Bygherrerapport. En af søgegrøfterne ved Svendborg Brakes set fra vest. De fundne spor er markeret med gule pinde. Foto: Søren Jensen.

Transkript

1 Bygherrerapport SOM 399 Svendborg Brakes Vejstrup sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt sted.nr KUAS jr.nr /SOM-0003, Vejstrup matr.nr. 18a Forfatter: Søren Jensen En af søgegrøfterne ved Svendborg Brakes set fra vest. De fundne spor er markeret med gule pinde. Foto: Søren Jensen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr

2 SOM 399 Svendborg Brakes Vejstrup sogn, Gudme herred, tidl. Svendborg amt, stednr , KUAS jr.nr /SOM-0003, Vejstrup matr.nr. 18a Bygherrerapport for forundersøgelse af bebyggelse, formentlig fra bronzealder, udført af Søren Jensen m.fl. i perioden juni 2010 for Svendborg Museum. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 4 Undersøgelsens baggrund... 5 Topografi, terræn og undergrund... 5 Andre fortidsminder... 5 Administrative data... 6 Udgravningsmetode... 6 Dataliste... 7 Litteraturliste... 8 Tidstavle... 9

3 Fig. 1: Oversigt over det forundersøgte område ved Svendborg Brakes. Resumé I juni 2010 blev der grundet anlæggelse af en adgangsvej til firmaet Svendborg Brakes foretaget en forundersøgelse i den nordlige udkant af Vejstrup. Herved registreredes fortidige anlæg i form af stolpehuller, gruber og kulturlag. Blandt stolpehullerne kunne der udskilles to treskibede huse. Et område på cirka kvadratmeter blev indstillet til udgravning. lille, fint tilhugget pilespids (Fig. 2). Denne pilespids er også det eneste fund, vi kan tidsfæste med nogenlunde sikkerhed; den er fra slutningen af bondestenalderen eller begyndelsen af bronzealderen (cirka 1700 f.kr.). To huse Blandt stolpehullerne kunne der udskilles spor efter to treskibede huse (se faktaboks side 4). To stolpehuller i den sydlige, lange søgegrøft udgør formentlig et tagbærende stolpepar i et N-S-ori- Undersøgelsens resultater Søgegrøfterne dækker et areal på i alt 524 kvadratmeter. Der registreredes i alt 64 anlæg; det drejer sig om 25 stolpehuller, 21 gruber, syv grøfter, seks kulturlag og seks dræn. Anlæggene er koncentreret i den lavtliggende, østlige del af området, hvorimod der er nærmest fundtomt på den højtliggende, vestlige del af arealet (Fig. 1). Flintgenstande Genstandsfundene fra pladsen består næsten udelukkende af bearbejdede flintstykker. En del af stykkerne er fundet løst i mulden, men der er også fundet en del i pladsens kulturlag. De fleste stykker er affald fra flinthugning, men enkelte er egentlige redskaber: Det flotteste er en Fig. 2: Pilespids fra slutningen af bondestenalderen eller begyndelsen af bronzealderen (cirka 1700 f.kr.). Pilespidsens spids er afknækket. Foto: Søren Jensen. 3

4 enteret langhus. De to stolpehuller er nærmere undersøgt - de er ensartede både med hensyn til størrelse i fladen (cirka 45 cm i diameter) og dybde (cirka 30 cm). Spændet mellem stolperne er fire meter. Fire stolpehuller i den nordligste søgegrøft udgør formentlig to tagbærende stolpepar i et NV-SØ-orienteret langhus. To af stolperne er snittet - de er cm dybe. Spændet mellem stolperne og afstanden mellem stolpeparrene er begge cirka tre meter. Husenes opbygning og størrelse tyder på, at de er fra bronzealderen ( f.kr.) eller den ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.). Konklusion og perspektivering I alt er et område på kvadratmeter indstillet til udgravning (Fig. 3). Der har ligget en boplads på stedet, og pladsens huse og genstande tyder på, at den er fra bronzealderen ( f.kr.). Der er tidligere fundet bronzegenstande fra samme periode i området syd for pladsen meter øst for pladsen findes en række af gravhøje, der også kan være fra bronzealderen. Undersøgelsen af pladsens bopladsspor vil kunne give ny viden FAKTA Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. Igennem hele bondestenalderen og lidt ind i ældre bronzealder ( f.kr.) bygger man toskibede langhuse; det vil sige huse med en enkelt række af stolper inden i bygningen. Denne stolperække har båret husets tagkonstruktion og kaldes derfor for tagbærende stolper. I ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af tagbærende stolper inden i bygningen. Treskibede langhuse er den altdominerende bygningsform i Danmark fra ældre bronzealder til slutningen af vikingetiden (1500 f.kr e.kr.). Både toskibede og treskibede langhuse bygges således over meget lange tidsrum. Indenfor især de treskibede huses byggeperioder ændrer forskellige detaljer i husenes udseende sig dog også gennem tiden. Blandt de varierende elementer er væggenes forløb, afstanden mellem de tagbærende stolper samt husenes størrelse. Med andre ord ser eksempelvis et treskibet hus fra ældre bronzealder ikke ud som et treskibet hus fra vikingetiden. I mange tilfælde er kun sporene af de dybest nedgravede stolper bevaret; det vil sige de tagbærende stolper. Fig. 3: Oversigt over det forundersøgte område. Det område, der er indstillet til udgravning, er markeret med skravering. Sporene efter to huse er ligeledes markeret. 4

5 omkring de løst fundne genstande og gravhøjenes sammenhæng med den samtidige bebyggelse i området. Pladsen ligger i det hele taget i et område med forholdsvis mange fortidsminder fra bondestenalder til middelalder (se Andre fortidsminder i området). Ved undersøgelsen af pladsen vil vi således også kunne nuancere vores viden omkring bebyggelsens generelle udvikling i Vejstrup-området. Endelig vil der være mulighed for at sammenligne pladsen med samtidige pladser indenfor Museets ansvarsområde. Eksempelvis svarer pladsens beliggenhed for foden af en bakke til, hvad der kendes fra bronzealder-bopladser i Sørup-området nord for Svendborg. Undersøgelsens baggrund Svendborg Museum kontaktedes i april 2010 af Svendborg Brakes vedrørende anlæggelse af en adgangsvej i Vejstrup. Da bygherre ønskede at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal, udarbejdedes et budget for en sådan undersøgelse. Dette fremsendtes og godkendtes af Kulturarvsstyrelsen (april 2010) og af bygherre (juni 2010), hvorefter undersøgelsen kunne påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Den vestlige del af det forundersøgte område udgøres af en østvendt bakkeskråning. Området øst herfor er lavtliggende og forholdsvis jævnt - undergrunden er her så fugtig, at der pibler vand op nedefra. Undergrunden består af grungult sandet ler til let leret sand - den er mest leret på bakketoppen. Der findes et nedskylslag under muldlaget over hele området, undtagen på bakketoppen. Muldlaget er (med nedskylslag) cm tykt - det er tykkest i de lavest liggende områder. Andre fortidsminder i området I området omkring det forundersøgte område er der registreret forholdsvis mange fortidsminder fra adskillige fortidige perioder (Fig. 4). Syd og vest for området er der fundet affaldsgruber og løst fundne flintgenstande fra Fig. 4: Det forundersøgte område (markeret med en gul stjerne) og andre fortidsminder i området. Fortidsminder fra stenalderen er markeret med røde firkanter, fortidsminder fra bronzealderen er markeret med grønne firkanter, fortidsminder fra middelalderen er markeret med lilla firkanter, og fortidsminder, der ikke kan tidsfæstes nærmere, er markeret med sorte firkanter. De sorte firkanter yderst til højre er en række af gravhøje. 5

