ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE"

Line Alma Andersen
5 år siden
Visninger:

1 TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi

2 PROGRAM Erfaringer fra forrige vandrådsarbejde: Struktur og medlemmerne Rammerne og opgaven Processen Perspektiver

3 VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE 1. Det var overordnet en god proces med omkostningseffektive valg af virkemidler 2. Klar ramme og opgaveafgrænsning var væsentlig for succes! 3. Dog for kort tid og for stram ramme 4. Involvering med reel indflydelse er vigtigt 5. Læring forhåbentlig taget med videre, men nu en helt anden opgave

4 STRUKTUR OG MEDLEMMERNE 23 vandråd Antal medlemmer (12-20) 383 vandrådsdeltagere Kommuner (2-21) 109 forskellige nationale og lokale organisationer deltog

5 STRUKTUR OG MEDLEMMERNE Hovedsageligt mænd, der var kun 19 kvinder Gennemsnitsalderen blandt deltagerne i undersøgelsen var 56,9 år

6 RAMMERNE OG OPGAVEN Vandråd 2014: 1. En økonomisk ramme på 696 mio. kr 2. Minimumsindsats på km vandløb 3. Tidsramme 4. Vandrådspakke med vejledning 5. Et prissat virkemiddelkatalog 6. GIS baseret indrapporteringsværktøj 7. Ligelig fordeling af interessenter 8. Mulighed for mindretalsudtalelser 9. Osv.

7 RAMMERNE OG OPGAVEN (I) Løste kommunerne og vandrådene opgaven?

8 LØSTE KOMMUNERNE OG VANDRÅDENE OPGAVEN? Rammekrav (Minimumsindsats) Naturstyrelsens forslag til indsatsprogram (Vandområdeplanerne ) Investering (mio. kr.) 695,7 695,7 Spærringer (stk.) Okkerrenseanlæg (stk.) Længde (km) [1] [1] Der er i alt doseret indsatser på 1820 km vandløbsstrækning, som forventes at kunne bringe ca km vandløbsstrækning i god økologisk tilstand.

9 RAMMERNE OG OPGAVEN (II) Var rammerne for og formålet med vandrådsarbejdet tilstrækkeligt klart beskrevet i vandrådspakken?

10 RAMMERNE OG OPGAVEN Formålet med vandrådet er klart defineret (medlemsundersøglesen) MEGET ENIG 28 ENIG 60,5 UENIG 10,5 MEGET UENIG

11 RAMMERNE OG OPGAVEN Formålet med vandrådet er klart defineret (Sekretariatskommuneundersøgelsen) I MEGET HØJ GRAD 30,40% I HØJ GRAD 65,20% I MINDRE GRAD I MEGET LAV GRAD 4,40% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

12 RAMMERNE OG OPGAVEN

13 RAMMERNE OG OPGAVEN (III) Var tidsrammen tilfredsstillende?

14 RAMMERNE OG OPGAVEN Tidsfaktoren nævnt som værende mest væsentlig at ændre ved en reorganisering af vandrådsarbejdet. Med til at holde fokus på opgaven!

15 DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? Alle hovedvandoplande fik nok tilmeldinger, og der blev oprettet vandråd i alle 23 hovedvandoplande. 3% 1% 6% Flere hovedvandoplande måtte endda give afslag, dog primært begrundet i formålsbestemmelserne. Der deltog ca. 383 mennesker i de danske vandråd, potentialet kunne have været 488 medlemmer. 15% 19% 40% 16% Skovorganisationer Vandorganisationer Rekreative organisationer Landbrugsorganisationer Natur og miljøorganisationer Fiskeriorganisationer

og organisationer er, at det for beskytterinteressenterne har været

19% 3% 1% 6% Kun 23 lokale organisationer og foreninger forbundet med

16 DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? En ulempe ved at vandrådene var begrænset til specifikke foreninger og organisationer er, at det for beskytterinteressenterne har været sværer at finde og rekruttere relevante medlemmer. 19% 3% 1% 6% Kun 23 lokale organisationer og foreninger forbundet med beskyttelse, og kun 5 som har et miljø- og naturmæssigt interesseomdrejningspunkt. 15% 40% 16% Skovorganisationer Vandorganisationer Rekreative organisationer Landbrugsorganisationer Natur og miljøorganisationer Fiskeriorganisationer

17 DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? Regionale vandråd vs. Lokal viden Lokal viden virker til at være omdrejningspunktet også for de nye vandråd Men, er det lokal viden, der inddrages i vandrådet, når det er landsorganisationer, der indstiller en person til vandrådet. Den udpeget person har jo ikke altid lokal viden for f.eks. hele Limfjordsoplandet. Hvad hvis alle de udpegede personer kommer fra Aalborg området, Det betyder, at lokal viden for Thisted, Jammerbugt eller Brønderslev kommuner ikke er til stede. Fare for overvægt af personer fra bestemte geografiske egne. Ekstra udfordret ved kort tidsramme

18 PROCESSEN I meget høj grad 15% I meget lav grad 9% I mindre grad 27% I HVOR HØJ GRAD FØLER I JER INVOLVERET I ARBEJDET MED INDSATSPROGRAM MET? (MEDLEMSUNDERS ØGELSE) I høj grad 49%

19 PROCESSEN I hvor høj grad er medlemmerne blevet involveret i udarbejdelsen af indsatsprogrammet? (Sekretariatskommuneundersøgelsen) I meget høj grad 13% I høj grad 65,20% I mindre grad 21,70% I meget lav grad 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

20 PROCESSEN Føler I jeres involvering i vandrådsarbejdet har haft betydning for indsatsprogrammet? (Medlemsundersøgelse) [PERCENTAG E] [PERCENTAG E] [PERCENTAG E] Ved ikke Nej Ja

21 PROCESSEN Er du tilfreds med vandrådets arbejde? (Medlemsundersøgelse) Ja 71,80% Nej 19,60% Ved ikke 8,60% 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00%

22 Høj grad af involvering og tilfredshed, her kan udelades følgende fra undersøgelsen: At blive hørt og føle at ens synspunkter har betydning. At få reel indflydelse på politiske beslutningsprocesser. Oplevelsen af at opnå konsensus og enighed om konkrete anbefalinger. Dialog som middel til gensidig forståelse. Kommunerne bidrog til et godt vandrådsarbejde. Vidensdeling som generator for en større og fælles forståelse. Lokal indflydelse og forankring.

Dog også utilfredshed! Knap 20 procent af vandrådsmedlemmer, var utilfredse, grundet: Manglende Er tid du og tilfreds tidspres. med vandrådets arbejde? Uligevægtig fordeling af interessenter.

23 Dog også utilfredshed! Knap 20 procent af vandrådsmedlemmer, var utilfredse, grundet: Manglende Er tid du og tilfreds tidspres. med vandrådets arbejde? Uligevægtig fordeling af interessenter. Ja 71,80% Mangel på lokale arbejdsgrupper. Nej 19,60% Manglende følelse af involvering og af at blive hørt. Ved ikke 8,60% Usikkerhed omkring rådets fremtidige arbejde og indflydelse på sigt. 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00%

24 ANBEFALINGER TIL AT INVOLVERING AF VANDRÅD I VANDPLANARBEJDET BLIVER EN SUCCES. Klar ramme, opgaveafgrænsning og ressourcer nødvendig Forventningsafstemning, accept af opgaven og ønske om at blive inddraget Passende tidsramme og fast bagkant En professionel og involverende styring af arbejdet Det skal give mening, og der skal være en reel mulighed for involvering og indflydelse på løsningen af de opgaver, som vandrådene stilles Mulighed for fleksibilitet i proces og selvorganisering Facilitere lokale arbejdsgrupper i og/eller på tværs af kommunerne Et begrænset antal deltagere i vandrådet og ligelig fordeling af interessenter, når tidsrammen er kort Adgang til gode og let anvendelige IT-værktøjer

PERSPEKTIVER I 2014 blev en ny proces opstartet, erfaringerne viser at mulighederne var tilstede for opbygning af ejerskab og skabelse af en større legitimitet i vandplanlægning.

25 PERSPEKTIVER I 2014 blev en ny proces opstartet, erfaringerne viser at mulighederne var tilstede for opbygning af ejerskab og skabelse af en større legitimitet i vandplanlægning. Men processen blev stoppet og virkemidler er fjernet uden direkte kommunikation til de involverede. Langtidsholdbare og bæredygtige løsninger kræver, at interessenter involveres og interagere med hinanden dette opnås ikke ved halvårlige eller helårlige forløb, men er en proces der kan tage flere år.

26 VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE 1. Det var en god proces med omkostningseffektive valg af virkemidler 2. Klar ramme og opgaveafgrænsning var væsentlig for succes! 3. Dog for kort tid og for stram ramme 4. Involvering med reel indflydelse er vigtigt 5. Læring forhåbentlig taget med videre, men nu en helt anden opgave

27 Tusinde tak og held og lykke med vandrådsarbejdet AU UNIVERSITET Kontaktinfo:

Relaterede dokumenter

SAMARBEJDE I VANDRÅDENE

SAMARBEJDE I VANDRÅDENE Morten Graversgaard, Ph.d.-studerende Institut for Agroøkologi, Foulum. PROGRAM FOR MILJØ SESSION 39. VANDRÅD - HVAD LÆRTE VI? Del 1 Samarbejde i vandrådene. v/ Morten Graversgaard