Kanderød Bæk - Forprojekt

Transkript

1 Returadresse: Køge Kommune, Natur og Miljø Torvet 1, 4600 Køge Kanderød Bæk - Forprojekt Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Natur og Miljø Strækningen st til st på Kanderød Bæk i Køge Kommune og fortsættelsen Gammelsøbækken st. 0 til st i Stevns Kommune, er udpeget til restaurering i Vandplan for Køge Bugt. Strækningerne lever ikke op til deres naturmålsætning, et faunaindeks (DVFI) på 5. Idéerne i forprojektet blev samlet ved en gennemgang af vandløbet i november 2013, hvor blandt andet en vandløbskonsulent fra rådgivningsfirmaet Niras deltog. Projektets 4 delstrækninger er vist på kortet. Beskrivelsen af de tiltag som foreslås, starter med strækning 4 og går opstrøms mod strækning 1. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Anja Eberhardt Direkte tlf natmil@koege.dk Side 1 / 11

2 Projektet i Gammelsøbækken, Stevns Kommune, strækning 4 og 3 Projektstrækning 4 Gammelsøbækken st til Almindebro i st. 1200: Problemstilling. Vandløbet er overbredt i bunden ved almindelige, lave vandføringer på omkring halvdelen af strækningen. En kontrolopmåling fra 2007 viser, at der er 0,2-1,0 meter overbredde omkring stationerne 417, 684, 781, 918 og 1191, hvilket indikerer at der er plads til stenmaterialerne indenfor regulativmæssig bredde. Se bilag 2. Det betyder, at vandet løber langsomt og uden variation i vandhastigheden, hvilket giver et biologisk set meget ensformigt vandløb. Rent hydraulisk betyder det, at vandløbet aflejrer sand og blade jævnt i hele vandløbets bredde. Bredvegetationen bestod af stivstænglede urter, som stor nælde og den meget udbredte lungeurt, begge holder meget dårligt på brinkerne, som flere steder er skredet ned. Med jævne mellemrum er der klatter med vandplanten vandstjerne eller blade, der virkede som strømkoncentratorer. Vanddybden var lav, omkring cm. De nedskridende brinker kunne der gøres noget ved, hvis de blev slået og i sået græs. Hegn må meget gerne fjernes ned til vandløbet for at få bekæmpet de stivstænglede urter. Side 2/11

3 Hvis man indsnævrer vandløbet ved at udlægge (sten)materiale vil vandhastigheden øges, der vil komme en strømrende med større vandhastighed, som vil rense sig selv for sand, og som vil fremstå med småsten og grus i bunden. Således vil drænene få adgang til denne frie strømrende, selvom der aflejres materiale andre steder i vandløbstværsnittet, hvor vandet løber langsommere. Afledningen sikres derved bedre. Flere sten vil kunne gøre vandløbet til opholdssted for havørreder og andre fisk. Foto ca. st på Gammelsøbækken, nov Man ser hvordan vandet har placeret bladbunker, så de virker som strømkoncentratorer. Således er der skabt en strømrende karakteriseret ved lyst sand, hvor aflejringer er skyllet bort. Samme virkning vil udlægning af et stenmix i bunden af vandløbet have. Tiltag st til Almindebro i st Der kan udlægges stenmix for at indsnævre vandløbet til den regulativmæssige bundbredde, som er 1,25 m, anlæg 1:1. En ny kontrolopmåling i 2014 vil dokumentere, i hvor høj grad dette er tilfældet i dag. Der udlægges større sten på cm, som fisk kan skjule sig bag, og et stenmix af 20 % nøddesten, mm, 60 % singels mm og 20 % paksten mm, som fylder op i profilet og samtidig er et substrat, som vandløbsinsekter og andre organismer kan sidde på. Side 3/11

4 Materialemængder. 1 skjulesten pr. meter (i alt 60 m 3 sten). Stenmix udlægges med 0,5 m 3 for hver meter (i alt 40 m 3 ). Kampesten kan udlægges, hvis der er nogen i området, som doneres projektet. Der udlægges ikke flere sten end at regulativet overholdes. Der graves høller under kraftige trærødder for at skabe opholdssteder for havørred, som er på vej igennem skovstrækningen, et høl pr. 100 meter. Vandløbsmyndigheden tager ansvaret for oprydning af træer, hvor der er gravet høl under, ved stormfald. De forskellige materialer udlægges med overvejelse fra tilsynet af, hvordan vandet kommer til at løbe, så elementerne spiller sammen. Det er muligt at grene hober sig op og bliver til spærringer for havørred, men vi så ikke nogen rigtige spærringer, dog giver den lave vanddybde ringe muligheder for fisk til at springe over forhindringer. Der er behov for at vandløbet gennemgås en gang årligt i november for spærringer. Denne hensigt vil indgå når regulativerne revideres efter restaureringen. Projektstrækning 3 Gammelsøbækken st Problemstilling. Strækningen blev ikke gennemgået. Strækningen skønnes til at blive mere kær- /blødbundsagtigt samt sværere tilgængelig. Tiltag. Ingen Materialemængder. Ingen. Side 4/11

5 Projektstrækning 2 og 1 af Kanderød Bæk i Køge Kommune: Projektstrækning 2 Kanderød Bæk st Problemstilling. I forhold til den besigtigede strækning på Gammelsøbækken, fremstod denne strækning med en lille smule mere variation. Brinken var bevokset med urter, der ikke holder særligt godt på jorden. Også her er vandløbet overbredt i forhold til vandføringen og derfor lidt stillestående. Jf. kontrolopmålingen 2013 aflejres der mudder på strækningen. Det er efterfølgende oprenset. Vandløbs profilet kan indeholde store mængder vand, idet en vintermedian maksimums vandføring (som pr. definition er den største vandføring som forekommer hvert andet år) højst fylder 2/3 af profilet. Regulativet beskriver en 0,6 m bundbredde og 1,9 m bredde over brinkfoden, som er 0, 2 m høj. Der er generelt bredere øverst i profilet, end regulativet foreskriver. Overbredden kan aflæses på tværprofilerne i bilag 3. Det betyder, at man godt kan lægge stenmaterialer ud med henblik på at indsnævre profilet, for at øge vandhastigheden på de nederste 0,5 m, og beholde den regulativmæssige vandføringsevne i profilet ved høj vandstand. Ved lav vandføring vil der derimod blive mindre plads til vand nederst i profilet og dermed højere vandhastighed. Den pågældende stenudlægning forudsætter at der kan vedtages et tillægsregulativ som regulerer strækningen til det foreslåede smallere dimension ved bunden. Vallø Stift, som er lodsejer på strækningen, er modstander af en sådan regulering. Materialemængder: 1 skjulesten pr. meter (i alt 10 m 3 sten). Stenmix udlægges med 0,5 m 3 for hver meter (i alt 10 m 3 ). Side 5/11

6 Kontrolopmålingen i Kanderød Bæk skulle oprenses på de farvede strækninger I station 4770 etableres sandfang nedstrøms engen og inden vandløbet taber fald ind gennem kærområdet beliggende nedstrøms, hvor Kanderød Bæk bliver til Gammelsøbæk. Strækning 2: Kanderød Bæk St st Problemstilling. Kedelig strækning nogenlunde af karakter som Gammelsøbækkens strækning 4. Den pågældende stenudlægning forudsætter at der kan vedtages et tillægsregulativ som regulerer strækningen til det foreslåede smallere dimension ved bunden. Vallø Stift, som er lodsejer på strækningen, er modstander af en sådan regulering. Tiltag. Der udlægges skjulesten og stenmix som beskrevet på strækning 4. Regulativet ændres som beskrevet under Tiltag st Side 6/11

7 Materialemængder. 1 skjulesten pr. meter (i alt 15 m 3 sten). Stenmix udlægges med 0,5 m 3 for hver meter (i alt 12 m 3 ). Strækning 2: Kanderød Bæk st (Kanderødvej) til st Problemstilling. Sandfanget i station 3950 var fyldt selvom det blev tømt 1 måned tidligere i oktober Det løber i skovbrynet og har noget lysindfald. Der er overbredt ift. vandføringen og der aflejres mudder (ved kontrolopmåling 2010 plus 2013). Aflejringerne skyldes sandsynligvis at sandfanget i st er for lille. Brinken er jf. nedenfor viste gamle foto (nov. 2012) bevokset med høje urter, og derfor er brinken ustabil og kan brinken ikke bruges til at indsnævre profilet. Tiltag. Køge Kommune vil bekoste at sandfanget gøres meget større ved at grave det bredere, som en oval, og uddybe det. Det er en forudsætning at der kan træffes aftale med lodsejer om at denne udbringer det opgravede materiale. Sandfanget skal være 3 meter bredt, 1 meter dybere og vandbremsende kampestens kant ved udløb. Der udlægges skjulesten, stenmix og graves høller, som beskrevet på strækning 4. Materialemængder. 1 variationsskabende sten pr. meter (i alt 7 m 3 sten). Stenmix udlægges med 0,5 m 3 for hver meter (i alt 5 m 3 ). Kanderød bæk, st. ca. 4200, november Grøde og blade virker som strømkoncentrator. Aflejring af slam på strækningen både ved kontrolopmåling i 2010 og Side 7/11

8 Projektstrækning 1 Kanderød Bæk st Problemstilling. Strækningen er i regulativet beskrevet som vedligeholdelsesfri bortset for en gennemgang for grene og nedfaldne skrænter. Der er et gennemsnitligt fald på 3,3 promille. Der er sand som aflejres på strækningen, men hvor variationer i bundbredden gør at der er mere fart på vandet, kvitteres med fast, gruset bund med islæt af småsten. Kanderød Bæk st. 3600, nov Vedligeholdelsesfri strækning uden fast bundbredde i regulativet. Bundbredden matcher generelt vandføringen. På denne strækning er der aldrig aflejringer af mudder men sand forekommer. Egnet til gydebanker. Tiltag. Der var jævnt hen egnede steder til at udlægge gydebanker på denne strækning, således at der udlægges ca. 10 gydebanker á 5-10 meters længde og 25 cm tykkelse på de 600 meter. Der graves 20 cm af, hvor gydebankerne lægges og materialet lægges op ad siderne på gydebankerne, så der skabes indsnævringer i bundbredden ud for gydebankerne, der giver bedre flow over bankerne. Der graves høller / midlertidige sandfang under større træer for hver ca. 50 meter, for at skabe gode standpladser til havørreder. Høllerne skabes ved at fjerne en skovlfuld bund i en halv meters dybde. Opgravet materiale fra høller deponeres i kanterne af vandløbet for indsnævring af vandløbsprofilet, hvis det har et højt indhold af grus/sten. Er det overvejende sand/mudder, deponeres materialet i et maksimalt 15 cm tykt lag mindst 2 m fra kronekanten i vandløbet. Nogle af høllerne graves ekstra Side 8/11

9 store, de vil fungere som midlertidige sandfang. Høller og gydebanker afsættes med pinde til entreprenøren på en måde, så det skaber et naturligt flow, som matcher de naturlige eksisterende små sving. Der udlægges skjulesten som det er beskrevet på strækning 4. Den pågældende stenudlægning forudsætter at der kan vedtages et tillægsregulativ som regulerer strækningen (den er dog sat som vedligeholdelsesfri i regulativet) til det foreslåede smallere dimension ved bunden. Anders Madsen, som er lodsejer på strækningen, er modstander af en sådan regulering. Kanderød bæk ca. st. 3350, nov Her giver det mening at lægge materialer ud til forbedring eller etablering af gydebanker. Side 9/11

10 Strækning 1: Kanderød Bæk st st Opstrøms st har strækningen mindre fald, der bliver plads til en enkelt gydebanke her. Materialer. 1 skjulesten pr meter (i alt 20 m 3 ). Gydegrus udlægges med en blanding af 75 % nøddesten og 25 % singels (i alt 20 m 3 ). Det er afgørende for at de udlagte gydebanker kan fungere, at sand fremover holdes væk fra strækningen. Der etableres et sandfang lige umiddelbart opstrøms starten af strækningen i st Det er en forudsætning at der kan træffes aftale om en adgangsvej, f.eks. langs grantræerne på matr. nr. 1c og 2f. Alle sandfang bliver på kommunens regning, jf. Naturstyrelsens regler. Det vil blive drøftet med lodsejer, om der kan træffes aftale med om at denne udbringer det opgravede materiale. Sandfanget v/ Vordingborgvej i st. 2380, opstrøms projektstrækningen, skal af Køge Kommune forlænges til den oprindeligt planlagte længde på 10 meter, og det skal sikres, at det tømmes hyppigt nok. Vedlagte bilag Bilag 1. Lodsejeroversigt. Bilag 2. Kontrolopmåling Gammelsøbækken, st (sendes på mail på opfordring) Bilag 3. Kontrolopmåling Kanderød Bæk, st (sendes på mail på opfordring) Side 10/11

11 Berørte lodsejere på strækningerne og deres holdning til forprojektet Berørte lodsejere på strækning 1 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlav Holdning til projektet Tommy Frits Anderseby Kanderødvej Ture- 1c, Kanderød By, Sædder For Claus Krohn Olsen Kanderødvej Tureby 3b Kanderød By, Sædder - Nicolai Schrøder Kanderødvej Tureby 4a Kanderød By, Sædder - Anders Karlshøj Madseby Kanderødvej Ture- 2a Kanderød By, Sædder Forbeholden Inge-Lise Hansen Skovvænget Køge 3c Kanderød By, Sædder - Benny Vilhelm Paaske Vordingborgvej 4682 Tureby 1g, 1l Kanderød By, S Bjarne Møller Hansen Kongebrovej Tureby 3f Kanderød By, Sædder Forbeholden Berørte lodsejere på strækning 2 Navn Adresse Postnr. og by Matr. nr. og ejerlaug Holdning til projektet VALLØ STIFT Slotsgade Køge 7 Kanderød By, Sædder Forbeholden Claus Krohn Olsen Kanderødvej Tureby 3b Kanderød By, Sædder - Nicolai Schrøder Kanderødvej Tureby 4a Kanderød By, Sædder - Berørte lodsejere på strækning 3 Postnr. og by Navn Adresse Matr. nr. og ejerlaug Bregentved Godkontor, Christian George Peter Koldinghus 4690 Has- Moltke Allé 1 lev 1a Kanderødhuset, Vråby - 1a, 1b, 2a, 2b Almindevænge, VALLØ STIFT Slotsgade Køge Enderslev - Henning Juul Pedersen 4652 Hår- 15a, Enderslev by, En- Dyndledsvej 19 lev derslev Hårlev 15c, 14a Enderslev by, Karsten Jensen Dyndledsvej 17 Enderslev - Berørte lodsejere på strækning 4 Holdning til projektet Navn Adresse Postnr. og by VALLØ STIFT Slotsgade Køge 4652 Hårlev Ebbe Jørgensen Dyndledsvej 19 Matr. nr. og ejerlaug 1a, 2b Almindevænge, Enderslev 13a, Enderslev by, Enderslev Holdning til projektet Forbeholden Forbeholden Side 11/11