PLEJE- OG OMSORGS- BRANCHENS ÅRSRAPPORT 2018

Transkript

1 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGS- BRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 > Den private pleje- og omsorgsbranche har siden oplevet en stor vækst i både omsætning og beskæftigelse. Både indenfor plejehjem og hjemmehjælp er beskæftigelsen i perioden blevet mere end fordoblet. I alt svarede beskæftigelsen hos private leverandører af pleje og omsorgsydelser i 217 til 7. fuldtidsbeskæftigede, hvoraf ca. 2/3 var beskæftiget inden for hjemmehjælp og den resterende 1/3 inden for plejehjem. Væksten er et klart vidnesbyrd om, at mange borgere værdsætter muligheden for frit valg af pleje- og omsorgstjenester. Der er dog sket en opbremsning i væksten, formentlig i forlængelse af lovgivningsmæssige ændringer i 213 samt det forhold, at antallet af konkurser efterfølgende er steget blandt private leverandører af hjemmehjælp. Konkurserne har haft mærkbare konsekvenser for berørte borgere og medarbejdere. Den aktuelle udfordring for branchen er at forebygge og håndtere konkurser inden for pleje og omsorg samt forbedre rammerne, som kan understøtte et mere velfungerende marked, således at borgernes klare ønske om frit valg på pleje- og omsorgsområdet kan imødekommes inden for et økonomisk bæredygtigt samarbejde mellem kommuner og private leverandører. Positiv udvikling i omsætningen for pleje- og omsorgsbranchen Indeks 29 = Pleje- og omsorgbranche Den operationelle servicebranche Alle erhverv Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Som følge af momsreglerne indgår kun i meget begrænset omfang omsætning i forbindelse med drift af plejehjem i Pleje og Omsorg. Kilde : Danmarks Statistik (Firmaernes køb og salg) salg og DI Service. Sæsonkorrigeret. 3 Forord 4 Den økonomiske situation 7 Branchens økonomiske sundhedstilstand 1 Strukturelle nøgletal 13 Borgere og markedsandele 18 Om publikationen

2 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 215 SIDE 2 Udgivet af DI Service Redaktion: Felix Dalker ISBN (pdf) 5.218

3 SIDE 3 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE FORORD Med Pleje- og Omsorgsbranchens Årsrapport 218 præsenterer DI Service et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand. Årsrapporten peger bl.a. på, at den private pleje- og omsorgsbranche i de senere år har oplevet en stigning i antallet af konkurser. Stigningen i antallet af konkurser har bremset væksten i branchens omsætning, som ellers er et klart vidnesbyrd om, at mange borgere værdsætter muligheden for frit valg af pleje- og omsorgstjenester. Branchens pressede økonomi og det stigende antal konkurser er baggrunden for, at forebyggelse og bedre håndtering af konkurser inden for pleje- og omsorgsområdet er et højt prioriteret indsatsområde i DI Service. DI Service har således fået udarbejdet vejledningen Forebyggelse og håndtering af konkurser på pleje- og omsorgsområdet af Kammeradvokaten og har i samarbejde med andre centrale aktører endvidere udgivet pjecen Pejlemærker for offentlig-privat samarbejde på pleje- og omsorgsområdet håndtering og forebyggelse af konkurser. Publikationerne er tilgængelige på service.di.dk Den aktuelle udfordring for branchen er at forebygge og håndtere konkurser inden for pleje- og omsorgsområdet samt forbedre rammerne, som kan understøtte et mere velfungerende marked, således at borgernes klare ønske om frit valg på pleje- og omsorgsområdet kan imødekommes inden for et økonomisk bæredygtigt samarbejde mellem kommuner og private leverandører. God læselyst! København, maj 218 Jakob Scharff Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION Den private pleje- og omsorgsbranche har siden oplevet en kraftig vækst i både omsætning og beskæftigelse. Både indenfor plejehjem og hjemmehjælp er beskæftigelsen i perioden blevet mere end fordoblet. I alt svarede beskæftigelsen hos private leverandører af pleje- og omsorgsydelser i 217 til 7. fuldtidsbeskæftigede, hvoraf ca. 2/3 var beskæftiget inden for hjemmehjælp og den resterende 1/3 inden for plejehjem. Den kraftige vækst skal blandt andet ses på baggrund af, at aktiviteten hos de private leverandører i udgangspunktet var meget lav som følge af kommunale aktørers store dominans på området. Endvidere er der sket en markant opbremsning i væksten blandt private leverandører af hjemmehjælp i forlængelse af, at antallet af konkurser efter lovændring i 213 er steget betydeligt. Omvendt har private leverandører inden for plejehjem siden slutningen af 215 oplevet en betydelig vækst. Væksten er sket fra et meget lavt niveau og er formentlig i høj grad drevet af, at der i 215 blev gennemført udbud af driften af et antal plejehjem. Positiv udvikling i omsætningen for pleje- og omsorgsbranchen Indeks 29 = Pleje- og omsorgsbranche Den operationelle servicebranche Alle erhverv Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Som følge af momsreglerne indgår kun i meget begrænset omfang omsætning i forbindelse med drift af plejehjem i Pleje og Omsorg. Kilde : Danmarks Statistik (Firmaernes køb og salg) salg og DI Service. Sæsonkorrigeret.

5 SIDE 5 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE Omsætningen fordelt på hovedsegmenter Mia. kr Vækst (pct.) Vikarbranchen 7,1 6,6 7,4 8,1 9,3 11,2 12,3 13,1 12,5 76,1 Vagt- og sikkerhedsbranchen 3,3 3,2 3,4 3,3 3,5 3,6 3,8 4, 4,3 32,3 Rengøring, ejendomsdrift og kantine/catering 22,6 23,3 25,2 25,2 25,5 27,7 29, 3,3 31,7 4,4 Pleje- og omsorgsbranchen,8,9 1, 1,1 1,2 1,5 1,6 1,6 1,7 12,5 Erhvervsvaskerier 2,3 2,3 2,3 2,4 2,4 2,6 2,7 2,7 2,8 17,5 Anden operationel service 51,8 54,5 65,2 67, 69,6 76, 82,3 85,9 94,9 83,3 Operationel service i alt 87,8 9,8 14,5 17,1 111,5 122,6 131,6 137,7 147,8 68,4 Alle erhverv ,4 Kilde: Danmarks Statistik (Firmaernes køb og salg) og DI Service. Sæsonkorrigeret. Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Som følge af momsreglerne indgår kun i meget begrænset omfang omsætning i forbindelse med drift af plejehjem i Pleje og Omsorg. Beskæftigelsen fortsætter med at stige blandt private pleje- og omsorgsvirksomheder Indeks 28 = Pleje- og omsorgsbranche Den operationelle servicebranche Alle erhverv Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde : Danmarks Statistik (beskæftigelsen for lønmodtagere) og DI Service. Sæsonkorrigeret. Fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsesvæksten er stageneret indenfor hjemmehjælp Indeks 28 = Pleje- og omsorgsbranche Plejehjem Hjemmehjælp 15 1 Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten Kilde : Danmarks Statistik (beskæftigelsen for lønmodtagere) og DI Service. Sæsonkorrigeret. Fuldtidsbeskæftigede.

6 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 6 Beskæftigelsen fordelt på hovedsegmenter 1. fuldtidspersoner Vækst (pct.) Vikarbranchen 13,9 13,1 14,1 14,5 16,6 18,8 2,7 22,5 22,6 62,5 Vagt- og sikkerhedsbranchen 4,6 4,5 4,2 4,2 4,2 4,4 4,5 4,8 5,2 12,1 Rengøring, ejendomsdrift og kantine/catering 32,6 31,8 32,2 33,1 33,4 34,9 36, 37,5 38,7 19, Pleje- og omsorgsbranchen 2,7 3, 3,5 3,9 4,8 5,6 5,8 6,4 7, 16,4 heraf plejehjem 1, 1, 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 2,1 2,5 157,7 heraf hjemmehælp 1,7 2, 2,3 2,7 3,5 4,2 4,3 4,3 4,6 161,9 Erhvervsvaskerier 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 2,8 2,9 Anden operationel service 54,8 55,7 57,3 59, 6,5 63,1 67,1 7, 72,7 32,6 Operationel service i alt 111,3 11,8 113,9 117,3 122,1 129,4 136,7 143,9 149, 33,8 Alle erhverv 2.19, , , , , , ,6 2.21, ,3 2, Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde: Danmarks Statistik (beskæftigelsen for lønmodtagere) og DI Service.

7 SIDE 7 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Efter vækst i omsætning og beskæftigelse frem til begyndelsen af 214, har den private pleje- og omsorgsbranche haft vanskelige vilkår i de senere år. Det afspejles ikke mindst i en beskeden indtjening især i de tre seneste år. I årene forud havde branchen en beskeden positiv indtjening. Den pressede indtjening afspejles også i både lave soliditets- og overskudsgrader, selvom andre forhold også kan påvirke branchens finansierings- og afkaststruktur. Branchens vanskelige økonomiske vilkår afspejles endvidere i, at ca. 4 pct. af branchens virksomheder drives med underskud, og i at andelen af virksomheder med en egenkapital, der ligger under lovgivningens mindstekrav til indbetalt startkapital, siden 29/21 er steget fra 2 pct. til 3 pct. Endelig afspejles den pressede økonomi i et stigende antal konkurser. Mens der i perioden 29/1 211/12 var i alt tre konkurser i branchen, var der i perioden 212/ / konkurser i branchen. Selvom størstedelen af konkurserne i branchen har ramt virksomheder med under 1 ansatte, har konkurserne været mærkbare for både ældre, medarbejdere og kommuner, der er blevet berørt af konkurser. Branchens pressede økonomi og det stigende antal konkurser er baggrunden for, at forebyggelse og bedre håndtering af konkurser inden for pleje- og omsorgsområdet er et højt prioriteret indsatsområde i DI Service. DI Service har således fået udarbejdet vejledningen Forebyggelse og håndtering af konkurser på pleje- og omsorgsområdet af Kammeradvokaten og har i samarbejde med andre centrale aktører endvidere udgivet pjecen Pejlemærker for offentlig-privat samarbejde på pleje- og omsorgsområdet håndtering og forebyggelse af konkurser. Endelig er udarbejdet publikationen Øget kvalitet i ældreplejen med et styrket frit valg og øget inddragelse af private leverandører. Publikationerne er tilgængelige på service.di.dk I foråret 218 forventes Folketinget at vedtage lovgivning, som blandet andet medfører krav om garantistillelse fra leverandørerne, og at kommunerne udarbejder beredskabsplaner i tilfælde af konkurs blandt en hjemmeplejeleverandør. Markant forbedret regnskabstal for private pleje- og omsorgsvirksomheder Mio. kr. 29/21 21/ / / / / / /217 Primært resultat (mio.kr.) 14,8 2,6-9,2 15,9 17,8-4,4 -,3 7,3 Ordinært resultat (mio.kr.) 13,9 15,9-14,6 13,9 11,7-2,7-3,9 2,5 Pct. Egenkapitalens forrentning 37,5 33,8-41,6 21,8 13,8-2,4-3, 1,6 Likviditetsgrad 82,5 125,1 135,7 11,4 11,1 111,6 9, 113,9 Soliditetsgrad 13,2 12,4 9,1 15,7 17,8 17,9 15,4 16,9 Overskudsgrad,6-2,9-1,1-4,5-1,9-3,1-2,2,7 Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i pct. af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapital i procent af aktiver i alt ultimo perioden. Overskudsgrad: Primært resultat i procent af omsætning. Kilde: Experian

8 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 8 Små udsving i pleje- og omsorgsbranchen sundhedstilstand Pct /9 29/1 21/ /12 212/13 213/14 214/15 215/16 216/17 Underskudsandel Angrebet egenkapital Konkursretning Kilde : Experian Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Konkursretning betyder, at selskaber både har underskud og angrebet egenkapital. Markant flere konkurser i de senere år Antal konkursramte firmaer Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde : Experian /1 21/11 211/12 212/13 213/14 214/15 215/16 216/17 Små firmaer står for hovedparten af konkurserne i branchen Konkurser fordelt efter antal ansatte, pct Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde : Experian 2 1 Ukendt og under 2 ansatte 2-9 ansatte 1+ ansatte

9 SIDE 9 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE KORT OM DATA Opgørelserne af branchens nøgletal og økonomiske sundhedstilstand er baseret på regnskabsoplysninger for virksomheder, der har angivet branchen Plejehjem o.l. eller branchen Hjemmehjælp som primær branche for deres virksomhed. Der indgår for det seneste opgørelsesår regnskabsoplysninger for i alt 82 virksomheder i én af disse to brancher. I virkeligheden har langt flere virksomheder aktiviteter inden for disse brancheområder, men har samtidig angivet at have sine primære aktiviteter inden for et andet brancheområde som f.eks. rengøring. Det afspejles bl.a. i, at en optælling af fritvalgsleverandører annonceret på kommunernes hjemmesider viser, at i alt 27 leverandører i marts 217 tilbød borgerne personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det er imidlertid ikke praktisk muligt at udskille de dele af disse virksomheders regnskabstal, som vedrører pleje- og omsorgsydelser fra virksomhedernes øvrige aktiviteter. Regnskabsoplysningerne i denne årsrapport vedrører derfor alene tilgængelige regnskabsoplysninger for virksomheder, der har angivet en af de to nævnte brancher som primært aktivitetsområde. Tilsvarende vedrører opgørelserne af konkurser alene konkurser blandt virksomheder med pleje og omsorg som primær branche, mens konkurser blandt andre virksomheder med aktiviteter inden for området ikke indgår i opgørelsen.

10 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 1 STRUKTURELLE NØGLETAL Pleje- og omsorgsbranchen består af mange små og mindre virksomheder og få store virksomheder. Næsten 8 pct. af branchens virksomheder har således under 5 ansatte, mens godt 2 pct. har over 5 ansatte. Størrelsesfordelingen i den private pleje- og omsorgsbranche ligner fordelingen i mange andre brancher, dog er der forholdsvis mange pleje- og omsorgsvirksomheder med ansatte. Virksomheder med højt sygefravær har ekstra omkostninger. Højt sygefravær kan være en indikation på manglende ledelsesfokus på sygefravær, herunder forhold knyttet til arbejdsmiljø og -kultur på de enkelte arbejdspladser. Sygefraværet inden for arbejdsfunktionen omsorgsarbejde udgjorde i 216 godt 11 dage pr. fuldtidsansat omsorgsmedarbejder i private virksomheder. Blandt beskæftigede inden for omsorgsarbejde i kommuner og regioner var sygefraværet med knap 15 dage i 216 og 37 pct. højere end i private virksomheder. Aldersfordelingen for medarbejdere i private plejeog omsorgsvirksomheder ligner fordelingen for hele det private arbejdsmarked, dog er gruppen af 5-66 årige medarbejdere større i pleje- og omsorgsbranchen. En langt højere andel af medarbejderne inden for det private pleje- og omsorgsområde har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, nemlig lidt over 6 pct. sammenlignet med 4 pct. af alle privatansatte medarbejdere. 13 pct. af medarbejderne i private pleje- og omsorgsvirksomheder har anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket er stort set samme omfang som på hele det private arbejdsmarked, men lavere end i den operationelle servicebranche i gennemsnit. Både alders-, uddannelses- og oprindelsesfordelingerne for medarbejdere i private pleje- og omsorgsvirksomheder ligger tæt på de tilsvarende fordelinger for medarbejdere i offentlige pleje- og omsorgsvirksomheder. Den udbredte anvendelse af erhvervsuddannede medarbejdere og den kundekontakt, som er en vigtig del af pleje- og omsorgsarbejdet, medvirker formentlig til, at det i praksis kan være vanskeligt for helt nytilkomne indvandrere med beskedne dansk kundskaber og uddannelsesbaggrund at få ansættelse i branchen. Mange små og mellstore virksomheder i pleje- og omsorgsbranchen Virksomheder fordelt efter antal ansatte, pct Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Der indgår i alt virksomheder i fordelingen. Kilde : Experian 1 Ukendt og under 9 ansatte 1-49 ansatte 5-99 ansatte ansatte 5+ ansatte

11 SIDE 11 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE Markant lavere sygefravær i den private pleje- og omsorgsbranche Gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat, egen sygdom Omsorg, kommuner og regioner Omsorg, private virksomheder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Flere 5 66 årige medarbejder i pleje- og omsorgsbranchen Pct Det private arbejdsmarked i alt Pleje- og omsorgsbranche Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (november 216) år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år 67+ år

12 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 12 Mange erhvervsuddannede inden for det private pleje- og omsorgsområde Pct Pleje- og omsorgsbranche Privat arbejdsmarked i alt Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (november 216). Ingen EKU EUD KVU MVU LVU Lidt flere ikke-vestlige indvandrere i den private pleje- og omsorgsbranche end på hele arbejdsmarkedet Pct Vestlig efterkommer Ikke-vestlig indvandrer Vestlig indvandrer Ikke-vestlig indvandrer Dansk 4 2 Pleje og omsorg Alle beskæftigede Anm.: Datagrundlag og brancheafgrænsninger er uddybet bagest i rapporten. Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (november 216).

13 SIDE 13 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE BORGERE OG MARKEDSANDELE Private leverandører af pleje- og omsorgsopgaver leverer hver dag ydelser til borgerne. Et styrket fritvalg og en øget inddragelse af private leverandører kan bidrage til at øge kvaliteten af den skattefinansierede pleje og omsorg. Udviklingen stiller krav til, at både de kommunale og private leverandører skal mestre de stadig mere komplekse behandlingsforløb. Sideløbende med den udvikling er der et stigende udgiftspres som følge af højere forventninger til serviceniveauet og den demografiske udvikling i den danske befolkning. Med årsrapporten er der præsenteret et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens omsætning, beskæftigelse og økonomiske sundhedstilstand. Årsrapporten suppleres i det følgende med faktuelle oplysninger vedrørende borgernes holdning til frit valg, brugertilfredshed, markedsandele og øvrige fakta med relevans for branchen. 6 pct. af de ældre mener, at det er vigtigt at kunne vælge frit mellem private og kommunale leverandører af hjemmehjælp. Desværre viser det også, at kun 6o pct. har kendskab til det frie valg. Markedet er præget af uigennemsigtighed for borgerne, herunder indsigt i brugertilfredshed og leveret kvalitet. Muligheden for selv aktivt at kunne vælge sin leverandør er altså i stigende grad også vigtigt for de ældre, som (endnu) ikke har valgt en privat leverandør. Indførelsen af det frie valg på ældreområdet i 23 har dermed været en stor succes. Data fra Danmarks Statistik viser udviklingen og fordelingen af private leverandørers markedsandele på pleje- og omsorgsområdet. De private leverandørers markedsandele målt på det samlede antal visiterede timer for personlig pleje og praktisk hjælp er steget med 6,2 procentpoint fra 29 til 216. På trods af en stor vækst i de private leverandørers markedsandele har de kommunale leverandører med omkring 85 pct. af de leverede hjemmehjælpstimer stadig noget nær monopol. Det gælder særligt inden for personlig pleje, hvor de kommunale leverandørers markedsandele udgør næsten 9 pct.

14 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 14 BORGERNES HOLDNING TIL FRIT VALG OG BRUGERTILFREDSHED Hvert andet år foretager Ældreministeriet en tilfredshedsundersøgelse hos brugerne af hjemmepleje. Den seneste undersøgelse blev foretaget i 217, og det forventes, at der foretages en fornyet undersøgelse i efteråret 219. Fald i kendskabet til det frie valg Andel af hjemmehjælpsmodtagere med kendskab til det frie valg, pct Kilde : Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet (Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem). Seks ud af ti mener, at det er vigtigt at have valgfrihed Andel af hjemmehjælpsmodtagere der mener, at det frie valg er vigtigt eller meget vigtigt, pct Kilde : Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet (Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem)

15 SIDE 15 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE Borgere med privat leverandør er generelt mere tilfreds med den praktiske hjælp end dem med offentlig leverandør Pct Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Tilfreds Meget tilfreds Kilde : Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet (Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem) Varierende tilfredshed med den personlige pleje Pct Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Tilfreds Meget tilfreds Anm.: Bemærk de private udgør 9 pct. af den samlede svarprocent i 217. Kilde : Epinion for Sundheds- og Ældreministeriet (Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem).

16 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 16 PRIVATE LEVERANDØRERS MARKEDSANDELE DI har indhentet data fra Danmarks Statistik vedrørende private markedsandele i hjemmeplejen. Andelen er opgjort på henholdsvis antallet af borgere og antallet af visiterede timer. Data for 217 forventes leveret fra Danmarks Statistik ultimo maj 218. Stigning i private leverandørers markedsandel i visiterede timer Andel af visiterede timer, pct ,7% 85,5% Privat Offentlig Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger ,3% 29 14,5% 216 Størst stigning i private leverandørers markedsandel i visiterede timer inden for personlig pleje Pct Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger 6 Privat markedsandel for personlig pleje i visiterede timer Privat markedsandel for praktisk hjælp i visiterede timer Flere ældre vælger privat leverandør med tiden (private markedsandele efter modtager) Pct Samlet andel af borgere med privat hjemmehjælp Andel af borgere som starter med privat hjemmehjælp Kilde: Danmark statistik og DIberegninger

17 SIDE 17 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE PLEJEBOLIGOMRÅDET Ankestyrelsen har i marts 216 offentliggjort en kortlægning af plejeboligområdet. Andelen er opgjort på henholdsvis antallet af plejecentre og pladser. Kommunale plejecentre er i klar overvægt på landsplan 11% 2% Privatdrevne plejecentre Selvejede plejecentre Kommunale plejecentre 87% Kilde : Ankestyrelsen (Plejeboligområdet, marts 216) Kommunale plejehjemspladser dominerer på landsplan 16% 3% Privatdrevne plejecentre Selvejede plejecentre Kommunale plejecentre 82% Kilde : Ankestyrelsen (Plejeboligområdet, marts 216)

18 DI ANALYSE PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 SIDE 18 OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Experian og DA s PersonaleomsætningsStatistik. En præcis kildehenvisning fremgår ved alle tabeller og figurer. VAGT- OG SIKKERHEDSBRANCHEN 8.1. Private vagt- og sikkerhedstjenester 8.2. Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer 8.3. Overvågning DEFINITIONER I publikationen anvendes betegnelsen Den operationelle servicebranche, som i nogle af opgørelserne er opdelt yderligere i delområderne Vikarbranchen, Vagt- og sikkerhedsbranchen, Rengøring, ejendomsdrift og kantine/catering, Pleje og omsorg, Erhvervsvaskerier samt Anden operationel service. Både den operationelle servicebranche og de nævnte delområder er afgrænset ud fra de mest detaljerede branchekoder i Dansk Branchekode 27 (DB7). Afgrænsningen er følgende: DEN OPERATIONELLE SERVICEBRANCHE: RENGØRING, EJENDOMSDRIFT OG KANTINE/CATERING Rengøring Almindelig rengøring i bygninger Vinduespolering Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler Andre rengøringsydelser Ejendomsdrift Kombinerede serviceydelser Kantine/catering Event catering Anden restaurationsvirksomhed VIKARBRANCHEN Vikarbureauer ERHVERVSVASKERIER Erhvervs- og institutionsvaskerier PLEJE OG OMSORG Plejehjem o.l Hjemmehjælp ANDEN OPERATIONEL SERVICE Funderingsundersøgelser Anden bygningsfærdiggørelse Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering Oplagrings- og pakhusvirksomhed Parkering og vejhjælp mv Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen mv Posttjenester omfattet af forsyningspligten Andre post- og kurertjenester Administration af fast ejendom på kontraktbasis Geologiske undersøgelser og prospektering, landinspektører mv Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Oversættelse og tolkning Udlejning og leasing af lastbiler Udlejning og leasing af entreprenørmateriel Udlejning af kontormaskiner og -udstyr, computere og it-udstyr Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.

19 SIDE 19 PLEJE- OG OMSORGSBRANCHENS ÅRSRAPPORT 218 DI ANALYSE Arbejdsformidlingskontorer Anden personaleformidling Skorstensfejning Kombinerede administrationsserviceydelser Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice Call centres virksomhed Pakkerier Anden forretningsservice i.a.n Brandvæsen Hospitaler Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Fysio- og ergoterapeuter Kiropraktorer Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Almene ældre- og handicapboliger o.l Døgninstitutioner for børn og unge Andre former for institutionsophold Dagcentre mv Revalideringsinstitutioner Dagplejemødre Vuggestuer Børnehaver Skolefritidsordninger og fritidshjem Aldersintegrerede institutioner Fritids- og ungdomsklubber Flygtninge- og asylcentre Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv Aktiviteter vedrørende fysisk velvære I rapportens opgørelser af beskæftigelsen er den operationelle servicebranche og delområder yderligere afgrænset til alene at omfatte private virksomheder for nogle få branchekoder tillader diskretionering dog ikke en sektoropdeling. I rapportens opgørelser af omsætningen er den operationelle servicebranche og delområder afgrænset til at omfatte momspligtige virksomheder. I rapportens opgørelse af sygefraværet indgår data fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik.

20 > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f.eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en sektion Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politisk bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk Dansk Sundhed og Velfærd Dansk Sundhed og Velfærd er en sektion i DI Service. Sektionen samler de private leverandører inden for sundheds- og velfærdsområderne og varetager de fælles branchemæssige interesser. Formålet er at øge kendskabet og bevidstheden om potentialet ved inddragelse af de private kompetencer på lokalt, regionalt, nationalt og nordisk niveau gennem dialog med offentlige myndigheder, politikere og andre relevante interessenter. Der arbejdes blandt andet for ligebehandling af offentlige og private leverandører, et styrket frit valg samt øget inddragelse af private leverandører. Sektionens medlemmer er virksomheder, der er serviceleverandører på sundheds- og velfærdsområderne i kommuner og regioner. Sektionen har fokus på blandt andet drift af plejecentre, leverandører af madservice, personlig og praktisk hjælp i hjemmet, handicapservice, rehabiliteringsområdet, genoptræning, hjælpemiddelområdet, børne- og ungeområdet samt sundhedstjenester. KONTAKTPERSON Felix Dalker Tlf fdal@di.dk Web: foreninger/dsv/pages/default.aspx