MODELVÆRKTØJER TIL VURDERING AF GEOKEMISK BÆREDYGTIG INDVINDING AF GRUNDVAND
|
|
- Marcus Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODELVÆRKTØJER TIL VURDERING AF GEOKEMISK BÆREDYGTIG INDVINDING AF GRUNDVAND Direktør Henrik Aktor AKTOR innovation ApS ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 27
2
3 RESUMÉ Sikring af den fremtidige vandkvalitet er et grundlæggende problem for en bæredygtig vandindvindingsstruktur i dansk vandforsyning og modeller er uundværlige værktøjer i løsningen. Mangel på detaljeret viden om betydning af de geokemiske processer og geologisk heterogenitet har skabt et behov for simulering af modellernes verdensbeskrivelse. Denne præsentation viser resultater fra simuleringsværktøjet Crystal Ball anvendt på analytiske løsninger i Visual Basic Applications for Excel kombineret med dedikerede numeriske modeller. Dette har givet et forbedret indblik i samspillet mellem geologisk heterogenitet, naturlig parameter variation og vandindvindingsbetingede effekter. BAGGRUND OG FORMÅL Stigende indhold af nikkel, hårdt vand og saltvandsproblemer er velkendte eksempler på effekten af intensiv vandindvinding rundt om de større byer. Det er i den forbindelse et grundlæggende problem, at vurdere den vandindvindingsstruktur og mængde, der er bæredygtig på længere sigt også mht. vandkvalitet. Det skyldes, at der udover den grundlæggende usikkerhed mht. betydning af en række af de parametre, der indgår i vurderingen af de geokemiske processer, samtidigt er en betydelig naturlig variation i størrelsen af disse parametre. Et særligt problem opstår ved vurdering af drift og nyanlæg af tekniske installationer som boringer, afværgeanlæg og vandværker. Hvor sikker er en forudsigelse af stigende indhold af BAM på et kildefelt vil det være nødvendigt at tage hensyn til fremtidig installation af aktiv kul adsorbere? Der findes et antal strømningsmodeller som kan anvendes til at beskrive stoftransport (f.eks. MODFLOW-RT3D, MIKE-SHE og FRAC3Dvs). Imidlertid er disse modeller pga. deres størrelse og kompleksitet ofte upraktiske mht. vurdering af usikkerheder i de relevante geokemiske parametre. Hvilke processer og antagelser er egentlig afgørende for resultatet. Et eksempel er effektiv porøsitet altså hvor stor en del af magasinet er aktivt vandførende denne parametre er af stor betydning for beregning af opholdstid, dæmpning af pulser af kemiske stoffer fra jordoverfladen og tidspunkt til maksimalt gennembrud. Parameteren er dog sjældent genstand for målrettede følsomhedsanalyser. Det springende punkt er mange gange at analysere og fastlægge de grænseflader og randbetingelser der er af afgørende betydning. Herefter kommer valget og betjening af det bedste modelværktøj i kassen som regel noget der kræver særlig indsigt og erfaring med praktisk brug. For de fleste teknikere der arbejder med disse problemstillinger er det typiske elektroniske værktøj nævnt i rækkefølge efter vigtighed: Tekstbehandling, regneark og så et enkelt eller to dedikerede simuleringsværktøjer. Formålet med det udførte arbejde har været at udvikle og demonstrere en metodik til vurdering af vandkvalitet, der i den indledende analyserende fase hvor grænseflade og randbetingelser vurderes kan give en kvantitativ vurdering af modelusikkerhed, parameterusikkerhed og naturlig variation.
4 METODE Programmet Crystal Ball 7.2 er blevet anvendt til at gennemføre Monte Carlo simuleringer af analytiske og numeriske geokemiske modeller opbygget i Excel. De geokemiske modeller skrevet i VBA for Excel integrerer modelresultater fra både simple boksmodeller og numeriske strømningsmodeller med en geokemisk modelbeskrivelse. Crystal Ball gennemfører Monte Carlo simuleringerne ved at gennemregne Excel modellen med variation af de hydrogeologiske og geokemiske input parametre, opsamler simuleringsresultaterne, samt analyserer sammenhængen mellem parametervalg og resultater. Ordet simulering refererer her til en analytisk metode der kan efterligne den virkelige verdens systemer, specielt i de tilfælde hvor andre analyser bliver for matematisk komplekse eller for svære at reproducere. Uden brugen af simulering ville en regnearksmodel udelukkende kunne give et resultat typisk det mest sandsynlige eller gennemsnitlige scenarium. Med simulering kan en regnearksmodel anvendes til at analysere effekten af et varierende datagrundlag på modellens beregninger og resultater. Monte Carlo simulering er én type af regnearks simulering, hvor der gentagende gange genereres tilfældige værdier af usikre variable for at simulere en regnearksmodel. At en variabel er usikker dækker ikke nødvendigvis over at vi ikke kan måle den. Det kan ligeså godt betyde at den i naturen blot varierer som vi kender det fra dagens vejr. Monte Carlo simulering er opkaldt efter byen Monte Carlo, hvor hovedattraktionerne er kasinoer med chancebetonede spil. Disse spil som roulette, terninger og enarmede tyveknægte er karakteriserede ved at være tilfældige. Selvom man ved, at et kast med en terning kan give 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, så kender man aldrig resultatet af næste kast. Dette svarer til en situation, hvor man på grundlag af undersøgelser har en rimelig sikker forventning om kalkbjergartens indhold af pyrit (f.eks.,5,15 %), men man kender ikke indholdet i en tilfældig sedimentprøve udtaget i en tilfældig boring. Det er i praksis meget svært at overskue betydningen af variation og usikkerhed når man anvender modeller til at beskrive naturlige systemer. Med Monte Carlo simulering kan man analysere tusinder af scenarier, hvor vi tillader naturlig variation og ubestemthed i de variable, der indgår i f.eks. en transport model. Under simuleringen beregnes talrige scenarier af modellen ved gentagen indsættelse af nye værdier for de usikre og ubestemte variable. I hvert scenarium vælger Crystal Ball en tilfældig værdi i overensstemmelse med de definerede sandsynlighedsfordelinger og genberegner regnearket. Afslutningsvist opsamler Crystal Ball alle scenarier og analyserer sammenhængen mellem variable og resultatet (f.eks. trend analyse).
5 RESULTATER Gennembrud af BAM og sulfat til Dalum kildeplads Modelsimulering af gennembrud af sulfat og BAM til Dalum kildeplads (Odense Vandselskab) er vist i figur 1 og Sulfat (mg/l) D231 D4 D5 K2 Median 9% konf. Figur 1. Model af sulfat oppumpet på kildepladsen sammenlignet med målte værdier. Der er vist median og 9 % konfidensinterval, hvis sulfatudvaskningen fra landbrug og pyritoxidation varierer jævnt mellem 7 17 mg/l. Regnearksmodellen er baseret på en relativ aldersfordeling der var et delresultat fra opstilling af en stationær strømningsmodel for et område noget større end kildepladsens grundvandsdannende opland (MIKE-SHE). Regnearksmodellen blev oprindeligt opstillet (21) for at vurdere det fremtidige (plads-)behov for udbygning af det nye vandværk med aktiv kul adsorbere, da man havde konstateret forurening med BAM på kildepladsen. Der er efterfølgende gennemført Monte Carlo simuleringer af den simple regnearksmodel som er sammenlignet med målte værdier. Rimelige variationer af de oprindelige parameterværdier kan give særdeles store variationer (især for BAM) og de reelt målte værdier viser også en væsentlig spredning pga. de naturgivne variationer. Modellen af sulfat indholdet kan bruges til at undersøge den hydrauliske opholdstid i magasinerne.,8 BAM (µg/l),7,6,5,4,3,2,25,2,15 D 245 D 4 D 5 Median 9% konf., ,1,5, Figur 2. Model af BAM udvaskning sammenlignet med målte værdier. Model anvender en retardationsfaktor R=1,5 og variable værdier for massebalance og nedbrydning i overjord. Nedbrydningsraten for BAM (1. ordens) i mættet zone er lognormal fordelt med en middelværdi på,2 år -1 og en standardafvigelse på,2 år -1.
6 Vurdering af nikkel indhold i kalkmagasinet ved St. Vejle Å (Københavns Amt) I forbindelse med diskussionen af en mulig halvering af oppumpningen (1,4 mio. m 3 /år) fra Københavns Energis (KE) tidligere kildeplads (nu afværgeanlæg) ved St. Vejle Å, ønskede Københavns Amt en vurdering af de mulige effekter på indholdet af nikkel som er ret højt i området, særligt tæt på kildefeltet (se figur 3). Ingen aktiv tegnforklaring. 25 Hyppighed Fjernt opland 1 8 < Lokalt opland >1 Hyppighed St. Vejleå kildeplads < >1 Figur 3. Den gamle KE kildeplads ved St. Vejle Å afværgepumper årligt ca. 1,4 mio. m 3. Nikkelindholdet i kalkmagasinet i nærområdet ved kildefeltet er ret højt sammenlignet med det fjernere opland (histogrammerne). Der er et væsentligt antal nikkelmålinger fra ressource- og forureningsundersøgelser i området Nitrat Jern 6 5 Nitrat (mg/l) Jern (mg/l) Figur 4. Vandkemien på St. Vejle Å kildeplads ændres markant i 6 erne fra svagt reduceret til oxideret således forsvinder jern fra grundvandet omkring 196 og nitratindholdet stiger fra til omkring 2 mg/l. Vurderingen af grundvandskemien viser et markant skift fra svagt reduceret til oxideret vandtype op gennem 6 erne (se figur 4) med meget høje sulfatindhold (over 6 mg/l). En massebalance for svovl viser, at der i kildepladsens levetid er oppumpet ca. 7. ton svovl. Ved korrektion for atmosfæriske bidrag mm. vurderes, at minimum 5.7 ton svovl er blevet mobiliseret ved pyritoxidation pga. atmosfærisk ilt i umættede zoner af kalkmagasinet
7 eller lokale sandmagasiner i de kvartære dæklag. Dette svarer til 1.7 ton pyrit eller fuldstændig udvaskning af pyrit fra mere end 1 mio. ton sediment (6 mio. m 3 ). Da udvaskningen næppe er fuldstændig er der tale om et volumen af påvirket sediment betydeligt større end 6 mio. m 3. Niveauspecifikke målinger afslørede, at kalkmagasinet er karakteriseret af en øvre 5 1 m dyb sprækkedomineret zone med oxideret vandtype, der leverer ca. 9 % af boringsydelsen og en nedre, mindre vandførende zone med svagt reduceret grundvand. Analyse af massebalancerne for nikkel, sulfat og nitrat demonstrerede samlet, at årsagen til de høje nikkelindhold i grundvandet ved St. Vejleå er en mobilisering af nikkel ved pyritoxidation i et flere km 2 stort lokalområde. Det er primært atmosfærisk ilt og i mindre udstrækning nitrat, der transporteres fra sprækker ind i den tætte matrix, hvor pyritoxidationen foregår. Reaktionsprodukterne sulfat og nikkel transporteres den modsatte vej (se illustration i figur 5). PHREEQC blev anvendt til at vurdere diffusion og reaktioner i matrix på grundlag af parameter bestemmelser der er resultater fra de nikkelundersøgelser der er blevet gennemført indenfor de sidste år /1/- /5/. Modelberegningerne viser, at nikkelfrigivelsen går langsommere og langsommere efterhånden, som den lettilgængelige pyrit i nærheden af sprækkerne opbruges. Nikkel bevæger sig samtidigt endnu langsommere ud af kalkmatrix end sulfat, fordi nikkel bindes til naturlige kalksedimenter typiske K D værdier ligger i intervallet 5 2 kg/l. Modelberegningerne og målinger støtter hinanden i, at der er en stor pulje af løst bundet nikkel, som vil forsætte med at blive frigivet selv efter ophør af ilt og nitrat tilførsel. Advektion Diffusion O 2 & NO 3 Ni & SO 4 pyritoxidation Nikkelpulje Dybde (m) Figur 5. Konceptuel model for nikkelfrigivelse ved pyritoxidation i matrix. Fra sprækkerne er der en flux af atmosfærisk ilt svarende til et iltforbrug på 2 mol/m 3 kalk/år. PHREEQC beregninger af nikkelindholdet i matrixporevand som funktion af afstand fra sprækkevæg viser, at intern udfældning af gips er usandsynlig i matrix pga. af faldende massetransport af ilt når diffusionslængden bliver større. Beregningerne viser også hvordan omfordeling af nikkel i matrix vil forsætte i mere end 4 år (trekant) efter 4 års indledende pyritoxidation (firkant). Nikkel (µg/l) år 1 år 2 år 4 år +1 år +2 år +4 år,,1,2,3,4,5 Denne indledende analyse fokuserede på sprækkeafstand og volumetrisk ilt forbrug som afgørende parametre. Iltforbruget er begrænset af diffusion af opløst ilt i matrix som er stort set vandmættet selvom de drænede sprækker tillader advektiv transport af atmosfærisk ilt. Ud fra publicerede feltmålinger /1/ blev dette fastlagt til intervallet ½ 2 mol O 2 /m 3 kalk/år.
8 KANmiljø gennemførte en analyse af prøvepumpningsresultater fra kildefeltets nærområde, som viste at kalkmatrix og de smalleste sprækker bidrager med et matrixmagasintal S m i intervallet,3,5. Matrix hydraulisk ledningsevne K m kunne ligeledes vurderes ud fra prøvepumpningsresultaterne til intervallet 1-5 *1-8 m/s. Sprækkemagasintallet S f der er fortolket som en effektiv sprækkeporøsitet ligger i intervallet,3,5 (,3,5 %). Analysen af vandkvalitetsudviklingen blev baseret på en Monte Carlo simulering af en massebalance for nikkel i det kildepladsnære opland (2,5 km 2 ) opstillet i VBA for Excel. Bidragene til massebalancen for nikkel er baseret på en beskrivelse af stoftransporten i sprækker og matrix. Den opstillede massebalance for indholdet af nikkel i den ca. 5 m dybe øvre strømningszone i kalken har følgende betydende led: F oppumpet + F diffusion = F opland + F umættet + F tidligere umættet F oppumpet F diffusion F opland F umættet Nikkel fjernet med oppumpet grundvand fra sprækkerne Nikkel fjernet ved diffusionstransport fra sprækker ind i matrix Tilførsel af nikkel fra grundvandsdannelse i fjernt opland Nikkelbidrag fra infiltrerende grundvand fra umættet zone F tidligere umættet Nikkelbidrag fra infiltrerende grundvand fra tidligere umættet zone Nogle resultater fra modelsimuleringerne med de nævnte parameterintervaller såvel som andre randbetingelser (f.eks. størrelsen af umættet zone) er vist i figur 6 og 7. Der er en rimelig overensstemmelse mellem simuleringerne og de målte værdier af nikkel i nærområdet specielt for intervallet 1 1 µg/l. Modelsimuleringerne viser også, at der vil gå årtier før indholdet af nikkel er faldet signifikant efter en halvering af oppumpningen. Sammenfattende, er en løsning af de lokale ressourceproblemer ved at halvere oppumpningen rigtigt tænkt men også meget langsigtet (og intet sagt om de klorerede alifater som er årsag til afværge). Hyppighed (ud af 1) Hyppighed < > Nikkel (µg/l) Figur 6. Sammenligning af simulerede nikkelindhold i nærområdet med den målte distribution fra eksisterende boringer i området (indskudt figur). Modelsimuleringen har fin overensstemmelse med den relative hyppighed af nikkelmålinger i intervallet 1 1 µg/l, men passer ikke med hyppigheden af nikkelindhold under 1 µg/l.
9 Nikkkel i sprækkevand (µg/l) år 1 år 15 år 2 år Tid efter reduktion 9 % 5 % Median Figur 7. Median og konfidensintervaller for nikkelindholdet ved St. Vejle Å i de første 2 år efter reduktion af oppumpning, deraf følgende hævning af vandspejlet og dermed formindsket nikkeludvaskning. Udvikling i sulfat og klorid på Vigersted Kildeplads (Københavns Energi) Indvindingstilladelsen for Københavns Energi (KE) kildeplads ved Vigersted skal fornyes. Kildepladsen indvinder årligt ca. 5 mio. m 3 og er dermed for tiden KE s største. Grundvandets sammensætning er generelt god, men har siden kildepladsens start ændret sig med tendens til stigende indhold af klorid og sulfat. Der er store variationer i vandkvaliteten mellem de enkelte boringer og der er også påvist væsentlige forskelle i grundvandets sammensætning i forskellige dybder. For at vurdere i hvilken udstrækning vandindvindingen på Vigersted kildeplads er bæredygtig mht. udvikling i vandkvalitet blev der opstillet en geokemisk model i VBA for Excel som blev simuleret med Crystal Ball. Vandbalancen for det primære magasin (grønsandskalk) blev baseret på resultater fra Danmarksmodellen (1x1 km grid) med indvinding og i den naturlige referencesituation før indvindingsopstart /6/. Stoftransport i dæklagene blev beskrevet som en en-dimensionel lodret transport vha. analytiske løsninger i hver celle /7/. Sulfatindholdet var lavt ved etablering af kildepladsen, men steg hurtigt efter opstarten i midten af 6 erne. Derfor vurderes sulfat transporteret fra overfladenære kilder (landbrug og pyritoxidation i drænede aflejringer). Klorid indholdet steg endnu hurtigere efter kildepladsens start og der blev opstillet en hypotese for kloridindholdet i den højtydende grønsandskalk. Klorid indholdet er modelberegnet ud fra en antagelse om diffusions betinget transport fra den lavpermeable Danienkalk under grønsandskalken. Det er antaget at saltvand i Danienkalken er af meget gammel dato muligvis helt tilbage fra sedimenternes dannelse. Kalk/mergel grundvandsmagasinet er siden afslutningen af sidste istid blevet gennemskyllet med ferskvand og klorid indholdet i magasinet bestemmes af balancen mellem mængden af klorid der tilføres ved diffusion fra Danienkalken og mængden af ferskvand der tilføres ved infiltration. Dette problem er kendt som diffusion ind i et semi-uendeligt medium og kan løses med de aktuelle randbetingelser som:
10 3 Df ε Cl = Cl baggrund + Clsaltvand 2 π τ N hvor Cl Resulterende kloridkoncentration Cl baggrund Baggrundskoncentration (2 mg/l) Cl saltvand Saltvandets indhold af klorid (19. mg/l) D f Den fri diffusionskoefficient i vand (1-9 m 2 /s =,32 m 2 /år) ε Primære porøsitet i bjergarten (2 5 %) τ Tid siden udvaskning startede ( år) N Infiltrationen til magasinet ( 1 mm/år =,1 m/år) klorid og sulfat (mg/l) målt sulfat Model-sulfat målt klorid Model-klorid Figur 8. Sammenligning af målte værdier af klorid og sulfat i samlevandet fra Vigersted kildeplads med en enkeltstående beregning af den geokemiske model Grundvandsdannelsen var mindre i perioden inden kildepladsen kom i drift og effekten af indvindingen i form af øget grundvandsdannelse vil blive observeret som en faldende koncentration af klorid (se figur 8). Modellen er ikke i stand til at beskrive den detaljerede ændring af vandkemien i 199 erne, som stammer fra ibrugtagning af nye og dybere boringer. Grundvandsdannelsen til de dybere del af det primære magasin er lavere og det må forventes at kloridkurven skal skifte til et højere liggende kurveforløb og sulfat til et lavere. Der er dog en tendens til at indholdet af klorid og sulfat svinger tilbage på sporet i slutningen af perioden. klorid (mg/l) % 5 % Median Figur 9. Monte Carlo simulering af modelresultater for klorid
11 Resultater med kloridindholdet i grundvandet fra Monte Carlo simuleringer af Excel modellen er vist i figur 9. De variable parametre af betydning er magasintykkelse, sprække og matrix porøsitet, og tidsparameteren τ. Den gennemførte analyse danner et rimeligt sikkert grundlag for at konkludere, at lækage af kloridholdigt grundvand fra dybere lag næppe er en begrænsende faktor for den fremtidige indvinding på Vigersted kildeplads. Vandindvindingen vil tværtimod med tiden få indholdet til at falde godt nok forholdsvist svagt. Der er væsentlig større usikkerhed omkring udviklingen i sulfat, fordi der mangler viden om sulfatindholdet i de øvre kvartære magasiner tæt ved kildepladsen. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER VBA Excel baserede geokemiske modeller udgør sammen med Crystal Ball og andre simuleringsværktøjer et enkelt og effektivt værktøj til integrering af resultater fra numeriske strømningsmodeller og Monte Carlo simulering af geokemiske processer. Med metodikken opnås resultater, der giver et betydningsfuldt indblik i samspillet mellem geologisk heterogenitet, naturlig parameter variation og vandindvindingsbetingede effekter. Metodikken er anvendelig ved vurdering af de geokemiske og hydrologiske processer der har betydning i grænseflader i naturen og ved formulering af randbetingelser for de matematiske modeller, der beskriver disse processer. En sådan dimensionering af problemstillingen er særlig velegnet, som indledende øvelse før et evt. valg af specialiserede simuleringsværktøjer. REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen (23): Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation forårsaget af barometerånding/-pumpning. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 23. /2/ Miljøstyrelsen (26): Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. (ikke udgivet endnu). /3/ Roskilde Amt (25). Nikkelmobilitet i kalk. Delrapport 1 3. Udført af Hedeselskabet og Geologisk Institut, KU. /4/ GEUS, (1997): Nikkel og fluor i grundvand: Kildeopsporing i Roskilde og Storstrøm Amter. Rapport 1997/115 /5/ GEUS, (1999): Nikkel i grundvand: København, Køge Bugt og Stevns området. /6/ GEUS, 26: Optimering af DK-model for Københavns Energi. Rapport 26/8; ed. Troldborg, L. & Henriksen, H.J. /7/ Domenico, P.A. and Schwartz, F.W., 1998: Physical and Chemical Hydrology. John Wiley & Sons, Inc. 56 p.
12
Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL
Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning
Læs mereATV Jord og Grundvand
ATV Jord og Grundvand Vintermøde i Vingsted 11. 12. marts 214 Kompliceret grundvandsindvinding i Aalborg skrivekridt vurderet med analytiske metoder Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Kurt Ambo Nielsen,
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereBrug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereVandforsyningsplan 2013 Randers Kommune
Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereNITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK
NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV
Læs mereNotat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL
Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereBILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024
BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE
Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af
Læs mereFREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND
FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereGrundvandsbeskyttelse: Dokumentation af beskyttelsesbehov og økonomi - intelligent dataudnyttelse
Grundvandsbeskyttelse: Dokumentation af beskyttelsesbehov og økonomi - intelligent dataudnyttelse Christian Thirup, ekspertisechef, cth@niras.dk, 20458860 Medforfattere: Thomas Wernberg, thw@niras.dk,
Læs mereBÆREDYGTIG VANDINDVINDING - NU OGSÅ UDEN NIKKEL
BÆREDYGTIG VANDINDVINDING - NU OGSÅ UDEN NIKKEL Henrik Aktor AKTOR innovation ATV MØDE GRUNDVANDSDIREKTIVET H.C.ANDERSEN HOTEL, ODENSE 27. maj 2004 DISCLAIMER I denne artikel indgår data fra Københavns
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereFORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1
FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereHadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010
Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande
Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S
ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne
Læs mereUglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.
Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten
Læs mereAnvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen
Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at
Læs mereKOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED
KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mere6.3 Redox- og nitratforhold
Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mere