde: Tankninger på Materialegården, køresedler for tjenestekørsel i egen bil samt regninger for tjenestekørsel i taxa. Tabel 9 - Indkøb af kridtmaling til fodboldbaner Enhed Kridtmaling til græsbaner Liter Stigningen i kridtmaling skyldes at sæsonen 2011 var udsædvanlig våd, hvilket gav en kraftig græsvækst og deraf megen kridtning. Samtidig fik Stadion i andet halvår af 2011 en ny græsmaling hvilket gør, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Tabel 10 - Indkøb af kemikalier til svømmeanlæggene og rengøring Klor (natriumhypochlorit) Saltsyre Sachtoklar Aktivt kul Salt til klorelektrolyseanlæg Kemiske rengøringsprodukter (liter) Kemikalier i alt kg kg kg kg. Der er sket et markant fald i indkøb af kemikalier fra 2010 til Dette skyldes et markant fald i indkøb af saltsyre. Indkøb af rengøringsmidler m.v. Der er fra 2011 indført en ny opgørelsesmetode for rengøringsprodukter. Opgørelsen bygger på data leveret af kommunens leverandør, og dækker indkøb til alle kommunale adresser. Tabellen opsummerer 3

4 kommunens indkøb. Nedenfor findes opgørelserne fra 2010 og bagud. Disse gælder kun Albertslund Stadion og Rengøringsafdelingen, og kan derfor ikke sammenlignes med tallene for Tabel 11 Rengøringsprodukter Varenavn Enhed 2011 Sæbe, shampoo mv. Liter 1288,7 Afkalker, kalkfjerner mv. Liter 1628 Afspændingsmiddel mv. Liter 600 Tøjvaskemiddel (fast) Kilo 1510 Tøjvaskemiddel (flydende) Liter 1275 Maskinopvask, tabletter Stk Maskinopvask, flydende Liter 1120 Salt Kilo 2284,2 Rengøring vinduer Liter 70 Rengøring sanitet Liter 977,25 Almindeligt rengøringsmiddel Liter 2663 Grundrengøringsmiddel Liter 290 Desinfektionsmiddel Kilo 355 Øvrigt rengøringsmiddel Liter 234 I alt flydende Liter ,95 I alt fast Kilo 4149,2 I alt tabletter Stk Tidligere blev indkøb af rengøringsmidler opgjort for de to kommunale arbejdspladser med det største forbrug. Tabel 11 - Forbrug af rengøringsmidler på Albertslund Stadion ( ) Enhed Rengøringsmidler i alt Liter heraf bodyshampoo Liter heraf sæbe Liter heraf kalkfjerner Liter heraf rensemidler Liter heraf harpiksfjerner Liter Tabel 12 - Forbrug af rengøringsmidler i rengøringsafdelingen ( ) Sæbeforbrug Enhed red Vaskepulver Kilo Cremesæbe Liter Rengøringsmidler Liter 2765, ,5 Flydende maskinsæbe Liter I alt flydende sæbe Liter 3042, ,5 Tabel 13 - Forbrug af salt Enhed Salt til vintervedligeholdelse Kilo Salt til grusbaner Kilo Saltforbrug i alt Kilo Antallet af vintermåneder med sne og glatførerbekæmpelse var i 2010 ekstraordinær lang og den hårdeste vinter i 38 år jf. DMI. Der var 16 ugers hård frost og sne mod normalt ca. 3-4 uger. Forbruget af salt er dog ikke været specielt stort, da der i flere perioder er anvendt grus, da vejsalt ikke kunne leveres. 4

5 Affaldsproduktion fra kommunale enheder Det har i 2011 ikke været muligt at fremskaffe reelle tal for kommunens affaldsproduktion. Det er i stedet valgt at fremstille beregnede tal. Beregningen er foretaget ved en fremskrivning af de forskellige fraktioner med en fremskrivningskvotient svarende til udviklingen i de forskellige fraktioner for kommunen samlet set. Tallene i tabellen for de tidligere år er for de mængder, der er registreret i kommunens indsamlingsordninger samt de mængder Varmeværket har indhentet hos transportøren. Tallene udtrykker derfor ikke de samlede affaldsmængder produceret af kommunen, og giver derfor ikke et reelt billede af de affaldstyper og mængder som kommunen samlet producerer. Det er dog ikke et udtryk for at der ikke sker en kildesortering af affaldet i de kommunale enheder, da de alle sorterer affaldet efter reglerne i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Tabel 14 - Registrerede affaldsmængder fra enhederne i Albertslund Kommune 2009 (tons) Albertslund Kommune *** Genanvendelse Papir Pap jern/metal Haveaffald Byggeaffald* Forbrænding Farligt affald** 1 2,5 1,7 Deponi Registrerede affaldsmængder, i alt ,5 1696,7 *Her er kun medtaget den mængde byggeaffald der indsamles på kommunens institutioner via Gårdmandsafdelingen og de mængder der er afleveret fra Albertslund Centret. Mængderne af byggeaffald fra kommunens bygge- og anlægsprojektet i egne bygninger eller institutioner kendes ikke. ** Mængden af farligt affald indeholder kun de mængder der er afleveres via den kommunale indsamlingsordning, det vil sige fra skoler og Varmeværket. Farligt affald indsamlet via Gårdmandsafdelingen afleveres direkte på Genbrugsstationen og indgår derfor ikke i de opgjorte mængder. *** Beregnede tal.. Når mængderne af papir og pap er steget i 2010 hænger det sandsynligvis sammen med, at transportørbilernes vejninger af affaldscontainere er forbedret, således at der er færre fejl i vejningerne, og dermed bliver registreret flere tømninger. Den øgede mængde af farligt affald i 2010 stammer fra Albertslund Varmeværk, der på grund af den kolde vinter har haft flere kedeldriftstimer. Varmeværkets kedler var i 2010 i drift i timer imod bare 298 timer i Tabel 15 - Indikatorer for affaldsproduktion (mængde/ansat) Affaldstyper Genanvendelse (ton/ansat) 0,18 0,20 0,23 Forbrænding (ton/ansat) 0,46 0,46 0,44 Farligt affald (kilo/ansat) 0,48 0,98 0,69 Deponi (kilo/ansat) ,28 17,06 Registrerede affaldsmængder i alt (ton/ansat) 0,65 0,68 0,69 Biodiversitet Albertslund Kommune har valgt, ikke at opstille tal for bebygget område (areal), da vi ikke mener dette giver en retvisende indikation af naturens tilstand - endsige naturens varietet (biodiversiteten). Der henvises til kommunens grønne regnskab for en mere retvisende indikator for naturens varietet og tilstand: Dertil skal nævnes, at alt landbrug ejet af 5

6 kommunen drives efter økologiske principper, hvad enten kommunen selv varetager driften eller jorden er bortforpagtet. Albertslund Kommune bruger ikke pesticider på kommunale arealer. Albertslund Kommune arbejder fortsat med udvikle værktøjer til at registrere og følge udviklingen for tilstanden af kommunens natur, herunder biodiversiteten. Dette sker blandt i samarbejde med de øvrige Green Cities kommuner i regi af Green Cities naturarbejdsgruppe. Luftemission af forurenende stoffer. Luftemissioner af forurenende stoffer i Albertslund Kommune er knyttet til den kommunale transport og til røggasudledningen fra Albertslund Varmeværk. Kommunal transport. Emissionerne er beregnet på baggrund af oplysninger fra brændstofleverandøren. Tabel 16 - SO2 emissioner fra kommunal transport (kg.) Liter Benzin 0,50 0,39 0,40 0,45 Diesel 2,02 2,34 2,55 2,18 I alt. 2,52 2,73 2,95 2,62 Tabel 17 - NOx emissioner fra kommunal transport (kg.) Liter Benzin 424, ,69 377,96 Diesel 2226, , , ,27 I alt , , ,24 Det har ikke været muligt at opgøre emissionen af Partikler (PM) fra den kommunale transport. Udledningen af partikler afhænger af flere forskellige forhold (motortype, forbrænding, partikelfilter) og skal derfor udregnes for hver enkel bil/biltype. Albertslund Varmeværk Emissionerne er beregnet ud fra standardemissioner pr. brændselsenhed. På varmeværket forbrændes gasolie og naturgas. Varmeværket måler ikke emissionen af partikler og tallene opgøres ikke. Tabel 18 Emissioner fra Albertslund Varmeværk Emissioner (kilo) SO NOx Kilde: Grønt Regnskab for Albertslund Varmeværk 2010 Albertslund Varmeværk fungerer som spidsbelastningsanlæg på det regionale fjernvarmenet, og varmeværkets aktiviteter er styret af behovet for varme hos forbrugere på hele nettet. Der er altså ikke direkte sammenhæng mellem de kommunale aktiviteter og værkets miljøpåvirkninger. Derfor er det valgt, ikke at indeksere emissionsværdierne fra Albertslund Varmeværk. Tabel 19 - Indikator for emission af forurenende stoffer fra kommunal transport og Albertslund Varmeværk Gram/ansat SO2 4,591 6, ,04 7,969 NOx 1.123, , , ,89 6