Diplomingeniørprojekt

Transkript

1 Diplomingeniørprojekt Titel Minifaldlodsudstyr - En kontrol af ledningsarbejder Projektperiode 21. Nov Jan Projektgruppe Minna Catrine Thomsen Richard Madsen

2 Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- & Trafikteknik Sohngaardsholmsvej Aalborg Titel: Minifaldlodsudstyr - En kontrol af ledningsarbejder Tema: Drift og Vedligeholdelse af Veje Projektperiode: 21. Nov Jan Projektgruppe: Minna Catrine Thomsen Richard Madsen Vejleder: Lars Bolet Oplag: 5 Sideantal: 55 Synopsis I rapporten vurderes hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes til at lokalisere dårligt udført entreprenørarbejde i forbindelse med ledningsarbejder. Undersøgelsen udføres med afsæt i at Hjørring Kommune efter eget udsagn oplever problemer vedr. dårlige retableringer efter ledningsarbejder. I forbindelse med undersøgelsen måles der på en række etablerede ledningsgrave i Hjørring Kommune, undersøgelsen udføres for at beeller afkræfte Hjørring Kommunes påstand. Herefter observeres et reelt ledningsarbejde i form af udskiftning af defekt vejbrønd. Observationen af ledningsarbejdet har sin berettigelse ved at give dokumentation for, at brud på retningslinjerne jf. Ledningspakken, under ledningsarbejdets udførelse, kan påvises ved faldlodsmåling. Til sidst i rapporten gives et forslag til hvorledes Hjørring Kommune kan implementere minifaldlodsudstyr i kontrollen af ledningsarbejder. Bilag: 33 sider i bilagshæfte Afsluttet den: 26. Jan. 2012

3 Forord Rapporten er udarbejdet på Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet. Den er skrevet som afgangsprojekt for de 2 nedenstående diplomingeniørstuderende ved Vej- og Trafik uddannelsen på Aalborg Universitet. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten, skal lyde en tak til Hjørring Kommune, som har været behjælpelige med oplysninger vedrørende ledningsgrave. Endvidere har de stillet materiel til rådighed i forbindelse med forsøgsmålinger. Billed- og tabelnummereringen er skrevet som et tal, et punktum og igen et tal. Det første tal angiver hvilket kapitel figuren er vist i, mens det efterfølgende tal er løbenummeret i det angivne kapitel. Derved angives figur 3 i kapitel 1 som Figur 1.3. Endvidere henvises til kilder vha. Harvard-metoden, derved er henvisningerne anført som forfatter eller udbyder af teksten, artiklen eller internetpublikationen, samt årstal for udgivelsen. Den resterende information vedrørende kilder er listet i litteraturlisten. Minna Catrine Thomsen Richard Madsen

4 Resumé Hjørring Kommune oplever problemer med dårlige retableringer efter ledningsarbejder, problemet er stigende i takt med at antallet af ledningsarbejder er øget de senere år. Af Hjørring Kommunes problemstilling findes det interessant at undersøge, hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes som kontrol af ledningsarbejder. I den forbindelse kontrolleres 8 udvalgte ledningsgrave med minifaldlodsudstyr med det resultat, at 63 % af ledningsgravene ikke er retableret tilfredsstillende. Heraf bekræftes Hjørring Kommunes problemstilling vedr. dårlige retableringer. De 8 målinger antyder problemstillinger vedr. svækket bæreevne i samlinger og ligeledes komprimeringsforhold i ledningsgravene. Målingerne kan ikke bruges til at dokumentere fejlene overfør graveaktører, idet der ikke er kendskab til udførelsen af ledningsarbejdet. For at opnå kendskab til udførelsesmetode for ledningsarbejder observeres et reelt ledningsarbejde udført af Hjørring Kommune. Lokaliteten måles med minifaldlodsudstyr før og efter ledningsarbejdet og efterfølgende evalueres måleresultaterne på baggrund af det observerede. Under ledningsarbejdet blev flere retningslinjer fra Ledningspakken ikke overholdt, hvilket blev bekræftet af den afsluttende kontrolmåling med minifaldlodsudstyr. Efter anvendelse af minifaldlodsudstyr vurderes, at det kan anvendes som et led i en kontrol af ledningsarbejder. Det resulterer i, at der i rapporten opstilles en praksis for hvorledes Hjørring Kommune kan anvende udstyret.

5 Summary Hjørring Municipality is experiencing problems with poor reconstructions after wire works. The problem is increasing due to a rise in the number of wire works performed during the last years. From the problem stated by Hjørring Municipality it could be interesting to investigate, whether a light weight deflectometer (LWD) can be used as a control of wire work. Hence, eight trenches were inspected using LWD and this inspection showed that 63% of the trenches were not reconstructed satisfactory. This further confirms the problem stated by Hjørring Municipality regarding bad reconstructions. The main problems in the investigated eight trenches concerned weak carrying capacity in joints, as well as the compaction in the trenches. The measurements are not suitable for documentation for the contractors, since there is no knowledge about the execution of the wire works. To obtain knowledge about the construction of the wire works a real wire work by Hjørring Municipality was monitored. The location was measured with a LWD before and after the wire work and was subsequently evaluated. During the wire work several guidelines from Ledningspakken were not complied with, which was confirmed in the final control measurement with LWD. Following the use of LWD it is assessed that this equipment is suitable for use as control of wire work. Here we suggest a practice for Hjørring Municipality for use of the equipment.

6 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Problemformulering Initierende problem Problemstilling.6 3. Retablering af ledningsarbejde Baggrund for Ledningspakken Korrekt retablering Problemstillinger i forbindelse med ledningsarbejder Præsentation af faldlodsmålingsudstyr Faldlodsmålingsudstyr historisk Minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Alternativer til faldlodsmålingsudstyr Måling på eksisterende ledningsgrave i Hjørring Kommune Metodeafsnit for måling af eksisterende ledningsgrave Måleresultater Evaluering af resultater Fra antagelse til dokumentation Udskiftning af vejbrønd Metodeafsnit Måleresultat før ledningsarbejdet Observerede problemstillinger Måleresultat efter ledningsarbejdet.42

7 7. Brug af minifaldlodsudstyr Minifaldlodsudstyr i anvendelse Minifaldlodsudstyr i Hjørring Kommune Ny praksis for eftersyn Økonomiske perspektiver Indkøring af minifaldlodsudstyr Konklusion Litteraturliste 55

8 1. Indledning I takt med den senere tids renovering af kloaksystemerne i Danmark, og den stigende efterspørgsel efter bredbånd og lignende, er antallet af graveansøgninger til vejmyndighederne steget markant de senere år[hjørring Kommune, 2011]. Opgravningerne er ikke ideelt for vejbelægningerne, da de gentagende gange opbrydes, idet ledningsejere nedlægger ledninger på foranledning af gæsteprincippet. Gæsteprincippet er betegnet af vejlovens 106, hvilken lyder som følgende [Vejloven, 2011] Arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens 37 og 38, jf. 40. Stk. 2. Samme regler som nævnt i stk. 1 gælder med hensyn til arbejder på hovedlandeveje, medmindre andet følger af 20. Stk. 3. Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt. Vejbestyrelsen kan dog kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder, 1) hvor der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på vejarealet, 2) når ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse efter stk. 4, eller 3) når hensyn af tilsvarende vægt gør sig gældende. Stk. 4. Projekter til lægning af nye eller ændringer i bestående underjordiske ledninger og til anbringelse eller flytning af stangrækker, lysstandere og lign. skal forinden arbejdets påbegyndelse godkendes af vejbestyrelsen. Ledningsejeren kan dog uden særlig tilladelse lade udføre uopsættelige reparationsarbejder, når der snarest herefter sker anmeldelse derom til vejbestyrelsen. Stk. 5. Uanset modstående bestemmelse i lovgivningen i øvrigt kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til anbringelse af langsgående ledninger på eller i arealer af hovedlandeveje, der er anlagt eller udbygget som motorveje. Af gæsteprincippet ses, at vejbestyrelsen skal godkende ledningsarbejdet, hvilket giver rettighed og pligt til at beskytte de kommunale veje inden for reglerne beskrevet i Ledningspakken. Ledningspakken er en sammenfatning af en række dokumenter, som tilsammen danner grundlag for proceduren vedrørende udførelse af ledningsarbejder. Dokumenterne gennemgås senere i 1

9 rapporten, men ovenstående henviser til betydningen af vejbestyrelsens opmærksomhed og derigennem sikres det at de kommunale veje ikke lider unødig overlast. I rapporten afgrænses problemstillingen til at se på Hjørring Kommunes udfordringer med ledningsarbejder. Hjørring Kommune administrerer ca km vej, hvori der i 2011 blev ansøgt ca opgravningstilladelser. Derved er niveauet for opgravninger i omegnen af 1 opgravning pr.1,1 km. vej. I rapporten fokuseres udelukkende på opgravninger som er beliggende i kørebanen, det anslås at de udgør 50 % af alle opgravninger, dvs. 650 stk. Figur 1.1. Kort over Hjørring Kommune [GIS, 2009] Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Hjørring Kommune dannet af hhv. Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå Kommune, hvilket kommunen stadig bærer præg af. På flere områder er retningslinjerne ikke ensartet i de oprindelige kommuner, hvorfor det er interessant at se på procedurerne for administration af gravetilladelser. I administrationen ved Hjørring Kommune er der på opgravningstilladelserne tilknyttet en enkelt medarbejder, hvilket indikerer at området ikke er højt prioriteret. Medarbejderen står for godkendelse og afsending af opgravningstilladelserne til de 4 vejformænd, som derefter fører tilsyn i hver deres område, de 4 tidligere kommuner. Endvidere har medarbejderen også ansvaret for en del andre opgaver i afdelingen, hvilket medfører at der ikke afsættes tilstrækkelig tid til håndtering og koordinering af opgravninger [Hjørring Kommune, 2011]. 2

10 På tilsynssiden fører de 4 vejformænd tilsyn med opgravningerne og ligeledes udfører de garantieftersyn, når ledningsgravene er hhv. 1 og 2 år gamle. Som den administrative medarbejder, har vejformændene også en del andre opgaver at varetage, hvilket medfører at nogle tilsyn ikke bliver udført efter hensigten eller helt forsømmes. Problemet er også afledt af at den administrative medarbejder af og til ikke får sendt tilsynslister med de opgravninger hvor der skal udføres garantieftersyn [Hjørring Kommune, 2011]. Det stigende antal opgravninger i Hjørring Kommune, sammenholdt med at kommunen ikke har øget deres ressourceforbrug på området, har vist sig som problematisk. Både i administrationen og hos tilsynsfolkene fornemmes, at ressourcerne ikke slår til og vejene lider pga. at der ikke stilles tilstrækkelige krav til ledningsejere og entreprenører. 3

11 4

12 2. Problemformulering Først beskrives det initierende problem, som vil være den overordnede problemstilling, som har ledt til udfærdigelsen af rapporten. Dernæst opstilles en mere konkret problemstilling, hvilken ønskes besvaret i rapporten. 2.1 Initierende problem Hjørring Kommune oplever problemer med sætninger og revner i forbindelse med ledningsarbejder [Hjørring Kommune, 2011]. Som udgangspunkt vil skaden kunne udbedres på ledningsejerens bekostning, idet der normalt er en garantiperiode på 2 år. For at kunne udnytte denne mulighed, kræves det at skaderne bliver opdaget ved et garantieftersyn, men pga. af vejformændenes manglende tid bliver disse eftersyn ofte forsømt. Derved overgår de dårligt retablerede ledningsgrave til Hjørring Kommune og dermed også reparationsomkostningerne. Ovenstående har inspireret til en undersøgelse af retningslinjerne omkring ledningsarbejder, den såkaldte Ledningspakke. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvad der stilles krav til, og dernæst undersøge om retningslinjerne overholdes. Efter observationer har det vist sig, at ikke alle entreprenører udfører retableringerne efter forskrifterne i Ledningspakken. Asfalten bliver ikke skåret tilbage, hvorfor der ikke er fri banket ved asfaltkanten og dernæst er anlægget i vejens ubundne lag ikke tilstrækkeligt. Det resulterer i underminering ved asfaltkanten og dermed opstår der et hulrum, hvori der kan opstå sætninger og revner. Dernæst findes der eksempler på, at ledningsgrave har en bølgende overflade, hvilken kan skyldes at komprimeringen i ledningsgraven ikke er tilsvarende kørebanen. I forbindelse med informationssøgningen om ledningsarbejder, fremkom notatet Resultater af bæreevnemålinger hen over retablerede ledningsgrave, som er skrevet af SAMKOM [SAMKOM, 2008]. Notatet har været inspirationen til at undersøge om faldlodsmåling kunne være et værktøj for Hjørring Kommune til at dokumentere problemet med dårlige retableringer. 5

