Figur 1: Omsætning for vaskeribranchen

Transkript

1 branchestatistik Erhvervsvaskeribranchen 2011 Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier med vask og tekstiludlejning. Branchens omsætning var i 2010 på mio. kr., hvilket er et fald på ca. 2 pct. siden Siden 2004 har branchen for erhvervsvaskerier oplevet en vækst på 14 pct. svarende til en meromsætning på cirka 280 mio. kr. I henhold til en rundspørge blandt erhvervsvaskerier forventer branchen en beskeden vækst i 2011 på 0,2 pct. i forhold til 2010, hvilket kan betyde, at omsætningen ved udgangen af 2011 vil øges med ca. 11 mio. kr. og derved nå op på ca mio. kr. 01 VaskeriBranchen i danmark 07 VaskeriBranchen i europa 08 OM PUBLIKATIONENS DATA Figur 1: Omsætning for vaskeribranchen Millioner kroner, løbende priser < Kilde: Danmarks Statistik og DI Serviceberegninger af væksten Omsætningen for 2011 er beregnet ud fra virksomhedernes svar i forbindelse med en rundspørge blandt erhvervsvaskerier

2 Udgivet af DI Service Redaktion: Thea Gade-Rasmussen og Thomas Hauge Berg Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

3 SIDE 1 branchestatistik 2011 DI ANALYSE VASKERIBRANCHEN I DANMARK Branchen for erhvervsvaskerier består af virksomheder, der udfører vask og tekstiludlejning for private virksomheder og offentlige institutioner. BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Figur 2 nedenfor tager udgangspunkt i regnskabsstatistik fra selskaber (aktie-, anpartsselskaber mv.), som indleverer regnskaber. Derfor er enkeltmandsvirksomheder ikke medtaget. De seneste regnskaber for vaskeri-virksomheder i DI regi viser, at den økonomiske sundhedstilstand er god såvel sammenlignet med gruppen Alle vaskerier som Alle brancher generelt. Ingen af DI s medlemmer i vaskeribranchen har angrebet egenkapital eller konkursretning, og andelen af virksomheder med underskud er under det halve af andelen blandt Alle vaskerier og Alle brancher. Andelen af selskaber i branchen med underskud har siden 2005 ligget markant over niveauet for økonomien i alle brancher. Således havde næsten hvert andet selskab i vaskeribranchen underskud i Det er bemærkelsesværdigt at se, hvordan andelen af selskaber i alle brancher med underskud i perioden steg, mens andelen af DI-virksomheder i vaskeribranchen med negativ indtjening i resten af økonomien faldt. Andelen af selskaber i vaskeribranchen med negativ indtjening er steget frem til 2008/09. Fra 2008/09 til 2009/10 er der er sket en forbedring, så andelen af alle vaskerier, der nu har underskud, er på 38 pct. Figur 2: Andel af virksomheder med underskud Pct < Kilde: Experian for DI Service Vaskerier/DI Alle vaskerier Alle brancher

4 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 2 Andelen af selskaber med en angrebet egenkapital, dvs. en egenkapital der er negativ eller lavere end lovens mindstekrav til egenkapital for selskaber, har blandt vaskerierne og renserierne typisk ligget over niveauet for resten af økonomien. I de seneste år er forskellen mellem vaskeribranchen og resten af økonomien dog reduceret. Det bemærkes i figur 3 nedenfor, at alle DI-virksomheder ikke har nogen angrebet egenkapital. > Kilde: Experian for DI Service Vaskerier/DI Alle vaskerier Alle brancher Figur 3: Andel af virksomheder med angrebet egenkapital Pct Andelen af selskaber i vaskeribranchen, der har decideret retning mod konkurs, dvs. selskaber, der både har en angrebet egenkapital og en negativ indtjening, har i hele perioden ligget over niveauet i resten af økonomien. Det betyder, at branchen stadig har en højere andel af selskaber, der styrer mod konkurs, end det er tilfældet i resten af økonomien som helhed.

5 SIDE 3 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Der er stadigvæk en større andel af selskaber i vaskeribranchen (20 pct.) med konkursretning end der er i resten af økonomien (19 pct.), men forskellen er nu meget lille, jf figur 4 nedenfor. Figur 4: Andel af virksomheder med konkursretning Pct < Kilde: Experian for DI Service Vaskerier/DI Alle vaskerier Alle brancher Generelt kan man sige om vaskeribranchen, at den over en længere periode har befundet sig i en situation, hvor mange selskaber har underskud, angrebet egenkapital eller decideret retning mod konkurs. Kun vedrørende underskud har branchen som helhed en lidt pænere placering end den tilsvarende andel i alle brancher. Ligeledes er det bekymrende, at en femtedel af branchens selskaber styrer mod konkurs.

6 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 4 MILJØ OG ENERGI Erhvervsvaskerierne er en miljøtung branche som tidligt har valgt at have fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion. Herved har branchen været på forkant med udviklingen i samfundet på dette område. Vaskerierne har fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion dels fordi kunderne efterspørger miljøvenlige produkter og dels fordi virksomhederne kan reducere omkostningerne til ressourceforbrug. Flere vaskerier genbruger således skyllevandet fra produktionen og reducerer på den måde vandforbruget. Samtidig har vaskerierne fokus på at bruge så få kemikalier som muligt i vaskeprocessen. > Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik og DI Service Figur 5: Indeks for branchens energi- vand- og elforbrug i forhold til indenlandsk omsætning Indeks Millioner kr Indeks, venstre akse Elforbrug (kwh/kg) Energiforbrug (kwh/kg) Vandforbrug (liter/kg) Millioner kroner, højre akse Indenlandsk omsætning

7 SIDE 5 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Fra 2004 til 2010 er branchens forbrug af vand pr. kg således reduceret med 23 pct., ligesom forbruget af energi (olie, naturgas mv.) pr. kg i samme periode er reduceret med godt 16 pct. og el-forbruget pr. kg med 7 pct. jf. figur 5. Dette er flot, når branchen i samme periode har oplevet omsætningsvækst. Selvom værdierne for vand- og energiforbrug er faldet kraftigt over de sidste fem år, er faldet i elforbruget væsentligt mindre end vand- og energiforbruget. Årsagen skal sandsynligvis findes i, at mængden af pumper til transport og genbrugsvand er steget samtidig med, at flere vaskerier har udbygget deres ventilationssystemer. Kvalitets- og miljøcertifikat 2011 Vaskeribranchens kvalitets- og miljøcertifikat er blevet fornyet og opdateret, så det lever op til de høje krav, branchen stiller til sig selv om konstant at være på forkant med reduktion af vand-, energi- og el forbruget. Alle de virksomheder, der bærer certifikatet, vil være helt fremme og med i udviklingen, når det gælder miljø og hygiejne.

8 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 6 BRANCHENS UDFORDRINGER En af de store udfordringer for virksomhederne er prisen på bomuld og udviklingen i denne. Bomuldsprisen på det internationale marked er steget væsentligt i begyndelsen af 2011 og nåede midt i februar op over 2 US-dollar pr. pund bomuld. USA, der er verdens største producent af bomuld oplevede tidligere på året, at deres bomuldslagre meldte udsolgt. Aftagerne har derfor desperat rettet blikket mod andre producentlande. I Australien, der er verdens fjerde største producent af bomuld, var der næsten også udsolgt. 80 pct. af høsten til levering i maj 2011 var i marts 2011 solgt i Australien imod et normalt niveau af førsalg på 50 pct. Det har sendt prisen op med 56 pct. i forhold til den pris, der blev betalt for høsten i december Prisen for et pund bomuld til levering i maj 2011 steg i begyndelsen af marts til over 2 dollar for et pund, jf. figur 6 nedenfor. Derpå har prisen svinget tæt omkring 2 US-dollar, og er ved redaktionens afslutning (11 april) 2,05 US-dollar pr. pund. > Kilde: Den tyske finanshjemmeside finanzen.net Figur 6: Udviklingen i prisen på bomuld januar-april 2011 US-dollar pr. pund 2,5 2,0 1,5 1, Det seneste års store omkostningsstigninger på bomuld skyldes bl.a. at bomuldsproduktionen i Pakistan er ophørt pga. oversvømmelser. Pakistans regering har desuden overvejet et midlertidigt eksportforbud. Dette har stor betydning for branchens økonomi i de kommende år da både store prisstigninger og manglende leveringer kan blive følger heraf. Særligt vil det have stor betydning for de mindre vaskerier, da de i forvejen er ramt af den økonomiske afmatning.

9 SIDE 7 branchestatistik 2011 DI ANALYSE VASKERIBRANCHEN I EUROPA Det europæiske marked for tekstiludlejning bliver af den europæiske organisation European Textile Services Association (ETSA) estimeret til at være på 10,5 mia. euro i 2009, jf. figur 7 nedenfor. Dette svarer til en stigning i den europæiske omsætning på 6,5 pct. fra 2007 til 2009 (jf. figur 8). Alle produktkategorier har oplevet pæne stigninger fra 2007 til De produktkategorier, der har oplevet den største stigning, er pleje, sundhed og hospitaler (8,7 pct.), af arbejdstøj (7,8 pct.) og støvkontrol og måtter (7,0 pct.). Således har vaskeribranchen i Europa stået fint imod krisen. Figur 7: Udviklingen i produktkategorier i Europa Arbejdstøj Pleje og sundhed, hospitaler Hoteller og restauranter Hygiejneservice Støvkontrol, måtter < Kilde: ETSA Textile Rental Market Survey Millioner euro ETSA anslår, at det samlede antal ansatte i branchen i Europa er ca personer. total Millioner euro Figur 8: Væksten i produktkategorier i Europa Arbejdstøj Pleje og sundhed, hospitaler < Kilde: ETSA Textile Rental Market Survey Hoteller og restauranter Hygiejneservice Støvkontrol, måtter total Pct

10 DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 8 Om publikationens data: Data til denne publikation er indhentet fra en række forskellige kilder. Omsætningstallene er tal for indenlandsk omsætning og beskæftigelsestal er fra Danmarks Statistik, mens det statsgodkendte kreditoplysningsbureau Experian har udarbejdet tal for branchens økonomiske sundhedstilstand på grundlag af regnskabstal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Desuden er der anvendt tal for vand- og energiforbrug fra Teknologisk Institut. Tal vedr. udviklingen på europæisk niveau er fra den seneste rapport fra The European Textile Services Association (Survey 2009).

11

12 BRANCHEFORENINGEN FOR VASK- OG TEKSTILUDLEJNING (BVT) & ARBEJDSGIVER-FORENINGEN FOR DANSKE VASKERIER (ADV) Brancheforeningen for vask og tekstiludlejning (BVT) er en faglig interesse- og serviceorganisation for industrivaskerier i den private og offentlige sektor, samt leverandører til vaskerierne. BVT arbejder for at varetage medlemmernes interesser i branchemæssige anliggender. Der gælder politisk og praktisk udvikling inden for eksempelvis: miljø, personale, arbejdsmiljø, offentlig-privat samarbejde, forretningsudvikling, vaskeribranchen i Europa, standardiseringer samt vedligeholdelse af et godt omdømme af vaskeribranchen i offentligheden. For at overenskomstdække medlemmernes aktiviteter har ADV indgået aftaler med 3F, HK Privat, HK Handel og Ledernes Hovedorganisation. BVT s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretligt karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting du gerne vil have klarlagt og komplet juridisk bistand, hvis en sag skal i retten. BVT/ADV er en organisation under DI. Derfor kan alle BVT s medlemmer trække på DI s service inden for arbejdsmiljø og uddannelse. Samtidig er medlemmer af BVT automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > Kontaktperson: Thea Gade-Rasmussen TLF.: [email protected] Web: danskevaskerier.dk > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF.: [email protected] service.di.dk DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to- Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fem egentlige brancher i branchefællesskabet er renhold & kombinerede serviceydelser, vikarbranchen, vagt- & sikkerhedsindustrien, erhvervsvaskeribranchen og kantine/catering-branchen. Samtidig med udgivelsen af denne statistikpublikation udgives én branchespecifik statistik for hver af de øvrige fire brancher samt én for serviceindustrien, i alt seks publikationer. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politisk bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker vi interesserne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk