DANSK UNDERVISNING I ASIEN TO MEDIE-UNDERVISERE PÅ VEJ TIL VIETNAM

Transkript

1 S. 6 DANSK UNDERVISNING I ASIEN TO MEDIE-UNDERVISERE PÅ VEJ TIL VIETNAM S. 4 VERDENSMESTERSKABERNE I HÅNDVÆRK S SUCCES-STYLIST I VILD MED DANS S. 12 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER

2 S. 2 AFSKED MED LEO SCHMIDT Erhvervsmagasinet KOM FORAN Oktober 2015 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Journalist Katrine Findsen kaf@sde.dk Journalist Henrik Bjerg Jensen hbje@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design: Grafiker Pia Hansen piah@sde.dk Maja Ulrikka Bruun Laustsen maja@bruunbiz.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Leo Schmidt har som fællestillidsmand været med til at ruste Syddansk Erhvervsskole til fremtiden. AFSKED MED FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT LEO SCHMIDT Efter mere end 30 års ansættelse på skolen er fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fratrådt for at nyde sit otium. TAG EN EUX-ELEV OG FÅ LIDT EKSTRA SÅ ENKELT KAN DET SIGES EUX DATATEKNIKER De unge, der vælger en EUX-uddannelse, vælger bevidst den sværere og mere udfordrende vej til svendebrevet. De skal nemlig både kunne det praktiske i serverrummet og det teoretiske, når de har undervisning i gymnasiefag. EUX-erne er med andre ord engagerede og teoretisk stærke elever, som også har forudsætninger for og ressourcer til at læse videre på en videregående uddannelse. Derfor kan DU som arbejdsgiver forvente, at en EUX-elev er UDDANNELSESPARAT, MODEN OG ARBEJDSOM. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Lige dele glæde og vemod prægede dagen, da fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt gik på pension. Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. Jeg glæder mig helt vanvittigt. Jeg kommer selvfølgelig til at savne det skolesystem, jeg har brændt for, siden jeg var 18 år. Men det er helt bevidst, jeg stopper nu, og det hele er meget forberedt der har været overdragelse til de nye tillidsrepræsentanter over de sidste par måneder, fortæller han. Jeg vil gerne ønske god vind for skolen fremover, understreger Leo Schmidt, der dog stadig vil optræde i forskellige fora i Syddansk Erhvervsskole-regi. Tid til golf og fiskeri Den nyvundne frihed og fritid skal bruges på golf og fiskeri og på frivilligt arbejde for Røde Kors. Netop fiskeriet tog direktør Lars Bregnehøj fat i i sin tale ved receptionen, hvor han takkede Leo Schmidt for godt og konstruktivt samarbejde gennem de senere år i både samarbejdsudvalg, bestyrelse og ved diverse møder. Der er et kinesisk ordsprog om det at fiske, der passer godt på din indstilling som fællestillidsrepræsentant: Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske, sagde Lars Bregnehøj og forklarede, at han netop ser Leo Schmidt meget optaget af, hvordan Syddansk Erhvervsskole ruster sig til fremtidens udfordringer på bedste vis. Leo Schmidt har blandt andet været en vigtig brik i skolens indførelse af Social Kapital, hvor fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde er centrale begreber. Tak for indsatsen, Leo og held og lykke med din nye tilværelse som pensionist. KONTAKT VEJLE Virksomhedskonsulent Susanne Jepsen på tlf eller mail suj@sde.dk ODENSE Virksomhedskonsulent Per Hoff Rasmussen på tlf eller mail phr@sde.dk og hør mere om fordelene ved at ansætte en eux-elev LÆS MERE OM EUX PÅ SDK.DK/EUX

3 S. 4 WORLDSKILLS 2015 WORLDSKILLS 2015 S. 5 VERDENSMESTERSKAB FOR HÅNDVÆRKERE Bygningsmaler Marco Brems i gang i fuld sving under konkurrencen Mekaniker Jesper Stie Sørensen gjorde sit absolut ypperste, men desværre kom der ingen medaljer med hjem. Det danske håndværkerlandsholds indmarch er et flot syn især med de nationale briller på. Jesper i et koncentreret øjeblik. Årets WorldSkills håndværkernes verdensmesterskab blev desværre uden medaljer til Syddansk Erhvervsskoles to landsholdsdeltagere. Men det var alligevel to overordentligt tilfredse deltagere, der vendte hjem fra Brasilien. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk, fotos: Blanca Seyffart/WorldSkills De rejste næsten kilometer for at konkurrere mod de dygtigste unge fra resten af verden inden for deres fag ved det nyligt overståede WorldSkills. Men selvom hverken bygningsmaler Marco Brems eller mekaniker Jesper Stie Sørensen kunne træde på podiet ved konkurrencens afslutning, var oplevelsen alene så rigeligt den lange tur værd. Marco fanget sammen med faglærer og en af dommerne i konkurrencen Kjeld Terp fra Syddansk Erhvervsskole. Næste WorldSkills afholdes oktober 2017 i ABU DHABI, Forenede Arabiske Emirater Samlet set fik de danske landshold en sølvmedalje, to bronzemedaljer og otte Medals of Excellence, der giver til deltagere, der opnår mindst 500 point ud de 600 mulige inden for deres konkurrence. En sådan medalje fik Marco Brems i øvrigt også med sig hjem sammen med en kuffert fuld af oplevelser. Danmarks 18 dygtigste unge håndværkere fik testet deres faglighed mod deltagere fra hele verden. Om WorldSkills Håndværksfagenes verdensmesterskab, WorldSkills afholdes hvert andet år senest i Leipzig i 2013, og i oktober 2017 er det Abu Dhabi, der lægger græs, eller rettere sand, til den 44. omgang WorldSkills. I år i São Paolo deltog det danske landshold med 18 af landets dygtigste unge håndværkere, som konkurrerede inden for 18 forskellige fag. I alt deltog omkring unge fra hele verden, som ligesom de danske deltagere er fundet ved nationale og regionale mesterskaber.

4 S. 6 UNDERVISERE TIL VIETNAM S. 7 TO UNDERVISERE TIL VIETNAM Grafiske medarbejdere i Vietnam har både en anden æstetik og en anden arbejdsform end de danske. Et nyt projekt forsøger at lære skæv tankegang og manglende facit til de vietnamesiske grafikere præcis som vi kender det fra Danmark. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Der er ret langt til Vietnam fra vores lille danske andedam, det er der ingen tvivl om. Og at der også er langt mellem virksomhedskulturerne, kan danske virksomheder, der opererer i landet skrive under på. Derfor sender et større projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem University College Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole, nu to danske undervisere af sted for at lære vietnamesiske grafikere og lignende i danske virksomheder i Vietnam at tænke som danske medarbejdere. For én ting er den særlige nordiske æstetik, der kan være svær for danske virksomheder at integrere i en vietnamesisk medarbejderstab. Noget helt andet er den måde, man arbejder på. I Danmark er vi vokset op med et system, hvor vi bliver skolet til at være kreative og tænke selv. Vi behøver ikke at have en masse faste rammer, forklarer Anders Qvist Nielsen, der til daglig underviser på medieuddannelserne på Syddansk Erhvervsskole. Han tager sammen med kollegaen Søren Kurgan af sted her i efteråret for at hjælpe danske medie- og it-virksomheder med at få deres medarbejdere til at lære dyden at tænke selvstændigt og ud af boksen. Disciplin og faste rammer De to undervisere starter med to dage i Ho Chi Min City, hvor de skal køre skoleforløb som de ville byde deres egne elever hjemme på Syddansk Erhvervsskole. I Danmark er vi vokset op med et system, hvor vi bliver skolet til at være kreative og tænke selv. Vi behøver ikke at have en masse faste rammer Det betyder masser af gruppearbejde og opgaver uden faste facit noget, som de vietnamesiske medarbejdere slet ikke er vant til, da deres skolesystem ligger meget langt fra det danske. De lærer disciplin og har faste rammer, forklarer Søren Kurgan, der er spændt på, hvordan deres undervisning vil blive modtaget. Virker det? Holder det, vi har forberedt? Og de tanker, vi har gjort os om formen, hvor meget skal det tilpasses? Hanoi er næste destination, hvor nye medarbejdere fra andre virksomheder skal undervises, så her møder de to danske undervisere igen en gruppe medarbejdere, der alle har det til fælles, at de arbejder i danske medie- og itvirksomheder i Vietnam. Der har været repræsentanter af sted fra University College Lillebælt, der har undervist i læringsstile og de rent pædagogiske rammer, og nu er det altså op til Søren og Anders at bevise, at det kan lade sig gøre i praksis at få de vietnamesiske medarbejdere til at tænke mere dansk i deres arbejdsform.

