Notat. Baggrundsnotat og ordforklaring. - vedr. vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug og arealer.

Transkript

1 Baggrundsnotat og ordforklaring Notat - vedr. vurdering af ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug og arealer Udarbejdet af: Jacob Sterup & Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: Sagsid.: P Version nr.: 1

2 Ordforklaring Ammoniak: En del af den kvælstof, der findes i husdyrgødning, findes i form af ammoniak. Ammoniak er en gas, og en del kvælstof fra husdyrgødning bliver tabt fra stalde, lagre og marker som ammoniak. Nitrat: I jorden vil kvælstofholdige forbindelser efterhånden blive omdannet til nitrat, der relativt nemt udvaskes til grundvand eller overfladevand. Fosfor: Grundstof, der normalt er begrænsende for algevækst i søer og visse kystområder (fjorde, nor og lignende). Fosfortal: Fosfortallet er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Ved fosfortal på 2-4 er jordens fosforindhold tilstrækkelig højt til, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre mere fosfor, end der fraføres med planterne. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder): Internationalt netværk af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttelsesområderne. Målet med Natura 2000-netværket er at sikre den biologiske diversitet (mangfoldighed) ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for medlemsstaternes europæiske område. EU-habitatområde: Område omfattet af EU's Habitatdirektiv. Områderne er udlagt for at bevare bestemte naturtyper og bestemte dyre- og plantearter. EU-fuglebeskyttelsesområde: Område, som er udpeget til sikring af ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, jf. EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Ramsarområde: Vådområder af international betydning som levested for vandfugle. Områderne er fastlagt i Ramsarkonventionen. 3-områder: Beskyttede naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge, overdrev o.l.). Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage indgreb og ændringer, der kan forringe de beskyttede områders tilstand. I landsplandirektivets naturkvalitetsplan er der opstillet målsætninger for 3-områderne. Områderne er målsat i fire klasser (A-D) på baggrund af aktuelt og potentielt naturindhold. 7-områder: Beskyttede naturtyper, der er omfattet af Husdyrlovens 7 (højmoser, lobeliesøer, større heder (>10 ha) og overdrev (>2,5 ha), alle heder og overdrev inden for internationale naturbeskyttelsesområder samt ammoniakfølsomme søer). I husdyrloven stilles skærpede krav ved etablering og udvidelse af husdyrbrug inden for bufferzoner på henholdsvis 300 og 1000 m fra naturområdet. Desuden er der krav til, at udbringning af flydende husdyr sker ved nedfældning inden for 1000 m fra et 7-område. Anlæg: Stalde og opbevaringsanlæg på et husdyrbrug. Bedrift: Et eller flere anlæg til husdyrproduktion med tilhørende ejede eller forpagtede arealer, der drives under samme CVR-nummer. Sædskifte: Regelmæssig vekslen fra sæson til sæson mellem forskellige afgrøder på samme mark. Naturskov: Naturskov eller biodiversitetsskov er skov, som får lov til at til at ligge urørt hen eller som drives med gamle driftsformer. Det kan være Side 2

3 plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov. Disse skovarealer er så righoldige og sårbare, at der er behov for en særlig beskyttelse. Bedste tilgængelige teknologi (BAT): Best Available Technique. Det er et grundlæggende krav i husdyrloven, at forurenende virksomheder skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik. EU-dokumenter, der beskriver den bedste tilgængelige teknik inden for forskellige brancher bruges som grundlag for godkendelser efter IPPC-direktivet. IPPC-direktivet: Et EU-direktiv vedrørende integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Generelt om de indkomne ansøgninger og beregninger Ansøgninger om godkendelse af husdyrbrug indsendes til kommunen gennem Skov- og Naturstyrelsens it-ansøgningssystem, efterfølgende blot benævnt it-systemet. Konsulenten indtaster oplysninger vedrørende dyrehold, anlæg og arealer i itsystemet. På baggrund af disse giver it-systemet informationer om forskellige miljøbelastninger fra husdyrbruget. Kommunens sagsbehandling sker primært på grundlag af en pdf-fil, der genereres af it-systemet, men der er også mulighed for at gå ind og kigge direkte i it-systemet. Beregninger vedr. kvælstofbalancen på udspredningsarealerne foretages gennem beregningsværktøjet Farm-N, der er udviklet af Danmarks Jordbrugsforskning og er integreret i it-systemet. I pdf-filen leveres oplysninger om nitratudvaskning til overfladevand og grundvand. Supplerende oplysninger vedr. kvælstofbalancen kan findes i Farm-N, som der er adgang til gennem det elektroniske ansøgningsskema. Vurdering af anlæg og arealer Kommunen skal vurdere landbrugenes anlæg og arealer hver for sig. Første gang en ejendom miljøgodkendes, skal bedriftens samlede udspredningsarealer godkendes. Dette omfatter samtlige arealer, der drives under samme CVRnummer. Endvidere skal aftalearealer, hvorpå der afsættes husdyrgødning fra bedriften, vurderes i forbindelse med godkendelsen. Kan aftalearealerne ikke tåle tilførsel af husdyrgødning op til harmonikravet uden særlige miljøtiltag, kan de ikke indgå i godkendelsen, men kræver en selvstændig godkendelse. Med hensyn til arealerne er tanken i husdyrloven, at godkendelse af arealerne skal ske uden at tage hensyn til den hidtidige drift. Uanset om der hidtil har været udbragt husdyrgødning op til harmonikravet eller om der slet ikke har været brugt husdyrgødning på arealerne, er husdyrlovens beskyttelsesniveau lagt således, at der som hovedregel ikke vil være nogen forskel på den anvendelse, som der tillades i en miljøgodkendelse. Husdyrloven og it-systemet er derfor lavet på en sådan måde, at det som udgangspunkt ikke kan lade sig gøre at vurdere forskelle Side 3

4 mellem nudrift og ansøgt drift med hensyn til tab af næringsstoffer fra arealerne. Der skal kun indtastes ét sæt arealer i it-systemet, nemlig arealerne i ansøgt drift. Omfang og beliggenhed af udbringningsarealerne i nudrift skal ikke angives. Hvad angår nitratudvaskningen til grundvand på nitratfølsomme indvindingsområder skal der dog alligevel foretages en vurdering af, om ansøgt drift giver en øget nitratudvaskning. Denne vurdering foretages automatisk i itsystemet. De forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen, er uændrede arealer og et sædskifte i den hidtidige drift, der svarer til referencesædskiftet for den pågældende jordtype og bedriftstype. Ud fra oplysningerne i it-systemet kan man ikke se, om disse forudsætninger er opfyldt i praksis. På samme måde som vurderingen af ændret nitratudvaskning til grundvand automatisk sker i it-systemet, kan det lade sig gøre at finde tal i it-systemet for ændringen i nitratudvaskning til overfladevand. Forudsætningerne for vurderingen er de samme som for grundvand. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder Nogle af de naturområder, der kan blive belastet med næringsstoffer fra et husdyrbrugs anlæg og arealer, kan være udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. I disse tilfælde vil det være nødvendigt med en nærmere vurdering. I henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, 7, skal der foretages en vurdering i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug og godkendelse af arealer til udspredning af husdyrgødning. Det skal vurderes om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis vurderingen viser, at dette kan være tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkning på området. Viser denne vurdering, at projektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Efter EF-domstolens praksis skal der foreligge et fagligt grundlag, så det uden rimelig tvivl kan fastslås, at det internationale naturbeskyttelsesområde ikke skades. Påvirkning af natur fra husdyrbrugets anlæg og arealer Driften af husdyrbruget med tilhørende arealer kan påvirke naturen gennem ammoniaktab fra anlæg og udbringning af husdyrgødning samt gennem udvaskning af nitrat og fosfor fra udbringningsarealerne. Side 4

5 Nitrat Nitratudvaskning fra landbrugsarealer belaster vandmiljøet. En øget mængde nitrat i vandmiljøet medfører øget algevækst og kan dermed give miljøproblemer, herunder øget risiko for iltsvind. Ammoniak Fra husdyrbrugets anlæg og fra udbringning af husdyrgødning på husdyrbrugets arealer vil der ske en fordampning af ammoniak. Dette ammoniaktab kan medføre en påvirkning af kvælstoffølsomme naturområder i nærheden af anlæg og arealer. Desuden vil ammoniaktabet bidrage til den generelle baggrundsbelastning med kvælstof. It-systemet leverer oplysninger om den øgede belastning af et naturområde med ammoniak fra husdyrbrugets anlæg, hvis afstanden er under 1000 m, og naturområdet er omfattet af husdyrlovens 7. Herudover leverer it-systemet ikke beregninger af ammoniakbelastningen i naturområder. Der er dog udmeldinger om, at it-systemet på et tidspunkt vil blive lavet om, så det er muligt at få oplyst størrelsen af ammoniakafsætning (fra ammoniaktab fra stald og lager) på et ønsket punkt. Det samlede ammoniaktab fra stald og lager oplyses i it-systemet. Størrelsen af ammoniaktabet ved udbringning oplyses ikke direkte, men dette kan ses via Farm- N. Baggrundsbelastningen med kvælstof i Faaborg-Midtfyn Kommune er ca. 18 kg kvælstof/ha/år. I landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005-) er der opsat naturkvalitetsmål for de fynske 3-områder. Målsætningen er sket på baggrund af konkret viden om aktuelt naturindhold og en vurdering af lokaliteternes potentiale. De vigtigste lokaliteter er A-målsatte og vurderet som områder af international eller national betydning. B-målsatte lokaliteter er områder af national eller regional betydning. Endelig er C- og D-målsatte naturarealer områder af regional og lokal betydning. En del fynske naturområder uden for habitatområderne kan indeholde naturtyper, der er særligt prioriteret af EU og opført på Habitatdirektivets bilag I. Desuden kan der være tale om levesteder for arter, der er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Prioriterede naturtyper og bilag IV-arter skal have samme beskyttelse som de udpegede habitatområder, uanset hvor de findes. De pågældende naturtyper og arter vil typisk være koncentreret til lokaliteter, der er A- eller B-målsatte. Fosfor Fosfor er sædvanligvis begrænsende for algevækst i søer samt i visse beskyttede kystområder (fjorde, nor o.l.). En øget fosfortilførsel kan dermed give miljøproblemer i disse vandområder. På kort sigt vil kun en lille del af en eventuel overskudstilførsel af fosfor udvaskes til vandmiljøet. En fortsat nettotilførsel vil medføre en øget risiko for, at der udvaskes fosfor til vandmiljøet. Side 5

6 Opland Et opland er et landområde, der afvander til et bestemt vandområde. For de enkelte ansøgninger er det beskrevet, hvilke vandområder, udbringningsarealerne afvander til. Dette er væsentligt, idet nogle vandområder er mere følsomme end andre, hvad angår belastning med næringsstoffer. Kortværk over følsomme områder med hensyn til fosfor og nitrat Kommunens sagsbehandling mht. fosforoverskud og udvaskning af nitrat til overfladevand sker på grundlag af kortværk udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen. Disse kortværk er integreret i it-systemet. Kort over oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor Kortet viser oplande til meget sårbare kystområder, nemlig flodmundinger, kystlaguner, strandsøer og større, lavvandede bugter og vige i Natura områderne, oplande til nor omkring Fyn samt Randers og Norsminde Fjorde. Størsteparten af Faaborg-Midtfyn Kommune afvander til meget sårbare vandområder, primært Seden Strand/Odense Fjord, Holckenhavn Fjord og Helnæs Bugt. I oplandene til ovenstående sårbare kystvande kan der, afhængigt af jordtype, dræningsforhold og fosfortal, være krav vedrørende fosforoverskud på udbringningsarealer. Kort over nitratklasser Kortet over nitratklasser opdeler landet i områder, der er klassificeret i nitratklasse 0, 1, 2 eller 3. I nitratklasse 0 er der ikke krav til reduktion af nitratudvaskningen. Her kan udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet, uden at husdyrloven stiller krav om yderligere tiltag til reduktion af nitratudvaskningen. I nitratklasse 1 skal nitratudvaskningen bringes ned, så det svarer til, at dyretrykket reduceres til 85 % af harmonikravet. I nitratklasse 2 og 3 skal nitratudvaskningen tilsvarende bringes ned, så det svarer til, at dyretrykket reduceres til henholdsvis 65 % og 50 % af harmonikravet. Tiltag til at nedbringe nitratudvaskningen kan være efterafgrøder, reduceret kvælstofnorm eller ændret sædskifte. Kortet over nitratklasser er udarbejdet på grundlag af et sårbarhedskort og et reduktionskort. Sårbarhedskort Sårbarhedskortet viser oplande til meget sårbare kystområder (se ovenfor) samt øvrige oplande til Natura 2000-områder, der regnes som mindre sårbare kystområder. Reduktionskort Reduktionskortet viser reduktionspotentialet i de forskellige oplande. Et højt reduktionspotentiale betyder, at en stor del af den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, forventes at blive fjernet, inden næringsstofferne når ud i vandområdet. Dette kan ske ved omdannelse til frit kvælstof eller ved indlejring i organisk stof. Side 6

7 Reduktionskortet opdeler landet i områder med et reduktionspotentiale på hhv %, % og >75 %. Det benyttede reduktionspotentialer stammer fra beregninger udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Nitratklasse 1: Oplande til mindre sårbare kystområder og reduktionspotentiale 0-50 %. Nitratklasse 2: Oplande til meget sårbare kystområder og reduktionspotentiale %. Nitratklasse 3: Oplande til meget sårbare kystområder og reduktionspotentiale 0-50 %. Eksempel: Odense Fjord Seden Strand/Odense Fjord er et meget sårbart vandområde. Beregninger foretaget for oplandet til Odense Fjord viser, at % af den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, bliver fjernet, inden næringsstofferne når ud i fjorden. Dermed placeres oplandet til fjorden i nitratklasse 2, og udvaskningen af kvælstof skal reduceres svarende til en reduktion af dyretrykket til 65 % af det generelle harmonikrav. Sædskifte It-systemet anvender standardsædskifter ved beregning af næringsstofbalancer. Itsystemet tager udgangspunkt i et referencesædskifte. Referencesædskiftet vælges af it-systemet entydigt ud fra jordtype og krav til efterafgrøder for svine- og planteavlsbedrifter eller grovfoderbehov og krav til efterafgrøder på kvægbedrifter. Ansøger vælger et standardsædskifte for den ansøgte drift ud fra en tabel, hvorefter tabet af næringsstoffer beregnes i forhold til referencesædskiftet. Virkemidler til reduktion af miljøpåvirkninger I vejledningen fra Skov- og Naturstyrelsen, Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3, er angivet en række teknologier og andre virkemidler, der kan bruges til at nedbringe miljøbelastningerne fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Overholdelse af husdyrlovens beskyttelsesniveau (fastlagt i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug) Ammoniak, reduktionskrav For at opfylde husdyrlovens beskyttelsesniveau skal ammoniaktabet fra nyopførte og renoverede stalde reduceres med 15 % i forhold til bedste staldsystem (normtal 2005/2006). It-systemet leverer tal for ammoniaktabet fra stald og lager før og efter ændringen og angiver, hvorvidt reduktionskravet er opfyldt. Side 7

8 Ammoniak, 7-områder Husdyrlovens 7 omfatter udvalgte kvælstoffølsomme naturområder, blandt andet højmoser og større overdrev. For at opfylde husdyrlovens beskyttelsesniveau må der ikke afsættes en øget mængde ammoniak i et naturområde omfattet af husdyrlovens 7, hvis husdyrbruget ligger mindre end 300 m fra dette. Hvis afstanden er m er der krav til størrelsen af øget ammoniakafsætning. Det præcise krav afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug i nærheden. Der er krav om, at udbringning af flydende husdyrgødning inden for 1000 m fra et 7-område sker ved nedfældning. It-systemet leverer tal for den maksimale merdeposition af ammoniak i et 7- område, såfremt der ligger et sådant nærmere end 1000 m fra husdyrbruget. Lugt Generelt må de beregnede geneafstande til henholdsvis enkeltboliger, samlet bebyggelse og byzone ikke overskrides. Kommunen kan dog give godkendelse, hvis afstanden til omboende er % af geneafstanden, og hvis det ansøgte projekt medfører færre eller uændrede lugtgener. It-systemet angiver geneafstande i forhold til henholdsvis enkeltboliger, samlet bebyggelse og byzone samt afstande fra disse til husdyrbrugets stalde. Desuden oplyses det, hvorvidt husdyrlovens beskyttelsesniveau er overholdt. Fosforoverskud Der stilles krav vedrørende fosforoverskuddet, når udspredningsarealerne ligger i oplande til meget sårbare kystvande, der er overbelastet med fosfor, og 1) der er tale om drænet lerjord med fosfortal over 4 (ved fosfortal på 4-6 må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg fosfor/ha/år; ved fosfortal over 6 må der ikke være et fosforoverskud), eller 2) der er tale om drænede/grøftede lavbundsarealer (et evt. fosforoverskud må ikke øges). It-systemet angiver, om kravet vedr. fosforoverskud er overholdt, men giver i øvrigt ikke oplysninger om størrelsen af et evt. fosforoverskud. Størrelsen af et eventuelt fosforoverskud kan beregnes ved at sammenholde mængden af tilført fosfor med den mængde fosfor, der fraføres med det valgte sædskifte. Nitrat, overfladevand Kravene i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau er gennemgået ovenfor under Kortværk over følsomme områder med hensyn til fosfor og nitrat. Med hensyn til nitratudvaskning skal det generelt bemærkes, at der også fra naturområder og fra landbrugsarealer uden udspredning af husdyrgødning vil være en udvaskning af kvælstof. Udvaskningen vil altså aldrig kunne reduceres til nul. It-systemet leverer oplysninger om dyretrykket på udbringningsarealerne samt tal for den maksimale tilladte og den reelle udvaskning af kvælstof fra arealerne. Nitrat, grundvand På udbringningsarealer, der er klassificeret som nitratfølsomme indvindingsområder, kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades en øget nitratudvaskning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. l i ansøgt drift. Side 8

9 It-systemet leverer tal for udvaskningen af nitrat til grundvand for marker, der ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Desuden angives forskellen i udvaskning fra nudrift til ansøgt drift for disse marker. Beregningerne foretages, uden at der tages hensyn til eventuelle ændringer i udbringningsarealer. Kun arealerne i ansøgt drift indgår i ansøgningen, og det samlede markareal kan således være blevet mindre eller større, uden at der tages hensyn til dette i beregningerne. Dermed kan det på grundlag af ansøgningsmaterialet i it-systemet i praksis ikke vurderes, om der vil ske en øget nitratudvaskning eller ej. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Et af hovedformålene ved lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er at fremme anvendelsen af renere teknologi og sikre brug af den bedste tilgængelige teknik i husdyrbrug. Kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik er forskellige for husdyrbrug, der skal godkendes efter 11 (75 ca. 250 dyreenheder) og 12 (over ca. 250 dyreenheder). Ved 11-godkendelser skal ansøger redegøre for virksomhedens muligheder for at anvende de teknikker, der er beskrevet i BAT-byggeblade for de relevante dyretyper. Ved 12-godkendelser er der yderligere krav; blandt andet skal der redegøres for anvendelse af bedste tilgængelige teknologi inden for områderne foder, staldindretning, forbrug af vand og energi og udbringning af husdyrgødning. Der skal gives afslag på en ansøgning, hvis kommunen vurderer, at ansøger ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Øvrige vurderinger vedr. anlæg og arealer Landskabelige værdier Ved opførelse af bygninger skal kommunen sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes. Begrænsning af gener for naboer (ud over lugt) Kommunen skal ved vurdering af ansøgninger efter 11 eller 12 tage hensyn til begrænsning af eventuelle gener for naboer med hensyn til blandt andet trafik, støj, støv, fluer, lys og affaldsproduktion. Vurdering af aftalearealer I tilfælde af, at der indgår aftalearealer i ansøgningen, skal kommunen vurdere disse aftalearealer separat. Hvis vurderingen er, at afsætning af husdyrgødning på arealerne vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan arealerne ikke umiddelbart indgå i selve godkendelsen. Arealerne kan dog indgå, hvis der foreligger en særskilt godkendelse efter husdyrlovens 16. Side 9

10 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug definerer i denne forbindelse en væsentlig påvirkning af miljøet som afsætning af husdyrgødning op til harmonigrænsen på arealer - der ligger inden for nitratklasse 1-3, eller - der afvander til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Også andre hensyn kan indgå i vurderingen af arealernes sårbarhed. Kun hvis aftalearealerne har fået en selvstændig godkendelse efter 16, er der mulighed for at stille vilkår om efterafgrøder, sædskifte eller andet, der vil kunne nedbringe udvaskningen af næringsstoffer. Side 10