International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

Transkript

1 International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

2 Forord GTS-evaluering 2008 I efteråret 2008 gennemføres der - som et led i regeringens globaliseringsstrategi - en international evaluering af GTS-systemet i Danmark. Som baggrund for arbejdet i evalueringspanelet har GTS samlet dette materiale, der introducerer systemet samt de enkelte institutter. Materialet behandler en række af de forhold vi finder er væsentlige for systemets udvikling og udfordringer. Hensigten er at introducere og præsentere fakta om GTS-systemet anbefalinger og vurderinger har vi i videst muligt omfang forsøgt at overlade til medlemmerne af panelet. Materialet er opbygget, så de enkelte notater kan læses uafhængigt af hinanden. I det første notat gives en overordnet introduktion til GTS-systemet, dets aktuelle funktion samt den historiske baggrund (notat 1). Herefter introduceres de enkelte institutter på kortfattet og skematisk vis, og der gives en præsentation af GTS brancheforeningen (notat 2). I det tredje notat præsenteres systemets vidensprednings- og formidlingsaktiviteter. Det er såvel de kommercielt baserede som de mere almennyttigt orienterede (notat 3). Relationerne til og samarbejdet med de danske forskningsinstitutioner er blevet dokumenteret på en række parametre, der præsenteres i notat 4. Udviklingen i de regionale og internationale aktiviteter er beskrevet i henholdsvis notat 5 og 6. Det sidste notat beskriver hvordan GTS-systemet i kraft af de unikke teknologiske faciliteter og kompetencerne knyttet hertil spiller en afgørende rolle i Danmarks teknologiske infrastruktur. Baggrunden for notaterne er det omfattende datamateriale, der gennem de seneste 10 år er indsamlet til de årlige performanceregnskaber for systemet. Desuden er der i sommeren 2008 indsamlet en række supplerende data, for yderligere at kunne nuancere billedet af systemets aktiviteter og funktioner. Evalueringspanelet og de tilknyttede konsulenter, vil have mulighed for adgang til disse data. I materialet har vi desuden indsat lovgrundlaget for GTS-systemet samt udpluk af de aktuelle nationale strategier, der sætter mål for systemets udvikling. Lovgrundlaget er udmøntet i Retningslinier for godkendt teknologisk service, der er vedlagt i en separat publikation. Ligeledes har vi vedlagt GTS Performanceregnskab 1

3 2007, der i ord, tal og billeder beskriver de aktuelle resultater; samt en casesamling udarbejdet til Rådet for Teknologi og Innovation, der beskriver 16 cases med resultater fra perioden Notater og materialer er samlet elektronisk på: Dette link er alene tiltænkt panelets medlemmer. Det er mit håb, at materialet vil hjælpe panelet til at få et opdateret billede af GTS-systemet og skærpe appetitten på at stille spørgsmål og give anbefalinger. 18. september 2008 Ragnar Heldt Nielsen Direktør GTS Godkendt Teknologisk Service 2

4 Indholdsfortegnelse Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Notat 3 GTS-systemets formidlingsaktiviteter Notat 4 GTS-systemets samarbejde med danske FoU-institioner Notat 5 GTS-systemet i regionalt perspektiv Notat 6 GTS-systemets internationale udvikling Notat 7 GTS-systemets teknologiske infrastruktur Lov om Teknologi og innovation Globaliseringsstrategien Fremtid, fornyelse og tryghed, kapitel 9.3 Innovation Danmark kapitel 5 Bilag Casesamling over resultatkontrakter Retningslinjer for Godkendt Teknologiske Service i Danmark 2005 GTS Performanceregnskab 2007 GTS-institutternes årsregnskaber 1

5 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Præsentation af GTS-systemet GTS-evaluering Notat 1 Der gives en kort introduktion til GTS-systemets rolle og funktion i den danske innovationspolitik, samt en gennemgang af systemets historiske udvikling. 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 1 giver en kort introduktion til GTS-systemet. Det efterfølges af en gennemgang af den historiske udvikling i/af systemet, som har betydning for hvordan systemet fungerer i dag nationalt såvel som internationalt, kommercielt og forskningsmæssigt. 1.1 Hvad er GTS-systemet? GTS-systemet består af ni godkendte teknologiske serviceinstitutter GTSinstitutterne. Systemets vigtigste funktion er at understøtte udvikling og innovation i danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner ved at formidle ny viden og teknologi. GTS-systemet 1 er også kernen i Danmarks teknologiske infrastruktur, som giver erhvervslivet adgang til avancerede testfaciliteter, laboratorier, certificering m.v. GTS beskæftiger ca personer (2007) og har en samlet omsætning på 2,46 mia. kr. (329 million EUR) 2. Omkring 10 pct. af omsætningen, eller 234 mio. kr. (30,8 mio. EUR) i 2007, kommer fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation. Forskning og udvikling udgør omkring 17 pct. af omsætningen. GTS-institutterne har hver især deres egen individuelle profil, som varierer i forhold til størrelse, omsætning, forskningsintensitet, teknologisk bredde eller dybde og målgrupper. Institutterne er nærmere beskrevet i notat Formål med GTS-systemet GTS-institutterne er uafhængige, uvildige not-for-profit virksomheder med det primære formål at sprede nye teknologier, metoder og viden til erhvervsliv og samfund for at fremme innovation og udvikling. Det betyder bl.a., at GTS- 1 Fremover bruges GTS som betegnelse for hele nettet af GTS-institutter. 2 Alle priser i notaterne 1-7 er i løbende priser. 1

6 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet institutterne er uafhængige af politiske og økonomiske særinteresser, og at alt overskud geninvesteres i forskning og udvikling. GTS står for Godkendt Teknologisk Service. Godkendt henviser til, at et GTSinstitut formelt skal godkendes af Videnskabsministeren til at udføre teknologiske serviceaktiviteter. Godkendelsen gælder for tre år af gangen og bygger på en række krav til institutternes økonomiske, organisatoriske og faglige forhold. GTS sælger serviceydelser på almindelige kommercielle og konkurrencemæssige vilkår i Danmark såvel som i udlandet. Den danske stat yder ikke økonomisk støtte til salg af ydelserne. Derfor udvikler GTS udelukkende kompetencer, ydelser og produkter, som markedet efterspørger i tilstrækkeligt højt omfang. GTS har to overordnede funktioner: At udvikle og vedligeholde Danmarks basale teknologiske infrastruktur: Adgang til basale teknologiske kompetencer, som almindelige virksomheder ikke selv råder over og som ikke findes andre steder i markedet, f.eks. standardiseringsaktiviteter, adgang til udstyr, faciliteter og laboratorier, test, kurser og efteruddannelse, samt andre teknologiske serviceydelser. At skabe teknologisk innovation og udvikling i dansk erhvervsliv: Opbygning, udvikling og formidling af ny teknologisk viden, f.eks. nye metoder, koncepter og serviceydelser med henblik på at bidrage til udvikling af nye videnbaserede produkter, serviceydelser og processer i virksomheder og institutioner. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, Forskning og udvikling Som godkendt GTS-institut har man mulighed for at søge om resultatkontrakter til at opbygge, udvikle og formidle ny og eksisterende viden og teknologi til virksomheder og institutioner. Resultatkontrakterne kan også gå til at udvikle ny teknologisk infrastruktur, som f.eks. testfaciliteter, laboratorier eller til at udføre anvendt forskning. Læs mere om GTS unikke faciliteter og udstyr i notat 7 og den vedlagte casesamling (bilag). GTS modtog i alt 234 mio. kr. (30, 8 mio. EUR) i resultatkontrakter i Det svarer til ca. 10 pct. af den samlede omsætning. Resultatkontraktpuljen har ligget på et stabilt niveau siden 2003 (se figur 1). 2

7 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Hvad er en resultatkontrakt? Resultatkontrakten fokuserer på specifikke aktiviteter, som Rådet for Teknologi og Innovation ønsker at medfinansiere og som passer ind i GTS-instituttets strategi og målgruppe. Resultatkontrakten bliver normalt indgået for en tre-årig periode. Kontrakten skal dække et større og sammenhængende aktivitetsområde og samtidig fokusere på konkrete og operationelle målepunkter. Målgrupper og effektmål skal defineres fra starten, herunder det forventede antal kunder og kommerciel omsætning. GTS-instituttets ansøgning vurderes af RTI ud fra omfanget af kundebetjening, særligt små og mellemstore virksomheder, udvikling af nye ydelser, strategiske partnerskaber og samspil med forskningsmiljøer i ind- og udland, samt varetagelse af almennyttige opgaver, f.eks. ny infrastruktur. Endelig indgår GTS-instituttets egenfinansiering af aktivitetsområdet i vurderingen. RTI stiller krav om indsigt i instituttets økonomiske forhold (halvårlig rapportering, årsrapport, budget og beregning af overhead). Institutterne skal derudover rapportere om resultater og effekter, samt fremdrift i resultatkontraktens mål og succeskriterier. På den måde følger RTI hvordan hvert enkelt GTS-institut bidrager til virksomhedernes teknologianvendelse og til erhvervslivets innovation og produktudvikling. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, 2005 GTS er også involveret i forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner i både Danmark og udlandet. Tilsammen genererer institutterne ca. 188 mio. kr. (25 mio. EUR) i forskningsmidler fra konkurrenceudsatte puljer og programmer, som administreres af den danske stat, styrelser, regionale myndigheder, samt det europæiske forskningsprogram og andre programmer i udlandet. GTS tilfører selv yderligere 153 mio. kr. (20 mio. EUR) til forskning og udvikling. 3

8 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 1 Udviklingen i GTS FoU-indsats, mio. EUR ,2 26, ,6 24,8 Other research and development Internally financed R&D ,9 16,1 15,3 12,9 20,2 Government performance contracts ,6 28,1 29,5 29,5 30, GTS Performanceregnskab Den teknologiske service i forsknings- og innovationssystemet Traditionelt har GTS fungeret som brobygger mellem universiteternes forskning og erhvervslivet. Opdelingen mellem universiteter, strategisk forskning, teknologiske serviceinstitutter, private virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark er ikke længere så skarp og entydig. De forskellige institutioner skal samarbejde og komplementere hinanden i tværfaglige netværk, programmer og projekter. Alligevel er der en vis opdeling mellem institutionernes primære formål, idet universiteterne skal fokusere på at uddanne kandidater og producere forskning. De tidligere sektorforskningsinstitutter, som nu er fusioneret ind i universiteterne, skal levere forskningsbaserede viden og information til beslutningstagere, policyudvikling m.v. Kernefunktionen for GTS er at levere teknologisk viden til virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner med henblik på at øge dansk innovations- og konkurrenceevne. GTS udvikler kompetencer, viden, metoder og teknologiske serviceydelser, som er relevante for dansk erhvervsliv og ikke tilgængelige på universiteter, forskningsinstitutioner eller i den private sektor. GTS kundekreds tæller ca danske virksomheder og institutioner, som dækker mange brancher og virksomhedstyper. 77 pct. af de danske kunder er små og mellemstore virksomheder. Som følge af den teknologiske service har en bred del af dansk erhvervsliv kontakt med vidensystemet i forbindelse med innovation og udvikling. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder, som udgør ca. 98 pct. af dansk erhvervsliv. Læs mere om GTS-nettets relationer til det danske forskningssystem i notat 4. 4

9 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 2 Udvikling i GTS kundesammensætning, antal Large enterprises Medium-size enterprises Small enterprises GTS Performanceregnskab GTS internationale udvikling I løbet af de seneste ca. 10 år har GTS gennemgået en markant international udvikling, særligt hvad angår den kommercielle del af forretningen. I 2007 kom næsten 50 pct. af den kommercielle omsætning fra opgaver i udlandet. I alt udgør eksporten 42 pct. af omsætningen, hvilket svarer til 987 mio. kr. (127 mio. EUR). Fire GTS-institutter er repræsenteret i en række lande, mens andre primært eksporterer fra Danmark. Trods den internationale forretningsudvikling er hovedparten af videnbasen stadig placeret i Danmark. Ét enkelt GTS-institut udfører udviklingsaktiviteter uden for Danmarks grænser. De fleste udenlandske datterselskaber og kontorer er placeret i Sverige, Norge og andre Vesteuropæiske lande, mens der også er kontorer i Nordamerika, Rusland og Østasien. 5

10 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 3 Udvikling i GTS internationale omsætning, million EUR ,9 7,3 7,6 8 8,8 Internationally financed research and development Commercial turnover, foreign ,5 101,8 107,9 122,4 127, GTS Performanceregnskab 2007 GTS spiller en vigtig rolle for den globale videnudveksling og hjemtagning af viden til Danmark. GTS hjemtager, tilpasser og formidler global viden til den danske kontekst gennem deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, f.eks. under EU s forskningsprogrammer, formelle og uformelle aftaler og relationer med forskningsinstitutioner i udlandet. I 2007 genererede GTS næsten 67 mio. kr. (ni mio. EUR) fra forskningsprogrammer i udlandet. Trods en stigning på ni pct. i forhold til 2006 er niveauet lavere end i begyndelsen af årtusindet. I 2007 udgjorde udenlandske forskningsmidler 12 pct. af de samlede forskningsog udviklingsaktiviteter (eller 16 pct. af forsknings- og udviklingsomsætningen, dvs. eksklusiv egenfinansierede investeringer). Læs mere om GTS internationale udvikling i notat Historisk udvikling af GTS-systemet GTS-systemets rødder kan trækkes tilbage til etableringen af Teknologisk Institut i Instituttet blev etableret af erhvervslivet og med økonomisk støtte fra staten. I årene omkring 2. verdenskrig etablerede Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) lignende institutter inden for en række specifikke tekniske områder, f.eks. Svejsecentralen, Elektronikcentralen, Korrosionscentralen, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Lydteknisk Laboratorium m.fl. I 1973 blev det besluttet at samle de mange forskellige teknologiske serviceinstitutter i ét samlet system under Lov om Teknologisk Service. Dermed var grundstenen for GTS, som det ser ud i dag, lagt. Afsnit 1.2 giver et overblik over de væsentligste beslutninger i lovgrundlaget 6

11 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet fra 1973, samt en gennemgang af den efterfølgende strukturelle udvikling i systemet Lov om Teknologisk Service i 1973 Før 1973 bestod det teknologiske servicesystem af to store teknologiske institutter (Teknologisk Institut og Jysk Teknologisk Institut), samt en række mindre institutter, som bl.a. var etableret af ATV. Begge systemer modtog økonomisk støtte fra staten. I 1973 fastlagde to nye love Lov om teknologisk service og Lov om statens tekniske prøvenævn nye retningslinjer og et nyt finansieringssystem for Danmarks teknologiske servicesystem. Vurderingen blandt centrale aktører, herunder ATV var, at en sammenlægning af de erhvervsrettede service- og forskningsinstitutter kunne bidrage til at styrke og modernisere systemet, samt harmonisere vilkårene for institutterne. Det var i den forbindelse begrebet godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) blev introduceret med specifikke krav til de institutter der ønskede godkendelse. Det nye system blev mødt med nye krav om rammestyring med udgangspunkt i planer, resultatmålinger og evalueringer. Det danske GTS-system bestod i 1973 af 36 forskellige institutter. De fik til hovedopgave, at formidle teknologisk viden i modsætning til at udøve erhvervsrettet forskning. Institutternes forskningsaktiviteter skulle medfinansieres af andre offentlige midler eller kunder, mens det nye råd for teknologisk service udelukkende støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som var rettet mod løsning af konkrete, aktuelle problemstillinger og til opbygning af viden, der skulle omsættes til teknologiske serviceydelser. Betegnelse af teknologisk service, 1973 Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. Kilde: Lov om teknologisk service 1973, Lov nr. 221 De statslige bevillinger til GTS kunne således gå til følgende aktiviteter: Basistilskud i henhold til 3-5 årige aftaler, hvor aktiviteter der indeholdt samspil med målgrupper, formidling af ny viden, samt norm- og standardiseringsarbejde var centrale elementer. Varetagelse af særlige erhvervspolitiske opgaver eller introduktion af helt ny teknologi. Tilskud til reducering af priser for rådgivning af mindre virksomheder og uddannelsesaktiviteter målrettet ikke-akademikere. Projekttilskud til godkendte enkeltaktiviteter. Projekttilskud på konkurrencemæssige vilkår inden for prioriterede temaer (åben for alle typer aktører). Lån til byggeri og udstyr. Systemet fra 1973 fungerede ca. 15 år uden større principielle justeringer. Trods nogle udsving i rammerne for basisbevillinger var der bred politisk opbakning til 7

