Nr September -Oktober årgang

Transkript

1 Nr September -Oktober årgang 117

2 118 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbemoelle@gmail.com Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf k_pcastberg@hotmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, Tlf: , mail: lumbsaas@teliamail.dk Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese og Kirsten Jervelund Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 350 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf grubbemoelle@gmail.com Jyske Bank, SE nr.: SWIFT-BIC: JYBADKKK IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 200 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Nye medlemmer Vi siger velkommen til: Ruurd Jakob Nauta Sneek, Holland Torben Vinge Christensen Varde Jonah Andersen, Skibby En sommer er ved at være forbi - en mærkelig sommer i øvrigt - masser af regn i juni, juli og august, langt ud over hvad vi plejer at få i disse måneder. Vi har i foreningen flere ting vi skal i gang med her efter sommerferien, blandt andet arrangementet på Grubbe Mølle den 10. september, i forbindelse med besøget af de 98 deltagere fra TIMS. Her er Dansk Møllerforening samt mølleejerne på Grubbe Mølle, - Kirsten og Niels Erik Jervelund vært ved et ca. tre timers arrangement for disse 98 mølleentusiaster fra flere lande. TIMS symposium i Danmark strækker sig fra den 30. august til og med den 14.september Arrangementet er delt op i 3 forløb, hvoraf hovedforløbet fra den 3. til den 11. september inkluderer alle 98 deltagere, med møllebesøg i Nordjylland og Fyn. Inden hovedforløbet (PRE-TOUR) besøges møller på Bornholm og i Skåne og efter hovedforløbet (POST-TOUR) køres der til Sønderjylland på møllebesøg. Årsmødet i Dansk Møllerforening 2012 er også noget af det som skal planlægges inden længe. Det blev besluttet på årsmødet i år, at næste årsmøde bliver afholdt på Djursland, men mere om det i et senere nr. Dansk Møllerforening har ligeledes denne sommer haft en del brevveksling med Kulturarvsstyrelsen ang. høringssvar i forbindelse med yderligere fredning af en del af landets truede vandmøller. Vi har givet vores indsigelser ang. disse fredninger og håber dermed at blive hørt når Kulturarvsstyrelsen træffer deres beslutning. Styrelsen bør fastholde, at der ved disse 14 vandmøller ikke kan ske vandløbsændringer. Flere møller er hen over sommeren blevet forsynet med nye vinger, her tænker jeg bl.a. på Agersø Mølle, Kettinge Mølle og Herluflille Mølle. Positive tiltag i en tid hvor ord som finanskrise ellers er meget brugt og genstand for stilstand på mange fronter. Flere møller venter dog stadig på at blive færdigrestaurerede. Elstrup Mølle på Als venter på en større restaurering. Vennebjerg Mølle og Fejø Mølle venter på nye vinger og flere andre steder i landet er der restaureringer i gang. Vi må håbe at fondene stadig er positive stemt for tilskud til restaureringer af den kulturarv som hedder møller og som i disse dage bliver besøgt af næsten hundrede mølleentusiaster fra det meste af verden. Lad efteråret komme med sine mange farverige nuancer. Jens Søndergaard Indholdsfortegnelse Fra formanden Nyt liv i Ørnbjerg Mølle En særlig dag på Lille Mølle At være frivillig på Hjerl hede Grevens Mølle eller Horne Mølle Om Møller Afgørelsen om udvidelse af fredning ved Lille Mølle og Vejstrup Mølle Møllenoter Vandmøllernens død Børkop Mølle har fået ny webside Dødsfald Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: For første gang i mange år kom der rigtig gang i Lille Mølle på Østfyn. Læs mere om møllen inde i bladet. Foto: Susanne Jervelund Bagsidefoto: Agersø Mølle i flot solskin med de nye vinger. Foto: Per Gliese 119

4 Det gamle vandhjul trængte til renovering. Foto Dieter Betz Nyt liv i Ørnbjerg Mølle Af Birgit Wøhlk I sommeren 2011 kom der for alvor gang i hjulene på Ørnbjerg. En gennemgribende restaurering af den gamle mølle er i fuld gang. Den udføres i et samarbejde mellem en professionel møllebygger og dygtige lokale håndværkere. Ørnbjerg Mølle, som ligger på Djursland mellem Feldballe og Ebeltoft, omtales første gang i Den nuværende bygning er fra 1833, og har været aktiv kornmølle indtil sidst i 1950erne. I 1963 blev møllen købt af en privatmand, der gennemførte en omfattende restaurering. Møllen var herefter funktionsdygtig i en årrække. Staten overtog ejendommen i Desværre brændte den firlængede møllegård i 1988 og blev aldrig genopført. Tilbage stod vandmøllen, der ejes af Naturstyrelsen og i dag har status som museumsmølle. 120 Forfaldet Gennem de sidste 20 år har møllen med hjælp fra tidens tand og manglende vedligeholdelse lige så stille bevæget sig i retning af totalt forfald. Dette har bekymret mange, der igennem årene jævnligt har besøgt vandmøllen. På den baggrund opstod tanken om at danne et møllelaug med det formål, at skaffe de nødvendige midler til at gennemføre en ny restaurering af møllen. Dette laug blev dannet i juni Møllelaugets arbejde er baseret på en samarbejdsaftale med møllens ejer Naturstyrelsen. Møllelauget Møllelauget er opbygget med en bestyrelse på 5 personer og derudover et antal arbejdsgrupper: 1. Møllehjulsgruppen 2. Havegruppen 3. Stenovnsgruppen 4. Udstillingsgruppen 5. Tur- og formidlingsgruppen 6. Presse- og kommunikationsgruppen Denne organisering er lavet med henblik på at få så flad en struktur som muligt med en god fordeling af de praktiske opgaver. Ansøgningerne I løbet af foråret og sommeren 2010 udsendte vi ansøgninger til ca. 10 private fonde. Dette skete på baggrund af et tilbud fra en møllebygger på den samlede opgave, så vi havde en ide om, hvor mange penge vi skulle søge. Det blev til knap kr. Vi sendte også en ansøgning til LAG-Djursland. Efter 2 måneder fik vi tilsagn om kr fra Augustinusfonden under forudsætning af, at vi kunne skaffe resten af finansieringen. Kort før jul 2010 fik vi tilsagn om resten af beløbet fra A.P.Møllerfonden, en dejlig julegave at få, især da vi havde fået afslag på de øvrige ansøgninger.

5 Det praktiske På den baggrund startede vi 2011 med at gå nærmere ind i de mange praktiske og konkrete sider af sagen og ud af det kom der følgende plan: Naturstyrelsen skulle levere træ fra skoven - eg, fyr, douglas. Møllelauget skulle sørge for transport og opskæring. Møllebygger Michael Jensen skulle udføre restaurering af selve mølleværket inde i møllehuset, samt være konsulent og koordinator på den samlede restaurering. To lokale håndværkere - bådebygger Lars Åby og tømrer Børge Jacobsen skulle lave nyt møllehjul, aksel og malekasse samt andre udvendige opgaver. På daværende tidspunkt gik vi og ventede på en godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen. Da den kom indeholdt den desværre nogle betingelser, der i nogen grad tvang os til at ændre planer. Disse problemer ser nu ud til at løse sig. Set i bakspejlet ved vi nu, at det havde været klogt at søge om Kulturarvsstyrelsens godkendelse på et langt tidligere tidspunkt i forløbet. Aktuelt Nu i august 2011 er situationen den, at møllebyggeren er færdig med restaureringen inde i møllehuset. Tømrerne er i gang med møllehjul og aksel, og forventer at blive færdige i løbet af efteråret. Arbejdsgrupperne har løbende lavet alt det arbejde, der ikke koster andet end frivillig arbejdskraft, og vi har fået lavet en oplysende folder, sponseret af Nordea i Ebeltoft, om møllen og møllelauget. Af de bevilgede fondsmidler har vi fået udbetalt kr. fra A.P. Møller og de kr. fra Augustinusfonden. Resten får vi når restaureringen er færdig, så der bliver et mindre beløb på budgettet til renteudgifter i sparekassen i den sidste periode af restaureringen. Alt i alt synes vi, det er gået rigtig godt, og vi har mødt megen interesse og opbakning for projektet fra mange sider. Fremtiden Når den nuværende restaurering er tilendebragt vil møllelauget igangsætte en række tiltag for at genskabe og formidle den oprindelige kultur på stedet, herunder opbygning af en udendørs stenovn til brødbagning samt guidede ture i området, hvor der fortælles både om den særegne natur og om stedets kulturhistorie. Selve mølledammen bliver efter planen på et tidspunkt renset op af Naturstyrelsen, men den nuværende vandgennemstrømning er heldigvis tilstrækkelig til at drive vandhjulet rundt. Den gamle møllehave var groet fuldstændig til og er blevet genfundet. De gamle stengærder er blevet befriet fra vedbendens omklamring, men der vil være et fortløbende behov for at passe omgivelserne. I forhold til formidling af møllens Møllebyggerne holder byggemøde. Foto Dieter Betz 121

6 Det nyrenoverede indre mølleværk kan køre igen, nu venter vi kun på vandhjulet. Foto Maria Petri Kværnstenen bildes. Foto Thomas Petersen historie og livet omkring møllen forestiller vi os at skabe en mindre udstilling om møllen i selve møllehuset, medens en åben udstilling om livet på møllen opbygges i den nærliggende svinestald. Desuden opstilles der et udendørs udhængsskab med diverse grundoplysninger, turbeskrivelser med videre. Vores folder, som folk kan tage med rundt på turen i og omkring møllen, skal nødvendigvis opdateres til næste år, når møllen er restaureret. Vi håber at vandhjulet kommer til at køre i løbet af efteråret, og dermed igen bliver en væsentlig del af hele stedets sjæl. Planen er, at det skal køre lige så stille det meste af året, dels fordi det ser godt ud og dels fordi det modvirker forfald. Vi ønsker fortsat, at kunne illustrere den gamle teknik på allernærmeste hold for de besøgende på stedet, så på særlige demonstrationsdage vil vi koble mølleværket til og demonstrere, hvordan det hele virker. Vi kunne eksempelvis valse havre til nogle af de mange ryttere, der året igennem lægger vejen forbi. Når sommeren er ovre bliver det første vi skal have gang i stenovnsgruppen og udstillingsgruppen, som er de to områder vi endnu ikke har haft kræfter til at iværksætte. Læg vejen forbi og nyd den dejlige natur og det nye liv i Ørnbjerg Mølle. Gå ind på vores hjemmeside www. oernbjergmoelle.dk for at få flere oplysninger, og I er naturligvis også velkomne til at maile biwo@mail.dk eller ringe , hvis der er noget I gerne vil vide mere om. TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2011: april, påskeåbent. 1/5-30/6: Lørdage, søn,- og helligdage. 1/7-31/7: Alle dage. 1/8-31/10: Lørdage og søndage, samt /10 (efterårsferie): Alle dage. Åbningstider på alle åbningsdage: Entrépriser: 25 kr., gruppebillet fra 10 pers., samt pensionister og uddannelsessøgende 15 kr. Unge under 18 år gratis. Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : / tadre@lejre.dk 122

7 123

8 En særlig dag på Lille Mølle Af Lennart Grieg I august 2008 købte Sevda Metin og Tommy Storm Lille Mølle. Allerede i 1999 kom de forbi det smukke sted, hvor de spontant udbrød: Her vil vi bo! Det lykkedes så en del år senere, efter at de flere gange havde forsøgt at købe møllen. Siden overtagelsen har de været i fuld gang med en næsom restaurering af den fredede møllegård. Et kæmpe arbejde, som nok kan tage pusten fra de fleste. To store vandhjul i egetræ drejer hele tiden, men resten af mølleriet har stået stille i mere end 10 år. Mandag d. 1. august 2011 skulle blive en særlig dag, idet flere møllekyndige var trommet sammen for at se på de mange tandhjul og mekanismer, samt at prøve på at få det hele i omdrejninger. Ekspertisen bestod af folk fra bl.a. Børkop Mølle og Grubbe Mølle samt mølleinteresserede fra ejernes egne bekendtskaber. Man startede med et morgenbord, hvorefter man gik i gang. Hele konstruktionen blev gennemgået og forklaret Så måtte der varmes smørelse og tandhjulene blev smurt en aksel måtte hæves lidt med en donkraft Der blev åbnet for vandet fra mølledammen. For fuld kraft løb vandet til vandhjulene, og pludselig kom det store øjeblik, hvor det hele var kørende og efter nogle justering var man i stand til male mel. Det var en stor oplevelse også at høre på de mange gode råd og udvekslinger af erfaringer fra de kyndige tilstedeværende. Udover de 2 møllekværne, viste det sig, at der var flere møllesten under lemme i gulvet. De kunne aktiveres gennem nogle geartilkoblinger. Med en ikke ringe tilfredshed over det opnåede resultat kunne man sætte sig til et veldækket frokostbord på gårdspladsen, hvor snakken fortsatte med stor livlighed. Der blev blandt andet talt om, hvad der skal gøres for at mølleriet kan være sikkert i drift. Der skal smøres de rigtige steder og kamme skal sidde godt fast. Der blev ønsket held og lykke med mølledriften. Eftermiddagen blev brugt på loftet, hvor alverdens reservedele især i træ blev identificeret, eller i hvert fald fik et bud på anvendelsen. Alt i alt en spændende dag på Lille Mølle. Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, og havnebyggeri. Opskæring af stammer i ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder op til 25,5 meter. Vores speciale er træ og tømmer hvor der stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimensioner. Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning. Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa. Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende konstruktioner. Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Grundlagt 1931 Lillevang 3, 3650 Ølstykke Tlf Fax post@savvaerket.dk 124

9 Kurt Hansen fra Børkop Mølle havde taget ekstra korn med og viser her hvordan man bærer en kornsæk. 2. Møllermøde mellem Viggo Therkildsen og Verner Nielsen. 3. Efter kontrol af kamhjul, lejer, smøring m.v. blev der formalet en lille portion korn på gruttekværnen. 4. En samling af ældre møllesten på Lille Mølle studeres. Fra venstre Kurt Hansen, Viggo Terkildsen og Sevda Metin. 5. To trætte møllersvende ovenpå en begivenhedsrig dag. 6. Nabo Bent Skovsende har hånd på kvaliteten. 7. De tørstige kamme får fedt inden møllen sættes i gang. 8. Ved frokostbordet Niels Erik Jervelund, Tommy Storm og Erik Jørgensen. 9. Verner Nielsen og Kurt Hansen ved gruttekværnen. Fotos: Susanne Jervelund og Lennart Grieg 125

10 Vandmøllen på Hjerl Hede ses her på gammelt postkort fra omkring Per Glieses postkortsamling At være frivillig på Hjerl Hede Af: Kurt Hansen - mølleren på Børkop Mølle Igennem årene er jeg flere gange blevet opfordret til at være frivillig på Hjerl Hede. Først på mejeriet (jeg er uddannet mejerist) og nu de senere år på vandmøllen. I 2010 tog jeg opfordringen op og var med til at levendegøre vandmøllen på Hjerl Hede. Det var en meget givtig uge. Mange af Hjerl Hedes gæster besøgte vandmøllen og viste stor interesse for møllens drift nu og tidligere. Der kom mange, ind imellem lange, møllesnak ud af det. Jeg mødte der rigtig mange spændende personer og mellem alle de andre frivillige opstår der uden for åbningstid, mange gode kontakter. Vandmøllen på Hjerl Hede har oprindelig heddet Eriksholm Mølle og lå på Vork Mark ved Egtved. Den blev der ødelagt ved en vandkatastrofe. 126 Da Hjerl- fonden erhvervede møllen, nøjedes man med at overføre alt inventaret, da bygningen var opført af svære kampsten og mursten. Inventaret blev installeret i en bindingsværksbygning, som opførtes af gammel tømmer, som kopi af Karmark Mølle ved Nørre Å. Møllen på Hejrl Hede er en stor mølle med 3 kværne og er i brugbar stand og drives af mølleåen, hvor vandmængden dog ikke er stor nok til kontinuerlig drift, hvorfor møllen kun er i gang kortere tid af gangen. En del af inventaret stammer fra andre møller. Sigten fra Karmark Mølle, boghvedekværnen og grynspilleren fra Subæk Mølle og akslen fra Nørre- Esp Vandmølle. Der opleves mange sjove episoder under ugens vagt. I vandmøllen ligger et skilt, hvor der på den ene side står: Lukket p.g.a. velstand og på den anden side: Er på kroen. Som omtalt er der ikke vand nok i mølleåen til, at vandmøllen kan arbejde hele tiden, så når jeg ind imellem holdt pause, blev skiltet med teksten: Er på kroen, sat op. Så kunne jeg blandt gæsterne på området høre, at der blev talt meget om at mølleren var at finde på kroen. Det skabte megen moro rundt omkring. Det oprindelige og intakte inventar i vandmøllen fra Eriksholm Mølle. Foto: Møllens arkiv

11 Et eksempel på en god oplevelse var også, hvor stenalderfolkene spontant foreslog, at de arrangerede en sang- og musikaften i kirken på Hjerl Hede. Næsten alle frivillige fra husene deltog i en meget hyggelig og stemningsfyldt aften med guitarmusik og fællessang, hvor alle sang med sit næb. De allerfleste aktiviteter er levendegjort, d.v.s. befolket af interesserede frivillige, i 7 uger, svarende til skolernes sommerferie, fra kl alle ugens dage samt i en del weekender før og efter. Ligeledes er der en del aktiviteter, der er levendegjort i nogle weekender i december. Gravhjul af jern. Foto: Møllens arkiv I år 2011 er det blevet til 2 ugers frivillig hjælp på Hjerl Hede fra min side. Med baggrund i mine mange spændende oplevelser der, kan jeg anbefale andre interesserede, som har interesse og mulighed for at melde sig til en eller anden aktivitet på Hjerl Hede. Der er rigtig mange forskellige gamle håndværk repræsenteret der. Du kan læse om de mange aktiviteter på Det er vigtigt, at der er nogle til at vise og fortælle om vor kulturarv, især til den yngre befolkning. Det giver også rigtig mange a-ha oplevelser til de lidt ældre gæster. En smuk møllebygning med lidt flere træer omkring, end i 1940-erne. Foto: Møllens arkiv 127

12 Foto af Grevens Mølle fra den 1. maj møller Niels Andreas Hansen er nr. 4 fra venstre. Foto: Horne Lands Folkemindesamling Grevens Mølle eller Horne Mølle Af Susanne Jervelund I Horne ved Faaborg var der i perioden fra 1902 til ca hele tre vindmøller; Horne Vestermølle ( ), Horne Øster Mølle ( ) og Horne Vindmølle eller Grevens Mølle, som jeg i det følgende vil beskrive lidt nærmere. Hvedholm Gods var en del Grevskabet Brahesminde, som ejede store landområder på Fyn, herunder flere møller. En af møllerne var en af de gamle kronmøller, nemlig Horne Vandmølle ved Horne Mølle Å. Denne vandmølle brændte i 1837, blev genopbygget men nedbrændte igen i 1845 og blev ikke efterfølgende genopført. I stedet for valgte greven på Hvedholm at lade opføre en vindmølle nær ved Hvedholm 128 Slot i Horne. Da møllen tilhørte greven og der var flere vindmøller, blev denne mølle i eftertiden kaldt Grevens Mølle. Møllen blev bygget som erstatning for Horne Mølle, hvorved forstås Horne Vandmølle. Derfor kaldte Grevskabet deres mølle for Horne Mølle, hvilket navn den bar i alle årene. De to andre møller i Horne blev så til Horne Vestermølle og Horne Østermølle. Der blev opført en hollandsk vindmølle i 1847 med en opmuret underdel, mens møllekroppen var af træ tækket med spån. Den havde et vingefang på 34 alen. Til møllen hørte et stuehus med staldbygning, gårdsplads og have. Det anføres, at den første mølleforpagter var godssekretær Cloud og hans efterfølger var Christen Hansen. Fra 1. maj 1894 blev møllen forpagtet af Niels Andreas Hansen, som på det tidspunkt kun var 22 år gammel. Han stammede fra en gård i Horne og var uddannet møller på Trente Mølle og flere andre møller. Forpagtningskontrakten var meget udførlig og gjaldt for ti år. Grevens Mølle nedbrændte den 10. maj 1897 og der findes en del materiale om genopførelsen af møllen i arkiverne. Blandt andet følgende udbudsmateriale, udfærdiget af Statskonsulent Dencker fra København: Beskrivelse af og Betingelser for Opførelse af Horne Vindmølle For Hr. Greve Bille Brahe Selby, Hvedholm, Faaborg, bliver at opføre en Vindmølle med 36 Alens Vind-

13 fang, paa hvilken der ønskes Tilbud og detaljeret Tegning med Angivelse af Akslers, Hjuls og alle Maskiners Plads i Møllen. Ved Udarbejdelsen af disse bliver følgende Bestemmelser at iagttage: Møllen skal forsynes med Selvsvikning og Selvkrøjning med dobbelt Vindrose. Dens Skrog opføres af Murværk fra Fod til Hat. Under Omgangen skal være Gulv og ét Loft. I underste Rum indrettes Kamre for 2 Møllersvende. Murværket skal til første Bjælkelag være 3 Sten tykt; indtil 3dje Bjælkelag 2½ Sten og derefter til Kransen 2 Sten. Det udføres i fuldtbrændte, gule Sten og Kalkmørtel. Fugerne blive ind- og udvendig at udkradse, og Muren at betrække med mørtel 1:2, afskure og afkaste, saa at Stenene staa rene, hvorefter Fladerne hvidtes 3 Gange. Hatten klædes med Zinkplade Nr. 13 paa Træunderlag, imprægneret med Karbolineum, som belgisk Listetag eller efter nærmere Approbation. Dragere, Bjælker og alle øvrige Tømmerforbindelser skulle være fuldkantede, af pommersk Fyr oparbejdet af saa svære Dimensioner, at Splinten er borthugget, alle Planker og Brædder af vestervigsk Træ. Træet skal være kærnesundt og frit for løse Knaster. Til Vingerne anvendes pommersk Fyr; de skulle i Akselhovedet maale mindst 14 x10 og være laskede. Selvsvikningen skal omfatte saavel Sejlside, som mindst den nederste Trediedel af Vindbrædtsiden. Alt Træ i Vingerne skal stryges 3 Gange med varm Karbolineum forinden Samlingen. Vingeakslen skal være helt af Jærn, Søl- og Baglejet med Metalpander. Samtlige øvrige Aksler i Møllen skulle være af Støbejærn med Staaltapper, eller af Staal, efter Dimensionerne, og forsynes med metalforede Lejer. Alle Kamhjul skulle være af Jærn, Kronhjul og Stjærnehjul med trækamme af bedste Hvidbøg, og disse saavel som Jærntænderne korrekte i Stil og Stiling, og vel afpudsede. For saavidt samtlige Jærndele ikke tages fra Frichs Eftflgre, Aarhus, maa der af saadanne Dele indsendes detaljerede Arbejdstegninger til foreløbig Godkendelse. I Møllen skal anbringes: 1 48 fransk Kværn til Grutning 1 54 fransk Kværn til Sigtning 1 57½ fransk Kværn til Grutning 1 60 Skalkværn 1 Grynbrækker - alle af fuldt ud 1ste klasses og til Arbejdet egnede Materialer 1 Stensold med Blæser til Hvede- og Rugrensning 1 Triør med Frøsold til Hvede og Rug, 500 Klgr. Pr. Time. 1 Eurekaspidser Nr Børstesnegl, 18 Diameter, mindst 6 lang. 1 Havreknuser, Frichs Eftflg., med Valserne 7 brede, 30 & 10 Diameter, hvidt Metal i Lejerne; ca. 300 Omdr. Pr. Minut. Skal tillige kunne anvendes til Forknusning af Hvede. 1 Smudsmelsigte til Hvede. Endvidere: 1 Bunges Plansigte Nr. 2 med 1 Forsigtesold, 2 Melsold, 1 Sortersold for Hvede, samt Sold til Rugsigtning. 1 Kratostat til Regulering af Sugere, Triør, Spidser og Plansigte. 1 Bygmelssigte og sorterer. 1 Forsigte, Tromlesigte for halvsigtet Rugmel fra 57½ Kværnen. Alle Malekværnene skulle hænges paa Balancesejle. De Forsynes med solidt og hensigtsmæssigt Skrueletteværk med Stopper, samt en hensigtsmæssig Ordning til Kværndrevenes Udløsning. Støvkarrene skulle være runde og have fuldt Tilbehør af Kube, Sko og Rist. Samtlige Kværne skulle have dobbelt Afløbsrør. For saavidt Plansigten opstilles over Sigtekværnen, føres Godset op ved Elevator, og i hvert Tilfælde anordnes der mellem Kværn og Sigter en Afsvaling af Malegodset. Til Kværnens Optagning anbringes en flyttelig Kran. Til Sigtekværn og til den 57½ Kværn anbringes Paaslagsbeholdere. Skalkværnen forsynes med svær Staalaksel med Palkobling. Den indrettes med dobbelt Paaslagsbeholder og Elevator til kontinuerlig Skalning samt Suger til Kværnen. Skuddene forsynes med Indstilling ved Skrue. Samtlige Dele i de Forannævnte Maskiner skulle saavel, hvad Materiale, som Konstruktion og Udførelse angaar, være i enhver Henseende absolut 1ste Klasses, alt Træ leveres med rene, høvlede, pudsede og udvendig ferniserede Flader; alt Jærn og Metal, der ikke er blankt, malet og lakeret. Floret i Sigterne skal være af bedste Schweizersilkeflor. I Møllen indrettes Hejseloft og Lodderi. Til Møllen bygges et Magasin med Loft. Paa Loftet skal være Plads til et lille Lager af Mel, Gryn og Grut, hvortil det indrettes med flyttelige skillerum og belægges med dobbelt, høvlet og pløjet Gulv. I øvrigt skal Magasinet rumme ca. 150 Tdr. Sæd. Det opføres med Trempelvæg og fladt Tag, bekklædt med Zink Nr. 13 paa 1 ¼ høvlet og pløjet Underlag, strøget med Karbolineum. Gulvet over Jorden lægges af 5 Beton, 1:4:8, hvorover 4 Gulvbrædder og høvlet og pløjet 1 ¼ Gulv. Yderligere er at bemærke, at der bliver at gøre særligt Projekt og Tilbud paa Anbringelsen af en 8 Hestes Petrolmotor i en selvstændig Bygning nord for Vindmøllen, med Krafttransmission (Aksel) herfra ind til den 48 franske Kværn, der skal kunne udløses fra Vindmøllen og drives alene ved Motoren. Bygningen hertil skal være 5 Alen i S-N og 10 Alen i Ø-V indvendig, samt fuldstændig ildfast (Murværk, Betongulv, Bølgebliktag paa Jærnspær.) For Reguleringen af Aksel, Remskiver og Tandhjul til Møllen bemærkes, at Petrolmotorens Remhastighed vil være 48 pr. Sec., Rembredden 6, medens Motoren, dens Levering, Fundering og Opstilling i øvrigt er Møllebyggeren uvedkommende. Tilbuddet skal i øvrigt omfatte enhver Material- og Arbejdsydelse, af hvad Art nævnes kan, der maatte være nødvendig for at bringe Møllen i komplet malefærdig Stand, og de tilsvarende Bygninger fuldkommen brugsdygtige, saaledes at der ikke tilkommer Entreprenøren Betaling for Ekstraarbejde af nogen Art, saaledes eksempelvis, for Bygningernes Vedkommende: alle 129

14 Porte, Døre, Vinduer, Tagvinduer, Gulve, etc. ; for Maskinernes Vedkommende: Remme, Snore, særlige Aksler, Lejer, Skiver, Tandhjul, etc. Særligt bemærkes, at Entreprenøren ikke blot vil have at levere samtlige til Anlæget fornødne Materialer frit paa Byggepladsen med Undtagelse af o gamle Mursten, der vil kunne anvendes i Bagmur og Udbygninger paa nærmere angivne Steder men ogsaa at besørge alle Transporter af enhver Art til Byggepladsen, og selv at sørge for at fornøden Arbejds-og Haandlangerhjælp. I øvrigt er Entreprenøren i enhver Henseende og fuldt ud underkastet den paa Bygherrens Vegne tilsynsførendes Skøn med Hensyn til Kassation af Materialer eller udført Arbejde, og kasserede Materialer skulle straks fjærnes fra Arbejdspladsen. Skulde Entreprenøren mene sig forudrettet ved saaledes trufne Bestemmelser, maa han søge Regres ved nedennævnte Voldgiftsdomstol. Entreprenøren er for øvrigt fuldt ansvarlig for saavel de enkelte Deles, som det hele Bygværks Soliditet og hensigtsmæssige Udførelse. Vindmøllen med tilhørende her nævnte Motorbygning og Indlæg skal være fuldt færdig til at tages i Brug den 1ste December 1897 efter at Arbejdet er tilstaaet Entreprenøren, Magasinbygningen 3 Uger senere, alt under en Mulkt af 50 Kroner for hver Dag denne Tidsfrist overskrides. For saavidt den bydende mener at, behøve længere Tidsfrist til Arbejdets udførelse, maa denne angives i Tilbuddet. Naar Møllen er færdig til Drift, drives den i 80 Arbejdstimer for Entreprenørens Risiko og under hans Tilsyn, hvorefter den foreløbige Aflevering finder Sted, efter at den tilsynsførende har undersøgt Anlæget. I et Aar fra Denne Dato er Entreprenøren pligtig til uden Udgift for Bygherren, indenfor en i hvert enkelt af denne fastsat Tidsfrist at afhjælpe enhver Mangel, der skyldes Fejl ved Materiale eller Arbejde og for saavidt saadant Paalæg ikke efterkommes, er Bygherren berettiget til at lade Arbejdet udføre af en anden for Entreprenørens Regning Horne Vestermølle med drejende vinger engang i erne. Foto: Svend Jørgensen og Risiko, og søge Dækning i nedennævnte Garantibeløb. Som Garanti for, at Entreprenøren opfylder de ham paahvilende Forpligtelser, skal i det nævnte Aar indestaa 5% af den samlede Byggesum, der forrentes med 4% p.a. og udbetales, naar Anlæget efter Garantiaarets Udløb er synet og godkendt. Skulde der opstaa Tvistigheder mellem Godset og Entreprenøren, afgøres saadanne ved Voldgift, idet hver Part Horne Øster Mølle, som lå i byen frem til Per Glieses postkortsamling vælger sin Voldgiftsmand, og disse, inden Sagen tages op, en Opmand, der, hvis Voldgiftsmændene ikke kunne blive enige, træder til og faar den afgørende Stemme. Har den ene Part ikke, inden 14 Dage efter at Afgørelse ved Voldgift er vedtagen valgt sin Mand, bliver den anden Parts Paastand dermed at betragte som godkendt. Opmand skal være valgt inden 14 Dage efter, at Voldgiftsmændene ere udnævnte, om fornødent ved Lod- 130

15 trækning. Ved Voldgiftsdomstolens Kendelse skal Sagen have sit Forblivende, saa at Søgsmaal ved Rettergang er begge Parter forment. Godset forbeholder sig Ret til at vælge mellem de indkomne Tilbud, saavel under Hensyn til Beløbets Størrelse som til det af Entreprenøren udarbejdede Projekts Hensigtsmæssighed. Tilbud og Tegninger indsendes inden d. 14. Juli til Ingeniør Dencker, Carl Bernhardsvej 15, København V, hos hvem andre eventuelt ønskede Oplysninger vedrørende Anlæget faas. Flere møllebyggere var interesseret at opføre den nye vindmølle; blandt andet N.A. Christensen fra Kolding, Chr. Henriksen fra Odense, P. N. Christoffersen fra København og R.A. Rasmussen fra Odense. Den 22. juni 1897 sender møllebygger R. A. Rasmussen sit tilbud til Hr. Statskonsulent Dencker i København. Herved tilbyder jeg at opbygge Horne Vindmølle med tilhørende Motorhus og magasinbygning med det i samme nævnte inventar til en Pris Kr. otteogtyvetusinde trehundrede Kroner. Tegningen afsendte jeg i aftes som Frimærkepakke; det blev for sent for mig at få den med Posten. Møllebygger Rasmussen fra Odense blev valgt til at udføre byggeopgaven og der fulgte en nærmere forhandling om betingelser for byggeriet. De rigtige mursten skulle vælges og møllebygger Rasmussen sender prøver på mursten til Statskonsulenten og Greven. Træet ønskes tørt og der spørges til muligheden for at bruge amerikansk træ. Det er en mulighed, men det vil gøre byggeriet 700 kr. dyrere. Rasmussen skriver: Egetræ til Krøjering skal jeg sørge for at få tørt, hvis dette er muligt; Hvad det andet store Egetræ angår som i det væsentlige bliver udhugget af hele Stammer, må jeg ikke nok, hvis det bliver nødvendigt, tage dette af grønne Stammer. Jeg antager at tørt Træ i de Dimensio- ner, og kvalitet som de helst bør være, vil blive umuligt at levere, eller i hvert Tilfælde vil de langt overstige den Pris jeg har beregnet den til. Der var flere ændringer og Rasmussen skriver til Dencker, at han håber at Ingeniøren omgående vil meddele ham om denne ændring kan vedtages. Dencker skriver til Greven, at det dog er fantastisk hvad der kan forekomme. Men tilbuddet fra Møllebygger Rasmussen var over Kr. billigere end det dyreste tilbud, så det endte med at man måtte acceptere at der blev brugt grønne Stammer. Desuden blev der brugt mursten som blev skaffet brugte. Inden byggeriet blev der blev indgået en kontrakt med møllebyggeren om opførelsen af møllen: Imellem Undertegnede Kammerherre Lehnsgreve Bille Brahe Selby, Horne Vestermølle den 22. august Flot og nyrestaureret, oktober måned samme år, blæste hat og vinger ned under en storm. Foto: Ove Christiansen Horne Vestermølle som mange husker den på vejen til færgen - Bøjden/Fynshav. Mølletårnet her stod sådan frem til 2004, hvor det blev revet ned. Foto: Günther Jochimsen 131

16 Ridder af Dannebrog og Møllebygger R. A. Rasmussen, Odense er indgaaet og oprettet følgende Kontrakt. 1. Jeg Møllebygger R. A. Rasmussen forpligter mig herved til for Grevskabet Brahesminde af genopføre den den 10de Maj d. A. nedbrændte Horne Vindmølle med tilhørende Magasinbygning samt opføre et Motorhus og levere det til Møllen hørende Indlæg m.v., alt overensstemmende med de nærværende Kontrakt vedhæftede Betingelser og Beskrivelser. 2. Vederlaget for Entreprisen er akkorderet til Kr. 60 Øre, skriver Treti Et Tusinde Syv Hundrede Otteti Sex Kroner 60 Øre, der udbetales Møllebygger R. A. Rasmussen. Til bekræftelse og Underskrift Hvedholm den 6de August 1897 Bille Brahe Selby, R. A. Rasmussen Til Vitterlighed F. W. Schaldemose Frederiksen Hvordan opførelsen af møllen forløb vides ikke så meget. Tilsynsførende på byggeriet Statskonsulent Drencker afgår ved døden i september 1897 og derfor må der findes en afløser. Det sker gennem forespørgsel til bekendte og møllekyndige. Der indløber telegrammer til Greven med anbefaling af Fabrikant Charles Borum, Nørrebrogade, København. Da han overtager opgaven skal han vist lige vise at han kan noget. Derfor retter han henvendelse til Professor Poul la Cour i Askov, for at forhøre sig om den meste optimale indretning af vindmøllen. Poul la Cour er lidt tid om at svare og brevet er ikke til stor nytte for Charles Borum. Det lyder således: Det skulle i og for sig være mig en Fornøjelse, om jeg kunde yde nogen Bistand m.h.t. den af Lensgreve Bille Brahe paatænkte Vindmølle, der skal indrettes saa ideel som mulig. (..); men dersom jeg vidste, hvad Opgave Vindmøllen skal løse, hvad den skal udrette, kunde jeg mulighed give noget Råd; og det skal i hver Fald være mig kjært. Med særlig Agtelse Poul la Cour. Det vides at arbejdet var færdigt i januar 1898 og inden afleveringen blev det synet af en anden møllebygger. Det blev Møllebygger Christoffersen, som havde afgivet det dyreste tilbud 132 på bygning af møllen. Nu fik han så lov til at syne møllen for en pris af 75 Kr. Han skriver: 1898, 13. januar mødte undertegnede Møllebygger Christoffersen, Kbh. paa Horne Mølle for, som Grevskabet Brahesmindes Tilsynsførende at undersøge nævnte Mølle med Indlæg m.m. inden denne af Møllebygger Rasmussen, Odense foreløbig afleveres til Grevskabet. Ved undersøgelsen fandtes følgende Fejl og Mangler: På et notat er oplistet de kritikpunkter møllebygger Christoffersen fandt. Blandt andet mente han at meltudene var sat for højt, og der manglede at blive monteret en stenkran på 3. loft. De påpegede fejl blev udbedret og Møllebygger Rasmussen kunne modtage den aftalte betaling: Idet jeg erkender at have modtaget ovenstående Treti Fire Tusinde To Hundrede og Treti To Kroner 74 Øre udbetalt af Grevskabet Brahesmindes Godskasse, tilstaar jeg herved med Undtagelse af ovennævnte Garantibeløb Kr ,85 ikke at have noget som helst yderligere Krav paa Grevskabet Brahesminde i Anledning af Opførelsen af Horne Vindmølle. Underskrevet den 25. Januar 1898 af Møllebygger R. A. Rasmussen, Odense. Forpagtningen af den nye mølle blev fortsat af Niels Andreas Hansen, som jo havde forpagtningen frem til 1. maj Han valgte så at blive selvstændig møller og byggede endnu en ny hollandsk mølle i Horne, nemlig Horne Øster Mølle. Forpagtningen af Grevens Mølle blev overtaget af tidligere møllebestyrer Rasmus Jacob Hansen fra Grubbe Mølle. Han forpagtede Grevens Mølle frem til 1. maj Det er sparsomt med oplysninger i de følgende år. Det menes at Grevens Mølle blev nedrevet ca og mursten og byggematerialer blev genbrugt. Det vides at gården på Tåstebjerggyden 2 i Horne er opført af genbrugsmaterialer fra Grevens Mølle. Kilder: Thorkild Nielsen: Møllerne i Horne, Stavn, 2002 Div. Materiale fra Landsarkivet Fyn, Brahesminde Godsarkiv. Oplysninger fra Horne Folkemindesamling. RABATTILBUD på BØGER

17 Nybjerg Mølle ved Egtved. En af de første vandmøller som Anders Jespersen udvalgte til fredning. Foto: Per Gliese Om møller Af ingeniør Anders Jespersen Uddrag af artikel (forkortet af redaktionen) bragt i Arkitekten, 1956, pp Den industri, på hvilken vor civilisation i dag hviler på godt og ondt skabtes af vandkraften. I dag er dette kapitel ude. Det første anslag mod møllernes priviligerede stilling kom med mølleloven af Fra april 1862 skulle de gamle privilegier bortfalde, så enhver kunne bygge en mølle, hvor det passede ham (1). De fleste, gode vandmøllesteder var allerede optagne, og ser vi på en møllebyggers produktion i denne periode (2) finder vi, at han ombyggede enkelte, ældre vandmøller mens størstedelens af han produktion lå på store, hollandske vindmøller med omgang. Senere omkring 1870, gik typen ned til jord og kjældermøller, og til sidst var markedet mættet og der byggedes kun enkelte pumpemøller til afvanding af lavtliggende enge. I 1888 gik firmaet konkurs! Selv omkring århundredeskiftet var det en god forretning at eje en vind- eller vandmølle, men i tiden op mod første verdenskrig dukkede elektriciteten op, og som ved et trylleslag forsvandt møllerne fra de elektrificerede egne. Da jeg begyndte at studere møllerne i 1931 var der på Fyn ca. 60 til 70 vandhjul i drift. I dag er der næppe 20. På Sjælland er de tilsvarende tal ca. 20-1! Oprindeligt har der været ca. 300 møllesteder på Fyn og 400 på Sjælland! Med vindmøllerne er det mange steder gået ligeså galt. En avisnotits for nylig lod formode, at en Aarhusmølleslagter havde gjort det af med 177 vindmøller på tre år; der kan selv Don Quijote ikke være med! Der er almindelig og venlig enighed om at disse gamle møller sandelig bør bevares for eftertiden indtil den konkrete fare for møllens fortsatte beståen en dag omsættes til kroner og øre så dufter interessen pludseligt bort, for på ny at kondensere, når møllen er nedrevet: det var vel nok en skam, og: havde vi vidst, hvor meget vi ville komme til at savne den, havde vi beholdt den o.s.v. At en offentlig institution ejer en mølle er ikke altid nogen garanti for at møllen bevares: Mølgaard Mølle Plakat med Don Quijote foran en mølle. 133

18 Anders Jespersen spejder efter endnu en mølle. Foto: Lumsås Mølle og Bylaug Et forfaldent møllehjul på Slotsvandmøllen i Åbenrå. Møllen blev reddet og er endnu i dag fuldt funktionsdygtig. Per Glieses postkortsamling i Vejle købtes i sin tid af kommunen af hensyn til anlæggelsen af et vandværk. Møllen selv brød man ned, så havde man ikke den at vedligeholde på (3)! Aabenraa Kommune har taget skeen i en helt anden hånd: Kommunen købte for få år siden den fredede Slotsmølle, som i mange år havde stået forsømt. Man ofrede på et par år i alt kr. på en gennemgribende istandsættelse (herunder boligen). Heraf dækkede Kommunen de , Turistforeningen og Det Særlige Bygningssyn Selv om istandsættelsen af Aabenraa Slotsmølle også omfattede boligen, er det naturligvis mange penge at ofre på en bygning, som ikke længere tjener et produktivt formål. Og er vandmøller dyre, så er vindmøller ofte hen ved 10 gange så dyre! Et nyt vandhjul kan fås for 2 til 3000 kr., mens nye vinger på en selvsvikker kan koste mellem 15 og ! Det er derfor af yderste vigtighed ikke at bevare de flest mulige møller men snarere at bevare de færrest mulige, nemlig de rigtige. Kun derved har man mulighed for fremover at bevare bestanden. Det er en ofte fremført indvending imod at bevare møller på stedet, at de en snes år efter at man har istandsat dem, på ny står overfor en hovedreparation, og nu er det på grund af prisudviklingen blevet meget dyrere. Opgives møllen derpå, er også de første penge spildt. Udvælgelsen af møllerne 134 er derfor et meget betydningsfuldt led i arbejdet. 1. Steen Bøcher: Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland, før og Genopsætningen af Lundforlund Mølle i Meulenborg ved Helsingør omkring Møllen stod her til omkring 1964 hvor planen var at den skulle være flyttet til Lundforlund i gen. Men missionen lykkedes ikke for Anders Jespersen og møllevennerne. Per Glieses postkortsamling nu. København, Møllebygger Olsens Arkiv (Randers). Nu i Landsarkivet i Viborg. 3. Meddelt af Møller Nicolaisen.

19 Lille Mølle ved et tidligere årsmøde. Nu ser det ud til at fredningen bliver udvidet med stemmeværk, stigbord, malekarm m.m. Foto: Per Gliese Afgørelsen om udvidelse af fredning ved Lille Mølle og Vejstrup Mølle Af Susanne Jervelund Kulturarvsstyrelsen har den 19. august 2011 truffet afgørelse i den rejste fredningssag, hvor fredningen af området omkring Lille Mølle og Vejstrup Mølle ønskes udvidet. Ved Lille Mølle har Kulturarvsstyrelsen besluttet at udvide den eksisterende bygningsfredning på ejendommen til også at gælde stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, den kampestenssatte rende ved møllehjulene samt det videre forløb i bagløbet til sammenløbet mod nord med friløbet, stemmeværk og overfaldskant mod frislusen, vejdæmningen, frislusen fra møllesøen til sammenløbet mod nord med bagløbet, møllesøen, den markstensbelagte gårdsplads, de markstensbelagte arealer langs bygningerne samt de rød- og hvidmalede rækværk med tilhørende granitpiller og standere langs vejen. Ved Vejstrup Mølle har Kulturarvsstyrelsen besluttet at udvide den eksisterende bygningsfredning på ejendommen til også at omfatte omgivelserne i form af stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, møllesøen med stensætninger, vejdæmningen med stensætninger, malerenden med stensætninger og det videre forløb i bagløbet til sammenløb med friløbet, friløbet fra møllesøen til sammenløbet med bagløbet vest for landevejen samt markstensbelægningen foran vandmøllen. Samtidig præciseres det ved begge møller, at den eksisterende fredning af vandmøllen også omfatter de to vandhjul og alt nagelfast mølleinventar. Der er indkommet flere bemærkninger i høringsperioden til den foreslåede udvidelse af fredningen. Det korte af det lange er, at henholdsvis Havørred Fyn og Danmarks Sportsfiskerforbund er imod at en fredning gennemføres på nuværende tidspunkt inden vandplanerne gennemføres. De to kommuner mener at en udvidelse af fredningen omkring vandmøllerne bør afvente de konkrete projekter i forbindelse med gennemførelsen af vandplanerne. En kommune anbefaler at Kulturarvsstyrelsen søger en afklaring af vandplanens krav til passage ved møllerne hos Naturstyrelsen før en yderligere fredning pålægges omgivelserne ved møllen, da den foreståede fredning synes at vanskeliggøre opfyldelsen af vandplanens krav. Begge kommuner peger på, at anlæggelse af omløb helt udenom vandmøllen vil medføre ekstreme anlægsomkostninger. Dansk Møllerforening er for at ud- 135

20 videlsen af fredningen gennemføres nu. Vi har også peget på nødvendigheden af at opretholde en tilstrækkelig vandføring til opretholdelsen af vandmøllernes drift. Kulturarvsstyrelsen oplyser dog, at bygningsfredningsloven ikke rummer mulighed for at stille krav til vandmængder, men alene til evt. kommende ændringer/anlægsarbejder og dermed kun indirekte til sikringen af vandforholdene på stedet. Ved en udvidelse af fredningen af Lille Mølles og Vejstrup Mølles omgivelser, skriver Kulturarvsstyrelsen, at der sker en umiddelbar sikring af de nuværende forhold. Dette umuliggør imidlertid ikke gennemførelse af ændringer, når disse tager hensyn til formålet med fredningen og de bærende fredningsværdier. Sådanne ændringer skal forinden godkendes af Kulturarvsstyrelsen. Styrelsen ser derfor frem til en dialog med ejerne og kommunen om den kommende implementering af vandplanerne og gennemførelse af evt. anlægsarbejder ved Lille Mølle og Vejstrup Mølle med vidtstrakt hensyntagen til kul- Vejstrup Mølle og omgivelser omkring Per Glieses postkortsamling turmiljøet og til vandmøllens drift. Kulturarvsstyrelsen skal i den forbindelse anbefale, at der gennemføres beregninger af de nødvendige vandmængder til møllens drift, og at det overvejes at etablere bassintrapper i stedet for et stryg. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at der evt. i forbindelse med udarbejdelse af vandplanen laves en plejeplan for møllernes omgivelser, herunder for friløb, bagløb, møllesø og arealerne heromkring. De berørte kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. 136 Møllenoter Gudsø Mølle ved Taulov spejler sig i mølledammen. En idyl som inden længe lider fiskedøden. Foto: Per Gliese Ny faunapassage ved Gudsø Mølle Gudsø Mølle er beliggende ved Gudsø Mølleå, der på lokaliteten er grænsevandløb mellem Kolding og Fredericia kommuner. Møllen ligger ikke langt fra Mølleåens udmunding i Gudsø Vig. Gudsø Vandmølle kendes siden 1578, men har antagelig rod i middelalderen. Den eksisterende møllebygning er opført i 1867 og løbende ombygget. Mølleriet blev nedlagt ca. 1960, men såvel bygninger som mølledam er bevaret. Møllemiljøet er sårbart overfor ændringer af arkitektur, mølleanlæg og omgivelser. Der er i dag kun begrænset passage op i Gudsø Mølleå og videre op i tilløbene, idet der ved opstemningen findes en modstrømstrappe, som kun kan passeres af større ørreder i forbindelse med store vandføringer og som kun har begrænset lokkestrøm. Fisketrappen kan ikke passeres af andre fisk eller anden fauna. Da åen løber gennem møllesøen er den nedstrøms passage for unge ørreder på vej ud i havet også problematisk. Kolding Kommune har på den baggrund været i tæt dialog med ejerne af Gudsø Mølle siden 2008 med henblik på at få beskrevet et faunapassageprojekt, der sikrer en god passage i vandløbet for fisk og øvrig fauna under hensyntagen til kulturmiljøet på stedet og under hensyntagen til ejernes ønsker. Beder Vandmiljø har for Kolding Kommune lavet en forundersøgelse af mulighederne for at skabe forbedre faunapassage ved Gudsø Mølle. Iværksættelsen af projektet afventer, at staten åbner nogle puljer, der blandt andet skal finansiere arbejdet med at skabe faunapassage i vandløbene. Disse puljer forventes åbnet i slutningen af Ved projektets gennemførelse vil der i Gudsø Mølleå s vandsystem blive skabt fri passage til 16,5 km fiskevandsmålsat vandløb. Kilde:

21 Pressemeddelelse: STÆRKERE END HUNDREDE MÆND Ny udstilling på Nordjyllands Historiske Museum/ Hadsund Egns Museum Af alle ulemper er knaphed på vand den, der mest bør undgås, for vandhjulets løftekraft er langt stærkere og mere pålidelig end hundrede mænds. Det kunne Vannocio Biringuccio konstatere i1540, og de næste 300 år var vand og vind da også drivkraften for alle tænkelige mekaniske værker. Derfor er det underligt, at mekanikken i dag helt har mistet sin betydning. Nu skal tingene fungere digitalt og ved hjælp af chips osv. Mekanikkens tandhjulsudveklinger og gear kendes snart kun fra cykler. Engang var det anderledes. Tandhjul, der sindrigt greb ind i hinanden, kunne flytte kraft fra et sted til et andet, og ved at lade tandhjulene have forskellig størrelse kunne man styre hastigheder. Det var en viden, som var nedarvet gennem århundreder blandt møllebyggere et fag som de færreste i dag kender, og hvis udøvere kan tælles på mindre end én hånd. Nu har Nordjyllands Historiske Museums afdeling i Hadsund valgt at fokusere på denne basale mekaniske viden, som de gamle møllebyggere besad. I en udstilling, der gør flittigt brug af alle de digitale medier, fortælles historien om de mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling fra middelalderen og frem til Poul la Cours revolutionerende eksperimenter, der førte til den viden om aerodynamik, som er grundlaget for den moderne vindmølleindustri. Klima- og miljøproblemer samt vedvarende energi contra konventionelle energikilder er emner, der fylder meget i den moderne samfundsdebat; og derfor er vand- og vindkraft atter blevet aktuelle emner. Museet vil gerne tilføje den aktuelle debat en historisk dimension, og sætte fokus på de vedvarende energikilder og menneskets udnyttelse af dem i et teknologihistorisk perspektiv. Tandhjul og mekaniske indretninger er beregnet til at bevæge sig, dreje og arbejde. Derfor er der i udstillingen også gjort meget ud af bevægelsen enten ved at tingene reelt fungerer, eller ved at funktionen anskueliggøres i animationer eller video, som man kan se på skærme, der står rundt om i udstillingen. Designmæssigt er udstillingen meget anderledes end de udstillinger, man tidligere har lavet på Hadsund Egns Museum. Her får man ikke viden serveret på et sølvfad, men må selv søge den op ved at eksperimenter og gå på jagt efter yderligere information. Udstillingen åbnes ved en reception lørdag den 27. august kl. 14. Her vil man også præsentere en ny bog, skrevet af museumsinspektør Lise Andersen. Bogen har titlen Træk af dansk møllebyggeris historie. Det er en større sag på 432 sider, der på tryk formidler den mølletekniske forskning som museet har udført siden overtagelsen af Havnø Mølle i Modsat de fleste europæiske lande, har Danmark ikke noget møllemuseum, men nu er der i det mindste mulighed for at lege sig ind i mekanikkens univers på Hadsund Egns Museum, og har man lyst, kan man jo se et fint eksempel på møllebyggernes kunnen på Havnø Mølle, som efterhånden er blevet Hadsund Egns Museum bedst besøgte afdeling. Udstillingen i Hadsund har med sine mange effekter og digitale medier været dyr at lave, men alt er sponseret af A.P. Møllers fond, og udstillingen er indrettet i en bygning, som sidste år blev gennemgribende restaureret for penge bevilget af Mariagerfjord Kommune. I 2012 skal museet i gang med at udvikle undervisningsforløb til folkeskoler og gymnasier, der helt sikkert vil kunne bruge udstillingen i mange undervisningssammenhænge. Udstillingen er åben for publikum fra og med søndag den 28. august på museets normale åbningstider (mandag-fredag og søndag 13-16). Senere på eftersommeren vil udstillingen blive præsenteret ved særlige rundvisninger. Med venlig hilsen Lise Andersen PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET VALBY TLF FAX Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 137

22 Mølle-eksperter indtager Sydfyn Prisbelønnet vandmølle er mål for symposium. Omkring hundrede eksperter fra nitten lande kommer til Sydfyn for at granske Rødkilde Vandmølle og snakke restaurering af gamle vandmøller. Det er selskabet med det tungebrækkende navn The International Molinological Society, som rejser rundt i Danmark fra 30. august og to uger frem for at se på gamle møller - både til vand og vind - og diskutere restaurering af dem. De skal se 12 bornholmske, 7 nordjyske, 13 sønderjyske, 7 fynske og 2 sjællandske møller, og desuden får et møllebyggerværksted besøg af de mange udenlandske gæster. Hovedtemaet for symposiet er Den korrekte restaurering, og foredragene dækker et bredt spektrum fra de helt teoretiske og til de mere lavpraktiske om materialevalg og håndværksmetoder. I Danmark kan vi - og særligt fynboerne - ifølge museumsinspektør Lise Andersen, Nordjyllands Historiske Museum, bryste os af at have den eneste mølle, der har modtaget Europa Nostra prisen for fremragende restaurering: Rødkilde Vandmølle på Fyn, der er restaureret af arkitekt Lars Mindedal og møllebygger John Jensen Aps. Kilde: Ølsemagle Mølle er fuldt funktionsdygtig, men kører kun uden korn på kværnene. Foto: Per Gliese 138 Mølle uden mel og mus Det er længe siden, at bønderne fra Ølsemagle, Ølby, Højelse og Lille Skensved kørte deres kornsække til Ølsemagle Mølle for at få kornet malet til mel. Møllen fra 1887 kører dog stadig to gange om året, og er åben alle søndag eftermiddage i juni, juli og august måneder. På den landsdækkende mølledag sætter møllevingerne gang i hele mekanikken med originale møllehjul og kværn, men det er uden korn og mel. - Nej, vi putter aldrig korn i. Det er for at undgå mus, forklarer formanden for Ølsemagle Møllelaug, Arthur Holgersen. Han kom til Danmark fra USA i 1971, og han kørte i adskillige år forbi møllen, som på det tidspunkt var ved at forfalde. - Jeg havde ikke set møller i USA, og jeg syntes, det var mærkeligt, at de ikke værnede om den slags, beretter Arthur Holgersen. Han fandt ud af, at den private ejer ikke kunne få fondsstøtte til at sætte møllen i stand. Det ville et møllelaug kunne, og sådan blev det. Lauget fik en aftale i stand med Køge Kommune, så møllen kunne sættes i stand som et beskæftigelsesprojekt, det lykkedes at samle kr. ind til materialerne, arbejdet gik i gang i 1985 og to år senere, da møllen fyldte 100 år, var den restaureret i original form. - Alt er funktionsdygtigt. Det er et rigtig fint sted, hvis man vil studere lidt mekanik og et flot stykke danmarkshistorie, siger Arthur Holgersen. Køge Turistbureau har udpeget Ølsemagle Mølle som et passende eksempel på en overset perle, for her kommer ikke mange besøgende. - På mølledagen kommer her max 200. Og i dårligt vejr 10, konstaterer Arthur Holgersen. Derfor er det også hele tiden en kamp at skaffe penge til den løbende vedligeholdelse af møllen. Samtidig lukker en del af Ølsemaglevej nu inden længe, så man kun kan komme til møllen fra en side. Det sker i forbindelse med det nærliggende transportcenters udvidelse. En udvidelse, der i det hele taget kan få store konsekvenser for møllens fremtid, frygter Arthur Holgersen, der ellers jævnligt minder de lokale politikere om at tænke tingene grundigt igennem, før de handler. Kilde: Sjællandske den. 19.maj 2011 Løve Møllelaug fejrede 50 års jubilæum på mølledagen Regndråberne faldt i hobetal kort før mølledagens begyndelse på Løve Mølle. Men da de første gæster satte benene på gårdspladsen på Knudstrupvej i Løve, var solen brudt igennem. Det er 50 år siden, at møller Ole Pedersen skænkede møllen til det nyoprettede møllelaug. Det har siden stået for vedligeholdelsen af den 130 år gamle mølle. I dag er der rundvisning og der males mel som efterfølgende sælges på møllen. Og en tur rundt i den bevingede melmaler var der flere af formiddagens 150 gæster, som benyttede sig af. Inden da blev de godt underholdt af kulturforeningens dygtige sangere. De leverede musikalske brudstykker fra de musicals og operetter, der har været opført på friluftsscenen på Løvegaard. De omkring 150 gæster, der havde iført sig dagens obligatoriske regnjakker, klappede taktfast med. Der skal dog lidt mere klækkelig opbakning til, for at møllelauget kan få en af de vigtigste opgave løst. Den ene vinge er mør og skal snarest udskiftes. Den samme vej skal to store bjælker i møllehatten. -Vi har lige fået tilsagn fra Augustinusfonden om at vi kan få kroner, hvis vi kan skaffe yderligere en million kroner til projektet. Med aktiv støtte i baglandet, der viser, at vi både kan og vil noget, er chancen for at få yderligere fondsmidler væsentlig forbedret, berettede formand for Løve Møllelaug Ole Hedelund Andersen i sin tale. Kilde: Sjællandske den. 20. juni 2011

23 Møllebygger Michael Jensen i gang med en af sine mange restaureringer. Her på Grubbe Mølle. Foto: Per Gliese En møllebyggers døende kærlighed Lidt uden for Grevinge, med udsigt over Odsherred i Nordvestsjælland, gror kærlighed ved siden af galskab. Entusiasme ved siden af idioti. Michael Jensen har bygget sit liv op om et håndværk, der er mere bøvlet end de fleste. Han bliver langt fra rig af det. Og han er efterhånden næsten den eneste tilbage i landet, der gør det. Men han elsker at bygge møller, sådan er det bare. Det er det, der er den 39-årige møllebyggers speciale: at gøre syge møller raske med respekt for det liv, møllen har gennemlevet. Der findes en Bundsbæk Mølle enkelt mand i Faxe Ladeplads, som gør noget tilsvarende, siger han, men ellers er han efterhånden blevet alene om den arv, han overtog fra sin far. Der findes ganske vist pirater, som han kalder dem. Lokale tømrere, der tilbyder restaurering af møller, men som når det kommer til stykket alligevel ikke helt kan magte den ofte stærkt komplicerede opgave. For ét er at skære nye møllevinger ud og sætte dem på. Noget andet er at få hele maskineriet i møllen til at fungere, så den faktisk kan tages i brug. Det kræver, at man eksempelvis kan beregne gearingen i maskineriet og lave hjul, hvis tænder passer sammen med en afvigelse på højst en millimeter. Samtidigt skal man have godt styr på en række andre materialer. Ud over træ og maskineri skal man kunne arbejde i silke (til at sigte melet fint), læder (til at spænde sækken, som melet løber ned i) og sten (til kværnen og lejerne, som akslerne sidder i). I tallet svingede op mod sæt møllevinger rundt omkring i Danmark. I begyndelsen af tallet gik de gamle vand- og vindmøller i stå én efter én. De var blevet overhalet af nyere og yngre modeller. Under Anden Verdenskrig fik de en kort opblomstring (fordi de var billigere), men deres tid var reelt forbi. I dag er der omtrent 620 tilbage, vurderer Michael Jensen, og mindst halvdelen er i så alvorligt forfald, at de ikke står til Skjern Vindmølle at redde. Højest 50 er funktionsdygtige og bruges indimellem af frivillige møllelaug og museer. Det er en dybt sørgelig udvikling, og jeg forstår den ikke helt, For mig er de gamle møller meget synlige monumenter over vores kulturarv og en historie, der bærer præg af, at vi har været et udpræget landbrugssamfund. De er med til at fastholde en kollektiv hukommelse om, hvor vi kommer fra. Og så er de simpelthen godt håndværk. Det skærer i hjertet, hver gang jeg kører forbi en forfalden mølle, siger han. Og der er ikke den store hjælp fra staten. Her vælger man eksempelvis fortsat at give momsfritagelse til de gamle skibe, men når lokale entusiaster samler penge sammen til at restaurere en mølle, skal de stadig betale moms, påpeger han. Møllernes overlevelse afhænger fuldstændig af, at møllehåndværket bliver holdt ved lige. Der findes ingen uddannelse, kun arv fra folk som mig, der åbenbart trives med at være halvt entusiast, halvt idiot. Jeg kunne måske nok tage flere penge for mit arbejde, fordi det er så specialiseret. Men det er svært nok i forvejen for folk at få rejst pengene til en restaurering. Så vil jeg hellere redde en mølle mere end tjene mange penge. For der findes ikke nogen bedre følelse end at give en mølle nyt liv og se den snurre igen. Det er ren lykke. Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag den 2. juli 2011 På Bundsbæk Mølle kan du nyde hjemmebagt kringle i de hyggelige møllestuer, hilse på møllelauget, se udstillinger og husflidsdemonstrationer. Mange aktiviteter for store og små året rundt. Både Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle er åbne på Dansk Mølledag. Læs mere, se åbningstider og download møllehistorie som mp3 fil på: RINGKØBING-SKJERN MUSEUM levendehistorie.dk 139

24 Vandmøllerens død Af Claus Schou I sidste halvdel af 1800-tallet blev fire nor på Sydlangeland inddæmmet. Det første og også det største var Magleby Nor, det startede man på i For at passe de to pumpemøller, der løftede vandet med vandsnegle ansattes Chresten Mortensen Petersen. Men kun langsomt svandt vandet i noret, og kanalerne måtte efterhånden graves dybere. I 1862 fik man endvidere en pumpe trukket af en dampmaskine for at effektivisere afvandingen. Men ti år senere gik det helt galt. November havde i 1872 været kold og stormende. Først havde det blæst fra en nordvestlig retning, hvorved store vandmængder fra Nordsøen var drevet ind i de indre danske farvande og videre ind i Østersøen og Den Botniske Bugt. Vindretningen skiftede derefter d.11.nov. over til nordøst, og det blæste samtidig yderligere op. Derved blev vandmasserne stemmet op i den vestlige Østersø. Onsdag den 13. steg vandstanden pludselig voldsomt, med maximum vandstand om eftermiddagen. En meter, to, næsten tre meter over daglig vande blev der målt i Bagenkop. Det siger sig selv at stormfloden ramte mange andre områder end Langeland i Danmark gik det værst ud over de lave dele af Lolland og Falster. Her blev et område så stort som hele Møn oversvømmet, ligesom at det i de store lavtliggende områder var sværere at redde mennesker, dyr og værdier i sikkerhed over 80 mennesker druknede. På Langeland måtte den sydlige del først og fremmest holde for pga. terrænets højdeforhold, men også fordi vandstanden her var højere end i nord. I Magleby kommune blev halvdelen af arealet oversvømmet, og et stort antal familier blev husvilde. De diger, man tidligere havde bygget blev gennembrudt, også slusen i diget ind til Magleby Nor kunne ikke modstå vandmasserne. Den blev sprængt, efter sigende på en sådan måde at stumperne af den fløj højt i vejret. Derefter kom vandet væltende som en høj sort mur, snart var noret fyldt, og vandet steg stadig. Jorder og huse blev oversvømmet. Tabet af menneskeliv var dog yderst begrænset. Faktisk var den eneste der mistede livet den 47-årige Chresten Mortensen Petersen. Han og en kammerat havde været på Vesteregnen, da digebruddet var sket, og de ville med en pram sætte over noret. Tilsyneladende var vandet roligt, men under overfladen herskede en kraftig strøm. Prammen kæntrede, og de to mænd blev ført med af strømmen. Kammeraten reddede sig ved at klynge sig til en pæl, men vandmølleren druknede. Liget blev først fundet to måneder senere. Da vandet havde trukket sig tilbage kunne man konstatere, at ødelæggelserne var omfattende. Diger og materiel var ødelagt. Det samme var beboelser, stalde og lader. Brønde var fyldt med saltvand. Nogle kreaturer var druknet. Vintersæden var skyllet bort, og langtidsvirkningerne for markerne var uoverskuelige. Men man fik dog hurtigt en fornemmelse af, at på Lolland var det endnu værre fat. Alskens bohave og druknede kreaturer blev i dagene efter oversvømmelsen vasket op på Langelands østkyst. D.17.nov. blev der gjort et uhyggeligt fund ved Hennetved Strand. Man fandt ligene af to drenge på henholdsvis cirka fire og cirka seks år, de to lignede hinanden som brødre. Et par dage efter fandt man ved det daværende fyr ved Botofte liget af cirka 7-årig pige. Efterfølgende mente man, at alle tre børn havde været søskende og stammede fra Gloslunde sogn på Sydlolland, hvor en familie på et ægtepar og deres syv børn alle var druknet. Magleby Nor før inddæmningen. Videnskabernes Selskabs Kort Magleby Nor efter inddæmningen. Goedætisk Instituts Generalstabskort

25 Børkop Mølle har fået ny webside I en pressemeddelelse udtrykker formand for Børkop Vandmølles Venner Michael Mikkelsen stor glæde over, at Børkop Mølle nu er på nettet med en hjemmeside. Den tidligere webside tilhører den restaurant der er på møllen, hvilket har givet lidt forvirring. Men dette problem er nu løst gennem den nye webside, som er opbygget i fire undersider om: * Området & Naturen * Museet Farbror Svends Samling * Vandmølle & Mølleriet * Restaurant Børkop Vandmølle På møllesiderne siden kan man læse, at den nuværende mølle er opført omkring Det første skriftlige bevis for møllens eksistens er fra et skøde fra Dengang var det en mølle med 2 overfaldshjul og 2 kværne. I 1803 havde møllen 4 kværne, og i 1813 blev der yderligere installeret en skalsten i kælderen. Møllen har haft skiftende ejere op gennem tiden fra at have været under kronen (Koldinghus) til forskellige private ejere for i 1977 at blive købt af Børkop Kommune, som igangsatte et større restaureringsarbejde som et beskæftigelsesprojekt under ledelse af Holger Nyborg og ved hjælp af Nationalmuseet. Dette arbejde afsluttedes i 1984, hvor det blev bestemt, at møllens stuehus skulle indrettes som restaurant. I 1987 fik Viggo Therkelsen, der er vokset op på møllen og har stor viden om mølleriet, møllen til at fungere igen med hjælp af andre. I 2010 fik møllen installeret 2 nye vandhjul udført af Herslev Savværk, så møllen i dag er fuldt fungerende vandhjulsmølle med fuldt fungerende grynsystem. Der fremstilles i dag 13 forskellige produkter udelukkende med vandkraft. De frivillige hjælpere fra foreningen Børkop Vandmølles Venner sørger for at vedligeholde og sætte mølleriet i gang. Det er ligeledes frivillige, der sørger for, at mølleriet er tilgængeligt for publikum. Desuden er foreningen medarrangør af forskellige aktiviteter på Børkop Vandmølles område, så som lokal mølledag på Kristi Himmelfartsdag og julemarked søndagen før 1. søndag i advent. Der er lagt en stribe stemningsfulde billeder fra Børkop Mølle ind på websiden. Find dem på Dødsfald Troels Westrup, Faaborg døde den 26. juli 2011 i en alder af 92 år. Troels Westrup blev født den 15. juli 1919 i København og voksede op under fattige kår. Troels Westrups far var ramt af tuberkulose, og derfor kunne han ikke arbejde. Familien havde behov for indkomst og Troels blev derfor taget ud af skolen i 2. mellem og arbejdede på en fabrik. Takket være en tante kom Troels i lære som møllebygger. Den kun 15 år gamle Troels vidste ikke hvad han gik ind til. Arbejdsugen var på 48 timer, timelønnen 10 øre. Læretiden var 5 år og bød mest på arbejde på en række københavnske handelsmøller, men en tur til Trifolium i Randers blev det også til, ligesom Troels Westrup, som næsten udlært, var med til at genopbygge Nakskov Dampmølle. Det blev også til længere ophold på Faaborgegnen, idet lærerpladsen blev opkøbt af firmaet Damas A/S fra Vester Aaby ved Faaborg. Efter læretiden arbejdede han i nogle år med bygning og montering af møllerimaskiner rundt omkring i Danmark. I 1947 flyttede han som nygift med sin hustru til Slagelse og ar- 141

26 bejdede fortsat med møllemaskiner, blandt andet for Damas. I alle årene havde Troels Westrup arbejdet tæt sammen med sin bror Knud, og i 1958 stiftede de firmaet Brdr. Westrup I/S. Samarbejdet mellem de to brødre kom til at vare i 25 år. Der blev snart for trangt i Troels lille garage og det blev nødvendigt at udvide med større lokaler. Der var ingen mulighed for finansiering, så der blev brugt jernprofiler til taget, købt billigt hos en produkthandler. I det hele taget var det vanskelige vilkår. Bare det at få en kassekredit på ,- kr. til drift skulle vise sig at være en udfordring. Det lykkedes dog til sidst i Slagelse og Omegns Bank, som sagde ja med det samme. Den første maskine Brdr. Westrup I/S leverede var en rensemaskine til Torbenfelt Gods ved Mørkøv. 10 år efter leveringen var de to brødre forbi for at se hvordan det gik med maskinen. Det så godt ud, maskinen var i funktion og godset var glade for den. Det der især kom til at blive Troels Westrups beskæftigelse var produktion af korn- og frørensemaskiner. Det begyndte med en aspiratør, sold og luftrensemaskine. Den blev der solgt mange af til rensning af korn før det kom i silo. Men da siloerne blev større og større, måtte der udvikles maskiner til store kapaciteter og samtidigt blev de forbedret meget. Når det gælder såsæd og frørensning kræver det flere typer maskiner for at opnå den 100 % rene vare. Blandt andet flere triører, som sorterer efter længde, og ukrudstfrø blev således sorteret fra renvaren. Der kom hurtigt medarbejdere på fabrikken. Brødrene Westrup arbejdede selv med i det daglige arbejde på fabrikken og måtte så klare administration og tegneopgaver om aftenen. Maskinerne fra Westrup blev udviklet og forbedret gennem en løbende proces mellem praktisk erfaringer og dialog med brugere og virksomhedens medarbejdere. Firmaet Westrup A/S blev udviklet til en international virksomhed, og i dag går 80 % af produktionen til eksport, der er førende indenfor frø- og kornrensning samt sortering. Troels og Knud Westrup blev enige om at sælge firmaet i 1982 og navnet var nu Kamas-Westrup A/S. Virksomheden har stadig hovedsæde i Slagelse men er i dag indisk ejet og bærer navnet Westrup A/S. Efter salget flyttede Troels Westrup og hustru Ottilie til England og derefter Spanien. Men efter otte år i udlandet købte de en grund ved Faaborg. Her byggede de en dejlig villa med udsigt til Bjørnø. I de ældre år dyrkede Troels Westrup golfsport og fik også tid til mange rejser. Hertil kom en stor kærlighed til historiske møller, især vindmøller, som havde hans store interesse. Æret være Troels Westrups minde. Susanne Jervelund 142

27 Familie virksomhed gennem 180 år - vi hjælper med din restaurering Fa. Karl D. Petersen Aps er en familievirksomhed som har eksisteret i mere end 180 år. Firmaet spænder over 6 generationer. Fa Karl D. Petersen har i alle årene udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, amt, kommune og stat. Referencer inden for de sidste 3 år: Dybbøl mølle i Sønderborg, restaurering af svikstilling, møllehat og vinger. Nybøl mølle, vinger og ny svikstilling. Slotsmøllen i Sønderborg, ny svikstilling og tandkrans. KDP forestår også den løbende vedligeholdelse af møllen. KDP har udviklet et centralsmørrings system samt en beredskabsplan i forbindelse med brand. Vi hjælper gerne med at udarbejde materiale til ansøgning af midler til en eventuel restaurering af din mølle. Desuden vil vi gerne uforpligtende fremvise nogle udvalgte projekter hvor vi har udført noget af det håndværk som er vigtigt når der udføres restaureringsarbejde på gamle møller. Kontakt os og aftal et tidspunkt for en fremvisning. 143

28 Returneres Returneres ved varig ved adresseændring varig adresseændring B Dansk Møllerforening Kirsten Jervelund Grubbemøllegyden Faaborg 144