Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport SOM Gyldenstensvej Thurø sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUS jr.nr /SOM-0003, Thurø By matr.nr. 20a Forfatter: Søren Jensen Det undersøgte areal ved Gyldenstensvej set fra sydøst. Villy Nielsen måler anlæg op med GPS. Foto: Søren Jensen. Arkæologi Sydfyn Kulturhistorisk rapport 2012

2 SOM Gyldenstensvej Thurø sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt, sted.nr , KUS jr.nr /SOM-0003, Thurø By matr.nr. 20a Kulturhistorisk rapport for udgravning af boplads fra bondestenalderen ( f.kr.), udført af Søren Jensen m.fl. i perioden 31. oktober til 6. november 2012 for Arkæologi Sydfyn. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 4 Undersøgelsens baggrund... 5 Topografi, terræn og undergrund... 5 Andre fortidsminder i området... 5 Administrative data... 5 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 6 Litteraturliste... 7 Tidstavle... 8

3 Resumé I oktober-november 2012 blev der grundet spildevandskloakering foretaget arkæologiske undersøgelse på flere forskellige lokaliteter på Thurø. Der blev blandt andet foretaget en arkæologisk udgravning på et areal ved Gyldenstensvej (Fig. 1), hvorved der registreredes fortidige anlæg i form af stolpehuller, gruber og kulturlag. Pladsens genstandsfund fandtes primært i kulturlaget og bestod af flintredskaber og -affald samt enkelte ukarakteristiske lerkarskår. Pladsen tidsfæstes til bondestenalderen ( f.kr.) og bør ses i sammenhæng med adskillige nærliggende bopladser, grave og løst fundne genstande fra samme periode. Undersøgelsens resultater Udgravningen dækker et areal på 658 kvadratmeter. Der registreredes i alt 57 anlæg; disse fordeler sig på 34 gruber, 18 stolpehuller, to kulturlag, to grøfter samt et dræn (Fig. 2). Fig. 2: Oversigt over det undersøgte areal ved Gyldenstensvej. Kulturhistorisk rapport SOM Gyldenstensvej Fig. 1: Kort over udgravningens beliggenhed på Thurø. Udgravningen er markeret med en blå stjerne. Bopladssporene Kulturlaget A1 ligger på det undersøgte areals sydøstlige del og strækker sig over cirka halvdelen af arealet. Laget er op til 25 cm tykt og indeholdt temmelig mange genstandsfund, i form af flintredskaber, affald fra flinthugning samt et enkelt ukarakteristisk lerkarskår. Pladsens stolpehuller og gruber fordeler sig ud over hele det undersøgte areal. I de tilfælde, hvor anlæggene indeholdt fund, var disse oftest få og ukarakteristiske og af samme karakter som i kulturlaget. Kun en enkelt grube indeholdt lerkarskår. Pladsens stolpehuller varierer i dybde fra få cm til op mod 30 cm; de fleste var cm dybe. Der kunne ikke udskilles bygninger af stolpehullerne. Pladsens gruber varierer i størrelse, form og dybde. De største gruber er over 3 meter lange. De fleste er cm dybe. En af gruberne er af en karakteristisk type, der kendes fra flere pladser i området (Fig. 3, fig. 4). Typen består af nogenlunde cirkulære gruber på cm i diameter med nogenlunde lige sider og flad bund. I bunden af gruberne findes et tyndt lag af trækul, herover findes et gråt sandet lag og øverst findes et lyst undergrundsopblandet lag med trækulsstykker. Grubernes sider, men ikke deres bund, er rødbrændte. For nylig er gruber af denne type registreret på yderligere to pladser på Thurø (SOM 466 Grastenvej 202, SOM 467 Flagebakken), og typen kendes også fra en plads i Svendborgs vestlige udkant (SOM 275 Kogtved Slagteri). Der 3

4 Fig. 3: Grube af speciel type set i overfladen. Fylden er meget opblandet med undergrund, og gruben er rødbrændt langs kanten. Den afbildede grube er fra undersøgelsen ved Grastenvej 202. Foto: Søren Jensen. Fig. 4: Grube af speciel type set i tværsnit. Udover den undergrundsopblandede fyld og de rødbrændte sider ses nu også et gråt lag og et tyndt lag trækul i bunden af gruben. Den afbildede grube er fra undersøgelsen ved Grastenvej 202. Foto: Søren Jensen. er gjort fund fra bondestenalderen ( f.kr.) på alle disse pladser. Det er uvist, hvad disse gruber har været brugt til, men det kunne tænkes, at de har været en slags forrådskældre. Analyser af det brændte materiale i trækulslagene vil forhåbentlig give os en større viden om grubernes funktion. Genstandene Genstandsmaterialet fra pladsen er som sagt domineret af bearbejdede flintstykker. Blandt redskaberne findes adskillige skrabere (Fig. 5). Endvidere er der fundet et stykke, der formentlig er et forarbejde til en flintøkse, som dog er mislykket. Et karakteristisk element blandt flintaffaldet er større og mindre uformelige stykker, hvorfra der er afhugget afslag på en eller flere sider. Pladsens afslag varierer fra små og tynde afslag til store og tykke afslag. Det ser ud til, at meget af den flinthugning, der er foregået på pladsen, har været af en temmelig grov karakter. De bearbejdede flintstykker kan tidsfæstes til bondestenalderen ( f.kr.). På en af de andre pladser, som vi har undersøgt i forbindelse med spildevandskloakering i 2012 (SOM 466 Grastenvej 202), fandt vi en såkaldt tyndnakket økse (Fig. 6), der kan tidsfæstes mere præcist til en tidlig del af perioden, omkring 3400 f.kr. Kulturhistorisk rapport SOM Gyldenstensvej Konklusion og perspektivering På området ved Gyldenstensvej har der i bondestenalderen ( f.kr.) ligget en boplads, der uden tvivl har strakt sig udenfor det undersøgte areal både mod sydvest og mod nordøst. Bopladsens beboere har gravet gruber og smidt deres affald i en naturlig lavning i området. Vi fandt ikke sikre spor af beboernes huse, men Fig. 5: En skraber af flint fra Gyldenstensvej. Stykket er behugget på dets mest afrundede kant og har været brugt til at skære eller skrabe i skind. Bondestenalder ( f.kr.). Foto: Villy Nielsen. 4

5 Kulturstyrelsen (9. oktober) og af bygherre (15. oktober), kunne undersøgelsen påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Fig. 6: En lille, tyndnakket flintøkse fra undersøgelsen ved Grastenvej 202. Bondestenalder, cirka 3400 f.kr. Foto: Villy Nielsen. de ligger sandsynligvis udenfor det undersøgte areal. Beboerne har også hugget flint; det ser ud til, at de har foretaget den grovere tilhugning af flintstykkerne her på pladsen, hvorimod den senere, mere detaljerede bearbejdning af deres flintredskaber er foregået andetsteds. Pladsen bør ses i sammenhæng med adskillige nærliggende fund fra bondestenalderen (se Andre fortidsminder i området). I efteråret 2012 har vi på to andre lokaliteter, der er blevet berørt af spildevandskloakering (SOM 466 Grastenvej 202, SOM 467 Flagebakken), fundet bopladsspor og flintgenstande, der minder meget om fundene fra Gyldenstensvej. Der har tydeligvis været meget aktivitet på den østlige del af Thurø i bondestenalderen. Undersøgelsens baggrund I 2006 registreredes oppløjede gruber og bearbejdet flint på overfladen af marken Thurø By, matr.nr. 20a. I juli 2012 kontaktedes Arkæologi Sydfyn af Svendborg Vand og Affald vedrørende planer for nedgravning af spildevandsledninger, blandt andet på denne matrikel. Det aftaltes, at der skulle foretages en arkæologisk udgravning indenfor det berørte areal. Der udarbejdedes et budget, der indsendtes til Kulturstyrelsen (2. oktober). Efter godkendelse af budgettet af Kulturhistorisk rapport SOM Gyldenstensvej Pladsen ligger cirka 480 meter nordøst for den nuværende kystlinie (Thurø Bund). Umiddelbart nord for det undersøgte areal findes et højtliggende plateau; det undersøgte område ligger på en sydvendt skråning. Den sydøstlige halvdel af arealet udgøres af en lavning, hvori der er dannet et kulturlag. Nordvest for lavningen varierer undergrunden fra lysgult leret sand til brungult sandet ler. Undergrunden er mest leret mod nord, på arealets højst liggende del. Muldlaget er cm tykt. Andre fortidsminder i området I området omkring Gyldenstensvej findes der som før nævnt talrige fortidsminder fra bondestenalderen ( f.kr.) (Fig. 7). Udover bopladsfundene gjort i forbindelse med spildevandskloakering ved Grastenvej, Flagebakken og Gyldenstensvej, er der registreret en skaldynge med fund fra både tidlig- og senneolitisk tid samt et kulturlag fra senneolitisk tid. Der er ligeledes registreret et par storstensgrave (dysser) og en stenkiste i området. Endelig er der fundet løst liggende genstande i form af en kobberøkse og et fragment af en bjergartsøkse. Det må således forventes, at der vil findes fortidige aktivitetsspor ved fremtidige anlægsarbejder i området. Administrative data Bygherre: Svendborg Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Kontaktperson: Lone Riis Vinther. Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 2. oktober 2012: Ansøgning om godkendelse af 5

6 budget til Kulturstyrelsen. 9. oktober 2012: Godkendelse af budget fra Kulturstyrelsen. 15. oktober 2012: Mail fra Lone R. Vinther til Per O. Thomsen, Arkæologi Sydfyn, med godkendelse af budget. Udgravningsmetode Indenfor det område, der ville blive berørt ved kloakeringen, afrømmedes mulden med en gravemaskine. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Alle anlæg er beskrevet i fladen. Udvalgte anlæg er snittet ved hjælp af spade og graveske. De snittede anlæg er beskrevet og har fået deres tværsnit tegnet i forholdet 1:20. Der er taget jordprøver til gennemskylning fra to gruber, der indeholdt brændt materiale. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder samt billeder af en grubes tværsnit. Endvidere er der efter udgravningens afslutning taget billeder af udvalgte genstandsfund. Anlæg er nummereret fortløbende fra A1 til A65. Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X25. Tegninger er nummereret fortløbende fra T1 til T3. Fotos er nummereret fortløbende fra A 7568 til A 7574 (udgravningsfotos) samt fra F 1 til F5 (fundfotos). Vejret vekslede i undersøgelsesperioden mellem overskyet, solskin og regn. Dataliste Undersøgelsen har Arkæologi Sydfyn journalnummer SOM og Kulturstyrelsens journalnummer /SOM Undersøgelsen foretoges i perioden 31. oktober til 6. november Udgravningsansvarlig: Afdelingsleder, ph.d. Per O. Thomsen. Daglig leder: Museumsinspektør, cand.mag Søren Jensen. Desuden medvirkede museumstekniker Villy Nielsen. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Arkæologi Sydfyn. Søren Jensen Arkæologi Sydfyn d Fig. 7: Fund fra bondestenalderen ( f.kr.) på den østlige del af Thurø. De tre områder med bopladsspor, der er undersøgt for nylig i forbindelse med spildevandskloakering, er markeret med stjerner. Tidligere registrerede bopladser er markeret med firkanter. Grave er markeret med cirkler. Løst fundne genstande er markeret med trekanter. Kulturhistorisk rapport SOM Gyldenstensvej 6

7 Litteraturliste Generelt om bondestenalderen: Jensen, J. 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder f. Kr. København. (s. 239 ff.) Om andre fund fra bondestenalderen på Thurø: Randsborg, K. 1979: Omkring to kobberøkser fra stenalderen. Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1979.

8 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Boplads ved Gyldenstensvej Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur