årsberetning 2010 PAtientKOntOret

Transkript

1 årsberetning 2010 PATIENTKONTORET

2 Indholdsfortegnelse Region Sjællands Patientkontor... 2 Patientkontorets arbejdsopgaver... 2 Året der gik kort fortalt Henvendelser til Patientkontoret... 3 Henvisning til sygehusbehandling... 5 First choice right choice... 6 Frit og udvidet frit sygehusvalg...8 Befordring Behandling i udlandet Behandling under ophold i Danmark Patienters retsstilling Klage og erstatning Øvrige aktiviteter Bilag Region Sjælland PATIENTKONTORET Alléen Sorø Telefon: patientkontoret@regionsjaelland.dk

3 Region Sjællands Patientkontor Patientkontoret er placeret i enheden for Kvalitet og Udvikling i Regionshuset i Sorø. Patientvejlederne refererer således til kvalitetsdirektøren. Patientvejlederne er alle uddannede sygeplejersker, med mange års ledelses- og undervisningserfaring på sygehuse, suppleret med diplom- og masteruddannelser. I 2010 var fem patientvejledere og to sekretærer ansat. Socialrådgiver i Abort- og sterilisationssekretariatet hjælper i Patientkontoret, ligesom en patientvejleder afløser ved ferie og sygdom i Abort- og sterilisationssekretariatet. Patientkontorets daglige telefon-åbningstid er mandag til torsdag kl og fredag kl Sygehuse i 2010 Psykiatri i 2010 Derudover kan rettes henvendelse på mailadressen: patientkontoret@regionsjaelland.dk Patientkontorets arbejdsopgaver Patientkontoret skal informere, vejlede og rådgive patienter om deres rettigheder, herunder om reglerne for adgang til behandling, frit sygehusvalg, muligheder for behandling i udlandet samt reglerne om klager og erstatning indenfor sundhedsvæsenet. Patientkontorets opgave er beskrevet i Sundhedslovens 51, og Bekendtgørelse nr af 21. december Patientvejlederne yder information, vejledning og rådgivning til patienter, pårørende, sundhedsfagligt personale i såvel region som kommune, praktiserende læger og andre. Der kan f.eks. være tale om: Adgang til sundhedsydelser, undersøgelse, behandling, pleje eller genoptræning. Ventetider, frit og udvidet frit valg af sygehus. Behandlingsfrister indenfor de maksimale ventetider. Transport til og fra sygehus. Behandling i udlandet. Vejledning om klage- og erstatningsadgange. Patientvejlederne kan med patientens samtykke hjælpe med at skabe dialog med behandlende sundhedspersoner. Patientkontoret understøtter endvidere sygehusene ved implementering af ny lovgivning. Patientvejlederne kan mødes med patienter enten på sygehusene eller i Regionshuset, efter forudgående aftale. 2

4 Året der gik kort fortalt. Patientkontorets kerneopgave med information, rådgivning og vejledning blev i 2010 suppleret med forskellige kvalitets- og udviklingsopgaver: Den Danske Kvalitets Model (DDKM), og udviklingsarbejde i Danske Regioner om sygehusvalg.dk. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 ændring af eksisterende klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet med ikrafttræden pr. 1. januar Patientkontoret har deltaget i en arbejdsgruppe på tværs af driftsenhederne, om organisering og implementering af det nye klagesystem (Patientombuddet). Et af udviklingsområderne i 2010 var Patientkontorets telefonsystem. I december blev kontorets IP-telefoni taget i brug. Det nye system giver en væsentlig bedre service overfor de borgere der ringer. I 2010 var 2 personer færre til telefonbetjeningen end i I denne årsberetning beskrives Patientkontorets arbejde ved hjælp af fakta-bokse og cases samt supplerende tekst. Henvendelser til Patientkontoret I Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i 2010 (LUP) beskriver patienterne generelt stor tilfredshed. Mere end otte ud af ti patienter i Region Sjælland giver en positiv vurdering. Endvidere har ni ud af ti patienter et godt samlet indtryk af indlæggelsen/besøget i ambulatoriet, og mere end ni ud af ti patienter giver en positiv vurdering af tilrettelæggelsen af deres samlede undersøgelses/behandlingsforløb. Figur 1: Henvendelsesform. De ca henvendelser Patientkontoret modtog i 2010 har dog et andet karakteristika: Patienter som oplevede at de var kommet i klemme i systemet - ofte var der tale om patientforløb med en stor kompleksitet. Patienter som ønskede at klage over deres behandling. Patientkontoret repræsenterer én indgang til de forskellige klageinstanser. Patienter, som var i tvivl om deres rettigheder. Patienter med lille indsigt i sundhedsvæsenets organisation Telefonisk Skriftligt Personligt I alt

5 Patientkontorets årsrapport 2010 drejer sig om disse knapt henvendelser, og om Patientkontorets arbejde med at hjælpe dem videre. Det er patienter, pårørende, venner/bekendte, sundhedsfagligt personale, praktiserende læger, speciallæger og kommunale sagsbehandlere, der kontakter Patientkontoret. Enkelte henvender sig anonymt Patienter Pårørende Personale Andre I alt Figur 2: Antal henvendelser fordelt på grupper. Til antallet af henvendelser skal lægges de mange handlinger, der sker som følge af patientvejlederens behandling af henvendelsen. Én henvendelse kan således resultere i mange opringninger til behandlersystemet og patienten. Patientvejlederens samtaler spænder fra konkret information og vejledningen indenfor en bred vifte af Sundhedslovens områder, til komplicerede samtaler med alvorligt syge patienter og deres pårørende. Anden relevant lovgivning må ligeledes ofte inddrages i vejledningen Undersøgelse pleje/behandling Klage og erstatning rehabilitering Administration information visitation Patienters retsstilling 533 Kommunikation adfærd 113 Befordring Kontaktpersonordningen 38 Sygesikringen 522 Frit valg af sygehus ventetider Social problemstilling 219 Behandling i udlandet 103 Service 265 Livstruende sygdomme/ maksimale ventetider 293 Andet 868 Figur 3: Henvendelser fordelt på emneområder (én henvendelse kan berøre flere emner). Patientkontoret modtager skriftlige henvendelser med almindelig post eller pr. mail. Disse henvendelser besvares hurtigst muligt, og gerne samme dag. Patientvejlederne er opmærksomme på tavshedspligten, herunder videregivelse af helbredsoplysninger, og sikrer sig, at det er efter aftale med patienten, når henvendelsen kommer fra andre end patienten selv, og det drejer sig om andet end generel information og vejledning. Henvendelser registreres bl.a. for at imødekomme de krav, der er opstillet for Patientkontorets årsberetning, som skal indsendes til Sundhedsministeriet. 4

6 Henvisning til sygehusbehandling Alle sundhedspersoner skal kende til frit sygehusvalg, det udvidede frie sygehusvalg og befordringsreglerne, men som det fremgår af nedenstående figur, kan henvisning til sygehusbehandling udvikle sig til en labyrint! Henvisning fra egen læge: Speciallæge -praksis Sygehusbehandling Specialiceret behandling Regionsfunktion Anden region = frit valg Frit valg i egen region Egen region Nærmeste sygehus med denne behandling Ikke omfattet af udvidet frit valg Ikke omfattet af udvidet frit valg Omfattet af udvidet frit valg Samarbejdssygehus? Befordring Frit valg Aftalesygehus Ingen Befordring Ingen Befordring Ingen Befordring Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 4: Ovenstående figur viser kompleksiteten i henvisningsmønstrene og de valg de henvisende læger har, bl.a. hvor og hvornår patienterne er omfattet af retten til behandling indenfor en måned, og befordring. Patientkontoret får mange henvendelser fra patienter, som er henvist til ét sygehus og ønsker henvisning til et andet. Årsagerne kan være flere, men skyldes ofte, at henvisende læger og patienter ikke har drøftet muligheder og begrænsninger ved frit og udvidet frit sygehusvalg i forhold til ønsker om sygehusvalg, ventetider og befordringsbehov. De praktiserende læger henviser ofte rutinemæssigt patienter til nærmeste sygehus, men benytter sig i stigende grad af det frie sygehusvalg med mulighed for henvisning til alle offentlige sygehuse - også henvisning til sygehuse i andre regioner, f.eks. i Region Hovedstaden. Frit sygehusvalg Udvidet frit sygehusvalg = omfatter alle offentlige sygehuse i Danmark. = AFTALESYGEHUSE = de privatsygehuse, der har indgået aftaler med Danske Regioner. Regionalt udbud = SAMARBEJDSSYGEHUSE = de privathospitaler, som har indgået aftale med Region Sjælland efter udbud. Aftalerne benævnes også protokollataftaler, udbudsaftaler eller samarbejdsaftaler. 3 og 4 aftaler = sygehusbehandling lagt ud i speciallægepraksis. Under sygesikringen Figur 5: Begrebsforklaring. 5

7 Når det går op for patienterne, måske så sent som dagen før forundersøgelsen, at de ikke kan få befordring til frit sygehusvalg i en anden region, vælger nogle at aflyse forundersøgelsen. Henvisningen må så returneres til et sygehus i Region Sjælland. Herfra henvises de f.eks. videre til et af Region Sjællands private samarbejdssygehuse i Region Hovedstaden. Dermed er befordringsproblemet løst, om end ad snørklede veje, for ad denne vej kan patienterne godt få befordring til Region Hovedstaden. Muligheden for at benytte udvidet frit sygehusvalg med viderehenvisning til aftalesygehus, er heller ikke til stede ved mere end en måneds ventetid på behandling i en anden Region. Her vælger flere patienter også efterfølgende at få henvisningen retur til et sygehus i Region Sjælland. First choice right choice Det stiller store krav til de henvisende læger at ramme plet første gang. Bl.a. viden om: På hvilke sygehuse behandlingen foretages. Sygehusenes ventetider. Befordringsreglerne. Patienternes ønsker. Det kan være vanskeligt at få overblik over behandlingssteder i den foranderlige sygehusstruktur, manglende indberettede og valide ventetider, samt den sundhedsfaglige vurdering om befordringsbehov. Derudover stiller det krav til henvisende læges forudseenhed om, hvilke muligheder og begrænsninger patienterne får, når henvisningen er modtaget på sygehuset. F.eks. Vil patienten skulle vente mere end en måned på behandling? Kan patienten få befordring/befordringsgodtgørelse? Kan patienten få et valg mellem flere privathospitaler (aftalesygehuse) eller kun ét som Region Sjælland har indgået aftale med (samarbejdssygehus)? Vilkårene i det udvidede frie sygehusvalg, som følge af Regionens samarbejdsaftaler, og den manglende befordring ved frit og udvidet frit sygehusvalg, kan komme som en overraskelse for både læger, patienter og pårørende. Det kommer bag på mange, at der ved henvisning til en praktiserende speciallæge ikke gælder samme regler mht. ventetid som ved behandling på sygehus. Når dette går op for patienterne, forsøger mange at få praktiserende læge til i stedet at henvise til sygehus - se følgende cases: 6

8 Case 1: Mail til Patientkontoret: Jeg er blevet henvist fra egen læge til privatpraktiserende ortopædkirurg og han har syv mdr. ventetid. Det synes jeg er meget lang tid at gå at vente, så derfor skriver jeg til jer med et håb om, at I eventuelt kan oplyse mig om andre ortopædkirurger jeg kan få en tid hos, og som ikke har så lang ventetid. Svar fra Patientkontoret: Desværre kan vi ikke hjælpe dig med ventetider, når det drejer sig om praktiserende speciallæger. De offentliggør ikke deres ventetider i lighed med sygehusene. Jf. Der er man nødsaget til at ringe rundt til deres klinikker, og som regel oplyser de ikke ventetiden, før de har set henvisningen. På kan du via vejviseren finde lister over speciallæger, adresser, tlf. nr. mv. Vi kan endvidere oplyse, at henvisninger til speciallæger ikke er omfattet af retten til behandling indenfor en måned. Du kan evt. drøfte med din læge, om det vil være relevant, at du i stedet henvises til en ortopædkirurgisk afdeling på et sygehus, hvor du i så fald vil være omfattet af retten til behandling indenfor en måned. Case 2: Patient henvist til hæmorroideoperation hos praktiserende speciallæge, hvor han først kan komme til forundersøgelse efter fire mdr. Operationsdato ukendt. Har hørt, at en ven blev henvist til gratis operation på privathospital for den samme lidelse. Patientkontoret forklarer forskellen på at blive henvist til behandling hos en speciallæge og på et sygehus. Patienten fik derefter den praktiserende læge til at henvise til sygehusbehandling i Region Sjælland. Patienten kom dermed ind under retten til behandling indenfor en måned, som førte til hurtig operation på et privat aftalesygehus. Patienterne giver udtryk for, at det er spild af ressourcer og forsinker deres forløb, når henvisningerne på denne måde vandrer rundt fra primær sektor til sekundær sektor - eller fra det ene sygehus til det andet til det tredje, som beskrevet i nedenstående cases: Case 3: Patient går til hjertekontrol på Sygehus A og de har ordineret en ultralydsundersøgelse af hjertet, men ventetiden er ½ år. Sygehus A oplyser i indkaldelsesbrevet, at hvis patienten ønsker at benytte sig af frit sygehusvalg, bedes han læse vedlagte, men desværre var intet vedlagt. Patienten henvender sig til Patientkontoret, som kan oplyse at nabosygehuset, Sygehus B (i egen region) kun har to ugers ventetid! Som det fremgår af casen kan der være op til flere måneders variation i ventetiden på samme behandling i egen Region. 7

9 Case 4: Patient kom til skade med knæ for et år siden og blev behandlet med skinne på skadestuen på Sygehus A. Ved kontrolundersøgelse efter to mdr. (første forundersøgelse) fandt man ud af, at det drejede sig om en korsbåndsskade og patienten blev sat på venteliste til operation. Efter et par mdr. får patienten besked om, at sygehus A ikke udfører korsbåndsoperationer, hvorfor de har henvist til Sygehus B. Efter endnu et par mdr. kommer patienten til forundersøgelse (nr. to) på Sygehus B. Der finder man ud af, at patienten har astma. Idet Sygehus B ikke har intensiv afdeling, sendes henvisningen retur til Sygehus A. Da Sygehus A ikke udfører operationen, henvises nu til Sygehus C, hvor patienten, igen efter nogen ventetid, kommer til forundersøgelse (nr. tre), men ventetiden til operation er ca. fire mdr. Venter patienten så længe, kan patienten ikke påbegynde sin uddannelse. Patienten kontakter Patientkontoret og får oplyst sine muligheder for kortest mulige ventetid. Det er på et offentligt sygehus i en anden region, hvor der er to uger til behandling. Her vil patienten inden for en uge komme til forundersøgelse (nr. fire). Patienten når således fire ens forundersøgelser før operation, som var ordineret ved første forundersøgelse. Case 5: Patient henvises til Roskilde Sygehus med henblik på udredning af galde og/eller nyreproblemer. Henvisende læge havde pointeret, at det var bedst det blev udredt på samme sygehus. Herefter sker følgende: Patienten indkaldes til forundersøgelse af galdeproblemerne på Køge Sygehus, men skal forinden til røntgen på Holbæk Sygehus. Patienten indkaldes desuden til forundersøgelse af nyreproblemerne på Roskilde Sygehus, og skal forinden til røntgenundersøgelse af nyrerne på Køge Sygehus og til CT skanning på Kalundborg Sygehus. Begge sidstnævnte undersøgelser er patienten indkaldt til på samme dato! Patienten bor i Haslev, og kan ikke nå til undersøgelse på henholdsvis Køge Sygehus og Kalundborg Sygehus samme dag. Det er også Patientkontorets opgave, at informere de praktiserende læger om det frie sygehusvalg og om hvordan de kan bruge det bedst muligt i deres henvisningspraksis. Patientkontoret har en hotline til dette brug, men den anvendes kun sjældent. Patientkontoret går gerne ind i en mere målrettet indsats på dette område: Effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Tidsbesparende for sundhedsvæsenet og patienten. Win-win situation. Frit og udvidet frit sygehusvalg Patienterne er med tiden blevet mere dus med de rettigheder og muligheder det frie sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg giver dem. De orienterer sig i stigende grad herom på de nationale sites og samt i Patientkontoret. Se pjecen Sygehusvalg : Det er ikke kun henvisninger til sygehusbehandling, der har udviklet sig til en labyrint det har også sygehusenes informationsforpligtelse. 8

10 Henvisning modtages Ventetid eget sygehus til undersøgelse og behandling? Udvidet frit valg Under 1 måned (1) Over 1 måned (1) Kan andet regions-sygehus tilbyde behandling inden 1 måned? (5) Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med (4) Tid for undersøgelse eller beh. Info om frit valg Venteinfo (offentlige sygehuse) Samarbejdsaftale? (3) JA NEJ Ventetid samarb.sgh? <1 måned >1 måned Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med Tid for undersøgelse eller beh. Info om frit valg Venteinfo (offentlige sygehuse) Info om mulighed for samarb.sygehuse Udvidet frit valg Brev til Patienten inden 8 hverdage (2) med Tid for undersøgelse eller behandling. Info om frit og udvidet frit valg Venteinfo (offentlige og private sygehuse) (1) 30 dage fra henvisningen er modtaget på primære sygehus i Region Sjælland (2) 8 hverdage beregnet fra dagen efter henvisningen er modtaget (3) samarbejdssygehus er sygehus / privat klinik som region Sjælland har indgået aftale med - se hvilke samarbejdsaftaler der er indgået på region Sjællands intranet, under regionshus fagligt afdeling - kvalitet og udvikling visitation-samarbejdssygehuse (4) 10 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling (5) 15 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling Patienten meddeler afdelingen sit valg. Herefter sendes henvisningen videre Og patienten indkaldes fra det valgte sygehus Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 6: Beskrivelse af sygehusets informations- og oplysningspligt ved modtagelse af henvisning. Patientkontoret har udarbejdet ovenstående hjælpeskema til sygehusenes informationsforpligtelse, jf. Sundhedsloven. Sundhedslovens 90, omhandler sygehusenes forpligtelse ved modtaget henvisning: 90. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et at rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling, 2) om patienten kan tilbydes behandling indenfor 1 måned, efter reglerne i 87 3) om retten til at vælge sygehus efter 86 og 87 4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl. 5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og 6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter 86 og 87. Sygehusene har informationspligten om det frie og udvidede frie sygehusvalg, og om patienterne i den forbindelse kun kan vælge et samarbejdssygehus eller mellem flere aftalesygehuse. I tilfælde, hvor det er kendt, at patienten har alvorligere konkurrerende sygdomme, skal der i informationen således tages forbehold for, at patienten måske kun kan behandles på offentlige sygehuse eller samarbejdssygehuse/aftalesygehuse med et passende intensivt beredskab. 9

11 Den individuelle patientinformation om mulighederne for frit og udvidet frit sygehusvalg, samarbejdssygehuse m.v., har vist sig at være en omfattende opgave for sygehusene at løfte. De mange fortolkningsdilemmaer i forhold til lovgivningen og i forhold til aftalesystemerne, giver anledning til at Patientkontoret i stigende grad inddrages i disse spørgsmål. Der er efterhånden rigtig mange regler og aftaler at holde styr på, når patienter henvises til sygehusbehandling. I tillæg til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg skal patienter og især sundhedspersonalet forholde sig til begreber som: aftalesygehuse, samarbejdssygehuse, udbudsaftaler, protokollataftaler, ventelisteafviklingsaftaler, 3 og 4 aftaler. Frit sygehusvalg Udvidet frit sygehusvalg = omfatter alle offentlige sygehuse i Danmark. = AFTALESYGEHUSE = de privatsygehuse, der har indgået aftaler med Danske Regioner. Regionalt udbud = SAMARBEJDSSYGEHUSE = de privathospitaler, som har indgået aftale med Region Sjælland efter udbud. Aftalerne benævnes også protokollataftaler, udbudsaftaler eller Samarbejdsaftaler. 3 og 4 aftaler = sygehusbehandling lagt ud i speciallægepraksis. Under sygesikringen Figur 7: Begrebsforklaring. Dertil kommer nye regler og procedurer, såsom de nye samarbejdsaftaler Region Sjælland har indgået med Region Syddanmark og Region Nordjylland. Det er en udfordring for alle parter at finde rundt i disse mange aftaler, og det kan give anledning til misforståelser og spørgsmål, som lander til forklaring, udredning og fortolkning i Patientkontoret. Disse henvendelser kommer fra såvel patienter og pårørende som praktiserende læger, egne sygehuse, andre regioners sygehuse, privathospitaler og kommuner. En særlig udfordring er samarbejdsaftalerne, indgået efter udbud. Siden 2008 har Region Sjælland sendt behandlinger i udbud, hvor private hospitaler således får status af samarbejdssygehuse. Formålet med disse samarbejdssygehuse er, at de skal hjælpe regionen med at overholde behandling indenfor en måned, og samtidig til en mere fordelagtig pris end på aftalesygehusene. Case 6: Patient har tidligere fået indsat protese i venstre knæ på aftalesygehus, da hverken Region Sjælland eller samarbejdssygehus kunne nå operation inden for en måned. Forløbet gik meget tilfredsstillende. Patienten henvender sig til Patientkontoret for at få vejledning om, hvordan han nu kan få højre knæ opereret på samme aftalesygehus. Svaret er, at det kan han ikke, med mindre det går som sidst, hvor samarbejdssygehuset ikke kunne nå operationen inden for en måned. Det finder patienten utrygt og urimeligt, bl.a. fordi han får to forskellige slags proteser i sine knæ. Patienterne kan dermed vælge det privathospital som Region Sjælland har indgået samarbejdsaftale med, og ikke vælge mellem de mange privathospitaler, som Danske Regioner har aftaler med (jf. 10

12 Det vækker ikke altid jubel hos patienterne, når de ikke kan komme på deres foretrukne privathospital, eller det som de tidligere har været behandlet på, hvilket understreger vigtigheden af, at sundhedspersoner informerer korrekt. Tidslinje fra henvisning på regionens sygehus til behandling på samarbejdssygehus Dag 1 ma henvisning modtages på sygehus i Region Sjælland 2 1 hverdag pt modtager senest denne dag besked jvf 10 i bek. om ret til sygehusbeh. 12 Patienten overvejer Patienten meddeler afdelingen sit valg Afdelingen videresender til samarbejdssygehus 23 Samarbejdssygehus visiterer og booker pt Maksimale antal dage samarbejdssygehus har til både forundersøgelse og behandling Lonni Fogh Dorrit Verding Figur 8: Illustration af hvor få dage samarbejdssygehusene i mange tilfælde har til at udføre behandling, før patienten er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Tidsmæssigt kan det være vanskeligt for samarbejdssygehusene at leve op til muligheden for behandling indenfor en måned, da denne i henhold til loven gælder fra den dato patienten bliver henvist til Region Sjællands sygehuse til samarbejdssygehuset kan påbegynde behandlingen. Case 7: Patient henvist til hofteoperation på Sygehus A (som dog ikke udfører hofteoperationer). De tilbød staks henvisning til hofte-samarbejdssygehuset (uden om et andet af regionens sygehuse, som på det tidspunkt kunne operere inden for en måned - oven i købet i den by, hvor patienten bor). Patienten undrede sig endvidere over, at han ikke kunne komme på privathospital (aftalesygehus) i sin hjemby, men kun på et privathospital i København (samarbejdssygehus). Ved forundersøgelsen på samarbejdssygehuset, vurderer lægen, at symptomerne stammer fra ryggen og ikke fra hoften, og sender patienten retur til egen læge med besked om at henvise ham til en reumatologisk undersøgelse. Det gør egen læge til Sygehus A. Patienten kontakter igen Patientkontoret: Grundet lang ventetid på reumatologisk undersøgelse på Sygehus A, kan han vælge aftalesygehus - i sin hjemby. Vurderer aftalesygehuset, at han skal rygopereres, skal de henvise ham til sygehus B. Får han derfra behov for at gøre brug af retten til behandling indenfor en måned, kan han grundet aftalesystemet ikke vælge hverken det samarbejdssygehus eller aftalesygehus som tidligere har undersøgt ham, men et tredje: ryg-samarbejdssygehus, som laver ny forundersøgelse, stiller behandlingsindikation og evt. opererer. 11

13 Jf. Sundhedsloven skal regionens sygehuse sende brev til patienten senest otte hverdage efter modtagelsen af henvisningen. Fristen for patienternes tilbagemelding sætter Sundhedsloven ikke nogen tidsfrist for. Er sygehusene ikke hurtige nok og/eller melder patienten ikke hurtigt nok tilbage, åbnes der således op for det udvidede frie sygehusvalg, jf. Tidslinien på side 11. Er patienten viderehenvist til samarbejdssygehus og viser det sig, at behandling indenfor en måned ikke kan overholdes, har patienten ret til at vælge et aftalesygehus (udvidet frit sygehusvalg). Ønsker patienten at benytte sin ret til udvidet frit sygehusvalg, returnerer samarbejdssygehuset henvisningen til henvisende afdeling, som så skal sende den til det af patienten valgte aftalesygehus. Mange patienter er glade for at få tilbudt henvisning til samarbejdssygehus, også selvom ventetiden bliver lidt længere end en måned. Fordelen for patienten ved at blive henvist til samarbejdssygehus frem for et aftalesygehus, er muligheden for befordring. Det er der ikke til aftalesygehuset. Udviklingen indenfor brugen af frit og udvidet frit sygehusvalg, samarbejdsaftaler m.v. har medført et stort behov for information og vejledning. Almindelige og ukomplicerede patientforløb kommer derfor til at runde en patientvejleder, hvilket ikke var hensigten. I Region Sjælland foregår visitation decentralt på sygehusafdelingerne, i modsætning til øvrige regioners praksis. Denne forskel medfører at sygehuse og speciallæger i andre regioner fejlagtigt henviser patienter til Patientkontoret i Region Sjælland i den tro, at dette fungerer som et administrativt visitationskontor. Patientkontoret oplever behov for at indkaldelses- og visitationsproblematikken samt informationsforpligtelsen opprioriteres som væsentligt indsatsområde. Det er i forbindelse med Budget 2011 besluttet at indføre fælles visitation på det håndortopædkirurgiske område. Befordring Ca. 15 % af henvendelserne til Patientkontoret i 2010 drejede sig om befordring. Region Sjælland har en særlig udfordring i de tilfælde hvor regionens borgere undersøges og behandles på sygehuse uden for regionen. De mange patientforløb over regionsgrænsen og på tværs af sygehuse stiller store krav til information og koordination. Som det fremgår af figur 4 på side 5, er der ikke mulighed for befordring til frit valg, udvidet frit valg, aftalesygehus eller praktiserende speciallæge. I forbindelse med højt specialiseret behandling, som ikke udføres i Region Sjælland, har regionen et samarbejde med Region Hovedstaden. I samarbejdet mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden tages der regelmæssigt stilling til hver enkelt patients behandlingsforløb. 12

14 For de behandlinger som Region Sjælland ikke selv tilbyder, er Region Hovedstadens sygehuse samarbejdssygehuse, hvilket indebærer, at patienterne bl.a. har ret til befordring, som hvis behandlingen foregik på et af Regionens egne sygehuse. Hvis behandlingen tilbydes på et af Regionens egne sygehuse, kan patienten stadig vælge at modtage behandling uden for Regionen, men så gælder reglerne for frit sygehusvalg, og dermed ikke ret til befordring. Særligt patienter, der har haft et langvarigt forløb på et af hovedstadens hospitaler oplever det som en forringelse af servicen, når de ikke længere kan få befordring, hvis de vælger at fortsætte på det sygehus, de hidtil har benyttet. Region Sjælland og Region Hovedstaden arbejder på at forbedre samarbejdet og kommunikationen til patienterne om afgørelser, som har betydning for patientforløbet, men det sker stadig for ofte, at patienten ikke får ordentlig besked og derfor kontakter Patientkontoret om dette. Når Patientkontoret kontaktes vedrørende befordringsspørgsmål, må patientvejlederne forklare at retten til befordring baserer sig på lovgivning, og forklare kriterierne for dette. Reglerne omkring befordring er beskrevet i Bekendtgørelse nr af 16. december 2009, om befordring eller befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. Læs mere om befordring i pjecen Kørsel til og fra sygehuset ved at følge dette link: Case 8: 81-årig patient opereret for lungekræft på Odense Universitetshospital og senere i forløbet sat i kemobehandling, hvortil hun plejer at få befordring. Pludselig får hun afslag på befordring to dage før hun skal til sin tredje kemobehandling. Hun bliver helt ude af den og kontakter sin datter, som kontakter Patientkontoret. Patientkontoret undersøger sagsforløbet og det viser sig, at Region Sjælland ca. 14 dage før har afslået betalingsgaranti til kemobehandling i Odense, da samme behandling kan tilbydes i regionen. Det informerer hverken Region Sjælland eller Odense Universitetshospital patienten om. Patientkontoret forsøger at få afslaget til befordring omstødt, indtil patienten kan flyttes til behandling i Region Sjælland uden afbrydelse af kemobehandlingen. Også dette afslås. Datteren bliver meget vred, men vil ikke svigte sin mor. Hun må tage fri fra arbejde og køre sin mor til Odense. Case 9: 80-årig blind patient henvist til skulderoperation på sygehus i Regionen. Grundet lang ventetid henvises patienten til privat samarbejdssygehus i København. Til forundersøgelsen på samarbejdssygehuset får patienten befordring, som han er berettiget til. Ved forundersøgelsen viser det sig, at ud over skulderlidelsen har patienten også en hjertelidelse. Samarbejdssygehuset vurderer, at de ikke har tilstrækkelig intensiv backup til at foretage skulderoperationen og patienten henvises retur til Regionens sygehus. Herfra tager han imod sygehusets forslag om at blive henvist til et offentligt sygehus i København med kort ventetid. Da patienten bestiller befordring til forundersøgelsen på det offentlige sygehus i København gives afslag på befordring. Pårørende og patient kontakter Patientkontoret som forklarer, hvorfor han kan få befordring til det private hospital i København, men ikke til det offentlige hospital. Patienten er utilfreds med ikke at have fået den information før han blev henvist. 13

15 Case 10: Ældre patient kontakter Patientkontoret. Kan ikke forstå, at hun har fået afslag på befordring, når hendes broder fik taxakørsel til samme privathospital. Patienten er handicappet, sidder i kørestol og har mange smerter. Broderen er frisk og rask. Det lykkedes ikke, at få patienten til at forstå, at hendes lidelse faldt ind under henvisning til aftalesygehus, hvorimod broderens lidelse faldt ind under henvisning til samarbejdssygehus. Patienten reagerer med at sige tak for hjælpen og lægger stille og grædende røret på. Henvisningen returneres til regionens sygehus, hvor hun skal vente ca. et år på behandling. Hun havde ikke råd til handikaptaxakørsel flere gange til København og ikke netværk som kunne køre hende. Behandling i udlandet Med EU-domstolenes afgørelser vedrørende den fri bevægelighed indenfor EU/EØS landene, er det muligt at søge om forhåndsgodkendelse fra hjemregionen til sygehusbehandling i andet EU/EØS land. Hvis Regionen ikke kan tilbyde rettidig behandling i forhold til behandlingsbehov, kan der søges forhåndsgodkendelse til behandling i udlandet. Om behandlingen er rettidig beror på en lægefaglig vurdering af sygdomstilstand mv. Patienten skal ansøge Regionen om forhåndsgodkendelse, før der påbegyndes en behandling i udlandet. Se endvidere Behandling i udlandet - Region Sjælland, på I Region Sjælland har syv patienter været henvist til Sverige mhp. forskningsmæssig behandling for post-polio syndrom. Godkendelsen ophørte ved udgangen af To patienter blev i 2010 henvist til behandling i Tyskland på baggrund af manglende overholdelse af de maksimale ventetider ved livstruende sygdom, og to patienter blev henvist til højt specialiseret behandling i udlandet. Patienter henvender sig også til Patientkontoret med spørgsmål om sygesikringstilskud ved benyttelse af tandlæge i udlandet, eller refusion af omkostninger ved akut behandling under ferieophold. Patientkontoret har i 2010 haft 103 henvendelser vedrørende mulighed for behandling i udlandet. Behandling under ophold i Danmark Patientkontoret får i stigende omfang spørgsmål vedrørende patienters ret til behandling under ophold i Danmark. Disse henvendelser udfordrer patientvejledernes viden om aktuel lovgivning indenfor bl.a. EU-regler. Følgende er eksempler på disse henvendelser: 14

16 Au pair pige bliver gravid under ophold i Danmark. Værtsfamilien henvender sig og spørger til pigens mulighed for at få abort. Kvinde fra 3. verdens land besøger sin kommende mand i Danmark. Under opholdet fødes parrets fælles barn til terminen. Sygehuset henvender sig og spørger om de kan/skal opkræve betaling for fødslen. Dansk statsborger og pensionist er bosiddende i Spanien. Ønsker at få nyt knæ på offentligt sygehus i Region Sjælland. Ringer og spørger til sine muligheder for dette. Kvinde fra 3. verdens land har gennem flere måneder været på besøg hos datter i Danmark. Hun bliver akut syg og opereres for kræft. Den efterfølgende behandling vurderes lægefagligt til ikke at være akut, og kan afvente behandling i hjemlandet. Kvinden ønsker dog fortsat ophold i Danmark, og familien kontakter Patientkontoret mhp. økonomisk dækning af udgifterne til efterbehandling. Kvinden har ingen rejseforsikring. Dansk statsborger, bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Ønsker at få sin kroniske sygdom kontrolleret og behandlet i Danmark Kompleksiteten ved disse henvendelser er stor og indebærer ofte kontakt til Udlændingestyrelsen og juridisk vejledning hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patienters retsstilling Sundhedslovens afsnit III omhandler patienters retsstilling, og har til formål at sikre at patientens integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Patienters retstilling er: Medinddragelse i beslutninger Informeret samtykke til behandling Selvbestemmelse Aktindsigt Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger Tolkebistand Se også: I 2010 fik Patientkontoret 533 henvendelser omhandlende patienters retsstilling - en stigning på 72. Hovedparten af henvendelserne til Patientkontoret vedrørende patienters retsstilling drejer sig om aktindsigt i egne eller pårørendes helbredsoplysninger samt videregivelse af helbredsoplysninger. 15

17 Case 11: Datter kontakter patientvejlederen, fordi hun synes, det er forkert, at faderen ikke bliver informeret om sin sygdomssituation på sygehuset. I samtalen kommer det dog frem, at faderen har frabedt sig information, hvilket er noteret i journalen. Patientvejlederen kan orientere datteren om, at faderen har denne ret til selv at bestemme om han ønsker at blive informeret yderligere og at han naturligvis til enhver tid kan ændre dette ønske. Datteren har således som nærmeste pårørende ikke mulighed for at få oplysninger, med mindre faderen udtrykkeligt giver denne tilladelse. Borgere i Region Sjælland har også adgang til e-journal, og således mulighed for elektronisk aktindsigt, ved brug af digital signatur/nemid. Se også: (under regionens opgaver/sundhed/borgere/ejournal). Case 12: Bekymret forælder ringer til patientvejlederen og spørger, om det kan være rigtigt, at hendes datter på 16 år selv har adgang til sin e-journal. Forklares at patienter, der er fyldt 15 år har ret til aktindsigt, og kan se e-journal med egen digitale signatur/nemid. Det er således ikke muligt for forældre at få adgang til deres barns e-journal. Case 13: Pårørende kontakter patientvejlederen fordi faderen er syg, men ikke vil på sygehuset. Pårørende har haft kontakt til faderens læge, der siger, at han ikke kan indlægge faderen mod hans vilje. Spørger om det kan være rigtigt. Patientvejlederen forklarer, at faderen har retten til selv at bestemme om han ønsker at blive indlagt/ modtage behandling. Der rettes også spørgsmål til Patientkontoret omkring ventetider indenfor kræftbehandling - maksimale ventetider. De maksimale ventetider gælder for patienter med de fleste former for kræft, og iskæmisk hjertesygdom - og giver patienten ret til forundersøgelse, som er patientens første undersøgelsesdag, senest to uger fra den dag sygehuset modtager henvisningen. Efter indførelse af kræft- og hjertepakker er det patientvejledernes opfattelse, at opkald omkring livstruende sygdomme og maksimale ventetider oftest drejer sig om situationer hvor pakkerne ikke helt rækker eller flere afdelinger involveres på tværs af geografier. Det er således patientvejledernes oplevelse, at specielt ansvarsfordeling og koordinering på tværs af specialer, kan være en udfordring. Henvendelserne drejer sig typisk om en patient som ikke er henvist til kræftpakke-forløb, men hvor patienten eller de pårørende retter henvendelse, fordi de er bekymrede over, at det tager så lang tid at få en diagnose og angsten for den maligne diagnose kommer til udtryk. 16

18 Case 14: Patient henvender sig, fordi han ikke kan vente længere på svaret på, om han har kræft. Han var til biopsi syv dage inden henvendelsen til Patientkontoret og kan først få svar syv dage senere. Altså ventetid på 14 dage. Patienten kan ikke klare denne ventetid mere og ikke endnu en weekend uden svar. Situationen drøftes, og patienten tilrådes at kontakte afdelingen for at høre, om der kan gives ham en hurtigere tid, inden weekenden. Han oplyses om, at hvis dette ikke lykkes er han velkommen til at kontakte Patientkontoret igen, så en patientvejleder kan gå ind i sagen. Patienten vendte ikke tilbage. Se også: Det er Patientkontorets opfattelse, ud fra henvendelserne hertil, at kræftpakkerne har haft positiv effekt på udredningsforløbene af kræftpatienter. Endelig giver flere og flere udtryk for at de ønsker vurdering af flere læger, uafhængigt af hinanden: Case 15: Patient retter henvendelse til Patientkontoret, fordi han ønsker en second opinion af anden læge end sin praktiserende læge, og den speciallæge han har været hos. Lægen vil dog ikke henvise ham til ny speciallæge. Det drejer sig ikke om kræftudredning/behandling. Patientvejlederen forklarer, at second opinion -ordningen ikke er en ret. Derimod er second opinion Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedrørende behandling af kræftpatienter, med det formål at undersøge om der findes behandling andre steder i Danmark eller i udlandet. Alene behandlende læge kan kontakte ekspertpanelet. Denne patient rådes til at drøfte sin situation og symptomer med egen læge igen. Patientkontoret får også henvendelser vedrørende prøvesvar: Case 16: Kan det være rigtigt, at jeg skal vente så længe på svar på min undersøgelse? Jeg har rykket afdelingen flere gange og er blevet lovet, at lægen ville ringe mig op, men jeg får ikke svar. Nu er der gået 3 uger siden jeg fik foretaget scanningen. Jeg ved ikke, om jeg er alvorligt syg eller ej. Patienten ønsker, at patientvejlederen skal kontakte afdelingen på hans vegne. Og henvendelser om videregivelse af helbredsoplysninger: Case 17: Patient henvises efter aftale med sin læge til sygehus A i regionen. Sygehus A sender dog henvisningen til Sygehus B, uden at have talt med patienten herom, og patienten indkaldes nu fra Sygehus B. Patienten henvender sig herefter til patientvejlederen og spørger, hvorfor han ikke kan blive behandlet på Sygehus A, som han havde valgt sammen med sin læge. Patientvejlederen kan oplyse, at patienten naturligvis har ret til behandling på valgte sygehus, og at Sygehus A ikke uden videre må sende henvisningen til Sygehus B. 17

19 Videresendelse af fortrolige helbredsoplysninger uden patientens accept er ikke mulig med mindre der er fælles visitation mellem sygehusene. Klage og erstatning I 2010 har Patientkontoret behandlet 1386 henvendelser vedrørende klage og erstatningssager. Dette er en stigning på 105 henvendelser i forhold til Patientkontorets opgave i forbindelse med disse henvendelser, er at yde vejledning og rådgivning i henhold til lovens regler (Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, nr. 547 af 24. juni 2005). Patientkontoret kan efter anmodning endvidere bistå med udformning af klage eller erstatningskrav samt videresendelse til rette myndighed. I klage- og erstatningssager er der overordnet tre indgange: Serviceklage Klage over faglig virksomhed Erstatningskrav ved behandlings- og lægemiddelskader Figur 9: Oversigt over klagemyndigheder. Stiles til de respektive sygehusledelser Stiles til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (Fra januar 2011 Patientombuddet) Stiles til Patientforsikringen De fleste personlige møder med patient og pårørende drejer sig om hjælp i klage- og erstatningssager. Sagerne kan være ganske omfattende. I enkelte tilfælde har Patientkontoret haft sager som har betydet gennemgang af siders journalnotater. Erstatningssager til Patientforsikringen Erstatninger til patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling, stiger fortsat på landsplan. I 2010 tildelte Patientforsikringen over 660 mio. kr. i erstatning (ekskl. lægemiddelskader). Dette er en stigning på 17 % sammenlignet med året før. Antallet af anmeldelser til Patientforsikringen er på landsplan i samme periode steget med 19 %, hvilket er væsentligt flere end forventet. I 2010 endte 35,7 % af erstatningssagerne med medhold. Antallet af anmeldelser og erstatningsudbetalinger fordelt på regioner for 2009 og 2010 er fremstillet i bilag 1. 18

20 Case 18: En knapt 80-årig patient ringer til Patientkontoret. Hun ønsker at søge erstatning efter amputation af den ene storetå. Patienten er kendt med åreforkalkning i ben og fødder og derfor opmærksom på sår som ikke heler op. Da patienten får et sår på sin storetå kontakter hun praktiserende læge. Denne kontakt holdes ved lige gennem de næste måneder. Besøgene hos den praktiserende læge bliver hyppigere i takt med at smerterne tiltager. Tåen bliver tiltagende sort og patienten kan ikke sove om natten for smerter. Praktiserende læge henviser til karkirurgisk afd., som efter flere ugers ventetid indkalder patienten til forundersøgelse, men tåen står nu ikke til at redde og må amputeres. Patienten tilsendes relevant materiale til Patientforsikringen, og der følges op med telefonisk vejledning mhp. udfyldelse af papirer til Patientforsikringen. Telefonvejledningen er ikke optimal for denne patient, hvorfor hun tilbydes personligt møde. Patienten møder sammen med en pårørende til mødet. Papirerne til Patientforsikringen udfyldes og sendes. Patientvejlederen har tæt kontakt med patienten gennem Patientforsikringens sagsbehandling de næste ca. ni måneder. Patientforsikringen afgør sagen, og vurderer at patienten ikke er berettiget til erstatning. Patienten vælger at anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet, og får hjælp af patientvejlederen til ankesagen. Efter ca. fire måneder vurderer Patientskadeankenævnet, at patienten er berettiget til erstatning. Der udbetales en erstatning på ca kr. Patienten udtrykker lettelse og oprejsning efter et patientforløb, hvor sundhedsaktørerne var for lang tid om at behandle årsagen til hendes fodsår. Klager over sundhedsfaglig virksomhed til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Det fremgår af årsrapporten fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn 2010, at antallet af anmeldte sager i 2010 er steget til 4805 (mod 4235 i 2009). I 91,9 % af de antagne sager er klageforholdet rettet mod læger. Dette stemmer overens med erfaringerne fra Patientkontoret, hvor henvendelser om klagesager hovedsageligt drejer sig som den lægefaglige behandling. Antal oprettede og antagne sager fordelt på regioner for 2010 samt afgjorte sager i 2010 fordelt på regioner og efter indholdet af afgørelser er fremstillet i bilag 2. Case 19: En nyuddannet tømrer først i 20 erne henvender sig til Patientkontoret. Patienten er for 9 måneder siden udsat for en arbejdsulykke, hvor han bl.a. får et svært vridtraume i det ene knæ. Opsøger skadestue, hvor røntgen af knæet viser normale forhold. Sendes hjem med besked om at tage den med ro den næste uge. Vedvarende svære smerter får patienten til at søge sin praktiserende læge. Patienten henvises derfra til fysioterapeut. Uden effekt. Praktiserende læge sætter herefter patienten i fast smertebehandling. Det hjælper noget, men patienten er fortsat ikke i stand til at genoptage sit arbejde. Henvises til ortopæd. kir. vurdering ved sygehus A, som fortsætter den konservative behandling. Mister sit arbejde. Patienten vurderes efter knapt ni måneder ved sygehus B, hvor MR-scanning af knæet viser omfattende skader på menisk, led- og korsbånd. Patienten indstilles til operation mhp. transplantation af knoglevæv og nye kors- og ledbånd. Speciallægen vurderer, at patienten kommer til at leve med varigt mén. Det er tvivlsomt, om han bliver i stand til at arbejde som tømrer igen. Patientforløbet indberettes både til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Patientforsikringen. 19

21 Serviceklager Patientkontoret har ikke statistik over antallet af serviceklager og kender derfor heller ikke fordelingen af serviceklager i forhold til de enkelte sygehuse. En del serviceklager sendes direkte til sygehusene. Det er Patientkontorets oplevelse at mange serviceklager fortsat handler om manglende eller dårlig kommunikation og manglende kontinuitet i patientforløbene. Med implementeringen af kræft- og hjertepakker er det ligeledes Patientkontorets oplevelse, at der er sket et væsentligt fald i serviceklager omkring disse patientforløb. Øvrige aktiviteter Undervisnings- og formidlingsopgaver i Patientkontoret i 2010 Patientkontoret modtager gerne forespørgsler om undervisning og formidling af Patientkontorets kerneydelser og efterkommer forespørgslerne i stor udstrækning. I 2010 afviste Patientkontoret få forespørgsler, og varetog undervisning svarende til 141 timer, hvilket næsten svarer til en patientvejleders normtid i en måned. Idet det var første år, at undervisningsopgaverne blev registreret systematisk, er det uklart om efterspørgslen på undervisning er af samme mængde som tidligere år. Mængden af undervisningsopgaverne fornemmes uændret. De fordeler sig blot på færre personer, idet en patientvejleder overgik til anden funktion i Undervisningsemnerne handlede for det meste om patientrettigheder, klage- og erstatningsmuligheder. Der opstår generelt livlig debat ved undervisningen, specielt omkring det frie sygehusvalg (FV), det udvidede frie sygehusvalg (DUF) og befordringsreglerne. Disse områder har været ukendte for en del af deltagerne. Deltagerne i undervisningen var sekretærer, læger, sygeplejersker, afdelingsledelser, tværfagligt personale i afdelinger, lægepraksis og patientforeninger. Undervisningsopgaverne fordelte sig således: Psykiatrien i Roskilde: FV, DUF og patientrettigheder. Kalundborg Sygehus: FV, DUF og patientrettigheder. Slagelse Sygehus: FV, DUF og patientrettigheder. Køge Sygehus: Patientrettigheder, klage og erstatning. Koncern HR, Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling: Patientrettigheder, klage og erstatning, patientvejlederens rolle, samt utilsigtede hændelser. LAS (lægernes efteruddannelse): Patientrettigheder, klage og erstatning. Lægesekretæruddannelsen i Holbæk: Patientrettigheder, klage og erstatning. Stevns Kommune: Patientkontorets opgaver og patientrettigheder undervisningen foregik på engelsk, idet den fandt sted i forbindelse med studiebesøg fra udlandet. Lægepraksis i Køge: patientrettigheder og patientvejlederens rolle. Sygeplejestudiet, University College i Slagelse: Patientvejlederens rolle i forbindelse med klage og erstatning. Patientforeninger m.m.- Ældresagen, Kræftens Bekæmpelse og Ældrerådet: Patientrettigheder. 20

22 Danske Regioner: oplæg om det udvidede frie sygehusvalg. Vejledning af elever og studerende i forbindelse med opgaveskrivning om patientrettigheder. Projekter/arbejdsgrupper/seminarer Seminar og temadage Patientvejlederne deltager hvert år i et to-dages seminar sammen med patientkontorerne fra de fire andre regioner. Under seminaret er der aktuelle oplæg med emner inden for sundhedsområdet samt gennemgang af ny lovgivning ved jurister fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fokus i 2010 var på patientsikkerhed og ny lovgivning i forbindelse med genopretningspakken. Hvert år arrangeres også en temadag. I 2010 foregik det i Den Sorte Diamant i København, hvor direktør v. Ombudsmandsinstitutionen Jens Møller orienterede og diskuterede med os om diverse forvaltningsretlige temaer i relation til patientvejledernes rolle. Arbejdsgrupper Tre af patientvejlederne var i 2010 involveret i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel, hvor de udviklede retningslinjer om bl.a. patientrettigheder. Den 1. januar 2011 kom der et nyt klagesystem over sundhedsfaglig virksomhed. Det daværende Patientklagenævn blev erstattet af Patientombuddet. I den forbindelse blev der udarbejdet nye lokale retningslinjer til håndtering af sundhedsfaglige klager i Region Sjælland. To personer fra Patientkontoret deltog i denne arbejdsgruppe. En patientvejleder deltog i 2010 i et projekt i Danske Regioner. I projektet arbejdede man med en ny Internetportal til hjemmesiden Det forventes at denne hjemmeside bliver lanceret i løbet af sommeren Hjemmesiden indeholder en oversigt over de aftaler som Danske Regioner har indgået med de private aftalesygehuse i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg. Siden bruges af såvel patienter som sundhedspersonale. Andet En patientvejleder er medlem af det landsdækkende koordinationsforum for patientkontoret. Formålet er at styrke den faglige kvalitet på tværs af regionerne. Igen i 2010 afholdt Holbæk og Roskilde kommuner sundhedsdage for byernes borgere. Patientkontoret var repræsenteret i en af standene. 21