Miljøgodkendelse. af udbringningsarealer Fangelvej Broby

Transkript

1 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer Fangelvej Broby 16 Denne godkendelse er givet til: CVR-nr Jack Foged Holding Aps Fangelvej 98, 5672 Broby. Miljøgodkendelsen gives efter 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles godkendelse til at udbringe husdyrgødning på 84,6 ha. Godkendelsens vilkår ligger inden for rammerne af bekendtgørelser, vejledninger o. lign. udgivet af Miljøministeriet. Godkendelsesdato: 26. februar 2015

2 Indhold Miljøgodkendelse... 3 Datablad... 3 Afgørelse... 4 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen... 5 Vilkår for miljøgodkendelsen... 5 Andre regler... 6 Retsbeskyttelse... 6 Klagevejledning... 6 Modtagere af kopi af afgørelsen... 7 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke-teknisk resumé Offentlighed Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Forurening og gener fra bedriftens arealer Bedriftens arealer Drift af arealerne Gødningshåndtering Påvirkning af naturområder med ammoniak Påvirkning af overfladevand Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik (BAT) Relevant lovgivning m.v Kortbilag Bilag 2: Høringssvar fra Svendborg Kommune

3 Miljøgodkendelse Datablad Ansøger, ejer og kontaktperson Jack Foged Holding ApS Fangelvej Broby Tlf Bedriftens adresse Fangelvej Broby Ejendomsnummer CVR-nummer E-post: Godkendelsen omfatter Tilsynsmyndighed Udbringning af husdyrgødning svarende til 106,0 dyreenheder på et areal på 84,6 ha. Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøafdelingen Teknik Mellemgade Faaborg Tlf E-post: 3

4 Afgørelse Faaborg-Midtfyn Kommune godkender hermed udbringning af husdyrgødning på 84,6 ha landbrugsjord, der drives under bedriften CVR-nr , Jack Foged Holding ApS, Fangelvej 98, 5672 Broby. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften. Miljøgodkendelsen gives efter 16 i lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade Faaborg Tlf Fax teknik@fmk.dk Ansøger fik 25. august 2014 miljøgodkendelse til at udbringe husdyrgødning på 38,8 ha. Nærværende godkendelse erstatter godkendelsen af 25. august 2014, der ophæves med denne afgørelse. Faaborg-Midtfyn Kommune giver godkendelsen, da kommunen på baggrund af gældende lovgivning, Miljøstyrelsens vejledninger og beregningerne i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem vurderer, at - ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - projektet ikke forringer bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. - drift af arealerne i øvrigt kan ske uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne Sagsid P Kontakt Ida Persson Dir. tlf idges@fmk.dk Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at de gældende regler på området og godkendelsens vilkår overholdes. Forudsætningerne for miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmaterialet, jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 1 af 19. november 2014 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, kan dette medføre, at godkendelsen helt eller delvist bortfalder. Godkendelsesdato: 26. februar 2015 Venlig hilsen Olav Bojesen Afdelingsleder Ida Persson Biolog Afgørelsen annonceres på den 26. februar 2015 Klagefristen udløber den 26. marts 2015 Søgsmålsfristen udløber den 26. august 2015 Første revurdering påbegyndes senest 2023 Åbningstid Mandag 10:00-15:30 Tirsdag 10:00-14:00 Onsdag LUKKET Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 4

5 Ikrafttræden og bortfald af miljøgodkendelsen Godkendelsens vilkår gælder fra det førstkommende hele planår efter godkendelsesdatoen, dog tidligst fra det planår, hvor godkendelsen er taget i brug. Godkendelsen regnes for at være taget i brug på det tidspunkt, hvor der modtages husdyrgødning fra en husdyrproduktion, der er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, og hvor husdyrbrugets tilladelse eller godkendelse er taget i brug. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår. 1. Udbringningsarealer Inden for bedriftens ejede og forpagtede arealer må der udelukkende udbringes husdyrgødning på de 84,6 ha udbringningsarealer, der er indtegnet på kortbilag 1. Nye udbringningsarealer må først tages i brug, når de er anmeldt til og accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 2. Maksimal udbringning af organisk gødning På bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer må der inden for et planår udbringes husdyrgødning i form af svinegylle svarende til maksimalt 1,25 dyreenheder/ha og 106,0 dyreenheder i alt samt maksimalt 33,7 kg fosfor/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning, herunder spildevandsslam. 3. Ændring af gødningstype Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkåret om maksimal udbringning af organisk gødning, skal dette anmeldes til tilsynsmyndigheden. Ændringen kan ske inden for rammerne af denne godkendelse, hvis det ikke vil medføre en øget kvælstofudvaskning og ikke på andre områder giver en væsentligt øget miljøpåvirkning. Der må ikke udbringes andre typer organisk gødning, inden det er accepteret skriftligt af tilsynsmyndigheden. 4. Udbringning af husdyrgødning Inden for 10 m fra A- og B-målsatte moser og overdrev (se kortbilag 1) skal flydende husdyrgødning nedfældes eller forsures. 5. Efterafgrøder / reduceret kvælstofnorm Ansøger kan vælge mellem nedenstående løsninger med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne. 1) Efterafgrøder Der skal hvert år udlægges et areal med efterafgrøder svarende til minimum 4,0 % af bedriftens efterafgrødegrundlag (ud over det generelle krav om efterafgrøder). Ekstra efterafgrøder skal følge de samme krav, som der er til de lovpligtige efterafgrøder, hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning, og de kan erstattes af alternative virkemidler efter de samme regler. De ekstra efterafgrøder må ikke erstattes af 100 % vinterafgrøder. Kravet om ekstra efterafgrøder skal (om muligt) skrives ind i det årlige gødningsregnskab. 2) Reduceret kvælstofnorm Udbringningsarealernes samlede kvælstofkvote skal reduceres med minimum 3,0 % i forhold til Plantedirektoratets normtal. Reduktion af kvælstofudvaskningen kan evt. gennemføres som en kombination af ovenstående tiltag eller på anden måde, hvis det forudgående dokumenteres over for kommunen gennem beregninger i eller tilsvarende, at dette ikke vil resultere i en større kvælstofudvaskning, end der er ved en af de nævnte muligheder. 5

6 Hvis der inden for et planår maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,02 dyreenheder/ha, er der ikke særlige krav om ekstra efterafgrøder eller reduceret kvælstofnorm. 6. Dokumentation for arealanvendelse Der skal altid foreligge dokumentation for, at de udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne er i overensstemmelse med vilkårene i denne godkendelse. Dette skal være i form af markog gødningsplaner, indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen eller lignende, gældende forpagtningsaftaler samt skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning. Dokumentationen skal opbevares for de fem seneste planår, skal kunne forevises ved tilsyn og skal indsendes til kommunen på forlangende. 7. Ændringer af ejerforhold Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Faaborg-Midtfyn Kommune senest en måned efter ændringen. Andre regler Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Ændring af udbringningsarealer Udskiftning af bedriftens udbringningsarealer skal anmeldes til kommunen, jf. 25 og 26 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen; bek. nr af 8. december 2014). Ændringer skal anmeldes til Faaborg-Midtfyn Kommune inden planårets begyndelse den 1. august. Nye arealer kan erstatte arealer i denne godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Kommunen skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret dem. Anmeldelse skal udarbejdes og indsendes til kommunen via eller på et andet digitalt system, der opfylder kravene, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 6, stk. 5. Miljøuheld Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand skal virksomheden straks alarmere alarmcentralen på tlf Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin eller kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens miljøafdeling kontaktes telefonisk i åbningstiden (tlf ). Ved tvivlstilfælde skal virksomheden kontakte alarmcentralen på tlf Retsbeskyttelse Denne miljøgodkendelse er ikke omfattet af reglerne om 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 i husdyrloven. Kommunen kan meddele påbud efter 39 i husdyrloven, hvis udbringning af husdyrgødning medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening eller en nærliggende risiko for dette. Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal ske efter 8 år. Kommunen tager initiativ til dette ved at sende et oplæg til indehaveren af godkendelsen om kommunens foreløbige overvejelser om revurderingen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel, væsentlig interesse i sagen samt forskellige foreninger og organisationer (jf. kapitel 7 i husdyrloven). Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på 6

7 og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen og i visse andre tilfælde. For mere information, se Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er blevet offentligt annonceret. Vi giver ansøger besked, hvis afgørelsen påklages. Senest tre uger efter klagefristens udløb videresender vi klagen til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vore bemærkninger til sagen og klagepunkterne. Vore bemærkninger sendes også til klagesagens parter. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Hvis afgørelsen udnyttes i klageperioden, eller mens en eventuel klage behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, sker dette på ansøgers egen regning og risiko. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, afgørelsen har været offentligt annonceret. Modtagere af kopi af afgørelsen Jack Foged Holding ApS, Fangelvej 98, 5672 Broby. E-post: faktura@jack-foged.dk Centrovice / Mette L. Baadegaard. E-post: mlb@centrovice.dk Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup. E-post: tisselhave@hotmail.com Svendborg Kommune. E-post: kulturogplan@svendborg.dk Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg-Midtfyn v/lisbeth Ravn. E-post: lisbethsamsoravn@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: jkt@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk Det Økologiske Råd. E-post: husdyr@ecocouncil.dk 7

8 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering danner grundlag for de vilkår, der meddeles i godkendelsen. Udgangspunktet for den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er ansøgningen om miljøgodkendelse, der er indsendt gennem Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, skemanummer , version 1 af 19. november 2014 med tilhørende bilag, samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vurderingerne skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser det ansøgte projekt vil kunne forventes at have på omgivelserne. Desuden skal den belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder husdyrlovens 1 krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 1. Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Jack Foged Holding ApS, Fangelvej 98, 5672 Broby, har ansøgt om miljøgodkendelse af udbringningsarealer, der drives under CVR-nr Miljøgodkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften. Der er søgt om godkendelse til at udbringe husdyrgødning fra 106,00 dyreenheder på 84,6 ha ejet/forpagtet areal (svarende til 1,25 dyreenheder/ha). Størstedelen af arealerne ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune (78,14 ha). Mark nr (6,46 ha) ligger i Svendborg Kommune, der derfor er blevet hørt i sagen. Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at modtage husdyrgødning fra Klarningvej 4, der drives af Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup, CVR-nr Klarningvej 4 er omfattet af en miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11. Der kræves miljøgodkendelse af alle de arealer, hvor der udbringes husdyrgødning fra husdyrbruget, og udbringning af husdyrgødning vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Ansøger søgte i 2014 miljøgodkendelse til at modtage og udbringe husdyrgødning svarende til 54,0 DE på 38,8 ha, og godkendelsen til dette blev meddelt 25. august Da ansøger siden har opkøbt ekstra jord, er der nu søgt om godkendelse til at udbringe mere husdyrgødning på et større areal. Nærværende godkendelse erstatter godkendelsen af 25. august Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune gennem Miljøstyrelsens itansøgningssystem, første gang den 19. november Ansøgningen har skemanummer i it-ansøgningssystemet. Faaborg-Midtfyn Kommune har afgjort sagen på baggrund af den sidst indsendte version af ansøgningen, version 1 af 19. november It-ansøgningssystemet har foretaget en række beregninger af miljøpåvirkningerne fra bedriftens arealer. Disse beregninger har sammen med ansøgningens øvrige oplysninger udgjort grundlaget for kommunens miljøvurdering og afgørelse. 1.2 Ikke-teknisk resumé Husdyrgødningen udbringes på i alt 84,6 ha ejede/forpagtede arealer. Der udbringes husdyrgødning svarende til op mod 1,25 dyreenheder/ha. For at reducere kvælstofudvaskningen fra arealerne etableres 4,0 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav. Alternativt reduceres kvælstofgødskningen med 3,0 % eller der nedbringes maksimalt husdyrgødning svarende til 1,02 DE/ha. Kvælstofudvaskningen er beregnet til 53,5 kg kvælstof/ha/år. 1 Bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 8

9 Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse af udbringningsarealerne, der drives under CVR-nr (Jack Foged Holding ApS). Kommunen vurderer, at når godkendelsens vilkår overholdes, - har ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. - kan udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne, ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. - forringer projektet ikke bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller skader levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 1.3 Offentlighed Faaborg-Midtfyn Kommune har vurderet, at det i denne sag ikke har været relevant at gennemføre partshøring. Ansøger ejer samtlige arealer, der omfattes af godkendelsen, der udbringes ikke husdyrgødning på nitratfølsomme indvindingsområder i indvindingsoplandet til vandværker, og Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at sagen er af underordnet betydning for naboer. 30. januar 2015: Svendborg Kommune er blevet hørt vedrørende mark nr Følgende høringssvar er modtaget (hele høringssvaret findes som bilag 2): Svendborg Kommune har vurderet det ansøgte udbringningsareal og kan godkende udbringningen af husdyrgødning på det pågældende areal som ansøgt. 20. februar 2015: Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger. Ansøgers konsulent havde ingen bemærkninger til udkastet. 2. Grundforhold 2.1 Ansøger og ejerforhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte godkendelse er rettet mod den korrekte juridiske enhed. Virksomhed, der driver arealerne, ifølge NaturErhvervstyrelsens register over støtteansøgere: CVR-nr , Jack Foged Holding ApS Virksomhedens navn og adresse ifølge CVR: Jack Foged Holding Aps, Fangelvej 98, 5672 Broby Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer ud fra ovenstående oplysninger, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. Faaborg-Midtfyn Kommune stiller følgende vilkår vedrørende ændring af ejerforhold med henblik på at sikre, at kommunen ved, hvem der kan kontaktes vedrørende driften af arealerne: Ændringer af, hvem der ejer eller er ansvarlig for bedriften, skal meddeles Faaborg-Midtfyn Kommune senest en måned efter ændringen. 2.2 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang Husdyrbrug med en tilladelse eller godkendelse efter husdyrloven må ikke afsætte husdyrgødning til markarealer hos tredjemand, hvis dette kan påvirke miljøet væsentligt (jf. husdyrlovens 26), medmindre arealerne er godkendt efter 16 i husdyrloven. I denne sag kræves miljøgodkendelse, da der ønskes at modtage husdyrgødning fra husdyrbruget Klarningvej 4, der er omfattet af en miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11. Jack Foged Holding ApS skal have en godkendelse efter husdyrlovens 16. Godkendelsen skal omfatte alle de arealer, der drives under bedriften (CVR-nr ). 9

10 3. Forurening og gener fra bedriftens arealer 3.1 Bedriftens arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Ud af bedriftens ejede og forpagtede arealer er der søgt om godkendelse af i alt 84,6 ha til udbringning af husdyrgødning. Størstedelen af arealet (78,14 ha) ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mark nr (6,46 ha) ligger i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på mark 22-0 kan godkendes som ansøgt. En oversigt over de ejede og forpagtede udbringningsarealer fremgår af tabel 3.1 samt kortbilag 1. Tabel 3.1. Diverse oplysninger om de ejede og forpagtede arealer (areal, dræn- og vandingsforhold, jordbundstype, sædskifte/referencesædskifte, placering inden for nitrat- og fosforklasser samt grundvandsfølsomme (nitratfølsomme) områder). Navn Areal (ha) Drænet JBtype Vandet Sædskifte Ref. Sædskifte Nitratklasse (ha) Fosforklasse (ha) Grundvand (ha) 1-0 8,12 Nej JB4 Nej S4 S4 8, , ,34 Nej JB4 Nej S4 S4 2, ,55 0 6, ,56 Nej JB4 Nej S4 S ,56 0 0, ,97 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,52 0 4, ,13 Nej JB4 Nej S4 S ,13 0 3, ,79 Nej JB4 Nej S4 S ,79 0 0, ,57 Nej JB4 Nej S4 S ,57 0 5, ,51 Nej JB4 Nej S4 S ,51 0 0, ,82 Nej JB4 Nej S4 S ,82 0 5, ,82 Nej JB4 Nej S4 S ,82 0 0, ,46 Nej JB4 Nej S4 S ,46 0 6, ,35 Ja JB6 Nej S2 S2 3, , ,93 0 0, ,74 Ja JB6 Nej S2 S2 2, , ,07 Ja JB6 Nej S2 S2 16, , , ,40 Nej JB4 Nej S4 S4 4, ,02 0 4, ,94 Nej JB4 Nej S4 S4 0, ,87 0 3, Total 84,59 38, , ,11 0 0,42 19,07 I ansøgningen er det oplyst, at 51,43 ha af udbringningsarealerne består af lerblandet sandjord (JB 4), mens 33,16 ha er sandblandet lerjord (JB 6), hvilket stemmer overens med kortet over jordbundstyper fra Dansk Jordbrugsforskning 2. Det oplyses desuden, at kun mark nr. 2-0, 4-0 og 4-3 er drænede, og at ingen marker vandes. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat regler vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer med hensyn til overfladeafstrømning (f.eks. skrånende marker langs vandløb eller søer). Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer på den baggrund, at der i forbindelse med miljøgodkendelser ikke er behov for en særlig vurdering og særlige vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning på risikoarealer (jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. marts 2013 i sag NMK ). 3.2 Drift af arealerne Ansøger har ønsket at kunne vælge mellem flere forskellige tiltag med henblik på at begrænse nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne. Drift af arealerne vil ske på en af følgende måder: 1) Der udbringes maksimalt 1,25 DE/ha. Der udlægges 4,0 % ekstra efterafgrøder ud over den lovpligtige andel. 2) Der udbringes maksimalt 1,25 DE/ha. Kvælstoftilførslen nedsættes 3,0 % i forhold til normtallene. 3) Der udbringes maksimalt 1,02 DE/ha. Herudover ingen særlige miljøtiltag. It-ansøgningssystemet beregner kvælstofudvaskning og fosforfraførsel ud fra referencesædskiftet for den pågældende bedrift (medmindre der er valgt et specifikt sædskifte i ansøgningen). Referencesædskiftet 2 Kortværket over jordbundstyper kan ses på under Jordbund. 10

11 afhænger bl.a. af bedriftstype (kvæg-, svine- eller plantebrug) og jordbundsforhold (sandjord eller lerjord). Data for de forskellige sædskifter, herunder udvaskningsindeks, fremgår af notatet Standardsædskifter og referencesædskifter 3 fra Miljøministeriet. Fosforfraførslen afhænger ud over af sædskiftet af jordtype, samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes 4. Der stilles vilkår om, at arealerne drives i overensstemmelse med en af de beskrevne løsninger. 3.3 Gødningshåndtering Der søges om at modtage husdyrgødning fra én anden bedrift svarende til i alt 106,0 dyreenheder. Det samlede gødningsregnskab for ansøgt drift fremgår af tabel 3.2. Husdyrgødningen modtages fra Klarningvej 4, der drives af Gitte og Jens Erik Hansen (CVR-nr ). Tabel 3.2. Gødningsregnskab for den samlede bedrift i ansøgt drift. Gødningstype Kvælstof Fosfor Dyreenheder Tilført gødningsmængde - CVR-nr , Gitte og Jens Erik Hansen, Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup Svinegylle kg kg 106,0 DE Udbragt på bedriften i alt kg kg 106,0 DE I nudrift er der i it-ansøgningen ikke anført udbringning af husdyrgødning. 3.4 Påvirkning af naturområder med ammoniak Udbringning af husdyrgødning i nærheden af naturområder kan belaste disse med luftbåren ammoniak. Ammoniaktabet ved udbringning af husdyrgødning afhænger af flere forskellige faktorer, herunder typen af husdyrgødning, udbringningsmetode, afgrøder på marken og vejrforhold i forbindelse med udbringningen. Normalt regner man med, at 9-10 % af gødningens kvælstofindhold fordamper som ammoniak i forbindelse med udbringningen. Retsgrundlag Udbringning af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Heri er der blandt andet krav om, at udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og på marker med fodergræs skal ske ved nedfældning. I selve husdyrloven er der ikke direkte lagt op til, at kommunen i forbindelse med tilladelser og godkendelser skal vurdere belastningen med ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Dog skal kommunen i henhold til husdyrloven sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af naturområder, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. Desuden kan der ved administration af husdyrloven ikke kan gives tilladelse eller godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge levesteder for dyre- eller plantearter, der er optaget på bilag IV i Habitatdirektivet, jf. 11 i habitatbekendtgørelsen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til husdyrloven skal kommunen vurdere, om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning kan medføre en væsentlig påvirkning af naturområder. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis 5 er der som udgangspunkt ikke risiko for tilstandsændringer af naturområder (der kan være levesteder for bilag IV-arter) som følge af markdriften. Efter nævnets vurdering 3 Standardsædskifter og referencesædskifter. Notat fra Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 8. februar Fosforbortførsel med afgrøder i Standardsædskifter. Notat. Finn P. Vinther, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. 5 Se f.eks. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 31. januar 2013 i sag NMK

12 kan der dog forekomme situationer, hvor ændringer i markdriften medfører, at der er risiko for tilstandsændringer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis markdriften ændres fra gødskning med kunstgødning til gødskning med husdyrgødning, eller hvis mængden af udbragt husdyrgødning forøges. Naturområder nær udbringningsarealerne Nedenfor er opsummeret de internationale naturbeskyttelsesområder samt A- og B-målsatte moser og overdrev (jf. Kommuneplan 2013), der ligger mindre end 100 m fra udbringningsarealerne. Naturområderne fremgår også af kortbilag 1. Internationale naturbeskyttelsesområder Mark nr og 20-0 støder stort set op til det internationale naturbeskyttelsesområde Skove og søer syd for Brahetrolleborg (habitatområde H104 og fuglebeskyttelsesområde F74). Der er ikke registreret naturtyper, der udgør en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, inden for 200 m fra udbringningsarealerne. Andre ammoniakfølsomme naturområder Flere af markerne (4-0, 12-0, 17-0, 18-0, 19-0, 20-0 og 21,0) støder op til et A-målsat moseområde (4-0, 12-0, 18-0, 19-0, 20-0 og 21--0), og mark nr støder op til et A-målsat overdrev. Moseområdet består ifølge data fra en besigtigelse i 2010 af aske/ellesump. Overdrevet består ifølge data fra besigtigelse i 2010 af surt overdrev. Mark nr. 1-0, 4-0, 4-3, 10-0, 13-0, 15-0, 17-0 og 22-0 støder op til potentielt ammoniakfølsom skov. Der er ikke konstateret overlap mellem områder, der er registreret som 3-områder af Faaborg-Midtfyn Kommune, og de ansøgte udbringningsarealer. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at det kan være nødvendigt at regulere udbringning af husdyrgødning på arealer, der ligger op til 100 m fra udvalgte, kvælstoffølsomme naturområder. Ud af de naturområder, der er såkaldt kategori 3-natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A, nr. 3, vurderer kommunen, at der skal tages særlige hensyn til højt målsatte (A- og B-målsatte jf. Kommuneplan 2013) moser og overdrev samt stævningsskov. Den nuværende baggrundsbelastning med hensyn til deposition af kvælstof i Faaborg-Midtfyn Kommune er af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, beregnet til 15,1 kg kvælstof/ha/år (gennemsnit for ). Dette er højere end landsgennemsnittet (14,1 kg kvælstof/ha/år). For skov, skovbevoksede moser og andre naturområder med træer og buske kan man gå ud fra, at baggrundsbelastningen af naturområdet er % større end den generelle baggrundsbelastning. Tålegrænsen med hensyn til kvælstoftilførsel for de fleste moser og overdrev er på kg kvælstof/ha/år (dog lavere for højmoser) og for skove på kg kvælstof/ha/år. Det er en del af målsætningen for moser og overdrev, der er A- og B-målsatte i Kommuneplan 2013 for Faaborg-Midtfyn Kommune, at de skal være egnede som levested og spredningskilde for sjældne arter. Målsætningen er blandt andet lavet ud fra oplysninger om aktuelt og tidligere naturindhold. De højt målsatte naturområder formodes at have en tålegrænse, der ligger i den lave ende af de nævnte tålegrænseintervaller, da sjældne arter ofte vil være følsomme over for næringsstoftilførsel. Husdyrgødning, der udbringes nær naturområder, kan give en høj ammoniakpåvirkning af de nærmeste dele af naturområdet. Udbringning af gylle inden for 10 m fra naturområdet (dog 20 m ved kvæggylle) kan ifølge Miljøstyrelsens vejledning give en tilførsel i naturområdet på over 1 kg kvælstof/ha/år. På baggrund af ovenstående vurderer Faaborg-Midtfyn Kommune, at tålegrænsen for de fleste A- og B- målsatte moser og overdrev samt stævningsskove vil være helt eller delvist overskredet alene med den nuværende baggrundsbelastning. Det er kommunens vurdering, at et krav om en zone på 10/20 m omkring naturområdet, hvor flydende husdyrgødning skal nedfældes eller forsures (og på 100 m, hvor fast husdyrgødning skal nedbringes inden for seks timer), vil have begrænsede konsekvenser for landmanden, men det vil kunne nedbringe påvirkningen af naturområdet med ammoniak. 12

13 Faaborg-Midtfyn Kommune stiller derfor følgende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning: Inden for 10 m fra A- og B-målsatte moser og overdrev (se kortbilag 1) skal flydende husdyrgødning nedfældes eller forsures. På kortbilag 1 er angivet de områder, hvor kravet p.t. er aktuelt, hvilket drejer sig om ca. 1,5 km randzone. Vilkåret skal også overholdes for eventuelle nye udbringningsarealer, der støder op til de nævnte naturtyper. 3.5 Påvirkning af overfladevand Udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil kunne påvirke de vandområder (recipienter), som arealerne afvander til. Retsgrundlag Husdyrloven stiller krav vedrørende fosforoverskud og nitratudvaskning, når udbringningsarealerne ligger i oplandet til udvalgte sårbare vandområder. Med hensyn til nitratudvaskning stilles særlige krav i visse dele af oplandene til sårbare vandområder, hvis reduktionspotentialet fra rodzonen til vandområdet er lavt. Med hensyn til fosfor stilles alene særlige krav, når der desuden er tale om lavbundsarealer eller drænet lerjord med fosfortal over 4. De nærmere krav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. De områder, hvor husdyrloven stiller særlige krav med hensyn til nitrat eller fosfor, fremgår af kortværk på Danmarks Arealinformation 6. I henhold til husdyrloven skal kommunen desuden sikre sig, at der ikke sker en påvirkning af omgivelserne, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, herunder i strid med internationale forpligtelser, jf. 19, og kommunen skal tage hensyn til beskyttelse af overfladevand, jf. 23. Kommunen kan på denne baggrund stille yderligere vilkår efter 27 hhv. 29. I henhold til 7 i habitatbekendtgørelsen kan der ikke gives tilladelse til projekter, der i sig selv eller sammen med andre kan skade et Natura 2000-område. Ved EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Waddenzee-dommen) er der fastlagt principper for habitatvurderinger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurdering af et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt, at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt, og at et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning. Ifølge dommen indebærer en konsekvensvurdering, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektet godkendes under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Sagens oplysninger Beskrivelse af recipienter Hele eller dele af mark nr. 1-0, 2-0, 4-0, 4,3, 10-0, 15-0, 12-0 og 13-0 svarende til 38,44 ha udbringningsareal, ligger i oplandet til Nakkebølle Fjord, mens resten af udbringningsarealerne, svarende til 46,16 ha, ligger i oplandet til Seden strand/odense Fjord. 6 Se kortværk over nitratklasser og fosforklasser på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 13

14 Nakkebølle Fjord Oplandet til Nakkebølle Fjord, der er en del af Ringsgård Bassin, er en del af oplandet til Det Sydfynske Øhav. Den centrale del af Det Sydfynske Øhav udgør Natura 2000-område nr. 127 (Ramsarområde R17, habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. I Vandplan for hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav 7 har alle delvandoplande målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er arterne skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander, klokkefrø samt naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med vandplanter, meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er ynglende liste I-arter (rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne og mosehornugle) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, havlit, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Det Sydfynske Øhav er sårbart over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Seden Strand/Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord (habitatområde H98 og fuglebeskyttelsesområde F75). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. I Vandplan for hovedvandopland 1.13 Odense Fjord 8 har både Seden Strand og den ydre del af Odense Fjord målsætningen god økologisk tilstand. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Odense Fjord omfatter arten skæv vindelsnegl og naturtyperne sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund samt egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter ynglende liste I-arter (rørhøg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne) samt store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger og blishøne. 7 Vandplan Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen,

15 Seden Strand/Odense Fjord er sårbar over for tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler. Kvælstof I den aktuelle sag ligger en del af udbringningsarealerne inden for nitratklasse 1-3 (se tabel 3.1). Dette betyder, at enten må der udbringes mindre husdyrgødning, end harmonireglerne giver mulighed for, alternativt skal der gennemføres særlige tiltag for at reducere kvælstofudvaskningen. Den maksimalt tilladte udbringning af husdyrgødning uden særlige tiltag (DE max ) er i it-ansøgningen beregnet til 1,02 DE/ha. Der er ansøgt om udbringning af op til 1,25 DE/ha. Der er derfor valgt tiltag til at begrænse kvælstofudvaskningen (se afsnit 6.2, Drift af arealerne ). Nøgletal vedr. kvælstofudvaskning til overfladevand i ansøgt drift (jf. beregninger fra it-ansøgningssystemet): Maksimal tilladt kvælstofudvaskning (på baggrund af indplacering i nitratklasser): 53,7 kg N/ha/år Kvælstofudvaskning i ansøgt projekt: 53,7 kg N/ha/år Idet kvælstofudvaskningen for det valgte projekt ikke er større end den maksimalt tilladte kvælstofudvaskning, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Var bedriftens arealer drevet som et plantebrug uden udbringning af husdyrgødning, ville kvælstofudvaskningen ifølge it-ansøgningssystemets beregninger være 50,9 kg N/ha/år. Udbringning af husdyrgødning giver dermed i den aktuelle sag anledning til en merudvaskning på 2,8 kg N/ha/år. Den samlede årlige udvaskning af nitrat fra udbringningsarealerne som følge af udbringning af husdyrgødning bliver ca. 237 kg kvælstof (84,6 ha * 2,8 kg N/ha). På baggrund af de kvælstofreduktionspotentialer, der er målt eller beregnet på oplandsniveau (jf. Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer 9 ), og de beregnede udvaskningstal, kan den omtrentlige merudledning af kvælstof (som følge af udbringning af husdyrgødning) til vandområderne beregnes (jf. tabel 6.3): Merudledning = Merudvaskning fra rodzonen (pga. husdyrgødning) x areal x (100 % - reduktionspotentiale) Tabel 6.3. Omtrentlig merudledning af kvælstof til vandområder fra bedriftens udbringningsarealer som følge af udbringning af husdyrgødning, jf. beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem og reduktionspotentialer angivet på Statens kort over kvælstofreduktionspotentialer. Recipient Areal Reduktionspotentiale Udledning pr. år Seden Strand/Odense Fjord via Odense Å 46,2 ha 0-50 % kg kvælstof Nakkebølle Fjord 38,4 ha % kg kvælstof I alt kg kvælstof Fosfor Fosforbalancen på udbringningsarealerne er forskellen mellem fosfor tilført med gødning og fosfor fraført med afgrøderne. Mængden af fosfor, der fraføres med afgrøderne, afhænger af det aktuelle sædskifte, jordbundsforhold samt, hvis der er tale om sandjord, om afgrøderne vandes. Det tilladte fosforoverskud afhænger af, hvilket vandområde, arealerne afvander til, samt drænforhold, jordbundstype og mængden af fosfor udbragt hidtil. Nøgletal vedr. fosforbalancen i ansøgt drift (jf. beregninger fra it-ansøgningssystemet): Fosfor tilført: 33,7 kg P/ha/år Fosfor fraført: 20,6 kg P/ha/år Fosforoverskud: 13,2 kg P/ha/år Maksimalt tilladt fosforoverskud: 13,2 kg P/ha/år 9 Kan findes på Danmarks Arealinformation, under Husdyrgodkendelse. 15

16 Idet det ansøgte fosforoverskud ikke overstiger det maksimalt tilladte fosforoverskud, er husdyrlovens beskyttelsesniveau overholdt. Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering Kvælstof Ifølge beregningerne i it-ansøgningssystemet er husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende kvælstofudvaskning til overfladevand overholdt i den aktuelle sag. I forbindelse med miljøgodkendelser efter husdyrloven skal kommunen desuden vurdere, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. 7 i habitatbekendtgørelsen. I den aktuelle sag ligger udbringningsarealerne i oplandet til Natura 2000-området Seden Strand/Odense Fjord (46,2 ha) og samt i oplandet til Nakkebølle Fjord (38,4 ha), der udgør en del af oplandet til Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav. Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for, hvornår miljøgodkendelser af husdyrbrug kan skade overfladevande pga. nitratudvaskning. Kriteriet for, at et projekt sammen med andre planer og projekter ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, er, at antal dyreenheder i det aktuelle opland, ikke har været stigende siden 1. januar Statsforvaltningen har offentliggjort tal for udviklingen i antallet af dyreenheder i de enkelte kystoplande siden På ansøgningstidspunktet fremgik det af denne opgørelse, at antallet af dyreenheder i oplandet til Seden Strand/Odense Fjord fra 2007 til 2012 var faldet fra til dyreenheder (svarende til et samlet fald ved anvendelse af lineær regression på 13,0 %, forklaringsgrad (r 2 ) = 0,97). I oplandet til Nakkebølle Fjord var antallet af dyreenheder fra 2007 til 2012 faldet fra til dyreenheder, ifølge de oplysninger, der forelå på ansøgningstidspunktet. Odense Kommune har i 2013 meddelt godkendelse til udvidelse af kapaciteten på Fangel Bioenergi. Denne udvidelse er beregnet til at give en merudvaskning på ca. 8,4 ton N/år til Odense Fjord. Faaborg-Midtfyn Kommune har derudover ikke kendskab til andre kilder opstået siden 2007, som har givet anledning til en væsentligt øget nitratudvaskning. Faldet i antal dyreenheder er så stort, at det samlede billede ikke ændres af merpåvirkningen fra udvidelsen af Fangel Bioenergi. Miljøstyrelsens afskæringskriterium er altså opfyldt i denne sag. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at husdyrbruget sammen med andre planer og projekter ikke vil kunne skade Natura 2000-området, da Miljøstyrelsens afskæringskriterium er opfyldt. Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, at et projekt i sig selv ikke kan medføre en skadevirkning på overfladevande, er, at nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Dog skal udvaskningen være mindre end 1 %, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin, og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ifølge tal fra Miljøstyrelsen vil udbringning af husdyrgødning normalt højst kunne bidrage med 20 % af udvaskningen fra dyrkede arealer. For at det ansøgte (udbringningen af husdyrgødning) skal kunne bidrage med over 1 % af den samlede nitratudvaskning til et vandområde, skal det dermed omfatte mere end ca. 5 % af det pågældende opland. Tabel 3.4. Udbringningsarealernes andel af det samlede opland til de berørte vandområder. Recipient Samlet opland Areal i opland Andel af opland Odense Fjord (indre del) ha 46,2 0,05 % Nakkebølle Fjord ha 38,4 0,4 % 10 Se 16

17 De ansøgte udbringningsarealer udgør ikke mere end 5 % af nogen af de berørte oplande, jf. tabel 3.4. Dermed kan projektet i sig selv ikke medføre en skadesvirkning på overfladevande, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Fosfor En fortsat nettotilførsel af fosfor vil på sigt medføre en risiko for, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne afhænger bl.a. af jordens fosfortal. Fosfortallet er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Hvis fosfortallene på udbringningsarealerne er tilstrækkeligt lave, er der dog en begrænset risiko for, at der vil ske udvaskning af fosfor fra arealerne. Ved fosfortal på 2-4 er jordens fosforindhold tilstrækkelig højt til, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre mere fosfor, end der fraføres med planterne. Ved fosfortal over 6 vil der være en kraftigt forøget risiko for udvaskning af fosfor fra arealerne 11. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at det af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen og i husdyrlovens 19 og 23 kan være problematisk at give godkendelse til et projekt, der omfatter et væsentligt fosforoverskud på arealer i oplandet til et vandområde, hvor målsætningen for området ikke er opfyldt på grund af for store tilførsler af næringsstoffer. Den tilgængelige forskningsbaserede viden med hensyn til fosforudvaskning er begrænset, hvorfor der efter vores opfattelse bør udvises forsigtighed med at tillade en overskudstilførsel af fosfor. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor stiller krav vedrørende fosforoverskuddet på drænede lerjorde med høje fosfortal (samt på lavbundsarealer) i oplandene til Natura 2000-vandområder (og visse andre vandområder), der er overbelastede med fosfor. Dermed begrænses risikoen for udvaskning af fosfor til sårbare områder. Natur- og Miljøklagenævnet har i efteråret 2012 fastlagt en praksis vedrørende fosfor. Nævnet finder, at det generelle beskyttelsesniveau suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår gør op med reguleringen af fosforoverskuddet. Vi vurderer i den aktuelle sag, at husdyrlovens beskyttelsesniveau vedrørende fosfor er overholdt, og vi har ikke fundet grundlag for at stille skærpede vilkår. Med hensyn til påvirkning af Natura 2000-områder, hvad angår udvaskning af fosfor, vurderer Faaborg- Midtfyn Kommune, at der ikke er risiko for, at projektet i sig selv eller sammen med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav væsentligt, idet 1) antallet af dyreenheder i de aktuelle oplande er faldende (jf. afsnittet om kvælstof) 2) husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. 3.6 Påvirkning af grundvand Der er ikke søgt om godkendelse af udbringningsarealer, der ligger inden for et udpeget indsatsområde for nitrat eller i et område, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at stille særlige krav i forhold til grundvand, jf. 11 og bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 4. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. 19 i husdyrloven. I ansøgningen er der ikke nogen nærmere redegørelse for anvendelse af BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. 11 Tab af fosfor fra landbrugsjord til vandmiljøet. DJF-rapport. Markbrug nr. 34, oktober

18 I Miljøstyrelsens notater vedrørende vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik står der følgende: For så vidt angår BAT i relation til udbringning af husdyrgødning på arealerne er det Miljøstyrelsens opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er BAT. Miljøstyrelsen har derfor ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for nitratudvaskning og ammoniakemission i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. På denne baggrund er det Faaborg-Midtfyn Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag for at stille særlige vilkår. 5. Relevant lovgivning m.v. I dette afsnit gives en kort oversigt over love og bekendtgørelser m.v., der er særlig relevante i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug og udbringningsarealer. Husdyrloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (og tilhørende vejledning) fastsætter rammerne for behandlingen af ansøgninger om miljøgodkendelse m.v. Dette angår blandt andet hvilke forhold, kommunen skal vurdere, samt beskyttelsesniveauer for de miljøpåvirkninger, der er fra husdyrbruget. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrloven). Lovbekendtgørelse nr af 4. december Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Bek. nr af 8. december Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Version 2.0, digital vejledning, tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside, Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsætter generelle regler for indretningen af husdyrbrug og anvendelse af husdyrgødning. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bek. nr. 853 af 30. juni Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen fastsætter regler for beskyttelse af Natura 2000-områder samt særligt sårbare arter. EF-direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Bek. nr. 408 af 1. maj

19 Kortbilag 1 19

20 Bilag 2: Høringssvar fra Svendborg Kommune 20

21 21

22 22

23 23

24 24