Spildevand og vandløb Ændring af status og klassifikation

Transkript

1 Spildevand og vandløb Ændring af status og klassifikation Envina 13. nov LIANE SOMMER,

2 Statusændring mellem vandløb og spildevandssystemer Grundlæggende omkring statusændring: Procedure beskrevet meget mangelfuldt i vejledning til spildevandsbekendtgørelsen(vejledning nr af 01/01/1999) Via spildevandsplan/tillæg (kortbilag) (følger procedure for vedtagelse): Indskrives dvs. optages vandløbet som off. spildevandsteknisk anlæg. Bemærk anlægget må fortsat lovligt tilføres både eks. og nyt drænvand (vejl. afsnit 2.1.7). Ingen krav til tilstand. Fremover alene reguleret af MBL. Skal tinglyses. Udskrives dvs. ændres fra off. spildevandsteknisk anlæg til enten fællesprivat spv. eller privat vandløb. Anlægget bør være i funktionsdygtig tilstand med gennemløb. Udtræden for overfladevand fra fælles til spildevandskloakeret (sikre sig at området er egnet til nedsivning eller anden afledning først) 2 21/11/2018 PRESENTATION OF NIRAS

3 Ændring i kloakerede områder Tidligere fælleskloakerede kan separatkloakeres, hvor grundejer er pligtigt til separation af spildevandssystem på egen grund og korrekt tilslutning Hvis fælleskloakeret derimod ændret til spildevandskloakeret, skal der træffes beslutning om udtræden for tag/overfladevand. Spildevandsvejledningen s. 25 Kommunalbestyrelsen kan ikke tvinge tilsluttede ejendomme til at frakoble hele eller dele af spildevandet fra kommunal kloak, idet der jf. kapitel 6 og bekendtgørelsens 12, stk. 1, nr. 2,, kræves, at grundejeren og kommunen er enige om, at en ejendom skal udtræde for hele eller dele af spildevandet. Udtræden for tag- og overfladevand vil typisk være en følge af, at der etableres lokal regnvandsafledning, f.eks. til faskine. Dette vil kunne ske på et større antal ejendomme, helt eller delvist, og kræver derfor en organiseret proces for udtræden. 3 23/08/2016 Vand som ressource - Workshop

4 Statusændring mellem vandløb og spildevandssystemer Når ledning/strækning udskrives af spildevandsplan bliver det pr automatik til et privat vandløb og vedligeholdelse overgår til lodsejer (NMK ) Det kræver aktiv beslutning, hvis vandløbet skal optages som offentligt. VL s regler for partsfordeling ( 63) kan følges, men ikke 35, stk. 2. Historisk set er mange statusændringer sket uden grundejer er informeret om betydningen af statusændringen( de overtager vedligeholdelsesansvar) Spv.bekg. 5 pkt. 10) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. Vedligeholdelsesforpligtelse er ikke servitut, men det følger af ovennævnte at lodsejere bør informeres om konsekvens (ligesom politikerne) 4 21/11/2018 PRESENTATION OF NIRAS

5 Den overflødige ledning 5 21/11/2018 PRESENTATION OF NIRAS

6 Fejl eller utidssvarende registreringer Som udgangspunkt er registrering retlig gældende for status/driftsansvar og kan ikke blot ændres, da borgere har indrettet sig i tillid til at registrering er gældende lovlig tilstand. I udgangspunktet kan en lovlig opnået ret ikke bare fratages, medmindre der træffes ny afgørelse (gælder uanset om ændring medfører erstatning eller ej). Typiske emner: Kommuneansvar er i gamle landvæsenskommissionsafgørelser ikke overdraget til Forsyningen, eller ophævet i forbindelse med ændring i kloakstruktur/afskæring. Fortegning (anden beliggenhed end vist) Ændring i kloakstruktur fx afskæring af spildevand, hvorved gammel ledning bliver overflødig Registrering som spildevandsledning i kortbilag til spildevandsplan kan kun ændres gennem tillæg til spildevandsplan. Lovbestemt procedure som gælder for alle ændringer i status også evt. ændring af fejl. Forsyning har aben indtil tillæg er godkendt, og kortbilag herefter viser ny status for ledning. 6

7 Hvad med ledningens status baseret på benyttelse? Nuværende status i kortbilag til spildevandsplan er gældende, men ved ønske om ændring eller tvivl kan ledningens benyttelse inddrages. Udgangspunktet er, at spildevandsledning kun må lede spildevand (medmindre statusændret) mens vandløb må aflede alt. Spildevand er husspildevand, tag/overfladevand og omfangsdræn(hvis drænformål er at tørholde bygning). Men historisk har der været kutyme for at påkoble dræn/vandløb på spildevandsledninger, hvis spildevandsledning eller vej afskar den naturlige afstrømningsvej/dræn (pligt Vl 6) eller ældre driftshensyn gratis spuling (før krav til omfattende spildevandsrensning) Og så er der fejlkoblinger (lovlige og ulovlige) Spildevandsledninger kan derfor godt lede en vis mængde drænvand og stadig være en spildevandsledning. Statusændrede vandløb må tilledes drænvand også efter statusskifte. Vandløb må som udgangspunkt lede alt 7

8 Status baseret på benyttelse

9 Anbefaling med baggrund i klagenævnets praksis Tjek jeres spildevandsplan for mangler og fejl Overvej en revision af spildevandsplanen hvor I får styr på alle ledningers status.. i hvert fald de større og hvor der er tvister Private stikledninger der alene leder spildevand (tag/overflade og husspildevand) er private spildevandsledninger indtil udløb i dræn/vandløb Uvedkommende vand er kun uvedkommende hvis ledningen er en ren født spildevandsledning. Uvedkommende vand kan normal indikere at ledningen i stedet kan være et dræn, dog under hensyn til teknikken på etableringstidspunkt 9 21/11/2018 PRESENTATION OF NIRAS

10

11 Omklassifikation Nuværende krav: 1. Ved afgørelse om ændret klassifikation af vandløb skal vandløbsmyndigheden tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Primært tjene privat afvanding (sammenlign med nabovandløb ) Omklassifikation skal tilstræbe at ske efter lighedsprincip, så sammenlignelige vandløb klassificeres ens. Ikke krav til dyre beregninger, det er en klar skønsvurdering Der skal skelnes imellem enkeltsager som rejses af borger/reguleringssag og generelt på kommunens eget initiativ 11

12 Klagenævnets bemærkning Ifølge vandløbslovens forarbejder ligger det som en uudtalt forudsætning, at kun vandløb som har en vis almen interesse, for eksempel af rekreativ eller biologisk karakter eller som recipient for et større offentligt spildevandsanlæg, bør være offentlige med den konsekvens, at vedligeholdelsen er skattefinansieret. Det følger af vandløbslovens 1, stk. 1, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. At der er en række private ejendomme, der afleder renset spildevand og drænvand til Vejle Møllebæk, er således ikke i strid med vandløbsloven eller kommunens principper for, hvilke vandløb der kan nedklassificeres. Nævnet finder, at afledningen ikke i sig selv medfører, at vandløbet ikke primært tjener private formål. NMK

13 Lovbestemt procedure Der skal laves en samlet screening af alle sammenlignelige offentlige vandløb, sammenhold med tilsvarende private vandløb (der er kendskab til) når I tager initiativ til nedklassifikation Viden om nøjagtig beliggenhed er nødvendig (hvem er berørt part!) Omklassifikationsafgørelse: Udkast til afgørelse med dato for overtagelse og redegørelse for at vandløb primært tjener privat formål Partshøring af udkast (min 2 uger) til afgørelse hos berørte lodsejere dvs. lodsejere som får vedligeholdelsespligt jf. 35 Afgørelse med 4 ugers klagefrist 13

14 Overvejelser forud for afgørelse Er der behov for at videreføre regulativets krav til skikkelse/vandføringsevne, så brug 15 (hvis faktiske forhold afviger fra regulativ) Er der behov for at stille krav til vedligeholdelse så brug 36 (især for skelvandløb), evt. videreføre regulativets krav efter justering Altid overdragelse til lodsejer 35, der er ikke grundlag for partsfordeling ved nedklassifikation. (NMK , NMK ) Vurder mulighed og relevans af 63 og 68 (særbidrag)

15 Overdragelse Hvem overtager anlæg/udløbet i søterritorie? Overdrages i funktionsdygtig og god tilstand og med gennemløb eller i henhold til regulativ (NMK , NMK ,NMK ) Krav til dokumentation af tilstand? Regulativmæssig stand er ordlyd dvs ofte betyder det blot oprensning af brønde og kontrol af gennemløb. Tilsyn er dog vigtigt. Tidspunkt for overdragelse. Rimelig tid til at indrette sig også økonomisk. Typisk gives ½-1 år efter afgørelse men afhænger af tidspunkt på året, ofte lige efter termin. Hvis afgørelse påklages afgør klagenævnet ny frist eller hjemsender til kommunen for fastsættelse af dato. Evt. 32 hvis røret er udtjent (NMK )

16 Hvad skal man lægge vægt på jf NMKN Typiske fejl Omklassifikation er en afgørelse, så husk procedure og dato for nedklassifikation. Myndighedskompetence kan ikke overdrages. Husk partshøring af udkast til afgørelse (alle elementer i afgørelsen). Bemærk ikke lovkrav om dyre beregninger, oplandsanalyser mm., man kan skrive og vurdere sig ud af meget Brug i stedet Kl s kriterier (modificer til jeres egen) Lighedsvurdering i forhold til andre vandløb i kommunen/området, simple oplandsberegninger (hvor meget areal er vej/kloakeret i for hold til vandløbets opland)

17 Hvad skal man lægge vægt på jf NMKN Det er en god ide at kommunen vedtager kriterier for hvilke vandløb som er emne for omklassifikation. Husk afgørelsen skal være begrundet og dvs. forklare hvorfor afgørelsen har det pågældende resultat. Det er vigtigt at afgørelsen er konkret begrundelse dvs. forklarer de faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning, ligesom evt. anvendte udregningsmodeller (og de data der er anvendt), der anvendes oplyses. Alt dette så lodsejer kan forholde sig til afgørelsen også økonomisk.

18 Hvad skal man lægge vægt på i skønsvurdering jf NMKN Ved beregning af hvor stor en andel af den faktisk tilførte vandmængde der stammer fra offentlige og private arealer skal anvendes DMI s gennemsnitlig årsnedbør for området. Ved opgørelse kan også omregnes i % andel af oplandet (NMK ). Husk at inddrage afløbskoefficienter (befæstede arealer: 1, græs/grønne områder: 0,1) Vejvand skal udgøre mere end 25 % for at øge vedligehold (NMK ) Spildevandstilledning fra enkeltejendomme (15-30) ikke nødvendigvis tilstrækkelig for at det skal være off. (NMK )

19 Anbefalet strategi ved omklassifikation Politisk godkendelse af realisering og principper for omklassifikation (afsætning af nødvendigt budget) Indledende screening af samtlige vandløb Gis øvelse Tilsyn i felten Udarbejdelse af omklassifikationsregistrering Politisk accept af screeningsresultat, herunder opstilling af kriterier for gennemførelse (evt. justering af budget). Overdragelse af beslutningskompetence til administrationen. Administrative afgørelse i de konkrete sager

20 KL s kriterier for klassifikation som offentligt vandløb (1986, Vandløb regulativer og planlægning) 1. Vandløbet er en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien i området, eller hvor arealerne omkring vandløbet er en del af et særligt naturområde. 2. Vandløbets størrelse, f.eks. bundbredde på over 1,5 m. 3. Mange interessenter, som er afhængige af vandløbet som afleder for drænvand mm. 4. Vandløbet har stor rekreativ betydning for befolkningen, ud over hvad der er sædvanligt for private vandløb. 5. Vandløbskvaliteten såvel vandløbets fysiske tilstand som vandkvaliteten er høj. 6. Vandløbet modtager væsentlige mængder spildevand fra renseanlæg, offentlige vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg. 7. Vandløbet ligger nedenfor et andet offentligt vandløb 20

21 Relevante klagenævnsafgørelser historisk vandløb men nu regnvandsledning NMK af 6. juli 2015 Af den kommenterede vandløbslov 5 fremgår det, at rørledninger i vandløbslovens forstand ikke omfatter de i den dagældende bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts omtalte afløb fra "beboelser, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt og befæstede arealer". Videre fremgår det, at de ledninger, som i separatanlæg afleder tagvand og regnvand fra befæstede veje og gårdspladser hører med til spildevandsanlæg. 5 Vandløbsloven med kommentarer af Flemming Tolstrup, Juristforbundets forlag, s. 73 Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i den foreliggende sag er tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, hvorvidt rørledningen er et vandløb eller en spildevandsanledning. Det skyldes bl.a., at rørledningen på historiske kort er indtegnet som et åbent vandløb, at rørledningen efterfølgende er kategoriseret som en regnvandsledning på kommunens hjemmeside, det faktum, at der ikke længere ledes vand fra kildevældene til rørledningen og det forhold, at kommunen ikke er bekendt med, hvad der ledes til rørledningen. Nævnet finder, at det i denne sag er en forudsætning for, at kommunen kan vurdere, hvorvidt der er tale om et vandløb eller en spildevandsledning, at det klarlægges, hvad rørledningen tjener til. Dette kan eksempelvis ske ved en nærmere undersøgelse af, hvad rørledningen fører (herunder om der løber vand fra det underliggende grundvandsmagasin ved kildevældene i rørledningen), om der er tilløb til vandløbet fra den øverst beliggende strækning af rørledningen (den strækning hvor der ikke er foretaget TV-inspektion), og i så fald hvad der ledes til rørledningen fra disse tilløb. 21

22 I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 28. november 2014 (NMK ) tillagdes det ingen betydning, at en ledning modtog spildevand fra en naboejendom i vurderingen af, hvorvidt en ledning måtte anses for at være et vandløb eller et spildevandsanlæg. Fordi ledningen ikke var optaget i spildevandsplanen, ansås den for at være et vandløb i vandløbslovens forstand. Vestre Landsret tog den 14. juni 2004 (MAD ) stilling til, hvorvidt en række lodsejere i Sundeved Kommune var tilsluttet spildevandsanlæg. Landsretten lagde til grund, at fire af ejendommene ikke var tilsluttet, idet det ud fra forklaringerne afgivet under sagen fandtes, at de udledte direkte til et vandløb, som frem til 1950 erne var et naturligt og åbent vandløb og som nu var delvist rørlagt. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at det var lodsejerne, der delvist havde vedligeholdt rørledningen. 22