13 2.2 Problemstilling Problemstillingen opdeles i 2 dele, en teknisk del som vurderer faldlodsmåling som kontrolredskab og dernæst et forslag til hvorledes Hjørring Kommune kan implementere minifaldloddet i deres kontrol af ledningsarbejde. I rapporten besvares nedenstående. Hvorvidt kan minifaldlodsudstyr bruges til at lokalisere dårligt udført entreprenørarbejde i forbindelse med ledningsgrave? Hvilken betydning har retningslinjerne i Ledningspakken for retableringens kvalitet? Hvordan kan Hjørring Kommune implementere minifaldlodsudstyret i deres kontrol af ledningsarbejder? 6

14 3. Retablering af ledningsarbejde Ved udførelse af et ledningsarbejde i vejarealet vil retablering være et sår i vejen. Udføres retableringen forkert vil det være et åbent sår og der kan forekomme sætninger, revner o.a. som skader vejen. Udføres retableringen korrekt vil der stadig være et mindre sår i vejen og skader vil minimeres. I kapitel 1 er det sået tvivl om kvaliteten af retableringerne i Hjørring Kommune, hvilket har resulteret i at vejens standard er forringet flere steder i forbindelse med retableringer. Dette tyder på at retableringen ikke er udført korrekt. I det følgende introduceres Ledningspakkens indhold og ligeledes vil retningslinjerne for udførelse af en korrekt retablering blive gennemgået jf. Ledningspakken. 3.1 Baggrund for Ledningspakken I slutningen af 1980 erne var der uenigheder blandt vejmyndighederne og ledningsejerne i forbindelse med ledningsarbejde. Problematikken opstod da vejmyndigheden ofte selv ville forestå retableringen efter et ledningsarbejde, og pga. inddragelse af flere entreprenører på det samme arbejde resulterede retableringen ofte i en fordyrelse. Den fordyrelse skulle betales af forbrugerne, hvilket ledningsejerne ikke kunne acceptere og rettede derfor en henvendelse til Trafikministeren for at få afklaring af problematikken. Der blev nedsat et udvalg for at klarlægge problemet og konklusionen var klar. Det retableringsarbejde som blev udført af ledningsejerne var af dårlig kvalitet og derfor ønskede vejmyndighederne selv at udføre retableringen af ledningsarbejdet [DVT, nr.4/1997] Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe med Transportministeriet, Kommunernes Landsforening og Fællesudvalget vedrørende ledningssamarbejder (FULS), denne arbejdsgruppe udarbejdede dokumenterne i Ledningspakken. Formålet med Ledningspakken er at sikre at retablering af ledningsarbejder udføres forsvarligt og at forbedre samarbejdet mellem vejmyndigheder og ledningsejere. Derudover ønskes at opstille en række krav til udførelse af ledningsarbejder, således udførelsen af ledningsarbejder foregår ensartet over hele landet. Ledningspakken blev introduceret i 1994 med en række kurser for at synliggøre emnet, således der i fremtiden sikres ensartethed og kvalitet af retableringerne [DVT, nr.4/2004] 7

15 Ledningspakken indeholder følgende dokumenter. Bekendtgørelse af lov om offentlige veje 106, november 2011 Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over veje, februar 1995, Trafikministeriet DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, 1. udgave Vejregel, Udbuds- og anlægsforskrifter for etablering af ledningsanlæg i jord, oktober 1994, Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet Folderen, Rigtig retablering, 1992, Forlaget Kommuneinformation I det følgende afsnit beskrives retningslinjerne for en korrekt retablering og retningslinjerne er beskrevet på baggrund af dokumenterne i Ledningspakken, som er listet ovenfor. 3.2 Korrekt retablering Inden et ledningsarbejde, på offentlig vej eller privat fællesvej i byzone, igangsættes skal der søges en gravetilladelse hos vejmyndigheden. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om placering, størrelse og formålet med gravearbejdet, yderligere skal ansøgningen indeholde en plan for afmærkningen af arbejdet. Ansøgningen vurderes af vejmyndigheden og der træffes beslutning om evt. godkendelse som meddeles ansøgeren. Udover gravetilladelsen skal der indhentes oplysninger fra Ledningsejer registret (LER). LER er et landsdækkende register med ledningsoplysninger, hvor ledningsejerne har pligt til at indberette deres ledninger, uanset beliggenhed. Formålet med LER er at reducere antallet af skader på eksisterende ledninger i forbindelse med gravearbejder. Entreprenøren har pligt til at forespørge om ledningsoplysninger, hvis gravearbejdet finder sted i vejarealet. Ved indhentning af ledningsoplysninger i LER markeres graveområdet og en liste med ledningsejerne i det valgte område fremkommer. Herefter sendes en forespørgsel om specifikke ledningsoplysninger til de respektive ledningsejere. For at opnå en optimal retablering af ledningsarbejder er der opstillet retningslinjer i Ledningspakken, for bedst muligt at sikre at ledningsgraven efter retablering har de samme funktionsegenskaber i form af bæreevne, deformationsegenskaber, drænevne og frostfarlighed. I denne gennemgang fokuseres på udførelsesmetoden af retableringen i en ledningsgrav efter et gravearbejde. Udførelsesmetoden inddeles i 4 faser, opgravning, ledningszonen, fyldningszonen og befæstelseszonen. Generelt skal følgende forhold være opfyldt under hele ledningsarbejdet. 8

16 Asfaltkanter er intakte, lodrette og rette i længderetningen Blivende belægninger må ikke være undermineret eller løftes under udførelsen 50mm fri banket Etablering af anlæg således at omkringliggende befæstelse er uforstyrret Opgravning Første trin i udførelsen består i en oplukning af ledningsgraven. Dette gøres ved at gennemskære eller fræse asfalten, ved denne del af arbejdet er det vigtigt at der etableres lodrette og rette kanter. Efter oplukningen graves ledningsgraven efter graveprofilet som er illustreret på figur 3.1. Ved opgravning vurderes hvorvidt materialerne skal genanvendes. Materialerne skal så vidt muligt genanvendes hvis de kan komprimeres forsvarligt, men hvis materialerne bl.a. er klumpede, udtørrede eller opblødte bør de ikke genanvendes. Derudover skal store sten med d>100mm frasorteres. Under opgravningen skal materialerne opdeles lagvis, således de senere i forløbet kan indbygges lagvis som i den omkringliggende befæstelse. Figur 3.1. Graveprofil for uafstivet ledningsgrav [DS 475, 1993] 9

17 På figur 3.1 ses at der ved asfaltkanten skal etableres en intakt fri banket på min. 50mm. Derudover skal der etableres et tilstrækkeligt anlæg som kan bestemmes ud fra forundersøgelser, normalt benyttes et minimumsanlæg på 0, Ledningszonen Ledningszonen består af et udjævningslag og omkringfyldning, som skal sikre ledningen mod skader både i drifts- og anlægsfasen. Materialerne indbygges således de udgør et tilstrækkeligt fundament for ledningen og de overliggende lag i ledningsgraven. Ledninger placeres i ledningszonen og hvis der placeres flere ledninger i ledningszonen er der i DS 475 en række krav til indbyrdes afstande mellem de enkelte ledninger. Inden ledningen nedlægges etableres et udjævningslag, hvorpå ledningen placeres. Dernæst etableres en omkringfyldning der omslutter ledningen. Der benyttes fine materialer med bl.a. d max =8mm for at beskytte ledningen, yderligere data for materialerne er opstillet i DS 475. Når der benyttes fine materialer skal der ikke bruges meget komprimeringsenergi for at komprimere materialet omkring ledningen og der forekommer ikke store og skarpe sten som kan beskadige ledningen Fyldningszone Efter udførelse af ledningszonen udføres fyldningszonen med tilfyldningslaget, som enten udføres med de opgravede materialer eller nye materialer. Ved anvendelse af nye materialer skal funktionsegenskaberne være ensartede med den omkringliggende jord. Tilfyldningslaget komprimeres lagvis og komprimeringslagets tykkelse bestemmes af materialernes størrelse. Komprimeringslagets tykkelse er bestemt til 2,5 6 d max, dog må der maksimalt anvendes en lagtykkelse på 20 cm Befæstelseszone Befæstelseszonen kan indeholde lag af bundsikring, stabilt grus og slutteligt asfalten. I befæstelseszonen bør de opgravede materialer ligeledes genanvendes i størst muligt omfang, hvis det ikke er muligt anvendes bundsikring og stabilt grus som hhv. opfylder kvalitetskravet til BL II og SG II. De enkelte lag i befæstelseszonen komprimeres lagvis som angivet i afsnit Som afslutning lukkes ledningsgraven ved udlægning af asfalt efter den aftalte retableringsmetode. Asfalten udlægges med samme lagtykkelse som den eksisterende belægning, der tillades en afvigelse på 20 %. 3.3 Problemstillinger i forbindelse med ledningsarbejder Undervejs i udførelsen af ledningsarbejder kan der opstå en række problemstillinger, hvor det er vanskeligt at træffe den korrekte beslutning. I den forbindelse nævnes det at efterfølgende afsnit er skrevet med afsæt i retningslinjerne i Ledningspakken, derfor er de nævnte problemstillinger overordnede og generelle. 10

18 Nedenfor er listet eksempler på sådanne problemstillinger hvorefter de beskrives nærmere. Gravning i ubundne lag Adskillelse af lag Materialernes beskaffenhed Valg af nye materialer Det tynde asfaltlag Entreprenøren og udstyret Vejret Gravning i ubundne lag Når entreprenøren graver i ledningsgravens ubundne lag er der risiko for sammenstyrtning af materialerne. For at hindre sammenstyrtning skal ledningsgravens ubundne lag jf. forskrifterne udføres med anlæg. Eftersom der sjældent foretages analyser, som forinden kan bestemme det nødvendige anlæg, udføres ledningsgraven ofte med anlæg 0,5. Selvom entreprenøren udfører ledningsgraven med det korrekte anlæg er der stadig risiko for at retableringen bliver svækket, hvis de ubundne lag er løsnet under asfalten. Derved vil det udgøre et svagt punkt ved ledningsgraven efter retableringen Adskillelse af lag Ved opgravning skal entreprenøren foretage en adskillelse af lagene, således de forskellige materialer som stabilt grus, bundsikringssand og tilfyldning sorteres. Adskillelsen af lagene kan være vanskelig, da der ikke altid forekommer en skarp laggrænse. Ved fyldning af ledningsgraven skal de sorterede materialer genindbygges lagvis og igen kan der opstå afvigelse fra de omgivende lag pga. anden komprimering og spild af materiale under opgravning. Ved førnævnte situationer kan det diskuteres, hvorvidt og hvor der skal tilsættes nye materialer Materialernes beskaffenhed Efter opgravning af ledningsgraven skal der tages stilling til om de opgravede materialer skal genanvendes. Vurderingen foretages normalt af entreprenøren som står for udførelsen af arbejdet og foretages ofte uden betænkningstid. Der kan også forekomme specifikke aftaler mellem vejmyndighed og ledningsejer, som beskriver hvilke materialer der genanvendes og hvilke der udskiftes Valg af nye materialer Ved udskiftning af materialer i ledningsgraven skal der vælges nye materialer, således at de nye materialer har samme funktionsegenskaber som de eksisterende. For at vælge de rigtige materialer bør det eksisterende materiale analyseres således funktionsegenskaberne kendes. Materialet kan analyseres hvis der fortages forundersøgelser vha. prøveboringer, men i de fleste tilfælde udføres disse sjældent. Af den grund vælges de nye materialer først efter opgravning og 11

19 uden analyse. Derfor kan der opstå forskelle mellem de eksisterende og de nye materialers funktionsegenskaber, da der ofte benyttes standard materialer Det tynde asfaltlag Ved ledningsarbejder på veje hvor asfalttykkelsen er minimal (2-3cm) kan der opstå problemstillinger vedr. lukning af graven. Jf. forskrifterne skal der udlægges samme asfalttykkelse som den eksisterende, men er det realistisk ved minimal asfalttykkelse? Hvis entreprenøren skal udlægge et asfaltlag på 2-3cm er der større risiko for skader, da bæreevnen af det tynde asfaltlag ikke er optimal. Det ønskes derfor ikke fra entreprenørens side, da det kan sidestilles med dårligt arbejde hvis der kommer revner og andre brud på ledningsgraven. Et godt arbejde fra entreprenørens side er en asfalttykkelse på 7-10 cm som sikrer en god bæreevne, men derved overskrides den tilladte afvigelse i asfalttykkelse på 20 % jf. retningslinjerne. Ved at forlange at entreprenøren skal udlægge en lagtykkelse på 2-3cm, kræver vejmyndigheden at entreprenøren udfører et dårligt arbejde på foranledning af vejmyndighedens ringe standard for vejen. Situationen er et dilemma for reelt set er det et dårligt arbejde at forøge asfalttykkelse fra 2-3 cm til 7-10 cm, men entreprenøren gør det sandsynligvis for at være sikker på at graven holder og ligeledes vil den ekstra asfalt være bedre til at skjule eventuelle komprimeringsfejl og lign Entreprenøren og udstyret Entreprenørens valg af udstyr kan have betydning for resultatet af retablerings kvalitet, her tænkes både på gravemateriel og komprimeringsmateriel. Ved valg af forkert komprimeringsmateriel kan den optimale komprimering ikke opnås og kvaliteten vil herigennem svækkes. Derudover kan valget af gravemateriel medføre skader på ledningsgraven eller den omkringliggende befæstelse. Hvis der vælges for stort gravemateriel er det vanskeligt for entreprenøren at styre ledningsgravens udformning i form af korrekt anlæg, fri banket o.a. Udover udstyret er entreprenøren en faktor som kan have stor betydning for hvordan arbejdet udføres. Den enkelte entreprenør har en erfaring og en række vaner som benyttes, hvilket kan betyde at egne erfaringer bliver vægtet højere end retningslinjerne Vejret De opgravede materialer og ledningsgraven skal beskyttes mod vejret, bl.a. således at de opgravede materialer ikke opblødes og at der ikke forekommer vand i ledningsgraven. Sikring af de opgravede materialer kan ske ved tildækning, hvilket dog kræver at tildækningsmateriale er medbragt. Vanskeligere er det at sikre ledningsgraven mod f.eks. vand, der kan eksempelvis etableres en tildækning men denne hindrer ikke vand som løber til ledningsgraven. Førnævnte er eksempler på beskyttelse mod vejret, men er det realistisk at entreprenøren vil foretage foranstaltningerne inden skaden er sket. En ukendt faktor for entreprenøren er f.eks. regnvejrets varighed og intensitet. 12

20 4. Præsentation af faldlodsmålingsudstyr Som beskrevet er der flere problemstillinger ved udførelse af ledningsarbejder, nogle er sandsynligvis årsag til Hjørring Kommunes problemer med dårlige retableringer. Som kontrol af ledningsarbejderne er der valgt at anvende minifaldlodsudstyr. I kapitlet beskrives minifaldlodsudstyret, som for udarbejdelse af dette projekt anvendes til at kontrollere udvalgte ledningsarbejder i Hjørring Kommune. Som introduktion gennemgås lidt historie omkring faldlodsmålingsudstyr, hvilket leder til en beskrivelse af minifaldlodsudstyret Prima 100 LWD og dens funktionalitet. Dernæst beskrives hvilke anvendelsesmuligheder der er for minifaldlodsmålere, idet apparatet har flere funktioner, end dem der er anvendt igennem dette projekt. Nogle af disse anvendelsesmuligheder kunne ligeledes blive et aktiv for Hjørring Kommune. Til sidst ses der på alternativer til faldlodsmålingsudstyr, idet der skal måles på bæreevne. 4.1 Faldlodsmålingsudstyr historisk Følgende afsnit er skrevet på baggrund af [Grontmij, 2011]. Den første faldlodsmåler blev introduceret i 1968 af Phønix i Vejen. Firmaet er senere blevet opkøbt og er i dag en del af Grontmij. Faldlodsmålerens funktion var at måle bæreevne på veje og andre belægninger. Princippet bag en faldlodsmåling er at lade et lod falde mod en cirkulær plade, hvorfor den dynamiske belastning vil resultere i en nedbøjning i vejbefæstelsen under pladen. Derefter vurderes nedbøjningen i forhold til den påførte kraft fra loddet, og ved hjælp af en simpel kalkulation fås bæreevnen af befæstelsen, udtrykt ved et elasticitetsmodul. Faldlodsmåleren er senere blevet videreudviklet, så der i dag findes 3 versioner af store faldlodsmålere. Disse målere kan levere forskellige trykstyrker op til hhv. 150, 250 og 300 kn, afhængigt af bygherrens behov. De store faldlodsmålere er ofte påmonteret en trailer, hvilket gør transport lettere, se figur

21 Figur 4.1. Faldlodsmåler monteret på trailer [Grontmij, 2011] Udviklingen af de store faldlodsmålere har gjort, at de i dag foruden at måle bæreevne også kan anvendes til at udregne restlevetid på belægninger. Det kræver at der anvendes flere geofoner, som måler nedbøjning i bestemte afstande fra den cirkulære plades centrum. Ligeledes er det nødvendigt at kende vejens opbygning eventuelt vha. en boreprøve for at udregne den reelle restlevetid. I forbindelse med målinger i dette projekt, er der anvendt minifaldlodsudstyr, som der i 2005 findes 2 modeller af. Minifaldlodsmålere leverer en væsentlig mindre energiudladning, hvilken ligger mellem 8-12 kn. Af den grund kan det normalt ikke anbefales, at anvende minifaldlodsudstyr på befæstede overflader, da energipåvirkningen ikke er tilstrækkelig. Det skyldes at nedbøjningen i asfaltlaget, også kaldet deflectionen, bliver begrænset og af den grund bliver målingerne mere usikre. Til trods for at målingerne kan være usikre anvendes minifaldlodsudstyret, idet de ifølge SAMKOM s notat kan give en indikation af ledningsarbejdets kvalitet. 4.2 Minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Det anvendte minifaldlodsudstyr består af en cirkulær plade hvorpå et lod kan droppes fra variabel højde. Idet loddet droppes påvirkes pladen med en kraft, hvorved der under pladen opstår en deformation af underlaget. Denne deformation eller deflection måles af en geofon placeret i midten af den cirkulære plade. Trykkraften som loddet tilfører pladen måles vha. en vejecelle. 14

22 Denne vejecelle er placeret ved foden af styrestangen, hvorpå den ønskede faldhøjde kan indstilles vha. en lås. Resultaterne fra geofonen og vejecellen bliver transmitteret via bluetooth til en PDA, som er programmeret til at udregne E-modulet, hvorfor resultatet kan aflæses direkte på displayet. Figur 4.2. Den anvendte minifaldlodsmåler Prima 100 LWD Det grundlæggende princip i faldlodsmålinger er at anvende elasticitetsteorien for at bestemme belægningens elasticitetsmodul, som angiver hvor stiv eller elastisk belægningen er. Den overordnede formel som ofte anvendes for at finde elasticitetsmodulet er vist nedenfor. hvor, E σ ε Elasticitetsmodul Spænding Tøjning Spændingen som indgår i formlen er betegnet som en kraft pr. areal og tøjningen er den relative forlængelse af det pågældende materiale. I formlen fås materialets stivhed ved at vurdere hvor meget materialet ændrer form ved påvirkning af en kraft. 15

23 I forbindelse med faldlodsmålinger skal formlen tilpasses, idet der trykkes på en cirkulær plade og der skal tages hensyn til Poisson s forhold for jorden og pladens stivhed. Poisson s forhold er kendt ved et legemes relative forkortelse i tværretningen set i forhold til den relative forlængelse i længderetningen, når det givne legeme udsættes for træk i sin længderetning. Værdien fastsættes for et elastisk isotropt materiale til et tal mellem 0 og 0,5 [DSD, 2011]. Derfor arbejdes der normalt med nedenstående formel når der udføres faldlodsmålinger [Hildebrand, 2005]. hvor, E Elasticitetsmodul på overfladen f Spændingsfordelingsfaktor, sættes til 2 ν Poisson s forhold for underlaget, sættes til 0,35 ved asfaltbelægninger σ Spænding, trykkraft på pladens areal r Pladens radius d Deflection Spændingen fås ved at tage den tilførte kraft, som blev målt af vejecellen, og fordele den ud over den cirkulære plades areal. Deflectionen måles vha. geofonen og derved kan programmet i PDA en udregne elasticitetsmodulet og vise det på skærmen i løbet af få sekunder Anvendelsesmuligheder for minifaldlodsmåler I projekteringsfasen kan minifaldlodsmåleren bruges til at optimere vejens dimensionering, idet bæreevnen af planum kan udmåles. Det giver en mere præcis og veldimensioneret vejopbygning, idet de efterfølgende lag kan tilpasses den aktuelle bæreevne af underbunden. Der kan efterfølgende laves kontrolmålinger for hvert lag ubundne materialer der bliver udlagt, og derved sikre at bæreevnen er tilstrækkelig. Den ekstra kontrol gør ligeledes at der bliver foretaget faktiske målinger af de pågældende materialer, og viser det sig at materialerne er bedre end først antaget, vil der kunne spares materialer og derved også penge. Evt. dårlige materialer vil ligeledes blive afsløret ved de opfølgende målinger og derved opdages fejlen hurtigere, hvilket ofte betyder at udbedringen af fejlen bliver billigere. Kontrolmålingerne kan ligeledes anvendes til at sikre en ensartet bæreevne på strækningen, hvilket vil betyde en forøgelse af vejbefæstelsens levetid. Ved blødbundskrydsninger hvor vejens bæreevne skal forbedres vha. kalkstabilisering, kan minifaldloddet være et værktøj til at kontrollere bæreevnen løbende. Ligesom ved den generelle dimensionering af vejens materialer kan der spares penge, ved ikke at bruge flere materialer end 16

24 nødvendigt. Dernæst fås den nu forbedrede bæreevne, ved hjælp af målingerne, og dernæst kan den efterfølgende vejbefæstelse tilpasses til underbunden. Minifaldloddet anvendes generelt i forbindelse med kvalitetssikring, hvorfor det burde anvendes oftere af entreprenører. Det vil være ideelt for en entreprenør, at måle bæreevnen på en ledningsgrav inden der graves, det giver mulighed for løbende at tage kontrol og derved sikre at den nye bæreevne bliver tilsvarende den eksisterende. Idet ledningsejere ikke kræver den kvalitetssikring udføres den ofte først fra vejmyndighedens side, hvilket indebærer at der som regel er udlagt asfalt. Derved bliver en udbedring af skaden igen dyrere end hvis den var blevet opdaget tidligere i forløbet. Minifaldloddet kan blive særligt anvendeligt for Hjørring Kommune, idet at det ikke fylder så meget. Derved kan det transporteres og betjenes af 1 person. Endvidere udskiller det sig fra eksempelvis pladebelastningsforsøg, ved at det påfører en dynamisk belastning i stedet for et statisk tryk, hvilket er mere tilsvarende det reelle billede fra en trafikbelastning. Pladebelastningsforsøg er bare et af flere andre alternativer hvorved bæreevne kan måles, disse alternativer beskrives i efterfølgende afsnit. 4.3 Alternativer til faldlodsmålingsudstyr Faldlodsmåleren er som bekendt kun en måde at måle bærevne på, den har visse fordele ved at den er bærbar og kan anvendes uden særlig uddannelse, hvilket ikke er gældende for alle alternativer Proctor og Isotopmåling Ved en proctormåling bestemmes komprimeringsgraden. Det er vigtigt at vandindholdet i materialerne er korrekt for at bæreevnen bliver optimal. Vejbefæstelsen bliver stærkest, hvis materialerne har det optimale vandindhold, dette findes ved en proctormåling. Ved udførelse af en række forsøg er det muligt at bestemme, hvor meget det givne materiale kan komprimeres. Det gøres ved at undersøge hvor stor en massefylde der kan opnås i en beholder af kendt volumen. Forsøget udføres ved at tilsætte mere og mere vand til prøven indtil den højeste massefylde er fundet. Der udtages prøver hver gang der tilsættes vand, disse vejes både i våd og tør tilstand, derfor er laboratoriefaciliteter en nødvendighed. Målingen er retvisende men meget tidskrævende, samtidigt bruges resultatet ofte som referenceværdier for en isotopmåling. Isotopmåling er baseret på radioaktivitet, hvor der måles på 2 isotopers partikelstråling. Den ene isotop måler komprimeringsgraden vha. en gammakilde, den anden isotop måler materialets vand- eller bitumen indhold vha. en neutronkilde. De 2 isotoper bringes i kontakt med overfladen hvorefter bremsningen og refleksionen af de 2 radioaktive stråler registreres, resultatet anvendes til at fastslå jordens tæthed og vandindhold. 17

25 Figur 4.3. Isotopmåler [Boregruppen, 2012] Isotopmåleren er bærbar, men der kræves et øget sikkerhedsniveau ved anvendelse, idet der udsendes radioaktive stråler. Derfor skal operatøren have en særlig uddannelse og der er ligeledes specifikke krav til opbevaring, transport og lign. Proctor- og isotopmålinger giver et godt resultat, men udførelsen er ressourcekrævende. Den ekstra sikkerhed og uddannelse, sammenholdt med at der kræves laboratoriefaciliteter gør, at metoden ofte udføres af specialister, hvilket betyder at den ikke umiddelbart er en løsning for Hjørring Kommune Benkelmann-bjælken Denne målemetode anvendes på asfaltbelægninger, idet der måles på vejoverfladens deformation under et tvillingebaghjul på en lastbil. Der udlægges en stiv jernstang (Benkelmannbjælken), den fungerer som en vægtstang som kan dreje om et punkt der er placeret ved en 1/3 af længden på bjælken. Asfaltens nedbøjning måles af et måleur, som er placeret i modsat ende af jernstangen, se figur

26 Figur 4.4. Benkelmann-bjælke [Stuhr Jørgensen, 2005] Metoden anvendes ofte ved større vejstrækninger og kan suppleres med pladebelastningsforsøg, hvor deformationerne har for store udsving i forhold til middelværdien. For udførelsen af metoden stilles specifikke krav til lastbilens vægt og dæktryk, endvidere er der krav til afstanden mellem tvillingehjulene. Ved at der kræves en specifik lastbil, samt at der ikke måles et præcist elasticitetsmodul anses metoden ikke så anvendelig i forbindelse med Hjørring Kommunes kontrol af ledningsarbejder Statisk pladebelastning Et statisk pladebelastningsforsøg udføres efter tilsvarende princip som en faldlodsmåling. Forskellen består i, at der ved et statisk pladebelastningsforsøg påføres et statisk tryk på den cirkulære plade, hvor påvirkningen er dynamisk ved faldloddet. Det statiske tryk har den ulempe, at det kan dræne vandet ud af porerne i de ubundne lag, derved måles en større nedbøjning idet sammentrykningen bliver større ved at vandet drænes. Målingen er mere besværlig end faldlodsmålingen, idet der skal påføres tryk over flere omgange, og målingen er mere tidskrævende. Dernæst er udstyret større og kan derfor kun transporteres ved hjælp af et særligt køretøj. 19

27 Figur 4.5. Statisk pladebelastningsforsøg [Hildebrand & Baltzer, 2003] Som det ses af figur 4.5 kræver statisk pladebelastningsforsøg mere avanceret udstyr end minifaldlodsmåleren Prima 100LWD, så derfor blev minifaldloddet fundet mest anvendeligt for Hjørring Kommune af alle alternativer. 20

28 5. Måling af eksisterende ledningsgrave i Hjørring Kommune I kapitlet undersøges en række ledningsgrave i Hjørring Kommune for fastlæggelse af et skadesbillede for retableringerne i Kommunen. De enkelte retableringer undersøges både visuelt og vha. det førnævnte minifaldlodsudstyr. Det udmunder i en redegørelse for retableringernes kvalitet og eventuelle årsager hertil. 5.1 Metodeafsnit for måling af eksisterende ledningsgrave Formålet med forsøget er at undersøge hvorvidt minifaldlodsudstyr kan anvendes til at måle bæreevnen henover en ledningsgrav, herigennem ønskes at lokalisere eventuelle svage eller stærke punkter i ledningsgraven. Til forsøget er der udvalgt 8 ledningsgrave i Hjørring Kommune, som undersøges visuelt og vha. minifaldlodsudstyr. De enkelte ledningsgrave er udvalgt efter en række kriterier, således at resultaterne bedst muligt kan sammenlignes. Skal Hjørring Kommune senere benytte et minifaldlod som kontrol af ledningsarbejder, vil de typisk kontrollere ledningsgraven som en del af et garantieftersyn som skal foretages indenfor 2 år efter arbejdets udførelse. Derfor udvælges ledningsgrave med en alder på ca. 1 år fra retableringens afslutning. Derudover skal ledningsgravens størrelse være overskuelig og ledningsgravene er beliggende i kørebanen på mindre boligveje. Den visuelle registrering består i at notere ledningsgravens umiddelbare beskaffenhed. For hver ledningsgrav udfyldes et skema hvor følgende noteres: type af ledningsgrav, størrelse, jævnhed af ledningsgraven, synlige revner, opskæring af asfalt og eventuelle bemærkninger. De udfyldte skemaer er opstillet i bilag A. Sidste forberedelse inden udførelse af målingen er at afsætte målepunkterne, således et repræsentativt resultat fremkommer. Målepunkternes placering er ikke generel for alle ledningsgrave, men bestemmes ud fra bl.a. ledningsgravens størrelse, udformning og andre forhold ved den pågældende lokalitet. I bilag A er angivet skitsetegninger for målepunkternes placering ved samtlige lokaliteter. Gennem rapporten benyttes betegnelser som serier og målepunkter. En serie er en række målepunkter som er placeret i en given afstand til f.eks. kantstenen. Et målepunkt er det sted hvor målingen udføres og afstanden mellem målepunkterne kan være forskellige, men er angivet på figuren for målepunkterne for den pågældende lokalitet. 21

29 Inden minifaldloddet placeres på målepunktet udlægges afretningssand, som skal sikre en optimal kontaktflade mellem minifaldloddet og belægningen. Herefter kan målingen af det pågældende målepunkt påbegyndes. Hver måling startes ved at trykke Go på PDA en, herefter dumpes loddet og kort efter fremkommer et resultat for E-modulet på PDA en. De første målinger kan ikke benyttes, da disse benyttes til at pakke sandet, således at den optimale kontaktflade opnås. Derfor foretages typisk 3-5 testdumps og herefter foretages målinger indtil 3 målinger i træk er forholdsvis konstante. Disse 3 målinger noteres og benyttes senere til analyse af data. For at foretage en grafisk illustration benyttes et gennemsnit af de 3 noterede værdier. Herefter kan resultaterne præsenteres som en 3D-grundflade, hvor målepunkternes placering er angivet på X-aksen, E-modulet i MPa er angivet på den lodrette Y-akse og seriens placering er angivet ud af Z- aksen. 5.2 Måleresultater I bilag A er vist samtlige målinger, hvor det samtidigt vurderes om den pågældende lokalitet er retableret på tilfredsstillende vis. Resultaterne i bilag A angives ved billeder af lokaliteten og dernæst et skema som er udfyldt på baggrund af et visuelt eftersyn af lokaliteten. I forbindelse med det visuelle eftersyn er længden af ledningsgravene angivet i kørselsretningen og bredden er målt på tværs af vejen, afstandene er skønnet. Dybden er registreret direkte fra graveansøgningen, som er udleveret af Hjørring Kommune. Efterfølgende vises en skitse som angiver målepunkternes placering og dernæst en figur som illustrerer den målte bæreevne tværs over ledningsgraven. På figuren ses målepunkterne på X- aksen, i den forbindelse er samlingen mellem ledningsgrav og kørebane illustreret ved et S. På den lodrette Y-akse i diagrammet angives de målte elasticitetsmoduler i MPa. Z-aksen viser hvor den målte serie er placeret i kørebanen. Efter diagrammet angives evt. hvilke overvejelser der er gjort forud og bagefter målingen med minifaldloddet. Til sidst vurderes om retableringen kan godkendes. Det medfører at der skal opstilles nogle kriterier for en godkendelse. Det kan gøres på flere forskellige måder, der kunne evt. bruges en statistisk metode hvor der ses på middelværdier og spredning af bæreevnen. Vigtigst er det at de valgte kriterier er tilpasset vejens stand og klassifikation. 22

30 I dette projekt hvor de udvalgte veje er ensartet i forhold til stand og klassifikation er nedenstående kriterier opstillet. Bæreevnen på ledningsgraven inklusive kanter må maksimalt afvige de øvrige referencepunkters middelværdi i samme serie med 20 % Der må ikke være samlingsrevner Kanterne på ledningsgraven skal være renskåret Der må ikke være synlige sætninger eller revner i eller ved ledningsgraven De 3 nederste kriterier anses for at være forholdsvis generelle i forbindelse med kontrol af ledningsarbejder. Afvigelsen på bæreevnen er derimod et opstillet kriterium, som vurderes anvendeligt i det enkeltstående tilfælde mht. de 8 kontrollerede ledningsgrave. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at Hjørring Kommune ikke umiddelbart kan anvende disse kriterier i en evt. kontrol. Derved nævnes at en evt. godkendelse eller ikke godkendelse af de 8 ledningsgrave udelukkende skal ses i forhold til de opstillede kriterier. For at bestemme det pågældende kriterium for afvigelsen på bæreevnen blev der foretaget en referencemåling. Målingen blev udført på GL. Landevej i Tornby som er nyudlagt efter en kloakrenovation. Figur 5.1. Referencemåling på GL. Landevej 23

31 Figur 5.2. Resultat af referencemåling på GL. Landevej Ved målingen er der målt 2 serier med hver 7 punkter. Den største afvigelse i en serie er 5,5 %. Målingen viser at det er muligt, ved en nyudlagt vej, at ramme en ensartet bæreevne, men resultatet kan ikke anvendes som et kriterium for den tilladte afvigelse. Grunden hertil er at en stor del af de øvrige kommuneveje er i så dårlig stand, at det ikke ville være fair at bruge resultatet som kriterium. Dernæst er det heller ikke samme forhold, idet det er en nyudlagt vej og ikke en reparation. Derfor er der i stedet fokuseret på afvigelsen på referencepunkterne på hhv. Bymosevej og Henri Nathansens vej. Ved de pågældende lokaliteter er der målt væsentlig flere referencepunkter end ved de øvrige målinger, endvidere er vejene mere repræsentative for en normal kommunevej, så på den baggrund skal afvigelsen på disse referencepunkter udgøre et kriterium for bæreevnens afvigelse. Der ses på afvigelsen af referencepunkterne i en serie og den største afvigelse er på 18,8 %, hvilket er målt på Henri Nathansens vej. Deraf er kriteriet for den maksimale tilladte afvigelse i en serie bestemt til 20 %. 5.3 Evaluering af resultater Af måleresultaterne i bilag A ses at kun 3 ud af 8 retableringer kan godkendes jf. de opstillede kriterier. De retableringer der ikke kan godkendes er dumpet af forskellige årsager, herunder samlingsrevner, opspring ved kant samt store variationer i bæreevnen, hvilket vises på figur

32 Skjoldborgsvej 10 Skjoldborgsvej 7 Nordsøvej 4 Henri Nathansens vej 13 Hans Jensens Alle 25 Grønnevej 5 Bymosevej 21 Bymosevej 23 For stor variation i bæreevne Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Manglende forsegling Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Samlingsrevner Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Opspring ved kant/sætninger Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Revner i eller ved ledningsgrav Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Godkendt Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Figur 5.3. Skema for vurdering af retableringer Overordnet kan skaderne afledes af nedenstående 2 kategorier, enkelte lokaliteter er en kombination, men der er valgt at inddele dem jf. nedenstående. Svækket bæreevne i samlinger o Bymosevej 23 o Grønnevej 5 o Skjoldborgvej 10 Komprimeringsforhold o Henri Nathansens vej 13 o Bymosevej 21 o Hans Jensens Alle 25 o Nordsøvej 4 o Skjoldborgvej Svækket bæreevne i samlinger Den første problemstilling med svækket bæreevne i samlinger er årsagen til at der er foretaget en mere grundig måling ved lokaliteten Bymosevej 23. Ved lokaliteten blev der målt på en 0,5m bred tværgravning og resultatet er illustreret på figur

33 Figur 5.4. Måleresultat for Bymosevej 23 De ekstra målepunkter er udført for bedre at kunne dokumentere at kørebanen udenfor ledningsgraven har en ensartet bæreevne. Af figur 5.4 ses at bæreevnen er udmærket på midten af ledningsgraven, hvilket indikerer at komprimeringen er tilstrækkelig. Dernæst bemærkes at bæreevnen er væsentligt svækket i samlingerne mellem ledningsgrav og kørebane. Årsagen kan være underminering ved asfaltkanten, idet der formentlig ikke har været fri banket og anlæg i de ubundne lag under udførelse af ledningsarbejdet. Derved svækkes ledningsgraven i kanterne da der ikke kan komprimeres tilstrækkeligt. Dette virker som en sandsynlig årsag til resultatet eftersom der ud for Bymosevej 21 var et lignende ledningsarbejde i gang. Ved den åbne ledningsgrav blev taget følgende billede. Figur 5.5. Underminering af asfalt ved Bymosevej 21 26

34 Det ses af figur 5.5 at macadammen er sammenstyrtet under asfaltkanten, i så fald er det ikke muligt at komprimere ledningsgraven tilstrækkeligt uden at asfalten skal tilbageskæres. Bredden af den åbne ledningsgrav er 0,5m og derfor antydes det at årsagen til kantproblemerne ved Bymosevej 23 kan skyldes underminering ved samlingerne. Det begrundes med at begge ledningsarbejder på Bymosevej er udført af samme ledningsejer og entreprenør, derudover er arbejdet i begge tilfælde en stikledning til fjernvarmen. Effekt af synligt minifaldlodsudstyr Afsnittet er en lille historie fra måledagene ved Bymosevej 23. Ved udførelsen af målingen ved Bymosevej 23 bliver vi kontaktet af entreprenøren som er i gang med arbejdet ved nr. 21. Han er meget interesseret i minifaldlodsudstyret og ligeledes hvad vi er ved at undersøge. Vi fortæller at vi er studerende og at vi måler bæreevne henover udvalgte ledningsgrave for at undersøge kvaliteten af retableringer i Hjørring Kommune. Allerede nu virker entreprenøren nervøs, idet vi fortæller at kanterne ikke ser for gode ud jf. vores første målinger. Det fører til en samtale vedr. kravene i Ledningspakken, hvorefter vi samlet går over til den åbne ledningsgrav. Her lægger vi tommestokken på hans ledningsgrav, hvorefter han straks forklarer at ledningsgraven selvfølgelig skal tilbageskæres fordi asfalten er undermineret. Til det kunne vi kun svare, at det ville være fornuftigt. Dernæst aftalte vi sammen med entreprenøren at det kunne være interessant at foretage en måling på Bymosevej 21, idet han ville foretage den nødvendige tilbageskæring. Det bemærkelsesværdige ved historien er at der på begge sider af den åbne ledningsgrav forefindes fjernvarmestik hvor ledningsgravene kun er 0,5m og lige netop ledningsgraven ved Bymosevej 21 bliver retableret med en bredde på 0,9m. Der kan sættes spørgsmålstegn ved om asfalten ved Bymosevej 21 var blevet tilbageskåret, hvis der ikke var foretaget målinger med minifaldlodsudstyr i nærheden. Efter færdiggørelsen af ledningsarbejdet ved Bymosevej 21 blev lokaliteten kontrolleret vha. minifaldloddet. Målingen blev udført for at undersøge tilbageskæringens effekt, så af den grund er denne ledningsgrav ikke et år gammel ligesom de øvrige. Resultatet af målingen er vist på figur

35 Figur 5.6. Måleresultat for Bymosevej 21 Af resultatet ses at udsvingene i bæreevnen ved kanterne er reduceret, dernæst er bæreevnen generelt for lav i ledningsgraven. Derved er der opstået et nyt problem ved at komprimeringen i ledningsgraven er for dårlig. Efter samtale med den udførende entreprenør antydes at der i stedet for at anvende fint materiale i ledningsgraven, blot ilægges et større lag fyldningsmateriale inden første komprimering. Dette er senere blevet bekræftet af entreprenøren fra Hjørring Kommune. Figur 5.7. Udlagte rør ved Bymosevej 21 Derved er der risiko at fyldningsmaterialerne omkring rørene ikke bliver pakket ordentligt og ligeledes kan det store komprimeringslag være vanskeligt at komprimere tilstrækkeligt. Forholdene vedr. komprimering undersøges nærmere ved en grundig måling af ledningsarbejdet på Henri Nathansens vej

36 5.3.2 Komprimeringsforhold Vedr. komprimeringsforhold er der i enkelte tilfælde målt en lavere bæreevne, som var gældende for Bymosevej 21, men ved størstedelen af målingerne er problemet ofte at bæreevnen er øget betydeligt på ledningsgraven. For at kunne påvise at udsvingene i bæreevnen er opstået pga. et ledningsarbejde er det nødvendigt at have et stort antal referencepunkter for kørebanen, men ligeledes på ledningsgraven for at udelukke enkeltstående udsving. Derfor udføres en måling med 3 x 14 målepunkter på Henri Nathansens vej og resultatet er vist på figur 5.8. Figur 5.8. Måleresultat for Henri Nathansens vej 13 Som det ses af figur 5.8 er bæreevnen betydeligt forøget på ledningsgraven, dernæst bemærkes at der er en mindre svækkelse ved kanten i højre side. Den umiddelbare indskydelse var at ledningsgraven var for hårdt komprimeret, men årsagen til udsvingene kan ligeledes skyldes udskiftning til bedre materialer eller at der er udlagt et væsentligt tykkere lag asfalt. Hvorvidt udsvingene skyldes det ene eller andet er svært at svare på når der ikke er dokumentation for udførelsen af arbejdet. For at klarlægge årsagen kan der udføres boreprøver som kan afsløre ledningsgravens opbygning, som derefter kan sammenlignes med en referenceprøve fra den øvrige kørebane. Ud fra målingerne med minifaldloddet antydes at den hyppigste årsag til forøget bæreevne på ledningsgrave er at asfalttykkelsen er væsentligt forøget i forhold til den øvrige kørebane. Det begrundes med at de veje hvorpå der måles en forøget bæreevne, eks. Nordsøvej og Henri Nathansens vej, er i så dårlig forfatning at der enkelte steder kun er grus tilbage af belægningen. 29

37 Det giver entreprenøren et dilemma for valg af asfalttykkelse. Hvis Ledningspakkens afvigelse på maks. 20 % overholdes bliver asfaltlagets styrke ringe og dermed bliver ledningsgraven mere sårbar for eventuelle fejl ved udførelse af ledningsarbejdet. Entreprenøren kan derfor være mere interesseret i at udlægge et tykkere lag, således at graven bliver stærkere og risikoen for reklamationer bliver mindre. Dernæst kan et stærkere lag asfalt være bedre til at skjule kantproblemer, det erfares ud fra de udførte målinger. Der ses en tendens til at hvis ledningsgravens komprimering er dårlig er kanternes bæreevne ligeledes forringet, men i tilfælde hvor ledningsgravens bæreevne er forøget er kanternes bæreevne ofte i niveau med den øvrige kørebane. 5.4 Fra antagelse til dokumentation Efter måling af de 8 lokaliteter antydes nogle problemstillinger mht. svækket bæreevne i samlinger og ligeledes et komprimeringsproblem. Hvis Hjørring Kommune vil påtale problemstillingerne overfor ledningsejere og entreprenører, er det behørigt at fremskaffe den fornødne dokumentation for antagelserne. I den forbindelse kan de 8 målinger ikke anvendes, idet der ikke forelægger den påkrævede dokumentation for ledningsarbejdets udførelse. For at opnå bedre dokumentation for problemstillingerne er det vigtigt at have kendskab til hvorledes det pågældende ledningsarbejde er udført. Af den grund er det nødvendigt for Hjørring Kommune at udføre et antal minifaldlodsmålinger på besigtigede opgravninger. Herved kan drages paralleller i mellem observerede fejl ved ledningsarbejdet til de kontrollerende målinger med minifaldlodsudstyr. Sammenkædningen mellem observerede fejl og de efterfølgende kontrolmålinger anses som uundværlige i forhold til at dokumentere problemstillingerne. Netop den øvelse foretages i næste kapitel, hvor der følges et ledningsarbejde fra start til slut. Efter ledningsarbejdet drages paralleller mellem det observerede under ledningsarbejdet til de efterfølgende kontrolmålinger med minifaldlodsudstyr. Til sidst bør Hjørring Kommune overveje hvordan de opstiller kriterier for bæreevnekontroller, hvor store udsving i bæreevne vil de tillade og hvordan får de præsenteret kravene overfor ledningsejere og entreprenører. Kan der evt. opbygges et samarbejde mellem vejmyndighed og ledningsejer, hvor faldlodsmålingerne sammenholdes med ledningsejerens egenkontrol og sammen kan de indsamle data om de udførende entreprenører. Et sådant samarbejde vil i sidste ende belønne den dygtige entreprenør, da det formodes at både ledningsejere og vejmyndighed vil foretrække en entreprenør som udfører et godt arbejde. 30

38 6. Udskiftning af vejbrønd I kapitlet udføres et reelt ledningsarbejde i samarbejde med entreprenører fra Hjørring Kommune og ledningsarbejdet består i at udskifte en defekt vejbrønd. Der vil blive udført målinger før og efter ledningsarbejdet. Ledningsgravene i kapitel 5 er målt uden kendskab til hvorledes retableringen er udført, hermed kan der kun gisnes om årsager til resultatet. Målinger viste at 63 % af ledningsgravene ikke kunne godkendes jf. de opstillede kriterier og derfor er det interessant at undersøge hvorledes et ledningsarbejde udføres. Formålet med at følge ledningsarbejdet er at opnå kendskab til hvorledes ledningsarbejdet udføres. Samtidig opnås kendskab til hvilke retningslinjer fra Ledningspakken som overholdes. Med observationer fra udførelsen af ledningsarbejdet kan en mere sandsynlig vurdering af resultatet opstilles. Fra ledningsarbejdets påbegyndelse var det fra projektgruppens side tiltænkt at ledningsarbejdet skulle udføres efter retningslinjerne fra Ledningspakken. En række faktorer ændrede dette og projektgruppens rolle blev ændret til blot at følge ledningsarbejdet. Udover observationen af ledningsarbejdet blev der under tilfyldning af ledningsgraven stillet krav om at komprimeringen udføres efter retningslinjerne fra Ledningspakken af projektgruppen. 6.1 Metodeafsnit I det følgende beskrives hvorledes målinger og ledningsarbejdet er udført. Ledningsarbejdet opdeles i 3 faser, før, under og efter. Før: Indhentning af oplysninger, samt bæreevnemåling af område Under: Billeddokumentation af arbejdets udførelse Efter: Bæreevnemåling som kontrol af arbejdet Før ledningsarbejdet er der indhentet ledningsoplysninger via LER for at opnå kendskab til ledningerne i området hvor arbejdet udføres. Derudover er der indhentet oplysninger om bl.a. arbejdets størrelse og art. Inden ledningsarbejdet påbegyndes foretages en bæreevnemåling med minifaldloddet på lokaliteten, se figur 6.1. Målinger udføres som beskrevet i afsnit 5.1 og målepunkterne er placeret som illustreret i bilag B. 31

39 Figur 6.1. Måling af bæreevne inden ledningsarbejdet Under ledningsarbejdet dokumenteres udførelsen vha. billeder, som er opstillet nedenfor. Figur 6.2. Ledningsgraven efter åbning Af figur 6.2 ses ledningsgraven, hvor asfalten er fjernet efter opskæring med en asfaltskærer. På dette tidspunkt blev det forsøgt at foretage en bæreevnemåling, som skulle benyttes til kontrol af komprimeringen af de underliggende lag. Men da den øverste del af befæstelsen hovedsageligt bestod af sten, som ikke var pakket med sand, var det derfor ikke muligt at udføre målingen da minifaldloddet ikke kunne opnå et optimalt fundament. 32

40 Figur 6.3. Opgravning af ledningsgraven med rendegraver På figur 6.3 er opgravningen af ledningsgraven i gang. Det bemærkes at valget af udstyret er stort i forhold til ledningsgravens størrelse. Figur 6.4. Ledningsgraven efter opgravning Figur 6.4 viser ledningsgraven opgravet og entreprenørerne er klar til at udskifte den defekte vejbrønd. Derudover konstateres at ledningsgraven ikke er etableret med det korrekte anlæg og samtidig er der ikke fri banket. 33

41 Figur 6.5. Adskillelse af de opgravede materialer Ovenfor ses hvordan de opgravede materialer er sorteret lagvis. Til venstre på billedet ses tilfyldningsmaterialet som kan kategoriseres som råjord og til højre er befæstelsesmaterialet beliggende, hvilket i dette tilfælde er macadam. Figur 6.6. Komprimering af tilfyldningsmateriale På figur 6.6 er den defekte vejbrønd repareret og det første lag af tilfyldningsmaterialet er ved at blive genindbygget. Entreprenøren vurderede at det opgravede materiale skulle genanvendes og forklarede at det generelt fra kommunens side ønskes at genanvende de opgravede materialer i størst muligt omfang. Under hele ledningsarbejdet blev de opgravede materialer genindbygget i 34

42 lag på 15-20cm, for tilfyldningszonen blev der indbygget 3 lag, som hver blev komprimeret vha. en vibrationsstamper. Figur 6.7. Komprimering af befæstelsesmateriale Af figur 6.7 ses at det første lag af befæstelsesmaterialet er udlagt og klar til komprimering. Figur 6.8. Komprimering af 2. lag af befæstelsesmaterialet På figur 6.8 komprimeres det andet lag i befæstelseszonen og efter komprimeringen blev det vurderet at noget materiale var gået tabt under udførelsen. Derfor var der behov for ekstra materiale således asfalten kan udlægges med samme tykkelse som den eksisterende. 35

43 Figur 6.9. Udlægning af knust asfalt På figur 6.9 udlægges knust asfalt som tredje og sidste lag i befæstelseszonen, således den retablerede befæstelse opnår samme niveau som den omkringliggende befæstelse. Figur Ledningsgraven klar til udlægning af ny asfalt Ovenfor ses ledningsgraven efter udlægning og komprimering af den knuste asfalt og der mangler blot udlægning af ny asfalt før ledningsgraven kan afsluttes fra entreprenørens side. Under ledningsarbejdet er der observeret en række problemstillinger og de beskrives nærmere i afsnit

44 Efter udførelsen af ledningsarbejdet foretages igen en bæreevnemåling, hvor punkterne er placeret som før udførelsen af ledningsarbejdet, se evt. bilag B. På figur 6.11 er den afsluttende måling illustreret. Figur Kontrolmåling af bæreevne efter ledningsarbejdet 6.2 Måleresultat før ledningsarbejdet Som tidligere nævnt foretages en måling før ledningsarbejdet påbegyndes. Der er før henvist til hvorledes målingen er udført, se bilag B, hvorimod resultatet opstilles på figur Figur Måleresultat for indledende bæreevnemåling 37

45 Af figur 6.12 ses at bæreevnen generelt er faldende ud mod kantstenen, men faldet er størst nær området hvor vejbrønden er placeret, se bilag B. Det kan skyldes at vejbrønden har haft et brud, hvori sandet har haft mulighed for at trænge ind i brønden. Derved opstår der en sætning i området ved vejbrønden, hvilket ses på figur Figur Sætning omkring defekt vejbrønd I forbindelse med at bæreevnen generelt er faldende mod kantstenen, vil det være interessant at undersøge i hvilken grad det skyldes den defekte vejbrønd. Det kunne undersøges ved en måling på den pågældende vej i et område hvor kørebanen er upåvirket af vejbrønde og lign. Grundet den stramme tidsplan for projektet kunne der ikke afsættes tid til denne måling. Endvidere ses at bæreevnen ikke er jævn i længderetningen, årsagen hertil er vanskelig at klarlægge eftersom det både kan skyldes arbejdet da vejbrønden blev etableret, men også tidligere opgravninger i vejens underliggende lag. Målingen vurderes senere i forhold til en kontrollerende bæreevnemåling som udføres efter retablering, men i næste afsnit betragtes de problemstillinger der blev observeret under udførelsesfasen af ledningsarbejdet. 6.3 Observerede problemstillinger Tidligere i rapporten er en række generelle problemstillinger beskrevet og i dette afsnit beskrives en række problemstillinger som er observeret i forbindelse med udførelsen af ledningsarbejdet. Problemstillingerne beskrives mht. hvorledes arbejdet er udført og hvilken indflydelse det forventes at have på resultatet af kontrolmålingen. Kontrolmålingen udføres ovenpå retableringen 38

46 af ledningsgraven efter udskiftning af den defekte vejbrønd. Derudover er der ved enkelte problemstillinger opstillet forslag om hvorledes problemstillingen kan reduceres Gravning i ubundne lag Som det ses på billederne i afsnit 6.1 er ledningsgraven ikke etableret med hverken fri banket på 50mm eller et minimumsanlæg på 0,5. Befæstelsesmaterialet består af macadam og pga. de store sten kan der nemt opstå sammenstyrtning. Det var også tilfældet i ledningsgraven, da der ved samtlige kanter er underminering pga. sammenstyrtning af befæstelsen, se figur Figur Underminering ved asfaltkant Eftersom der ikke er etableret fri banket og anlæg i ledningsgraven, som forårsagede underminering af asfalten, forventes det at kanterne i ledningsgraven vil være svækkede efter retableringen Adskillelse af lag I afsnit er den generelle problemstilling vedr. adskillelse af lag beskrevet og den var ligeledes en problemstilling i det pågældende ledningsarbejde. Der var ikke nogen klar laggrænse i ledningsgraven og entreprenøren adskilte de opgravede materialer efter bedste evne. Den minimale sammenblanding af materialerne i ledningsarbejdet vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på resultatet, men illustrerer blot at det er en problemstilling Materialernes beskaffenhed Under ledningsarbejdet blev det fra entreprenørens side besluttet at genanvende de opgravede materialer. Materialerne var delvist opblødte og samtidig er materialet macadam, som ikke bør genanvendes jf. retningslinjerne. Derudover kan fyldningsmaterialet i macadammen efter entreprenørens synspunkt beskrives som muld, hvilket ikke har en god bæreevne. 39

47 Af ovenstående forventes det at bæreevnen på ledningsgraven vil svækkes efter retablering af ledningsgraven Valg af nye materialer Entreprenøren anvendte knust asfalt i toppen af ledningsgraven, da der manglede materiale til at udfylde ledningsgraven op til asfaltkanten. Endvidere mente entreprenøren at knust asfalt var ideelt til at skabe en jævn overflade hvorpå den nye asfalt kan udlægges. Den knuste asfalt blev valgt uden overvejelser om det havde tilsvarende egenskaber som det eksisterende materiale i ledningsgraven. Den knuste asfalt vil medvirke til at der skabes en jævn overflade således asfalten udlægges med ensartet tykkelse og hermed forventes en mere konstant bæreevne Entreprenøren og udstyret Under udførelsen benyttede entreprenøren en rendegraver til at etablere ledningsgraven, og som det ses på figur 6.15 nedenfor er der valgt stort udstyr i forhold til ledningsgravens størrelse. Af den grund blev ledningsgraven ikke etableret med det korrekte anlæg og fri banket på min 50mm, det var ikke muligt med det valgte udstyr. Under opgravningen bliver asfalten i et enkelt tilfælde løftet op af rendegraveren og det må forventes at bæreevnen vil svækkes i området. Opløftningen skete omkring det øverste hjørne til venstre i ledningsgraven. Figur Illustration af stort materiel til ledningsarbejdet Under udførelsen blev det fra projektgruppens side foreslået at asfalten tilbageskæres, både fordi det ønskes at etablere en ledningsgrav hvor kanterne ikke er svækket og der var ligeledes underminering af alle kanterne i ledningsgraven. Men entreprenøren er af den overbevisning at 40

48 vibrationsstamperen er i stand til at komprimere befæstelsen, selvom der er underminering under asfaltkanten. Resultatet af målingen efter arbejdet må dokumentere om vibrationsstamperen har de evner som entreprenøren påstår Vejret Ledningsarbejdet blev udført på en dag hvor vejret bød på let regn og slud som til tider blev afløst af tørvejr. Under ledningsarbejdet blev der ikke foretaget foranstaltninger overfor vejret, hvilket kan have indflydelse på retableringens kvalitet. Som det ses på figur 6.16 nedenfor er der vand i ledningsgraven, dette skyldes at vand fra vejoverfladen løb til ledningsgraven. Der var kun vand i det viste område af ledningsgraven. Figur Vand i ledningsgraven Vandet i ledningsgraven gjorde det vanskeligt at foretage en optimal komprimering af ledningsgraven, eftersom det ikke var muligt at benytte vibrationsstamperen i området hvor der var vand. Under de første fyldninger af ledningsgraven virkede materialerne levende og efter de første komprimeringer var ledningsgraven meget eftergivende overfor belastning. Efter udlægning og komprimering af de opgravede materialer er den umiddelbare forventning at komprimeringen på ledningsgraven er svækket pga. de opblødte materialer. Området som var præget af vand blev blot komprimeret 2 gange til trods for at projektgruppen havde krævet korrekt komprimering jf. forskrifterne. Komprimering blev foretaget hhv. efter sidste udlægning af befæstelsesmateriale og efter udlægning af knust asfalt som afretning. Den øvrige ledningsgrav blev komprimeret 3 gange i tilfyldningszonen og 3 gange i befæstelseszonen, se afsnit 6.1. Derfor må det forventes at der ikke er en tilfredsstillende komprimering i området som var præget af vand, se figur Det kan ikke eftervises af den udførte måling, da vandet primært var mellem kantstenen og den inderste måleserie. 41

49 I ovenstående situation burde der være etableret en form for dæmning omkring ledningsgraven for at forhindre vand fra vejoverfladen i at løbe til ledningsgraven, samtidig burde de opgravede materialer være tildækket således de ikke blev opblødte. Hvis skaden er sket bør det overvejes at udskyde arbejdet indtil vandet i ledningsgraven er drænet væk, men det er både tidskrævende og til gene for trafikanterne og vurderes ikke som en mulighed i praksis. Herudover kan det diskuteres om det fra Hjørring Kommunes side tillades at udføre ledningsarbejder under vejrforhold som ovenstående. 6.4 Måleresultat efter ledningsarbejdet Efter gennemgangen af problemstillingerne forventes det at bæreevnen i ledningsgraven er svækket i kanten, eftersom der ikke var etableret fri banket og anlæg. Derudover forventes at entreprenørens løft af asfalten vil medvirke til en yderligere forringelse. Komprimeringen blev i store træk udført efter retningslinjerne i Ledningspakken, men ikke desto mindre forventes det at bæreevnen er forringet, primært pga. de opblødte materialer og vand i ledningsgraven. Efter kontrolmålingen er udført kan følgende resultat præsenteres, se figur Endvidere henvises til bilag B, hvorpå ledningsgraven og målepunkternes placering er illustreret. Figur Måleresultat for afsluttende kontrolmåling 42

50 Figur 6.17 viser at forventningerne vedr. svækket bæreevne ved kanterne er en realitet. Den største svækkelse er målt i hjørnet, hvor entreprenøren løftede asfaltkanten med rendegraveren. Generelt er bæreevnen svækket ved alle ledningsgravens kanter set i forhold til målingen før ledningsarbejdet. Med hensyn til komprimeringen har resultatet vist sig bedre end forventet. Der er opnået en forholdsvis jævn komprimering, dog er bæreevnen stadig faldende mod kantstenen. Den faldende bæreevne kan skyldes de opblødte materialer, som i større grad var placeret inde mod kantstenen. Slutresultatet for komprimeringen kan vise sig at være repræsentativt for den øvrige del af vejen, idet måleresultaterne inde på ledningsgraven sammenlignes med målepunkt 9 i alle serier, se figur Sammenligningen skyldes at disse punkter anses som de mest repræsentative for den øvrige vej, idet de er placeret længst fra ledningsgraven. Figur 6.18 viser afvigelserne af bæreevnen for den afsluttende kontrolmåling i forhold til den indledende bæreevnemåling udført før ledningsarbejdet, se afsnit 6.2. At punkterne ud for nr. 9 er forholdsvis uberørte bekræftes ligeledes af figuren, eftersom afvigelsen i alle punkter er under 10 %. Figur Kontrolmålingens afvigelse i forhold til den indledende bæreevnemåling På ledningsgraven ses at målepunkterne tættest på kantstenen, som er markeret med farven mørkeblå, har en markant afvigelse i positiv retning. E-værdien er altså blevet styrket, set i forhold til situationen før ledningsarbejdet. Afvigelsen anses som en forbedring af vejen, eftersom bæreevnen var betydeligt svækket pga. den defekte vejbrønd før ledningsarbejdet. 43

51 Derimod betragtes de røde målepunkter som yderst negative, da de udgør en markant svækkelse af vejen, samtidig er de unødvendigt forårsaget af entreprenøren. Figuren bekræfter endvidere at bæreevnen generelt er svækket over 10 % ved alle kanter. 44

52 7. Brug af minifaldlodsudstyr Kapitlet omhandler brugen af minifaldlodsudstyr, fra den daglige anvendelse til hvilke overvejelser Hjørring Kommune bør overveje i forbindelse med kontrolmålinger med minifaldlodsudstyr. 7.1 Minifaldlodsudstyr i anvendelse Som nævnt i rapporten er minifaldlodsudstyret let at transportere i forhold til andre alternative måleredskaber, hvilket gør anvendelsen hurtig og fleksibel. Udstyret kan sammenpakkes i en kuffert hvorpå der er monteret hjul, så det ikke er nødvendigt at løfte udstyret over længere distancer. Derved udsættes de udførende medarbejdere ikke for tunge løft efter at udstyret er løftet ud af bilen. For at undgå arbejdsskader og lign. bør der være 2 personer når kufferten skal løftes ind og ud af køretøjet. I tilfælde hvor kun 1 medarbejder skal foretage målinger bør udstyret udtages af kufferten i enkeltdele og samles på lokaliteten. Under selve målingen med minifaldlod skal der udføres ca. 8 løft på det 10 kg tunge lod pr. målepunkt, hvorfor det bør overvejes hvorvidt Hjørring Kommune bør tilknytte en ergoterapeut til at instruere medarbejderne i korrekt løfteteknik. Det er ikke selve vægten i sig selv, men i højere grad antallet af gentagelser af samme bevægelse der kan give arbejdsskader, hvorfor det er vigtigt at komme disse skader i forkøbet. Den medfølgende PDA som bruges sammen med minifaldlodsudstyret anvender lithium ion batteri, mens der anvendes AA-batterier i minifallodet. Det er ikke uvæsentligt da måleren er strømkrævende, hvilket medfører at måleren bruger 2 sæt AA-batterier af 4 stk. pr. måledag. Derfor er det en fordel hvis der anvendes opladelige batterier således at der altid kan forefindes opladede batterier, heraf kræves det at målingerne planlægges. Batteriet i PDA en kan uden problemer holde strøm en hel dag. Vejret kan også have indflydelse på planlægningen af målingerne, da fugtigt vejr kan give problemer med afretningssandet. Problemet opstår ved at det afretningssand der udlægges før målingen suger alt overfladevandet fra belægningen, hvorfor sandet klumper og derved bliver det svært at opnå en god kontaktflade. 45

53 Figur 7.1. Eksempel på god kontaktflade for minifaldloddet Erfaret ud fra udførte målinger er kontaktfladen den største fejlkilde ved faldlodsmålinger, målinger kan have markante udsving hvis ikke der er opnået en god kontaktflade og af den grund er det vigtigt at afretningssandet ikke bliver for fugtigt. Afretningssandet kan i sig selv udgøre en anden fejlkilde, det er vigtigt at sandet er i en god kvalitet og har gode egenskaber i form af at det kan pakkes tæt. En tredje fejlkilde er situationen hvor der måles i en samling af 2 forskellige belægninger som ikke nødvendigvis er i niveau. Her kan målingerne igen have markante udsving, hvis ikke sandet har kunnet udjævne niveauforskellen. Den eksakte betydning af afretningssandets kvalitet dokumenteres ikke i dette projekt, men kan undersøges nærmere i et selvstændigt studie. 46

54 8. Minifaldlodsudstyr i Hjørring Kommune Efter udførelse af bæreevnemålinger med minifaldloddet står det fast, at udstyret kan anvendes af Hjørring Kommune til at lokalisere dårligt udført entreprenørarbejde. Ikke desto mindre er det et faktum, at det ikke umiddelbart kan dokumentere årsagen i de tilfælde hvor der måles en for høj bæreevne på ledningsgravene. I de tilfælde skal der bruges yderligere oplysninger evt. i form af boreprøver. I så fald at Hjørring Kommune ønsker at Ledningspakkens retningslinjer vedr. asfalttykkelse skal overholdes, kan de efterfølgende påpege de høje bæreevner på ledningsgravene til ledningsejerne. Hvis bæreevnen findes for lav kan minifaldlodsudstyret dokumentere det og derved give en indikation om at den pågældende entreprenør ikke har udført komprimeringen korrekt. At minifaldlodsudstyret kan bruges er ikke alt, for landets kommuner er i årene presset økonomisk, og det gælder også for Hjørring Kommune. Dermed skal der også være et økonomisk incitament for at investere kr. i minifaldlodsudstyr. Minifaldloddet kan for Hjørring Kommune have flere anvendelsesmuligheder, idet det kan anvendes ved byggemodninger og andre vejudlæg hvor der skal dimensioneres en vejbefæstelse. I den nuværende situation opererer Hjørring Kommune med en standard opbygning ved deres veje. Den er lavet på den sikre side, hvor der sandsynligvis anvendes mere bundsikring og stabilt grus end nødvendigt. Her kunne minifaldloddet være anvendt og derved sikre at vejbefæstelsen tilpasses underbunden på den pågældende lokalitet. Af den grund kunne der være flere incitamenter for at investere i minifaldloddet, men i næste afsnit afgrænses til at se på hvordan Hjørring Kommune kan anvende minifaldlodsudstyret i forbindelse med kontrol af ledningsarbejder. 8.1 Ny praksis for eftersyn Som før nævnt i rapporten er der 4 vejformænd der fører tilsyn med ledningsarbejder i Hjørring Kommune. Yderligere er der tilknyttet 2 medarbejdere som hjælper med tilsynene, hvorimod der kun er tilknyttet én administrativ medarbejder. Der håndteres årligt ca opgravninger, og det tilstræbes at alle efterses og kontrolleres ved tilsyn. I stedet for at køre tilsyn på alle opgravninger foreslås det i stedet at kontrollen rettes mere specifikt mod de ledningsejere og entreprenører der giver problemer. Det har hidtil ikke været muligt, idet hverken den administrative medarbejder eller tilsynsfolkene ved hvilke operatører der oftest giver problemer. Ved at anvende minifaldlodsudstyret kan ledningsgravene udmåles og resultaterne kan føres i en journal, som kan danne grundlag for et kontrolniveau. Det er med andre ord ikke nødvendigt at 47

55 føre det samme tilsyn ved alle ledningsejere og entreprenører, det vigtige er blot at der en sammenhæng mellem kontrolniveauet og måleresultaterne foretaget på de pågældendes ledningsarbejder. Der lægges op til mere dataføring, mere viden om de pågældende entreprenører og derved kan Hjørring Kommune effektivisere og målrette deres kontrol mod dårlige retableringer. Årsagen til ændringsforslaget begrundes med, at det tager ca. 3 timer at kontrollere en ledningsgrav med minifaldlodsudstyr, derfor anses det ikke rentabelt at gennemmåle alle opgravninger. Hvordan Hjørring Kommune skal sammensætte deres kontrolniveauer beskrives ikke i dette projekt, men det foreslås at minifaldloddet kan anvendes i en slags skærpet kontrol. Dermed kan minifaldloddet være et redskab til at dokumentere arbejdets kvalitet, og derved medvirke til at operatører kan flyttes op eller ned i kontrolniveau. Overgangen til den nye praksis bør være glidende, da det kan være risikabelt at undlade tilsyn før der er tiltro til at arbejdet udføres korrekt. Efter gentagende tilsyn uden anmærkninger kan tilsynene neddrosles til periodiske stikprøvekontroller for den pågældende operatør. Denne overgang bør være gældende både for alm. tilsyn ved ledningsarbejder og ligeledes kontrolmålingerne med minifaldlodsudstyr. Minifaldloddet vil sandsynligvis tilføre Hjørring Kommune mere respekt som vejmyndighed. Det forventes at minifaldslodsudstyret vil have en præventiv virkning. Ledningsejere og entreprenører vil i givet fald fokusere mere på opgaven, idet de risikerer en skærpet kontrol hvis ikke arbejdet udføres korrekt. Eksemplet ved Bymosevej i Hirtshals hvor asfalten blev skåret tilbage da der blev udført kontrol vha. minifaldlodsudstyr i nærheden, indikerer at nogle entreprenører ved at de udfører et dårligt arbejde. Årsagen til at arbejdet ikke udføres tilfredsstillende kan skyldes at ledningsejere og vejmyndighed ikke kontrollerer arbejdet tilstrækkeligt. Ved indførelse af den nye praksis bør der ligeledes ske ændringer ved sammensætningen af personalet. Det vurderes at opgaven med ledningsarbejder generelt kræver mere opmærksomhed. Opgaven bør ikke løses af folk der samtidigt har andre presserende opgaver, der bør afsættes tid til at få lavet et tilstrækkeligt datamateriale. Det foreslås at der ansættes en administrativ medarbejder som skal varetage opgaven, vedkommende kan få assistance fra den nuværende medarbejder til målinger hvor 2 personer er påkrævet. Tilsynsfolkene bør fritages fra opgaven, så de kan fokusere på deres andre opgaver og tilsynene skal fremover foretages af den nye administrative medarbejder. Med ændringen bliver opgaven samlet til 2 medarbejdere og der undgås tidskrævende korrespondance mellem administration og tilsynsfolk. En anden grund til at der ønskes en ekstra administrativ medarbejder er at Hjørring Kommune har brug for at øge deres kendskab til Ledningspakken og andre regler for området, og på den måde være mere på forkant med problemstillingerne. 48

56 I efterfølgende afsnit ses der på økonomien, da ændringen gerne skulle sikre en mere effektiv kontrol, men samtidigt også kunne bære investeringen i minifaldlodsudstyr til kr. 8.2 Økonomiske perspektiver Den væsentligste årsag til at indføre minifaldlodsudstyret og derved køre en mere målrettet kontrol af ledningsarbejder, er at undgå de afledte omkostninger fra dårligt udført ledningsarbejde. Nogle af de afledte omkostninger som findes i forbindelse med dårligt udført ledningsarbejder er som følgende. Tab af vejkapital Administration og sagsbehandling af klager fra borgere Udgifter til løbende reparationer Det er alle værdier der er svære at sætte kroner og øre på, men det anslås at tab af vejkapital vil udgøre den største post, da et ledningsarbejde altid vil være en svækkelse af vejen uanset om arbejdet er udført korrekt. Hvor meget omkostningen årligt løber op i udregnes ikke i dette projekt, ligesom der heller ikke gives et bud på hvor meget ekstra administration der skal bruges på at håndtere klager fra borgere. Derimod gives et bud på hvor store årlige udgifter der er forbundet med løbende reparationer, idet tallene fra de udførte målinger kan anvendes som reference. Her nævnes indledningsvis at udregningen ikke kan anvendes kommercielt, idet der ikke forefindes et tilstrækkeligt datagrundlag, men blot er lavet for at antyde at problemstillingen bør tages alvorligt. Målingerne viste at 3 ud af 8 ledningsgrave er retableret med et tilfredsstillende resultat, hvilket giver en fejlprocent på 63 %. Derved er der risiko for at der overgår reparationsomkostninger til Hjørring Kommune ved 63 % af ledningsgravene, givet at skaderne ikke opdages ved et garantieftersyn. Antallet af årlige reparationer er 410 stk. hvilket er 63 % af 650 opgravninger. For at bestemme en pris pr. reparation antages at en reparation vil bestå af en bassinfræsning med et overlæg på 200 mm, hvorefter der udlægges et nyt slidlag i niveau med den øvrige kørebane. Prisen for bassinfræsning og udlægning af ny asfalt anslås til 200 kr. pr. m 2. Efter de 8 lokaliteter, hvor der er foretaget måling med minifaldloddet, anslås at der skal fræses ca. 10 m 2 i gennemsnit pr. reparation. De årlige omkostninger vedr. reparationer af ledningsarbejder kan for Hjørring Kommune anslås til. 49

57 De årlige reparationsomkostninger indikerer at kvaliteten af garantieftersyn ikke er uvæsentlig, for hvis garantieftersynene udføres korrekt er det ledningsejerne der skal betale for entreprenørernes fejl. Det vurderes at både de almindelige tilsyn, men også garantieftersynene, vil blive forbedret ved den nye praksis, idet der er færre personer tilknyttet opgaven. Dette vil formentlig øge ekspertisen ved eftersynene, dernæst vil minifaldloddet medvirke til at der lettere kan indsamles data til journaler om de udførende entreprenører, derved kan indsatsen målrettes. Den nye administrative medarbejder finansieres i forslaget igennem at omkostningen til tilsynsfolkene flyttes til den nye medarbejder. I den forbindelse er følgende faktura indhentet [Hjørring Kommune, 2011] Tilsyn med opgravninger i første halvår Betegnelse Antal Enhedspris I alt A-2000 Specielarbejder 442,25 TIM 283, ,75 kr. A-2009 Teamleder 201,00 TIM 357, ,00 kr. A-2011 Teamleder 100 % 1,00 TIM 552,00 552,00 kr. A-6003 Varevogne 644,25 TIM 45, ,25 kr. Total ,00 kr. Idet den årlige omkostning ønskes tages den dobbelte værdi, dermed anses opgravningerne for at være ligeligt fordelt henover året. Samlet set opgøres omkostningen vedr. kontrol af ledningsarbejder for 2011 til kr. Ovenstående beløb frigøres ved at administrationen overtager tilsynsarbejdet fra tilsynsfolkene. Beløbet sammenholdt med den mulige besparelse i de afledte omkostninger vedr. ledningsarbejder, danner grundlag for ansættelse af den nye medarbejder. 8.3 Indkøring af minifaldlodsudstyr Afsnittet er et forslag til hvorledes Hjørring Kommune implementerer minifaldlodsudstyr i deres kontrol af ledningsarbejde. Ved indkøring af minifaldlodsudstyr vil det være naturligt at måle en række ledningsgrave for at fastlægge et skadesbillede. Dette er foretaget gennem dette projektforløb, hvilket indikerer et væsentligt antal dårlige retableringer. I og med denne undersøgelse er foretaget anbefales Hjørring Kommune at springe den del over. Årsagen hertil er at yderligere målinger stadig ikke kan dokumentere fejlene i retableringerne uden at have kendskab til udførelsen af ledningsarbejdet. I stedet bør Hjørring Kommune opbygge et datagrundlag ved at udføre øvelsen fra kapitel 6. Her observeres et ledningsarbejde, hvor arbejdets udførelse dokumenteres evt. med billeder. 50

58 Efterfølgende måles ledningsgraven med minifaldlodsudstyr og resultatet sammenholdes med den observerede udførelsesmetode. Herigennem opnås kendskab til problempunkter, og konsekvensen kan evt. dokumenteres af minifaldlodsmålingen. Når det rette datagrundlag er indsamlet bør Hjørring Kommune indkalde til ledningsejermøde, hvor problemstillingerne præsenteres. Ved mødet kan Hjørring Kommune fremlægge deres resultater og ligeledes påpege hvilke retningslinjer der skal følges. Derudover kan Hjørring Kommune evt. præsentere de opstillede kontrolniveauer, for derved at informere om at kontrollen på de enkelte ledningsejere bliver skærpet ved registrering af dårlige retableringer. Den skærpede kontrol kunne evt. være en øget tilsynsmængde eller større krav gennem billeddokumentation og lign. Minifaldloddets rolle i tilsynsarbejdet bør være størst i opstartsfasen, hvor datagrundlaget opbygges. I den fase vil det ligeledes være hensigtsmæssigt at udføre en række eksperimentelle forsøg, som kan dokumentere i hvilken grad svækket bæreevne i samlinger kan henføres til manglende fri banket og anlæg. I den forbindelse bør det undersøges hvorvidt en opskæring af asfalten, uden efterfølgende gravning, vil medføre en svækkelse af bæreevnen. Forsøgene kan give Hjørring Kommune en bedre argumentation overfor ledningsejere og entreprenører. Senere i tilsynsarbejdet kan brugen af minifaldloddet neddrosles, eftersom det forventes at entreprenørerne har hævet niveauet for kvaliteten af retableringerne. Efter neddroslingen kan minifaldloddet anvendes i stikprøvekontroller, hvilket medfører en synliggørelse af udstyret, som vurderes at have en positiv indvirkning på entreprenørernes arbejde. Vurderingen begrundes med projektgruppens iagttagelser fra Bymosevej 21, se afsnit Synliggørelsen af minifaldloddet kan formentlig modvirke at entreprenørerne slækker på kvaliteten og dermed opretholdes det forventede højere niveau for kvaliteten af retableringerne. Når den nye praksis for tilsyn af ledningsarbejder med minifaldlod er implementeret i Hjørring Kommune, vurderes at minifaldloddets rolle i højere grad vil være præventiv frem for kontrollerende Måletidspunkt Afsnittet omhandler en række tidspunkter for udførelse af minifaldlodsmålinger i forbindelse med kontrol af ledningsarbejder. Måletidspunktet kan afhænge af entreprenørens kontrolniveau. En løsning kunne være at udføre en måling i forbindelse med færdigmelding af ledningsarbejdet. Løsningen vil være anvendelig i det skærpede kontrolniveau, da det vil være fordelagtigt at få klarlagt arbejdets kvalitet inden entreprenøren udfører flere arbejder. En anden mulighed vil være at benytte minifaldloddet ved et garantieftersyn 1-2 år efter udførelse af ledningsarbejdet. Når ledningsgraven er 1 år gammel er mulige sætninger og lign. fremkommet 51

59 og asfalten har opnået sin fulde styrke. Ved denne løsning kan der ligeledes noteres synlige skader på ledningsgraven, som kan påtales til ledningsejeren. Denne kontrol kan anvendes generelt for alle entreprenører uanset kontrolniveau. En tredje mulighed er at vælge en afgrænset måleperiode, hvor en række udvalgte ledningsgrave måles. Fordelen ved denne løsning er at måleperioden kan tilpasses vejrforholdene. Denne løsning kan anvendes som en intensiv stikprøvekontrol, hvilket vil give en indikation om den generelle kvalitet af retableringerne er op- eller nedadgående. Det foreslås at Hjørring Kommune anvender en kombination af ovenstående 3 måletidspunkter, for at opnå et godt kontrolniveau på opgravningerne i kommunen. Årsagen til forslaget skyldes at entreprenørerne er inddelt i forskellige kontrolniveauer, som kræver mere eller mindre opmærksomhed. På baggrund af projektgruppens erfaringer jf. afsnit 7.1 anbefales at målingerne så vidt muligt udføres i tørvejr, for at opnå de bedste måleresultater. 52

60 9. Konklusion Udfærdigelse af rapporten giver mulighed for at besvare de 3 spørgsmål som blev opstillet i problemformuleringen. Efter anvendelse af minifaldlodsudstyr vurderes at udstyret kan bruges til at lokalisere eventuelle variationer i bæreevnen henover en ledningsgrav. For at kunne henvise variationerne i bæreevnen til dårligt udført ledningsarbejde, er det nødvendigt at have kendskab til udførelsesmetoden for det pågældende ledningsarbejde. For at resultatet af en faldlodsmåling kan anvendes som dokumentation overfor en graveaktør, påkræves at det pågældende ledningsarbejde er observeret løbende i udførelsesfasen. Yderligere dokumentation kan evt. indhentes ved at udføre en række eksperimentelle forsøg, som dokumenterer at eventuelle brud på retningslinjerne i Ledningspakken kan henføres til måleresultaterne. I Ledningspakken er opstillet en række retningslinjer, hvor en overholdelse er tilsigtet, at give en korrekt retablering. Gennem projektgruppens observation af et ledningsarbejde, vurderes at ikke alle retningslinjer jf. Ledningspakken, bør tildeles lige stor betydning. Af de udførte målinger vurderes, at en overholdelse af retningslinjerne vedr. fri banket, anlæg og komprimering i ledningsgraven er vigtig for at opnå en god retablering. Et overordnet problem vedr. retningslinjerne i Ledningspakken, er at flere entreprenører ikke tildeler retningslinjerne den påkrævede respekt. Derfor udfører entreprenørerne ofte ledningsarbejderne på baggrund af deres egen erfaring. Vurderingen foretages på baggrund af samtale med entreprenører, samt observation af ledningsarbejder. I rapporten foreslås at Hjørring Kommune ændrer deres praksis for kontrol af ledningsarbejder. Ændringen består i at tilsynene målrettes mod de entreprenører der ikke udfører et tilfredsstillende arbejde, frem for at kontrollere samtlige ledningsarbejder. I den forbindelse kan minifaldlodsudstyr anvendes til at indikere hvilke entreprenører som kræver mere eller mindre kontrol. Indikationen kan udspringe af et datagrundlag som kan opbygges vha. observation af ledningsarbejder og efterfølgende kontrolmåling med minifaldlod. Eftersom det forventes at retableringernes kvalitet forbedres, kan minifaldloddets rolle muligvis ændres fra kontrollerende til præventiv senere i forløbet. Det forventes at den præventive effekt kan opretholdes vha. løbende stikprøvekontroller. Ved implementering af minifaldlodsudstyr foreslås endvidere, at der tilknyttes en ny administrativ medarbejder, som hovedsageligt skal beskæftige sig med ledningsarbejder. Herved vurderes at Hjørring Kommunes kendskab til Ledningspakken øges og derigennem kan kontrollen af ledningsarbejder tildeles mere fokus. 53

61 54

62 10. Litteraturliste Hjørring Kommune, Oplysninger fra Hjørring Kommune, Vejloven, LBK nr. 1048: Bekendtgørelse om lov om offentlige veje, November 2011 GIS, Hjørring Kommunes hjemmeside Kortmateriale, dato: 15/12/11 SAMKOM,2008. SAMKOMS notat: Resultater af bæreevnemålinger hen over retablerede ledningsgrave dato: 13/12/11 DVT, nr.4/1997. Dansk Vejtidsskrift nr Flemming Berg & Leif Larsen. Ledningsarbejde i vejareal forholdet mellem vejbestyrelser og forsyningsselskaber. DVT, nr.4/2004. Dansk Vejtidsskrift nr Flemming Berg. Ledningspakken en status. DS 475,1993. DS 475. Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Dansk Standard, 1. udgave Grontmij, Præsentation om minifaldlod ved Poul-Erik Jakobsen. Grontmij, _til_kortlægning_og_kontrol_af.pdf - dato: 15/12/11 DSD, Den Store Danske, vedr. Poissons forhold, tik_og_styrkel%c3%a6re/poissons_forhold - dato: 21/12/11 Hildebrand, Gregers Hildebrand. Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode. %20ny%20pr%C3%B8vningsmetode%20-%20Gregers%20Hildebrand.pdf dato: 23/1/12 Boregruppen, Boregruppen, dato: 2/1/12 Stuhr Jørgensen Anders Stuhr Jørgensen. Danmarks Tekniske Institut. ftp://artekftp.byg.dtu.dk/rapporter/2005/05-05%20gr%f8nlandske%20veje%20og%20landingsbaners%20b%e6reevne/gr%f8nlandske%20veje s%20og%20landingsbaners%20b%e6reevne.pdf - dato: 23/1/12 Hildebrand & Baltzer, Gregers Hildebrand & Susanne Baltzer. Statisk pladebelastning, faldlod og minifaldlod. ISBN: Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut,