Bygherrerapport SOM 219 Hundstrupgård II

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 219 Hundstrupgård II Svendborg Sogn, Svendborg Amt, sted.nr KUAS jr.nr Sørup ejerlav, Svendborg Jorder, matr. 18 ar Forfatter: Anne Rosenberg Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 219 Hundstrupgård II Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, sted.nr , Sørup ejerlav, Svendborgs Jorder, matr. 18 ar Bygherrerapport for udgravningen af to senneolitiske grave samt kogegruber Udført af museumsinspektør Anne Rosenberg I perioden juni 2008 For Svendborg Museum Indhold: Indledning s. 3 Kulturhistorisk redegørelse s. 3 Undersøgelsens perspektiver s. 4 Landskabet s. 4 Fortidsminder i området s. 5 Udgravningsdata s. 5 Udgravningsmetode s. 6 Litteratur s. 7 Tidstavle s. 8

3 Indledning I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Odense og Svendborg er der udgravet et areal på ca m2 på lokaliteten Hundstrupgård II. Lokaliteten er beliggende umiddelbart syd for Ringnord i Svendborgs nordvestlige udkant. Bygherre på projektet er Vejdirektoratet v. Kirsten Friis-Christensen og Kurt Mortensen. Dertil var museet i løbende kontakt med entreprenørfirmaet KLK, som havde den daglige entreprise på denne del af motorsvejs forløbet. Arkæologiske myndigheder er Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Fortidsminder. Slotholmsgade 1, 1216 København K. samt Svendborg Museum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg. Sidstnævnte har varetaget udgravningen, og al original dokumentation, oldsager samt beretning vil blive opbevaret her under journalnummer SOM219 Hundstrupgård II. Udgravningen er gennemført i henhold til museums lovens Kapitel 2, 26. Det er således Vejdirektoratet, der, som bygherre, betaler for undersøgelsen. Kulturhistorisk redegørelse Forundersøgelsen på området ved Hundstrupgård II afslørede fundet to badekar-formede anlæg. I forundersøgelsen var det ikke umiddelbart muligt at fastslå, hvorvidt der var tale om to jordfæstegrave eller to affaldsgruber. Da udgravningen gik i gang blev der muldafrømmet omkring disse to anlæg for at afgøre om, der fandtes øvrige grave inden for området. Det viste sig efter to dage med muldafrøming, at det kunne fastslås, at der ikke lå flere grave i forbindelse med de to som allerede var lokaliseret. Gravene kan ud fra deres form og begrænsede genstandsmateriale (en skraber i hver af gravene) dateres til bondestenalderen ( f. Kr.). Grave under fladmark kendes gennem hele perioden, dog ser det ud til at være en gennemgående træk at fladmarksgravene fra Tragtbægerkulturen ( f. Kr.) som minimum vil indeholde et lerkar med den karakteristiske tragtformede hals, som har givet tidsperioden dens navn. Det keramik som blev fundet i henholdsvis A1 og A2 er så småt og ukarakteristisk, at det umiddelbart ikke kan knyttes til Tragtbægerkulturen. Fladmarksgravene fra senneolitikum, også kendt som dolktid ( f. Kr.), er kendetegnet ved have en stor variation Fig. 1: Oversigt over udgravningens placering i forhold til Svendborg by. Udgravningen er i kortets øvre, venstre hjørne markeret med en blå firkant. 3

4 og kun få faste retningslinjer. Et gennemgående træk i mandsgravene er tilstedeværelse en de for periodens karakteristiske fladehuggede dolke. Kvindegravene fra denne periode er desværre langt mindre karakteristiske, i det de ikke bliver gravlagt med karakteristiske genstande ofte ikke en gang med genstande overhovedet. Forudsætter vi at de to skrabere, fundet i hver af gravene, skal knyttes til kvindesfæren og skindproduktionen er der således en del der taler for at der er to kvinder som er blevet gravlagt på denne bakketop syd for Sørup. Et pudsigt træk ved de øvrige anlæg omkring de to grave er de 7 kogegruber. Disse anlæg ligger i en tilnærmelsesvis cirkel uden om gravene. Om de har en tilknytning til de to grave er ganske uvis, men det er dog et bemærkelsesværdigt træk. Kogegruberne omkring gravene skal desuden ses i sammenhæng med at bakketoppen, hvor de to grave ligger, er omkranset af kogegruber langs foden af bakketoppen. Det er yderst nærliggende at tolke disse kogegruber nedenfor bakketoppen, som værende en rituel markering at netop denne bakketop i forhold til øvrige bakker i området. uden gravgaver. Fra ansvarsområdet kendes der kun et ringe antal grave fra senneolitikum, disse er generelt karakteriseret ved at være de såkaldte hellekister. Dette er den karakteristiske gravform i senneolitikum, det vil sige mandslange stensatte kister. Fra øerne syd for Fyn kendes også en række fladmarksgrave fra senneolitikum. Gennemgående for disse er tilstedeværelsen af fladehuggede oldsager, det vil sige at alle sikre senneolitiske fladmarksgrave fra disse øer er mandsgrave. Dette skal formentligt ses i sammenhæng med at kvindegravene, som nævnt, er meget svære at genkende i materialet, hvorfor der kan herske tvivl om hvorvidt dateringen er helt korrekt. Fladmarksgrave fra senneolitikum skulle være karakteristisk for de danske øer, og med de to nye grave fra Hundstrupgård II er det nu muligt at få et mere nuanceret indblik i den senneolitiske gravskik, især noget det kommet til de lidt mere anonyme kvindegrave. Fig. 3: Et blik indover udgravningsfeltet med de to grave i forgrunden (Foto: A. Rosenberg): Fig. 2: Anlæggene fundet i forbindelse med udgravningen. De to grave er fremhævet med blåt, mens kogegruberne er mørkegrå Undersøgelsens perspektiver Fladmarksgrave fra senneolitikum er ganske sjældne i Danmark, hvilket formodentligt skyldes at de er yderst ukarakteristiske og kan være Landskabet Landskabet ved Hundstrupgård er et istidslandskab, som blev skabt i den sidste del af istiden ved en et øst- og sydfra kommende gletcherfremstød. Det betyder, at landskabet i dag er yderst kuperet og markerer sig ved en veksling mellem bakker og lavere, våde områder. Gravene ligger på den østlige halvdel af en bakke, som falder markant i terrænet især mod syd og øst. 4

5 Undergrunden består af brungult ler. Til trods for at terrænet skrånede markant inden for undersøgelsesområdet var muldlaget stort set af samme tykkelse, ca cm. Idet udgravningen fandt sted på toppen af en bakke fandtes ikke det ellers karakteristiske nedskyldslag mellem muldlaget og undergrunden, som ellers kendes fra de øvrige lokaliteter i nærområdet. Fortidsminder i området Udgravningen ved Hundstrupgård II ligger i forlængelse af de øvrige udgravninger forud for den kommende motorvej. Her har udgravningerne i høj grad bidraget til vores viden omkring den sene bronzealder og ældre jernalders bebyggelse og deres værkstedsmæssige aktiviteter. Men de mange bronzealder- og jernalderlokaliteter har også givet os, om end spredte, oplysninger om livet i bondestenalderen. Der er i forbindelse med gravningerne oppe fra bag Pejsestuen (nord for Hundstrupgård II) og ned til og med udgravningen ved Hundstrupgård I (øst og syd for Hundstrupgård II) fundet spor efter bondestenalderens folk. Ind til udgravningerne ved Hundstrupgård I og II har det primært drejet sig om forskellige løsfund, såsom den hulslebne økse fra senneolitikum fra 2008 udgravningen ved Sørup NØ. Ved den igangværende udgravning ved Hundstrupgård I er der for første gang med sikkerhed fundet en hustomt fra bondestenalderen. Denne perio- des huse havde en ganske spinkel konstruktion med blot en enkelt række af tagbærende stolper. Vægstolperne har sjældent være nedgravet særligt dybt, og derfor er det noget ekstraordinært når de er bevaret. Men huset, som er blevet fundet på Hundstrupgård I, har endnu de bevarede spor efter vægstolper. Det er noget ganske særligt for området. Om dette hus kan knyttes til de to grave fra Hundstrupgård II vil det være svært at afgøre med sikkerhed, men der synes at være meget som taler for det. Der er desuden også fundet en flintøkse i forbindelse med udgravningen på Hundstrupgård I, og dermed er der flere fund som kan knyttes til de grave og de mennesker som i sin tid begravede dem der. Fig. 5: Udgravningsfoto med maskine og Maria Rasmussen (Foto A. Rosenberg) Udgravningsdata Udgravningen blev påbegyndt mandag den 23. juni og løb frem til onsdag den 25. juni I undersøgelsen deltog museumsinspektør, cand. mag. Maria E. Rasmussen og museumsinspektør, mag.art. Anne Rosenberg. Sidstnævnte fungerede som daglig leder og er ligeledes beretningspligtig. Maskinen var en 20 tons gravemaskine med en 2 meters rabatskovl. Den blev ført af Kim Andersen fra Solbjerg Maskinstation, Skovmarksvej 27, 5762 Vester Skerninge. Fig. 4: Lokaliteter i området ved Hundstrupgård II (blå markering). De øvrige lokaliteter er: Hundstrupgård I (rød), SOM 92 Sørup Øst (grøn), SOM 183 Sørup Øst II (orange) og SOM Sørup NØ (pink). Vejret var mandag og tirsdag præget af kraftig vind fra vest til tider med regn. Mens vejret om onsdagen klarede op, og vinden lagde sig. Generelt set påvirkede vejret ikke udgravningen. 5

6 Den manglede sol og den ekstra fugtighed, som regnen gav, optimerede blot observationerne i felten. Udgravningsmetode Muldjorden blev rømmet af med maskinen, og alle anlæg blev efterfølgende opmålt med GPS af Villy Nielsen fra Svendborg Museum. Herefter blev alle anlæg beskrevet i fladen. De to mulige grave var i forbindelse med forundersøgelsen blevet halvt udgravet, derfor blev de tømt for at fastslå om der er tale om grave. Desværre blev der som nævnt ikke fundet genstande i gravene af en karakter der fuldstændigt kan bekræfte at der er tale om grave. Dog indikerer udformningen af anlæggene meget kraftigt at der er tale om grave. Fig. 7: Foto af grav A2 efter afrensning (Foto: A. Rosenberg) Fig. 6: Klargøring af grav A2 til fotografering (Foto: A. Rosenberg) De øvrige anlæg, som fundet ved muldafrømningen, blev kun beskrevet i overfladen men ikke udgravet. Denne metodik blev valgt ud fra følgende vurderinger: For det første fremkom der ingen øvrige fund af grave, og derudover viste det sig ved overfladiske undersøgelser, at hovedparten af de fremkommende anlæg kun var bevaret en ganske ringe dybde (under fem cm). Det blev således vurderet, at yderligere udgravning af disse anlæg ikke ville bibringe nye oplysninger til brug i tolkningen af gravene. Der blev givet i alt 7 fundnummer. De fem ud af disse fund er alle genstande af flint, og kun to af disse er egentlige redskaber. Dette drejer sig om to skrabere, hvor af den ene (x1) er fundet i graven (A1), mens den anden er et løsfund (x7) som blev gjort i forbindelse med muldafrømningen. De resterende flintsager af alle afslag af flint. Her ud over blev der fundet to små stykker keramik (x4 og x5) fra henholdsvis A2 og A24. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at den omtalte skraber fundet i graven A2 blev fundet i forundersøgelsen og den her har nummer x232 (SOM ). Anne Rosenberg Museumsinspektør Svendborg Museum d. 7. juli

7 Litteraturliste Hansen, M. & H. Rostholm Grave fra enkeltgravstid og senneolitikum. I: Da Klinger i Muld. 25 års arkæologi i Danmark. Hvass og Storgaard (red.). Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab. Jensen, Jørgen Danmarks Oldtid. Yngre stenalder. Gyldendal. Skaarup, J Yngre stenalder på øerne syd for Fyn. Langelands Museum

8 Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Tidstavle Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Hundstrupgård II Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur