Titel: Punktkilder Emneord:

Transkript

1 Punktkilder 2009

2 Titel: Punktkilder 2009 Emneord: Resume: URL: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder. By- og Landskabsstyrelsen er fagdatacenter for punktkilder i forbindelse med det det nationale overvågningsprogram NOVANA. I dette program er der siden slutningen af firserne årligt udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2010 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold Forord Sammenfatning og konklusioner Indledning Baggrund for opgørelserne Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Indikatorer Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spredt bebyggelse Ferskvandsdambrug Basisoplysning Indikatorer Udledning af næringssalte og organisk stof Miljøfremmede stoffer Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Indikatorer Samlet belastning I Danmark Næringsstoffer til ferskvand og marine områder Reference- og litteraturliste Bilagsoversigt Bilag 1 renseanlæg Bilag 2 Data for industrielle udledninger Bilag 3 Data for regnbetingede udledninger Bilag 5 Data for alle udledninger

4 Sidehovedoverskrift Forord Denne rapport er udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra By- og Landskabsstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. I denne rapport rapporteres data for Data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er i et vist omfang medtaget i rapporten. For renseanlæg er der tale om foreløbige data, kvalitetssikrede data vil blive rapporteret senere. 2

5

6 Sidehovedoverskrift 1 Sammenfatning og konklusioner Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af de samlede punktkildeudledninger. For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktion på 75 % i udledningerne fra punktkilderne. Den samlede reduktion siden Vandmiljøplanens start er over 80 % og skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof fra renseanlæg, men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Den samlede udledning af fosfor fra punktkilderne er faldet med 85 % siden 1989, og her er det renseanlæggene og industrien, som er årsagen til dette fald. Udledningen af organisk stof fra punktkilderne målt som BI5 er reduceret med 86 % siden Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har også været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Desuden er udledningerne fra den spredte bebyggelse og dambrug også faldet. De samlede udledninger for organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2009 er vist i figur

7 Sidehoved overskrift 100 Udledning BI5 (1000 ton/år) Renseanlæg Industri Dambrug og havbrug Udledning TN (1000 ton/år) Regnvand Spredt bebyggelse Udledning TP (1000 ton/år) Dambrug og havbrug Renseanlæg Industri Regnvand Spredt bebyggelse Dambrug+havbrug Renseanlæg Industri Spredt bebyggelse Figur 1.1: De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden

8 Sidehovedoverskrift 2 Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og det er siden løbende blevet justeret. Dette program kaldes Det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet og NAturen (NOVANA) og er trådt i kraft den 1. januar (Danmarks Miljøundersøgelser, 2005). Det samlede overvågningsprogram er rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2009 data. NOVANA er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser og kommunerne. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: gennem prøvetagning på udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udløb og særskilte industrielle udledninger at gøre det muligt at følge effekterne af reduktionsprogrammerne for kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer, at udarbejde en opgørelse af udledningen af husspildevand uden for kloakopland, at opgøre belastning med organisk stof, næringsstoffer, relevante tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt, at beregne belastningsbidraget til ferskvand og havet fra punktkilder, at danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder. I belastningsopgørelserne for punktkilder indgår data for renseanlæg, industriudledninger, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug samt saltvandsbaseret fiskeopdræt. Datagrundlaget for opgørelse af belastningen for de enkelte punktkilder er baseret på forskellige kildematerialer. På de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne, mens der på de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. 2.1 Baggrund for opgørelserne Belastningsopgørelsen for renseanlæggene omhandler samtlige renseanlæg større end 30 PE. For majoriteten af renseanlæggene er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. For anlæg større end PE udtages prøverne vandføringsvægtet mindst 12 gange årligt, mens der for mindre anlæg accepteres færre prøver. Til at udforme opgørelserne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er der udvalgt 36 renseanlæg, hvor der, som udgangspunkt, 6

9 Sidehoved overskrift måles hvert tredje år på hvert anlæg. På de udvalgte anlæg analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer i såvel tilløbs-, udløbs- som slamprøver. På disse anlæg gennemføres der typisk 3 prøveudtagningskampagner af hver én uges varighed for spildevandsprøver, mens der for slam typisk udtages en stikprøver. Dele af måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er reduceret i 2009 og nogle analyserunder er udskudt til Belastningsopgørelsen for særskilte industriudledninger omhandler samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver. Industrier er inddelt i klasser efter udledningens størrelse, for de forskellige klasser er der fastsat et mindste antal afløbsprøver pr. år. Måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter 16 udvalgte virksomheder, hvor der måles hvert tredje år på hver virksomhed. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til nuværende og tidligere produktion på virksomhederne. Belastningsopgørelsen for de regnbetingede udløb omhandler samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af separat overfladevand. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, som oftest med et datagrundlag, der svarer til, hvad der findes i de kommunale spildevandsplaner. Derudover er der et intensivt måleprogram, hvor der på enkelte udvalgte udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne i det generelle program. Der gennemføres et mindre, intensivt måleprogram, hvor der måles i separate udløb fra befæstede arealer og for overløb fra fælleskloakerede områder for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Data for dette program bliver afrapporteret selvstændigt og den seneste rapportering var i 2005 [Miljøstyrelsen, 2005]. Belastningsopgørelsen fra den spredte bebyggelse omhandler samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning, der først og fremmest er baseret på optælling af ejendomme og erfaringstal. Så vidt muligt anvendes tillige en konkret viden om de faktiske spildevandsafledningsforhold for den enkelte ejendom. 7

10 Sidehovedoverskrift Belastningsopgørelsen fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugernes oplysninger om produktion og foderforbrug. For ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt skal der i relation til tungmetaller og miljøfremmede stoffer fortrinsvis indberettes om brug af sygdomsbekæmpelsesmidler og hjælpestoffer. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af såvel By- og Landskabsstyrelsen (BLST) som Miljøstyrelsen (MST). De enkelte afsnit er udarbejdet af: Renseanlæg, regnvandsbetingede udledninger, oversigt over belastninger og sammenfatning, Karin Dahlgren (BLST) Særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse. Kristoffer Colding, (BLST) Ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Søren Keller (MST) 8

11

12 Sidehovedoverskrift 3 Renseanlæg I 2009 var der 1043 renseanlæg med en kapacitet større end 30 person ækvivalenter (PE) af disse var de 223 private renseanlæg. Usikkerheden på de indsamlede og beregnede data kendes i et vist omfang for selve analysedelen, hvor kvalitetsniveauet er defineret i forbindelse med de kvalitetsklasser prøverne skal analyseres efter. Der er dog ikke foretaget et samlet skøn for usikkerheden på flowmålinger og prøvetagning. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de sidste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg. Trods denne udvikling er der stadig mange små og få store renseanlæg. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg, således renses omkring 90 % af spildevandet på de omkring 260 renseanlæg der er omfattet af Vandmiljøplanen VMP anlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2009 opgøres til omkring 7 mio. PE mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. For de private renseanlæg, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1 %. Der er i 2009 registreret 145 renseanlæg >30 PE, hvor spildevandet nedsives, heraf er 17 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Omkring 80 % af anlæggene har en størrelse mellem 50 og 1000 PE. Den samlede belastning på disse anlæg er ca PE, hvilket betyder at anlæggene samlet behandler under 1 % af belastning til danske renseanlæg. Kommunerne har indberettet mere end 8500 afløbsprøver fra 820 kommunale renseanlæg i Dette svarer til at der i gennemsnit er udtaget omkring 10 prøver pr. anlæg. 3.2 Indikatorer Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. 10

13 Sidehoved overskrift Tabel 3.1 Spildevandsmængden fordelt på rensetyper i procent for udvalgte år Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Årstal Før VMP , , ,3 0,1 2,3 5,0 92,2 U står for urenset, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet hhv har gennemgået en nitrifikation og en denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Relevans Tabel 3.1 viser hvor stor en del af spildevandet der ledes til forskellige typer af renseanlæg, jo mere avanceret renseanlægstype jo bedre rensning. Tabellen viser ligeledes udviklingen fra før VMP frem til Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Der er dog krav om, at renseanlæg der skal leve op til Vandmiljøplanen, skal reducere organisk stof, kvælstof og fosfor til et lavt niveau, og dermed skal disse anlæg være af typen MBND(K). Tilstand udvikling og årsag. I dag renses 90 % af det spildevand der tilføres danske renseanlæg på avancerede anlæg der er udviklet til at reducere indholdet af organiske stoffer kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig at denne type anlæg ligeledes reducere en lang række af andre stoffer der er uønsket i miljøet. Som en følge af Vandmiljøplanen er disse anlæg blevet udbygget op gennem 90 erne. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført at en række mindre anlæg, også anlæg uden VMP-krav, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand der udledes urenset, samtidig er mængden af det spildevand der gennemgår en rensning for kvælstof steget fra et nærmest ubetydeligt niveau til i dag at dække størsteparten af det spildevand der udledes. 11

