Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag

Transkript

1 Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer, såvel ved nyanlæg som ved belægningsvedligeholdelse Anvendelsesområder: Motorveje og motortrafikveje Hovedlandeveje Landeveje Kommuneveje Cykel og gangstier Fortove Parkeringspladser Lufthavne; start og rullebaner Havne og industripladser Gulve i industrihaller Anvendelsesfordele: Gode funktionsegenskaber Fremstilles i en række produktvarianter Vedligeholdelsesvenlige belægningstyper God belægningsøkonomi Kan genbruges Anvendelsesbegrænsninger: Indbygning af tynde AB og PAslidlag bør foretages på profilrigtigt og velafrettet underlag Pulverasfaltslidlag bør som hovedregel ikke indbygges på tungtbelastede veje og pladser Tynde slidlag af asfaltbeton kræver i almindelighed underlag med rimelig god bæreevne for at opnå lang levetid Åbengraderede AB og PAslidlag bør som hovedregel ikke indbygges på vandfølsomme underlag, da disse belægningstyper ikke er vandtætte Er ikke resistente over for megen oliespild Uddrag af Colas Belægningskatalog

2 Afsnit 4.1 Side 2 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbetonslidlag: Fremstilles i åbne og tætte graderingstyper Fremstilles med hårde bitumentyper Anvendes på tungt til middelbelastede færdselsarealer Kendetegnet ved god stabilitet Forstærker vejbefæstelsers bæreevne Pulverasfaltslidlag: Fremstilles i åbne og tætte graderingstyper Fremstillet med bløde bitumentyper Anvendes på let til middelbelastede færdselsarealer Kendetegnet ved moderat stabilitet Følger bevægelser i underlag Produktvarianter AB og PAslidlag kan opdeles i et stort antal produktvarianter. Definition af de enkelte slidlagtyper sker overordnet ud fra kendetegn omkring mineralblandingernes kornkurver og de benyttede bindemiddelhårdheder. Kornkurverne defineres ud fra to karakteristika. Det er henholdsvis den nominelle maksimalkornstørrelse, som angives i mm, og mineralblandingens sigtekurve. Her skelnes normalt mellem to kurveforløb, betegnet h.h.v. tæt gradering og åben gradering. Figur 1 angiver eksempler herpå for stenmaterialer med samme maksimalkornstørrelse. Stenmaterialet større end 2 mm består af vejrbestandige og poleringsresistente mineraler, typisk i helknuste fraktioner. Det kan eksempelvis være klippegranit, bakkesten, søsten eller syntetiske mineraler af typen elektroovnslagger eller lignende. Tilslag af lyse mineraler kan benyttes til at opfylde særlige lystekniske funktionskrav. Hertil kan anvendes lyse klippematerialer, calcineret flint eller syntetiske materialer. Tætgraderede mineralblandinger er karakteriseret ved et jævnt kornkurveforløb med god repræsentation af mineraler i alle fraktioner lige fra fillerstørrelse til maksimalkornstørrelse. Mineralblandinger af denne type anvendes ved fremstilling af relativt tætte belægningsmaterialer. Åbengraderede mineralblandinger er karakteriseret ved et stejlt kurveforløb som følge af et stort indhold af sten i de grove fraktioner. Mineralblandinger af denne type benyttes til fremstilling af grovru og hulrumsrige slidlag. Figur 1. Eksempel på tæt og åben graderingstype Bitumenhårdhed og type kan varieres inden for definerede rammer. ABslidlag fremstilles ud fra penetrationshårdhederne 40/80, 70/100 eller 160/220, og disse kan enten være af typen standardbitumen eller polymermodificeret bitumen, eksempelvis type Colflex. PAslidlag fremstilles ud fra penetrationshårdhederne 250/330 eller 330/430. Der kan enten være tale om stanardbitumen eller polymermodificeret bitumen, eksempelvis Coflex 300 MA.

3 Afsnit 4.1 Side 3 af 5 1. oktober 2002 Produktvalg Asfaltbeton og pulverasfaltslidlag kan på en række betydende funktionsområder betegnes som værende nært beslægtede belægningstyper. Det gælder eksempelvis med hensyn til lystekniske egenskaber, belægningsjævnhed, friktionsegenskaber m.v. Belægningsmaterialernes mekaniske egenskaber afviger dog tydeligt fra hinanden, hvilket bl.a. skyldes anvendelsen af forskellige bindemiddelhårdheder. Valg mellem AB og PAslidlag bør overordnet ske ud fra en vurdering af trafikbelastningen og underlagets beskaffenhed for at sikre optimale funktionsegenskaber af belægningerne. ABslidlag benyttes primært på tung til middelbelastede veje og pladser, hvor underbunden besidder en rimelig god bæreevne. PAslidlag anvendes derimod på let til middelbelastede veje, pladser og stier. Krav til underbundens bæreevne er mere lempelig end gældende for ABslidlag. Valg af belægningstykkelse og graderingstype kan foretages ud fra vejledningen i tabel 1, medens valg af bindemiddelhårdhed kan foretages ud fra vejledningen i tabel 2. AB, type t Benyttes på tungt til middelbelastede færdselsarealer, hvor der er behov for god belægningstæthed til beskyttelse af underlag. Virker forstærkende på vejbefæstelsers bæreevne ved indbygning i rimelige lagtykkelser. Kendetegne ved en relativ fin overfladetekstur og god friksion. Bindemiddelvalget er typisk 70/100. På tungtbelastede veje kan alternativt vælges Colflex 85 MA. Valg af B60 bør kun ske ved indbygning af tykke lag, medens valg af B180 bør begrænses til veje med en årsdøgntrafik mindre en AB, type å Benyttes især på arealer, hvor der er behov for stor belægningsstabilitet. Virker forstærkende på befæstelsers bæreevne ved indbygning i rimelige lagtykkelser. Bør ikke anvendes på underlag med ringe bæreevne. Anbefales ikke til cykel og gangarealer. Kendetegnet ved grovru overflade, høj friktion og vangennemtrængelighed. Forårsager begrænset vandsprøjt og moderat dækstøj ved trafikering i våd tilstand. Bindemiddelvalgte vil typisk være 70/100, medens 40/60 kan vælges til pladser med høje statiske belastninger.

4 Afsnit 4.1 Side 4 af 5 1. oktober 2002 PA, type t Benyttes på let til middelbelastede veje og pladser, hvor et relativt tyndt slidlag skal kunne følge bevægelser i underlaget. Er ikke egnet ved tung og sporkørende trafik samt ved høje punktbelastninger. Kendetegnet ved en relativ fin overfladetekstur, middelgod frikiton samt mindre belægningstæthed end gældende for ABtyper. På middeltrafikerede veje vælges ofte 250/330 bitumen, og på lettrafikerede veje kan vælges penetrationshårdhed svarende til 330/430. PA, type å Benyttes især på middeltrafikerede veje med god bæreevne samt på pladser med middelstore punkttrykbelastninger. Anbefales ikke til cykel og gangarealer. Belægningstypens kendetegn er som beskrevet for AB type å. Bindemiddelvalget vil typisk være 250/330, men 330/430 kan vælges ved let trafik. Tabel 1. Vejledende intervaller for lagtykkelser i kg/m 2 for AB og PAslidlag Pulverasfalt Asfaltbeton Tætgraderet Åbengraderet Tætgraderet Åbengraderet 4t 6t 8t 11t 16t 6å 8å 11å 16å 6t 8t 11t 16t 6å 8å 11å 16å Produktblad Kørebaner: Årsdøgnstrafik (ÅDT) > Cykel og gangstier Fortorve Pladser: Personbiler Lastbiler Containere og lign Lufthavne

5 Afsnit 4.1 Side 5 af 5 1. oktober 2002 Bitumenvalg For at opnår optimale funktionsegenskaber og lange belægningslevetider hos såvel AB gom PAslidlag spiller valget af bitumenhårdhed og type en væsentlig rolle. Bindemiddelvalg bør træffes under hensyntagen til eksempelvis trafikbelastningens størrelse og karakter, underlagets beskaffenhed, den valgte belægningslagtykkelse, udlægningsforholdene herunder bl.a. indbygningsmetode og vejrforhold Tabel 2. Vejledning til valg af bitumen, AB og PAslidlag Kørebaner: Årsdøgntrafik (ÅDT) Asfaltbeton Pulverasfalt Tætgraderet Åbengraderet Tætgraderet Åbengraderet Større end mindre end 800 Cykel og gangstier Fortove Pladser: Personbiler Lastbiler Containere o.lign. B40/60, B70/100, C85 B70/100, C85 B70/100, C85 B70/100, B40/60, B70/100 B40/60 B40/60, B70/100, C85, B70/100, C85 B70/100, B70/100, B70/100, B70/100, B40/60, B70/100, C85, C300, B330/430 Nøgle: 40/60 angiver standardbitumen af penetrationstype C85 angiver polymermodificeret bitumen af typen Colflex N med en penetration på 85. C300 angiver polymermodificeret bitumen af typen Colflex N med en penetration på 300. (, C300), C300), B330/430, B330/430