Omsætningsudvikling i branchen

Transkript

1 branchestatistik VASKERIBRANCHEN I DANMARK Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner. Branchen omsatte i 2009 for mio. kr., hvilket er et fald på 2,4 pct. siden Siden 2004 har branchen for erhvervsvaskerier oplevet en vækst på lidt over 11 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning omkring 230 mio. kr. (2009-priser). Samtidig forventer branchen en vækst i 2010 på lidt over 1,3 pct. i forhold til 2009, hvilket kan betyde, at omsætningen ved udgangen af 2010 vil øges med ca. 20 mio. kr. og derved nå en samlet omsætning på ca mio. kr. 01 BRANCHENS KUNDER 03 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND 06 BRANCHENS PERSONALE 07 MILJØ OG ENERGI 09 VASKERIBRANCHEN I EUROPA 13 BRANCHENS VILKÅR Omsætningsudvikling i branchen Samlet omsætning i mio. kr. (2009-priser) < Kilde: Danmarks Statistik og DI Service (est)

2 SIDE 1 branchestatistik 2010 DI ANALYSE BRANCHENS KUNDER Som nedenstående figur illustrerer, er de private erhvervsvaskeriers kundefordeling stærkt domineret af offentlige kunder og kunder indenfor fremstillingssektoren. Tilsammen bidrager disse med næsten 70 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1,6 mia. kr. Den tredjestørste kundetype i branchen er andre servicevirksomheder, som bidrager med ca. 15 pct. af branchens samlede omsætning. I denne kategori, er det sandsynligvis primært hoteller og restaurationer der skaber omsætningen. Omsætningsudvikling på kundetyper Kundernes andel af den samlede omsætning (2008) Andet (offentlig og privat) 10 pct. < Kilde: DI Service 33 pct. Fremstillingsindustri Offentlige institutioner 36 pct. 15 pct. 7 pct. Handel og finans Servicesektor Vaskeriernes opfattelse af kundernes prioritet ved valg af serviceleverandør adskiller sig for offentlige og private kunder. Pris og leveringssikkerhed vurderes at være de offentlige kunders klart vigtigste prioritet ved valg af leverandør.

3 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 2 De private kunder vurderes at prioritere mere bredt og vægte flere forskellige forhold når de vælger leverandør. Pris, fleksibilitet og leveringssikkerhed vægtes højt af de private kunder samtidig er et forhold som kvalitet-/kontrolsystem vægtet meget højere af de private kunder end af de offentlige. Et forhold som eksisterende relationer vurderes ligeledes som vigtigere for de private kunder end for de offentlige. Mens virksomhedens arbejde med eller synlighed omkring CSR vurderes som langt vigtigere for en offentlig kunde. Privat Offentlig > Kilde: DI Service Hvad lægger kunderne vægt på? Pris Fleksibilitet Leveringssikkerhed Kvalitet/kontrolsystem Eksisterende relationer Leverandørens Image Erfaring fra lign. virksomhed Certificering Virksomhedskultur CSR Andet

4 SIDE 3 branchestatistik 2010 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Nedenstående grafer tager kun udgangspunkt i regnskabsstatistik fra selskaber (aktie-, anpartsselskaber mv.) som indleverer regnskaber, hvorfor enkeltmandsvirksomheder ikke er inkluderet. Talmaterialet omfatter erhvervsvaskerier, vaskerier og renserier. Den økonomiske sundhedstilstand i branchen er generelt ikke så god. Andelen af selskaber med underskud har siden 2004 ligger markant over niveauet for resten af økonomien. Næsten hvert andet selskab i vaskeribranchen havde underskud i Der er bemærkelsesværdigt at se, hvordan andelen af selskaber i vaskeribranchen med underskud i perioden steg, mens andelen af selskaber med negativ indtjening i resten af økonomien faldt. Siden da er andelen af selskaber i vaskeribranchen med negativ indtjening steget hvert år og ligger nu højt. Selskaber med underskud i perioden Andel af selskaber i branchen med negativ indtjening Pct < Underskud (vaskerier) Underskud ( alle brancher) Kilde: Experian /04 04/05 07/08 08/09 Andelen af selskaber med en angrebet egenkapital, dvs. en egenkapital der er negativ eller lavere end lovens mindstekrav til egenkapital for selskaber, har blandt vaskerierne og renserierne typisk ligget over niveauet for resten af økonomien. I den seneste periode er forskellen mellem vaskeribranchen og resten af økonomien dog reduceret.

5 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 4 Andelen af selskaber i vaskeribranchen der har decideret retning mod konkurs, dvs. selskaber der både har en angrebet egenkapital og en negativ indtjening, har i hele perioden ligget over niveauet i resten af økonomien. Det betyder, at branchen stadig har en højere andel af selskaber der styrer mod konkurs end det er tilfældet i resten af økonomien som helhed. Angrebet egenkapital (vaskerier) Angrebet egenkapital (alle brancher) > Kilde: Experian Selskaber med angrebet egenkapital i perioden Andel af selskaber med negativ eller lavere egenkapital end lovens mindstekrav Pct /04 04/05 07/08 08/09 Det er interessant, at hvor andelen af selskaber i resten af økonomien er steget markant i finanskriseperioden ( ), er andelen af selskaber i vaskeribranchen med konkursretning nærmest stagneret i samme periode. Der er stadigvæk en større andel af selskaber i vaskeribranchen med konkursretning end der er i resten af økonomien, men forskellen er blevet betydelig mindre. Dette skyldes dog primært den stærke stigning for alle andre. Ikke siden har andelen af selskaber i vaskeribranchen med retning mod konkurs ligget på niveau med andelen af selskaber i resten af økonomien.

6 SIDE 5 branchestatistik 2010 DI ANALYSE Generelt kan man sige om vaskeribranchen, at den over en længere periode har befundet sig i en situation, hvor mange selskaber har underskud, angrebet egenkapital eller decideret retning mod konkurs. Det betyder at den økonomiske sundhed i branchen er forholdsvis lav. På ingen af de tre parametre har branchen en pænere placering end den tilsvarende andel i resten af økonomien. Ligeledes er det bekymrende, at næsten en femtedel af branchens selskaber styrer mod konkurs. Selskaber med konkursretning i perioden Andel af selskaber i branchen med angrebet egenkapital samt negativ indtjening Pct < Konkursretning (vaskerier) Konkursretning (alle brancher) Kilde: Experian /04 04/05 07/08 08/09 Vaskeribranchen er generelt præget af tynde marginer, hvilket betyder at der ikke skal ret meget til, før overskud vendes til underskud. Dette bekræftes også af, at næsten halvdelen af branchens selskaber kører med negativ indtjening. Som helhed synes branchen igennem en årrække, at have været inde i en konsolideringsfase. Det kan måske også være nødvendigt, når man ser på hvor høj andelen af selskaber med underskud er. Det er interessant, at selvom branchen har oplevet flotte vækstrater de seneste år, så er den økonomiske sundhedstilstand i samme periode forværret, hvilket antyder at der er et udskilningsløb i gang i branchen. Det er formentlig også årsagen til at flere og flere af de mindre bliver opslugt af de store aktører.

7 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 6 BRANCHENS PERSONALE Vaskeribranchen beskæftiger godt personer, hvoraf ca. 95 pct. er fuldtidsansatte og de resterende godt 5 pct. er deltidsansatte. Langt hovedparten af branchens ansatte er ufaglærte. Og udgør næsten 73 pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Dernæst kommer faglærte med godt 10 pct., personer med videregående uddannelse udgør 7 pct. og personer med uddannelse på gymnasielt niveau udgør næsten 10 pct. af branchen samlede arbejdsstyrke. > Kilde: DI Service Hvilken uddannelsesbaggrund har branchens medarbejdere? Videregående uddannelse Gymnasielt niveau 10 pct. Faglærte 10pct. 7 pct. 73 pct. Ufaglærte Den gennemsnitlige sygefraværsprocent i branchen for erhvervsvaskerier ligger på 5 pct. (DI Service), hvilket, ifølge DA s fraværsstatistik, er lavere end gennemsnittet for andre serviceprægede erhverv som ligger på 6,8 pct..