14 Sidehovedoverskrift Indikator Udledte mængder vand, BI5, kvælstof og fosfor fra før vandmiljøplanen og frem til Vand mill. m Før Vmp BI ton Før Vmp Vmp mål 12

15 Sidehoved overskrift Kvælstof 1000 ton Før Vmp Vmp mål Fosfor 1000 ton Før Vmp Vmp mål Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af spildevand, BI5, kvælstof og fosfor. Mål 13

16 Sidehovedoverskrift I forbindelse med Vandmiljøplanen fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledningen fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 3.1 og det ses at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande, næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tilstand udvikling og årsag. Udledningen i 2009 er opgjort til 646 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, tons kvælstof og 545 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2009 er på hhv. 95 % organisk stof (BI 5 ), 80 % for kvælstof og 91 % for fosfor. Normalt er der kun mindre udsving i udledningerne, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde renseanlæggene skal behandle. I 2009 faldt der 733 mm regn i landet i gennemsnit og det er tæt på nedbøren i et normalår der er 712 mm. Indikator Udledte mængder miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra 2007 til Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i perioden 2007 til 2009 vil være målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. Dog blev en række målinger udskudt fra 2009 til De 36 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, repræsenterer ca. 45 % af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45 % af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 35 %, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Af de 36 anlæg, er der 33 anlæg, der er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Fire anlæg er mindre anlæg 14

17 Sidehoved overskrift med mekanisk og mekanisk biologisk rensning. By- og Landskabsstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark. I bilag 1.9. finder mere detaljerede data for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, og samtidig er beregningsforudsætningerne anført i dette bilag. Tabel 3.2 viser middelværdi, 5 % og 95 % fraktiler for indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i udløbet på renseanlæg, i perioden 2007 til Beregningerne er foreløbige data, da data ikke er endeligt kvalitetssikrede. Tabel 3.2 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i udløb (foreløbige data). Stofparameter Middel Median Metaller 5% fraktil 95% fraktil Antal anlæg Enkeltanalyser Analyser > DG DG min ug/l ug/l ug/l ug/l ug/l ug/l Antimon 0,385 0,195 0,000 1, ,0 Arsen 0,538 0,367 0,000 2, ,0 Barium 19,163 13,600 8,085 40, ,0 Bly 0,537 0,200 0,000 1, ,0 Bor ,0 Cadmium 0,015 0,000 0,000 0, ,05 0,1 Chrom 0,339 0,000 0,000 1, ,3 1,0 Kobber 3,337 2,667 0,980 8, ,0 Kobolt (Co) 1,365 1,000 0,500 2, ,0 Kviksølv 0,008 0,000 0,000 0, ,02 0,3 Molybden (Mo) 4,318 2,333 0,509 13, ,0 Nikkel 4,518 4,333 2,520 7, ,0 Selen 0,121 0,000 0,000 0, ,05 1,0 Thallium 0,082 0,000 0,000 0, ,4 1,0 Tin 0,874 0,000 0,000 3, ,5 1,0 Uran 0,515 0,347 0,050 1, ,1 Vanadium 0,892 0,750 0,000 2, ,0 Zink 33,9 27,0 14,2 64, ,0 Aromatiske kulbrinter Benzen 0, , ,05 0,1 Biphenyl 0, , ,01 0,0 Toluen 0, , ,1 Xylen 0, , ,1 0,1 Phenoler bisphenol A 0,103 0,110 0,050 0, ,1 nonylphenol(np1eo) 0, , ,05 0,5 Phenol 0,206 0,2000 0,0667 0, ,1 Nonylphenoler 0, , ,2 DG max 15

18 Sidehovedoverskrift Stofparameter Middel Median 5% fraktil 95% fraktil Antal anlæg Enkeltanalyser Analyser > DG ug/l ug/l ug/l ug/l ug/l ug/l Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0, , ,1 Trichlorethylen 0, , ,02 0,1 Chloroform 0, , ,02 0,1 Chlorphenoler 2,4,6-trichlorphenol 0, , ,02 0,1 2,4-dichlorphenol 0,010 0, , ,1 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthen 0, , ,01 0,5 Acenaphthylen 0, , ,01 0,5 Benzfluranthen b+j+k 0, , ,01 0,5 Fluoren 0, , ,01 0,5 phenanthren 0, , ,01 0,5 Pyren 0, , ,01 0,5 P-triestere Tributhylphosphat 0,069 0,062 0,022 0, ,5 Triphenylphosphat 0,029 0, , ,0 TCPP 1,373 1,300 0,706 1, ,0 Blødgørere DEHP 0,492 0,387 0,123 1, ,5 diisononylphthalat 0,266 0, , ,0 Dibuthylphthalat 0, , ,5 Diethylphthalat 0, , ,1 0,2 Anioniske detergenter alkylbenzensulfonat 12,05 9, , ,0 Ethere MTBE 0, , ,2 Kationiske detergenter Detergenter kation 16,97 15,50 7,667 29, ,0 Sumparametre Chlor,org,AOX 39,96 27, , ,0 Perfloureredeforbindelser Perflouroctana sulfonate 0,005 0,0005-0, ,0 Perfluoroktansyre 0,050 0,0605 0,0074 0, ,0 DG min DG max 16

19

20 Sidehovedoverskrift 4 Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter), eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Som det fremgår af bilag 2 er der hovedsageligt anvendt data for 2009, men i de tilfælde, hvor 2009 data ikke har været tilgængelige, er data for 2005, 2006, 2007 og 2008 også anvendt. For enkelte industrier har det ikke været muligt at indhente oplysninger om udledningerne. Opgørelsen omfatter derfor oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, BI5 og COD. Kølevand fra kraftværker indgår ikke i opgørelsen af udledte vandmængder 1, men kølevandets eventuelle indhold af forurenende stoffer er medregnet ved opgørelse af udledte stofmængder. 4.1 Basisoplysninger Kommunerne og Miljøcentrene har for 2009 indberettet oplysninger om 121 særskilte udledninger fra virksomheder. Heraf er 23 virksomheder blevet indberettet som nedlagt eller tilsluttet offentligt spildevandsanlæg. Af de aktive virksomheder er 37 udledninger blevet analyseret for kvælstof, fosfor og/eller organisk stof. I de tilfælde, hvor status ikke foreligger, er seneste tal fra tidligere år blevet brugt. Alle virksomheder samt hvilken års-data kan ses i bilag Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2009 og udviklingen siden Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor 1 De samlede udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af bilag

21 Sidehoved overskrift giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Vand m 3 Organisk stof, BI5 608 ton Organisk stof, COD 827 ton Kvælstof, total-n 245 ton Fosfor, total-p 13 ton Spildevandsmængde, 1 mil. kubikmeter Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængder spildevand fra særskilte industrielle udledninger, (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet). 19

22 Sidehovedoverskrift 60 Organiskstof, 1000 tons BI Kvælstof, 1000 ton N Fosfor, tons P Fig. 4.2 Udvikling i den samlede NPO udledning fra særskilte industrielle udledninger,

23 Sidehoved overskrift Overordnet mål Vandmiljøplanen (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv og Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledninger i 2009 fremgår af tabel 4.1. I forhold til udledningerne i 2007/2008 er der sket en reduktion i udledningerne. En del af denne reduktion kan skyldes at industrier som blev nedlagt i de sidste 3 år aldrig er blevet indberettet som nedlagt før 2009, hvilket medfører en pludselighed reduktion hvor den virkelige reduktion burde havde forgået over flere år. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 4.1 og 4.2. Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (fx den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til kommunale renseanlæg osv.). Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger, som i de senere år har udgjort omkring 10 pct. af den samlede spildevandsmængde, er først indgået konsekvent i opgørelserne siden Udledningen af organisk stof, og næringsstoffer har været støt faldende siden 1989 hvor Vandmiljøplanen trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne, men virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder har også ydet et væsentligt bidrag. Det er således kendetegnende at reduktionen i udledningen af forurenende stoffer siden 1989, hhv. 99 pct. for organisk stof opgjort som BI5, 96 pct. for kvælstof og 99 pct. for fosfor, er væsentligt større end hvad der umiddelbart kunne forventes alene ud fra reduktionen i den samlede spildevandsmængde Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikatorer Udledte koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, målt i årene 2007 til

24 Sidehovedoverskrift Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og sværtnedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte kvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på liste I i EU's direktiv om farlige stoffer 2 er fastsat i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 som erstatter bekendtgørelse 1669 af 14. december, Liste I omfatter stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, herunder bl.a. kviksølv, cadmium, chlorphenoler og halogenerede kulbrinter. Andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på direktivets liste II. Denne liste omfatter stoffer som har skadelig virkning på vandmiljøet inden for en vis afstand fra udledningen, afhængigt af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Udledningen af disse stoffer skal begrænses så nationalt eller regionalt fastsatte miljøkvalitetskrav kan opfyldes. Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 indeholder miljøkvalitetskrav for metallerne bly, chrom, kobber, nikkel og zink som alle er omfattet af listen. De udledningskoncentrationer som ses i tabel 4.2 er fra analyser udtaget i årene 2007, 2008, og 2009, og primært fra analyser udtaget i forbindelse med NOVANA programmet. ved denne opgørelse at En direkte sammenligning med de kvalitetskrav som fremgår af bekendtgørelsen, kan derfor kun foretages for de 16 virksomheder som indgår i programmet Tilstand Maksimal og middel koncentrationer, samt den samlede udledning af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer 3 fra særskilte industrielle udledninger i 2007 til 2009 fremgår af tabel 4.2. tabellen inkluderer ikke de stoffer som er blevet målt under detektionsgrænsen. 2 Direktiv 2006/11/EF som erstattede det tidligere direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. 3 Opgørelsen omfatter alene tungmetaller og miljøfremmede stoffer som indgår i NOVANA-analyseprogrammet (Svendsen m.fl., 2005) [DMU, 2005] 22

25 Sidehoved overskrift Tabel 4.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Maks, median og middel, Stof Max (ug/l) Median (ug/l) Middel (ug/l) Tungmetaller og uorganiske sporstoffer Enkelte analyser Antimon (Sb) 34-3,26 29 Arsen (As) 59 1,55 11,10 27 Barium ( ,00 228,76 29 Bly (Pb) 24 1,05 21,62 47 Bor ( ,44 29 Cadmium (Cd) 3,8 0,06 0,74 48 Chrom (Cr) 200 2,40 9,49 49 Kobber (Cu) 710 9,05 49,02 36 Kobolt (Co) 470 1,50 30,01 23 Kviksølv (Hg) 0,81-0,51 38 Molybdæn (Mo ) ,50 28,30 29 Nikkel (Ni) ,00 25,19 47 Selen (Se) 16-5,20 28 Sølv ( Thallium (Th) 10-1,22 28 Vanadium (V) ,45 63,78 30 Uran ( 3,2 0,43 0,96 30 Zink (Zn) ,50 614,86 41 Aromatiske kulbrinter Benzen 0,06-0,15 29 Ethylbenzen 0,19-0,45 22 Naphthalen 0,18-0,1 23 Toluen 0,2-0,15 29 Biphenyl 0,11-0,05 28 Xylener (p-xylen, m-xylen og o-xylen) 1,4-0,82 29 Phenoler Phenol ,83 34 Bisphenol A 2,2 1,5,43 29 NP1EO Nonylphenol 5,2-1,77 25 NP2EO Nonylphenol 4,1-1,97 26 Chloroform 0,77-0,30 29 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlormethan Tetrachlorethylen 4,9-1,27 29 Trichlorethylen 1, Dichlormethan

26 Sidehovedoverskrift Hexachlorbutadien 0, chlorpropen Polyaromatiske kulbrinter (PAH'er) Acenaphthen 1, Acenaphthylen 0,065-0,04 19 Fluoren 3,0-0,77 15 Benzo(b+j+k)fluoranthener 0,02-0,02 15 Fluoranthen 0,12-0,01 15 Pyren 0,1-0,05 15 P-Triestere Tributhylphosphat 5,4-1,56 23 Triphenylphosphat 0,78-0,20 23 TCPP 0,47 0,23 0,28 23 Blødgørere DEHA 28-5,76 22 DEHP 140 1,20 15,82 21 Diisononylphthalat 2,5-1,33 21 Diethylphthalat 1,0-0,57 22 Dibuthylphthalat 0,8-0,62 21 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonate 17-11,24 23 Ether Tert-butylmethylether - 7,8 (MTBE) - 10 Sumparametre AOX, Chlor, org ,0 260, Parameter målt under detektionsgrænsen 24

27

28 Sidehovedoverskrift 5 Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Udledningerne i 2009 er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af nedbøren i 2009 og nedbøren for et normalår. Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata som ikke er opdaterede i alle områder af landet samt det forhold, at der blot er lavet forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren. I 2009 faldt lidt mere nedbør end normalt, med et gennemsnit på 733 mm for landet som helhed. Det er ca. 5 % over normalen på 712 mm. (DMI, 2009) 5.1 Basisoplysninger Basisoplysninger fra kommunerne i 2009, bygger på stamdata samlet I 2008 var der ca regnvandsudløb fordelt på ca overløb fra fælleskloakerede områder og ca på separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca ha og det befæstede areal ca ha, hvor de ha er fælleskloakeret, og de resterende ca ha er separatkloakeret. 5.2 Indikatorer Vand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2009 og i et normalår. Relevans Efter at stofbelastningerne fra renseanlæg er nedbragt som følge af Vandmiljøplan I er den relative belastning fra de regnbetingede udledninger steget. For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, idet det er disse overløb der giver skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. udspuling af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig anvendelig ved udledning til vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest 26

29 Sidehoved overskrift betydende, men også den øgede vækst af alger som følge af belastningen med næringsstoffer. Overløb nær badestrande kan dog give akutte hygiejniske problemer. Det enkelte års udledninger fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Ændringer som følge af fysiske indgreb i kloaksystemet, kan følges ved at se på beregnet belastning i et normalår. Dertil kommer også stadigt bedre oplysninger om kloaknettet og de enkelte udledninger. Tabel 5.1 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede udløb i Parameter Udledt mængde Nedbør (mm) Vand (mio. m 3 ) Organisk stof, COD (ton) Kvælstof, total-n (ton) Fosfor, total-p (ton) Tabel 5.2 Vand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra regnbetingede i et normalår Parameter Udledt mængde Nedbør 712 mm Vand mio. m 3 Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n 665 ton Fosfor, total-p 162 ton Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnvandsbetingede udløb. Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i 2009 og i et normalår fremgår af tabel 5.1 og tabel 5.2. Udledningen i 2009 har været lidt højere end et normalår. 27

30 Sidehovedoverskrift Vand, mio. kubikmeter Organisk stof, tusind ton COD Kvælstof, ton N Fosfor, ton P Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb , beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det er derved muligt at se, hvilke reduktioner i de udledte mængder, fysiske ændringer i kloaksystemet såsom bassinudbygning og separering har medført. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er faldet % siden starten af 1990 erne. 28

31

32 Sidehovedoverskrift 6 Spredt bebyggelse Oplysninger om spredt bebyggelse opdateres hvert andet år og de oplysninger, der ligger til grund for beregningerne, er ikke opdateret i I de samlede opgørelser over udledningerne fra punktkilder er der anvendt data for (By- og Landskabsstyrelsen 2009)) Udledningen i 2008 blev opgjort til knap 11 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, 862 tons kvælstof og 194 tons fosfor. Tabel 6.1 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Kolonihave Spredt bebyggelse Landsbyer Andet I alt Den fremtidige opgørelse skal udarbejdes ud fra oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR), da dette sikre et bedre og mere fleksibelt datagrundlag. Sammenlignes resultatet af den tidligere opgørelsesmetode med det foreløbige udtræk fra BBR (se nedenstående tabel) - som blev benyttet i udarbejdelse af vandplanerne - er tallene ligger på samme niveau. Tabel 6.1 Udledningen af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i Organisk stof BI5 Total-kvælstof Totalfosfor Vandmæng de Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 Sommerhuse Tabel 6.2 Udledning for hele landet opgjort ud fra BBR Organisk stof BI5 Total-kvælstof Totalfosfor Vandmæng de Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 I alt

33

34 Sidehovedoverskrift 7 Ferskvandsdambrug Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på de kommuners årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Kommunernes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. november I denne opgørelse er der brugt data fra 2008, idet det ikke er lykkes at få klargjort tallene for Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som: opdrætter fisk udelukkende anvender ferskvand har afløb til vandløb, sø eller havet Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter. Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på gram, er produktionen i dag mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer. 7.1 Basisoplysning Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt højest tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. For 2008 er der indberettet oplysninger om produktionsforholdene på i alt 256 dambrug, hvoraf 244 havde en produktion i Det er færre end i 2007, hvor der blev indberettet oplysninger om 273 ferskvandsdambrug og væsentlig færre end i 1989, hvor der var 510 indberetninger. Det bemærkes dog, at der ved kommunernes generelle tilsynsberetning for 2008 er indberettet oplysninger om 274 dambrug men det fremgår ikke hvor mange af dem der var i drift. 32

35 Sidehoved overskrift Af indberetningerne for 2008 fremgår det, at 60 % af dambrugene må anvende et foderforbrug på op til 100 tons foder /år og at 8 % må anvende mere end 200 tons foder /år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan ferskvandsdambrugene således karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale. Den produktionsmæssige tyngde ligger blandt de mellemstore og store dambrug, der har et tilladt foderforbrug på 100 tons/år eller mere. Disse dambrug tegner sig for ca. 75 % af den samlede årlige indberettede produktion for 2008 på i alt tons fisk i vådvægt. Til denne produktion medgik tons foder, medregnet foder til moderfisk. Således går der i gennemsnit mindre end et kg foder til at producere 1 kg fisk. 7.2 Indikatorer Foderforbrug og produktion Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for foderkvoten, men de enkelte dambrug skal holde sig indenfor den i godkendelsen fastsatte kvote. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget). Tilstand og udvikling Figur 7.1 viser, at den samlede mængde anvendt foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden fra , hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant, men med en tendens til at produktionen har været svagt faldende de seneste 3-4 år. 33

36 Sidehovedoverskrift Foderforbrug Produktion Tons/år Figur 7.1 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til Det fortsatte fald i antallet af aktive dambrug har dermed ikke udløst en tilsvarende reduktion i den samlede dambrugsproduktion, hvilket bekræfter en tendens til, at produktionen samles på færre og større brug. Udviklingen af mere effektive fodertyper, har været medvirkende til, at det tildelte foder er udnyttet langt mere effektivt de seneste år i forhold til Fiskenes bedre udnyttelse af det tildelte foder har både medført en betydelig reduktion i dambrugenes udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet og en større produktion. Endvidere fremgår det af tilsynsdata, at de tidligere væsentlige overskridelser af det højest tilladte foderforbrug, for det enkelt dambrug, er faldet markant. 7.3 Udledning af næringssalte og organisk stof Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af letomsætteligt organisk stoffer har primært en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en nedsættelse af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer, fjorde og 34

37 Sidehoved overskrift havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Målsætning Der er ikke fastsat nationale mål for nedbringelse af udledningen af NPO fra dambrugserhvervet. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb dog kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6, totalfosfor 0,05 og modificeret BI5 1. Endvidere blev der i regionplanerne fastsat kvoter for den samlede udledning af fosfor fra dambrug i oplandet til en række søer. Tilstand og udvikling Belastningen med fosfor, kvælstof og organisk stof målt som BI5 er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger. For 2008 er der beregnet en samlet belastning på tons organisk stof målt som BI5, 65 tons fosfor og 729 tons kvælstof. Det skal dog bemærkes, at den indberettede teoretisk beregnede udledning i 2008 for flere af de aktive dambrug er anført til 0, hvilket ikke er retvisende og derfor underestimerer de faktiske tal. Desuden mangler der data for omkring 20 dambrug. Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede udledninger med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figur Udledninger Total-P (tons/år) Figur 7.2 Teoretisk beregnet udledning af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til

38 Sidehovedoverskrift Udledninger Organisk stof (tons BI5/år) Figur 7.3 Teoretisk beregnet udledning af BI-5 fra dambrugene i perioden 1989 til Udledninger Total-N (tons/år) Figur 7.4 Teoretisk beregnet udledning af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til Figur viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft, og frem til og med Siden er udviklingen dog stagneret (med undtagelse af årene ), og udledningsniveauet har siden været stort set uændret, hvilket også kan forventes, når

39 Sidehoved overskrift foderforbruget i samme periode ikke har ændret sig væsentligt. Data for viser at udledningen NPO er faldet, men det er usikkert hvorvidt det er et reelt fald eller det kan tilskrives mangelfuld indberetning. Dambrugsbekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug, bedre sammensætning og udnyttelse af foderet er de væsentligste årsager til det generelle fald i udledningerne op igennem 90 erne. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre. Med indførelse af modedambrugsbekendtgørelsen 4 i 2002 blev det lettere at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret fisk end traditionelle anlæg. I perioden er der sket en vækst i disse typer anlæg. Denne opgørelsen kan ikke bruges til at se, om en den nye driftsform har medført ændringer i udledningerne, idet opgørelsen bygger på en teoretisk beregnet udledning Det teoretiske beregningsgrundlag har siden 1989 været brugt til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden lavet beregninger af udledningen baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløbsvand. For de dambrug der indgår i denne beregning er der foretaget 6 eller flere analyser over året og vandforbruget på prøvetagningstidspunkt er desuden blevet oplyst. Til eksempel blev udledningen i 2005 således beregnet ud fra analyser på ca. 127 primært store og mellemstore dambrug med en produktion på ca tons. Udledningen for disse dambrug kan samlet beregnes til i alt ca. 828 tons organisk stof målt som BI 5, 399 tons kvælstof og 31 tons fosfor. Hvis det forudsættes, at disse godt 127 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til, at udledningen i 2007 i alt udgjorde 1228 tons organisk stof, 592 tons kvælstof og 46 tons fosfor. Beregning af udledningen fra ferskvandsdambrug på henholdsvis teoretisk og analyseret baseret grundlag kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb. 4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 18. marts

40 Sidehovedoverskrift Den teoretisk beregnede udledning af især BI 5 er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til den produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten mht. til fordøjelighed og energiindhold, men kun forbedringer i foderkvotienten. 7.4 Miljøfremmede stoffer Relevans Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotika og forskellige desinficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet. Målsætning Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning. Det forventes ligeledes, at der sker en reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i takt med at kommunerne får fastsat udlederkrav til alle dambrug, som er i overensstemmelse med miljøkvalitetskravene for recipienten. Tilstand og udvikling Som ved anden fødevarefremstilling er der stor opmærksomhed på anvendelsen af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den potentielle belastning af miljøet, som disse stoffer kan udgøre. Indsatsen sigter de kommende år især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Endvidere har det vist sig, at en øget genanvendelse af produktionsvandet ved recirkulation medfører forbedrede muligheder for rensning. Miljøstyrelsen har i 2006 fastsat nye kvalitetskriterier for samtlige de stoffer der anvendes i dambrug. Kommunerne er i færd med at udarbejde godkendelser til dambrugene, der er i overensstemmelse med de nye miljøkvalitetskrav. Det må forventes, at den regulering kommunerne foretager i den forbindelse vil medføre en reduktion i forbruget og dermed reduktion i udledningen af stofferne. 38

41 Sidehoved overskrift Det indberettede forbrug af medicin og hjælpestoffer i årene år er vist i tabel 7.5. Det er ikke muligt at præsentere data for , fordi der har været væsentlige mangler i de indberettede data. Tabel 7.5 Opgørelse af dambrugenes indberettede forbrug af medicin og hjælpestoffer i 2001, 2002, 2003, 2004 og Stoftype Hjælpestoffer Kalk, tons Formalin, liter Blåsten (CuSO4), kg Kloramin-T, kg Brintoverilteprod., liter Natriumcarbonater, kg NatriumChlorid, kg Benzalkonoiumchlorid Medicin, (kg aktivt stof) Amoxylin Amoxylintrihydrat Oxylinsyre Oxytetracyclin Sulfadiazin Trimethoprim Benzokain Florfenicol ,5 28 0, , , * Vacciner -, liter ?? Pga. mangler i data har det ikke været muligt at beregne forbruget af vacciner i * Tallet er uden data fra Århus Amt Dambrugernes indberetning af medicinforbruget afviger væsentlig fra dyrlægernes indberetning om medicinforbruget til databasen Vetstat. F.eks. blev der i 2006 indberettet et medicinforbrug for ferskvandsdambrugene på samlet 1418 kg til Vetstat, hvilket skal sammenholdes med den nærværende indberetning for 2005 på 508 kg. Erhvervets indberettede forbrug af hjælpestoffer var væsentlig reduceret i 2005 sammenholdt med tidligere år, det er dog for tidligt at vurdere, om dette er begrundet i ændret praksis eller andre faktorer. 39