TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 26. november 2018 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg, Patrick Lehto Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Værdighedspuljen Udgifter til tomme pladser i forbindelse med etablering af særlige pladser i psykiatrien Godkendelse af Televænget, Bo- og Støtteenheden og Wiedergården Efterretning vedrørende Status brandsikkerhed Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalget oktober Eventuelt...14 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/27897 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/27897 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/27897 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Status på ventetid på nødopkald 3. Flextrafik orientering om en række detaljer 4. KL s Sundhedskonference 5. Rapport om frontotemporal demens fra Alzheimerforeningen 6. Invitation til konference En røgfri generation 2030 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsudvalget indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på ventetid på nødkald /18 2 Åben Flextrafik - orientering om en række detaljer /18 3 Åben Invitation til KL's Sundhedskonference 2019: "Nøglen til et /18 borgernært sundhedsvæsen" 4 Åben Pårørendeundersøgelse /18 5 Åben Brev til sundhedsudvalg om FTD /18 6 Åben Invitation til konference 24. januar 2019.pdf /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Værdighedspuljen 2019 Åben sag Sagsnr.: 16/127 Sagsansvarlig: eje.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen forelægger sag til politisk godkendelse af indsatser under Værdighedspuljen i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med finanslovsaftale 2016 blev der afsat midler til styrkelse af kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje. Tårnby Kommune fik tilsagn på årligt i en 4-årig periode, hvorefter midlerne vil overgå til bloktilskud. I april 2016 godkendte Økonomiudvalget indsatskatalog for perioden Nu fremlægges sag om godkendelse af fordeling af midler for Hovedparten af midlerne er fordelt på indsatser, som blev vedtaget d. 26.april 2016, og som forløber efter planen, og som Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler fortsætter. ØKONOMI Midlerne placeres på serviceområdet Plejehjem, daghjem m.v. under funktion og fordeles således: kr. til drift kr. til løn, svarende til 16,476 årsværk. Stillingerne er uændret ift. tidligere indsatser og er frigivet 26. april PÅTEGNING Den 16. november 2018 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at der er afsat kr. til løn i INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler Sundheds-og Omsorgsudvalget at indstille til Økonomiudvalget 1. at godkende videreførelse af indsatserne i 2018 forsætter i /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Indsatskatalog /16 2 Åben Indsatskatalog /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Udgifter til tomme pladser i forbindelse med etablering af særlige pladser i psykiatrien Åben sag Sagsnr.: 17/28469 Sagsansvarlig: lhn.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Regeringen belsuttede i 2017 at etablere særlige pladser i behandlingspsykiatrien som følge af en række drab og voldsepisoder på kommunale bosteder. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt etableret 32 pladser og forventer at ibrugtage de resterende 15 ( i alt 47) inden udgangen af Problemet er, at kommunerne på nuværende tidspunkt kun benytter 4 ud af 32 pladser. Kommunerne i hovedstadsregionen skal således finansiere tomgang fordelt pr. dage. Kommunens andel er for 2018 ca kr. og knap 1. mio. kr. i 2019, medmindre væsentligt flere indskrives. Sagen forelægges til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt etableret 32 pladser og forventer at opnå fuld kapacitet på i alt 47 pladser inden udgangen af Pladser er oprettet efter en række drab og voldsepisoder på kommunale botilbud med henblik på at aflaste tilbuddene midlertidigt ved ophold af 6 måneders varighed. KKR har flere gange problematiseret den politisk besluttede overkapacitet, senest ved brev af 3. september 2018 (vedlagt), men der er ingen udsigt til en nedjustering. Tårnby Kommune har på nuværende tidspunkt ingen borgere visiteret til de særlige pladser, men har via det forpligtende samarbejde visiteret en borger fra Dragør Kommune tll pladserne. Forvaltningen vurderer, at der er tale om en regulær overkapacitet, der belaster kommunernes økonomi unødigt. Kapaciteten bør i stedet blive reguleret i forbindelse med de to-årige rammeaftaler på det specialiserede socialområde, som kommunerne i hovedstaden indgår sammen med Region Hovedstaden. I lighed med landets øvrige kommuner oplever Tårnby Kommune et kraftigt økonomisk pres på handicap-og psykiatriområdet, som de foregående år har fået godkendt tillægsbevillinger for at få enderne til at mødes. Derfor er det ressourcemæssigt endog meget uhensigtsmæssigt, at der skal betales for tomme pladser, når pengene i den grad kunne være brugt på noget fornuftigt inden for området. ØKONOMI En plads koster pr. år 1,75 mill kr. årligt., hvilket er knap kr. mere end gennemsnitsprisen for et længerevarende botilbud. Kommunerne skal finansiere tomme pladser fordelt efter bloktilskudsnøglen. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d I 2018 svarer det til kr. og knap 1 mio. kr. i Kommunen er blevet DUTkompenseret for ca kr. i 2018, 2019 og DUT-midlerne er ikke tilfaldet servicedriftområdet, hverken i budget 2018 eller budget Forvaltningen kan ikke anvise finansiering inden for rammen uden serviceforringelser på handicapområdet. I 2018 er merudgiften indeholdt i den samlede budgetopfølgning, og indgår dermed i det forventede merforbrug på ca. 3,5 mio. kr. på serviceområdet. En eventuel budgetudfordring i 2019 afhænger af kommunernes anvendelse af pladserne, og vil følges tæt i den løbende opfølgning. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omorgsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at udgifter til tomme pladser i forbindelse med etablering af særlige pladser i behandlingspsykiatrien tages til efterretning /MIF BILAG BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben brev til KL - Bilag 3.1_Brev vedrørende de særlige pladser i psykiatrien fra KKR Hovedstaden.pdf /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af Televænget, Bo- og Støtteenheden og Wiedergården 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/28414 Sagsansvarlig: ama.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Socialtilsynet har foretaget tilsynsbesøg på botilbud i Tårnby Kommune. Det drejer sig om Televænget, Bo- og Søtteenheden samt Wiedergården. Socialtilsynet har godkendt alle botilbud. Tilsynsrapporter og væsentlige resultater forelægges til orientering UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med botilbud efter Serviceloven 107 og 108. Tilsynet har været på besøg på botilbuddene i Tårnby Kommune, henholdsvis Televænget, Bo- og Støtteenheden og Wiedergården. Socialtilsynet bedømmer de forskellige temaer i kvalitetsmodellen fra 1-5. Tilsynets samlede bedømmelse for hvert tilbud er vedlagt som bilag. Herunder beskrives de væsentlige resultater fra tilsynet. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Televænget: Botilbuddet Televænget har gennemgået en omfattende renovering og har i den forbindelse indgivet ansøgning til Det Sociale Tilsyn om væsentlig ændring af eksisterende godkendelse. Tilbuddet er efter renoveringen udvidet til at omfatte 24 pladser fordelt på 8 pladser i henhold til Serviceloven 108 (længerevarende botilbud) og 16 pladser i henhold til Serviceloven 107 (midlertidigt botilbud). Målgruppen er borgere mellem 18 og 64 år med svære sindslidelser som skizofreni, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Desuden er der etableret 5 akut og udslusningspladser under Serviceloven 82cp på adressen disse 5 pladser er ikke omfattet af socialtilsynets tilsynsforpligtelse. Socialtilsynet konkluderer, at Televænget, under de nye rammer og med udvidet pladsantal, fortsat har en samlet kvalitet, der kan godkendes og at tilbuddet besidder den fornødne sociale- og sundhedsfaglige kvalitet, for at sikre at borgerne ydes en indsats der er i overensstemmelse med tilbud efter Serviceloven. Der er overensstemmelse mellem de oplyste tilgange og metoder på Tilbudsportalen og den støtte som borgerne modtager. Socialtilsynet vurderer fortsat at der er et udviklingspotentiale i at få omsat de foreliggende VUM-bestillinger til pædagogiske mål. Der er en implementeringsproces i gang i forhold til dette. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet har implementeret gensidige tryghedsplaner og BVC-vurderinger (risikovurderingsredskab) med henblik på forebyggelse af overgreb påog mellem borgerne. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer og beliggenhed er særdeles velegnede til formålet. Tilbuddets lokaler og udendørsarealer fremstår i høj standard. Tilbuddet beskrives, af medarbejdere og borgere, som værende i en god udvikling 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Wiedergården: Wiedergården er et botilbud jf- Almenboligloven 105, stk.2 med socialpædagogiske støtte til fem borgere, inden for målgruppen udviklingshæmmede med en høj grad af selvstændighed i alderen år. Socialtilsynet konkluderer at tilbuddet skaber kvalitet og udvikling for borgerne og at der arbejdes ud fra en klar målgruppebeskrivelse mod størst mulig grad af selvstændighed for borgerene. Tilbuddet er fortsat i en proces med at implementere dokumentationssystemet EKJ, socialtilsynet vurderer at denne proces kan understøttes ved at ledelsen opstiller milepæle for implementeringen. Det konkluderes desuden at tilbuddet i højere grad kan italesætte de faglige tilgange og metoder, for at skabe et fælles fagligt ståsted og faglig udvikling til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Socialtilsynet har opsat et opmærksomhedspunkt omkring håndtering af personlige pinkoder, som omhandler at man skal arbejde om pædagogisk med at borgerne selv kan håndtere deres bankkoder, da der er et etisk og retsligt dilemma i at medarbejderne kender borgernes bankkoder. Det forventes at der ved kommende tilsyn kan dokumenteres resultater ift. Dette opmærksomhedspunkt. Generelt tilkendegiver alle fem borgere overfor socialtilsynet at de trives på tilbuddet. Bo- og Støtteenheden: Bo og støtteenheden er et tilbud i henhold til Serviceloven 107 (midlertidig botilbud), hvoraf en plads er efter Almenboligloven 105, med socialpædagogisk støtte iht. Serviceloven 85. Tilbuddet består af bofællesskabet Jershøj, hvor der bor seks borgere og bofællesskabet Falhøj, hvor der bor 5 borgere. Tilbuddet henvender sig til unge borgere, der har behov for mere omfattende støtte, end den der kan ydes ved hjemmevejledning i eget hjem. Målgruppen er borgere med udviklingshæmning og/eller autismespektrumforstyrrelser og formålet er at borgeren kan få afklaret og udviklet sine kompetencer i forhold til fremtidig boform. Socialtilsynet konkluderer at tilbuddet skaber kvalitet, trivsel og udvikling i indsatsen med borgerne. Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddets daglige drift fremstår mere stabilt end tidligere, men der bør fortsat være fokus på at stabiliteten bibeholdes. Der beskrives desuden en positiv udvikling i forhold til implementering af socialfaglige tilgange og metoder, der afspejler den socialfaglige indsats. Der pågår relevant dokumentation, der afspejler at tilbuddet opnår positive resultater i forhold til målsætningen. Socialtilsynet vurderer at tilbuddet arbejder målrettet med at understøtte borgernes selvstændighed og at den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i borgernes ret til selv- og medbestemmelse. Borgerne ønskede ikke at tale med socialtilsynet, da de kom på besøg, men har efterfølgende deltaget ved at besvare spørgeskemaer. HØRING Handicaprådet er høringsberettiget LOVGRUNDLAG Serviceloven 85,107 og 108 Almenboligloven 105 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at tage orientering om Socialtilsynets godkendelser til efterretning 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Wiedergården - Tilsynsrapport /18 2 Åben Bo- og Støttekorpset tilsynsrapport /18 3 Åben Televænget Tilsynsrapport /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Status brandsikkerhed Åben sag Sagsnr.: 18/27897 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Status på brandsikkerhed på Tårnby Kommunes plejehjem Baggrund: Efter forespørgsel fra Sundheds-og Omsorgsudvalget er seneste tilsyn på plejehjemmene her knyttet som bilag. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Beredskabschef Henning Vestergaard, Teknisk Forvaltning, er ansvarlig for at der føres tilsyn med brandsikkerheden på Tårnby Kommunes plejehjem. De seneste tilsynsrapporter og samlet statusrapport er derfor rekvireret og tilknyttet nærværende notat. Beredskabschefen tilføjer desuden, at der netop er udsendt breve og spørgeskemaer angående brandsikkerheden, som Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet. Konklusion: Tilsynsrapporter a 2018 samt samlet statusrapport er tilknyttet. Yderligere kontrol af brandsikkerheden er iværksat jf. brev og skemaer fra trafik, Bygge- og Boligstyrelsen. LOVGRUNDLAG INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at tage Status brandsikkerhed til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Vedrørende brandovervågning på kommunale plejeinstitutioner /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalget oktober 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/1771 Sagsansvarlig: lrj.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 10 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Efter 10 måneders faktisk forbrug er vurderingen, at der samlet set er et merforbrug på 12,2 mio. kr. på udvalgets områder set under et. Budgetudfordringen kan isoleres til merudgifter vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Resten af udvalgets områder forventes samlet set at være i balance med budgettet. Niveauet for den kommunale medfinansiering af det regionale sygehusvæsen er hævet i 2018 og 2019, men gennemsigtigheden med afregningerne særdeles mangelfuld, hvilket kommunaldirektørerne i Region Hovedstaden har adresseret i brev til KL. Der er fremsendt budgetkorrektion til Økonomiudvalget for Sundheds- og Omsorgsudvalget til behandling d Indeholdt i budgetkorrektionen er følgende bevægelser opdelt på serviceområde: Voksenhandicap tilføres 3,4 mio. kr. Plejehjem, daghjem mv. nedjusteres med 7,0 mio. kr. Hjemmehjælp og primærsygepleje nedjusteres med 1,0 mio. kr. Sociale formål og omsorgsarbejde nedjusteres med 0,5 mio. kr. Sundhedsordninger og genoptræning tilføres 17,3 mio. kr., heraf vedrører 14,1 mio. kr. aktivitetsbestemt medfinansiering. Efter budgetkorrektion mellem serviceområderne er der en samlet ubalance på 12,2 mio. kr., som kan isoleres til den aktivitetsbestemte medfinansiering. ØKONOMI Efter 10 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent september 2017: 77,0 % Nettoforbrugsprocent september 2018: 74,9 % Merforbruget er ikke afspejlet i forbrugsprocenten fordi Handicap&Psykiatricentret pga. opsigelser er kraftigt bagud med deres regningsbetalinger. Derfor afsættes ressourcer fra andre dele af forvaltningen til at bistå med regningsbetalingen, så regninger vedr

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d bliver bogført på regnskabsåret for Fremadrettet arbejdes på at digitalisere store dele af regningsbetalingerne på området, så en lignende situation kan forhindres i at opstå. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at sagen tages til efterretning. /MIF BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik på handicapområdet /18 2 Åben Statistik på ældreområdet /18 3 Åben Statistik på sundhedsområdet /18 4 Åben Statistik fritvalgsområdet /18 5 Åben Budgetopfølgning ultimo oktober /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/27897 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 14

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Status på ventetid på nødkald (263844/18) 2. Flextrafik - orientering om en række detaljer (252498/18) 3. Invitation til KL's Sundhedskonference 2019: "Nøglen til et borgernært sundhedsvæsen" (267264/18) 4. Pårørendeundersøgelse (275454/18) 5. Brev til sundhedsudvalg om FTD (275456/18) 6. Invitation til konference 24. januar 2019.pdf (236487/18) 4. Værdighedspuljen Indsatskatalog 2016 (130328/16) 2. Indsatskatalog 2019 (257571/18) 5. Udgifter til tomme pladser i forbindelse med etablering af særlige pladser i psykiatrien 1. brev til KL - Bilag 3.1_Brev vedrørende de særlige pladser i psykiatrien fra KKR Hovedstaden.pdf (228182/18) 6. Godkendelse af Televænget, Bo- og Støtteenheden og Wiedergården Wiedergården - Tilsynsrapport (268435/18) 2. Bo- og Støttekorpset tilsynsrapport (268437/18) 3. Televænget Tilsynsrapport (268438/18) 7. Efterretning vedrørende Status brandsikkerhed 1. Vedrørende brandovervågning på kommunale plejeinstitutioner (274520/18) 8. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalget oktober Statistik på handicapområdet 2018 (274374/18) 2. Statistik på ældreområdet 2018 (274371/18) 3. Statistik på sundhedsområdet 2018 (274101/18) 4. Statistik fritvalgsområdet 2018 (274124/18) 5. Budgetopfølgning ultimo oktober 2018 (268328/18) 15

17 Bilag: 3.1. Status på ventetid på nødkald Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

18 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/28425 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: Mette Jakobsen Status på ventetid på nødkald Resumé: På udvalgsmøde stillede Sundheds- og omsorgsudvalget spørgsmål til, hvorvidt borgere, som vurderes at have behov for nødkald, skal vente uhensigtsmæssig længe på dette. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning har derfor undersøgt dette, og der er ikke ventetid på opsætning af nødkald. Uddybende bemærkninger: Hjemmesygeplejen, som er en del hjemmeplejen, vurderer, om en borger har behov for nødkald. Hvis dette vurderes, bestiller hjemmeplejen nødkald til opsætning hos Tårnby Brandvæsen. Beredskabschef Henning Vestergaard oplyser, at der ingen ventetid er på opsætning af nødkald, og at de kan sættes op omgående, uanset på hvilken tid af døgnet, der måtte være behov for dette. Brandvæsenet har et mindre lager af nødkald liggende. Ældrecentret har d.d. omkring 600 nødkald opsat hos borgere. Inden udgangen af første kvartal 2019, forventes det, at alle nødkald er revurderet af hjemmesygeplejen, og nedtaget af brandvæsenet, hvis det skønnes, at der ikke er behov for nødkaldet hos den pågældende borger. Konklusion: Der er ikke ventetid på opsætning af nødkald, og det er sikret, at brandvæsenet har et mindre lager til rådighed. I første kvartal 2019 vil alle nuværende ca. 600 nødkald være revurderet og eventuelt nedtaget. 1

19 Bilag: 3.2. Flextrafik - orientering om en række detaljer Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

20 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/14487 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: FLEMMING LARSEN Flextrafik - orientering om en række detaljer Resumé: Der er stillet en række spørgsmål omkring flextrafik : 1) Hvad er kriterierne for at blive visiteret til ordningen? 2) Hvor mange ture har hver visiterede borger krav på og hvad koster det? 3) Nogen kommuner bevilger ekstrature. Hvordan finansieres disse? 4) Hvad er en flexturordning? Uddybende bemærkninger: 1) Hvad er kriterierne for at blive visiteret til ordningen Det forudsættes, at spørgsmålene relaterer sig til den del af Flextrafiks forretningsområde, der kaldes Flexhandicap eller det, der populært kaldes handicapkørsel. For at blive omfattet af ordningen skal man være svært bevægelseshæmmet. I praksis vil det betyde, at man ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler (busser og tog). Hvis socialcentret ud fra en borgers øvrige journaler kan se, at borger opfylder betingelserne sendes en bevilling. Hvis der ikke i forvejen findes tilstrækkelige oplysninger, indhentes lægelig dokumentation. Tidligere var det en betingelse, at man havde fået visiteret et ganghjælpemiddel af kommunen. Dette ud fra en formodning om, at kun stærkt bevægelseshæmmede ville få sådan et. Imidlertid har Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning fra 2016 om, at rollatorer nu kan udleveres uden visitation betydet, at der ikke er lovmæssig dækning for blot at tage udgangspunkt i, at en borger har hentet en rollator. Derfor foretages nu særskilt visitation til handicapkørsel. 2) Hvor mange ture har hver visiterede borger krav på og hvad koster det? Der kan køres op til 104 enkeltture pr. kalenderår. Borgeren betaler et medlemsgebyr for at være med i ordningen samt for hver tur. Medlemsgebyret er 300 kr. om året og betales forud. Hvis man er meldt ind fra 1. januar, har man ret til 104 ture, som du kan bruge resten af året. Melder man sig ind senere, betaler man kun medlemsgebyret for de måneder, der er tilbage af året. Grundtaksten for kørsel i handicapordningen er 24 kroner, som dækker de første 5 km. Kører man mellem 5 og 40 km er taksten 2,40 kroner/km. Hver kilometer udover 40 koster 1,20 kroner/km. 1

21 TÅRNBY KOMMUNE Ud over borgerens egenbetaling opkræves kommunen betalinger i form af et administrationsgebyr samt et beløb pr. kørt tur. Den kommunale udgift ligger gennemsnitligt mellem 200 og 220 kr. pr. kørt tur. Der blev i 2017 kørt ca ture med Tårnby-borgere. 3) Nogen kommuner bevilger ekstrature. Hvordan finansieres disse? Lovgivningsmæssigt har man som borger ret til de 104 enkeltture i hvert kalenderår. Dette svarer til et kommunalt tilskud på over ,- kr. årligt. Nogle kommuner har valgt at godkende at deres borgere kan køre mere end de 104 enkeltture. Udgiften for disse ekstrature afviger ikke fra udgiften til de lovpligtige ture. For borgeren er det således kilometerprisen og for kommunen er det den gennemsnitlige udgift på mellem 200,- og 220,- kr. pr. tur. 4) Hvad er en flexturordning? Der er i alt fem forskellige ordninger under "Flextrafik": Flexpatient. For dem, der skal til behandling eller undersøgelse på hospitalet, og som ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. For at benytte ordningen skal man være visiteret til kørslen af den region, man er bosat i. Denne ordning er derfor ikke relevant for kommunerne. Flexhandicap. En kørselsordning omfattende fritidskørsel for stærkt bevægelseshæmmede og svagtseende, der ikke kan benytte almindelige busser og tog. Denne ordning er vores handicapkørsel. Flexkommune. Kørselsordningen er for dem, der f.eks. skal til læge eller speciallæge, og som ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Borgerne skal visiteres til kørslen af den kommune, de bor i. En ordning, der kan anvendes i kombination med taxi-befordring af kommunernes pensionister. F.eks. ved transport af kørestolsbrugere. Flexrute. En kørselsordning for elever og brugere, der f.eks. skal til specialskoler, dagtilbud og beskyttede værksteder. Flextur. Et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod egen betaling i og mellem de kommuner, der tilbyder Flextur. F.eks. som supplement til den traditionelle kollektive trafik i tyndt befolkede områder. Det er som sagt for alle borgere og til alle formål. Ingen kommuner i og tæt ved hovedstadsområdet, som socialcentret har kendskab til, har dette som tilbud til sine borgere. 2

22 Bilag: 3.3. Invitation til KL's Sundhedskonference 2019: "Nøglen til et borgernært sundhedsvæsen" Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

23 From: Pernille Rasmussen Sent: 5 Nov :13: To: ' adresse';'albertslund@albertslund.dk';'kommunen@alleroed.dk';'assens@assens.dk';'borger@balk.dk';'ko mmunen@billund.dk';'post@brk.dk';'brondby@brondby.dk';'raadhus@ dk';'dragoer@dragoer.dk ';'kommune@egekom.dk';'raadhuset@esbjergkommune.dk';'raadhuset@fanoe.dk';'favrskov@favrskov.dk'; 'kommunen@faxekommune.dk';'fredensborg@fredensborg.dk';'kommunen@fredericia.dk';'raadhuset@fr ederiksberg.dk';'post@frederikshavn.dk';'epost@frederikssund.dk';'furesoe@furesoe.dk';'fmk@fmk.dk';'ge ntofte@gentofte.dk';'kommunen@gladsaxe.dk';'glostrup.kommune@glostrup.dk';'raadhus@greve.dk';'bor gerservice@gribskov.dk';'kommunen@guldborgsund.dk';'post@haderslev.dk';'mail@halsnaes.dk';'mail@he densted.dk';'mail@helsingor.dk';'herlev@herlev.dk';'kommunen@herning.dk';'hillerod@hillerod.dk';'hjoerr ing@hjoerring.dk';'post@holb.dk';'kommunen@holstebro.dk';'horsens.kommune@horsens.dk';'hvidovre@ mmune.dk';'post@lejre.dk';'lemvig.kommune@lemvig.dk';'lolland@lolland.dk';'lyngby@ltk.dk';'kommunen mune@odder.dk';'odense@odense.dk';'kommune@odsherred.dk';'randers.kommune@randers.dk';'raadh us@rebild.dk';'post@rksk.dk';'ringsted@ringsted.dk';'kommunen@roskilde.dk';'rudersdal@rudersdal.dk';'r k';'struer@struer.dk';'svendborg@svendborg.dk';'syddjurs@syddjurs.dk';'post@sonderborg.dk';'thistedkom mune@thisted.dk';'toender@toender.dk';kommunen;'kommune@vallensbaek.dk';'vardekommune@vard e.dk';'post@vejen.dk';'post@vejle.dk';'post@vesthimmerland.dk';'viborg@viborg.dk';'post@vordingborg.d k';'post@aeroekommune.dk';'post@aabenraa.dk';'aalborg@aalborg.dk';'post@aarhus.dk' Subject: Invitation til KL's Sundhedskonference 2019: "Nøglen til et borgernært sundhedsvæsen" KL s Sundhedskonference 2019 Det er nu muligt at tilmelde sig KL's Sundhedskonference, som afholdes den 22. januar 2019 på Hotel Comwell Kolding under overskriften "Nøglen til et borgernært sundhedsvæsen". KL sætter med konferencen fokus på, hvordan vi indretter os bedst muligt, så vi kan løse de stadigt flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver i det nære sundhedsvæsen. Hvordan får vi sikret borgerne både nærhed og god kvalitet? Hvordan skaber sundhedsreformen nogle mere klare rammer om samarbejdet med almen praksis og sygehusene? Og hvordan får vi låst op for den rigtige arbejdsdeling, sådan at døren kan åbnes til en endnu bedre sammenhæng for borgeren og den mest optimale ressourceanvendelse til gavn for samfundet som helhed? Program og tilmelding Se programmet og tilmeld dig konferencen allerede nu, hvis du vil være sikker på at komme med. Læs mere om KL's Sundhedskonference 2019, se hele programmet og tilmeld dig på:

24 Sidste år deltog godt ledere, fagfolk, politikere, organisationsfolk og administratorer med interesse for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hør bl.a.: Eddie Fraser fra Health and Social Partnership i Skotland fortælle om skotternes erfaringer med at omstille sundhedsvæsenet til fremtiden, herunder erfaringerne med fælles ledelse og økonomi i løsningen af opgaver på sundheds- og socialområdet. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen fortælle om, hvilke krav Sundhedsstyrelsen forventer at stille til kvalitet i kommunerne med en sundhedsreform og kvalitetsplan i sigte. Jakob Kjellberg fra VIVE holde oplæg om, hvordan vi bedst sikrer borgerne de bedste rammer for behandling og rehabilitering i og omkring borgerens eget hjem. Kresten Schultz Jørgensen fra Qxymoron komme med sit bud på, hvordan vi kommunikerer det nære sundhedsvæsen til borgerne. På konferencen vil der desuden være en debat om udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor hhv. et fagligt og et politisk panel bringer forskellige vinkler i spil. Der vil også være 8 sessioner, som sætter fokus på specifikke udfordringer i udviklingen af et borgernært sundhedsvæsen. Med venlig hilsen Pernille Rasmussen Chefsekretær Social og Sundhed Weidekampsgade 10 Postboks København D E PLP@kl.dk T W kl.dk

25 Bilag: 3.4. Pårørendeundersøgelse Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

26 November 2018 De glemte demenssygdomme Rapport om belastning af og hjælp til pårørende til patienter med frontotemporal demens Jeg skriver igen vedrørende min far med frontallapsdemens Vi har her før weekenden fået afslag fra Ankestyrelsen for at få ham flyttet på plejehjem Min mor er selvfølgelig påvirket af det afslag Hun er desperat og afmagtet, og vi er nu henne på det punkt, hvor hun ser eneste udvej, at hun flytter fra min far Nu er vi så der, hvor systemet reelt presser folk til at gå fra hinanden, når den ene part bliver svært mentalt syg. Min mor er i hvert fald nået et bristepunkt. Brev til Demenslinien fra en pårørende til en FTD patient. Oktober 2018 Flere tusinde danskere lider af frontotemporal demens en fællesbetegnelse for en række alvorlige hjernesygdomme, der påfører både patienter og pårørende mange fysiske og psykiske lidelser. Men fordi symptomerne på frontotemporal demens er atypiske og sygdommene derfor svære at diagnosticere, og fordi sygdommene ofte rammer personer under 65 år, får patienter og pårørende ikke samme opmærksomhed som andre demenspatienter. Da pårørende samtidig, på grund af sygdommens mange negative konsekvenser, sjældent har overskud til at fortælle om hverdagen med frontotemporal demens, forsvinder sygdommene også let fra den offentlige dagsorden. Ude af syne ude af sind, kunne man sige, så frontotemporal demens er blevet de glemte demenssygdomme, der ofte gemmes under den generelle betegnelser demens eller yngre med demens. Alzheimerforeningen har spurgt næsten pårørende til demenspatienter om livet med demens heraf 128, hvis ægtefælle, far eller mor har frontotemporal demens. Det gør undersøgelsen til den største af sin slags i Danmark. Alzheimerforeningen har samtidigt undersøgt, hvordan vi i Danmark behandler mennesker med frontotemporal demens og spurgt kommunerne om, hvordan de støtter pårørende. Undersøgelsens resultater er nedslående. Pårørende til patienter med frontotemporal demens er signifikant mere belastet af pårørenderollen end pårørende til andre demenspatienter. Men samtidig er hjælpen fra det offentlige svær at få øje på. Frontotemporal demens nævnes ikke med et eneste ord i Den Nationale Demenshandlingsplan, og antallet af kommuner, der har tilbud målrettet både patienter med frontotemporal demens og deres pårørende, kan i dag tælles på én hånd. Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, DK 1468 København K Tlf.: ; post@alzheimer.dk

27 2 Indhold: 0. Resumé Anbefalinger Hvad er frontotemporal demens Pårørendes helbred påvirkes negativt Flere konflikter i familier med frontallaps demens Pårørendes liv uden for hjemmet begrænses Pårørenderolle går ud over arbejdsliv og økonomi Hvad siger forskningen Rådgivning på Demenslinien Svært at få hjælp fra det offentlige Om undersøgelsen Resumé Alzheimerforeningen har i foråret 2018 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt demenspatienter og pårørende i Danmark. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvordan hverdagen i familier berørt af demens bliver påvirket af demenssygdommen. Undersøgelsen omfattede i alt pårørende heraf 128 pårørende til en patient med frontotemporal demens (FTD) hvilket gør den til den største af sin art gennemført i Danmark. Samlet tegner undersøgelsen et billede af en overset patientgruppe, hvis pårørende ofte segner under vægten af den byrde, som pårørenderollen fører med sig. Undersøgelsen viste bl.a.: Langt de fleste pårørendes helbred påvirkes negativt Otte ud af ti pårørende og ni ud af ti ægtefæller til en patient med frontotemporal demens oplyser, at rollen som pårørende har påvirket deres helbred negativt. Hver anden pårørende til en patient med frontotemporal demens oplyser, at de har problemer med stress, og hver tredje fortæller om depression. Der er signifikant flere pårørende til en patient med frontotemporal demens, der angiver depression som en negativ følge af rollen som pårørende, end pårørende til andre demenssygdomme. Flest konflikter i familier med frontotemporal demens I seks ud af ti familier opstår der konflikter som følge af frontotemporal demenssygdommen. Det er signifikant flere end for familier med andre demenssygdomme. Manglende sygdomserkendelse kombineret med forandringer i patientens personlighed er de væsentligste årsager til konflikt. Næsten hver anden pårørende angiver vanskeligheder med kommunikation som årsag til konflikter. Pårørendes sociale liv uden for hjemmet påvirkes negativt Hver anden pårørende og tre ud af fire ægtefæller oplyser, at deres muligheder for at se familier og venner er begrænset pga. frontotemporal demenssygdommen. Det er signifikant flere end for pårørende til andre demenssygdomme. Seks ud af ti pårørende oplyser, at deres muligheder for at dyrke fritidsinteresser er begrænset.

28 3 Rollen som pårørende går ud over arbejdsliv og økonomi Flere end halvdelen af pårørende til en patient med frontotemporal demens oplyser, at rollen som pårørende går ud over deres arbejdsliv. Det er signifikant flere end pårørende til andre demenssygdomme. Hver syvende pårørende og hver fjerde ægtefælle har forladt arbejdsmarkedet før planlagt. Det er signifikant flere end for pårørende for andre demenssygdomme. Sygdommen har økonomiske konsekvenser for langt flere familier (40%) berørt af frontotemporal demens end familier berørt af andre demenssygdomme (25%). Transport, kommunale dagcentre og plejehjem er de væsentligste kilder til merudgifter for familier berørt af frontotemporal demens, men næsten hver tiende familie har øgede udgifter til privat hjemmehjælp. Alzheimerforeningen har på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen foretaget en opfølgende rundringning til demenskoordinatorer eller tilsvarende fagpersoner i kommunerne og spurgt til hvilke målrettede tilbud om behandling, støtte og hjælp til patienter med frontotemporal demens og deres pårørende, kommunen tilbyder. Alzheimerforeningen har endvidere nærlæst Danmarks officielle demenshandlingsplan og de initiativer, den foreslår, for at se om der er særligt fokus på familier berørt af frontotemporal demens. Analysen og rundringningen afslørede bl.a.: Frontotemporal demens forsvandt ud af demenshandlingsplan Danmarks nye demenshandlingsplan fra 2017 omtaler ikke frontotemporal demens med et eneste ord. Ingen af de 23 initiativer, der indgår i demenshandlingsplanen, omtaler frontotemoral demens. Kun få kommuner tilbyder hjælp til familier Kun tre kommuner har egne specialtilbud til både patienter og familier berørt af frontotemporal demens. Seks kommuner har målrettede tilbud til patienter med FTD, og seks kommuner har særlige pårørendegrupper målrettet pårørende til patienter med FTD. Kun hver tiende kommune samarbejde med andre kommuner om specialtilbud til patienter med frontotemporal demens og deres familier. Hver tredje kommune har udpeget en medarbejder med særlig viden om og ansvar for frontotemporal demens

29 4 1. Anbefalinger Familier berørt af frontotemporal demens har brug for bedre behandling til patienten med frontotemporal demens, hjælp i hverdagen og støtte til hele familien undervejs i sygdomsforløbet. International forskning viser, at målrettet behandling af patienter med frontotemporal demens samt rådgivning, uddannelser og konkret støtte til pårørende har positiv virkning, idet det bl.a. mindsker stress og depression hos pårørende. Alzheimerforeningen anbefaler derfor følgende intiativer, der vil forbedre indsatsen overfor en overset og udsat patientgruppe og deres familier: 1. Der skal være skræddersyede og sygdomsspecifikke tilbud til alle patienter med frontotemporal demens og deres familie herunder især børn og unge uanset hvor de bor i Danmark. 2. Alle kommuner bør udpege en FTD ansvarlig demenskoordinator med specialviden om frontotemporal demens og kendskab til psykosocial behandling af FTDpatienter og støtte til deres pårørende. 3. Kommunale og regionale medarbejdere på demensområdet skal have større viden om frontotemporal demens og mere uddannelse i psykosocial behandling, støtte og rådgivning til FTD patienter og deres familier. 4. Kommunerne skal blive bedre til at samarbejde henover kommunegrænsen om tilbud til FTD patienter og deres familier gerne i samarbejde med de regionale hukommelsesklinikker 5. Alle hukommelsesklinikker og specialiserede demensudredningsenheder bør tilbyde kommuner specialrådgivning om behandling af patienter med frontotemporal demens og støtte til hele deres familie. Kvinde hvis stedfar lige er blevet udskrevet fra hospitalet efter et fald, hvor han havde dybe flænger i hoved og en brækket ankel. Han er nu udskrevet til hjemmet med kørestol og påbud om ikke at måtte støtte på foden i 7 uger. Han har frontotemporal demens og forstår ikke, at han ikke må støtte, og kørestolen kan ikke komme ind i badeværelset. Ægtefælle har ikke kunnet få ham i seng, så han har ligget på sofaen i stuen. Hustru har måtte ligge på gulvet for ikke, at han skulle forsøge at rejse sig. Datter er fortvivlet over den situation, som hendes mor og far er sat i. Datteren har forsøgt at ringe til visitationen, som bare spurgte, om hun havde fået lov til at ringe til visitationen. Notat om samtale på Demenslinien med pårørende til FTD patient. Januar 2018

30 5 2. Hvad er frontotemporal demens Frontotemporal demens (ofte forkortet FTD) kaldes også frontallaps demens eller pandelaps demens og er et fælles navn på en gruppe hjernesygdomme, der ødelægger nerveceller og forbindelser i pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Det er de områder af hjernen, hvor bl.a. kontrol af følelser og sprog sidder. Der skelnes mellem en adfærdsvariant af FTD og en række sproglige varianter herunder såkaldt semantisk demens. 1 I modsætning til andre demenssygdomme som fx Alzheimers sygdom, medfører frontotemporal demens i begyndelsen af sygdomsforløbet normalt ikke hukommelsessvigt. Men afhængigt af hvilken frontotemporal demens sygdom, der er tale om, medfører sygdommene ofte store forandringer i demenspatientens personlighed, adfærd, sprog og evnen til at tale. Typiske symptomer ved adfærdsvarianten af frontotemporal demens kan være manglende medfølelse med og ligegyldighed overfor andre mennesker herunder også de nærmeste som fx egne børn impulsiv og asocial adfærd der opfattes uforskammet og uforståeligt af andre egoistisk og aggressiv opførsel der i værste fald kan føre til voldelige overfald på fx ægtefæller vulgært og upassende sprog i nogle tilfælde også af seksuel karakter, som overskrider almindelige sociale normer. Andre symptomer kan være svækket dømmekraft bl.a. i økonomiske forhold, der kan få alvorlige følger for patienten og dennes familie apati og manglende interesse for arbejde, fritidsinteresser eller egen hygiejne der kan forveksles med depression tvangspræget eller ritualiseret adfærd og umådeholdende indtagelse af føde og drikkevarer. Endelig mangler patienter med frontotemporal demens ofte erkendelse af sygdommen. 2 De sproglige varianter af frontotemporal demens viser sig bl.a. ved stigende sproglige vanskeligheder (afasi) og problemer med at forstå betydningen af visse begreber og ord. Demenspatienten får vanskeligheder ved at tale og kan have svært ved at genkende ord, ting eller personer. 3 1 Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er frontotemporal demens? pdf faktaark fakta ark/fakta ark frontotemporal demens/ (downloaded ); Sundheds og Ældreministeriet: Statusrapport på demensområdet i Danmark, 2016 ; Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, 2013 ; Alzheimer Society UK: What is frontotemporal demenita, April 2016 (downloaded ) ; 2 Young et al: Frontotemporal dementia: Latest evidence and clinical implications, Therapeutic Advances in Psychopharmacology, vol 8, 2018 ; Joe Bang et al: Non Alzheimer s dementia 1 frontotemporal dementia, The Lancet 2015 ; Warren et al: Frontotemporal dementia, BMJ Clinicial Review 2013 ; Seltman et al: Frontotemporal Lobar Degeneration, Epidemiology, Pathology, Diagnosis and Management, CNS Drugs (10) 3 Nationalt Videnscenter for demens: Sprogforstyrrelser ved frontotemporal demens (download ) om demens/demenssygdomme/neurodegenerative demenssygdomme/frontotemporal demens/sprogforstyrrelser ved frontotemporal demens/ ; Joe Bang et al, op. cit.

31 6 Frontotemporal demens er den 4. hyppigste demenssygdom efter Alzheimers sygdom, vaskulær demens og Lewy body demens og udgør ifølge Sundheds og Ældreministeriet mellem 5 10 procent af alle demenstilfælde svarende til mellem personer i Danmark. 4 Forekomsten af frontotemporal demens er større blandt yngre og udgør op imod 20 procent af alle demenstilfælde hos personer under 65 år. Et engelsk studie viste, at frontotemporal demens var lige så udbredt som Alzheimers sygdom blandt 45 til 65 årige, mens et amerikansk studie fra slutningen af 1990 viste, at forekomsten af frontotemporal demens var større end Alzheimers sygdom for personer under 50 år og på niveau med Alzheimer sygdom i aldersgruppen årige. Generelt vurderes det, at frontotemporal demens er underdiagnosticeret, og at forekomsten sandsynligvis er underestimeret. 5 Det vurderes, at helt op til 40 procent af alle tilfælde af frontotemporal demens er arveligt betingede. 6 Der er ingen medicinsk behandling mod frontotemporal demens, og behandlingen af symptomerne foregår derfor primært via adfærdsregulerende terapi, forebyggende tiltag og tilpasning af det miljø, som patienten lever i. Da sygdommens symptomerne i høj grad påvirker patientens omgivelser herunder især de nærmeste pårørende, er en vigtig del af behandlingen endvidere tilbud om målrettet undervisning, hjælp og støtte til patientens pårørende. 7 4 Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af, hvor mange patienter der har en FTD sygdom. Sundheds og Ældreministeriet angiver et sted mellem 5 10 %. Det samme gør en amerikansk reviewartikel fra En dansk forskningsartikel fra 2017 opgør andelen af FTD patienter blandt patienter med alle demenssygdomme til mellem 5% og 8%. Nationalt Videnscenter for Demens opgør et sted mellem 2 3%, og The Lancet har i en statusartikel fra 2015 angivet prævalensraten for FTD blandt patienter under 65 år på mellem 3 26%. Andel af patienter, der i 2016 blev diagnosticeret med en FTD diagnose, lå mellem 1,8 3,8%, men denne opgørelse gælder alene patienter, der er udredt fra en udredningsenhed og medtager ikke personer med en FTD, som ikke har fået en egentlige diagnose. Sundheds og Ældreministeriet: Statusrapport på demensområdet i Danmark, 2016 ; Seltman et al: op. cit. ; Zang et al: Patient ipsc Derived Neurons for Disease Modeling of Frontotemporal Dementia with Mutation in CHMP2B, Stem Cell Reports 2017; Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er frontotemporal demens? op. cit. ; Joe Bang et al: op. cit. ; Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram: National Demensdatabase Årsrapport 2016 Endelig version 5 Sundheds og Ældreministeriet: Statusrapport på demensområdet i Danmark, op. cit ; Seltman et al: op. cit.; Joe Bang et al: op. cit. 6 Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er frontotemporal demens? pdf faktaark ; Joe Bang et al: op. cit.; Young et al: op. cit. ; Seltman et al: op. cit. 7 Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens, 2013 ; Nationalt Videnscenter for Demens: Hvad er frontotemporal demens? pdf faktaark ; Joe Bang et al: op. cit.; Young et al: op. cit. ; Seltman et al: cit.

32 7 2. Pårørendes helbred påvirkes negativt De alvorlige ædfærdssymptomer, risikoen for aggressiv opførsel og forandringer i patientens personlighed herunder især tabet af de følelelsesmæssige relationer til andre mennesker påvirker i særlig grad pårørende til patienter med frontotemporal demens, og de pårørendes helbred påvirkes negativt. Diagram 1: Påvirkning af pårørendes helbred 8 Har rollen som pårørende til en FTD patient haft negativ indflydelse på dit helbred Nej 20% Ja 80 % Kilde: Alzheimerforeningen, 2018 Otte ud af ti pårørende til en patient med frontotemporal demens svarede således ja til, at rollen som pårørende har påvirket deres helbred negativt (se diagram 1). For ægtefæller er andelen endnu større. Næsten ni ud af ti ægtefæller (86%) til en patient med frontotemporal demens svarer ja til, at rollen som pårørende har påvirket deres helbred negativt. Dette er forholdsvis flere end for pårørende til patienter med Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme, hvor tre ud af fire pårørende oplyste, at pårørenderollen har haft negativ indvirkning på deres helbred. 9 Forskellen er dog ikke signifikant. Det er ofte søvnproblemer (60%) og stress (50%), som de pårørende angiver som helbredsmæssige påvirkninger af pårørenderollen. Men næsten hver tredje pårørende og næsten fire ud af ti ægtefæller angiver depression som en negativ følge af rollen som pårørende. Det er signifikant flere end for pårørende til andre demenssygdomme. Lidt flere end hver tiende pårørende har angivet, at rollen som pårørende til en patient med frontotemporal demens har betydet, at de som pårørende har haft angstlignende symptomer (se diagram 2). 8 Spørgsmålet lød: Har din rolle som pårørende påvirket dit helbred negativt? (eks. stress, depression, søvnbesvær og lign.). Der var to svarmuligheder: Ja og Nej. (n=128, 95% konfidensinterval 0,72 0,86; 0,14 0,28). For pårørende til andre demenssygdomme svarede 73%, at deres helbred var påvirket negativt (n=1463, 95% konfidensinterval 0,70 0,75; 0,25 0,30). 9 Alzheimerforeningen: Livet med demens Rapport om en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter i Danmark, 2018.

33 8 Diagram 2: Påvirkning af pårørendes helbred 10 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Helbredsproblemer som følge af pårørenderollen Frontotemporal demens Andre demenssygdomme Kilde: Alzheimerforeningen, 2018 Hustru har igennem meget lang tid været udsat for såvel psykisk som fysisk vold fra manden. Han sparker hende, slår hende, kaster ting efter hende, og hun har gennem tiden haft utallige blå mærker. Manden har været til en udredning men sprang fra inden, der blev sat en diagnose. Derfor har familien ikke fået kvalificeret hjælp og støtte fra kommunen. Hun er blevet rådet til at lade sig skille. Notat fra Demenslinien fra en pårørende til en person med mistanke om FTD. September Spørgsmålet lød: Du har svaret "ja" til at din rolle som pårørende har påvirket dit helbred negativt. Uddyb her på hvilken måde:(du må gerne sætte flere kryds). Der var følgende afkrydsningsmuligheder: Stress, Depression, Hjerteproblemer, Angst, Søvnproblemer, Ryg/knæproblemer pga. fysisk belastning, Hovedpine, Migræne, Muskelspændinger i nakke og skuldre, Andet (angiv venligst). I diagrammet er svarene for, Ryg/knæproblemer og Muskelspændinger i nakke og skuldre samt Migræne og Hovedpine lagt sammen. Respondenter, der har svaret på begge kategorier indgår kun som én respondent. n(ftd)=128; n(andre)=1463; P(95) værdi for depression = 0,0056, 95% konfidensinterval for depression = 0,23 0,38; 0,17 0,22

34 9 3. Flere konflikter i familier med frontallaps demens Familier, der lever med frontotemporal demens i hverdagen, oplever ofte mange konflikter. Næsten to tredjedele, af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen oplyser, at de har haft konflikter i familien pga. demenssygdommen. Det er signifikant flere end for andre demenssygdomme (se diagram 3). Diagram 3: Konflikter i familien Konflikter i familien pga demenssygdom Ja 59% Ja 45% Nej 38% Nej 54% Frontotemporal demens Andre demenssygdomme Kilde: Alzheimerforeningen, Ser man på ægtefæller alene, er forskellen endnu mere markant. Andelen af ægtefæller, der oplever konflikter i familien på grund af demenssygdommen, er dobbelt så stor (58 procent) blandt ægtefæller til en patient med frontotemporal demens sammenlignet med ægtefæller til andre demenssygdomme (28 procent). 12 Manglende sygdomserkendelse kombineret med personlighedsforandringer og adfærdsforstyrrelser hos patienten med frontotemporal demens udgør den væsentligste kilde til konflikter. I spørgeskemaundersøgelsen peger to ud af tre pårørende, der har svaret ja til spørgsmålet om konflikter, på manglende sygdomserkendelse som en væsentlig årsag til konflikterne pga. demenssygdommen (se diagram 4). Komunikationsvanskeligheder mellem pårørende og patient er en anden væsentlig årsag til konflikter. Næsten hver anden pårørende, der har svaret ja til konflikter, angiver kommunikation som årsag til konflikter. Af andre årsager, som pårørende peger på som årsag til konflikter i familien, er spørgsmålet om, hvorvidt personen med frontotemporal demens må køre bil og indflytning på plejehjem. GPS, der ofte omtales i medierne, nævnes slet ikke som årsag til konflikter (se diagram 4). 11 Spørgsmålet lød: Har du oplevet, at der er opstået konflikter i din familie som følge af din pårørendes demenssygdom?. n(ftd)=128; n(andre)=1463; P(95) værdi = 0,0025, 95% konfidensinterval = 0,49 0,67; 0,42 0,47 12 Data ikke vist i diagram. n(ægtefæller FTD):59, n(ægtefælle andre):567 ; P(95)værdi=0 ; 95% konfidensinterval = 0,44 0,70 ; 0,24 0,32.

35 10 Diagram 4: Konflikter i familien Årsag til konflikter i familier med FTD (procent) Sygdomserkendelse Kommunikation Kørekort Plejehjem Økonomi Lægebesøg Pleje og støtte GPS Andet Kilde: Alzheimerforeningen, Mange ægtefæller kaster håndklædet i ringen pga. konflikterne i familien, den manglende empati og eventuel aggressiv og voldelig adfærd fra patienten med frontotemporal demens side. Skilsmisse er således et ikke sjældent tema i Alzheimerforeningens telefonrådgivning, hvor spørgsmålet om skilsmisse optræder i to til fem procent af alle samtaler med pårørende til patienter med frontotemporal demens. Dette er seks gange så hyppigt som i samtaler med pårørende til en patient med Alzheimers sygdom. 14 Har talt med ægtefælle hvis mand har frontotemporal demens. Hun fortæller, at det er svært, at få den rette hjælp, da manden jo ikke selv mener, at han har problemer, og kommunen ikke helt forstår sygdommen. Hustru har fået at vide, at kommunen kan hjælpe hende med en akut bolig. Men hun mener, at det jo ikke giver hendes mand nogen hjælp. Notat fra Demenslinien fra en pårørende til en person med FTD. Juni Spørgsmålet lød: Du har svaret "ja" til at der er opstået konflikter i din familie som følge af personen med demens' sygdom. Uddyb her hvad konflikterne typisk handler om:(du må gerne vælge flere svar). Der var følgende svarmuligheder: Konflikt om forskellige holdninger til håndtering af sygdommen (ansvars og rollefordeling ift. pleje og støtte), Konflikt om hvor syg personen med demens er, Konflikt om økonomiske forhold (f.eks. fuldmagt, testamente), Konflikt om hvordan man kommunikerer med personen med demens, Konflikt om indflytning på plejehjem, Konflikt om hvorvidt personen med demens skal beholde sit kørekort, Konflikt om at gå til lægen/hospitalet, Konflikt om hvorvidt personen med demens skal have GPS, Andet (angiv venligst). 14 Analyse af notater fra Alzheimerforeningens Demenslinie Der er søgt på ord som skilsmisse, skilt, lade sig skille, vil skilles, flytte fra (ægtefælle), flytte hjemmefra og efterfølgende "renset" for uvedkommende noter, der ikke handler om ægteskabelige konflikter. N= (heraf 580 med FTD), P(95) værdi <0,05, 95% konfidensinterval =0,018 0,047, 0,004 0,007

36 11 4. Pårørendes liv uden for hjemmet begrænses Pårørende til patienter med frontotemporal demens føler sig ofte isoleret i hjemmet uden mulighed for at besøge venner eller familie. Hver anden pårørende og næsten tre ud af fire ægtefæller der har svaret på spørgeskemaet, oplyser således, at deres muligheder for at se familier og venner ofte eller af og til er begrænset af rollen som pårørende. Det er signifikant flere end pårørende til andre demenspatienter (se diagram 5). Diagram 5: Begrænsede muligheder for at besøge venner og familie Som pårørende er mine muligheder for at se familie og venner begrænset 54 % Frontotemporal demens Andre demenssygdomme 43 % Kilde: Alzheimerforeningen, 2018 Af og til eller ofte Både forandringerne i patienten med frontotemporal demens adfærd herunder især den manglende impulskontrol og forståelse for sociale normer og den negative påvirkning af pårørendes helbred herunder især problemer med søvn, angst og depression, der dræner pårørende for overskud er faktorer, der påvirker det sociale liv også uden for hjemmet. Dertil kommer, at mange venner og familiemedlemmer kun har begrænset viden om frontotemporal demens og derfor ofte reagerer negativt på patientens ændrede adfærd uden forståelse for baggrunden. Det er også vanskeligt for pårørende at få tid og overskud til deres eget liv. Muligheder for at gøre ting på egen hånd bliver stærkt begrænset, når man som pårørende næsten skal stå stand by og passe på patienten med frontotemporal demens døgnet rundt. I Alzheimerforeningens spørgeskemaundersøgelse svarede seks ud af ti pårørende til en patient med frontotemporal demens således, at de har begrænsede muligheder for at gå til eller dyrke egne fritidsinteresser (se diagram 6). En medvirkende faktor til, at pårørende til en patient med frontotemporal demens i højere grad end pårørende til andre demenssygdomme oplever, at deres muligheder for at have et socialt liv uden for hjemmet er begrænsede, kan skyldes det faktum, at patienter med 15 Spørgsmålet lød: Vælg det svar der passer bedst: Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at se familie og venner, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at gå til/dyrke fritidsaktiviteter, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at tage på ferie og rejser, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at have tid til mig selv. n(ftd)=128; n(andre)=1463 ; P(95) værdi for muligheder for at se familie og venner = 0,0025, 95% konfidensinterval = 0,46 0,62; 0,41 0,45. Tallene for ægtefæller er ikke vist i diagrammet. Andel af ægtefæller til FTD, der oplyser, at de ofte eller af og til er begrænset i at se familier og venner er 71% sammenlignet med 57% for ægtefæller til andre demenssygdommen n(ægtefælle FTD)=59 ; n(ægtefælle andre)=567 ; P(95) værdien for ægtefæller=0,031 ; 95% konfidensinterval = 0, ;0,52 0,61.

37 12 frontotemporal demens generelt er yngre end andre demenspatienter, og at andelen af ægtefæller (derfor) er større hos pårørende til FTD patienter end blandt pårørende til andre demenspatienter (se afsnit 8 om undersøgelsen). Diagram 6: Begrænsede muligheder for at dyrke fritidsinteresser 16 Som pårørende er mine muligheder for at gå til fritidsinteresser begrænset Ved ikke 3,1% Aldrig 20,3% Sjældent 18,0% Ofte 23,4% Af og til 35,2% Kilde: Alzheimerforeningen, 2016 Kvinde, hvis mand har tegn på FTD og en hjernescanning har også påvist ændringer frontalt. Hendes mand har ændret sig meget men har slet ikke nogen erkendelse af problemerne. Han kommer ofte i konflikt med dem, han skal samarbejde med, og sønnen er også meget påvirket af situationen. Lægen mener, at hun gør ham dårligere, end han er, og hun føler sig magtesløs. Må lægge på da manden kommer hjem. Notat fra Demenslinien fra en pårørende til en person med FTD. December Spørgsmålet lød: Vælg det svar der passer bedst: Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at se familie og venner, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at gå til/dyrke fritidsaktiviteter, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at tage på ferie og rejser, Som pårørende er jeg begrænset i mine muligheder for at have tid til mig selv. 95% konfidensinterval = 0,17 0,32 ; 027 0,44 ; 0,12 0,26 ; 0,14 0,28.

38 13 5. Pårørenderolle går ud over arbejdsliv og økonomi To tredjedele af alle pårørende til en patient med frontotemporal demens er enten i beskæftigelse, selvstændige, i flexjob, ledige, sygemeldte eller på anden måde tilknyttet arbejdsmarkedet. Mens folkepensionister og efterlønnere udgør lidt færre end en tredjedel. De øvrige er enten under uddannelse eller førtidspensionister. (Data ikke vist i diagram). Diagram 7: Indflydelse på pårørendes arbejdsliv Har din funktion som pårørende haft indflydelse på dit arbejde Ja 52% Frontotemporal demens Ja 41% Andre demenssygdomme Kilde: Alzheimerforeningen, 2018 Rollen som pårørende, og den belastning denne rolle medfører, påvirker den pårørendes arbejdsliv. Lidt flere end halvdelen af pårørende til en patient med frontotemporal demens oplyser, at opgaven som pårørende har haft indflydelse på deres arbejdsliv. Det er signifikant flere end for pårørende til andre demenspatienter (se diagram 7). Diagram 8: Pårørendes ophør med arbejde (se note 18) 20,0 Pårørende ophørt med at arbejde førend planlagt 15,0 10,0 5,0 14,1% 8,6% 0,0 Frontotemporal demens Kilde: Alzheimerforeningen, 2018 Andre demenssygdomme Indflydelse på arbejdslivet betyder for langt de fleste, at de enten helt er holdt op med at arbejde førend planlagt, er gået ned i tid, fået mindre ansvarsfyldt arbejde, sagt arbejdet op 17 Spørgsmålet lød: Har din funktion som pårørende haft indflydelse på dit arbejdsliv? n(ftd)=128; n(andre)=1463 ; P(95) værdi = 0,022, 95% konfidensinterval = 0,45 0,60; 0,39 0,43.

39 14 eller er blevet fyret pga. sygdommen. Mange pårørende oplyser endvidere, at de har måtte bruge ferie eller fridage til at passe patienten med frontotemporal demens. For hver syvende pårørende og hver fjerde ægtefælle til en patient med frontotemporal demens har opgaven som pårørende betydet, at de er holdt op med at arbejde før end planlagt. De er enten gået på efterløn eller folkepension før tid, er blevet fyret eller har selv sagt op på grund af sygdommen. Det er signifikant flere end for pårørende til andre demenspatienter (se diagram 8). 18 Diagram 9: Økonomiske konsekvenser af frontotemporal demens Har din pårørendes demenssygdom haft økonomiske konsekvenser for dig? Ja 40% Frontotemporal demens Ja 25% Andre demenssygdomme Kilde. Alzheimerforeningen, 2018 Pårørende i Alzheimerforeningens spørgeskemaundersøgelse er endvidere blevet bedt om at oplyse, hvilke (mer)udgifter frontotemporal demenssygdommen har medført. Flere end halvdelen (55 procent) angiver øgede udgifter til transport, fire ud af ti (43 procent) peger på udgifter til det kommunale dagcenter for patienten og fire ud af ti (39 procent) på plejehjem fx dobbelt husførelse) som kilder til øgede udgifter som følge af demenssygdommen (se diagram 10). Hver femte pårørende oplyser, at familien har haft ekstra udgifter til advokater i forbindelse med sygdommen, og næsten ti procent oplyser, at de pga. patienten med frontotemporal demens har måtte hyre privat hjemmehjælp til at klare hverdagen (se diagram 10). 18 Spørgsmålet lød: Du har svaret "ja" til at din funktion som pårørende har haft indflydelse på dit arbejdsliv. Afslut sætningen "At være pårørende til en person med demenssygdom har betydet, at jeg..." (Du må gerne vælge flere svarmuligheder). Der var følgende svarmuligheder: Er gået på nedsat tid, Er gået over til flexjob, Er gået på pension førend planlagt, Er gået på efterløn førend planlagt, Har sygemeldt mig, Har sagt nej til nye karrieremuligheder eller arbejdsopgaver, Er på sygeorlov, Er blevet opsagt, Har sagt mit job op, Har fået mindre ansvarsfulde arbejdsopgaver, Har skiftet erhverv, Kan bruge mine erfaringer som pårørende i mit arbejde på en positiv måde Andet (angiv venligst)?. For spørgsmålet om udtrædelse af arbejdsmarkedet var P(95) værdi = 0,039, 95% konfidensinterval = 0,11 0,21; 0,07 0,10 ; n(ftd)=128 ; n(andre)=1463. Tallene for ægtefæller er ikke vist i diagrammet. 24% af ægtefæller til FTDpatienter svarede ja. For spørgsmålet om udtrædelse af arbejdsmarkedet for ægtefæller var 95% konfidensintervall = 0,14 0, Spørgsmålet lød: Har din pårørendes demenssygdom haft økonomiske konsekvenser for dig? n(ftd)=128; n(andre)=1463 ; P(95) værdi < 0,001, 95% konfidensinterval = 0,32 0,49; 0,23 0,27

40 15 Diagram 10: Merudgifter som følge af frontotemporal demens Merudgifter for familier berørt af frontotemporal demens (procent) Transport Kommunalt dagcenter mm Plejehjem Tabt arbejdsfortjeneste pårørende Medicin Psykolog mm Tabt arbejdsfortjeneste patient Andre udgifter Advokatbistand Fysioterapeut mm Privat hjemmehjælp Kilde: Alzheimerforeningen, Kvinde, hvis onkel har frontotemporal demens og bor på plejehjem. Hun skal i dag til et møde med personale og ledelse, da hendes tante og hun er meget ked af forholdene på plejehjemmet. Personalet siger, at onklen skal skærmes, hvilket for dem er ensbetydende med, at han opholder sig i sin egen stue i døgnets 24 timer. Ofte sover han hele dagen og får maden sat ind på en bakke. Personalet mener ikke, at familien bør holde frokost eller andet hos ham, da personalet oplever, at han bliver urolig bagefter, og det er besværligt for personalet. Familien oplever tværtimod, at han liver op og får glimt i øjet, når han får besøg. Notat om samtale på Demenslinien med pårørende til FTD patient. December Spørgsmålet lød: Du har svaret "ja" til at din pårørendes demenssygdom har haft økonomiske konsekvenser for dig. Uddyb her hvordan. (Du må gerne vælge flere svar). Der var følgende svarmuligheder: Nedsat indkomst pga. tabt arbejdsindsats for mit eget vedkommende, Nedsat indkomst pga. tabt arbejdsindsats for min pårørende med demens' vedkommende, Øgede udgifter ifm. funktion som pårørende (eks. psykologbistand), Øgede udgifter til plejehjem (eks. dobbelt husleje), øgede udgifter til medicin, Øgede udgifter til advokatbistand (eks. ifm. værgemål, generalfuldmagt), Udgifter ifm. privat hjælp i hjemmet (udenom de kommunale tilbud), Udgifter ifm. dagcenter/aflastning og aktivitetscenter, Øgede transport udgifter, Øgede plejeudgifter (eks. fysioterapi og lign.), Andet (angiv venligst).

41 16 6. Hvad siger forskningen Samlet set tegner resultaterne af spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til patienter med frontotemporal demens et billede af en udsat pårørendegruppe, der ofte segner under byrden af rollen som pårørende. Resultaterne fra den danske spørgeskemaundersøgelsen er ikke enestående men underbygges af international forskning. En lang række forskningsstudier har således påvist, at helbredet hos pårørende til patienter med frontotemproal demens i endnu højere grad end pårørende til Alzheimer patienter og andre demenspatienter er negativt påvirket af rollen som pårørende. 21 Det er især depression, stress og angst, der belaster pårørendes helbred. En norsk studie fra 2017 fandt at depression var udbredt hos yngre persone med demens og frontotemporal demens, og en australsk undersøgelse fra 2013, fandt at pårørende til patienter med den adfærds mæssige variant af frontotemporal demens i højere grad end andre demensformer havde symptomer på depression. En tysk undersøgelse fra samme år viste, at næsten halvdelen af alle pårørende til patienter med frontotemporal demens havde tegn på let, middel eller svær depression. Et review studie fra 2016 viste, at pårørende især lider af depression, og i et hollandsk interventionsstudie fra 2018 havde langt den største del af pårørende til patienter med frontotemporal demens symptomer på klinisk depression. 22 Nogle studier viser, at belastningen for pårørende er størst for samboende ægtefæller, der dagligt påvirkes af patientens psykiske tilstand og ændrede personlighed. Andre studier kunne ikke dokumetere forskel på, om patienten boede hjemme eller på plejehjem. Også børn af patienter med frontotemporal demens påvirkes negativt af sygdommen. En australsk undersøgelse fra 2017 viste, at både hjemmeboende og udeboende børn af patienter med frontotemporal demens led af stress, angst og depression. Flere hjemmeboende børn havde endvidere alvorlige kliniske symptomer på depression Koyoma et al: Caregiver Burden in Semantic Dementia with Right and Left Sided Predominant Cerebral Atrophy and in Behavioral Variant Frontotemporal Dementia, Dement Geriatr Cogn Disord Extra 2018 ; Gossink et al: An intervention programme for caregivers of dementia patients with frontal behavioural changes: an explorative study with controlled effect on sense of competence, Psychogeriatric 2018 ; Kaizik et al: Factors Underpinning Caregiver Burden in Frontotemporal Dementia Differ in Spouses and their Children, Journal of Alzheimer s Disease 2017 ; Caceres et al: Family caregivers of patients with frontotemporal dementia: An integrative review, International Journal of Nursing Studies, 2016 ; Moishi et al: The Impact of dementia severity on caregiver burden in frontotemporal dementia and Alzheimer disease, Alzheimer Dis Assoc Disord Jan Mar;27(1):68 73 ; Diehl Schmid et al: Caregiver Burden and Needs in Frontotemporal Dementia, Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology (2013) ; Massimo et al: Caring for loved ones with frontotemporal degeneration: The lived experiences of spouses, Geriatric Nursing, 2013 ; Seltman et al: op. cit. ; Nunnemann et al: Caregivers of patients with frontotemporal lobar degeneration: a review of burden, problems, needs, and interventions. Int Psychogeriatr ; Riedijk et al: Caregiver Burden, Health Related Quality of Life and Coping in Dementia Caregivers: A Comparison of Frontotemporal Dementia and Alzheimer s Disease, Dement Geriatr Cogn Disord 2006;22: ; Passant et al: Psychiatric Symptoms and Their Psychosocial Consequences in Frontotemporal Dementia, Alzheimer Disease & Associated Disorders., 2005 ; Mourik et al: Frontotemporal Dementia: Behavioral Symptoms and Caregiver Distress, Dement Geriatr Cogn Disord Moishi et al: op. cit. ; Gossink et al: op. cit. ; Diehl Schmid et al. op. cit. ; Caceres et al: op. cit.; Hvidsten et al: Quality of Life in People with Young Onset Alzheimer s Dementia and Frontotemporal Dementia, Dement Geriatr Cogn Disord 2018;45: Moishi et al: op. cit. ; Diehl Schmid et al: op. cit. ; Kaizik et al: op. cit.

42 17 Konflikter mellem pårørende og patient med frontotemporal demens optræder kun indirekte i forskningslitteraturen om pårørendes belastning ved frontotemporal demens. Men flere studier har undersøgt sammenhængen mellem patientadfærd og symptomer, og den negative indvirkning disse har på pårørende. Et hollandsk studie fra 2004 påviste således, at aggressiv og ophidsende adfærd hos patienter med frontotemporal demens er den største kilde til pårørendes negative belastning. Et svensk studie fra 2005 viste på tilsvarende vis, at bl.a. ægteskabelige konflikter i familier med frontotemporal demens er en medvirkende faktor til øget belastning af pårørende. Et tysk studie fra 2013 viste, at aggressiv adfærd hos patienten med frontotemporal demens er det problem, som langt de fleste pårørende (94%) nævner som byrdefuld. Et nyligt offentliggjort japansk studie fra 2018 viste på tilsvarende vis, at belastningen af pårørende til patienter med den adfærdsmæssige variant af frontotemporal demens var højere, når patienten var ophidset og havde såkaldt udadreagerende adfærd (BPSD). 24 Internationale undersøgelser har på tilsvarende måde vist, at mulighed for at deltage i sociale aktiviteter uden for hjemmet for pårørende til patienter med frontotemporal demens begrænses af demenssygdommen og dens symptomer. Et svensk studie fra 2005 viste, at rollen som pårørende til en patient med frontotemporal demens ofte fører til social isolation og ensomhed. Et reviewstudie fra 2012 identificerede flere forskningsartikler, der beskriver social isolation og ensomhed blandt pårørende til patienter med frontotemporal demens. Et amerikansk kvalitativt interview studie fra 2013 beskrev, hvordan den følelsesmæssige afstand mellem patienten med frontotemporal demens og samboende ægtefæller øger den pårørendes følelse af ensomhed og ofte fører til social isolation. Det sociale liv for børn bliver også påvirket negativt. Et australsk studie fra 2017 påviste således, at hjemmeboende børn af patienter med frontotemporal demens havde et signifikant mindre socialt netværk end udeboende børn. 25 Spørgeskemaundersøgelsens påvisning af pårørenderollens indflydelse på den pårørendes arbejdsliv svarer til tilsvarende resultater fra internationale studier. Et reviewstudie fra 2012 viste, at knap 60 procent af ægtefæller arbejdede på nedsat tid pga. rollen som pårørende til en patient med frontotemporal demens, og syv ud af ti familier berørt af FTD havde haft økonomiske problemer som følge af den raske ægtefælles faldende indtægt. Et amerikansk studie fra 2017 viste, at 45 procent af pårørende til en patient med frontotemoral demens stadig var på arbejdsmarkedet, og flere end halvdelen oplyste, at de havde mistet arbejdsdage pga. rollen som pårørende. 26 Den gennemsnitlige husstandsindkomst faldt betragteligt efter diagnosen, og 53 procent af familierne havde haft øgede udgifter som følge af sygdommen herunder udgifter til hospitalsindlæggelse, medicin, advokater og mistede indtægter pga. sygdommen. De samlede årlige direkte og indirekte udgifter pr. patient med frontottemporal demens blev anslået til kroner excl. produktionstab, hvilket er kroner mere end de årlige udgifter til en Alzheimers patient. Der var ingen signifikant forskel mellem forskellige varianter af frontotemporal demens Mourik et al: op. cit. ; Passant et al: op. cit ; Diehl Schmid et al: op. cit ; Koyoma et al: op. cit. 25 Mioshi et al: op.cit. ; Nunnemann et al: op. cit ; Passant et al: op. cit.; Massimo et al: op.cit.; Kaizik et al: op. cit. 26 Nunnemann et al: op. cit. ;Galvin et al: The social and economic burden of frontotemporal degeneration, Neurology Galvin et al: op. cit.

43 18 Konklusionen på den internationale forskning er klar. Pårørende til patienter med frontotemporal demens er en særlig udsat gruppe, for hvem opgaven som pårørende medfører store fysiske, psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser. Men viden om frontotemporal demens, og hvordan sygdommen påvirker pårørende, er ikke udbredt hverken i befolkningen generelt eller blandt pårørende til patienter med frontotemporal demens. Behandlings og plejepersonalet har generelt heller ikke viden om, hvordan patienter med frontotemporal demens behandles, eller om hvilken støtte pårørende har brug for. Det betyder dels, at frontotemporal demens er underdiagnosticeret, dels at patienter og pårørende mødes af fordomme og fejltolkninger. Til gengæld er der en række studier, der peger på, at målrettet behandling af patienter med frontotemporal demens samt rådgivning, uddannelser og konkret støtte til pårørende har positiv virkning, idet det bl.a. mindsker stress og depression hos pårørende Riedijk et al: op.cit. ; Gossink et al: op. cit. ; Diehl Schmid et al: op. cit.; Hvidsten et al: op. cit.

44 19 7. Rådgivning på Demenslinien Alzheimerforeningen er den eneste uafhængige patientorganisation, der i Danmark tilbyder landsdækkende telefonisk rådgivning fra fagpersoner med relevant uddannelse og erfaringen inden for demensområdet. Demenslinien, som telefonrådgivningen hedder, modtager hvert år opkald, heraf handler knap fem procent om en patient med en frontotemporal demenssygdom. Diagram 11: Indholdet af samtaler på Demenslinien Emner i samtaler på Demenslinien (procent) FtD Ikke FtD Kilde: Alzheimerforeningen Demenslinien , * = signifikant forskel Samtaler med pårørende til en patient med frontotemporal demens handler om alle aspekter af livet med demens fra de første mistanker om sygdom til den svære tid på plejehjem. Og der er forskel mellem, hvad pårørende til en FTD patient og pårørende til andre demenssygdomme spørger om. Samtaler med pårørende til en patient med frontotemporal demens handler i signifikant højere grad end samtaler med en pårørende til andre demenssygdomme om muligheder for støtte og pleje til personen med demenssygdommen samt om spørgsmål vedr. kommunens politik og administration (se diagram 11). Mest markant er forskellen, når det handler om psykologiske temaer. Hver fjerde samtale med en pårørende til en patient med frontotemporal demens handler således om et psykologisk tema, hvor pårørende giver udtryk for en eller anden form for psykisk belastning. Dette er signifikant flere end samtaler med pårørende til patienter med andre demenssygdomme Siden 2009 har telefonrådgiverne efter hver samtale indtastet data om samtalen i en elektronisk database. Der registreres ingen personhenførbare data og personer, der kontakter Demenslinien bliver ikke bedt om at besvare andre spørgsmål end dem, der er direkte relevante for den pågældende samtale. Registreringen i databasen sker udelukkende på baggrund af de data, som telefonrådgiverne kan observere undervejs i samtalen. Fra er der registreret samtaler, heraf omhandlede 580 en patient med en frontotemporal demenssygdom. Ca. 80% af alle samtaler på Demenslinien kommer fra en pårørende, knapt 4% fra en demenspatient og resten fra fagpersoner, studerende og journalister mm. 30 Forskelle markeret med * er statistisk signifikante med en P(95%) værdi <0,05. n= Skemaet i databasen består dels af afkrydsningsfelter på foruddefinerede kategorier fx om henvenderens køn (mand/kvinde/ukendt), dels af et åbent tekstfelt, hvor rådgiverne skriver et 5 10 linjers anonymiseret referat af samtalens indhold. Godt tekstfelter er analyseret enkeltvis med henblik på kodning af nøgleord, der optræder i de åbne tekstfelter. På baggrund af kodningen er der identificeret en række temaer, der er særligt kendetegnende ved bestemte nøgleord. Nøgleordene fungerer som indikatorer for de

45 20 Alzheimerforeningens demensrådgivere er ikke en del af det offentlige sundhedsvæsen og kan derfor ikke i officiel forstand henvise patienter eller pårørende til læge eller andre behandlingsinstitutioner. Men rådgiverne anbefaler ofte pårørende at kontakte egen læge, tale med personalet på plejehjem, søge hjælp hos en autoriseret psykolog eller få råd fra en advokat mm. Ser man på, hvilke instanser pårørende til en patient med frontotemporal demens rådgiverne henviser til, kan man få et indblik i, hvilke udfordringer pårørende møder. Diagram 12: Hvem henviser demensrådgiverne på Demenslinien til "Henvisninger" samtaler med pårørende på Demenslinien (procent) Plejepersonale * Hjemmeplejen * Internet * Visitator/sagsbehandler Advokat/ankeinstans Demenskoordinator Udredning * Praktiserende læge (ikke udredning) Psykolog * Ikke FTD FTD Kilde: Alzheimerforeningen 2018, * = forskellen er signifikant Hver tiende pårørende til en patient med frontotemporal demens opfordres således til at kontakte en autoriseret psykolog for at få hjælp til at klare de psykologiske udfordringer, som pårørenderollen medfører. Det er dobbelt så stor en andel sammenlignet med pårørende til patienter med andre demenssygdomme (se diagram 12). Andelen af pårørende, der opfordres til at tale med plejepersonalet på plejehjem, er på tilsvarende vis signifikant større blandt pårørende til en patient med frontotemporal demens end for pårørende til andre demenssygdomme. Omvendt er det, når det gælder temaer, der optræder i tekstfelterne. Findes der i en tekst nøgleord som økonomi, penge, udgift, indtægt, kroner eller budget, er det en indikation for, at der i samtalen har været et særlig økonomisk tema. Findes ord som læge, medicin, sygehus, infektion mm, er det en indikation for, at der har været et særligt sygdoms eller behandlingstema i samtalen. Er der i teksten ord som angst, depression, psykolog, trist, vrede eller sorg, er der en indikation for, at samtalen har handlet om et psykologisk tema. Via databasens søgefunktion er samtaler, der indeholder en eller flere af disse nøgleord, derefter blevet identificeret og analyseret.

46 21 opfordring til at tale med personalet i hjemmeplejen. Her er andelen af henvisninger størst i gruppen af pårørende til andre demenssygdomme sammenlignet med pårørende til en patient med frontotemporal demens (se diagram 12). Interessant er endvidere, at der er forholdsvis flere henvisninger til udredning, når det handler om samtaler med pårørende til andre demenssygdomme sammenlignet med frontotemporal demens. Dette skyldes sandsynligvis, at der er mange pårørende, der henvender sig med mistanke om uspecificeret demens, mens det er sjældnere, at pårørende henvender sig til Demenslinien med specifik mistanke om frontotemporal demens specifikt (se diagram 12). 8. Svært at få hjælp fra det offentlige I 2017 fik Danmark en national handlingsplan for demens. Et trygt og værdigt liv med demens hedder den og indeholder bl.a. 23 konkrete initiativer, der skal forbedre hverdagen for mennesker med demenssygdom og deres pårørende. Men frontotemporal demens nævnes ikke med et eneste ord i demenshandlingsplanen, og ingen af de 23 initiativer handler om specialtilbud målrettet patienter med frontotemporal demens eller deres familier. Til gengæld nævnes yngre med demens 15 gange og to af handlingsplanens 23 initiativer er målrettet yngre med demenssygdom. 31 Patienter med frontotemporal demenssygdom og deres pårørende er tilsyneladende enten glemt eller gemt i gruppen af yngre med demens. Gemt eller glemt? Det var ikke, fordi Sundheds og ældreministeren og Folketingets partier ikke var blevet rådgivet om behovet for målrettede tilbud til mennesker med frontotemporal demens. Som oplæg til demenshandlingsplanen udarbejdede Sundhedsstyrelsen et faglige oplæg om livet med demens. Oplægget var udarbejdet på baggrund af input fra en bredt sammensat gruppe af eksperter med specialviden inden for demensområdet. Fronto temporal demens omtales i det faglige oplæg, og det skrives direkte, at: der mangler ofte et tilbud målrettet personer med andre demenssygdomme fx personer med frontotemporal demens eller lewy body demens, 32 Familier berørt af frontotemporal demens får således ikke megen hjælp fra politikere og embedsmænd på nationalt niveau. Men i det daglige er det kommunerne, der har ansvaret. Alzheimerforeningen har derfor kontaktet samtlige kommuner og forhørt om, hvilke specialtilbud kommunerne har til familier berørt af frontotemporal demens. Rundspørgen afslørede, at selvom kommunernes demensfagpersoner er bekendt med de særlige udfordringer, som frontotemporal demens medfører, er det de færreste kommuner, der reelt har et specialtilbud til patienter og pårørende. Ti kommuner har målrettede tilbud til familier berørt af frontotemporal demens, men kun tre af disse kommuner oplyste, at de havde specialrettet tilbud til både patienter med frontotemporal demens og deres familier. 31 Sundheds og Ældreministeriet: Den nationale demenshandlingsplan 2025 et trygt og værdigt liv med demens, Sundhedsstyrelsen: Livet med demens styrket kvalitet i indsatsen. Fagligt oplæg til den Nationale Demenshandlingsplan 2025, 2016.

47 22 Seks kommuner oplyser, at de har specialtilbud til patienter med frontotemporal demens, mens seks kommuner oplyser, at de har tilbud om specielle pårørendegrupper for pårørende til patienter med frontotemporal demens. Kun tre kommuner oplyser, at de har egne tilbud om specialkurser eller uddannelse til pårørende til patienter med frontotemporal demens. 11 kommuner oplyser, at de har et mere eller mindre formaliseret samarbejde med nabokommuner om tilbud til familier berørt af frontotemporal demens. Viden om frontotemporal demens, hvordan disse demenssygdomme adskiller sig fra andre demenssygdomme og hvordan frontotemporal demens påvirker patient og pårørende, er afgørende. Mange medarbejdere i kommunerne har derfor fået en introduktion til demens sygdom via National Videnscenters ABCDemens, og i en tredjedel af alle danske kommuner er der en fagpeson, der ifølge oplysninger fra rundspørgen har viden om frontotemporal demens og derfor har disse sygdomme som særligt ansvarsområde. 33 Tabel 1: Kommuner med tilbud til familier med frontotemporal demens Hele landet Antal Kommuner med egne specialtilbud til familier berørt af FTD 10 Kommuner med tilbud til både patienter med FTD og pårørende 3 Kommuner med specialiserede tilbud til FTD patienter 6 Kommuner med specialgrupper for pårørende til FTD patienter 6 Kommuner med specialkurser for pårørende til FTD patienter 3 Kommuner med specialtilbud til yngre med demens 7 Kommuner, hvor nogle ansatte har FTD som særligt ansvar 34 Kommuner, der samarbejder med nabokommune om special FTD tilbud 11 Kommuner, hvor det ikke har været muligt at få oplysninger 11 Kilde: Alzheimerforeningen, Men det triste faktum er dog, at i ni ud af ti danske kommuner, er der i dag ingen specialtilbud til patienter med frontotemporal demens eller deres familier. De må klare sig med de almindelige demenstilbud, kommunen har også selvom disse ikke altid egner sig til de særlige og vanskelige forhold, der gør sig gældende ved frontotemporal demens. Selvom kun få kommuner har specialiserede tilbud til familier med fronto temporal demens, betyder det ikke, at pårørende ikke oplever, at de får hjælp fra kommunerne. Men færre end halvdelen af adspurgte pårørende angiver kommunen, som den instans, de har modtaget hjælp fra, og kun fire ud af ti pårørende svarer, at de har fået støtte i en kommunal pårørendegruppe. Hver tredje pårørende oplyser, at de har deltaget i et general pårørendekursus. (se diagram 13). 33 DemensABC se 34 Rundspørgen er foretaget telefonisk i perioden marts april Kommunernes demensansvarlige fagpersoner fx demenskoordinatorer er kontaktet og blevet spurgt om følgende: Har jeres kommune specialiserede tilbud til familier (både patienter, ægtefæller og børn) berørt af frontotemporal demens? ; Hvis ja: Nævn hvilke: Specialtilbud til patienter med FtD, Specialtilbud til yngre med demens, Pårørendegrupper for pårørende til FtD patienter, Uddannelse/kurser for pårørende til patienter med FtD. Kommunerne er derudover blevet spurgt om: Har jeres kommune ansatte med særlig viden fx specialkurser, kompetenceforløb eller ansvarsområder indenfor frontotemporal demens? Samarbejder jeres kommune med nabokommunerne om specialiserede tilbud til familier berørt af frontotemporal demens? Andre kommentarer. 87 ud af landets 98 kommuner har svaret.

48 23 Interessant er det, at Facebook er det tilbud som flest pårørende næsten to tredjedele peger på som dér, hvor de har fået støtte. Sammenlignet med pårørende til andre demenssygdomme er der signifikant flere pårørende til patienter med frontotemporal demens (59% vs. 44%), der peger på Facebook som dér, hvor de har fundet hjælp og støtte. (Tallene er ikke vist i diagram). Alzheimerforeningen er den eneste patientforening, der har en særlig og lukket facebookgruppe for pårørende til en patient med frontotemporal demens. 35 Diagram 13: Hvor får pårørende til FTD patienter støtte 36 Kommunale tilbud Pårørendegrupper Pårørendekurser Tilbud som pårørende til FTD patienter har fundet støtte i (%) Facebook Demenslinien Demenscafé Andet Demensven Andre frivillige Kilde: Alzheimerforeningen, P(95) værdi < 0,002, 95% konfidensinterval = 0,50 0,66; 0,42 0,47. Udover denne særlige facebookgruppe for pårørende til FTD patienter, der har ca. 400 medlemmer, har Alzheimerforeningen også en generel facebookgruppe, som især har pårørende som medlemmer Demens er noget vi talerom med flere end medlemmer. 36 Spørgsmålet lød: I hvor høj grad har du fundet støtte i følgende tiltag. Der var følgende svarmuligheder: Pårørendegruppe, Demenscafé, Rådgivning fra Demenslinien, Facebooksider såsom Demens er noget, vi taler om, Pårørendekursus/uddannelse, Støtte fra en Demensven, Støtte fra en frivillig (eks. besøgsven/besøgshund/vågetjeneste), Kommunalt dagcenter/aktivitetstilbud, Andet (angiv venligst). Pårørende kunne svare: I høj grad, I mindre grad eller Jeg har ikke benyttet mig af det. I diagrammet er kategorierne I høj grad og I mindre grad lagt sammen. Det skal understreges, at da rekrutteringen til Demenspanelet bl.a. sker via Alzheimerforeningens facebookgrupper, kan det ikke udelukkes, at andelen af pårørende, der nævner Facebook, som dér, hvor de får støtte, af den grund er større end for alle pårørende til patienter med demenssygdom.

49 24 9. Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget blandt deltagere i Alzheimerforeningens Demenspanel i januar Demenspanelets deltagere er rekrutteret via Alzheimerforeningens medlemmer og følgere på sociale medier. For at blive inkluderet i Demenspanelet skal deltagerne være over 18 år og pårørende til en nulevende eller afdød person med en demenssygdom. Hvis demenspatienten er afdød, må det højst være seks år siden vedkommende døde. Deltagerne skal have adgang til internettet, da spørgeskemaet skulle besvares on line. I alt heraf 128 pårørende til en patient med frontotemporal demens har besvaret alle spørgsmål. Der er ikke tale om et repræsentativt udtræk af den danske befolkning, men om et såkaldt convenience sample, hvor respondenterne selv har meldt sig på basis af en opfordring fra Alzheimerforeningen. I forhold til spørgsmål om hvor pårørende har fundet støtte, herunder Facebook, skal resultaterne derfor tolkes med forsigtighed, da rekrutteringsmetoden kan medføre en bias i forhold til dette spørgsmål. 37 Da der ikke findes repræsentative data fra Danmark om pårørende til demenspatienters demografiske forhold generelt, kan det ikke afgøres, om respondenterne i denne spørgeskemaundersøgelse er repræsentative for alle pårørende til mennesker med demenssygdom i Danmark. Det er dog muligt at foretage en sammenligning på enkelte parametre fx på om demenspatienterne omtalt i undersøgelsen er repræsentative i forhold til, hvad der generelt vides om demenspatienter i Danmark fx i forhold til alder, demensdiagnose og geografi. 38 I forhold til aldersfordeling hos alle demenspatienterne i undersøgelsen både patienter med frontotemporal demens og patienter med andre demenssygdomme er der en lille overrepræsentation af demenspatienter i aldersgruppen år og en tilsvarende lille underrepræsentation af demenspatienter i aldersgruppen år sammenlignet med andelen for de samme aldersgrupper i hele Danmark. Forskellene vurderes dog kun at have marginal betydning for undersøgelsens samlede resultat. 39 I forhold til sammenligninger mellem patienter med frontotemporal demens og patienter med andre demenssygdomme, er der både generelt i befolkningen og i denne under søgelse forholdsvis flere yngre patienter med frontotemporal demens sammenlignet med patienter med andre demenssygdomme. Både i undersøgelsen og i befolkningen som helhed er godt 20 procent af alle demenspatienter med FTD under 65 år. 37 Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen i Demenspanelet er blevet spurgt, om Alzheimerforeningen må kontakte vedkommende. Hvis deltageren har svaret ja, er vedkommende blevet spurgt om kontaktoplysninger. Alzheimerforeningen behandler disse oplysninger som fortrolige, og de opbevares under særlige beskyttede forhold. Alle personhenføre data vil endvidere blive slettet, når alle analyser af spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet. 38 Se Alzheimerforeningen: Livet med demens Rapport om en spørgeskemaundersøgelse blandt Pårørende til demenspatienter i Danmark, februar Der er ingen offentliggjorte danske data om aldersfordelingen for patienter med frontotemporal demens fordelt på aldersgrupper, men fordelingsprofilen i nærværende undersøgelse svarer til aldersprofilen for FTD i England. Coyle Gilchrist et al: Prevalence, characteristics, and survival of frontotemporal lobar degeneration syndromes, Neurology, 2016.

50 25 Der er derimod ikke i undersøgelsen signifikant forskel på aldersfordelingen for pårørende til patienter med frontotemporal demens sammenlignet med pårørende til patienter med andre demenssygdomme. To tredjedele af pårørende i begge grupper er under 65 år. 40 Til gengæld er der en om end ikke signifikant forskel, når man ser på den pårørendes relation til demenspatienten. Ægtefæller til en FTD patient udgør i undersøgelsen 46 procent, mens ægtefælle andelen blandt pårørende til andre demenssygdomme udgør 39 procent. Andelen af voksne børn er til gengæld mindre blandt pårørende til en FTDpatient (48 procent) sammenlignet med pårørende til andre demenssygdomme (56 procent). 41 Dette forhold kan have en betydning for især de dele af undersøgelsen, der handler om belastningen, idet en større andel af pårørende til en patient med frontotemporal demens bor sammen med demenspatienten, og derfor i dagligdagen må formodes i højere grad at blive pårvirket af pårørenderollen. Men sammenholdt med den generelt yngre aldersprofil for patienter med frontotemporal både i denne undersøgelse og i befolkningen som helhed vurderes dette at være et generelt kendetegn for pårørende til patienter med frontotemporal og dermed ikke en bias, der påvirker undersøgelsens resultater. I forhold til geografi svarer fordelingen på regioner af alle respondenter i undersøgelsen både patienter med frontotemporal demens og patienter med andre demenssygdomme nogenlunde til den geografiske fordeling af alle demenspatienter, som Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet på baggrund af prævalenstal og Danmarks Statistiks befolknings data. Der er en lille overrepræsentation af respondenter i undersøgelsen fra Region Hovedstaden og tilsvarende lille underrepræsentation af respondenter fra Nordjylland. I de øvrige regioner er fordelingen i undersøgelsen repræsentativ i forhold til den generelle fordeling af demenspatienter. Forskellene vurderes ikke at have betydning for nærværende spørgeskemaundersøgelse. 42 I forhold til hvilken demensdiagnose patienten har, er andelen af patienter med frontotemporal demens i undersøgelsen inden for det interval, som Sundheds og Ældreministeriet i Danmark har angivet. 43 Undersøgelsens resultater er endvidere sammenlignet med internationale undersøgelser af pårørende til patienter med frontotemporal demens (jf. afsnit 5) om end det skal understreges, at der ikke er tale om en videnskabelig analyse, og der derfor ikke er foretaget et egentligt litteraturstudie. 40 Sundheds og Ældreministeriet: op. cit ; Seltman et al: op. cit.; Joe Bang et al: op. cit. Data om aldersfordeling blandt pårørende i denne undersøgelse er ikke vist. 41 Data ikke vist i diagram. P(95)værdi for ægtefæller =0,107 ; P(95)værdi for voksne børn = 0, Der er ingen generelle data om fordelingen af patienter med frontotemporal demens i Danmark. 43 I spørgeskemaundersøgelsen lå andelen af patienter med FTD på 7,9%. Sundheds og Ældreministeriet anslår, at patienter med FTD udgør mellem 5 10% af alle demenstilfælde. Sundheds og Ældreministeriet: Statusrapport på demensområdet i Danmark, op. cit.

51 26 Selvom man således ikke kan afgøre, om undersøgelsen er repræsentativ i forhold til alle pårørende til patienter med frontotemporal demens i Danmark da repræsentative data om sidstnævnte ikke findes er det samlet set Alzheimerforeningens vurdering, at undersøgelsens resultater tegner et relevant og dækkende billede af, hvordan hverdagen i familier berørt af frontotemporal demens opleves af pårørende. Undersøgelsens resultater er derfor et vigtigt bidrag til en bedre forståelse af, hvilke udfordringer familier berørt af de glemte demenssygdomme møder i Danmark. Kvinde hvis far har frontotemporal demens. Han har været syg i 4 år. Det er ikke lykkes familien endnu at få fat i kommunens demenskoordinator. Moderen er ved at bryde sammen. Hun trænger til støtte og aflastning. Datteren spørger, hvad de skal gøre. Notat om samtale på Demenslinien med pårørende til FTD patient. November 2017

52 Bilag: 3.5. Brev til sundhedsudvalg om FTD Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

53 København, den 14. november 2018 Kære sundhedsudvalg, Ifølge sundheds og ældreministeriet lever op imod danskere med frontotemporal demens. En lidet kendt og atypisk demenssygdom, hvis sygdomsforløb og symptomer har alvorlige og negative konsekvenser for både patienten og dennes familie. Fagkundskaben anbefaler derfor en målrettet indsats skræddersyet til patienter og deres familier. Alzheimerforeningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt familier berørt af demens herunder mange familier, hvor patienten har en frontotemporal demenssygdom. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvordan hverdagen i familier påvirkes af frontotemporal demens. Samlet tegner undersøgelsen et billede af en overset patientgruppe, hvis pårørende segner under vægten af den byrde, som pårørenderollen fører med sig. Ansvaret for behandling og pleje til personen med frontotemporal demens og støtte til familien ligger blandt andet hos jer i kommunerne. Alzheimerforeningen har derfor også henvendt sig til samtlige kommuner og spurgt om hvilke tilbud kommunen har til patienter med frontotemporal demens og deres familie. Desværre viser rundspørgen, at antallet af kommuner, der har behandlingstilbud og støtte målrettet både patienter og pårørende, kan tælles på én hånd. Det er langt fra godt nok. Vi har på baggrund af undersøgelsen skrevet en rapport, der belyser de alvorlige og negative konsekvenser frontotemporal demens har for pårørende. I rapporten kommer vi samtidig med en række anbefalinger til, hvordan kommunerne i samarbejde med de regionale demensudredningsenheder kan forbedre indsatsen for familier berørt af frontotemporal demenssygdom. Alzheimerforeningen anbefaler blandt andet 1. at alle patienter og deres familier herunder især børn og unge får sygdomsspecifikke tilbud om behandling og støtte, uanset hvor de bor i Danmark, 2. at kommunerne udpeger en FTD ansvarlig demenskoordinator med specialviden om frontotemporal demens, 3. at kommunerne bliver bedre til at samarbejde henover kommunegrænsen om tilbud målrettet familier berørt af frontotemporal demenssygdom. Jeg håber, at I vil læse rapporten og tage godt imod vores anbefalinger. Patienter og deres familier har nemlig brug for, at vi i fællesskab rækker dem en anerkende og hjælpende hånd. Med venlig hilsen Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, DK 1468 Tlf.: e mail: post@alzheimer.dk

54 Bilag: 3.6. Invitation til konference 24. januar 2019.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

55 Foreløbigt program Invitation til konference for kommunale politikere, direktører og centerchefer En røgfri generation i 2030 hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl Brøndby Stadion, Roma Loungen Ankomst, kaffe, the og kage Velkomst og præsentation af program v/xx Retningslinjer for unge i Brøndby Masterclass v/ Kim Vilfort, chef for talentafdeling Status på indsatsen på Vestegnen og Sydamager v/ Helle Stuart, projektleder Bliv en vinder uden tobak Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker, og hvad virker ikke? Flere tager ansvar. Roskilde Festival vil begrænse rygning, supermarkeder gemmer tobakken væk. Hvordan kan kommunerne understøtte en røgfri fremtid? Tapas, kaffe og chokolade De unges stemmer præsentation af en SKODforestilling Debat: Hvad har gjort indtryk? Hvad er udfordringerne? Hvad tager I med hjem? Afslutning

56 Bilag: 4.1. Indsatskatalog 2016 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

57 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 16/127 DOK. NR.: 37256/16 SAGSBEH.: Freddy Lillelund Indsatskatalog til udmøntning af Værdighedspuljen Nedenfor følger forslag til projekter og indsatser, der kan overvejes realiseret med de tilførte midler fra den milliard kroner, der er afsat på finanslov 2016 og fremefter. Tårnby kommune får mulighed for at søge om kroner. De afsatte midler skal ifølge brev fra sundheds- og ældreministeriet af 19. december 2015 anvendes ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst lokalt og den værdighedspolitik, som skal udarbejdes, skal som minimum beskrive hvordan kommunens ældrepleje understøtter følgende områder i forhold til plejen og omsorgen for den enkelte ældre: 1) Livskvalitet. 2) Selvbestemmelse. 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. 4) Mad og ernæring. 5) En værdig død. I forslagene er udgifterne i 2016 beregnet med 7/12 virkning, da projekter og forslag først kan forventes etableret med start fra maj Engangsudgifter i 2016 er medregnet med 12/12 virkning. Følgende lønfakta er lagt til grund for beregningen af lønudgifter, hvori er indeholdt kr. pr. stilling til kurser mv.: Social- og sundhedsassistenter kr. Professionsbachelor (fys-, ergo, sygeplejerske) kr. Kandidat kr. 1. Livskvalitet Det er værdifuldt, og for de fleste ældre mennesker forbundet med høj livskvalitet, at kunne klare sig så længe som muligt, og dermed at have størst mulig indflydelse på eget liv. I Tårnby Kommune bliver mange ældre borgere indlagt og alt for mange ligger færdigbehandlede på hospitalet. Forslag er forvaltningens bud på at løse problemstillingen. Forslaget omhandler oprettelse af 20 døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej med faglig ekspertise, som gør at ældre borgere, der ikke behøver hospitalernes apparatur og ekspertise kan undgå indlæggelse og i stedet komme på en kommunal flexplads, og at borgere, der har haft behov for indlæggelse på hospital hurtigt kan hjemtages til kommunal rehabilitering, således at de hurtigt atter kan komme til at klare sig selv. Der er ikke tale om 20 nye pladser, men at ændre status for de 8 plejeboliger, der snart står færdigbyggede på plejehjemmet Irlandsvej samt for 12 aflastningsboliger. Ressourcetrækket i forslagene skyldes at flexpladser fordrer personaleressourcer udover basisnormering ved almindelige plejebolig- og aflastningspladser. 1

58 TÅRNBY KOMMUNE Forslag 1.5 omhandler oprettelse af 10 nye dagflexpladser, med samme ekspertise som på døgnflexpladserne, men for borgere, som kan komme hjem i egen bolig om natten Døgndækket sygeplejefaglig akutfunktion på plejehjemmet Irlandsvej Formål: En døgndækket sygeplejefaglig akutfunktion skal sikre en sygeplejefaglig behandling af høj kvalitet på døgnflexpladserne. Formålet er at sikre et højt flow på pladserne således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Samtidig er formålet, at borgeren ikke ligger for længe på en flexplads, men at sygeplejerskerne i samarbejde med hjemmeplejen og primærsygeplejen er med til at sikre, at borgeren, der afslutter et forløb på en flexplads, gradvist og trygt kan komme til at klare sig i egen bolig. Endelig har funktionen til formål at forebygge unødvendige indlæggelser fra egen bolig og plejebolig. Aktivitet: Etablering af døgndækket sygeplejefaglig akutfunktion på tværs af hjemmepleje og plejehjem ved oprettelse af sygeplejerske-stillinger med 4,914 årsværk til dækning af døgnfunktionen. Akutfunktionen skal udover at yde bistand til borgere på døgnflexpladser stå til rådighed for hjemmeplejen og plejehjemmene ved særligt komplekse situationer, hvor alternativet er indlæggelse. Målet er, at plejepersonalet i de situationer, hvor det ikke er livstruende akut i stedet tilkalder hjælp fra akutfunktionen frem for at kontakte læge eller ambulance. Akutfunktionen skal således bidrage til at højne det sygeplejefaglige kompetenceniveau samt mindske antallet af indlæggelser, både i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Målgruppe: Ældre svækkede borgere i eget hjem og plejehjemsbeboere. Økonomi: Løn: 2,000 årsværk sygeplejersker Årlige driftsomkostninger, bil: Etablering af arbejdsplads 2016: kr kr kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=1,166 årsværk) kr. 2017: kr. 2018: kr. 2

59 TÅRNBY KOMMUNE 1.2. Styrket genoptræningsindsats på døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Formål: En styrkelse af terapeutfaglige ressourcer har til formål at sikre en genoptræningsindsats af høj kvalitet på døgnflexpladserne. Terapeuterne skal være med til at sikre et højt flow på pladserne således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Aktivitet: Ved at ansætte yderligere to fysioterapeuter og en ergoterapeut vil der kunne forekomme en terapeutfaglig indsats af høj kvalitet på flexpladserne; også i weekenden. Terapeuterne skal ved en intensiv indsats være med til at sikre, at borgeren ikke ligger for længe på en flexplads, men i samarbejde med hjemmeplejen via hverdagsrehabilitering være med til at sikre, at forløb afsluttes hurtigt, gradvist og trygt, således at borgeren igen kan komme til at klare sig i egen bolig. Målgruppe: Ældre svækkede borgere. Økonomi: Løn: 3,000 årsværk fys- og ergoterapeuter Etablering af arbejdsplads 2016: kr kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=1,750 årsværk) kr. 2017: kr. 2018: kr. 3

60 TÅRNBY KOMMUNE 1.3 Styrket basisnormering på døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Formål: En styrkelse af Social- og Sundhedsassistent-ressourcer har til formål at sikre en indsats af høj kvalitet på døgnflexpladserne. Social- og Sundhedsassistenterne skal være med til at sikre et højt flow på pladserne således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Aktivitet: Ved at ansætte yderligere Social- og Sundhedsassistenter vil der kunne forekomme en social- og sundhedsfaglig indsats af høj kvalitet på flexpladserne. Den styrkede normering svarer til den i Ressourcetildelingsmodellen vedtagne normering på rehabiliteringspladser. Personalet skal arbejde såvel kompenserende, aktiverende og rehabiliterende sammen med borgerne og i tæt samarbejde med visitationen og med hjemmeplejen. Når vi kompenserer, løser vi de opgaver for borgeren, som borgeren ikke selv er i stand til. Når vi aktiverer, inddrager vi borgeren og får dennes ressourcer sat i spil, således at borgeren kan vedligeholde sine færdigheder og bevare mest mulig selvbestemmelse. Når vi rehabiliterer, arbejder vi målrettet og tidsbestemt i en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk med det formål at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering baseres på borgerens livssituation og indsatsen består af en koordineret sammenhængende og videnbaseret indsats. Social- og Sundhedsassistenterne skal ved en intensiv indsats være med til at sikre, at borgeren ikke ligger for længe på en flexplads, men i samarbejde med hjemmeplejen via hverdagsrehabilitering være med til at sikre, at forløb afsluttes hurtigt, gradvist og trygt, således at borgeren igen kan komme til at klare sig i egen bolig. Målgruppe: Ældre svækkede borgere. Økonomi: Løn: 2,270 årsværk social- og sundhedsassistenter Etablering af arbejdsplads 2016: kr kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=1,324 årsværk) kr. 2017: kr. 2018: kr. 4

61 TÅRNBY KOMMUNE 1.4 Inventar på døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Formål: Indretningen af lokalerne skal understøtte, at der er tale om et midlertidigt rehabiliterende forløb. Det betyder, at de skal indrettes, så de mest af alt ligner hotelværelser. Formålet er at indretningen skal være med til at signalere, at man er her for at restituere med henblik på at vende tilbage til egen bolig og således sikre et højt flow på pladserne således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Aktivitet: De fysiske omgivelser vurderes at have betydning for den generelle oplevelse og udbytte af opholdet. Boligen bør derfor fremstå rolig, overskuelig og imødekommende. Boligen skal understøtte oplevelsen af, at det er et professionelt tilbud, brugeren får. Hvil er en vigtig forudsætning for udbytte af træningen, hvorfor brugeren skal have mulighed for at trække sig tilbage og hvile sig. Samtidig kan pårørende være en meget vigtig forudsætning for brugerens mestringsevne efter et rehabiliteringsforløb, hvorfor boligen skal give brugeren mulighed for en fortsat god og uforstyrret kontakt til og eventuelt træning sammen med) de pårørende. Endvidere skal det sikres, at pladserne indrettes, så den nødvendige hygiejne kan overholdes og i respekt for at de hensigtsmæssigt indrettede af hensyn til personalets arbejdsmiljø. Pladserne etableres med desinficérbare møbler i form af plejeseng, sengebord, et mindre spisebord med to stole samt en hvilestol med vaskbart betræk. Endvidere en kommode til opbevaring af tøj og personlige genstande, et vægur, billeder/plakater på væggene samt et TV med antenne. Målgruppe: Ældre svækkede borgere. Økonomi: Øvrige udgifter: Indkøb af inventar kr. Samlede udgifter: 2016: kr. 2017: 0 kr. 2018: 0 kr. 5

62 TÅRNBY KOMMUNE 1.5 Oprettelse af dagflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Formål: Formålet med at oprette dagflexpladser er som ved døgnflexpladserne, at sikre et højt flow på pladserne således at Tårnby Kommune ikke har borgere liggende færdigbehandlede på hospital. Som ved en døgnflexplads er der tale om borgere, der har et stort behov for sygeplejefaglig behandling, terapeutfaglig genoptræning og/eller intensiv rehabilitering. Forskellen er blot, at borgere, der visiteres til en dagflexplads er i stand til at overnatte hjemme. Aktivitet: Dagflexpladserne er under oprettelse i forbindelse med ombygning af hovedbygningen på plejehjemmet Irlandsvej og forventes klar til ibrugtagning den Normeringen svarer for så vidt angår plejepersonale og terapeuter til normeringen på en døgnflexplads; blot korrigeret for at tilbuddet kun er åbent fra kl Målgruppe: Ældre svækkede borgere. Økonomi: Løn: 4,098 årsværk social- og sundhedsassistenter Løn: 1,514 årsværk; fysio- og ergoterapeuter Etablering af arbejdsplads 2017: Øvrige udgifter: (anslået 9 % af budgettet) kr kr kr kr. Samlede udgifter: 2016: 0 kr. 2017: Løn: SoSu (5/12=1,707) Fys.: (5/12=0,631). Øvrig drift (5/12= ) kr. 2018: kr. 6

63 TÅRNBY KOMMUNE 2. Selvbestemmelse Værdighedspolitikken skal understøtte borgernes mulighed for at træffe egne valg om eget liv. Kommunen har derfor som overordnet mål at understøtte borgernes ressourcer og forsøge at imødekomme borgernes ønsker til det gode liv. Velfærdsteknologier og kompenserende hjælpemidler kan være med til at sikre borgernes selvbestemmelse og kontrol over eget liv. Opretholdelse og styrkelse af egne færdigheder og funktionsniveau understøttes blandt andet af gode muligheder for selvtræning Etablering af træningshave i daghjemmet på Blåklokkevej Formål: At skabe mulighed for at de visiterede brugere af daghjemmet kan bevare og styrke egne færdigheder og funktionsniveau og herved forebygge behov for hospitalsindlæggelse eller indflytning på plejehjem. Aktivitet: I forbindelse med den igangværende etablering af daghjem på Blåklokkevej er der projekteret to primære haveanlæg. En blomster- og en træningshave. I forbindelse med anlægsprojektet har der ikke været økonomi til at investere i kostbart træningsudstyr. Ved at etablere en træningshave med dertil egnet træningsudstyr og møblement, vil daghjemmet kunne etableres, således at brugerne gives gode vilkår for at bevare og styrke egne færdigheder og funktionsniveau via selvtræning og superviseret træning. Målgruppe: Ældre svækkede borgere, der er visiteret til daghjem. Økonomi: Øvrige udgifter: Etablering af haveanlæg. Indkøb af træningsudstyr og havemøbler kr. Samlede udgifter: 2016: kr. 2017: 0 kr. 2018: 0 kr. 7

64 TÅRNBY KOMMUNE 2.2. Tilbud om gratis 10-turskort til svømmehal eller medlemskab af idrætsforening i op til et kvartal Formål: At præsentere pensionister for et af kommunens træningstilbud, idet borgeren bliver alderspensionist, og hermed øge bevidstheden om kommunens mange idrætstilbud og vigtigheden af at holde sig aktiv; fysisk såvel som socialt. Aktivitet: I den måned en borger fylder 65 år fremsender Tårnby Kommune et lykønskningbrev med et tilbud om at et gratis 10-turskort til en af kommunens svømmehaller eller et gratis medlemskab for op til et kvartal i en idrætsforening beliggende i Tårnby Kommune. Målgruppe: Borgere, der fylder 65 år. Økonomi: Cirka 500 borgere i Tårnby Kommune fylder hvert år 65 år. Det forventes at 100 borgere vil gøre brug af tilbuddet. Øvrige udgifter: 100 turkort eller kontingentbetalinger til værdi af anslået 300 kr kr. Samlede udgifter: 2016: kr. 2017: kr. 2018: kr. 8

65 TÅRNBY KOMMUNE 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Ældreområdet skal løbende optimere sammenhængen i plejen og i behandlingsforløb blandt andet igennem øget fokus på komplekse borgere, som modtager mange timers hjemmepleje om ugen. Der skal være stor opmærksomhed på den overordnede koordinering af pleje, støtte og rehabilitering, så man hele tiden formår at optimere de tilgængelige (tværfaglige) ressourcer til borgernes bedste. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdernes kompetencer er højt prioriteret. Der skal altid være fokus på, om organisationen har de rette kompetencer de rette steder. Der skal ligeledes være fokus på samarbejdet mellem borgeren og medarbejderen; fokus på forventningsafstemning gennem en god og tydelig dialog. Endelig skal der være fokus på et godt og udviklende samarbejde på tværs af sektorer (hospital, praksissektor og kommune) for at skabe et godt og mere sammenhængende forløb til gavn for borgerne Styrkelse af den socialpædagogiske indsats for borgere med alkoholdemens på Tagenshus Formål: Formålet er at sikre, at borgere med alkoholdemens, der bor på plejehjem i Tårnby Kommune, modtager et tilbud af høj faglig kvalitet, der tager udgangspunkt i stor viden om alkoholdemens og om sundhed. Aktivitet: Borgere med svær alkoholdemens har ofte store udfordringer, der kan være vanskelige at håndtere med en traditionel plejehjemsfaglig indgangsvinkel Ved en opnormering på en stilling styrkes personaleressourcerne, således at der kan ydes en forbedret og mere målrettet socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats til gavn for borgerne. Målgruppe: Borgere med alkoholdemens, bosiddende på plejehjemmet Tagenshus. Økonomi: Løn: 1,000 årsværk; professionsbachelor eller sundhedsassistent kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=0,590 årsværk) kr. 2017: kr. 2018: kr. 9

66 TÅRNBY KOMMUNE 3.3 Årlig samtale om indsats og handleplan mellem borger og ældrepleje Formål: Formålet med indsatsen er, at borgerne, på trods af at have behov for hjælp, via en god og tydelig dialog med personalet skal føle sig værdsatte og have gode muligheder for at træffe egne valg om eget liv. Aktivitet: Alle borgere der modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem tilbydes en årlig samtale med hjemmehjælpen eller plejepersonalet. Den første samtale tilbydes i forbindelse med opstart af hjemmehjælp eller ved indflytning på plejehjem. Herefter tilbydes en årlig opfølgende samtale, så længe man modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem. Samtalen tager udgangspunkt i det liv borgeren ønsker at leve og i den aftalte indsats og handleplan. Der vil være fokus på forventningsafstemning gennem en god og tydelig dialog og på samarbejdet mellem borgeren og medarbejderen. Samtalen foregår i borgerens hjem og er af en times varighed. Der deltager op til to personaler og borgeren er velkommen/opfordres til at invitere pårørende med til samtalen. Målgruppe: Ældre borgere, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig. Økonomi: Omkring borgere hjemmehjælp og 336 bor i plejebolig. Det forventes at 25 % af borgerne, der modtager hjemmehjælp og 50 % af borgerne, der bor i plejebolig vil gøre brug af tilbuddet. Øvrige udgifter: Samtaler; hjemmepleje og plejehjem (((1.236 x 25 %)+(336 x 50 %)) x 2 timer x 450 kr.) kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12) kr. 2017: kr. 2018: kr. 10

67 TÅRNBY KOMMUNE 3.4. Værdighed gennem inddragelse af borgeren i hjemmeplejen Formål: Formålet er at sikre en større værdighed for borgere der modtager hjælp fra Hjemmeplejen. Værdigheden øges ved, at borgerne gennem dialog og inddragelse får en øget indflydelse og medansvar for plejen. Aktivitet: Der er erfaring for at inddragelse af borgeren i fælles beslutningstagen medfører forbedret oplevet og faktisk kvalitet i plejen. Det gælder for behandlingerne på sygehusene som er længst fremme - og det gælder i Hjemmeplejen. Der er samtidig undersøgelser, der dokumenterer, at en øget brug af borgers viden, oplevelser og erfaringer om sig selv skaber forbedringer og dermed hurtigere behandlingsforløb. Forbedringerne er en fordel for såvel borgeren som effektiviteten i Hjemmeplejen. Erfaringerne er, at når borgeren selv har været med til at sætte målene, får de en øget indsigt i egen situation, bliver mere tilfredse og deltager med større engagement i alle dele af såvel de almindelige støttende plejeforløb som de egentlige rehabiliteringsforløb, I Hjemmeplejen har man traditionelt været vant til at arbejde ud fra ydelser, som er blevet tildelt direkte via visitationen. Den besluttede overgang til pakker giver en øget fleksibilitet og mulighed for en mere individuel tilrettelæggelse af hjælpen indenfor pakkens ramme hos den enkelte borger. Det kræver overgang til en dialogbaseret tilgang, hvor borgeren i langt højere grad kan inddrages og får indflydelse de mål, der sættes for den praktiske bistand, for den personlige pleje og for rehabilitering, For at løfte alle medarbejdernes kompetencer til at kunne gennemføre disse samtaler skal der ske et kompetenceløft via såvel en traditionel undervisning som ved træning og supervision. For at sikre at vidensopbygningen i organisationen ansættes to medarbejdere med erfaring i relationsbaserede dialogprocesser. Disse medarbejdere skal arbejde sammen med alle medarbejdere i Hjemmeplejen dvs. hjælpere, assistenter, sygeplejersker og terapeuter - om at sikre en øget værdighed via øget borgerinddragelse i det daglige samarbejde ude i borgerens hjem. Undervisning og supervision vil samtidig understøtte opbygningen af medarbejdernes evne til god fremadrettede dialog med borgerne i forslaget om et opstartmøde samt en årlig forventningsafstemningssamtale med borgere, der modtager hjemmehjælp. Målgruppe: Ældre borgere, der modtager tilbud fra den kommunale hjemmepleje. Økonomi: Løn: 2,000 årsværk; professionsbachelorer Etablering af arbejdsplads: Medarbejdernes tid på skolebænken 2 årsværk i 2016 Samlede udgifter: kr kr kr. 2016: (7/12=1,167 årsværk + tid på skolebænken ) kr. 2017: kr. 2018: 0 kr. 11

68 TÅRNBY KOMMUNE 3.5. Kompetenceudvikling i ernæring, inkontinens og sårpleje i ældreplejen Formål: Formålet er, at højne kvaliteten af indsatsen inden ældreplejen for borgere med problemer indenfor ernæring, inkontinens og sårpleje. Aktivitet: At udarbejde en samlet plan i hjemmeplejen og på plejehjem for kompetenceudvikling af medarbejdere indenfor ernæring, inkontinens og sårpleje. At tilføre ekstra ressourcer i 2016 til at udvikle og implementere nye tiltag indenfor de tillærte områder. Målgruppe: Ældre borgere i eget hjem og i plejebolig. Økonomi: Løn: 2,000 årsværk på plejehjem; Social- og Sundhedsassistent Løn: 1,000 årsværk i hjemmeplejen; Social- og Sundhedsassistent Øvrige udgifter: Kompetenceudvikling kr kr kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=1,750 årsværk) kr. 2017: 0 kr. 2018: 0 kr. 12

69 TÅRNBY KOMMUNE 4. Mad og ernæring Der skal være fokus på sund kost gennem kurser om sundhed, sund kost, ernæring samt hjælp til frivillige, som bidrager med socialt samvær. Det gode måltid er det måltid, man har været med til at vælge og det måltid, som rent faktisk bliver spist og dermed kommer borgeren til gavn. Det handler derfor om rette mad til rette borger på rette tid. 5. En værdig død En persons ret til en værdig død er oftest knyttet til den døendes muligheder for selvkontrol, men et ligeså vigtigt element er den respekt, som pårørende og personale bør vise døden og den døende uanset de ydre omstændigheder. Øget viden og kompetenceudvikling omkring palliation og en styrket sammenhæng i ydelserne på tværs af sektorerne er derfor vigtige fokuspunkter. 5.1 Kompetenceudvikling i palliation i ældreplejen Formål: Formålet er, at højne kvaliteten af den palliative indsats for borger og pårørende. Aktivitet: At udarbejde en samlet plan i hjemmeplejen og på plejehjem for kompetenceudvikling af medarbejdere; eventuelt med ressourcepersoner indenfor palliation. At tilføre ekstra ressourcer i 2016 til at udvikle og implementere nye tiltag indenfor palliation. Målgruppe: Ældre borgere i eget hjem og i plejebolig. Økonomi: Løn: 2,000 årsværk på plejehjem; Social- og Sundhedsassistent Løn: 1,000 årsværk i hjemmeplejen; Social- og Sundhedsassistent Øvrige udgifter: Kompetenceudvikling kr kr kr. Samlede udgifter: 2016: (7/12=1,750 årsværk) kr. 2017: 0 kr. 2018: 0 kr. 13

70 TÅRNBY KOMMUNE 6.1 Revision af projekter og indsatser Formål: I forbindelse med den lovpligtige revision af forbrug af puljemidler afsættes midler til løsning af opgaven. Aktivitet: Kommunen er forpligtiget til at aflægge revision af de ansøgte midler. Denne opgave skal løses eksternt, og der afsættes derfor midler til afholde udgiften. Udgiften til revision fordeles på de valgte projekter og indsatser og indlægges som en del af øvrige udgifter. Målgruppe: Økonomi: Løn: Revisor kr. Samlede udgifter: 2016: 0 kr. 2017: kr. 2018: kr. 14

71 Bilag: 4.2. Indsatskatalog 2019 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

72 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 16/127 DOK. NR.: /17 SAGSBEH.: Elisabeth Jessen Indsatser 2019 Tårnby Kommune har i årene en bevilling fra Ældre- og Sundhedsministeriet på kr kr. hvert år via Værdighedspuljen. Dette notat giver en kort beskrivelse over de enkelte indsatser i 2019, som alle blev implementeret i Indsats Budget Døgndækket akutfunktion på plejehjemmet Irlandsvej ,- Styrket genoptræningsindsats på døgnflekspladser på plejehjemmet Irlandsvej ,- Styrket basisnormering på døgnflekspladser på plejehjemmet Irlandsvej ,- Dagflekspladser på plejehjemmet Irlandsvej ,- Tilbud om gratis 10-turskort til svømmehal eller medlemskab til idrætsforening i op til et ,- kvartal. Styrkelse af den socialpædagogiske indsats for borgere med alkoholdemens på ,- Tagenshus Årlig samtale om indsats og handleplan mellem borger og ældrepleje ,- Fosøg kommunalansat plejehjemslæge ,- Revision ,- Samlet ,- Døgndækket akutfunktion på plejehjemmet Irlandsvej Budget: kr. Løn: Drift: Indsats: 2,000 årsværk sygeplejersker: kr. Øvrige udgifter: kr. Der er etableret sygeplejefaglig akutfunktion på plejehjemmet Irlandsvej, som yder sygeplejefaglig hjælp ved særligt komplekse situationer til plejehjem og hjemmeplejen. Styrket genoptræningsindsats på døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Budget: kr. Løn: Indsats: 3,000 årsværk fysio- og ergoterapeuter: kr Der er ansat tre terapeuter, som sikrer en genoptræningsindsats af høj kvalitet på døgnflekspladserne

73 TÅRNBY KOMMUNE Styrket basisnormering på døgnflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Budget: kr. Løn: Indsats: 2,270 årsværk social- og sundhedsassistenter : kr. Der er ansat 2,270 social-og sundhedsassistenter, som ved intensiv indsats er med til at højne kvaliteten på flexpladserne og sikre et højt flow på pladserne, således at der ikke ligger færdigbehandlede borgere på hospital. Dagflexpladser på plejehjemmet Irlandsvej Budget: kr. Løn: Drift: Indsats: 5,123 årsværk social-og sundhedsassistenter: kr. 1,892 årsværk fysio-ergoterapeuter: kr. Øvrige udgifter: kr. I forbindelse med oprettelse af dagflexpladser er der ansat normering til at sikre et højt flow på pladserne. Pladser benyttes til borgere, der har et stort behov for sygeplejefaglig behandling og terapeutfaglig genoptræning, og som er i stand til at overnatte i eget hjem. Tilbud om gratis 10-turskort til svømmehal eller medlemskab til idrætsforening i op til et kvartal Budget: kr. Drift: Indsats: kr. Med ønske om at øge borgermes bevidsthed om kommunens mange træningstilbud modtager borgerne på deres 65-års fødselsdag et tilbud om et gratis 10-turskort eller et kvartals medlemskab til et træningsforening beliggende i Tårnby Kommune. Styrkelse af den socialpædagogiske indsats for borgere med alkoholdemens på Tagenshus Budget: kr. Løn: Indsats: 1,000 årsværk, professionsbachelor eller sundhedsassistent: kr. For at yde en mere målrettet socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats overfor plejehjemsbeboere med alkoholdemens opnormeres med et årsværk på plejehjemmet Tagenshus. Årlig samtale om indsats og handleplan mellem borger og ældrepleje Budget: kr. Løn: Indsats: 1,191 årsværk, social-og sundhedshjælper: kr. Alle borgere, der modtager hjemmehjælp eller bor på plejehjem tilbydes en årlig samtale med hjemmehjælpen eller plejepersonalet, for at sikre god og tydelig dialog og samarbejde mellem borgeren og medarbejderen

74 TÅRNBY KOMMUNE Forsøg med kommunalansat plejehjemslæge Budget: kr. Drift: Indsats: Honorar til læger: kr.. For at øge de sygeplejefaglige kompetencer på plejehjemmene arbejdes der på at etablere samarbejde med læger på alle kommunens plejehjem i Andet Budget: Drift: Indsats: kr. Honorar til revisor: kr. Afregning for revisionspåtegnet regnskab

75 Bilag: 5.1. brev til KL - Bilag 3.1_Brev vedrørende de særlige pladser i psykiatrien fra KKR Hovedstaden.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

76 Behov for tilpasning af kapacitet på de særlige pladser i psykiatrien Til formandsskabet i Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, Aarhus og Martin Damm, Kalundborg Kære Jacob Bundsgaard og Martin Damm Vi skriver til jer vedrørende de særlige pladser i psykiatrien. Dato: 3. september 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 2 Vi oplever, at der er åbnet for mange af de særlige pladser i psykiatrien i Region Hovedstaden sammenholdt med kommunernes behov. Nærværende brev understrejer og uddyber denne problemstilling, til trods for vores drøftelser om netop de særlige pladser på vores fælles formandsmøde i udgangen af august. Det vil få store konsekvenser for borgerne, da kommunerne i fællesskab skal finansiere tomgang/overkapacitet på de særlige pladser. Kommunerne oplever allerede i dag stigende udgifter til at dække borgernes faktiske behov på det specialiserede område. Når vi også skal afholde udgifter til pladser, vi ikke har brug for, vil det alt andet lige fragå nødvendige indsatser til udsatte borgere. Antallet af pladser overstiger klart behovet Vi ønsker at gøre det helt klart, at det faste antal af særlige pladser i psykiatrien, som er bestemt af ministeren, skaber bekymringer i kommunerne. Antallet af særlige pladser i psykiatrien er ikke fastsat med udgangspunkt i kommunernes behov, hvilket medfører overkapacitet og hermed pladser, der ender med at stå tomme, medarbejderressourcer der ikke bliver brugt m.v. De første 32 særlige pladser i psykiatrien åbnede for Region Hovedstadens kommuner i Frederikssund tilbage i juni måned og de resterende 15 pladser, der er planlagt i hovedstadsregionen, forventes at være klar til ibrugtagning ultimo november. Status er i dag, at der er indskrevet fire borgere på de særlige pladser i psykiatrien, og at der i alt har været 11 anmodninger fra kommunerne. Det vil sige, at 28 særlige pladser i psykiatrien står ubenyttede hen på nuværende tidspunkt, mens medarbejderkapacitet ligeledes går til spilde. Kommunerne finansierer

77 dette gennem en objektiv finansieringsnøgle, og det vil medføre en estimeret ekstraregning til kommunerne i region hovedstaden på kr i Såfremt efterspørgslen er den samme i 2019 på kr De særlige pladser er ikke den rigtige løsning Af kommunernes økonomiaftale for 2019 fremgår problematikken omkring antallet af særlige pladser i psykiatrien og muligheden for opblødning af visitationskriterierne. Regeringen vil drøfte justeringer af visitationskriterier til de særlige pladser i psykiatrien med henblik på at ændre disse. Dato: 3. september 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 2 KKR Hovedstaden mener ikke, at dette er tilfredsstillende, da udfordringerne med de særlige pladser i psykiatrien kun i begrænset omfang drejer sig om for stramme visitationskriterier. Det er KKR Hovedstadens opfattelse, at hovedudfordringen er, at det fra centralt hold er besluttet at oprette et alt for højt antal pladser i psykiatrien med en fast pris uden hensyntagen til, hvor stort behovet er. I kommunerne skal vi visitere borgerne til de pladser/botilbud, der bedst imødekommer borgernes behov. Det kan i nogle tilfælde være de særlige pladser, der kan være behov for, fx når der er tale om borgere, vi har svært ved at rumme og hjælpe på kommunale botilbud. Vi kan ikke tvinge borgerne ind på de særlige pladser og det er klart vores vurdering, at langt fra alle borgere i målgruppen vil tage imod det tilbud, der er. Det efterlader så kommunerne med en markant og særdeles dyr tomgangskapacitet. Vi har som kommuner intet ønske om at skulle henvise borgere, vi som udgangspunkt selv kan hjælpe i kommunale tilbud i borgerens nærmiljø, til de særlige pladser i psykiatrien for at sikre, at de bliver fyldt op. Men omvendt vil det være økonomisk uforsvarligt at betale millioner af kroner til at finansiere tomme pladser, der ikke kommer nogle borgere til gavn. Desuden kan vi som kommuner frygte, at hvis pladsernes kapacitet ikke ændres, vil kommunerne komme til at finansiere en udvidelse af kapaciteten i den regionale behandlingspsykiatri. KKR Hovedstaden foreslår derfor, at de planlagte 47 særlige pladser i psykiatrien i Region Hovedstaden revurderes med udgangspunkt i kommunernes behov, herunder at kommunerne og Region Hovedstaden i samarbejde løbende kan tilpasse antallet af særlige pladser i psykiatrien til behovet for særlige pladser. Med venlig hilsen Steen Christiansen Formand for KKR Hovedstaden Karsten Søndergaard Næstformand for KKR Hoved

78 Bilag: 6.1. Wiedergården - Tilsynsrapport Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

79 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Wiedergården Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden Smallegade Frederiksberg

80 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 6 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 8 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 10 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 13 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 17 Vurdering af temaet Kompetencer 19 Vurdering af temaet Fysiske rammer 21 Økonomisk Tilsyn 23 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 24 Rapporten er udskrevet

81 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

82 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Wiedergården Hovedadresse Wiedergården Dragør Kontaktoplysninger Tlf: Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Lykke Villerslev Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/ handicapvenlig bolig) Pladser i alt 5 Målgrupper 30 til 55 år (demens, erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning) 4

83 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Hovedstaden Henriette Aase Kær Philipsen (Tilsynskonsulent) Rikke Callesen (Tilsynskonsulent) Nej : Wiedergården 32, 2791 Dragør (Anmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Der er gennemført anmeldt tilsyn med Wiedergården d Wiedergården er et botilbud jf. ABL 105, stk. 2 til fem borgere, indenfor målgruppen udviklingshæmmede, med høj grad af selvstændighed. Ved dette tilsyn er borgerne inddraget ved samtale med en borger i egen bolig samt alle borgere har besvaret tilsendt spørgeskema. Det er socialtilsynets konklusion, at tilbuddet skaber kvalitet og udvikling for borgerne og der arbejdes ud fra en klar målgruppebeskrivelse med det formål, at støtte og vejlede borgerne til størst mulig grad af selvstændighed. Det konkluderes, at tilbuddet er i proces med at implementere dokumentationssystemet EKJ, en proces der kan understøttes ved at ledelsen opstiller milepæle for implementeringen. Hertil konkluderes det, at tilbuddet i højere grad kan italesætte de faglige tilgange og metoder, for at skabe et fælles fagligt ståsted og skabe faglig udvikling, til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Socialtilsynet har opsat et opmærksomhedspunkt angående håndtering af personlige pinkoder og socialtilsynet forventer, at tilbuddet målrettet arbejder med denne problematik. Særligt fokus i tilsynet Fokus ved tilsynet vil være en gennemgang af de udviklingspunkter, der blev givet ved forrige tilsyn, samt en generel gennemgang af kvalitetsmodellens syv temaer. Opmærksomhedspunkter Socialtilsynet opfordrer til, at tilbuddet arbejder pædagogisk med, at borgerne selvstændigt kan betjene deres bankkode. Opmærksomhedspunkt fra tilsynet i 2017 overføres endvidere: Tilbuddet bør drøfte det etiske og retslige dilemma i, at medarbejderne kender borgernes bankkoder, for på denne måde at kunne støtte borgerne bedst muligt. Socialtilsynet forventer, at tilbuddet ved et kommende tilsyn, kan dokumentere resultater i henhold til ovenstående. 5

84 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er en forudsætning for at bo i tilbuddet, at borgerne også er tilknyttet dagbeskæftigelse. Dermed vurderes det, at tilbuddet sikrer borgernes tilknytning og fastholdelse til dagbeskæftigelse. Endvidere vurderes det, at tilbuddet har blik for at sikre en hensigtsmæssig balance for borgernes arbejdslivet, ud fra de behov og ønsker borgerne har. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan overveje om målsætning inden for området kan opkvalificere indsatsen yderligere. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Tilbuddet kan med fordel opstille konkrete mål, i samarbejde med borgerne, der understøtter den pædagogiske indsats i retning af at sikre, at borgerne udnytter deres potentiale i relation til dagtilbud/beskæftigelse og der følges op herpå. Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet generelt har fokus på at støtte borgerne til at udnytte deres potentiale i forhold til dagtilbud eller beskæftigelsestilbud, herunder opnå eller fastholde tilknytning til dagbeskæftigelse. Det vurderes fortsat, at tilbuddet kan være undersøgende på om de borgere, der ikke har opstillet mål i henhold til emnet, udnytter deres fulde potentiale i henhold til deres dagtilbud eller beskæftigelsestilbud. Der er i tilsynsrapporten for 2017 opsat udviklingspunkt, i henhold til emnet, hvilket fortsat ses at være aktuelt. Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at af fremsendt dokumentation vedrørende to borgere fremgår for begge, at borgerne har et mål i relation til dagbeskæftigelse. Det fremgår ikke hvordan og om borger er inddraget i udarbejdelse af målet. Der fremgår heller ikke dokumentation for indsatsen i relation til målet. 6

85 Tilsynsrapport Medarbejderne beskriver, at den faglige indsats også tager udgangspunkt i, at støtte borgerne i forhold til deres dagbeskæftigelse, men at indsatsen ikke nødvendigvis er koblet op på konkrete mål for alle borgere. Indsatsen konkretiseres med praksis eksempler, fx borger der opnåede tilknytning til beskæftigelse og anden borger, hvor der arbejdes med at motivere borger til at fastholde sit dagcenter, da medarbejderne vurderer det er gavnlig for borgeren at opretholde de rutiner, der knytter sig til at tage afsted til dagcenter. Det vægtes, at der opnås resultater men opfølgningen af indsatsen kan opkvalificeres yderligere. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at alle fem borgere tilkendegiver i spørgeskemaet, at de har et beskæftigelsestilbud. Fire udtrykker også tilfredshed med det, mens en tilkendegiver ikke at gide det mere. Tilbuddet beskriver i materialet fremsendt til socialtilsynet, hvordan der er arbejdet målrettet for at opnå beskæftigelse til konkret borger, hvilket også beskrives i dialogen med medarbejderne, og at det er en forudsætning for visitationen, at borgerne også har dagbeskæftigelse. Bedømmelsen ændres fra i høj grad til i meget høj grad. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

86 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Temaet er gennemgået og giver ikke anledning til at ændre vurderingen fra tilsynet den Socialtilsynet vurderer, at udvikling af borgernes selvstændighed og sociale kompetencer er en naturlig del af den pædagogiske indsats i tilbuddet, hvorved borgerne lever et så selvstændig liv som muligt i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Borgergruppen har generelt en høj grad af selvstændighed og det vurderes, at tilbuddet arbejder målrettet med at understøtte og fortsat styrke dette. Dog bemærkes, at borgerne ikke selvstændig kan betjene deres bankkoder, hvilket socialtilsynet opfordrer til, at der arbejdes pædagogiks med og henviser til Socialstyrelsens pjece om emnet. Det vurderes, at de faglige overvejelser, der lægger til grund for den pædagogiske indsats, foretages ud fra individuelle vurderinger og efter borgernes ønsker. Videre vurderes, at borgerne i tilbuddet indgår i sociale relationer både i og udenfor tilbuddet, og at borgerne modtager den støtte og hjælp de har behov for, for at kunne indgå i og bevare sociale relationer. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Der er formuleret opmærksomhedspunkt angående, at borgerne selvstændigt kan betjene deres bankkode. Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 8

87 Tilsynsrapport Det vurderes, at den faglige indsats er centret om at styrke og støtte borgerne i at leve et så selvstændigt liv om muligt, ud fra borgernes individuelle forudsætninger og ønsker, samt der arbejdes med at styrke borgernes sociale relationer. Socialtilsynet bemærker, at medarbejderne beskriver, at nogle borgere ikke selv ønsker at taste pinkoden når de skal hæve penge og medarbejderne således taster koden. Socialtilsynet vurderer, det ikke er en holdbar løsning at medarbejderne har kendskab til borgernes personlig pinkoder og dermed bør tilbuddet finde en løsning, hvor medarbejderne ikke har kendskab til personlig pinkoder. Socialtilsynet har i 2017 opstillet udviklingspunkt og opmærksomhedspunkt angående, at sikre borgerne opnår mulighed for at håndtere eget bankkort. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke har arbejdet med denne problemstilling og dermed opsættes der igen et opmærksomhedspunkt og det forventes, at tilbuddet arbejder med problematikken. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 4 (i høj grad opfyldt) Det vægtes i bedømmelsen, at af fremsendt stikprøve i dokumentationen vedrørende to borgere fremgår det, at den ene borger har et mål i relation til selvstændighed og den anden borger har et mål i relation til sociale kompetencer. Det fremgår ikke hvordan og om, borgerne er inddraget i udarbejdelse af målet. For begge borgere gælder, at der i begrænset omfang ses optegnelse der er i relation til målene. For den ene borger fremgår det af dagbogsnotaterne, at medarbejderne oplever udvikling af selvstændigheden på hjemmedagen samt positiv udvikling af evner i forhold til sociale kompetencer (i relation til kæresten). I spørgeskemaet tilkendegiver tre borgere, at der er noget, de er blevet bedre til under opholdet på tilbuddet, og giver eksempler: rydde op, lave mad, gå på arbejde, vaske op, snakke om det, det hele, at bo alene. En svarer "det ved man aldrig" til spørgsmålet og en anden "jeg klarer det selv". I dialogen med medarbejderne fremgår det tydeligt, at der arbejdes på at støtte borgerne, både i at leve en selvstændig tilværelse og have relevante sociale relationer. Dermed vægtes det, at der opstilles mål for borgerne, men opfølgningen fremstår utydelig og usystematisk. Dermed fastholdes bedømmelsen til i høj grad. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbuddet både foretager fælles ture og individuelle ture, fx ønsker en borger ikke at deltage i lørdagsturene. I spørgeskemaet tilkendegiver tre borgere, at de går til aktiviteter uden for tilbuddet (motionscenter, træning og klub). Alle fem borgere tilkendegiver, at de tager på ture og ferier med tilbuddet. Tre kommer med eksempler: på ferie, ude at cykle og Marielyst. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at i spørgeskemaet tilkendegiver fire borgere, at de selv klarer kontakten til pårørende. En borger tilkendegiver at modtage støtte til kontakten. Fire borgere tilkendegiver, at de har venner fra tilbuddet. En borger svarer på det spørgsmål med en mellemfornøjet smiley og kommenterer "kun pædagoger og andre beboere". Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar

88 Tilsynsrapport Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

89 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet tager afsæt i en klar målgruppebeskrivelse af borgere med udviklingshæmning med høj grad af selvstændighed. Det vurderes, at tilbuddet har et klart formål med den pædagogiske indsats, i retning af at fremme den enkelte borgers trivsel, udvikling og selvstændighed, hvilket understøttes af de valgte tilgange og metoder. Videre vurderes, at tilbuddet med fordel kan have fokus på, at den faglige indsats er udtryk for fælles praksis, for at imødegå de udfordringer, der kan være ved overvejende alene arbejde. Tilbuddet er i proces med at implementere tilbuddets dokumentationssystem og der ses at både medarbejdere og leder har blik for at få en relevant dokumentationspraksis, som medarbejderne opnår ejerskab for. Det vurderes, at dette system vil understøtte muligheden for at sikre resultatdokumentation. Socialtilsynet vil fortsat følge denne udvikling. Gennemsnitlig vurdering 3,8 Udviklingspunkter Socialtilsynet ser at tilbuddet med fordel kan fortsætte drøftelserne omkring målet med og indhold af den daglige dokumentation, så denne på bedste vis kan anvendes til relevant evaluering. Videre ses, at tilbuddet med fordel kan fortsætte udvikling af dokumentationspraksis, så denne i højere grad danner grundlag for systematiks evaluering og justering af indsatsen og så tilbuddet i højere grad kan dokumentere, den indsats, der fører til positive resultater for borgerne. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse og der beskrives tilgange og metoder, hvor særligt relationspædagogikken bliver italesat. Her vurderes det, at et fælles fagligt udgangspunkt kan blive mere præsent for medarbejderne. Tilbuddet har i ca. 1 ½ år haft dokumentationssystemet EKJ, og det ses at tilbuddet er i proces med at implementere systemet og få en relevant dokumentationspraksis. Tilbuddet kan med fordel opstille milepæle for implementering af stedets dokumentationspraksis og være opmærksomme på, at medarbejderne har ensartet opfattelse af den struktur og de skabeloner, der benyttes. Dermed vurderes det, at udviklingspunkterne fra 2017 angående tilbuddets dokumentationspraksis fortsat er aktuelle og overføres begge to. Det vurderes at tilbuddet skaber positive resultater for borgerne og at de har et tæt samarbejde med diverse aktører for at understøtte en tryg hverdag for borgerne. 11

90 Tilsynsrapport Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 3 (i middel grad opfyldt) Det vægtes, at i dialogen med medarbejderne gives der flere eksempler på hvordan de faglige tilgange og metoder kommer i spil ud fra de individuelle behov, borgerne har. Af fremsendt materiale fremgår for begge borgere, at de har en konkret og tydelig beskrivelse af hjemmedagen, indeholdende opgaver, der skal løses, og opgaver, der kan løses (forslag). Det beskrives af medarbejderne, at der bl.a. anvendes struktur og støtte til at opretholde struktur og da flere kan læse, anvendes der ikke piktogrammer. Der fortælles om en borger, hvor der blandt medarbejder er drøftet, hvordan de kan overføre interesse for belønning i spil til borgerens egen hverdag, og de vil se om de kan finde en app, som kan understøtte og motivere borgeren til de praktiske opgaver. Medarbejderne beskriver, at relationspædagogikken er bærende og vægter at samspillet ikke kun omhandler at udføre praktiske opgave, at der også bruges tid på uformelt samvær, med spil og tv i fællesstuen, fx efter aftensmaden. Her beskrives effekten af at have et fælles tredje. Det vægtes, at medarbejderne tydeligvis har et indgående kendskab og tæt relation til borgerne. Dermed kan der være en risiko for at støtten hovedsagelig er båret af relationen og ikke ud fra et fælles fagligt ståsted. Af hensyn til borgernes fortsatte trivsel og udvikling, kan det blive sårbart. På den baggrund ændres bedømmelsen fra i høj grad til i middel grad. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at gennem dialogen med medarbejdere og leder beskrives den proces der pågår i tilbuddet, for at implementere EKJ og få en relevant dokumentationspraksis. Medarbejderne har tydeligvis taget noget af denne udvikling til sig, mens eksempelvis PIP'en ikke giver mening for medarbejderne. I det hele taget opleves det at være en udfordring. Af fremsendt materiale vedrørende to borgere fremgår det, at der for begge borgere ses tre konkrete delmål, der ligger i forlængelse af de mål, visiterende kommune har opstillet. Målene kan med fordel gøres mere konkrete i retning af, hvem er ansvarlig og hvor ofte skal målet udføres. Det fremgår ikke, hvordan borger er inddraget i udarbejdelse af målene. Af fremsendt materiale fremgår der, for begge borgere, kun dokumentation af arbejdet med målene i et af notaterne i dagbogen. Medarbejderne redegør for den opfølgning, der foregår på møderne hver 14. dag. Hertil beskrives med eksempel om et mål, der omhandlede lægebesøg og noterne omhandler, hvorfor det ikke lykkes med angivelse af metodevalg. Det beskrives endvidere, at medarbejderne ikke har indarbejdet en struktur, hvor optegnelserne kan anvendes til løbende opsamling og evaluering af den faglige indsats. Tilbudsleder beskriver, hvordan medarbejderne har taget det nye dokumentationssystem til sig men erkender, der pågår en proces som kræver at den samlede medarbejdergruppe får det implementeret. Det betyder, at de nærmere aftaler for at sikre relevant, struktureret og systematisk dokumentation ikke er endeligt på plads. Leder understreger, at medarbejderne samarbejder både om dokumentationen og i henhold til målene, der arbejdes med på borgernes hjemmedage. Det vægtes, at der opstilles mål for borgerne, der til dels er konkrete og at tilbuddet i ringe grad dokumenterer resultater til brug for løbende læring og forbedring af indsatsen. Bedømmelsen fastholdes til i middel grad. Indikator 03.c Bedømmelse Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 4 (i høj grad opfyldt) 12

91 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 03.c Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at af fremsendt bestilling vedrørende to borgere fremgår, at borgerne har mål fra visiterende kommune. Videre fremgår en statusbeskrivelse af borgerne, hvor tilbuddet evaluerer indsatsmål fra året tidligere. Det understøttes af udsagn fra leder, om at borgerne på nær én, har bestilling fra ansvarlig handlekommune. Hertil vægtes, at medarbejderne beskriver positive resultater, eksempelvis fortælles om en borger som taber færdigheder, og der beskrives en vedligeholdende og afviklende indsats, hvilket også anses som en relevant faglig indsats, henhold til borgerens behov. Bedømmelsen ændres fra i middel grad til i høj grad. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at medarbejderne beskriver tæt samarbejde med borgernes dagtilbud, fx har de sammen med et dagcenter fælles målsætning i henhold til konkret borgere, for at sikre tilknytning til dagcentret. Hertil beskrives samarbejde med ledsagere, for de borgere som har ledsagerordning. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. 13

92 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Det vurderes, at trivslen blandt borgerne er høj og at borgerne er trygge, både i konktakten med de øvrige borgere og medarbejderne. Borgerne bliver i høj grad inddraget i beslutninger vedrørende dem selv og det som angår fællesskabet i tilbuddet og hvor borgerne bliver vejledt til at håndtere deres selv- og medbestemmelse, ud fra egne ønsker og behov. Der afholdes ugentlig beboermøde hvor de demokratiske processer understøttes af medarbejderne. Tilbuddet har ingen tilfælde af magtanvendelser, men der kan forekomme eksempelvis verbale overgreb borgere i mellem, hvilket tilbuddet med fordel kan registrere tilfælde af. Det vurderes at tilbuddet med pædagogisk intervention både forebygger brug af magt og hindrer vold og overgreb i tilbuddet. Borgerne har relevant kontakt til sundhedsydelser. Gennemsnitlig vurdering 4,2 Udviklingspunkter Tilbuddet kan med fordel systematisk foretage registrering af de verbale overgreb, som pågår mellem to borgere, for at skabe læring og bevidstgørelse om omfanget. Tilbuddet kan med fordel tage stilling til faglig forholdemåde ved mistanke om overgreb mellem borgere. Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre bedømmelsen fra tilsynet den Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Videre vurderes, at dette gøres på en respektfuld og refleksiv måde, hvor dilemmaer i forhold til borgernes selvbestemmelsesret kontra omsorgspligten søges imødekommet. Under interview fremkommer flere eksempler på, hvordan disse dilemmaer tackles på en vejledende måde, hvor medarbejderne har respekt for borgernes individuelle tempi og at udvikling og forandring tager tid. Det vægtes således, at borgeren er med på de processer, der sættes i gang. Videre vurderes, at borgerne oplever høj grad af selvstændighed og at de understøttes i egne ønsker og behov. Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 14

93 Tilsynsrapport Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at i spørgeskemaet tilkendegiver fire borgere med glad smiley, at de får hjælp på den måde, de helst vil have den. En svarer "det ved jeg ikke" uden smiley angivelse. En af de positive smileys bemærker "Jeg kan bedst lide faste pædagoger". I spørgeskemaet tilkendegiver alle fem borgere med en glad smiley, at medarbejderen er søde og venlige. En kommenterer "nogle gange", en anden "når de griner". Fire tilkendegiver med glad smiley, at medarbejderen har tid til at snakke. En svarer med mellemfornøjet smiley og kommenterer "op og ned". Gennem dialogen med medarbejderne fremkommer flere perspektiver i henhold til etik og faglig forholdemåde i dokumentationen. Fx udsagn fra pårørende, som medarbejderne oplever har værdi men ikke nødvendigvis skal fremgå af borgerens dokumentation. Hertil beskrives en opmærksomhed på at undgå synsninger og subjektive optegnelser. Der beskrives at være en fri omgangstone og der er løbende dialog med borgerne om, at sikre en god tone borgerne i mellem. Det giver god mulighed for samtale med borgerne på den ugentlige hjemmedag. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at borger vi taler med, giver udtryk for selv at bestemme over sit liv og sin hverdag. Medarbejderne beskriver hvordan beboermøderne typisk foregår, hvor alle borgere får mulighed for at komme til ordne og beslutninger forgår på demokratisk vis og der tages emner op, som borgere har givet udtryk for over for medarbejderne. Et fast punkt er eksempelvis aktiviteter i weekenden. Leder beskriver at det er en forudsætning for den faglige indsats at sikre borgerinddragelse. I dialogen med medarbejderne gives flere eksempler på, hvordan de inddrager både individuelt og fælles i beslutninger vedrørende dem selv og hvad angår fællesskabet. Hertil beskrives, at borgerne er inddraget i samarbejdet med handlekommunerne og oplyses om indholdet i statusbeskrivelserne og målarbejdet. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Den tætte og daglige kontakt vurderes at være med til at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel, da medarbejderne hurtigt har mulighed for at gribe ind ved mistrivsel. Hertil vurderes det, at der er en åben og tryg kultur, hvor borgerne retter henvendelse, både ved fysisk og telefonisk kontakt, ved behov. Eksempelvis har medarbejderne stillet en lænestol ind i personalerummet, så konkret borger har mulighed for at være tæt på medarbejderne. Medarbejderne beskriver, at for tre af borgerne, har de opmærksomhed på ændringer grundet alderdom og sikrer kravtilpasning i takt med dette. Hertil beskrives, at når der opstår ændret adfærd hos en borger, er medarbejderne optaget af at finde årsagen. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at i spørgeskemaet tilkendegiver alle fem borgere med glad smiley, at de trives i tilbuddet. Hvilket understøttes af udsagn fra medarbejderne, om at borgerne retter henvendelse og er trygge ved at sige til medarbejderne hvis noget går dem på og medarbejdernes indgående kendskab bevirker også at de nemt kan aflæse kropsprog mv. Det ses som tegn på trivsel, at alle borgere søger fælleslejligheden og under tilsynet, 15

94 Tilsynsrapport kommer en borger, da vedkommende føler sig utryg i egen bolig, grundet tordenvejr. Ledelsen beskriver at, borgerne har en høj grad af tryghed, både i forhold til fællesskabet og medarbejderne og det kan fremstå familiært, men at medarbejderne sikrer den professionelle grænse, så det ikke bliver privat men fortsat fagligt, selv om der er høj grad af nærhed. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. Indikator 05.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 4 (i høj grad opfyldt) Tekst og bedømmelse er overført fra tilsynet den Socialtilsynet vægter, at tilbuddet generelt yder en støtte i retning af at sikre borgernes adgang til relevante sundhedsydelser. Ligeledes oplyses om, at der er borgere, der har deltaget i nationale screeninger, så som forebyggende undersøgelse for livsmoderhalskræft, selvom der også er flere borgere, der fravælger denne type undersøgelse. Medarbejder beskriver, at det typisk handler om, at borgerne mangler forståelse for meningen med det. Det beskrives at medarbejderne forsøger at oplyse og motivere borgerne omkring undersøgelserne, men at medarbejderen acceptere et nej fra borger. Tilbuddet udtrykker ikke refleksion over, om der kan gøres mere for at motivere borgerne til at deltage i disse forebyggende undersøgelser. Videre vægtes, at tilbuddet generelt støtter borgerne i kontakt til sundhedsvæsenet. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i høj grad. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Tekst og bedømmelse er overført fra tilsynet den Det vægtes, at borgerne støttes i deres fysiske og mentale sundhed ud fra deres individuelle behov og at tilbuddet yder indsatser i forhold til at løfte borgernes fysiske og mentale sundhed. Eksempelvis bliver alle borgere vaccineret om vinteren og det beskrives, hvordan medarbejderne har opmærksomhed på borgernes generelle helbredstilstand og kontakter lægen efter behov. Medarbejderne er ligeledes opmærksomme på behov for specialviden og har en borger, der er tilknyttet hukommelsesklinikken og er opmærksom på en anden borger, der udviser tegn på lignende behov. Videre beskrives, at der er fokus på sund mad, med respekt for borgernes selvbestemmelse og præferencer. Der tilbydes altid grønt til måltidet og medarbejderne er vejledende i forhold til portionsstørrelser. Hertil er der borgere, der støttes i at dyrke motion. Endeligt beskrives, hvordan medarbejderne er opmærksomme på borgernes psykiske tilstand og samtaler med de borgere, der måtte give anledning til bekymring. Det vægtes således, at medarbejderen udviser relevante kompetencer i retning at understøtte borgernes sundhed. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet forebygger magtanvendelser og ville kunne håndterer disse efter gældende procedure og retningslinjer. Tilbuddet kan overveje i hvilken grad, der er behov for at opdatere viden på området, da tilbuddet ikke gør brug af magtanvendelser og dermed i det daglige ikke er i berøring med lovgivning og praksis på området. Det er socialtilsynets indtryk, at medarbejderne har respekt for borgernes ret til selvbestemmelse og bevidste om deres rolle i henhold til at støtte og vejlede. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at i lighed med tidligere år, har der ikke været indberettet magtanvendelser. Af oplysningsskemaet fremgår det, at to medarbejdere skal deltage i konflikthåndteringsskursus i efteråret

95 Tilsynsrapport I forbindelse med tilsynet i 2016 blev det oplyst, at tilbuddet netop var blevet undervist omkring retningslinjer og regler på magtanvendelses området. Tilbuddet kan overveje om det er relevant med genopfriskning, for at sikre viden er præsent, da tilbuddet ikke gør brug af magt. Bedømmelsen ændres fra i høj grad til i meget høj grad. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Tekst og bedømmelse er overført fra tilsynet den Socialtilsynet vægter, at tilbuddet ikke har haft magtanvendelser i flere år. Medarbejderen fortæller fortsat om, at der forekommer diskussionen på tilbuddet omkring de gråzone tilfælde, der kan opstå, om end disse diskussioner ikke foregår systematisk. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i høj grad. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet forebygger overgreb mellem borgerne gennem den pædagogisk indsats. Ligeledes vurderes, at medarbejderne tager hånd om det, hvis det sker og at der arbejdes på, at den pædagogisk praksis understøtter at borgerne får nogle redskaber til fremadrettet selv at beskytte egne grænser. Ved tilsynsbesøget beskrives, at der kan være verbale sammenstød imellem to borgere og der kan være problemer med at sætte grænser. Tilbuddet kan med fordel sikre registrering af de verbale overgreb borgerne imellem, for at sikre læring og tydeliggørelse af problemstillingen. Hertil bør tilbuddet overveje hvorvidt der skal handles på mistanke, enten ved at tilbyde vejledning til borgerne eller selv tilvejebringe relevant viden omkring mistanken/oplevelsen af det er på grænsen til et overgreb. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 3 (i middel grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at der i oplysningsskemaet anføres, at der ikke har været episoder af vold eller trusler det sidste år. Af fremsendt materiale fremgår det af statusskrivelse, hvordan én borger "småmobber" konkret borger. Fire tilkendegiver med glad smiley, at de andre borgere er søde og venlige. Én svarer med mellemfornøjet smiley og kommenterer "der er en, det er svært med". Medarbejderne beskriver de er opmærksomme på, at der kan være verbale konflikter mellem to borgere. Endvidere beskrives opmærksomhed vedrørende en konkret relation mellem to borgere, hvor medarbejderne vurderer, der kan være en adfærd som er på grænsen til overgreb. Det beskrives, hvordan det løbende italesættes sammen med borgerne, at der skal holdes en pæn tone og der skal tages hensyn til hinanden. Det vægtes, at der beskrives flere problemstillinger borgere i mellem, som tilbuddet kan overveje hvorvidt det vil være relevant med systematisk optegnelse af hændelserne. Hyppigheden af de nævnte problemstillinger er ukendt for socialtilsynet. Bedømmelsen ændres fra i høj grad til i middel grad. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

96 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Temaet er behandlet ved nærværende tilsyn og har ikke givet anledning til ændringer fra tilsynet den Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en kompetent og ansvarlig ledelse, der i samarbejde med medarbejdergruppen tager hånd om tilbuddets fortsatte drift og udvikling, og som på relevant vis sætter rammen for dette. Det vurderes, at tilbuddets leder har relevante kompetencer, viden og erfaring i henhold til opgaven og såvel leder som medarbejdere modtager regelmæssig supervision, der fremadrettet også skal være med til at sikre det faglige fundament på tilbuddet. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre bedømmelsen fra tilsynet den Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddets leder har relevante kompetencer, viden og erfaring, der kan bidrage med ny viden og input til medarbejdergruppen. Videre vurderes, at leder og medarbejdere indgår i et konstruktivt samarbejde om tilbuddets fortsatte udvikling, hvor leder initierer udviklingstiltag. Tilbuddet får supervision, hvilket fremadrettet også skal have et undervisende aspekt. Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at tilbudsleder har været ansat i to år, og har både relevant faglig uddannelse og ledelsesmæssig efteruddannelse, samt neuropædagogisk uddannelse og en terapeutisk uddannelse. Ledelsen, som består af tilbudsleder og stedfortræder, deles med tilbuddet Bo- og Støttekorpset. Medarbejderne beskriver, at de selvstændigt tager vare på den daglige drift og de kan opleve at beslutningsgangen kan være besværlig. Tårnby Kommune varetager opgaven for Dragør Kommune, hvilket af medarbejderne beskrives kan være vanskeligt at agere i. Medarbejderne oplever at have fået mere ledelsesmæssig styring end tidligere og de oplever, der er tillid fra ledelsen. Det vægtes at tilbuddet har 3,7 timers ledelse om ugen. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. 18

97 Tilsynsrapport Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at i oplysningsskemaet er oplyst, at den faste medarbejderstab planlægger 3-4 temadage med supervisor i efteråret 2018, hvilket bekræftes i dialogen med medarbejdere og ledelse, der oplyser de starter med supervision igen til efteråret og dermed har tilbuddet ikke fortløbende ekstern supervision. Der beskrives drøftelser af det forventede faglige output. Af det forrige tilsyn fremgår det, at leder modtager supervision samt har et ledernetværk at trække på. Videre fremgår det af dialogen, at medarbejderne dagligt har overlap, uformel sparring samt ugentlige personalemøder. Fastholdes til i høj grad opfyldt. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddets daglige drift er særdeles stabil og varetages kompetent af en stabil medarbejdergruppe, som sikrer fast struktur og kontinuitet for borgerne. Det vurderes, at tilbuddet har et forholdsvist højt forbrug af vikartimer, men det bemærkes at det er faste vikarer, der som de faste medarbejdere, har et indgående kendskab til borgerne og deres individuelle behov og egenskaber. Ledelsen vurderer ikke det er bemærkelsesværdigt højt og antager det skyldes afvikling af ferie, samt en længerevarende sygemelding. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at forud for tilsynsbesøget oplyses, at vikarforbruget i de første 7 måneder af 2018 er på 466 timer, hvilket i snit svarer til 66,5 time pr. måned. Leder beskriver, at medarbejderne er et selvstyrende team, og de er ansat som selvtilrettelæggende og kan fx fastligge vagtplaner ud fra borgernes behov. Der er en fast grundplan, men driften tilrettelægges med stor fleksibilitet i henhold til hvad borgerne skal i løbet af ugen og medarbejderne fastlægger også selv vikardækningen. Medarbejderne bekræfter, de selvstændigt står for den daglige drift og har fx en holdning om, at borgernes hjemmedag ikke må aflyses. I dialogen drøftes hvordan medarbejderne forholder sig til alene arbejde. Hvortil det beskrives, at der dagligt foretages overlap mellem dag og aftenvagt, også med vikarerne. Blandt medarbejderne er der kultur for ikke at stå alene med en problematik. I den daglige drift lægges vægt på, at sikre borgernes struktur og der er beskrevet procedure, som også benyttes af vikarene. Procedurebeskrivelserne opdateres løbende og altid i sammenhæng med statusbeskrivelse. Ledelsen udtrykker høj grad af tillid til medarbejdergruppen og deres håndtering af den daglige drift. Hvor leder og supervisor har rollen med at give faglig sparring og input. Hertil beskrives, at tilbuddet har en grundig rekruttering af vikarer. Leder oplever, at fx struktur for borgernes hjemmedage er velbeskrevet, som bevirker at vikarer nemt kan overtage og udføre opgaven og nye vikarer bliver grundigt oplært. Bedømmelsen ændres fra i høj grad til i meget høj grad. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet vægter, at der fortsat ikke har været personalegennemstrømning af de faste medarbejdere på 19

98 Tilsynsrapport tilbuddet det sidste år. Tilbuddet har tilbage i 2016 fået ny leder. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 3 (i middel grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at på Tilbudsportalen er indberettet et sygefravær for 2017 på 16 dage pr. medarbejder, Det oplyses, at grundet en langtidssygemelding er tallet højere end i 2016, hvor sygefraværet var på 1,7 sygedag pr. medarbejder. Bedømmelsen ændres fra i meget høj grad til i middel grad. 20

99 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Temaet er ved nærværende tilsyn behandlet og har ikke givet anledning til at ændre vurderingen fra tilsynet den Socialtilsynets vurderer, at medarbejderne besidder relevante faglige og relationelle kompetencer i forhold til borgernes behov og tilbuddets faglige tilgange og metoder. Medarbejderen har udtrykt et ønske om at styrke det fælles faglige fundament på tilbuddet, hvilket socialtilsynet ser positivt på, da det vurderes, at dette vil styrke den faglige indsats yderligere. Socialtilsynet vil derfor følge denne proces med interesse. Videre er tilbuddet i gang med at udbygge kompetencerne i forhold til dokumentationssystem, EKJ. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at medarbejderne besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Medarbejderne har på grund af deres flere årige ansættelser et indgående kenskab til borgerne, men der ses også at være behov for fortsat kompetenceudvikling, for at sikre der ikke opstår "selvfølgeligheder" på baggrund af det mange årige kendskab til borgerne. Der ses at være viden og kendskab til tilbuddets faglige tilgange og metoder, men det vurderes at italesættelse af den faglige praksis ud fra et fælles faglige ståsted er i sin spæde start. Tilbuddet kan med fordel diskutere det etiske og retslige dilemma i, at medarbejderne kender borgernes personlig pinkoder. Der henvises i øvrigt til opmærksomhedspunktet der vedrører denne problematik. Indikator 10.a Bedømmelse Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 4 (i høj grad opfyldt) 21

100 Tilsynsrapport Bedømmelse af Indikator 10.a Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at de fast ansatte medarbejdere alle har pædagogisk uddannelse og har flere årig erfaring med målgruppen. Leder beskriver, hvordan medarbejderne understøtter fagligt, således at borgerne kan bruge deres ressourcer. Tilbuddets leder beskriver, at på sigt vil det være relevant at sikre viden om neuropædagogiske tilgange og metoder. Medarbejdere og leder beskriver kommende undervisning om konflikthåndtering. Ellers er der ikke planer om kompetenceudvikling. Medarbejderne anser også deres supervision som kompetencegivende. Leder understeger, at det har været en stor opgave for medarbejderne at lære dokumentationssystemet at kende og skal nu blive fortrolige med det. Hertil understeges det, at medarbejderne selv skal fange an i henhold til kompetenceudvikling og leder har dermed fokus på at skabe nysgerrighed omkring eksempelvis neuropædagogik. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at i dialogen med borgeren gives der udtryk for at være tilfreds med den støtte vedkommende får og beskriver at have daglig kontakt med medarbejderne og har ikke ønsker om at noget skal ændres. I fremsendt stikprøve materiale bemærkes, at der i dagbogen konsekvent benyttes en anonymiserende form, når anden borger (eksempelvis kæresten) benævnes. Hertil bemærkes det jf. indikator 04.a, at medarbejderne italesætter etiske dilemmaer om faglig forholdemåde i samspillet med borgerne. Under tilsynsbesøget er det tydeligt, at borgerne kan opholde sig i fælleslejligheden ud fra de ønsker og behov de har, fx behov for nærvær og social kontakt. Medarbejderne beskriver, at de endvidere er opmærksomme på den påvirkning, der kan være fra pårørende om at have samspil på en bestemt måde, som kan være modsat den faglige forholdemåde som medarbejderne har. Bedømmelsen ændres fra i høj grad til i meget høj grad. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

101 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer understøtter den indsats, der finder sted i tilbuddet. Borgerne har således egne lejligheder, der kan danne rammen om bo træning og den individuelle støtte. Hertil er der fællesarealer, der kan danne rammen om det sociale samvær i tilbuddet og den støtte og vejledning, der er tilknyttet dette. Gennemsnitlig vurdering 5 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at de fysiske rammer er med til at understøtte borgernes udvikling og trivsel. Boligerne ligger i rolige og trygge omgivelser og de fysiske rammer giver plads og rum for privatliv såvel som socialt samvær. Hertil vægtes, at borgernes bolig er rummelig og dækker borgernes generelle behov. Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at alle fem borgere tilkendegiver med glad smiley, at de er glade for deres bolig og fællesrummene i tilbuddet. Borgerne har nøgle til fælleslejligheden og kan dermed være der helt efter eget behov. Da der kan være behov for at skærme i fællesrummet, benyttes lænestolen i personalekontoret til konkret borger. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Teksten er overført fra tilsynet den , da der ikke er sket ændringer. Det vægtes at borgerne har egen lejlighed med 2 rum, køkken og bad i rolig og trygge omgivelser. Hertil vægtes, at der er adgang til fælleslejlighed. 23

102 Tilsynsrapport Bedømmelsen hæves fra i høj grad til i meget høj grad at være opfyldt. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes at socialtilsynet, som ved tidligere tilsynsbesøg, får fremvist en bolig, der indeholder to værelser, køkken og badeværelse med udgang til have. Boligen fremstår rummelig og indrettet ud fra borgernes egen smag. Borgeren giver udtryk for glæde over sin bolig. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. 24

103 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Tilbuddet vurderes at være økonomisk bæredygtigt og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe. Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner. Økonomisk bæredygtig? Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og de samlede omkostninger samt planlagte investeringer på den anden side jf. tilbudsbudget for Budgettet for 2018 viser en forskel i forhold til 2017 vedrørende udgifter til administrationsomkostninger, hvilket jf. note er begrundet i tilsynstakst og indirekte omkostninger. Der er anført forkert takstgrundlag jf. anført takst på 1033 kr. pr. dag på Tilbudsportalen, hvilket medfører en mindre indtægt på kr. i forhold til Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer. Der er afsat kr. til kompetenceudvikling, hvilket er på niveau med tidligere år. Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner. Der aflægges som udgangspunkt ikke et særskilt, revisorpåtegnet regnskab for kommunale tilbud. Socialtilsynet har derfor taget nøgletallene til efterretning. 25

104 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Oplysningsskema Bestilling, borger M Bestilling, borger J Handleplansskema, borger M PIP, borger M PIP, borger J Status, borger M Status, borger J Sundhedsnotat, borger M Dagbogsnotater, borger M Dagbogsnotater, borger J Beskrivelse hjemmedag, borger M Beskrivelse hjemmedag, borger J Fem besvarede spørgeskemaer fra borgerne Observation Interview Interviewkilder Indskrevne borgere Resultatdokumentation Vikarforbrug Wiedergården Kvikguide til rapportering af UTH Hændelsesanalyse Borger, som har boet flere år i tilbuddet. To medarbejdere, begge uddannet pædagog, ansat i henholdsvis 5 år og 12 år. Botilbudsleder Beboere Ledelse Medarbejdere Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 26

105 Bilag: 6.2. Bo- og Støttekorpset tilsynsrapport Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

106 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: Bo - og støttekorpset Tårnby Kommune Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden Smallegade Frederiksberg

107 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 6 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 8 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 11 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 14 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 18 Vurdering af temaet Kompetencer 20 Vurdering af temaet Fysiske rammer 22 Økonomisk Tilsyn 24 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 25 Rapporten er udskrevet

108 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

109 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Hovedadresse Jershøj Kastrup Bo - og støttekorpset Tårnby Kommune. Kontaktoplysninger Tlf: nlv.bfjer.as@taarnby.dk Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Lykke Villerslev Virksomhedstype Tilbudstyper Offentlig 107 (midlertidigt botilbud til voksne) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Pladser i alt 11 Bofællesskabet Jershøj Jershøj Kastrup Botilbuddet Falhøj Falhøj Kastrup 5 midlertidigt botilbud til voksne ( 107), 6 midlertidigt botilbud til voksne ( 107), Pladser på afdelinger 11 Målgrupper 18 til 35 år (udviklingshæmning, opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum, anden udviklingsforstyrrelse) 18 til 35 år () 18 til 35 år (udviklingshæmning, autismespektrum) 4

110 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Godkendt Tilsynet er gennemført Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Hovedstaden Henriette Aase Kær Philipsen (Tilsynskonsulent) Rikke Callesen (Tilsynskonsulent) Ja : Jershøj 16, 2770 Kastrup (Uanmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Socialtilsynet har været på uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg den Bo - og støttekorpset er et kommunalt tilbud oprettet i henhold til SEL 107, hvoraf en plads er efter ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig) med 85 støtte iht. Lov om social service. Tilbuddet består af bofællesskabet Jershøj, hvor der bor seks borgere og bofællesskabet Falhøj, hvor der bor fem borgere. Det er et midlertidige tilbud, som henvender sig til unge borgere, der har behov for mere omfattende støtte, end der kan ydes ved hjemmevejledning i borgerens eget hjem. Målgruppen er borgere med udviklingshæmning og/eller autismespektrumforstyrrelser og formålet med opholdet er, at borgeren kan få afklaret og udviklet sine kompetencer i henhold til fremtidig boform. Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet skaber kvalitet, trivsel og udvikling i indsatsen med borgerne. På tilsynsdagen afviste borgerne at tale med socialtilsynet og borgerperspektivet er ved dette tilsyn inddraget ved fremsendelse af spørgeskemaer, som to borgere har valgt at besvare. Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddets daglige drift fremstår mere stabilt, end tidligere, men at tilbuddets ledelse med fordel fortsat kan have fokus på, at stabiliteten bibeholdes. Hertil konkluderes det, at tilbuddet gennemgår en positiv udvikling, hvor implementering af faglige tilgange og metoder afspejler den socialfaglige indsats og der pågår relevant dokumentation, der bl.a. afspejler, at tilbuddet opnår positive resultater i henhold til målsætningen for opholdet. Det vurderes således, at tilbuddet arbejder målrettet med at understøtter borgernes selvstændighed og at den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i borgernes ret til selv- og medbestemmelse. Særligt fokus i tilsynet Fokus for dette uanmeldte tilsynsbesøg er tema 3; målgruppe, metoder og resultater, kriterium 4 vedrørende borgernes selv- og medbestemmelse, samt tema 5; organisation og ledelse. Opmærksomhedspunkter 5

111 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes deltagelse i dagbeskæftigelse, ved at have fokus på om borgernes trives i deres dagbeskæftigelse. Hovedparten af borgerne har dagbeskæftigelse og tilbuddet samarbejder med borgernes arbejdspladser, når dette er relevant for borgernes trivsel og udvikling. Tilbuddet kan kvalificerer deres indsats ved at opstille konkrete mål, der retter sig mod emnet og sikre opfølgning herpå. Gennemsnitlig vurdering 3,5 Udviklingspunkter Tilbuddet kan med fordel opstille mål, der direkte eller indirekte retter sig mod borgernes uddannelse- og eller beskæftigelse, samt sikre opfølgning af indsatsen. Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres potentiale for tilknytning til dagbeskæftigelse og der er plausible forklaring på, at en borger er uden beskæftigelse, hvilket bekræftes at borgerne i de besvarede spørgeskemaer. Medarbejderne har tydeligvis fokus på borgernes trivsel og velvære i forbindelse med deres dagbeskæftigelse. Tilbuddet kan kvalificerer deres indsats yderligere, ved at sikre konkrete mål understøtter den pædagogiske indsats og foretage systematisk opfølgning med angivelse af den faglige indsats og refleksion, der knytter sig til indsatsen. Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 3 (i middel grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at stikprøver i materialet vedrørende to borgere, én fra Falhøj og én fra Jershøj, viser at for den ene borger er der i den kommunale bestilling blevet vurderet, at borger fortsat er velplaceret i sit dagtilbud. 6

112 Tilsynsrapport For begge borgere gælder, at der ikke er opsat konkrete mål for emnet. Dermed er det ikke tydeligt hvordan der følges op på indsatsen, der retter sig mod borgernes dagbeskæftigelse. I dialogen beretter medarbejderne om samarbejdet med dagtilbuddene samt de har en opmærksomhed på borgerens trivsel i deres respektive dagbeskæftigelse. På tilsynsdagen er medarbejderen vidende om en borger har ventet usædvanligt længe på sin bus og har fokus på borgerens reaktion i henhold til situationen. Bedømmelsen sænkes fra i høj grad til i middel grad. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at én borger ikke har tilbud eller fokus omkring at opnå tilknytning til dagbeskæftigelse. Medarbejderne bekriver hvordan der arbejdes målrettet for at opnå og opretholde kontakt til borgeren. De øvrige borgere har fast dagbeskæftigelse. Bedømmelsen sænkes fra i meget høj grad, til i høj grad. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

113 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgerne i at indgå i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Tilbuddet understøtter borgernes deltagelse i fællesskaber og aktiviteter både i og udenfor tilbuddet og pårørende inddrages i relevant omfang. Ud fra tilbuddets målsætning om, at styrke borgernes kompetencer til at kunne bo i mere selvstændig boform, kan tilbuddet være undersøgende på hvorvidt borgerne får støtte til de opgaver, som de selv ønsker at varetage eller lære at varetage. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Tilbuddet kan med fordel kvalificere deres indsats ved at sikre systematisk opfølgning af den faglige indsats, med angivelse af hvordan borgere er inddraget samt angive den faglige indsats og refleksion med henblik på læring af egen indsats. Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium 8

114 Tilsynsrapport Det vurderes, at tilbuddet generelt styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed. Tilbuddet opstiller konkrete mål for indsatsen, men det er ikke tydeligt hvordan borgerne er inddraget eller hvordan der sikres opfølgning af indsatsen. I de besvarede spørgeskemaer kommer borgerne med flere eksempler på, hvordan de har opnået større selvstændighed under ophold på tilbuddet, eksempelvis i forhold til tøjvask og rengøring. Socialtilsynet bemærker, at visse opgaver varetages af pårørende. Tilbuddet bør sikre sig, at borgerne har givet informeret samtykke til at pårørende kan varetage opgaven og tilbuddet kan overveje om det kan øge kvaliteten i støtten til borgerne samt øge borgernes mulighed for at opnå selvstændighed, ved at tilbuddet varetager opgaverne som en socialfaglig opgave, i samarbejde med borgerne. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 3 (i middel grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at i det fremsendte pædagogiske materiale fremgår det, at der for begge borgere er opsat konkrete mål, i relation til at udvikle og fastholde selvstændighed. Det fremgår ikke tydeligt, om og i fald hvordan, borger er inddraget i udarbejdelse af målet. Målene fremstår konkrete, dog uden succeskriterier, altså specifikation af, hvordan målets succes skal måles. Dermed er det ikke tydeligt, hvordan der følges op på de konkret mål og den faglige indsats, der knytter sig til målet. I det ene eksempel er der beskrivelser af problematikker og pædagogiske indsatser i relation til borgerens sociale kompetencer. Der fremgår dog ikke et konkret mål i relation til dette. Hertil vægtes det, at medarbejderne beretter det ofte er borgernes pårørende der styrer økonomien og det kan være vanskeligt for medarbejderne, at få lov til at overtage den opgave. Der fortælles om en borger som ønsker at kommer på økonomikursus, hvilket understøttes af tilbuddet og dennes pårørende. Generelt beskrives det flere gange i dialogen med medarbejderne, at de understøtte borgernes sociale kompetencer og mulighed for at leve et selvstændigt liv. De fysiske forskelligheder gør det muligt at afprøve mere selvstændighed og sociale kompetencer ved flytning fra Jershøj til Falhøj. Bedømmelsen sænkes fra i høj grad til i middel grad. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at medarbejderne beskriver hvordan borgerne selvstændigt tager på ture og på anden vis deltager i de sociale aktiviteter, efter egne ønsker og behov. Borgerne har en høj grad af selvstændighed i henhold til at deltage i aktiviteter også i weekenderne, hvilket har medført, at tilbuddet ikke længere tilbyder arrangementer i weekenden, men i stedet støtter borgerne i selv at tage initiativ til at indgå i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Ud fra et fagligt perspektiv om, at borgerne ikke skal være afhængige af medarbejdernes deltagelse. Nærmiljøet har kendskab til borgerne og hver mandag har borgerne mulighed for at komme i Netværkshuset. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Nærværende tilsynsbesøg har ikke givet anledning til at ændre tekst og bedømmelse fra d Bedømmelsen af indikatoren fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er det blandt andet vægtet, at der af fremsendte stikprøver fremgår flere eksempler på, at borgerne har kontakt til venner og pårørende efter egne ønsker og behov. Endvidere ses eksempler på, hvordan tilbuddet understøtter og motiverer til vedligeholdelse og udvidelse af netværk. Videre er vægtet at medarbejderne beskriver, hvordan de pædagogisk har støtte to borgere, der potentielt kunne profitere af hinandens selskab, til at opbygge en venskabelig relation til hinanden. Processen tog udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Endvidere uddyber medarbejdere og ledelse, at tilbuddet understøtter borgernes indbyrdes netværk blandt andet 9

115 Tilsynsrapport gennem tilbud om fællesspisning og afholdelse af husmøder. Endelig vægtes, at tilbuddet afholder pårørende arrangementer såsom julearrangement og sommerfest. Det er tidligere oplyst, at en borger opholder sig hos sine pårørende i de perioder, hvor der ikke er personale ressourcer på tilbuddet, da borger har behov for mere tilstedeværelse, end tilbuddet er normeret til. Ledelse og medarbejdere genkender ikke mere denne situation. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

116 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe (r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre temavurderingen fra tilsynsbesøget i Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har et klart formål med sin indsats. Videre vurderes, at tilbuddet arbejder med to målgrupper, der hver har deres særegenart, men som tilbuddet forholder sig til som én gruppe. Tilbuddet kan med fordel reflektere over, hvorledes de to målgrupper adskiller sig fra hinanden, og hvilke betydning dette har for valget af relevante faglige tilgange og metoder. Det vurderes, at tilbuddets valgte metoder er med til at sikre trivsel og udvikling for borgerne. Videre vurderes, at tilbuddet arbejder med konkrete mål for den enkelte borger, og at disse mål indgår i sammenhæng med de mål, der er opsat af visiterende kommuner. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter - Tilbuddet kan med fordel reflektere over, hvorledes tilbuddets to målgrupper adskiller sig fra hinanden, og hvilken betydning dette har for valg af relevante faglige tilgange og metoder. - Tilbuddet kan med fordel arbejde med, at sikre dokumentationen retter sig mod den faglige indsats frem for mod borgerens handlinger. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar, men en bred målgruppe, der reelt er opdelt i to afgrænsede beskrivelser; borgere med udviklingshæmning og borgere med autismespektrumforstyrrelser. Videre vurderes, at tilbuddets målsætning er tydelig for medarbejderne, der målrettet og systematisk arbejder med afsæt i bestillingen fra de visiterende kommuner og opnår dermed positive resultater, både i det små og ved at de lykkes med at borgerne flytter fra tilbuddet, hvilket er den overordnede målsætning for tilbuddet. De faglige tilgange og metoder er præsente for medarbejderne og det vurderes, at tilbuddet fortsat er i en positive udvikling, hvor de faglige tilgange og metoder afspejles i hverdagen. Det vurderes, at tilbuddet har en gennemskuelig dokumentationspraksis, der er kendt af medarbejderne. Det vurderes, at tilbuddet kan kvalificere deres dokumentation yderligere, ved at sikre operationelle mål for alle borgere, have systematisk opfølgning af den faglige indsats og refleksion, der knytter sig til de opstillede mål, hvor den faglige indsats er tydeliggjort i dokumentation med henblik på læring og udvikling af den faglige indsats til gavn for øget kvalitet og trivsel for borgerne. 11

117 Tilsynsrapport Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at medarbejderne beskriver målgruppen der både er borgere med udviklingshæmning eller autisme. Fælles for borgerne er, at de kan bo i egen bolig og ikke har behov for døgndækning. Det er en midlertidig foranstaltning, der medfører en løbende udskiftning af borgerne. Der er dog borgere som har boet i tilbuddet i flere år, og andre flytter ud efter 1 års tid. Adspurgt angående strukturpædagogik, fortæller medarbejderne, at de ikke har modtaget specifik introduktion til metoder og tilgange i henhold til tilbuddets anvendelse af strukturpædagogik. Hertil beskrives processen for at understøtte implementering af viden fra neuropædagogik i den daglige indsats med borgerne og medarbejderne har en oplevelse af, at det kommer mere og mere i hverdagen, særligt understøttet af lederen og de medarbejdere som har neuropædagogisk uddannelse. For at understøtte processen anvendes SMTTE-modellen og på de ugentlig personalemøder drøftes borgerne ud fra neuropædagogisk kontekst og på de daglige overlap perspektiveres der endvidere dagligt omkring borgerne. De øvrige medarbejdere, der ikke har uddannelsen, oplever at have grundlæggende viden, men det neuropædagogiske område kan virke diffust. Der er lagt vægt på, at ud fra dialogen med medarbejderne fremgår det, at tilbuddet er i en positiv proces, hvor de faglige tilgange og metoder drøftes og inddrages i henhold til tilbuddets målsætning og målgruppens behov. Bedømmelsen hæves fra i middel grad til i høj grad. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at medarbejderne redegør for tilbuddets dokumentationspraksis, der består af en pædagogisk plan, efterfulgt af en status og der dokumenteres altid på borgernes hjemmedage og udarbejdelsen af de pædagogiske planer foregår i et samarbejde med borgerne. Socialtilsynet har modtaget stikprøver af tilbuddets pædagogiske materiale vedrørende to borgere, én fra Falhøj og én fra Jershøj. Heraf fremgår det, at der kun i relation til den ene borgers mål, fremgår notater i relation til dette mål, om end disse notater beskrives som daglig dokumentation (og ikke som notat ift. mål). Denne borger har kun et mål. Den anden borger har tre mål, men i dagbogsudskrifterne fremgår ingen notater i relation til disse mål. Af det fremsendte materialet fremgår desuden, at borgernes mål evalueres ud fra en SMTTE model, hvor indsatsen forholdes til tiltag, sammenhæng, intention, tegn og evaluering. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at som ved det forrige tilsyn beskriver medarbejderne om det systematiske samarbejde de har med borgernes handlekommune. Ud fra tilbuddets pædagogiske planer udarbejdes der fast en årlig status til borgernes sagsbehandlere og der afholdes møde årligt. Hertil fortæller medarbejderne, at de er bevidste om den bestilling der foreligger og de pædagogiske indsatsplaner tager udgangspunkt i disse bestillinger. Der gives eksempel på myndighedsmål der er omsat til konkret mål. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at i dialogen med medarbejderne gives der flere eksempler på det brede samarbejde de har med eksterne aktører, for at kunne understøtte de mål og ønsker borgerne har. Generelt beskrives borgerne at 12

118 Tilsynsrapport have en høj grad af selvstændighed, men fx næves samarbejde med dagtilbuddene, STU-vejleder mv. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. 13

119 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Sundhed og Trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes sundhed og trivsel. Medarbejderne har indgående kenskab til borgerne og deres individuelle behov, herunder tiltag for at modvirke mistrivsel. Medarbejderne har præsent viden om borgernes rettigheder, der bevirker at borgernes ret til selv- og medbestemmelse er en naturlig del af den socialfaglige indsats, hvor borgerne inddrages relevant ud fra en etisk velfunderet forholdemåde. Videre vurderes, at tilbuddets pædagogiske praksis understøtter, at der ikke forekommer magtanvendelser eller overgreb på tilbuddet. Gennemsnitlig vurdering 4,4 Udviklingspunkter Tilbuddet kan med fordel sikre, at håndtering af borgernes økonomi sker ud fra borgernes ret til selvbestemmelse. Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre vurderingen fra tilsynet i Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse og at borgerne inddrages i relevante beslutninger på tilbuds niveau. Videre vurderes, at den pædagogiske praksis tilrettelægges ud fra den enkelte borgers ønsker og behov. Socialtilsynet bemærker, at borgerne ikke i lige grad inddrages i fælles beslutninger, grundet borgernes forskellige forudsætninger for at deltage i beboermøder. Tilbuddet kan med fordel arbejde med alternative måder at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne på, ud over beboermøderne. Indikator 04.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 5 (i meget høj grad opfyldt) I bedømmelsen vægtes det, at ud fra de to stikprøver socialtilsynet har modtaget, fremgår det ikke, hvordan borgerne bliver hørt omkring opstilling af mål, men i dialogen med medarbejderne er det tydeligt, at målarbejdet 14

120 Tilsynsrapport foregår i et naturligt samarbejde med borgerne. Endvidere vægtes, at dialogen mellem borgerne og medarbejderne på tilsynsdagen foregår i en omgangstone der er respektfuld og anerkendende. De to afdelinger afholder særskilte beboermøder hver 14. dag. Hvor fx de fire årlige fællesture besluttes samt de punkter borgerne ønsker der skal drøftes. I Jershøj afspejler drøftelserne at borgerne bor tæt, og kan genere hinanden med støj mv. Borgerne har fortsat ikke nøgle til fællesrummet i Falhøj, der aflåses når medarbejderne går om aftenen. Medarbejderne oplever ikke, at borgerne har det store behov eller ønske om at opholde sig i fællesrummet når medarbejderne ikke er til stede. Typisk går de i stedet hjem til hinanden, men der arbejdes fortsat på at finde løsning på, hvorvidt borgerne kan få nøgle til fælleslejligheden. I besvarelse af spørgeskemaet peger en borger på, at medarbejderne har tid til at snakke ind imellem, mens anden borger oplever, at medarbejderne er tilgængelige. Begge borgere tilkendegiver overordnet tilfredshed med medarbejderne. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 4 (i høj grad opfyldt) I bedømmelsen vægtes det, at medarbejderne beskriver en uformel tone i hverdagen, hvor ønsker eller andet drøftes ad hoc og skal ikke vente til næste beboermøde. Det beskrives, hvordan de støtter borgerne i at kunne træffe selvstændigt beslutninger og til at indgår i fællesskaber både i og udenfor tilbuddet. I besvarelserne af spørgeskemaerne tilkendegiver begge borgere, at de kan beslutte forhold, der er vigtige for dem på beboermøderne. I Jershøj spiser borgerne sammen dagligt, mens der i Falhøj er fællesspisning 4 dage om ugen. Borgerne melder selv til og fra, ud fra øvrige aktiviteter i deres hverdag. På hjemmedage er det hovedsageligt praktiske opgaver borgerne får støtte til og medarbejderne understreger, at borgerne bestemmer selv, og fortæller hvordan de på dagen aftaler nærmere og såfremt borgeren ønsker at springe rengøringen over, så gør de det. Det tages udgangspunkt i en fastlagt struktur for dagen, men skemaerne anvendes forskelligt af borgerne, fx en borger bruger det som et redskab til at bliver fastholdt til opgaverne. Hertil beskrives samtaler med borgerne, hvor også de svære emner bliver drøftes, hvor borgerne støttes og motiveres til at finde løsninger og selv håndtere konflikter. I besvarelserne af spørgeskemaerne tilkendegiver en borger ikke selv at bestemme, hvordan en hjemmedag forløber, mens anden oplever selvbestemmelse her. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet har flere ledige pladser, en borger afviser støtten og fællesskabet og en borger er pt. væk fra tilbuddet i Falhøj, hvilket bevirker færre borgere er inddraget omkring fælles beslutninger. Jf. indikator 02.a oplyser medarbejderne, at ofte håndteres borgernes økonomi af deres pårørende og socialtilsynet bemærker, at tilbuddet skal sikre, at borgerne er inddraget i beslutningen om dette. Bedømmelsen hæves fra i middel grad, til i høj grad. Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Medarbejderne har ud fra kenskab til borgerne og deres funktionsnedsættelse viden om hvilke tegn og hvilken adfærd de skal være særlige opmærksomme på, for bedst at kunne understøtte borgernes trivsel og forebygge mistrivsel. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet nævner to borgere som kan være udfordret på deres trivsel og tilbuddet beskriver relevante tiltag og at der pågår samarbejde med borgerens sagsbehandler. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Det vægtes, at medarbejderne beretter om borgernes generelle trivsel og hvordan de er opmærksomme på evt. tegn på mistrivsel. Hertil fortælles, at borgerne er trygge ved medarbejderne og opsøger dem ved behov, hvor medarbejderne også kan støtte ved kærestesorger mv. 15

121 Tilsynsrapport I dialogen oplyser medarbejderne om to borgere, og om de elementer der kan være en risiko for deres trivsel og hvordan de håndtere det og hvad de er særligt opmærksomme på. Det beskrives at borgerne kan kontakte medarbejderne via telefon. Besvarelserne i spørgeskemaerne afspejler, at begge borgere er glade for deres botilbud. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 05.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 4 (i høj grad opfyldt) Det vægtes, at ved nærværende tilsyn oplyses det, at tilbuddet ikke er inddraget såfremt nogle borgere får medicin. Der fortælles om en borger, som ikke ville tage sin medicin i en periode og nu har en aftale om, at medarbejderne dagligt påminder om at tage sin medicinen. Medarbejderne støtter i henhold til læge- og tandlægebesøg og på tilsynsdagen har en medarbejder ledsaget en borger til tandlæge. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 4 (i høj grad opfyldt) Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre tekst og bedømmelse fra tilsynet d Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Det vægtes, at det fremgår af en borgers pædagogisk handleplan, at tilbuddet anretter sunde eftermiddags snack til borgerne. Videre fremgår det af stikprøvematerialet, at borger har et ønske om at tabe sig og spise mere sundt. Af denne borgers pædagogiske handleplan fremgår det, hvordan den pædagogiske indsats er tilrettelagt for at understøtte dette mål. Fx anvendes piktogramsystem som en del af indsatsen. Medarbejdere og leder uddyber dette under interview og fortæller om borgere, der har opnået stort vægttab. Videre ses i det pædagogiske materiale at være en relevant faglig vurdering og refleksion i henhold til en borgers kost og beskrivelse af, hvordan tilbuddet vil arbejde med dette, bl.a. sikre ekstern psykologisk ekspertise. Der ses eksempel på, hvordan tilbuddet vil motivere og opfordre en borger til mere motion i hverdagen. Dette foregår i samarbejde med fysioterapeut, for sikre hensigtsmæssige øvelser. Medarbejderne fortæller, at enkelte i medarbejdergruppe har kendskab til psykiatriske problemstillinger og kan anvende dette i samspillet med borgerne. Videre fortæller medarbejdere og leder, at tilbuddet trækker på en seksuel vejleder, til gruppevis at snakke med borgerne om dette emne. Leder oplyser, at borgerne selv har udtrykt ønske om, at det foregår i gruppe. Forløbet skal ende ud i, at borgerne skal være med til at formulere og udarbejde en seksuel politik. Socialtilsynet opfordrer til, at de borgere, der er i risikogruppe for at udvikle tidlig demens, testes/screenes for dette, med henblik på at afdække den enkelte borgers funktionsniveau, mens borgeren er rask. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer fortsat, at medarbejderne med relevant pædagogisk praksis sikrer, at der ikke forekommer magtanvendelser i tilbuddet. Videre bedømmes, at medarbejderne har kendskab til reglerne på området. Socialtilsynet opfordrer til, at tilbuddet implementere systematiske faglige refleksion over emnet, for at sikre opdateret viden blandt medarbejderne. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at tilbuddet ikke har foretaget magtanvendelser, hverken i 2016, 2017 eller indeværende år. Det fremgår af det forrige tilsyn, at medarbejderne fortæller de arbejder med elementer fra low arousal og benytter dialogen i samspil med borgerne. Hertil oplyser medarbejderne, at de diskuterer de tilfælde, der ligger i gråzonen. 16

122 Tilsynsrapport Videre vægtes, at dialogen med medarbejderne vidner om, at medarbejderne har kendskab til regler omkring borgernes rettigheder. Bedømmelsen hæves fra i høj grad til i meget høj grad. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 5 (i meget høj grad opfyldt) Nærværende tilsynsbesøg har ikke givet anledning til at ændre tekst og bedømmelse fra d Bedømmelsen af indikatoren fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen vægtes, at medarbejderne kender procedurerne for indberetning af eventuelle magtanvendelser, omend dette ikke indgik i introduktion af ny medarbejder. Denne kunne læse sig til procedurerne. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Nærværende tilsynsbesøg har ikke givet anledning til at ændre vurdering fra Socialtilsynets vurderer, at der ikke forekommer overgreb på tilbuddet. Socialtilsynet bemærker positivt, at tilbuddet har tilknyttet seksualvejleder med henblik på udarbejdelse af fælles seksualpolitik. Tilbuddet kan med fordel have fokus på at sikre, at borgerne generelt har redskaber til at kunne forebygge overgreb. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 4 (i høj grad opfyldt) Det vægtes, at medarbejderne beretter om årsagen til verbale konflikter mellem borgere, der ofte skyldes misforståelser eller manglende forståelse for, hvor hinandens grænser går. Fx vil en borger gerne sige godmorgen til en borger, som vanskeligt kan rumme kontakten om morgenen, hvilket giver anledning til verbale konflikter de to borgere imellem. Det beskrives hvilke tiltag der er i værksat for at dæmme op for konflikterne. Medarbejderne oplever, at borgerne kan blive sure på hinanden, men der opstår aldrig truende eller udadreagerende adfærd. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

123 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har opnået en mere stabil drift, ved at sikre en mere stabil medarbejdergruppe, til gavn for borgernes trivsel og udvikling. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet i 2017 har haft et højt sygefravær. Ledelsen fremstår tydelig og tryghedsskabende og der udstikkes tydelige rammer for tilbuddets mål og retning. Gennemsnitlig vurdering 3,4 Udviklingspunkter Tilbuddet kan fordel fortsat have fokus på personalegennemstrømning og sygefravær, da det fortsat i 2017 fremstår højt. Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddets ledelse har relevante kompetencer både i henhold til ledelsesopgaven og har kenskab og erfaring med målgruppen. Hertil beskrives en tydelig ledelse, der i det daglige bidrager til at løfte det faglige niveau, ved at bringe de faglige termer i spil i de faglige drøftelser. Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at medarbejderne oplyser der ikke er sket ændringer i ledelsen og at de supplerer hinanden godt, hvor tilbudslederen har det overordnede overblik og ansvar, men har uddelt nogle opgaver til stedfortræderen der også har borgerrelaterede timer. Leder har været ansat 2 år i tilbuddet. Er uddannet pædagog, har diplom i ledelse, erfaring med målgruppen og 6 års erfaring med ledelse fra tidligere. Hertil har leder en 2 årig terapeutisk uddannelse. Af det forrige tilsyn fremgår det, at leder tilkendegiver, at der er fokus på at bygge videre på de tiltag den tidligere leder satte i værk. Bedømmelsen fastholdes til i høj grad. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 5 (i meget høj grad opfyldt) 18

124 Tilsynsrapport Der er lagt vægt på medarbejderne oplyser, at de fortsat har fast ekstern supervisor en gang månedligt. Der afholdes personalemøde hver tirsdag. Bedømmelsen fastholdes til i meget høj grad. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Det vurderes, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent, hvor borgernes ønsker og behov vægtes i medarbejders arbejdsplanlægning. Tilbuddet har de sidste par år opnået en mere stabil medarbejdergruppe og ledelsesprofil, til gavn for borgernes trivsel i hverdagen. Det vurderes, at tilbuddet i 2017 havde et højt sygefravær, hvor medarbejderne i indeværende år oplever et lavt sygefravær. Samlet set vurderer socialtilsynet, at tilbuddet har formået af opnå en mere stabil drift, med medarbejdere, der har kenskab til borgerne. Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at medarbejderne beretter at i princippet dækker medarbejderne begge afdelinger men det fremgår af dialogen, at i praksis er medarbejderne opdelt i de to afdelingerne, hvor kontoret i Falhøj er et fælles udgangspunkt. Dette forklares med, at medarbejderne arbejder i afdelingerne ud fra behovet for stabilitet og hvis der fx er en dynamik eller andet, som bestemte medarbejdere bedst kan varetage, tages der hensyn til borgernes behov. Fx konflikter mellem to borgere fra Jershøj medførte behov for dækning af faste medarbejdere med godt kenskab til borgerne. Generelt arbejdes der ud fra fastlagte vagtplaner så det er tydeligt for borgerne, hvem der er på arbejde, hvilket også fremgår tydeligt på tilsynsdagen. Pt. har tilbuddet en vakant stilling som er ved at blive besat. Medarbejderne beskriver en stabil drift, hvor tidligere periode med konstant udskiftning i personalegruppen, er ændret til en stabil drift. Bedømmelsen hæves fra i middel til i høj grad. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 2 (i lav grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne beskriver en stabil drift. Af fremsendt dokumentation fremgår, at der i 2017 har været personalegennemstrømning på 5 medarbejdere, ud af ialt 21 medarbejdere, hvilket anses for en højere gennemstrømning end på sammenlignelige tilbud. Medarbejderne oplyser, at borgerne ikke har reageret uhensigtsmæssigt til sammenligning med tidligere høje gennemstrømning. Fx fortælles om en medarbejder, der ikke kom tilbage efter endt barsel, hvilket borgerne ikke har reageret på, Bedømmelsen hæves fra i meget lav grad til lav grad at være opfyldt. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 1 (i meget lav grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at af fremsendt materiale fremgår, at sygefraværet for 2017 har været på 32,4 sygedage pr. medarbejder. Tilsyneladende var sygefraværet i 2016 på to dage pr. medarbejder. Leder oplyser i fremsendte materiale, at tilbuddet har været ramt af langtidssygefravær i 2017, hvor tre medarbejdere i alt står for cirka 23 måneders fravær. Leder tilkendegiver, at dette er en tung sygestatistik, som ikke er repræsentativt for den øvrige medarbejdersgruppe, der har haft et lavt sygefravær. Medarbejderne oplyser, at de ikke oplever tilbuddet har et højt sygefravær, men der kan være fravær i forbindelse med kurser mv. På baggrund af ovenstående sænkes bedømmelsen fra i lav grad til i meget lav grad. 19

125 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Det vurderes, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov. Personalegruppen har erfaring og uddannelse, der giver dem kompetence til at kunne favne begge målgrupper og der er en bevidsthed omkring hvilke kompetencer og fagfaglig viden, der yderligere kan kvalificere og øge tilbuddets kvalitet. Tilbuddets målsætning og anvendte tilgange og metoder er præsent for medarbejderne og der er fokus på at sikre kompetenceudvikling i henhold til borgernes behov. Gennemsnitlig vurdering 4,5 Udviklingspunkter Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Socialtilsynet bemærker positivt, at medarbejdergruppen består af uddannede medarbejdere, der tilsammen har flere års viden og erfaring med begge målgruppe, udviklingshæmmede og autismespektrumforstyrrelser og dermed er der arbejdet målrettet med udviklingspunktet fra forrige tilsynsbesøg. Dette understøttes endvidere af, at tilbuddet sikrer opkvalificering af medarbejderne. Tilbuddet kan med fordel sikre en målrettet introduktion til tilbuddets valgte tilgange og metoder ved ansættelse af nye medarbejdere. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 4 (i høj grad opfyldt) Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at de medarbejdere socialtilsynet taler med bl.a. har viden og erfaring med borgere med autisme. Hertil beskriver medarbejderne, at de samlet set har viden og erfaring om begge målgrupper, da de supplerer hinanden ved at bruge hinandens faglighed, viden og erfaring og fortæller, at de ser fordel i at inddrage forskellige faggrupper, fx ergoterapeut. Hertil oplyses, at der er et ønske om, at få tilknyttet en psykolog. Hertil vægtes det, at der fortsat pågår kompetenceudvikling af medarbejderne. Bedømmelsen hæves fra i middel grad til i høj grad af være opfyldt. 20

126 Tilsynsrapport Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Det vægtes, at socialtilsynet iagttager hvordan en medarbejder opfordrer borgerne til dialog med socialtilsynet. Hvilket foregår gennem anerkendende dialog og ud fra individuelt kenskab til borgerne. Det er tydeligt, at i dét samspil mødes borgerne med relevante kompetencer, hvor deres ret til selvbestemmelse respekteres og borgerne støttes og anerkendes i deres beslutninger. Endvidere vægtes det, at medarbejderne under dialogen fremstår refleksive omkring egen forholdemåde i den socialfaglige indsats. Hertil beretter medarbejderne både ved forrige og nærværende tilsyn, hvordan de er bevidste om håndtering af borgernes individuelle behov. Fx redegøres der for indsatsen i henhold til en borger, som afviser kontakt og støtte. Bedømmelsen hæves fra i høj grad til i meget høj grad. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

127 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Temavurdering Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre vurderingen der overføres fra det forrige tilsyn i Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes trivsel og udvikling og er velegnede til den nuværende målgruppe. Det vurderes således, at de fysiske rammer giver borgerne mulighed for dels privatliv samt socialt samvær, samt sætter en velegnet ramme for den pædagogiske indsats. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet har arbejdet med udviklingspunktet fra sidste tilsyn, således at borgerne i Falhøj nu i højere grad har adgang til fællesarealerne. Det er fortsat socialtilsynets vurdering, at de fysiske rammer, i særdeleshed Falhøj, kræver stor selvstændighed, da borgerne bor alene. På Jershøj medfører de fysiske rammer, at borgerne har en naturlig interaktion. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Tilbuddet har ikke foretaget ændringer af tilbuddets fysiske rammer og dermed vurderer Socialtilsynet fortsat, at tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel. Dette bedømmes på baggrund af, at borgerne selv har indflydelse på deres bolig, samt at boligerne er placeret i et område, hvor borgerne trygt kan færdes, på gangstier og grønne områder. Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer. Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.a 5 (i meget høj grad opfyldt) Der er lagt vægt på, at ved nærværende tilsyn besøger vi begge afdelinger og der ikke sket ændringer af de fysiske rammer. Vi hilser på en borger, som opholder sig i fællesstuen. Borgerne har mulighed for et privat liv i egen bolig, og har muligheder for at være i fællesskabet i det omfang, de ønsker det. Bedømmelsen fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. Indikator 14.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.b De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. 4 (i høj grad opfyldt) 22

128 Tilsynsrapport Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at medarbejderne beskriver at to borger i Jershøj kan genere hinanden grundet modsatrettede behov, hvor den ene er sensitiv og den anden kan lide at høre musik. Det fremgår af det forrige tilsyn, at fællesrummet i Falhøj, der aflåses i modsætning til fællesarealerne i Jershøj, nu i højere grad fremstår som tilgængelige for borgerne. Leder fortæller, at medarbejderne nu kun låser ind til kontoret og aflåser først fællesarealerne, når alle medarbejdere går hjem. Videre oplyser leder, at der er planer om at lave nøgler til alle borgere, så de kan have fri adgang til fællesarealet. Fastholdes til at være opfyldt i høj grad. Indikator 14.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 14.c De fysiske rammer afspejler at tilbuddet er borgernes hjem. 5 (i meget høj grad opfyldt) Nærværende tilsyn har ikke givet anledning til at ændre tekst eller bedømmelse fra tilsynsbesøget d Bedømmelsen af indikatoren fastholdes til at være opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen vægtes, at socialtilsynet har besigtiget fællesarealerne i begge af tilbuddets afdelinger, hvor indretningen giver indtryk af at være indrettet efter borgernes behov og interesser. Socialtilsynet fik ikke lejlighed til at se en borgers bolig ved dette tilsyn, men ved tidligere tilsyn har dette været muligt. Ved den lejlighed fremstod boligen som indrettet efter borgerens personlige behov og ønsker, og bar tydeligt præg af at afspejle netop denne borgers interesser. 23

129 Tilsynsrapport Økonomisk Tilsyn Socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi Økonomisk bæredygtig? Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgruppen? Er der gennemsigtighed med tilbuddets økonomi? 24

130 Tilsynsrapport Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Dokumenter Observation Interview Interviewkilder Myndighedshandleplan vedr. borger Falhøj Pædagogisk plan vedr. borger Falhøj Dagbogsnotaer vedr. borger Falhøj Myndighedshandleplan vedr. borger Jershøj Pædagogisk plan vedr. borger Jershøj Dagbogsnotaer vedr. borger Jershøj Oversigt sygefravær for 2017 Oversigt personalegennemstrøm, for 2017 Oversigt over indskrevne borgere Besvaret spørgeskema fra to borgere Tre borgere bliver spurgt om de har lyst til at tale med socialtilsynet og alle tre afviser. Borgerperspektivet er dermed inddraget på anden vis. To medarbejdere, begge udannet pædagoger og ansat i henholdsvis 4 måneder og 1 år. Medarbejdere Spindelvævet afspejler socialtilsynets gennemsnitlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet fordelt på syv temaer. Formålet med illustrationen er, at give tilbuddet et overbliksbillede af socialtilsynets vurdering på baggrund af den samlede rapport. De (scoringerne) repræsenterer derfor ikke det fulde indblik i tilsynet. Spindelvævet er først og fremmest ment som et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet. 25

131 Bilag: 6.3. Televænget Tilsynsrapport Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

132 Tilsynsrapport Tilbuddets navn: Tilsynet er gennemført: Status for godkendelse: TÅRNBY KOMMUNES KOLLEKTIVBOLIGER TELEVÆNGET Godkendt Rapporten er udarbejdet af: Socialtilsyn Hovedstaden Smallegade Frederiksberg

133 Tilsynsrapport Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Stamoplysninger om tilbuddet 4 Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet 5 Resultat af tilsynet 5 Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse 6 Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer 7 Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og resultater 8 Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel 9 Vurdering af temaet Organisation og ledelse 10 Vurdering af temaet Kompetencer 11 Vurdering af temaet Fysiske rammer 12 Økonomisk Tilsyn 13 Materiale og interviews benyttet til vurdering af kvaliteten i tilbuddet. 14 Rapporten er udskrevet

134 Tilsynsrapport Læsevejledning Tilsynsrapportens indhold Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af, om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne er hentet fra Tilbudsportalen, hvor tilbuddet selv har indberettet bl.a. stamoplysninger. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Udover en samlet vurdering af kvaliteten hos tilbuddet, indeholder tilsynsrapporten en gennemgang af de syv temaer fra Kvalitetsmodellen, hvor der kan være lagt særligt fokus på udvalgte temaer. Et tilsyn kan godt indeholde mere end ét tilsynsbesøg, eksempelvis hos et tilbud med flere afdelinger. Ligeledes kan tilsynet været administrativt og ikke indeholde et konkret tilsynsbesøg. Det fremgår af tilsynsrapporten hvorvidt der har været et fysisk tilsynsbesøg, hvor henne og hvorvidt de var anmeldt eller uanmeldt. Efter endt høringsperiode vil udvalgte oplysninger fra tilsynsrapporten blive publiceret på Tilbudsportalen. Det drejer sig om den samlede vurdering, temavurderingerne samt eventuelle påbud eller vilkår. Kvalitetsmodellen Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en Kvalitetsmodel, som er beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har den fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Temaer - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Sundhed og Trivsel - Organisation og ledelse - Kompetencer - Fysiske rammer I kvalitetsmodellen er både 'Gennemsnitlig bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet ud fra følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. 3

135 Tilsynsrapport Stamoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn TÅRNBY KOMMUNES KOLLEKTIVBOLIGER TELEVÆNGET Hovedadresse Televænget Kastrup Kontaktoplysninger Tlf: Hjemmeside: Tilbudsleder CVR nr. Virksomhedstype Tilbudstyper Christina Munk Offentlig 107 (midlertidigt botilbud til voksne) 108 (almindeligt længerevarende botilbud til voksne) Afdelinger Afdeling Adresse Pladser i alt Tilbudstyper Botilbuddet Televænget 24 almindeligt længerevarende botilbud til voksne ( 108), midlertidigt botilbud til voksne ( 107), Pladser på afdelinger 24 Pladser i alt 24 Målgrupper 18 til 64 år (forandret virkelighedsopfattelse, mobilitetsnedsættelse, omsorgssvigt, selvskadende adfærd) 18 til 64 år (angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, andre psykiske vanskeligheder) 4

136 Tilsynsrapport Resultat af tilsynet Status for godkendelse Tilsynet er gennemført Godkendt Tilsynet er udført af Tilsynskonsulenter Indebar tilsynet et fysisk besøg Dato for tilsynsbesøg Socialtilsyn Hovedstaden Laura Nørskov Juul (Tilsynskonsulent) Nikolaj Hother Paulsen (Tilsynskonsulent) Nej : Postparken 36, 2770 Kastrup (Uanmeldt) Samlet vurdering af kvaliteten i tilbuddet Denne tilsynsrapport omhandler ét uanmeldt driftsorienteret tilsynsbesøg 29. maj 2018 på Botilbuddet Televænget og et administrativt tilsyn 29. juni Tilbuddet har indgivet ansøgning om væsentlig ændring af eksisterende godkendelse i forbindelse med tilbuddets renoverede fysiske rammer og udvidelse til i alt 24 pladser fordelt på 8 pladser i henhold til SEL 108 og 16 pladser under SEL 107. Der er herudover på matriklens øverste etage etableret 5 akut- og udslusningspladser under SEL 82c. Disse 5 pladser indgår ikke i socialtilsynets tilsynsforpligtelse. Det er socialtilsynets samlede vurdering, at Botilbuddet Televænget i sine nye fysiske rammer og med udvidelse af pladsantal til 24 fortsat har en samlet kvalitet, der kan godkendes jf. 6 og i Lov om Socialtilsyn, og at tilbuddet besidder den fornødne social- og sundhedsfaglige kvalitet for at sikre at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige - og private tilbud efter Lov om Social Service. Målgruppen er borgere mellem 18 og 64 år med svære sindslidelser som skizofreni, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Målgruppen kan have hyppige psykotiske symptomer, svær angst og depression samt en selvskadende adfærd som Fx spiseforstyrrelser. Målgruppen er ligeledes kendetegnet ved at have behov for omfattende og udviklende pædagogisk og psykosocial støtte. Ved visitationen indgår vurdering af beboernes adfærd med henblik på at tage højde for, at beboeren kan profitere af metoder og tilgange, som botilbuddet opererer med. Ligeledes at indvisiterede borgere kan indgå i den pågældende beboersammensætning. Det er socialtilsynets vurdering, at der er overensstemmelse mellem tilbuddets oplyste faglige tilgange og metoder, som de fremgår af Tilbudsportalen, og den pædagogiske- og sundhedsfaglige støtte beboerne modtager i tilbuddet. Socialtilsynets bedømmelser beror blandt andet på overensstemmelse mellem beboernes og medarbejdernes beskrivelser, og den af socialtilsynet observerede praksis i tilbuddet. Socialtilsynet vurderer, at borgerne ud fra egne beskrivelser og i et samlet billede, ydes relevant omsorg og støtte ud fra et professionelt perspektiv, med afsæt i en bred målgruppebeskrivelse, der tager udgangspunkt i borgernes støttebehov. Socialtilsynet vurderer, at der anvendes faglige tilgange og metoder i tilbuddet, der er relevante. Særlig ses positiv fælles faglig udvikling indenfor Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og Åben Dialog, hvilket vurderes at komme borgerne til gode. Tilbuddet vurderes fortsat at have et udviklingspotentiale i at få omsat de foreliggende VUM-bestillinger til pædagogiske mål for alle borgere og i forlængelse af disse at beskrive en målopfølgning eller status på borgerne. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet selv har blik for et skærpet fokus på dette, og der fortsat er en implementeringsproces i gang. Ligeledes ses en skærpet stringens i tilbuddets borgerrettede dokumentation. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet har implementeret gensidige tryghedsplaner og BVC-vurderinger med henblik på forebyggelse af overgreb på - og mellem borgerne. Socialtilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har en god refleksivitet og indsigt i tilbuddets udfordringer og udviklingsperspektiv i forbindelse med pædagogisk udvikling af tilbuddet. Endelig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer og beliggenhed er særdeles velegnede til formålet. Overalt fremstår tilbuddets lokaler og udendørsarealer i høj standard for rengøring og vedligeholdelse. 5

137 Tilsynsrapport Yderligere vurderinger kan læses i rapportens temaer. Særligt fokus i tilsynet Der har ved dette tilsynsbesøg været særligt fokus på personalets samspil og pædagogiske metode med borgerne via rapportens tema 3 om metode og målgruppe og tema 6 om personalets kompetencer, samt tema 4 om borgernes trivsel og sundhed. Dette belyses via observation af en personales mad-indkøbstur med borgerne, tilbuddets husmøde med borgerne, opfølgning på DAT-gruppe og observation af samspil under frokost, samt gennemgang ved medarbejder af tilbuddets digitale borgerrettede dokumentation med stikprøver. Opmærksomhedspunkter 6

138 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Uddannelse og beskæftigelse Temavurdering Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne. Uddannelse og beskæftigelse omfatter såvel ordinær grundskole, uddannelse og beskæftigelse som forskellige former for særlige grundskole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud eller samværs- og aktivitetstilbud. For børn under den skolepligtige alder er dagtilbud et væsentligt element i forhold til barnets udvikling og læring. Det er desuden vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet set i forhold til den samlede borgergruppes forudsætninger grundlæggende arbejder aktivt i forhold til at inkludere borgerne i samfundslivet. Dette sker igennem motivation og støtte i forhold til uddannelse, beskæftigelse samt samværs- og aktivitetstilbud. Der samarbejdes ligeledes med eksterne aktører i forhold til at koordinere indsatsen for borgerne. For den ældre del af målgruppen vurderes det, at der ikke i samme grad er fokus på området. Der ses således en særlig udfordring omkring en del af borgerne i tilbuddet, som aktuelt ikke har forudsætninger for - eller er motiverede til pga. udfordringer af psykiatrisk eller somatisk karakter, at indgå i uddannelse, beskæftigelse eller aktiviteter. Gennemsnitlig vurdering 3,5 Udviklingspunkter Kriterium 01 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet inden for deres målsætning og set i forhold til særligt den yngre del at tilbuddets målgruppe, på relevant vis understøtter borgernes uddannelse og beskæftigelse. For den ældre del af målgruppen vurderes det, at der ikke i samme grad er fokus på uddannelse og beskæftigelse. Denne gruppe modtager for de flestes vedkommende førtidspension og har - ud over at være ramt af psykisk lidelse - også somatiske problemer. Der lægges vægt på i bedømmelsen, at hovedparten af borgerne socialtilsynet er i dialog med, beskriver at de er - eller har været - i beskæftigelse. Der er endvidere lagt til grund, at en borger beskriver, at der er indgået samarbejde med mentor fra jobcenter, borger og tilbud. Der er yderligere lagt til grund for bedømmelsen, at medarbejderne oplyser, at man i det omfang borgerne ønsker det, understøtter deres ønsker om uddannelse og beskæftigelse og at det vil fremgå af deres pædagogiske handleplan. Socialtilsynet lægger dog samtidig vægt på, at tilbuddet kun i nogen grad opstiller konkrete mål for borgernes uddannelse og beskæftigelse. 7

139 Tilsynsrapport Indikator 01.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. 3 (i middel grad opfyldt) Bedømmelsen afspejler, at det i nogen grad fremgår af stikprøver i dokumentationen, at der opstilles mål for beskæftigelse. Bedømmelsen er ligeledes funderet på at socialtilsynet observerer, at en medarbejderen taler med en borger om vedkommendes job/praktik, og hvad borgeren synes om det. Borger fortæller, at vedkommende er glad for det og ofte bliver lidt længere efter at have fået fri. Leder har redegjort for, at tilbuddet DAT-gruppeforløb b.la. har til formål at styrke særligt den yngre del af borgergruppens sociale kompetencer med henblik at kunne begå sig i et beskæftigelsestilbud. Indikator 01.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 01.b Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. 4 (i høj grad opfyldt) Bedømmelsen beror på, at 6 af 8 borgere, som socialtilsynet er i dialog med kan redegøre for beskæftigelse indenfor indikatorens kategori. Dette ses understøttet af stikprøver i dokumentationen. Ligeledes fortages beskæftigelsesmæssige aktiviteter internt i tilbuddet, som fremgår af aktivitetsskemaer. Indikator 01.c Udgået fra d. 1 januar

140 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Selvstændighed og relationer Temavurdering Selvstændighed og relationer Et centralt mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og netværk, herunder at tilbuddet understøtter børnene og/eller de unge i at deltage i fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at tilbuddet medvirker til, at borgerne opnår de kompetencer, som dette kræver, og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse, forbedre borgernes livskvalitet og fremme de enkelte borgeres mulighed for så vidt muligt at kunne klare sig selv. For børn og/eller de unge gælder det, at tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod disse mål, og at det afspejles i tilbuddets åbenhed mod samt involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgerne i deres relationer til familie og øvrige netværk. For børn og unge er det væsentligt, at tilbuddet har opmærksomhed på at understøtte gode relationer til eventuelle søskende og til venner. Det er desuden centralt, at børnene og/eller de unge har en fortrolig relation til en eller flere voksne, der har en positiv betydning for deres liv. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet grundliggende arbejder aktivt i forhold til at understøtte borgernes selvstændighed og relationer, bl.a. igennem støtte til at fastholde og udvikle sociale netværk samt støtte til, at borgerne deltager i aktiviteter i lokalsamfundet. Socialtilsynet vurderer endvidere, at der udarbejdes individuelle mål for den enkelte borger i forhold til udvikling af sociale kompetencer og selvstændighed, samt at medarbejderne kan omsætte målene til konkret pædagogisk praksis. Pårørende til borgere på tilbuddet er velkomne, i det omfang borgerne ønsker det, og der er arrangementer for de pårørende. Tilbuddet arbejder med projekt i socialstyrelsen via Åben Dialog med øget fokus på pårørende. Tilbuddet holder - når det skønnes relevant netværksmøder, hvor borgernes situation drøftes. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 02 Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet inden for deres målsætning og set i forhold til målgruppens forudsætninger på relevant vi Der lægges vægt på, at borgerne beskriver, hvordan der er aftalt mål, for de færdighedsmæssige udfordringer de har, og hvordan personalet understøtter, at de bliver i stand til at varetage disse opgaver, som eksempelvis kan være at tage offentlige transportmidler, personlig hygiejne, oprydning m.v. Både medarbejdere og borgere beskriver, at tilbuddet jævnligt har sociale arrangementer Fx discofest, påskefrokost, julefrokost og andre aktiviteter af social karakter. Ligeledes at borgerne udtrykker at opleve, at der er et godt sammenhold på stedet. Der er yderligere lagt til grund for vurderingen, at medarbejderne kan beskrive hvorledes, der arbejdes med 9

141 Tilsynsrapport borgernes selvstændighed og sociale kompetencer. Tilbuddet har fokus på, at borgerne tilbydes og understøttes i, at bruge lokalt forankrede aktiviteter. Der er eksempelvis samarbejde med et netværkscenter hvor borgere opfordres til at deltage i forskellige aktivitetsgrupper, spisning m.v. Det vægtes, at tilbuddet har en intern aktivitetsgruppe bestående af medarbejdere, hvor man bl.a. formidler, hvad der findes i lokalområdet af tilbud, som borgerne kan deltage i. Aktivitetsgruppen koordinerer borgernes ønsker og holder øje med hvad der sker Fx på biblioteker, cafeer, rabattilbud m.v. Tilbuddet arbejder systematisk med dialektisk adfærdsterapi i gruppe og underviser i sociale færdigheder 1-2 gange om ugen, hvor en stor del af programmet handler systematiseret om relationsfærdigheder. Socialtilsynet konstaterer, at der fremgår arbejde med sociale færdigheden i den løbende dokumentation, men at der ikke i alle tilfælde er opstillet en pædagogisk plan for disse. Personalet har redegjort for, at pårørende er velkomne på tilbuddet, og at der er arrangementer for de pårørende. Det indgår i bedømmelsen, at der inddrages netværk til netværksmøder, når dette skønnes relevant. Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddet har en cafe, hvor man frit kan vælge hvilken madordning man ønsker. Der er mulighed for at vælge kostpakke hverdag eller week-end eller kun aftensmad, kun frokost eller begge dele. Derudover har tilbuddet 2 træningskøkkener, hvor tilbuddet er ved at etablere madgrupper. Socialtilsynet bemærker, at flere borgere under dialog ved frokost, under husmøde, samt ved interview efterlyser at kunne få lov til at indgå i den fælles madlavning i storkøkkenet i kælderen. Iflg. leder er der fra Arbejdstilsynet og levnedsmiddelkontrollen opstillet restriktioner herfor. Indikator 02.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.a Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt, og der følges op herpå. 4 (i høj grad opfyldt) Socialtilsynet bedømmer, på baggrund af udsagn og eksempler fra borger og personale, at tilbuddet i høj grad opstiller konkrete, individuelle mål i det daglige for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Dette ses i aktiviteterne med borgerne Fx indkøbtur og DAT-gruppens arbejde med relationsfærdigheder. Ligeledes fremgår det, af de løbende notater i dokumentationen. Tilbuddet opstiller knapt så stringent pædagogiske mål på baggrund af VUM, hvor overordnede mål for sociale færdigheder beskrives. Indikator 02.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.b Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. 4 (i høj grad opfyldt) bedømmelsen beror på, at borgerne i høj grad indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Til grund for vurderingen ligger, at medarbejder ved interview beskriver, at der i høj grad er fokus på sociale tiltag både i og uden for tilbuddet. Det beskrives, at der er stort fokus på, at borgerne bliver orienteret om lokale tilbud og at medarbejderne understøtte at borgerne deltager i disse. Det fremgår af husmøde og aktivitetsplan at der er løbende sociale aktiviteter ud af huset med borgergruppen. Indikator 02.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 02.c Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 4 (i høj grad opfyldt) Bedømmelsen er funderet i, at borgerne med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. Borgere, leder og personale redegør for at medarbejderne understøtter, at borgerne har kontakt til familie og netværk samt at der - når det skønnes relevant - holdes netværksmøder om borgerens situation. Det ligges endvidere til grund, at der har været afholdes arrangementer for/med pårørende i flere gange i løbet af året. Leder orienterer om, at tilbuddet via Åben Dialog og i samarbejde med socialstyrelsen arbejder med at øge borgernes pårørende og netværks inddragelse. Indikator 02.d Udgået fra d. 1 januar Indikator 02.e Udgået fra d. 1 januar

142 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Målgruppe, metoder og Temavurdering Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de konkrete mål, som tilbuddet i samarbejde med borgerne sætter for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. De konkrete mål skal ses i sammenhæng med de mål, der er opstillet fra de anbringende eller visiterende kommuner. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder ud fra en målgruppebeskrivelse, der præcist og relevant angiver juridisk grundlag for indvisitationen og i den sammenhæng detaljeret redegør for forventningerne til samspillet mellem borgernes støttebehov, diagnostik og metoder. Det er socialtilsynets vurdering, at de beboere socialtilsynet træffer og er i dialog med i tilbuddet, svarer til målgruppen under SEL 107 og 108. Det vurderes, at tilbuddets faglige tilgange og metoder er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe. Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet arbejder med pædagogiske mål og i praksis arbejder recoveryorienteret. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat har et udviklingspunkt i, at sikre borgeren en tydelighed i sammenhængen mellem myndighedens udredning og visitation til tilbuddets pædagogiske og sundhedsfaglige indsats. Gennemsnitlig vurdering 3,5 Udviklingspunkter Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat har et udviklingspotentiale i, at der generelt arbejdes med at omsætte VUM-bestillinger til en konkret pædagogisk plan for alle borgere. Socialtilsynet bemærker, at ledelse og medarbejdere genkender dette udviklingspotentiale og kan italesætte en igangsat proces omkring dokumentationspraksis. Socialtilsynet er opmærksom på, at udviklingsprocessen med dokumentationen - som går igen fra tidligere tilsyn - spiller sammen med etablering at det nye udvidede tilbud og at indflytningen af borgerne i de nye fysiske rammer, har været prioriteret. Kriterium 03 Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet har en præcis og genkendelig målgruppebeskrivelse på Tilbudsportalen, der bedømmes at rumme de faktisk indskrevne borgere under SEL 107 og 108. Det bemærkes at tilbuddet har opdateret målgruppebeskrivelsen, således at denne præcist og relevant angiver juridisk grundlag for indvisitationen og i den sammenhæng detaljeret redegør for forventningerne til samspillet mellem borgernes støttebehov, diagnostik og metoder. Socialtilsynet anerkender særligt, at tilbuddet i målgruppebeskrivelsen har arbejdet med at beskrive misbrugsproblematikker. Leder redegør for, at tilbuddet har ændret i rammerne for misbrug, og som udgangspunkt kun indvisiterer borgere med erkendt misbrug, som ønsker at arbejde med håndtering og aftrapning af misbruget, og som er klar til at indgå aftaler om misbrugsbehandling. Tilbuddet forsøger en helhedsorienteret og integreret misbrugsindsats, hvor åbenhed og behandlingssamarbejde er en del af tilbuddets ydelser. Det bedømmes, at tilbuddets faglige tilgange og metoder er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe. Socialtilsynet bedømmer, at tilbuddet arbejder med pædagogiske indsatsmål og i praksis arbejder recoveryorienteret. Tilbuddet kan dog med fordel sikre en tydelighed i sammenhængen med myndighedens udredning og visitation i tilbuddets resultatdokumentation i forlængelse af VUM og tilbuddet status beskrivelser for indsatsen med den enkelte borger. 11

143 Tilsynsrapport Tilbuddet bedømmes at arbejde helhedsorienteret og at have en koordinerende rolle i fht. relevante samarbejdspartnere, til gavn for borgerne. Indikator 03.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.a Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatorbedømmelsen afspejler, at socialtilsynet via observation af praksis, samt at der i interviews med borgere, medarbejder og ledelse redegøres for relevante metoder for målgruppen. Det bedømmes at det i dokumentationen fremgår, at der er ses en sammenhæng fra praksis og de faglige tilgange og metoder. Disse er relevante i forhold til tilbuddets målgruppe. I bedømmelsen ligger, at både recoverytilgang samt de understøttende metoder som sanseintegration, Åben Dialog, NADA, relationsarbejde og DAT er relevante i tilgangen i forhold til den på Tilbudsportalen angivne målgruppe. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) ses siden seneste tilsynsbesøg implementeret som gruppeforløb 1-2 gange om ugen. Interviewne borgere redegør for at profitere af dette. Indikator 03.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.b Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. 3 (i middel grad opfyldt) Bedømmelsen er funderet på, at det ved gennemgang af tilbuddets dokumentation ses eksempler på, at der ud fra i nogen grad konkrete og afgrænsede mål ses beskrivelser af opnåede resultater. Dels resultater, der selvsagt kommer til udtryk for borgerne selv, men også resultater, der underbygger de almindelige - og berettigede - antagelser om, at de faglige tilgange og metoder samt medarbejdernes indsats, herunder ikke mindst konstruktiv relation til de enkelte beboere, er på niveau med tilbuddets oplyste intentioner. Borgerne socialtilsynet taler med redegør helt overordnet for, at der opstilles mål for den pædagogiske indsats. Socialtilsynet konstaterer imidlertid, at der i flere borgeres sager, mangler at være opstillet en pædagogisk plan og status herpå, som operationaliserer og resultatdokumenterer de foreliggende VUM-beskrivelser, der foreligger i sagerne. Tilbuddets ledelse og personale udtrykker, at man fortsat er i proces med at udvikle en ensartet dokumentationspraksis, særligt efter at tilbuddet er udvidet med en større personalegruppe. Indikator 03.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.c Tilbuddet opnår positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 2 (i lav grad opfyldt) Bedømmelsen af indikatoren afspejler, at socialtilsynet konstaterer, at der i de undersøgte sager foreligger en VUM/bestilling, og at der er en direkte sammenhæng mellem VUM og den pædagogiske handleplan. Det er dog ikke i alle tilfælde, at der ligger en pædagogisk handleplan. I de tilfælde hvor den pædagogiske handleplan forefindes, er der potentiale for at udvikle kvaliteten mere ved at dokumentere mere socialfagligt dvs. større fokus på socialfaglige metoder og indsatser i samspil med de dominerende sundhedsfaglige notater. Eksempelvis drøfter socialtilsynet og medarbejder, om det kan være relevant at præcisere ord som støtte med udgangspunkt i borgerens egne udmeldinger. Formålet vil være at skabe en mere præcis indsats, hvor den enkelte borger selv er med til at formulere og tager ejerskab for konkret ønske om indsatsmål/handling og dermed mulighed for at bedømme om en konkret indsats har en effekt. Socialtilsynet bemærker, at der i enkelte tilfælde ikke er oprettet fokusområder, selvom der foreligger en VUM. Personalet orienterer om, at det kan være en pædagogisk opgave i sig selv, at få borgerne til at deltage i at udarbejde fokusområder. Socialtilsynet bedømmer, at dette således er et pædagogisk fokuspunkt i sig selv, som personalet bør beskrive vedrørende relationsdannelse og samarbejde med den enkelte borger. STH har set en enkelt status det var ikke muligt for medarbejderne at finde yderligere status. Leder oplyser, at der naturligvis bør ligge status på alle borgere, og at det kan skyldes den manglende struktur/stringens i systemet, at man ikke kan finde det. Medarbejderne tilkendegiver, at der endnu ikke er enighed om, hvor meget man skal dokumentere. Socialtilsynet er opmærksom på, at tilbuddet italesætter og beskriver, fortsat er være i proces vedrørende en mere ensartet dokumentationspraksis, således at mere konkrete resultater for indsatsen med borgerne kan tydeliggøres. Indikator 03.d Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 03.d Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. 5 (i meget høj grad opfyldt) 12

144 Tilsynsrapport Bedømmelsen er funderet på, at der af borger, medarbejdere og ledelse gives en lang række eksempler på relevante samarbejdspartnere, der er i spil. Der samarbejdes med myndighed, hospitaler, motions- og beskæftigelsestilbud. Personalet udtrykker, at de har en central koordinerende rolle omkring samarbejdspartnere. Medarbejder udtrykker, at de oplever, at der er et godt samarbejde mellem tilbud og sagsbehandler. Fx i forhold til at koordinere hjemmepleje. På Tilbudsportalen fremgår, at der er indgået samarbejdsaftale med Psykiatrisk Center Amager om Botilbudsteam, med faste aftaler med sygeplejerske og psykiater, som jævnligt kommer og afholder fælles samtaler mellem beboer, kontaktperson fra botilbuddet og psykiater og/el. sygeplejerske. Derudover er der påbegyndt samarbejde med misbrugsvirksomheden Novavi for at tilbyde beboerne en samlet indsats, hvis borgeren har et erkendt misbrug. 13

145 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Sundhed og Trivsel Sundhed og Trivsel Temavurdering Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov. Det kan for eksempel være i forhold til kost, motion, rygning og uhensigtsmæssig brug af rusmidler. Det er endvidere vigtigt, at tilbuddet respekterer borgernes værdighed, autonomi og integritet og herunder sikrer borgernes medinddragelse samt selv- og medbestemmelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet i sin pædagogiske indsats har fokus på at forebygge magtanvendelser, herunder dokumenterer og anvender viden fra eventuelle magtanvendelser til løbende læring og forbedring af indsatsen. Desuden er det væsentligt, at tilbuddet forebygger vold og overgreb. Herunder er det vigtigt, at tilbuddets medarbejdere både har relevant faglig viden om forebyggelse af vold og overgreb set i forhold til tilbuddets målgruppe, og at de kan handle hensigtsmæssigt ved bekymring, mistanke eller viden om overgreb. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet relevant understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Borgernes medinddrages i hverdagen i tilbuddet og har indflydelse på eget liv. Tilbuddets personale arbejder opsøgende og pædagogisk med sundheds- og trivselsspørgsmål og har samarbejde med relevante eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Gennem den pædagogiske tilgang undgår tilbuddet magtanvendelser. Der vurderes at være en konfliktnedtrappende tilgang til borgerne for at undgå uhensigtsmæssige konfrontationer. Det tillægges herudover vægt, at borgerne i samarbejde med tilbuddet - via skemaet gensidig tryghed og udvikling - formulerer, hvordan omverdenen og den enkelte borger kan se tegn på, at vedkommende evt. begynder at få det psykisk dårligt. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddet i et enkelt tilfælde af nødværge helt undtagelsesvist har foretaget en magtanvendelse. Denne vurderes i meget høj grad at have været hensigtsmæssig for borgeren og omgivelserne og fagligt velbegrundet. Tilbuddet har en dialogisk og medinddragende tilgang til borgerne, og der vurderes at være en relevant refleksion om overgrebsperspektiver således at disse kan undgås. Borgerne, personalet og ledelsen her ingen oplevelser af overgreb. Der vurderes at være en relevant refleksion om overgrebsperspektiver. Gennemsnitlig vurdering 4,8 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet drøfter hvorledes husmøder faciliteres og rammesættes. Socialtilsynet observerer, at tilbuddets husmøde virker noget trægt i dialogen og personalet kæmper for at holde dialogen i gang. Tilbuddet kan med fordel drøfte, hvorledes alle borgere inddrages og mødet faciliteres, således at man sikrer, at alle borgere reelt kommer til orde. Fx via seating/setting, rammesætning af mødet, en talerunde m.m. - Ligeledes bør personalet være opmærksomme på at sikre borgernes selvbestemmelse ift. ikke at komme til at umyndiggøre borgere ved i en god intention at tale om borgeres individuelle ønsker og behov på vegne af borgere og uden deres samtykke. Socialtilsynet gør opmærksom på, at alle magtanvendelsesindberetninger skal indsendes til socialtilsynet i umiddelbar forlængelse af eventuelle episoder. I den forbindelse er socialtilsynet opmærksom på, at selvskadende adfærd er en del af målgruppebeskrivelsen, som således kan få et omfang, hvor magtanvendelser er nødvendige. Dette bør tilbuddet tage i betragtning ift. egen politik om, ikke at udføre magtanvendelser. - Det fremgår af tilbuddets APV for 2018, at der skal arbejdes med at sikre ensartethed omkring rammen for magtanvendelser. Kriterium 04 Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse. Bedømmelse af kriterium 14

146 Tilsynsrapport Socialtilsynet bedømmer, at indikatorerne belyser, at tilbuddet understøtter, at borgerne medinddrages i hverdagen i tilbuddet og har indflydelse på eget liv. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at der er månedlige husmøder og at borgerne oplever, at de har indflydelse, når de ønsker det. Medarbejderne er opsøgende i forhold til, at få de borgere med til husmøder, som ikke møder af sig selv. Ligeledes bemærker socialtilsynet, at borgerne oplever, at tilbuddet er modtageligt og agerende overfor evt. kritik fra borgerne. Det vægtes, at borgerne inddrages i emner, der berører eget liv. Tilbuddet kan med fordel drøfte, hvordan man faciliterer husmøderne, således at man sikrer, at alle borgere reelt høres. Indikator 04.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.a Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. 5 (i meget høj grad opfyldt) Bedømmelsen af indikatoren afspejler, at borgerne både generelt og via eksempler beskriver, hvordan medarbejderne taler til - og med beboerne, og der er generel en opfattelse af, at personalet er flinke og opmuntrende. En beboer fortæller, at man altid kan tale med ledelsen. Socialtilsynet observerer en generel respektfuld og anerkendende dialog mellem borger og personale ved frokost, under husmøde og ved individuelle aktiviteter mellem borgere og personale. Under indkøb faciliterer en medarbejder kontinuerligt at give borgerne ansvar/handlingen til at vælge, hvad der skal indkøbes. Der bliver pædagogisk understøttet at borgerne holder fokus i indkøbsopgaven uden at den pågældende personale tager over på opgaven. Der er flere indikationer på, at relationen mellem medarbejdere og de to borgere på indkøbsturen er god. Omgangstonen er afslappet og foregår med udgangspunkt i de to unge mænds sprogbrug. Medarbejderen understøtter gennem sine handlinger en anerkendelse af borgerne, ligesom alt foregår i en kontekstuel forståelse af, at borgerne skal lære at være herre i eget hus, og dermed selv bestemme og handle. Socialtilsynet bemærker at tilbuddets dokumentation er beskrevet i et inkluderende og anerkendende sprog for borgeren. Indikator 04.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 04.b Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. 4 (i høj grad opfyldt) Indikatorbedømmelsen beror på, at borgerne i praksis inddrages i daglige beslutninger. Socialtilsynet laver deltager observation af husmøde hvor der foreligger en forberedt dagsorden. Ordstyrer og referent opgaven lægges ud til borgerne. Forslag om aktiviteter fra borgerne drøftes og tages til efterretning. Ligesom der ses orientering fra ledelse og personaler om forskellige pædagogiske tilbud. Beboerne fortæller, at der normalt ikke er ret mange deltagere til beboermøderne, og at dagens møde, som socialtilsynet overværer, er, som det plejer at være. Beboerne peger på, at de øvrige beboere mangler engagement for at deltage. En borger efterlyser til socialtilsynet mulighed for, oftere at lave mad i fælleskøkkenet nævner også dette ved husmøde. Dette er angiveligt et spørgsmål om personaleressourcer og sikkerhed fra Arbejdstilsynet iflg. leder og medarbejderes orientering. Socialtilsynet bemærker, at der i tilbuddet er etableret mindre træningskøkkener hvor beboerne kan øve ADLfærdigheder. Ifølge personalet er træningsgrupper til disse køkkener under etablering. Beboer giver i interviews med socialtilsynet samstemmende udtryk for, at de har indflydelse på hverdagen. Flere borgere udtrykker, at de har bl.a. været med til at lave sin egen plan og mål for, hvad vedkommende gerne vil opnå. Adspurgt fortæller en borger, at have givet samtykke til personalets adgang til boligen og dette opfattes som en god omsorg. En borger orienterer om, selv at have valgt sine kontaktpersoner. En anden beboer fortæller, at man altid kan komme i dialog med ledelsen af tilbuddet. Socialtilsynet anerkend at der ligger kost anmeldelser i køkkenet, hvor borgerne på et skema kan indgive en anonym anmeldelse af maden i tilbuddet. Der foreligger udfyldte skemaer, hvor borgere har giver deres mening til kende. Socialtilsynet er opmærksom på, at tilbuddets husmøde virker noget trægt i dialogen og personalet kæmper for at holde dialogen i gang. Tilbuddet kan med fordel drøfte, hvorledes alle borgere inddrages og mødet faciliteres således at man sikrer at alle kommer til orde. Fx via seating/setting, rammesætning af mødet en talerund m.m. - Ligeledes bør personalet være opmærksomme på at sikre borgernes selvbestemmelse i fht. ikke at komme til at umyndiggøre borgere ved i en god intention at tale om borgeres individuelle ønsker og behov på vegne af borgere og uden deres samtykke. 15

147 Tilsynsrapport Kriterium 05 Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer at indikatorerne belyser, at tilbuddet i meget høj grad understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Tilbuddet arbejder opsøgende og pædagogisk med sundheds- og trivselsspørgsmål og har samarbejde med relevante eksterne sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Indikator 05.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.a Borgerne trives i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Bedømmelsen beror på, at borgerne grundlæggende udtrykker at trives og få relevant hjælp og støtte. Det udtrykkes, at borgerne kan rumme hinandens forskelligheder og at de kan færdes trygt i og omkring tilbuddet. Flere borger fortæller, at tilbuddet har en helt anden tryghed end de har kendt fra andre tilbud de har boet i. Borgerne udtrykker at de trives ved fællesskabet samtidig med at man kan lukke sin egen dør. Borgerne beskriver generelt personalet som tilstedeværende på fællesarealer og opsøgende på passende vis, hvilket fremmer trivslen. Indikator 05.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.b Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. 5 (i meget høj grad opfyldt) I indikatorbedømmelsen er der lagt vægt på, at tilbuddet samarbejder med Opus, praktiserende læger, diætister, fysioterapeuter, psykologer mv. Ligeledes at der er tilbud om motion og kostvejledning. Flere beboere giver udtryk for at være glade for motionstilbuddet i AK viking. En beboer fortæller at have problemer med ryggen og går derfor til fysioterapeut understøttet af tilbuddet Det er oplevelsen hos en beboer, at det kan være svært at komme ud af huset, og man skal tage initiativet selv, hvilket kan være svært. Ifølge beboerne er der ikke problemer med misbrug i fællesskabet. Enkelte kæmper med det, men det har ingen negativ indflydelse på medbeboere. Borgerne udtrykker at kvaliteten af maden er i orden. Leder orienterer om at Botilbuddet har et samarbejde med Botilbudsteam fra Psykiatricenter Amager, som er et satspuljemiddelprojekt. Det er et samarbejde, der bygger på integrerede behandling og helhedsorienteret forløb for beboerne, hvor der er tilknyttet sygeplejersker, psykiater og recoverymentor. Psykiater kommer en gang hver 14. dag, sygeplejerske kommer en gang hver uge, recovery mentor dukker op efter beboernes egne ønsker og behov. De kan tilkaldes akut i hverdagen hvis der opstår behov. Socialtilsynet konstaterer at tilbuddet via kvalitetssikringsskrivelser og tjeklister sikrer at der følges op og forebygges vedrørende borgernes sundhed internt og eksternt fra tilbuddet. Indikator 05.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 05.c Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed, modsvarer borgernes behov. 5 (i meget høj grad opfyldt) Til grund for bedømmelsen ligger, at medarbejderne ved interview oplyser, at der for de fleste borgeres vedkommende er meget fokus på sundhed, men at der er borgere, som ikke er motiverede eller kognitivt kan modtage fx vejledning fra diætist. Tilbuddet har beskrevet tilgangen til motion, kost, seksualitet, misbrug m.m. i en fyldestgørende virksomhedsplan, samt via diverse tjeklister og den pædagogiske sundhedsplan der tager udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige punkter. Leder orienterer om som de i øvrigt fremgår af dokumentationen at botilbuddet i dag har ansat en sygeplejerske som stedfortræder og en medicinansvarlig sosu-assistent. Botilbuddet overtog både medicinhåndtering og pleje og praktisk hjælp fra hjemmeplejen, da tilbuddet flyttede tilbage i nyrenoverede rammer. Derfor er der udarbejdet udførlige instrukser for at håndtere den store opgave. Botilbuddet har et samarbejde med Botilbudsteam fra PCA Psykiatricenter Amager som er et satspulje middelprojekt. Det er et samarbejde der bygger på integrerede behandling og helhedsorienteret forløb for vores beboere, hvor der er tilknyttet sygeplejersker, psykiater og recoverymentor. Psykiater kommer en gang hver 14. dag, sygeplejerske kommer en gang hver uge, recovery mentor dukker op efter beboernes egne ønsker og behov. De kan tilkaldes akut i hverdagen hvis der opstår behov. Der er tillige lagt vægt på, at det fremgår via alle beskrivelser og interviews samt ses af dagsprogrammet 16

148 Tilsynsrapport socialtilsynet observerer på herværende uanmeldte tilsynsbesøg, at der er daglige "walk'n'talk ture", cylelture, motion og internt i tilbuddet arbejdes med NADA, sanseintegration og massage. Kriterium 06 Tilbuddet forebygger magtanvendelser Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer at indikatorerne afspejler, at tilbuddet gennem den pædagogiske tilgang undgår magtanvendelser. Der lægges til grund, at borgere, personale og ledelse oplyser, at have opmærksomhed på en konfliktnedtrappende tilgang til borgerne for at undgå uhensigtsmæssige konflikter. Det tillægges herudover vægt, at borgerne i samarbejde med tilbuddet - via skemaet gensidig tryghed og udvikling f ormulerer, hvordan omverdenen og den enkelte borger kan se tegn på, at vedkommende evt. begynder at få det psykisk dårligt. Socialtilsynet noterer sig, at tilbuddet i et enkelt tilfælde af nødværge helt undtagelsesvist har foretaget en magtanvendelse, der i meget høj grad har været fagligt begrundet og hensigtsmæssig for borgeren og omgivelserne. Indikator 06.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. 5 (i meget høj grad opfyldt) Bedømmelsen er funderet i, at det ved interviews og andre dialoger med borgerne under tilsynsbesøget fremgår, at man ikke har oplevet magtanvendelse. Borgere er enige om, at der ikke gennemføres forehavender fra personalet via magt mod borgerens vilje. Ifølge de interviewede borgere, har de det godt med hinanden, og der er respekt overfor hinanden. Der har ikke været konflikter i beboergruppen, og derfor bebuder borgerne at de har svært ved at udtale sig om, hvordan personalet vil agere, hvis der kommer en konflikt. Ved interview med medarbejdere på tidligere tilsynsbesøg fremgår, at man har haft en øget opmærksomhed på magtanvendelsesbegrebet og at man har en pædagogisk tilgang hvor magtanvendelser i fht pædagogiske forehavender ikke indgår og målgruppen ikke er omfattet. Personalet redegør via eksempler for at tilbuddet ikke foretager magtanvendelse og har indsigt i hvad begrebet indebærer samt procedure herunder. I ansøgningsmaterialet for væsentlig ændring af eksisterende godkendelse beskrives, at tilbuddet har dokumentet gensidig tryghed og udvikling, hvor borgeren sætter ord på egen habitus og hvordan borgeren bedst kan hjælpes. I forlængelse af denne aftale anvendes BVC. Leder orienterer om, at der har været foretaget en magtanvendelse i form af nødværge primo januar jf. indikator 6b. Den konkrete borger er efterfølgende viderevisiteret til mere relevant tilbud. Sagen har været behandlet på flere personalemøder og debriefinger m.m. Leder orienterer om, at tilbuddet ikke indvisiterer borgere, der er omfattet af bestemmelser for magtanvendelser. I den forbindelse er socialtilsynet opmærksom på, at selvskadende adfærd er en del af målgruppebeskrivelsen, som således kan få et omfang hvor magtanvendelser er nødvendige. Socialtilsynets bedømmelse af indikatoren afspejler, at tilbuddet har indsigt i magtanvendelsesbegrebet. Der demonstreres indsigt og relevant refleksion om gråzoner af magtanvendelse. Ligeledes vægtes det i 17

149 Tilsynsrapport bedømmelsen, at borgerne ingen form for magtanvendelse oplever. Indikator 06.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 06.b Tilbuddet kan håndtere eventuelle magtanvendelser ved at dokumentere og følge op på disse med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. 4 (i høj grad opfyldt) Bedømmelsen afspejler, at leder af egen drift ved tilsynsbesøget orienterer socialtilsynet om, at der har været foretaget en magtanvendelse i form af nødværge primo januar Socialtilsynet har fået eftersendt indberetningen. Magtanvendelsen er foretaget ved psykiaters vurdering og udført af samme psykiater og leder. Socialtilsynet bedømmer at magtanvendelsen er fagligt velbeskrevet og velbegrundet samt foretaget ud fra bestemmelser for magtanvendelser med fokus på borgerens og omgivende borgeres - og personales sikkerhed. Det bedømmes at tilbuddet med fordel på magtanvendelsesindberetningen kan anføre, hvorledes sagen er opfulgt til fremadrettet læring hos tilbuddets samlede personale. Socialtilsynet er opmærksom på, at tilbuddet ikke af egen drift har indsendt magtanvendelsen til socialtilsynet i umiddelbar forlængelse af episoden. Det fremgår at tilbuddets APV for 2018, at der skal arbejdes med at sikre ensartethed omkring rammen for magtanvendelser. Den konkrete borger er efterfølgende viderevisiteret til mere relevant tilbud. Leder orienterer om at tilbuddet ikke indvisiterer borgere, der er omfattet af bestemmelser for magtanvendelser. Kriterium 07 Tilbuddet forebygger vold og overgreb Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer, at indikatoren belyser, at tilbuddet generelt forebygger overgreb. Tilbuddet har en dialogisk og medinddragende tilgang til borgerne. Borgerne, personalet og ledelsen her ingen oplevelser af overgreb. Der bedømmes at være en relevant refleksion om overgrebsperspektiver. Socialtilsynet noterer sig, at der udarbejdes en "gensidige aftale om tryghed og udvikling" og samtykkeerklæringer sammen med borgerne. Det er et redskab til at passe på såvel borgere som medarbejdere. Det har været vigtigt at sikre et fagligt fokus samtidig med, at der tages højde for sikkerheden. Borgeren tager således ansvar for egen adfærd mv. og personalet tager ansvar for rette hjælp Der er udformet et sæt "spilleregler" af personalet, der eksplicit beskriver hensigtsmæssig adfærd indbyrdes for personalet og omkring beboerne. Disse er udfærdiget i samarbejde med konsulent omkring at foregribe begrebet "forråelse". Aftalen tages op til refleksion løbende. Der BVC-scores, hvis en borger begynder at have ændringer i sin adfærd. Borgeren informeres om, at der er lavet BVC-score. Indikator 07.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 07.a Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Bedømmelse af indikatoren afspejler, at tilbuddet generelt understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Borgerne føler sig trygge i fht. personale og medbeboere. Ifølge de interviewede beboere har de det godt med hinanden, og der er respekt overfor hinanden. Der har ikke været konflikter i beboergruppen, og derfor har beboerne svært ved at udtale sig om, hvordan personalet vil agere, hvis der kommer en konflikt. Socialtilsynet er opmærksom på, at der er stor refleksivitet omkring emnet hos ledelse og personale. Socialtilsynet anerkender at tilbuddet udfærdiger BVC- skemaer ved behov og "gensidige tryghedsaftaler" for beboerne. Socialtilsynet bedømmer at tilbuddets pædagogiske metoder understøtter, at vold og overgreb forebygges. Indikator 07.b Udgået fra d. 1 januar

150 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Organisation og ledelse Organisation og ledelse Temavurdering En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift. Vurdering af tema Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets ledelse er faglig kompetent og har relevant uddannelse og ledelseserfaring samt erfaring i arbejdet med målgruppen. Socialtilsynet anerkender, at der er tilført ledelsesmæssige ressourcer i form af ansættelse af stedfortræder. Socialtilsynet bemærker, at medarbejderne i tilbuddet modtager supervision og at tilbuddets borgere og medarbejdere beskriver tilbuddet som værende i en positiv udvikling omkring stabilitet i den daglige drift. Den nye organisering indbefatter, at tilbuddet er blevet døgnbemandet, med vågen bemanding hele døgnet. Socialtilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere har en god refleksivitet og indsigt i tilbuddets udfordringer og ud fra disse prioriterer indsatsen ud fra kerneopgaven omkring at støtte borgerne til individuel udvikling. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets ledelse bør sikre at normeringstal på Tilbudsportal og budget svarer til de 24 pladser i henhold til SEL 107 og 108. Således skal tilbuddets akutpladser i henhold til SEL 82c ikke fremgår som en del af normeringen eller budgettet, idet denne ydelse ikke er en del af Lov om Socialtilsyn. Ligeledes skal ledelsen sikre, at der i tilbuddets budget fremgår takster for de respektive pladser. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Kriterium 08 Tilbuddet har en kompetent ledelse Bedømmelse af kriterium I bedømmelsen er lagt vægt på, at tilbuddet har en fagligt kompetent ledelse. Daglig leder af tilbuddet har relevant faguddannelse, ledelsesuddannelse og ledelseserfaring samt erfaring i arbejdet med målgruppen. Tilbuddet har ansat en ny stedfortræder i 2018 med fagligt relevante kompetencer. Socialtilsynet bedømmer at kompetencerne afspejles i de ledelsesmæssige refleksioner under tilsynsbesøget, samt i de observationer socialtilsynet gør sig. Borgerne i tilbuddet giver udtryk for, at de oplever, at leder og souschef har styr på tingene og opleves nærværende overfor borgere og personale. Der lægges vægt på i bedømmelsen, at medarbejdere giver udtryk for, at leder er faglig kompetent. Endvidere oplever de interviewede medarbejdere, at daglig leder uddelegerer opgaverne og sikrer, at medarbejderne bliver relevant orienteret. 19

151 Tilsynsrapport Indikator 08.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. 5 (i meget høj grad opfyldt) Bedømmelsen afspejler, at daglig leder at daglig leder er uddannet cand.mag i psykologi, sundhedsstrategier og sundhedsfremme fra RUC samt har lang erfaring med sindslidende fra stilling som udviklingschef og leder af center for sundhed og livsstil, samt har psykoterapeutisk efteruddannelse. Stedfortræder som er tiltrådt 1.maj 2018 er uddannet sygeplejerske, med 24 års erfaring både fra hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien. Socialtilsynet er bekendt med CV. Der er afsat hhv. 20 og 37 timer til leder og stedfortræder. Ved tidligere interview med borgerne orienteres om, at begge borgere oplever, at tilbuddet er godt ledet. Det fungerer godt med personaledækning og kontaktpersonordningen. Borgerne er med til at ansætte nye medarbejdere og bliver hørt. Ved interview med medarbejderne på tidligere tilsyn fremgår, at de oplever at tilbuddet bliver ledet kompetent. En medarbejder fortæller, at det har været rart med en stedfortræder, der er fysisk tilstede i tilbuddet, så man kan få faglig sparring. Ledelsen opleves af personalet som let tilgængelig. Stedfortræder beskrives af personalet, som anerkende i sin ledelsesstil. Ledelseskraften er blevet meget bedre, efter at der er kommet en stedfortræder. Der er altid leder tilstede ved teammøde. Ved interview med ledelsen ved tidligere tilsynsbesøg redegøres for, at leder tilstræber at have et anerkende og tillidsbaseret forhold til medarbejderne. Samtidigt redegøres for et fokus på, at tilbuddet skal være mere effektorienteret og at dette skal bruges konstruktivt. Det er leders oplevelse, at medarbejderne også synes, at der er tale om en anerkendende ledelsesstil. Leder er også leder af andre områder og har til tider meget travlt. Socialtilsynet konstaterer at der fremgår ensartede opfattelser af ledelsesrollen og ledelsesstilen, ligesom de ledelsesmæssige refleksioner, afspejler fagfaglig og ledelsesfaglig indsigt og kompetence. Socialtilsynet observerer ledelsesopgaverne praktiseret som beskrevet. Indikator 08.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 08.b Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. 3 (i middel grad opfyldt) Bedømmelsen er funderet i oplysninger fra tidligere tilsynsbesøg, hvor det ved interview med ledelse fremgår, at ledelsen ikke har selvstændig ledelsessupervision, men ledelsesfaglig sparring med andre ledere. Ved disse møder forsøger man at have en grad af fokus på ledelsesstil. Det beskrives dog ikke som egentlig ledelsessupervision hvilket begge ledere udtrykker, de gerne vil have. Lederne på tilbuddet holder jævnligt interne møder, hvor der er faglig sparring og planlægning. Medarbejderne redegør for, at der er igangsat kontinuerlig ekstern supervision, hvor stedfortræder deltager. Dette fremgår enslydende på Tilbudsportalen. Socialtilsynets har lagt vægt på, at tilbuddet har iværksat ekstern personalesupervision. Der udføres dog ikke ekstern ledelsesrettet supervision. Kriterium 09 Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Bedømmelse af kriterium Socialtilsynet bedømmer at den overordnede drift varetages kompetent. Borgerne har tilstrækkelig kontakt med personalet, som borgerne oplever tilgængelige. Tilbuddet bedømmes at have lavt sygefravær og personalegennemstrømning i lyset af de mange organisatoriske skift de senest år. Socialtilsynet bedømmer, at der er nogen uigennemskuelighed i personalenormeringen idet, budget 2018 og pladser er opgjort med tilbuddets SEL 82c pladser, som er opgjort som SEL 107-pladser. Overordnet set bedømmes den daglige drift at være under stabilisering i tilbuddets nye organisering. 20

152 Tilsynsrapport Indikator 09.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. 4 (i høj grad opfyldt) Bedømmelsen af indikatoren har afsæt i, at borgerne bekræfter, at de har kontakt med personalet i det omfang, de ønsker. Borgerne beskriver i et samlet billede, hvordan de kan komme i kontakt med personalet via telefonen. Personalet opleves som tilgængelige, og man kan altid finde en medarbejder, når man har behov for det. Det er ligeledes beboernes oplevelse, at personalet er opsøgende, hvis de Fx observerer, at en beboer ikke har deltaget i spisningen. Dog giver en borgerne udtryk for, at personalet godt kunne være mere opsøgende på dem, der går langs væggene. En borger præciserer, at der er tale om de borgere der har alkoholproblemer. Der er aftenkaffe kl. 20 i fællesrummet, hvor personalet er tilgængelige, hvilket beboerne er glade for. Der kommer som regel 4-5 beboere Medarbejder oplyser, at der er ansat to SOSU-ass. mere i dagvagt efter genindflytningen på Televænget. Det er medarbejders oplevelse, at medarbejderne supplerer hinanden godt i personalegruppen. Der redegøres for at være ansat, SOSU-ass., pædagoger, ernæringsassistenter, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut, sygeplejerske og køkkenpersonale. De 4 nattevagter er SOSU-ass. En medarbejder nævner, at det kan være svært at nå alt og det varierer, hvor mange der er på arbejde. Der foregår mange aktiviteter Fx DAT-gruppe hvor to medarbejdere skal deltage. Socialtilsynet bedømmer, at der umiddelbart ses at være tilstrækkeligt fagligt relevant personale. I bedømmelsen af indikatoren indgår, at normeringen er for socialtilsynet uigennemskuelig, idet der i ansøgningen om væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse er anført 19,28 FTN. På Tilbudsportalens er indberettet 21,9 FTN under tilbuddets faggrupper. Ligeledes fremgår 21,9 FTN i Tilbuddet budget I budget 2018 og på Tilbudsportalens indberetning om faggrupper indgår tilbuddets SEL 82c akutpladser (anført som SEL 107 pladser). Tilbuddets SEL 82c pladser skal ikke indgå i den samlede pladsantal opgørelse på Tilbudsportalen. Ej heller af akutplads rubrikken. SEL 82c-pladserne kan - som de på tilsynstidspunktet fremgår af Tilbudsportalen - med fordel stadig fremgå at bemærkningerne om tilbuddets pladser. Leder har forlængelse af tilsynsbesøget på anden vis dokumenteret overfor socialtilsynet, at der ER tale om 5 stk. SEL 82c-pladser. Tilbuddet har i høringsprocessen redegjort for en normeringen på de 24 SEL 107/108-pladser er 19,28 og normering på alle 29 pladser er 21, 28 og at tilbuddet fremadrettet ensretter oplysningerne i budget Socialtilsynet konstaterer, at øvrige oplysninger om pladser på Tilbudsportalen er tilrettet retvisende under høringsprocessen af denne rapport. Indikator 09.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.b Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 3 (i middel grad opfyldt) Til grund for bedømmelsen ligger, at det beboernes oplevelse, at der ikke har været stor udskiftning i personalegruppen i den tid, de har boet i tilbuddet. De kan tælle tre medarbejdere inkl. en souschef under hele deres ophold. Leder redegør for at tilbuddet i 2017 i forbindelse med tilbageflytning til det nyrenoverede fysiske rammer, har gennemgået en kæmpe omorganisering, idet tilbuddet både har hjemtaget medicin, pleje og praktisk hjælp, samt er gået fra dag/aften normering til døgndækning. Tilbuddet har derfor ansat 15 nye medarbejdere i 2017 og fået 14 nye beboere. I 2017 valgte en del medarbejdere at sige op. På Tilbudsportalen er personale gennemstrømningen opgjort til 8,7 pct. Socialtilsynets bedømmelse afspejler, at tilbuddet nye funktion om omorganisering gør billedet af personale gennemstrømning mindre relevant. Det vægtes at borgerne udtrykker en oplevelse af stabilitet. Socialtilsynet vil følge billedet af personalegennemstrømning på kommende tilsyn i forbindelse med at tilbuddets organisering forventeligt stabiliserer sig. Indikator 09.c Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 09.c Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. 5 (i meget høj grad opfyldt) I relation til sygefraværet beretter beboerne, at det ikke er et problem, men at de har bemærket, at enkelte medarbejdere har været syge. I forlængelse udtaler en beboer at opleve, at medarbejderne er gode til at dække ind for hinanden ved sygdom. I nøgletal på tilbudsportalen er sygefraværet angivet til 1,4 dage pr. medarbejder i dette er et fald på 5,7 21

153 Tilsynsrapport gennemsnitlige dage. bedømmelsen er funderet på borgernes beretning og det lave antal sygefraværsdage pr. medarbejder. 22

154 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Kompetencer Kompetencer Temavurdering Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Vurdering af tema Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet grundlæggende har en erfaren og fagligt bredt sammensat medarbejdergruppe, som har relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Der observeres et relevant og relationelt samspil med borgerne, som vurderes at understøtte en recoveryproces. Tilbuddet har i budgettet få midler afsat til kompetenceudvikling. Socialtilsynet vurderer, at der bør tilføres tilstrækkelige midler til kompetenceudvikling, så medarbejderne sikres fremadrettet, at kunne varetage borgernes udvikling og trivsel. Dette skal også ses i lyset af, at tilbuddet tilstræber at kunne rumme en bred målgruppe. Gennemsnitlig vurdering 4 Udviklingspunkter Socialtilsynet anbefaler, at der bør tilføres tilstrækkelige midler til kompetenceudvikling, så medarbejderne sikres fremadrettet at kunne varetage borgernes udvikling og trivsel. Dette skal også ses i lyset af, at tilbuddet bestræber at kunne rumme en bred målgruppe. Kriterium 10 Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Bedømmelse af kriterium Det er socialtilsynets bedømmelse at tilbuddets medarbejdere besidder relevante faglige og relationelle kompetencer, til at imødekomme målgruppens behov. Socialtilsynet lægger i bedømmelsen vægt på at borgerne føler sig relevant støttet med deres udfordringer. Indikator 10.a Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.a Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. 3 (i middel grad opfyldt) I bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdergruppen består af flere for målgruppen relevante faggrupper. Borgerne udtrykker i forskellige fora overfor socialtilsynet, at de oplever at få den hjælp de har behov for og personalet er gode til at motivere og støtte i rette doser. Tilbudsleder redegør for Botilbudsteamet har overtaget opgaver fra DPC. En gang i kvartalet afholder botilbudsteamet behandlingskonference, hvor medarbejdere superviseres og undervises ud fra et princip om at perspektivere behandling og socialindsats i en systemisk ramme for både psykiatri- og socialpsykiatri I nøgletal angivet for 2017 på Tilbudsportalener afsat 0,42 pct. af budgettet til kompetenceudvikling. I budget 2018 er der afsat kr. til 21,9 medarbejdere. Dette svarer til 0,8 pct. af budgettet. Socialtilsynet bedømmer dette i den noget lave ende, sammenlignet med lignende tilbud. Socialtilsynet hæfter sig ved at medarbejdere ved tidligere tilsyn efterlyste efteruddannelse. 23

155 Tilsynsrapport Indikator 10.b Bedømmelse Bedømmelse af Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. 5 (i meget høj grad opfyldt) Socialtilsynet har som baggrund for bedømmelsen, deltaget i flere aktiviteter, hvor der observeredes medarbejdernes samspil med borgerne i et recoveryperspektiv. Derfor lægges observationer til grund for bedømmelsen sammenholdt med borgernes udsagn om at opleve, at der er en hjælpeparathed i tilbuddet og at personalet generelt har relevant vægtning mellem hjælp og udfordring for borgerne. Socialtilsynet observerer bl.a., at en medarbejder er katalysator for dialog. Medarbejder henvender sig til borger med spørgsmål om aftensmaden fra dagen før i forbindelse med indkøb. En medarbejder roser en borger for at have hentet medicin i to dage i træk samt for at deltage i spisningen. Borgeren svarer, at det jo hjælper, når man er i huset. Under indkøb forsøger en medarbejder kontinuerligt at give borgerne ansvar/handlingen til at vælge, hvad der skal indkøbes. Der bliver bl.a. spurgt, hvilken slags pasta det skal være, om der skal gulerødder, bønner og chili i. Under snakken om chili mindes borgere og medarbejdere sidste gang, de skulle bruge chili og i stedet fik købt snackpeber snakken giver anledning til grin. Der er flere indikationer på, at relationen mellem medarbejdere og involverede borgere er god. Omgangstonen er afslappet og foregår med udgangspunkt i de to unge borgeres sprogbrug. Medarbejderen understøtter gennem sine handlinger en anerkendelse af borgerne, ligesom alt foregår i en kontekstuel forståelse af, at borgerne skal lære at være herre i eget hus, og dermed selv bestemme og handle. DAT-gruppeinstruktører redegør relevant for i forlængelse af gruppesession hvordan metoden og indholdet omsættes til netop Televængets borgere. Kriterium 11 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 12 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar Kriterium 13 Udgået med underliggende indikatorer fra d. 1 januar

156 Tilsynsrapport Vurdering af temaet Fysiske rammer Fysiske rammer Temavurdering De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, indretning, faciliteter og stand understøtter målgruppens behov og formålet med indsatsen, herunder at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes trivsel og tryghed samt ret til privatliv. Vurdering af tema Socialtilsynets vurderer, at tilbuddets nyrenoverede fysiske rammer er særdeles velegnede til formålet og sætter nye standarder for, hvordan fysiske rammer kan understøtte borgernes udvikling og trivsel. Alle fællesarealer fremstår imødekommende med mulighed for både samvær og individuelle aktiviteter, ligesom der ved det uanmeldte tilsynsbesøg er en god standard i forhold til rengøring og oprydning. De fysiske rammer og faciliteter i fællesrummene imødekommer borgernes særlige behov. Der er lagt vægt på både de sociale og de kognitive aspekter, Fx mulighed for at se film, spille spil og læse sammen. Indretningen af fællesrummene muliggør ligeledes træning af dagligdags aktiviteter og færdigheder, Fx gennem den fælles madlavning. Dermed er rammerne medvirkende til, at understøtte formålet med tilbuddet; at borgeren på længere sigt kan klare sig selv i egen bolig. Gennemsnitlig vurdering 4,7 Udviklingspunkter Kriterium 14 Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Bedømmelse af kriterium Boligerne er alle indrettet med bad og mindre køkken og består herudover af sammenhængende rum som borgeren selv kan indrette og evt. opdele i to rum. På den ene etage er boligerne gjort egnede til et øget støttebehov og indrettet så borgere med svær overvægt bedre kan færdes. Akutboligerne er mindre og placeret på øverste etage. Boligerne bedømmes derfor samlet set, velegnede til at rumme borgere, der hhv. har behov for kortere- og længerevarende forløb. Bygningen er placeret i et alment boligbyggeri og tilbuddets ledelse redegør for boligforeningens øvrige beboere er bekendt med tilbuddets funktion. Udendørsarealerne er grønne med mulighed for udendørsaktiviteter. Der er indrettet en stor tagterrasse med udsigt over Øresund og med mulighed for små haveprojekter for borgerne. Tagterrassen mangler møblement ved tilsynsbesøget idet den helt nyligt er færdigbygget. Leder redegør for, at tilbuddet er i proces med at indrette tagterrassen. 25