8 SIDE 7 branchestatistik 2010 DI ANALYSE MILJØ OG ENERGI Erhvervsvaskerierne er en miljøtung branche som tidligt har valgt at have fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion. Herved har branchen været på forkant med udviklingen i det øvrige samfund. Vaskerierne har fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion dels fordi kunderne efterspørger miljøvenlige produkter og dels fordi virksomhederne kan reducere omkostningerne til ressourceforbrug. Flere vaskerier genbruger for eksempel skyllevandet fra produktionen og reducerer på den måde vandforbruget. Samtidig har vaskerierne fokus på at bruge så få kemikalier som muligt i vaskeprocessen. Modsatrettet udvikling for vandforbrug og omsætning Mio. kr L/kg 15 < Omsætning (mio. kr.) Vandforbrug (L/kg) Kilde: Teknologisk Institut, Danmarks Statistik og DI Service Siden 2004 er branchens forbrug af vand reduceret med hele 23 pct., forbruget af energi (olie, naturgas mv.) er reduceret med godt 13 pct. og elforbruget er faldet med 2 pct., hvilket er flot når branchen i samme periode har oplevet omsætningsvækst og derfor har fået mere at lave.

9 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 8 Selvom værdierne for vand- og energiforbrug er faldet kraftigt over de sidste fem år er der ikke sket et tilsvarende fald i elforbruget. Årsagen skal sandsynligvis findes i, at mængden af pumper til transport og genbrugsvand er steget samtidig med at flere vaskerier har udbygget deres ventilationssystemer. Ressourceforbrugets betydning for driftsomkostningerne samt pres fra de offentlige kunder, er de vigtigste årsager til, at erhvervsvaskerierne på et tidligt tidspunkt er gået forrest i kampen om, at nedbringe ressourceforbruget. Udviklingen fortsætter på vaskerierne, der stadig arbejder med at finde nye teknologier til reduktion og genvinding af ressourcer fra processerne. Dette fokus på energibesparelser har samlet set ført til, at branchen over de seneste år, har sparet energi svarende til ca husstandes udledning af CO2 (ca tons CO2), eller hvad der svarer til et byområde på størrelse med Aalborg.

10 SIDE 9 branchestatistik 2010 DI ANALYSE VASKERIBRANCHEN I EUROPA Vaskeribranchens kundeportefølje øger branchens modstandsdygtighed overfor økonomiske konjunkturfald. Dette skyldes bl.a., at produkterne er spredt over flere brancher alt lige fra hotel og restaurationsbranchen som i høj grad er påvirket af krisen til hospitals- og plejesektoren som ikke påvirkes i samme grad af økonomiske nedture. Omsætningsfordeling på ydelser i Europa Ydelsernes andel af den samlede omsætning i hhv og 2007 Pct < Kilde: ETSA Arbejdstøj Pleje og sundhedssektor Hoteller og restauranter Vaskeservice Støvkontrol, måtter mv. Arbejdstøj Området er præget af en kombination af lav vækst i produktionsvirksomhederne og en generel nedgang af traditionel industrivirksomhed inden for Europa. Og en høj vækst i de europæiske serviceindustrier og dermed i markedet for arbejdstøj og image wear. Samtidig er der kommet øget fokus på hygiejne og adskillelse af arbejdstøj og privat tøj så flere virksomheder i dag begynder at anvende egentligt arbejdstøj. Ligeledes er der kommet øget fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed som betyder, at markedet for arbejdstøj med beskyttende funktioner er i vækst.

11 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 10 Pleje- og sundhedssektoren Området er på det europæiske plan præget af flere forskellige trends. Markedet konsoliderer sig og det medfører højere kompleksitet i ledelsen og koordineringen af opgaver og logistik. Området er underlagt de demografiske ændringer. I forhold til ældre og patienter som skal plejes i hjemmet ses denne udvikling som en stigning i antallet af private kunder. På hospitalerne bliver indlæggelserne kortere og det er med til at skabe en større omsætning i nogle produkter. Samtidig er der en stigning i antallet af privathospitaler. Og bl.a. her spiller branchen en rolle i forhold til at øge effektiviteten og produktiviteten. Hotel og restauration Markedet er præget af finanskrisen og af svigtende turisme. Det hidtil stigende forbrug af ydelser i form af hotelophold, spa, transport på første klasse er i øjeblikket faldende. Det betyder selvsagt en nedgang i hoteller og flyselskabers forbrug af linned og arbejdstøj. Samtidig bliver de eksisterende tekstiler ikke slidt i samme grad eller udskiftet af hensyn til faldende indtægter i hotel- og restaurationsbranchen. Hygiejneservice Europæerne har i 2009 talt om håndvask som aldrig før. Det sidste års influenzaepidemi skabte et fornyet fokus på hvor vigtigt det er at holde hænderne rene og tørre hvis man vil undgå sygdom og bakterier. Både virksomheder og offentlige myndigheder har derfor haft et øget fokus på at tilbyder medarbejdere og kunder en god hygiejneservice. Renrum, måtter mv Der er stigende aktiviteter inden for renrumsvaskeri i Europa. De primære produkter inden for renrum er vask, udlejning og vedligehold af arbejdstøj og mopper til højteknologiske virksomheder samt medicinal-, bioteknologi, medico- og levnedsmiddelbranchen. Derudover er der i nogle lande et stort marked for OP-tekstiler (operationstekstiler). Udlejningsmåtter nedsætter, ifølge den europæiske brancheorganisation ETSA, tidsforbrug på rengøring med 44 pct. samt omkostninger hertil med 14 pct. Udlejningsmåtter har et stort markedspotentiale i Europa og er særligt populære i de nordiske lande. Målet for branchen er, at der skal være en måtte ved alle indgange, kopimaskiner, drikkevandsautomater osv.

12 SIDE 11 branchestatistik 2010 DI ANALYSE Genanvendelige operationstekstiler Mange af de øvrige lande i Europa bruger væsentligt flere genanvendelige OP-tekstiler end Danmark og de øvrige nordiske lande. Danmark ligger stadig i den nederste del af skalaen med mindre end 20 pct. af markedet for genanvendte OP-tekstiler. Der er dog sket en udvikling fra 2008, hvor Danmark lå i bunden med mindre end 10 pct. af markedet. Lande som Østrig, Italien og Grækenland ligger i top med en genanvendelsesprocent på Men også et land som England genanvender op mod 60 pct. af deres operationstekstiler. Der er et meget stort potentielt marked for genanvendelige OP-tekstiler i Danmark. Befolkningen bliver ældre og øger antallet af patienter til sygehusene. Samtidig er der en større miljøbevidsthed hos både kunder og brugere om at reducere mængden af affald som kan være med til at sætte fokus på de genanvendelige OP-tekstiler. Der er imidlertid også en række barrierer for, at vaskerierne kan komme ind på markedet. Først og fremmest har producenter og leverandører af engangsoperationsudstyr et særdeles godt tag i det danske hospitalsvæsen. Samtidig er producenterne kapitalstærke og kan kæmpe hårde priskampe mod en branche i udvikling inden for genanvendelige operationstekstiler.

13 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 12 > Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed Markedsandele for genanvendelige OP-tekstiler i Europa i til <20% 20 til <40% 40 til <60% 60 til <80% 80 til 100% N/A Kilde: ETSA

14 SIDE 13 branchestatistik 2010 DI ANALYSE BRANCHENS VILKÅR Innovation Intern forretningsudvikling og idéer fra kunderne tegner langt over halvdelen af ideudviklingen i branchen. Kun hver tredje gang der kommer en idé på bordet kommer den fra medarbejdere, leverandører eller som inspiration fra konkurrenter. Dette stemmer godt overens med den teknologiske udvikling som vaskeribranchen har været igennem de seneste år. Hvor kommer forretningsideerne fra? Intern forretningsudvikling < Kilde: DI Service Kunder Virksomhedens medarbejdere Leverandører Konkurrenter Andet Pct Særligt i det direkte samarbejde med kunderne er der sket fornyelser. Beklædningsautomater som styrer ind- og udlevering af tøj hos kunden og minimerer spild og ressourceforbrug har fundet vej til både offentlige sygehuse og private industrivirksomheder. Det er især de høje krav til hygiejne og minimering af ressourceforbrug der har bidraget til denne udvikling.

15 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 14 Ligeledes har ny teknologi sparet hoteller og restauranter for både tid og tunge løft. Specialpakkede linnedvogne leveres direkte til etagen med præcis den mængde linned der er brug for. Også her spiller kunden en væsentlig rolle i nyudviklingen af denne type services. Kvalitets- og miljøcertifikat 2011 Vaskeribranchens kvalitets- og miljøcertifikat er blevet fornyet og opdateret så det lever op til de høje krav branchen stiller til sig selv om konstant at være på forkant med hygiejne og med reduktion af vand-, energi- og el forbruget. Der er det seneste år foregået et stort arbejde med at opdatere kvalitets- og miljøkontrolordningen så alle de virksomheder der bærer certifikatet kan være sikre på at være helt fremme og med i udviklingen når det gælder miljø og hygiejne.

16 SIDE 15 branchestatistik 2010 DI ANALYSE

17 DI ANALYSE branchestatistik 2010 SIDE 16

18 DI Service DI Service er et branchefællesskab i DI for virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på businessto-business markedet. DI Service omfatter også andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f.eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser udadtil i pressen og over for regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder samt i EU. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker vi interesserne mellem servicevirksomheder, deres leverandører og kunder. DI Service rådgiver desuden medlemsvirksomheder om konkrete spørgsmål og problemer samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk > DI service 1787 KØBENHAVN V TLF. : [email protected] service.di.dk BRANCHEFORENINGEN FOR VASK- OG TEKSTILUDLEJNING (BVT) & ARBEJDSGIVERFORENINGEN FOR DANSKE VASKERIER (ADV) Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT) er en faglig interesse- og serviceorganisation for industrivaskerier i den private og offentlige sektor, samt leverandører til vaskerierne. BVT arbejder for at varetage medlemmernes interesser i branchemæssige anliggender. Der gælder politisk og praktisk udvikling inden for eksempelvis: Miljø, personale, arbejdsmiljø, offentlig-privat samarbejde, forretningsudvikling, vaskeribranchen i Europa, standardiseringer. BVT arbejder ligeledes på at vedligeholde et godt omdømme af vaskeribranchen i offentligheden. For at overenskomstdække medlemmernes aktiviteter har ADV indgået aftaler med 3F, HK Privat, HK Handel og Ledernes Hovedorganisation. BVT s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretlig karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting du gerne vil have klarlagt og komplet juridisk bistand, hvis en sag skal i retten. BVT/ADV er en organisation under DI. Derfor kan alle BVT s medlemmer trække på DI s service inden for arbejdsmiljø og uddannelse. Samtidig er medlemmer af BVT automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > Kontaktperson: Susanne B. Christensen TLF.: [email protected] Web: danskevaskerier.dk