12 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet GTS. Institutterne var involveret i mange af de daværende erhvervs- og teknologipolitiske initiativer Strukturudvikling efter 1973 De første år efter oprettelsen af GTS var præget af tilgang af nye institutter, som søgte godkendelse. Uformelt samarbejdede institutterne med hinanden såvel som med forskellige sektorforskningsinstitutioner (f.eks. Risø, Statens Byggeforskningsinstitut og institutter på DTU). Efter de relativt stabile 15 år bød slutningen af 1980 erne på flere store fusioner, da Teknologirådet var indstillet på at rationalisere området. Fusionsbølgen betød også at Statsprøveanstalten, som stod for test og prøvninger af nye produkter, blev fordelt på tre GTS-institutter (Det nye Brandtekniske Institut, i dag DBI, Teknologisk Institut og FORCE Technology). Fusionerne blev efterfulgt af nedskæringer i de offentlige bevillinger til GTS. I 1992 foreslog Erhvervsudviklingsrådet, at oprette en koncernfunktion for GTS, som kunne overtage ansvaret for kontrol og strukturtilpasning i systemet. Forslaget blev ikke gennemført, fordi flere væsentlige aktører blandt GTS-institutterne og erhvervsorganisationer vurderede, at institutterne var for forskellige til at indgå under én samlet koncern. GTS-institutterne oprettede i stedet brancheorganisationen Institutrådet, som fortsat fungerer under navnet GTS. I 1995 var der 14 GTS-institutter tilbage. FORCE og Teknologisk Institut var de markant største. Begge havde styrket den kommercielle forretning med flere rutineprægede aktiviteter for at kompensere for de vigende offentlige bevillinger, herunder kurser, inspektion og prøvning. I 2001 blev den politiske administration af GTS flyttet fra Erhvervsministeriet til det nye Videnskabsministerium. Det betød, at GTS kom tættere på det offentlige forskningssystem og dermed mulighed for et tættere samspil med danske universiteter om forskningsbaseret innovation. Til gengæld betød omlægningen også en decentralisering af erhvervspolitikken så GTS blev skilt fra tidligere roller som f.eks. iværksætterpolitik og drift af de Teknologiske Informationscentre. Fra 1995 til 2006 blev antallet af institutter yderligere halveret pga. konkurser, fusioner og to institutter er overgået til andre ressortområder. Bioteknologisk Institut blev splittet i to, hvoraf den ene del er videreført i Bioneer, mens den anden blev overtaget af Teknologisk Institut. I 2006 lavede Videnskabsministeriet for første gang et udbud for ansøgere til GTS-status. 13 institutioner søgte om godkendelse. Efter grundige forhandlinger godkendte Videnskabsministeren to nye institutter i 2007, AgroTech og Alexandra Instituttet. I dag består GTS derfor af i alt ni institutter. 8

13 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Udvikling i GTS rolle I 1973 blev rollen for GTS defineret første gang på følgende måde: Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. 3 Basismidlerne kunne gå til forskning og udvikling målrettet institutternes løsning af konkrete problemstillinger. Øvrige forskningsaktiviteter kunne finansieres fra anden side. I en beskrivelse af teknologisk service fra 1993 havde definitionen udviklet sig til: Som teknologisk service betegnes forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt 4. I 1996 blev praktisk anvendelse udvidet til også at omfatte kommerciel anvendelse 5. Basismidlerne gik nu til kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceydelser, standardiseringsarbejde og generel formidling. I 2008 beskriver Forsknings- og Innovationsstyrelsen GTS-systemet som: Formålet med GTS-institutternes indsats er at styrke den teknologiske service i Danmark som grundlag for udvikling og udnyttelse af teknologiske, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt øge innovationsindsatsen i virksomhederne. Institutterne opbygger og udvikler teknologiske kompetencer og formidler denne viden til dansk erhvervsliv. De er samtidig brobyggere til videninstitutioner i indog udland. 6 Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer udvalgte videnudviklings- og videnspredningsinitiativer, der generelt er til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet i øvrigt. Beskrivelserne af den teknologiske service viser, at hovedaktiviteten i GTSordningen siden 1973 har været formidling af teknologisk viden, mens egentlig forskning traditionelt har spillet en mere beskeden rolle. De tidligere basismidler gik primært til udvikling og drift af teknologiske serviceydelser. Med tiden er midlerne, som i dag kaldes resultatkontrakter, blevet mere bundne til specifikt formulerede udviklings- og formidlingsaktiviteter med konkrete mål, formål og perspektiver, samt forventede effekter i form af ny viden, ny teknologi og spredning til målgrupperne. Både GTS og Rådet for Teknologi og Innovation anser det for nødvendigt at styrke GTS forskningshøjde ved at indgå i samarbejde med universiteterne. Det er 3 Lov om Teknologisk Service Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke 1993, Bekendtgørelse. nr Lov om Teknologisk Service 1996, Lov nr

14 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet vigtigt for at GTS kan holde sig på forkant med markedsudviklingen og dermed fastholde sin rolle som effektiv formidler af nye viden og teknologi. Handlingsplanen InnovationDanmark , som er publiceret af Rådet for Teknologi og Innovation, har derfor øget samarbejde mellem GTS og universiteterne som et eksplicit mål. I 1973 var GTS rettet mod danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner og samfundet i øvrigt. Dette gik igen i 1993, mens udviklingen frem til 2006 tyder på et snævrere fokus på at servicere private virksomheder, især små og mellemstore virksomheder. Den tendens er ved at vende idet der siden 2006 er kommet stort fokus på teknologianvendelse og innovation i offentlige institutioner så GTS kompetencer igen kommer i spil. 10

15 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Præsentation af de enkelte GTS-institutter Nedenfor beskrives de enkelte GTS-institutter i alfabetisk rækkefølge. GTS-evaluering Notat 2 Indholdsfortegnelse side AgroTech 2 Alexandra Instituttet 5 Bioneer 7 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 10 DELTA 13 Dansk Fundamental Metrologi 16 DHI 19 FORCE Technology 22 Teknologisk Institut 25 GTS-brancheforeningen 28 1

16 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse AgroTech blev etableret 1. juli 2007på baggrund af en udskillelse Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentrets) forskningsbaserede aktiviteter. Dansk Landbrugsrådgivning tog initiativ til etableringen i 2006 da Videnskabsministeriet åbnede for ansøgninger til godkendelse som GTS-institut. AgroTech fik GTS-status i midten af 2007, hvorefter etableringen blev realiseret. Landbrugets nye tilknytning til GTS er et stærkt symbol på at landbruget i dag er en højteknologisk industri med betydning for såvel fødevare- som energiproduktion. AgroTechs aktiviteter tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem biologi og teknologi med det formål at sikre fremdrift og udvikling i virksomheder inden for de primære erhverv, samt hele værdikæden fra jord til bord. Fokusområderne omfatter miljø-, energi- og klimateknologi, bioenergi og processer, biomarkører, gartneriteknologi, forsøgs- og demonstration aktiviteter, informations- og kommunikationsteknologi, sensorer samt fødevareinnovation. AgroTechs kundegruppe omfatter ca danske virksomheder, som leverer produkter og serviceydelser til landbrug, fødevarevirksomheder og gartnerier. Hovedmålgrupper Jordbrugserhvervet Agroindustrien Fødevareindustrien Kompetenceområder Levnedsmiddelindustrien Gartnerisektoren Sensorteknologi og IKT i jordbrugs- og fødevaresektoren Biomaterialer, bioprocesser og bioprocesteknologi Miljø-, energi-, og klimateknologi Jordbrugsteknologi Gartneriteknologi Klimabidrag og teknologi til redution Praksisnære test og dokumentation Eksempel på opgavetyper Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer. Kunde: Region Midt Udvikling af filter til rensning af ventilationsluft fra stalde. Kunde: SKIOLD A/S Teknisk udregning vedr. miljøteknologi. Kunde: Miljøstyrelsen 2

17 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Vedtægterne beskriver ikke valg af formand ud over på generalforsamlingens dagsorden. Bestyrelse Frank Bennetzen, formand Kim Vejlby Hansen Jørgen Yde Jensen Peter Dreyer Adm. dir. Dansk Landbrugsrådgivning Vice president, Foss Direktør, Skov Direktør, Seismonaut Valg af bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen består af fem til ti personer, der vælges på generalforsamlingen af aktionærerne for to år af gangen. Herudover vælger medarbejderne, i henhold til aktieselskabsloven, repræsentanter for dem selv til bestyrelsen. Hvert aktiebeløb på én krone giver én stemme. Generalforsamlingen skal sikre at et flertal af bestyrelsens medlemmer ikke har direkte tilknytning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Desuden skal bestyrelsesmedlemmerne have kommercielle og faglige kompetencer, som er til fordel for selskabet formål. Ejerstruktur / stifterkreds Deltager som ejer Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Deltager som formel stifter Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Charles Nielsen Grete Bertelsen Henrik Nygaard Arne Grønkjær Hansen Carl Åge Pedersen Forsknings og udviklingsleder, DONG Institutleder, KU Life Rådgivningschef, Dansk Landbrugsrådgivning Specialkonsulent, medarbejderrepræsentant Direktør, Dansk Landbrugsrådgivning Nøgletal 2007 (Tallene dækker over 6 mdr. - perioden ) Kunder, antal 84 Små danske virksomheder 51 Mellemstore danske virksomheder 11 Store danske virksomheder 9 Offentlige danske kunder 8 Udenlandske kunder 5 Omsætning mio. kr. 34,0 Dansk kommerciel omsætning 28,0 Udenlandsk kommerciel oms. 0,6 Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Resultatkontrakter 5,4 Øvrig FoU omsætning 0 FoU indsats mio. kr. 5,4 Eksternt finansieret FoU 5,4 Egenfinansieret FoU 0 Antal medarbejdere 48 Dr. og Ph.D. 12 Kandidatuddannede 27 Øvrigt teknisk personale 5 Administration 4 3

18 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Særlige forhold ved aktier Aktier kan alene overdrages til almennyttige institutioner, organisationer eller virksomheder, der beskæftiger sig med FoU og videnoverførsel og godkendes Nye aktier af RTI. kan ligeledes kun tegnes af ovenstående. Hovedkontor AgroTech Institut forjordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej 15, Skejby DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Højbakkegård Allè 21 (KU-Life) 2630 Taastrup AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Hvidkærvej Odense SV 4

19 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse Alexandra Instituttet blev etableret i 1998 med udspring i Datalogisk Institut ved Århus Universitet. Alexandra Instituttet har til formål at bygge bro mellem ITforskningen og dansk erhvervsliv gennem projektsamarbejde mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner. Medlemmerne af Alexandra Instituttet repræsenterer virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og offentlige institutioner. I 2006 ansøgte Alexandra Instituttet om godkendelse som GTS-institut i forbindelse med Videnskabsministeriets udbudsrunde. Instituttet blev godkendt i slutningen af Instituttet har fokus på forskningsbaseret brugerdreven innovation, fortrinsvis gennem projektsamarbejde, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulentydelser. Instituttet gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner inden for pervasive computing og yder rådgivningsbistand til virksomheder og myndigheder med udgangspunkt i den nyeste forskning i Danmark og udlandet. Alexandra Instituttet leverer ITbaserede serviceydelser på tværs af brancher og har derfor ikke en enkelt eller få sektor/branchespecifikke målgrupper. Kompetenceområder Instituttet fokuserer på pervasive computing indenfor flg. Indsatsområder: Avanceret visualisering og interaktion Pervasive health care Pervasive positioning IT-sikkerhed Interaktionsdesign Forretningsforståelse (kommerciel udnyttelse af IKT) Softwareinfrastruktur New ways of working Eksempel på opgavetyper Digitale tilbud i det fysiske rum, bl.a. solgt til Litteratursiden.dk, Det Kongelige Bibliotek, Silkeborg Bibliotek og Statsbiblioteket. InfoGalleri udspringer af et projekt under ISIS-Katrinebjerg. Simulator til øre-kirurgi. Simuleringsværktøj, der lader kirurgen øve sig grundigt før en operation. Udviklet sammen med Rigshospitalet, KU og ÅU. Det Interaktive Hospital. Interaktivt informationssystem til hospitaler. Udviklet med bl.a. Datalogisk institut, Aarhus Universitet, og Alexandra Instituttet. Sikre auktioner. Sikkerhedssystem til behandling af vigtige data. Teknologien, der hedder Secure Multiparty Computing, går ud på at fordele en beregning ud over et antal forskellige computere. Finansieret af Det Strategiske Forskningsråds NABIT-program og EU-projektet CACE, Computer Aided Cryptography Engineering. 5

20 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Bestyrelsen vælger blandt dem selv en formand. Valg af bestyrelsesmedlemmer Alexandra instituttet Alexandra instituttets bestyrelse vælges af ITforeningen Alexandras bestyrelse. Alexandra instituttet bestyres af fire til tolv bestyrelsesmedlemmer. Mindst to repræsentanter fra hvert køn skal indgå i bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre faglige kompetencer i forhold til både store og små virksomheder samt en bred geografisk dækning. Bestyrelse Erik Stridbek, formand Poul Bjerregaard Bettina Egerland Michael Holm Peter Landrock Steen M. Lynenskjold Mikael Lyngsø Preben Mejer Børge Obel Nøgletal 2007 Teknisk direktør, Kirk Direktør Århus Købmandsskole Direktør, Conscious Direktør, Systematic Software Engineering Excecutive chairman, Cryptomathic Senior Vice President, Terma Direktør, Stibo Catalog Direktør, Innovation Lab Dekan, Aarhus School of Business IT-foreningen Alexandra To til tre af IT-foreningens bestyrelse (1/3) skal være repræsentanter for offentlige forskning og uddannelsesinstitutioner. IT- foreningen Alexandras bestyrelse vælges af foreningens generalforsamling hvor én serviceaftale giver én stemme. Ejerstruktur / stifterkreds Medlemsejet institution (IT- foreningen Alexandra). Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Kunder, antal Små danske virksomheder - Mellemstore danske virksomheder - Store danske virksomheder - Offentlige danske kunder - Udenlandske kunder - Omsætning mio. kr. 37 Dansk kommerciel omsætning 23 Udenlandsk kommerciel oms. 0,5 Resultatkontrakter 2,5 Øvrig FoU omsætning 10,5 FoU indsats mio. kr. 15,2 Eksternt finansieret FoU 14 Egenfinansieret FoU 1,2 Antal medarbejdere 39 Dr. og Ph.D. 10 Kandidatuddannede 32 Øvrigt teknisk personale 1 Særlige forhold ved aktier Administration 6 Aktierne kan ikke sælges, omsættes eller pantsættes uden skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Hovedkontor Alexandra Instituttet Åbogade 34 DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark København (IT-Universitetet) 6