5 S. 8 KORT NYT SYNSPUNKT S. 9 VIDSTE DU AT FLERE PRAKTIKPLADSER MERE FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT It og Data i Vejle kan afklare og kompetencevurdere i forhold til it-supportere og datateknikere. SYNSPUNKT af Direktør Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole Den nye erhvervsskolereform byder på nogle muligheder i forhold til voksenuddannelse, EUV, som erstatter det tidligere GVU-forløb. For voksne med relevant erhvervserfaring er der nu en kortere vej til papir på fuld uddannelse. Kontakt skolen på for mere info omkring de nye EUV muligheder (det gamle GVU) KIRSTEN LAURITZEN Leder af It & Data, Odense JONAS RASMUSSEN Leder af It & Data, Vejle NY LEDELSE I IT & DATA (ODENSE OG VEJLE) I forbindelse med at afdelingsleder Søren Sørensen fra AutoVidencenter Fyn går på pension til årsskiftet, vil afdelingsleder Jannick Rosenlund (nuværende afdelingsleder i It & Data Odense) overtage ledelsen af auto-afdelingens grundforløb, EUX og gruppen af almen-lærere. Som en konsekvens af Jannick s nye opgaver vil afdelingsleder Kirsten Lauritzen overtage ledelsen af It & Data i Odense, mens Jonas Rasmussen er konstitueret som leder af It & Data i Vejle. Hvem husker ikke perioden før finanskrisen, hvor det gik så stærkt i byggebranchen, at det kunne være svært at finde en håndværker? Årsagen var, at virksomhederne ikke kunne få tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. På Syddansk Erhvervsskole oplevede vi det blandt andet ved, at vores elever blev kontaktet og tilbudt et job, selvom de kun lige var startet, men der var job til alle med interesse for faget. Vi er på vej til at komme i den situation igen. Beskæftigelsesprognoserne inden for håndværk og industri peger i én retning. Der er mangel på arbejdskraft inden for en række fag som fx tømrer, murer og vvs. Allerede nu er der meget stor efterspørgsel efter elektrikere, og forleden kunne transportbranchen melde om kritisk mangel på uddannede chauffører. Den forventede udvikling er baggrunden for, at et bredt politisk flertal har gennemført en erhvervsuddannelsesreform med det formål, at 30 pct. af alle unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Ganske enkelt, fordi der er gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Erhvervsskolerne vil gøre deres yderste for, at skolerne udvikler spændende uddannelser og et attraktivt studiemiljø. Men det er ikke nok. Selvom der også er kommet uddannelsesgaranti, der sikrer, at de unge kan gennemføre deres uddannelse uden en læreplads, så er det helt afgørende, at virksomhederne også tager et medansvar for, at flere uddannes i tide. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe virksom- hederne med at uddanne den arbejdskraft, de har brug for. Det vil være alt for let blot at appellere til virksomhederne om at ansætte flere lærlinge. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe virksomhederne med at uddanne den arbejdskraft, de får brug for. Gennem vores dialog med virksomhederne hører vi, at mange slet ikke kender til nutidens vilkår for at ansætte en lærling, hvor en stor og fleksibel pallette af muligheder kan imødekomme næsten ethvert behov hos en virksomhed. Vi hører også, at virksomhederne finder det besværligt at have en lærling, og det er nogle af de ting, som vi måske kan gøre noget for at afhjælpe. Derfor har vi iværksat en oprustning af opsøgende arbejde over for erhvervslivet. Vi øger ressourcerne på det opsøgende arbejde og sender således 13 fuldtidskonsulenter ud for at besøge virksomheder og hjælpe dem med at blive godkendt som læreplads. Erhvervslivet serviceres desuden af fem supportkonsulenter hos Syddansk Erhvervsskole. På denne måde vil vi gøre en ekstra indsats for, at der bliver oprettet betydeligt flere lærepladser end i dag. Målsætningen er meget klar: I 2016 er målet, at vi skal indgå praktikpladser. Det er 16 pct. flere end i 2014, og på den måde kommer vi tilbage på det niveau, vi lå på før finanskrisen. Det vil være til glæde og gavn for både virksomhederne og ikke mindst de unge, der får flere muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, selvom de unge godt kunne gennemføre hele deres uddannelsesforløb på skolen. Men det er selvfølgelig mere spændende for de unge at komme ud i en rigtig virksomhed og få kollegaer, have kundekontakt og en følelse af at være i arbejde frem for at gå i skole. Jeg håber, at virksomhederne tager godt imod vores nye konsulenter, så vi undgår, at der kommer alvorlige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Men jeg håber også, at forældrene til de unge tænker over, at en faglært uddannelse både indeholder muligheder for at tage en videregående uddannelse og også har rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Så skal vi nok hjælpe med at sørge for, at der også er en praktikplads.

6 S. 10 VILD MED DANS S. 11 TALENT, TRÆNING OG HÅRDT ARBEJDE Ditte Wozniak er kun 20 år men har allerede opnået mere i sin karriere, end mange kun når at drømme om. For nylig er den talentfulde stylist flyttet til London, hvor hun netop har arbejdet under London Fashion Week, og så flyver hun i øjeblikket hjem til Danmark ugentligt for at lave Vild med Dans. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Fotos: TV2 Skovdal & Skovdal NAVN: DITTE WOZNIAK Alder: 20 år. Udlært frisør: april 2015 Nå, Ditte op til sådan en premiere på Vild med dans, hvor man ved, at hele Danmark kigger med, hvordan har du det så? Inden premieren har vi haft to hele dage med alle artister, dagen, hvor vi laver introvideoen til alle programmerne og en pressedag i Tivoli, men derfor er premiere dagen alligevel noget helt specielt. Der er spænding og nervøsitet på hele dagen, og specielt i minutterne lige inden, vi går live. Det er en fantastisk følelse, når alt er i gang og lykkes. Men hvordan forbereder I jer? Vi forbereder os hver gang ved at finde ud af, hvordan looket skal være til hver enkelt artist og hvert enkelt show. Det betyder noget, hvilken dans, de skal danse, men vi skal naturligvis også have fundet ud af, hvordan vi tilpasser artistens egne ønsker med de idéer, vi stylister har. Hvordan er det team, du arbejder med på Vild med Dans? Vi er otte hår- og makeup-artister med Danmarks dygtigste hår- og makeupartist og min store inspirationskilde Søren Hedegaard som chef. Han har igen i år formået at få sammensat et super godt team, hvor niveauet er højt. Dagene på Vild med Dans er helt vildt hyggelige, selvom der er run på. Hvordan er en typisk fredag på arbejde? Vi møder alle sammen ind om morgenen og får gjort vores artister klar, inden de skal i gang med generalprøven. Under generalprøven ser vi, om tingene fungerer, og retter eventuelt til og laver om, inden vi går live kl. 20. Både inden og under showet sørger vi for, at alt ser ud, som det skal og retter til løbende, hvis det er nødvendigt. Arbejdsdagen slutter først, når programmet er slut i tv, og vi har pakket sammen. Hvordan er du nået så langt, som du er? Jeg har haft nogle fantastiske mennesker bag mig lige fra starten, og min familie har altid støttet mig i alt, hvad jeg har gjort og givet mig troen på, at man kan, hvad man vil. Makeup-artist Zenia Jæger er en sand kunstner og mit helt store forbillede, og jeg kom under hendes vinger og med til min første modeuge, da jeg var 12 år. Hun har hjulpet mig utrolig meget. Det har krævet rigtig mange timers arbejde, træning og selvdisciplin, og ved siden af frisøruddannelsen har jeg assisteret Søren Hedegaard de sidste tre år på blandt andet Danmarks Næste Top Model, Vild med Dans og på shows og job rundt omkring i landet. Samtidig har jeg selv arbejdet, været på GHD s team og afsluttet min svendeprøve. Det har krævet en tålmodig familie og nogle tålmodige venner, hårdt arbejde og ikke mindst, at jeg altid har det sjovt med det, jeg laver at nå hertil. Hvad er dit bedste råd til dem, der gerne vil til tops i din branche? Det er en tough branche, og folk har rundsave på albuerne. Der er rigtig mange om buddet, og alle vil gerne nå til tops. Mit bedste råd er nok, at man skal være sig selv, være ydmyg, klø på med sin træning og suge til sig af al den inspiration, der kan hjælpe en videre.

7 S. 12 PRAKTIK TIL ALLE S. 13 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER Syddansk Erhvervsskole skal være endnu bedre til at skabe nye lærepladser. Fra den 1. oktober er indsatsen derfor intensiveret med en flok fuldtidsansatte virksomhedskonsulenter. Når vi benchmarker os med andre erhvervsskoler i forhold til at skabe uddannelsesaftaler for vores elever, er vi kun lige over stregen blandt den øverste fjerdedel og det vil vi gerne gøre meget bedre. Sådan siger Syddansk Erhvervsskoles vicedirektør Anne Lybecker om årsagen til, at man fra skolens side har valgt at arbejde endnu mere intensivt med det opsøgende arbejde. De nye konsulenter skal være meget mere synlige, når de kører ud, og derfor er de hver især udstyret med et leaset INVITATION TIL KICK-OFF Flere elever står uden praktikplads, og samtidig har flere brancher svært ved at få den arbejdskraft, de mangler. bil med logo og budskaber på. På skolen har man valgt at inddele konsulenterne i en form for fagfamilier, så konsulenterne altså har flere uddannelser under sig, når de kører ud. Vi vil være førende, og vi vil være synlige Derfor er der leaset 13 spritnye biler med Syddansk Erhvervsskole-logo til virksomhedskonsulenterne. De bliver svære at overse, når de 13 konsulenter skal til at være fire dage om ugen på landevejene. Målet er at skabe flere uddannelsesaftaler for vores elever På Syddansk Erhvervsskole vil vi gerne være med til at løse det samfundsproblem. Derfor øger vi vores praktikpladsindsats og reorganiserer vores praktikcenter med 13 og hjælpe virksomhederne med deres uddannelsesplanlægning både på kort og langt sigt, understreger vicedirektør Anne Lybecker. Konsulenterne skal besøge vores kernekunder, de virksomheder, der har elever i gennemsnit 3,5 gange pr. år, og service er i højsædet, når vi kommer på besøg. Vi vil især arbejde på at forsøge at fastholde elever, hvor det måske er ved at gå galt, og så naturligvis på genbesættelse med en ny elev, når virksomhedens elev er færdigudlært, fortsætter hun. virksomhedskonsulenter og 5 supportkonsulenter, der er klar til at servicere jeres virksomheder. Vi vil gerne sætte den nye organisering i søen med en event, hvor I blandt andet kan møde jeres virksomhedskonsulent og høre meget mere om de fordele, der er for jer som virksomhed. BLIV BEDRE TIL AT LÆSE, REGNE Syddansk Erhvervsskole udbyder også Forberedende Voksenundervisning, kaldet FVU. Undervisningen er for alle både unge og ældre. Undervisningen foregår på det trin, der passer dig, i små hold enten på din arbejdsplads eller her på skolen og vigtigst af alt i dit eget tempo. Vi tilbyder kurser i dansk og matematik, så uanset om det er tal eller tekster, der driller, kan vi hjælpe dig på rette vej. Undervisningen er gratis og for alle over 18 år, der gerne vil være bedre til at læse, skrive, stave og regne. FVU udbydes både i Odense og Vejle og både som dag- og aftenundervisning. og skrive VEJLE ODENSE GRINDSTED Tirsdag den 27. oktober kl , på Boulevarden 36, 7100 Vejle Kick-off ved borgmester Arne Sigtenbjerggaard og direktør Lars Bregnehøj Fredag den 30. oktober kl , på Risingsvej 60, 5000 Odense C Kick-off ved rådmand Steen Møller og direktør Lars Bregnehøj Onsdag den 11. november kl , på Tinghusgade 12, 7200 Grindsted Kick-off ved borgmester Ib Kristensen og direktør Lars Bregnehøj Kontakt Michael Clement på tlf eller og hør om muligheder, regler og kursuskalender. Vi håber at se jer alle til et både festligt og informativt kick-off Læs mere om FVU på sde.dk/fvu

8 S. 14 ERHVERVSUDDANNELSER EN HEL BOKS FULD AF UDDANNELSE KVINDERNES KAMP FOR UDDANNELSE Erhvervsuddannelserne har fået masser af fokus i Den Grønne Boks i Odense, hvor alle kan komme og blive klogere og måske få aflivet en fordom eller to erne og 80 erne var en tid med opbrud også i kønsrollerne. Nu skulle kvinderne f.eks. ind i traditionelle mandefag som jernindustrien. Kvindelige elever på Odense Tekniske Skole i december 1985 (Ole Berner fot., Odense Stadsarkiv). I år er det 100 år siden, at kvinderne fik valgret. En del af kvindekampen handlede om retten til uddannelse. Op gennem historien har kvinder været forment adgang til undervisningsinstitutioner. Uddannelse af kvinder foregik oftest i hjemmet, og kun blandt samfundets øverste lag modtog pigerne boglig undervisning. Af Johnny Wøllekær, arkivar, Odense Stadsarkiv Grafik: Odense Kommune D Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk D er er behov for flere som jer håndværkere. Virksomhederne har brug for flere med en erhvervsuddannelse. Sådan sagde beskæftigelsesrådmand Steen Møller henvendt til den del af de fremmødte, der havde svendebrevet på plads, da der blev holdt svejsegilde for Den Grønne Boks på I. Vilhelm Wernes Plads i Odense. For boksen skal netop sætte fokus på erhvervsuddannelserne og gerne medvirke til, at flere unge i Odense ikke per automatik vælger gymnasiet efter folkeskolen, men i stedet ser mulighederne i en uddannelse til både hænder og hoved. Behov for positivt fokus Den Grønne Boks er taget i brug og kommer gennem både analoge, digitale og interaktive fortællinger og oplevelser til at sætte et positivt fokus på erhvervsud- dannelserne og forhåbentlig også aflive nogle myter. De besøgende kommer blandt andet til at møde en række unge, der på en såkaldt wall of fame fortæller historien om deres karrierevej en vej, der for alles vedkommende er startet med en erhvervsuddannelse. Rådmand Steen Møller mener, at der netop er stort behov for et positivt fokus på erhvervsuddannelserne i Odense. Både i forhold til prestigen i at vælge den vej, men også gennem mere viden om de mange jobmuligheder og de gode livsindkomster, der ligger i mange erhvervsuddannelser. Det er nødvendigt. Både for vores by og for vores samfund, understreger han. Alle er velkomne i Den Grønne Boks, der ligger bag Odense Rådhus. Krigsveteraner og erhvervsskoleelever står bag Syddansk Erhvervsskole har naturligvis sammen med byens øvrige tre erhvervsskoler en stor finger med i spillet. Man kan blandt andet møde en del af skolens elever på boksens Wall of Fame og på bannere uden på Den Grønne Boks, ligesom der vil være såkaldte følebokse produceret af tømrere og malere fra skolen, hvor man kan mærke sig frem til de mange forskellige erhvervsuddannelser. Modulerne til Den Grønne Boks er lavet af krigsveteraner, der er ansat i den odenseanske virksomhed Klods House. Det er en stor oplevelse at se boksen rejst, er de enige om specielt, når man nu har været med helt fra scratch. a de tekniske skoler opstod i 1800tallet, var de beregnet for mænd. På Odense Tekniske Skole var der dog fra 1880 erne en vis tradition for at optage unge kvinder, der fik undervisning i frihåndstegning. På den måde fungerede skolens malerklasser som forberedelse til optagelsesprøven på Kunstakademiet. De første kvindelige faglærte Det var dog en enlig svale. Kvinderne spillede uændret en ubetydelig rolle i skolens dagligdag. Håndværksuddannelser var for mænd, men der var normbrydere. F.eks. Clara Rasmussen, der i 1912 blev Odenses ja, hele landets første kvindelige glarmester. Hendes far drev en glarmesterforretning, og som barn fulgte hun gerne med i, hvad der foregik på værkstedet. Lysten til at træde i farmands fodspor meldte sig snart, og efter konfirmationen kom hun i lære hos sin far. Hendes søster blev i øvrigt også udlært som glarmester. Et andet eksempel på en kvinde, der gik sine egne veje, var Karen Nikolajsen Esbjerg. Hun blev i 1938 den første faglærte, kvindelige tømrer på Fyn. Og ikke nok med det, hun fik både ros og sølvmedalje for sit svendestykke. Den unge kvinde drømte om at blive arkitekt, og hun blev også senere bygningskonstruktør, før hun i 1950 udvandrede til Venezuela. Kvinderne gør indtog Langsomt kom kvinderne ind på de tekniske skoler. Først i 1930 erne blev f.eks. frisøruddannelsen lavet om, og i 1933 fik Odense Tekniske Skole en selvstændig afdeling for kvindelige damefrisører. Men det var først efter 2. verdenskrig, at kvinderne for alvor kom ind på de tekniske skoler. Odense Tekniske Skole uddannede eksempelvis fra 1960 erne en del kvindelige tekniske assistenter og driftsassistenter. Det hold tekniske assistenter, der blev færdige i 1964, talte ikke en eneste ung mand. Det fik Fyns Tidende til at skrive: "Det vil nok forbavse en hel del at erfare, at én udpræget teknisk uddannelse foretrækkes af piger. Det er ikke desto mindre tilfældet med uddannelsen til teknisk assistent... den forholdsvis korte uddannelse forekommer den unge mand utilstrækkelig". I 1970 erne kom EFG-uddannelserne, men opdelingen i traditionsbestemte kvinde- og mandefag var stadig meget udpræget. Drengene samlede sig inden for jern- og metal samt byggefagene, mens pigerne koncentrerede sig om levnedsmiddel- og servicefagene. På forskellig vis forsøgte Odense Tekniske Skole at få flere piger ind i de fag, der normalt blev betegnet som mandefag, men det var svært at nedbryde fordomme og traditionelle barrierer over for piger.

9 I FØLG SPORET TIL DIN KARRIERE VEJEN TIL SUCCES FA EN HUE I DU KA I BRUGE TA I EN EUX LOI N UNDER UDDANNELSEN UDFORDRINGER 50 FORSKELLIGE UDDANNELSER GODE JOBMULIGHEDER KOM OG HØR OM DINE MULIGHEDER MED EN ERHVERVSUDDANNELSE 14. NOVEMBER KL LÆS HELE PROGRAMMET FOR DAGEN PÅ SDE.DK/ÅBENTHUS RISINGSVEJ 60, 5000 ODENSE C PETERSMINDEVEJ 1A + 1F, 5000 ODENSE C MUNKEBJERGVEJ 130, 5000 ODENSE C BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE Vi holder EUXinfomøder flere gange i løbet af dagen Tjek tidspunkterne på sde.dk/euxinfo SYDDANSK ERHVERVSSKOLE MUNKE MOSE ALLÉ ODENSE C SDE.DK