6 bondestenalderen ( f.kr.). Syd for området er der fundet forskellige former for bronzegenstande (økser, halsringe og et sværd) fra bronzealderen ( f.kr.). Øst for området findes en række af gravhøje, der sikkert også er fra bronzealderen. Vest for området er der desuden registreret bopladsspor, der ikke kan tidsfæstes nærmere end oldtid. Endelig er der umiddelbart syd for det berørte område fundet en møntskat med såkaldte borgerkrigsmønter fra cirka Administrative data Bygherre: Svendborg Brakes A/S, Jernbanevej 9, 5882 Vejstrup ved Michael Duelund. Kontaktperson: Mark A. Wittnebel, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C. Følgende korrespondence er knyttet til sagen: 12. april 2010: Mailkorrespondence mellem museumsinspektør Maria Rasmussen og Mark Wittnebel vedrørende arkæologisk forundersøgelse. 12. april 2010: Budget for arkæologisk forundersøgelse fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 14. april: Kulturarvsstyrelsen fremsender godkendelse af budget. 16. april 2010: Budget for arkæologisk forundersøgelse fremsendes til bygherre april 2010: Mailkorrespondence mellem Maria Rasmussen og Mark Wittnebel vedrørende tilskud. 28. april 2010: Kulturarvsstyrelsen fremsender godkendelse af budget med afslag på tilskud. 1. juni 2010: Mailkorrespondence mellem Mark Wittnebel og museumsinspektør Søren Jensen m.fl. vedrørende forberedelser til arkæologisk undersøgelse. 8. juni 2010: Mail fra Michael Duelund med godkendelse af budget juni 2010: Mailkorrespondence mellem Mark Wittnebel, Michael Duelund og Søren Jensen vedrørende tilskud og eventuel undersøgelse af midlertidigt erhvervede arealer. 17. juni 2010: Mail fra Mark Wittnebel med kort over midlertidigt erhvervede arealer. Udgravningsmetode Der er ved hjælp af en gravemaskine med en 2 meter bred rabatskovl gravet et antal Ø-Vorienterede søgegrøfter med cirka 10 meters mellemrum. Der er foretaget en udvidelse på arealets nordlige del. Søgegrøfterne er lagt Ø-V for at få en større dækning af det langstrakte, Ø-V-orienterede berørte areal. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter har digitaliserede planer kunnet udskrives. Alle anlæg er beskrevet i fladen. Udvalgte anlæg (fortrinsvis stolpehuller) er blevet snittet med spade og graveske (Fig. 5). De snittede anlæg er beskrevet og har fået deres tværsnit tegnet i forholdet 1:20. Der er gået med metaldetektor over den ikkemuldafrømmede overflade, i de opgravede muldbunker samt over pladsens kulturlag - der gjordes dog ikke fund af fortidige metalgenstande. Den opgravede muld fra søgegrøfterne er desuden gennemgået for fund af bearbejdet flint. Fotos er taget med digitalkamera. Under forundersøgelsen er der taget oversigtsbilleder og billeder af udvalgte stolpehuls-profiler. Anlæg er nummereret fortløbende fra A1 til A65. Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X14. Undersøgelsens enlige tegning er nummereret T1. Fotos er nummereret fortløbende C ; de manglende numre udgøres af dubletter. Fig. 5: Tværsnit af et af pladsens stolpehuller. Foto: Søren Jensen. 6

7 Grøfter er tolket som dræn, hvis der er observeret drænrør i dem. Vejret var i undersøgelsesperioden solrigt. Dataliste Forundersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 399 og KUAS journalnummer /SOM Forundersøgelsen foretoges i perioden juni Udgravningsansvarlig: Afdelingsleder, ph.d Per O. Thomsen. Daglig leder: Museumsinspektør, cand.mag Søren Jensen. Desuden medvirkede museumstekniker Villy Nielsen. Maskinfører: Lars Pedersen, Vejstrup Maskinstation. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Søren Jensen Museumsinspektør Svendborg Museum d Fig. 6: Der graves søgegrøfter ved Svendborg Brakes. Foto: Søren Jensen. 7

8 Litteraturliste Generelt om bronzealderen: Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder f. Kr. København.

9 Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur Bopladsspor Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur