SAMARBEJDE OVER GRÆNSER UDVEKSLING GIVER BÅDE SOCIAL OG FAGLIG GEVINST

Transkript

1 S. 4-5 SAMARBEJDE OVER GRÆNSER UDVEKSLING GIVER BÅDE SOCIAL OG FAGLIG GEVINST S. 6-7 KVALITETSKURSUS TIL EN GOD PRIS S VERDENSMESTERSKABERNE I HÅNDVÆRK S. 12 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER

2 S. 2 AFSKED MED LEO SCHMIDT Erhvervsmagasinet KOM FORAN Oktober 2015 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Journalist Katrine Findsen kaf@sde.dk Journalist Henrik Bjerg Jensen hbje@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design: Grafiker Pia Hansen piah@sde.dk Maja Ulrikka Bruun Laustsen maja@bruunbiz.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Leo Schmidt har som fællestillidsmand været med til at ruste Syddansk Erhvervsskole til fremtiden. AFSKED MED FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT LEO SCHMIDT Efter mere end 30 års ansættelse på skolen er fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fratrådt for at nyde sit otium. TAG EN EUX-ELEV OG FÅ LIDT EKSTRA SÅ ENKELT KAN DET SIGES EUX INDUSTRITEKNIKER EUX KLEJNSMED De unge, der vælger en EUX-uddannelse, vælger bevidst den sværere og mere udfordrende vej til svendebrevet. De skal nemlig både kunne det praktiske i værkstedet og det teoretiske, når de har undervisning i gymnasiefag. EUX-erne er med andre ord engagerede og teoretisk stærke elever, som også har forudsætninger for og ressourcer til at læse videre på en videregående uddannelse. Derfor kan DU som arbejdsgiver forvente, at en EUX-elev er UDDANNELSESPARAT, MODEN OG ARBEJDSOM. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Lige dele glæde og vemod prægede dagen, da fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt gik på pension. Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. Jeg glæder mig helt vanvittigt. Jeg kommer selvfølgelig til at savne det skolesystem, jeg har brændt for, siden jeg var 18 år. Men det er helt bevidst, jeg stopper nu, og det hele er meget forberedt der har været overdragelse til de nye tillidsrepræsentanter over de sidste par måneder, fortæller han. Jeg vil gerne ønske god vind for skolen fremover, understreger Leo Schmidt, der dog stadig vil optræde i forskellige fora i Syddansk Erhvervsskole-regi. Tid til golf og fiskeri Den nyvundne frihed og fritid skal bruges på golf og fiskeri og på frivilligt arbejde for Røde Kors. Netop fiskeriet tog direktør Lars Bregnehøj fat i i sin tale ved receptionen, hvor han takkede Leo Schmidt for godt og konstruktivt samarbejde gennem de senere år i både samarbejdsudvalg, bestyrelse og ved diverse møder. Der er et kinesisk ordsprog om det at fiske, der passer godt på din indstilling som fællestillidsrepræsentant: Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske, sagde Lars Bregnehøj og forklarede, at han netop ser Leo Schmidt meget optaget af, hvordan Syddansk Erhvervsskole ruster sig til fremtidens udfordringer på bedste vis. Leo Schmidt har blandt andet været en vigtig brik i skolens indførelse af Social Kapital, hvor fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde er centrale begreber. Tak for indsatsen, Leo og held og lykke med din nye tilværelse som pensionist. KONTAKT VEJLE Virksomhedskonsulent Morten Caspersen på tlf eller mail mca@sde.dk ODENSE Virksomhedskonsulent John Kromann på tlf eller mail jokr@sde.dk og hør mere om fordelene ved at ansætte en eux-elev LÆS MERE OM EUX PÅ SDK.DK/EUX

3 S. 4 MIDDELALDER UDBYTTERIG UDVEKSLING FESTIVAL 2015 S. 5 UDVEKSLING GIVER BÅDE SOCIAL OG FAGLIG GEVINST Hele banden inklusiv de to danske lærere Mads Ladager (forrest i midten) og Aksel O. Hansen (bagerst, nr. to fra højre) og de to tyske lærere. Hvor meget har danske og tyske erhvervsskoleelever til fælles? Tilsyneladende mere end de troede. Et udvekslingssamarbejde mellem Syddansk Erhvervsskole og en tysk ditto kører nu på 6. år, og eleverne får masser af både faglig og personlig udvikling med sig hjem i bagagen. Jeg er overrasket over, hvor stor forskellen er. I Tyskland lærer de hele håndværket ude i virksomheden Jack Frederiksen (t.v.) og Daniel Petersen er to af de elever fra Syddansk Erhvervsskole, der har været med. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Han er dybt koncentreret, 20-årige Florian Kunz, som han står bøjet over maskinen i værkstedet på Syddansk Erhvervsskole. Han når faktisk ikke at registrere, at de andre går til pause, før der er gået et par minutter. Det er jo med at få tingene gjort ordentligt, siger han med et smil. Florian er en af de tyske unge, der deltager i et udvekslingsprojekt mellem hans erhvervsskole G1 i Hamborg og Syddansk Erhvervsskoles afdeling for smedeog industriteknik. Han er i gang med en uddannelse til Industriemechaniker, som det hedder en uddannelse, der ligger tæt op ad den danske industritekniker, men alligevel ikke er helt det samme. Og så er den danske uddannelsesmodel med kombinationen af teori og praksis faktisk noget anderledes i det tyske. Der er stor forskel på det danske og det tyske system. Vi har stort set kun teori, når vi er inde på skoleperioder, og arbejder i stedet praktisk i vores virksomheder, forklarer Florian, der er i lære hos Vattenfall. Det kan 19-årige Jack Frederiksen, der er i lære som smed hos MT Miljøteknik, godt skrive under på. Jeg er overrasket over, hvor stor forskellen er. I Tyskland lærer de hele håndværket ude i virksomheden, siger han. Ja, de danske elever synes også, det var lidt svært, at vi tegner alting i hånden på skolen, supplerer Florian Kunz grinende. Lærerigt og gode byture I foråret var de danske drenge i Hamborg i tre uger, hvor de både var med de tyske elever rundt på de virksomheder, hvor de hver især er i lære, og på skolebænken. I det tyske blev der startet op på det projekt, de så arbejdede videre på, da turen gik til Danmark og Syddansk Erhvervs- skole for de tyske elever her i efteråret. I Hamborg blev der tegnet og udviklet, mens der tilbage på Syddansk Erhvervsskole skulle tages fat på den praktiske udførelse. Opgaven er en såkaldt borestander, en holder til en boremaskine, og eleverne arbejder sammen om både udvikling og praktisk fremstilling. Projektet afsluttes med en fremvisning, hvor blandt andre de danske elevers mestre er med sammen med undervisere fra både G1 og Syddansk Erhvervsskole. Eleverne er teamet op i makkerpar en dansker og en tysker og den konstellation giver både faglig udvikling og gode venskaber, forklarer de. Det har været endnu bedre end forventet og har givet en masse nye bekendtskaber og nogle gode byture i Hamborg også, siger Jack Frederiksen med et grin, og de andre drenge giver ham ret socialt har udvekslingen været en stor succes. Erfaring til job i udlandet Jack Frederiksen er overrasket over, hvor meget det har givet rent fagligt at komme ud og se, hvordan man arbejder i andre lande. Det har givet blod på tanden til at komme ud i verden og arbejde, mener han, og den betragtning er 21-årige Daniel Petersen, der er i lære hos Haarslev Industries, enig i: Vi ser, hvordan man arbejder andre steder i verden og får set en masse virksomheder. 20-årige Aaron Kämpker supplerer: Det er en oplevelse for livet, synes jeg, og det er en virkelig god erfaring at få, hvis jeg på et tidspunkt skal arbejde i udlandet, siger han.

4 S. 6 KVALITETSKURSER S. 7 NÅR KVALITETSKURSER IKKE BEHØVER KOSTE EN FORMUE Kan noget være både godt og billigt på én gang? Normalt er svaret nej, men på Syddansk Erhvervsskoles nye kursus i ISO-metrisk tegning og instrumentrørlægning er svaret et rungende ja. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Det startede egentlig med, at Henrik Hansborg, der på daværende tidpunkt arbejdede for et rekrutteringsbureau i Norge havde svært ved at få sine danske folk på den relevante efteruddannelse. Han kontaktede derfor Syddansk Erhvervsskole i Odense for at forhøre sig om mulighederne. Og siden endte det altså med, at han selv kom til at stå i spidsen for et helt nyt kursuskoncept på skolen, nemlig ISO-metrisk rørtegning og instrumentrørlægning. Især i offshoreindustrien er der god brug for de kompetencer, man får på kurset, men alle, der arbejder med rør og hydraulik, kan få ny viden, forklarer Henrik Hansborg, der underviser på kurset. Kurset ligger i AMU-regi og er derfor stort set gratis for virksomhederne med den lave dagspris og muligheden for godtgørelse af medarbejdernes timer via VEU-systemet. Henrik Hansborg forklarer, at der samtidig er mulighed for at tage en certificering, der klæder en endnu bedre på. OLF 120 certificeringen beskriver retningslinjer for arbejdet med værktøj, rør og fittings. Da der ikke er nogen tilsvarende certificering i Danmark, anbefaler jeg altid virksomheder og kursister at tage certifikatet, siger han. Høj kvalitet og fantastiske faciliteter OLF 120 certificeringen er en af hovedårsagerne til, at Aibel Denmark har haft en del af deres folk på kursus på Syddansk Erhvervsskole. Der er nemlig krav om den certificering i Norge, hvor virksomheden arbejder. Vi arbejder i olie- og gasbranchen og primært i Norge, og tidligere var det meget dyrt for os, når medarbejderne skulle have OLF 120 certificeringen, fordi det krævede at certificeringen blev taget ved siden af. Nu indgår den som en del af kurset på Syddansk Erhvervsskole, forklarer Kenneth B. Rasmussen, der er daglig leder af Aibel Denmarks mange montører, der arbejder i den norske olieog gasindustri. Medarbejderne, der kommer på kurserne her, får noget med hjem, de kan bruge i dagligdagen Han er utrolig tilfreds med det faglige niveau, der ifølge ham kun er blevet forhøjet, efter at Syddansk Erhvervsskole er begyndt at udbyde den her type kursus. Jeg har selv været nede og se det, og der er nogle fantastiske faciliteter på skolen. Vi vil gerne have en ensartethed i kvaliteten af vores medarbejderes arbejde, og derfor arbejder vi samtidig på et grundlæggende efteruddannelsesforløb af alle vores rørlæggere, pladesmede og instrumentrørlæggere på netop Syddansk Erhvervsskole, siger han og fortæller, at virksomheden fremadrettet vil lægge al sin efteruddannelse inden for instrumentrørlægning på Syddansk Erhvervsskole. Både teori og praksis Der er egentlig tale om to separate kurser, som hver varer fem dage. Men der er god mening i at følge dem begge. Kurset i instrumentrørlægning forudsætter nemlig et grundigt kendskab til ISO-metrisk rørtegning, og deltagerne har derfor mulighed for at tage kurset i isometrisk rørtegning før instrumentrørlæggerkurset. Kurset i ISO-metrisk rørtegning kan bruges som et forkursus til instrumentrørlæggerkurset, og man kommer derfor ind på en del andre ting også på det kursus, forklarer Henrik Hansborg. Medarbejderne, der kommer på kurserne her, får noget med hjem, de kan bruge i dagligdagen, og der er hele tiden en god balance mellem teori og praksis, understreger han. Kan kun anbefales 37-årige Jesper Henckel arbejder som stilladsarbejder i offshoreindustrien i Norge fire uger hjemme i Esbjerg og to uger i Norge på skift. Gennem mere end 14 år har han haft sin gang på boreplatformene, men der er nedgangstider i øjeblikket, og derfor er han interesseret i at være bedst muligt klædt på til at søge videre inden for branchen, hvis han skulle miste jobbet. Jeg har som stilladsarbejder utallige AMU-kurser bag mig, og jeg må sige, at det her kursus klart ligger i top tre over de bedste, jeg har været på. Der var lysår til forskel fra andre kurser, jeg har taget, og vi lærte rigtig meget på kurset. Jeg vil klart anbefale det til alle, fastslår han.

5 S. 8 NYHED NU MED OLF 120 CERTIFICERING Arbejder du med RØR, HYDRAULIK ELLER I OFFSHORE-SEKTOREN? OG VIL DU HAVE DE NØDVENDIGE KVALIFIKATIONER? Så meld dig til vores nye kurser ISO-METRISK RØRTEGNING eller INSTRUMENTRØRLÆGGER KURSER MED CERTIFICERING Arbejder du i offshoreindustrien, er der god brug for de kompetencer, du får på kurserne. Men alle, der arbejder med rør og hydraulik, kan få ny viden på vores to nye kurser ISO-metrisk rørtegning og Instrumentrørlægger. Og som noget ekstra har du også mulighed for at blive OLF 120 certificeret. Som eneste fagskole i Danmark tilbyder vi denne certificering. Certificeringen dokumenterer, at du har forstået kursets indhold i forhold til sikkerhed samt arbejdet med værktøj, rør og fittings. LAV PRIS Kurserne ligger i AMU-regi og er derfor stort set gratis for dig og din virksomhed med den lave dagspris. Samtidig er der mulighed for godtgørelse af medarbejdernes timer via VEU-systemet. PRAKSISNÆR UNDERVISNING Som kursist kan du være sikker på at få noget med hjem, du kan bruge med det samme i dagligdagen. Der er hele tiden en god blanding af teoretiske og praktiske opgaver i undervisningen. KURSERNE HENVENDER SIG TIL Alle med en baggrund inden for jern og metal Elektrikere, automekanikere, automatikmekanikere, industrimekanikere, rustfaste klejnsmede ISO-METRISK RØRTEGNING 5 dags AMU-kursus (48128) UDBYTTE AF KURSET: Du lærer at konstruere en ISO-metrisk rørtegning ud fra gældende ISO-metriske tegneprincipper. Derefter er du i stand til at aflevere et tegningsgrundlag, som er standard for alt rørarbejde. Tegningen vil også kunne anvendes som dokumentation over for kunder, tegnestue eller lignende ISO-metrisk rørtegningsprincippet bruges til alle typer rør og vil derfor give deltageren et godt grundlag for alt rørarbejde fremover Erfaring med at bukke et instrumentrør ud fra en ISO-metrisk tegning samt montere fittings på røret og montere dette mellem de to fikserede punkter, som den isometriske tegning angiver Kurset er sådan opbygget, at alle, uanset niveau, er i stand til at tegne en arbejdstegning efter ISOmetriske tegneprincipper Kurset giver automatisk adgang til Instrumentrørlægger OLF 120 (kursusnr ) INSRUMENTRØRLÆGGER 5 dags AMU-kursus (48129) PRIS FOR OLF 120 CERTIFICERING 800,- kr. (udover normal kursustakst) UDBYTTE AF KURSET: Du får en grundlæggende materialeforståelse inden for instrumentrørlægning Opmærksomhed på risici samt en god forståelse for sikkerheden ved arbejdet med hydrauliske systemer Kendskab til brugen af slanger i hydrauliske anlæg. Du får en teoretisk og praktisk gennemgang af at arbejde med hydrauliske slanger Teoretisk og praktisk erfaring med højtryksfittings af typen Autoclave Erfaring med at bukke et instrumentrør ud fra en ISO-metrisk tegning, som du selv har udarbejdet Montere fittings på røret og montere dette mellem de to fikserede punkter, som den ISO-metriske tegning angiver Kurset er udarbejdet i samarbejde med industrien. Dermed sikrer Syddansk Erhvervsskole, at du får noget med fra kurset, som kan bruges i dit videre arbejde/din uddannelse inden for alt rørarbejde, hydraulisk arbejde og offshore-sektoren Skibsmontører, skibsteknikere og andre med uddannelser inden for det maritime erhverv Ufaglærte, der har minimum 3-års erfaring med rørarbejde, hydrauliske systemer eller lignende ØKONOMI HAR DU SPØRGSMÅL I FORHOLD TIL KURSERNE? Christian Sørensen Roost på tlf eller mail csr@sde.dk HAR DU SPØRGSMÅL I FORHOLD TIL TILMELDINGEN? Kontakt os på tlf eller på mail cgc@sde.dk Det koster 110,- kr. pr. kursusdag, hvis du opfylder kravene som AMU-kursist. Hvis du som offshore-ansat ønsker at videreuddanne dig i dine friperioder, kan du som dansk statsborger tilmelde dig på efteruddannelse.dk som privatperson. Hvis du er ledig, skal du have godkendelse fra din a-kasse/jobcenter for at komme med på kurset. Kontakt kursussekretæren angående VEU-godtgørelse, indkvartering og befordringstilskud. TILMELDING Find kurset og tilmeld dig på efteruddannelse.dk

6 S. 10 WORLDSKILLS 2015 S. 11 VERDENSMESTERSKAB FOR HÅNDVÆRKERE Bygningsmaler Marco Brems i gang i fuld sving under konkurrencen Mekaniker Jesper Stie Sørensen gjorde sit absolut ypperste, men desværre kom der ingen medaljer med hjem. Det danske håndværkerlandsholds indmarch er et flot syn især med de nationale briller på. Jesper i et koncentreret øjeblik. Årets WorldSkills håndværkernes verdensmesterskab blev desværre uden medaljer til Syddansk Erhvervsskoles to landsholdsdeltagere. Men det var alligevel to overordentligt tilfredse deltagere, der vendte hjem fra Brasilien. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk, fotos: Blanca Seyffart/WorldSkills De rejste næsten kilometer for at konkurrere mod de dygtigste unge fra resten af verden inden for deres fag ved det nyligt overståede WorldSkills. Men selvom hverken bygningsmaler Marco Brems eller mekaniker Jesper Stie Sørensen kunne træde på podiet ved konkurrencens afslutning, var oplevelsen alene så rigeligt den lange tur værd. Marco fanget sammen med faglærer og en af dommerne i konkurrencen Kjeld Terp fra Syddansk Erhvervsskole. Næste WorldSkills afholdes oktober 2017 i ABU DHABI, Forenede Arabiske Emirater Samlet set fik de danske landshold en sølvmedalje, to bronzemedaljer og otte Medals of Excellence, der giver til deltagere, der opnår mindst 500 point ud de 600 mulige inden for deres konkurrence. En sådan medalje fik Marco Brems i øvrigt også med sig hjem sammen med en kuffert fuld af oplevelser. Danmarks 18 dygtigste unge håndværkere fik testet deres faglighed mod deltagere fra hele verden. Om WorldSkills Håndværksfagenes verdensmesterskab, WorldSkills afholdes hvert andet år senest i Leipzig i 2013, og i oktober 2017 er det Abu Dhabi, der lægger græs, eller rettere sand, til den 44. omgang WorldSkills. I år i São Paolo deltog det danske landshold med 18 af landets dygtigste unge håndværkere, som konkurrerede inden for 18 forskellige fag. I alt deltog omkring unge fra hele verden, som ligesom de danske deltagere er fundet ved nationale og regionale mesterskaber.

7 S. 12 PRAKTIK TIL ALLE SYNSPUNKT S. 13 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER Syddansk Erhvervsskole skal være endnu bedre til at skabe nye lærepladser. Fra den 1. oktober er indsatsen derfor intensiveret med en flok fuldtidsansatte virksomhedskonsulenter. Når vi benchmarker os med andre erhvervsskoler i forhold til at skabe uddannelsesaftaler for vores elever, er vi kun lige over stregen blandt den øverste fjerdedel og det vil vi gerne gøre meget bedre. Sådan siger Syddansk Erhvervsskoles vicedirektør Anne Lybecker om årsagen til, at man fra skolens side har valgt at arbejde endnu mere intensivt med det opsøgende arbejde. De nye konsulenter skal være meget mere synlige, når de kører ud, og derfor er de hver især udstyret med et leaset INVITATION TIL KICK-OFF Flere elever står uden praktikplads, og samtidig har flere brancher svært ved at få den arbejdskraft, de mangler. bil med logo og budskaber på. På skolen har man valgt at inddele konsulenterne i en form for fagfamilier, så konsulenterne altså har flere uddannelser under sig, når de kører ud. Vi vil være førende, og vi vil være synlige Derfor er der leaset 13 spritnye biler med Syddansk Erhvervsskole-logo til virksomhedskonsulenterne. De bliver svære at overse, når de 13 konsulenter skal til at være fire dage om ugen på landevejene. Målet er at skabe flere uddannelsesaftaler for vores elever På Syddansk Erhvervsskole vil vi gerne være med til at løse det samfundsproblem. Derfor øger vi vores praktikpladsindsats og reorganiserer vores praktikcenter med 13 VEJLE ODENSE GRINDSTED og hjælpe virksomhederne med deres uddannelsesplanlægning både på kort og langt sigt, understreger vicedirektør Anne Lybecker. Konsulenterne skal besøge vores kernekunder, de virksomheder, der har elever i gennemsnit 3,5 gange pr. år, og service er i højsædet, når vi kommer på besøg. Vi vil især arbejde på at forsøge at fastholde elever, hvor det måske er ved at gå galt, og så naturligvis på genbesættelse med en ny elev, når virksomhedens elev er færdigudlært, fortsætter hun. virksomhedskonsulenter og 5 supportkonsulenter, der er klar til at servicere jeres virksomheder. Vi vil gerne sætte den nye organisering i søen med en event, hvor I blandt andet kan møde jeres virksomhedskonsulent og høre meget mere om de fordele, der er for jer som virksomhed. Tirsdag den 27. oktober kl , på Boulevarden 36, 7100 Vejle Kick-off ved borgmester Arne Sigtenbjerggaard og direktør Lars Bregnehøj Fredag den 30. oktober kl , på Risingsvej 60, 5000 Odense C Kick-off ved rådmand Steen Møller og direktør Lars Bregnehøj Onsdag den 11. november kl , på Tinghusgade 12, 7200 Grindsted Kick-off ved borgmester Ib Kristensen og direktør Lars Bregnehøj Vi håber at se jer alle til et både festligt og informativt kick-off Hvem husker ikke perioden før finanskrisen, hvor det gik så stærkt i byggebranchen, at det kunne være svært at finde en håndværker? Årsagen var, at virksomhederne ikke kunne få tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. På Syddansk Erhvervsskole oplevede vi det blandt andet ved, at vores elever blev kontaktet og tilbudt et job, selvom de kun lige var startet, men der var job til alle med interesse for faget. Vi er på vej til at komme i den situation igen. Beskæftigelsesprognoserne inden for håndværk og industri peger i én retning. Der er mangel på arbejdskraft inden for en række fag som fx tømrer, murer og vvs. Allerede nu er der meget stor efterspørgsel efter elektrikere, og forleden kunne transportbranchen melde om kritisk mangel på uddannede chauffører. Den forventede udvikling er baggrunden for, at et bredt politisk flertal har gennemført en erhvervsuddannelsesreform med det formål, at 30 pct. af alle unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Ganske enkelt, fordi der er gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Erhvervsskolerne vil gøre deres yderste for, at skolerne udvikler spændende uddannelser og et attraktivt studiemiljø. Men det er ikke nok. Selvom der også er kommet uddannelsesgaranti, der sikrer, at de unge kan gennemføre deres uddannelse uden en læreplads, så er det helt afgørende, at virksomhederne også tager et medansvar for, at flere uddannes i tide. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi Det vil være alt for let blot at appellere til virksomhederne om at ansætte flere lærlinge. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe virksomhederne med at uddanne den arbejdskraft, de får brug for. Gennem vores dialog med virksomhederne hører vi, at mange slet ikke kender til nutidens vilkår for at ansætte en lærling, hvor en stor og fleksibel pallette af muligheder kan imødekomme næsten ethvert behov hos en virksomhed. Vi hører også, at virksomhederne finder det besværligt at have en lærling, og det er nogle af de ting, som vi måske kan gøre noget for at afhjælpe. Derfor har vi iværksat en oprustning af opsøgende arbejde over for erhvervslivet. Vi øger ressourcerne på det opsøgende FLERE PRAKTIKPLADSER MERE FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT kan gøre for at hjælpe virksom- hederne med at uddanne den arbejdskraft, de har brug for. SYNSPUNKT af Direktør Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole arbejde og sender således 13 fuldtidskonsulenter ud for at besøge virksomheder og hjælpe dem med at blive godkendt som læreplads. Erhvervslivet serviceres desuden af fem supportkonsulenter hos Syddansk Erhvervsskole. På denne måde vil vi gøre en ekstra indsats for, at der bliver oprettet betydeligt flere lærepladser end i dag. Målsætningen er meget klar: I 2016 er målet, at vi skal indgå praktikpladser. Det er 16 pct. flere end i 2014, og på den måde kommer vi tilbage på det niveau, vi lå på før finanskrisen. Det vil være til glæde og gavn for både virksomhederne og ikke mindst de unge, der får flere muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, selvom de unge godt kunne gennemføre hele deres uddannelsesforløb på skolen. Men det er selvfølgelig mere spændende for de unge at komme ud i en rigtig virksomhed og få kollegaer, have kundekontakt og en følelse af at være i arbejde frem for at gå i skole. Jeg håber, at virksomhederne tager godt imod vores nye konsulenter, så vi undgår, at der kommer alvorlige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Men jeg håber også, at forældrene til de unge tænker over, at en faglært uddannelse både indeholder muligheder for at tage en videregående uddannelse og også har rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Så skal vi nok hjælpe med at sørge for, at der også er en praktikplads.

8 S. 14 ERHVERVSUDDANNELSER EN HEL BOKS FULD AF UDDANNELSE KVINDERNES KAMP FOR UDDANNELSE Erhvervsuddannelserne har fået masser af fokus i Den Grønne Boks i Odense, hvor alle kan komme og blive klogere og måske få aflivet en fordom eller to erne og 80 erne var en tid med opbrud også i kønsrollerne. Nu skulle kvinderne f.eks. ind i traditionelle mandefag som jernindustrien. Kvindelige elever på Odense Tekniske Skole i december 1985 (Ole Berner fot., Odense Stadsarkiv). I år er det 100 år siden, at kvinderne fik valgret. En del af kvindekampen handlede om retten til uddannelse. Op gennem historien har kvinder været forment adgang til undervisningsinstitutioner. Uddannelse af kvinder foregik oftest i hjemmet, og kun blandt samfundets øverste lag modtog pigerne boglig undervisning. Af Johnny Wøllekær, arkivar, Odense Stadsarkiv Grafik: Odense Kommune D Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk D er er behov for flere som jer håndværkere. Virksomhederne har brug for flere med en erhvervsuddannelse. Sådan sagde beskæftigelsesrådmand Steen Møller henvendt til den del af de fremmødte, der havde svendebrevet på plads, da der blev holdt svejsegilde for Den Grønne Boks på I. Vilhelm Wernes Plads i Odense. For boksen skal netop sætte fokus på erhvervsuddannelserne og gerne medvirke til, at flere unge i Odense ikke per automatik vælger gymnasiet efter folkeskolen, men i stedet ser mulighederne i en uddannelse til både hænder og hoved. Behov for positivt fokus Den Grønne Boks er taget i brug og kommer gennem både analoge, digitale og interaktive fortællinger og oplevelser til at sætte et positivt fokus på erhvervsud- dannelserne og forhåbentlig også aflive nogle myter. De besøgende kommer blandt andet til at møde en række unge, der på en såkaldt wall of fame fortæller historien om deres karrierevej en vej, der for alles vedkommende er startet med en erhvervsuddannelse. Rådmand Steen Møller mener, at der netop er stort behov for et positivt fokus på erhvervsuddannelserne i Odense. Både i forhold til prestigen i at vælge den vej, men også gennem mere viden om de mange jobmuligheder og de gode livsindkomster, der ligger i mange erhvervsuddannelser. Det er nødvendigt. Både for vores by og for vores samfund, understreger han. Alle er velkomne i Den Grønne Boks, der ligger bag Odense Rådhus. Krigsveteraner og erhvervsskoleelever står bag Syddansk Erhvervsskole har naturligvis sammen med byens øvrige tre erhvervsskoler en stor finger med i spillet. Man kan blandt andet møde en del af skolens elever på boksens Wall of Fame og på bannere uden på Den Grønne Boks, ligesom der vil være såkaldte følebokse produceret af tømrere og malere fra skolen, hvor man kan mærke sig frem til de mange forskellige erhvervsuddannelser. Modulerne til Den Grønne Boks er lavet af krigsveteraner, der er ansat i den odenseanske virksomhed Klods House. Det er en stor oplevelse at se boksen rejst, er de enige om specielt, når man nu har været med helt fra scratch. a de tekniske skoler opstod i 1800tallet, var de beregnet for mænd. På Odense Tekniske Skole var der dog fra 1880 erne en vis tradition for at optage unge kvinder, der fik undervisning i frihåndstegning. På den måde fungerede skolens malerklasser som forberedelse til optagelsesprøven på Kunstakademiet. De første kvindelige faglærte Det var dog en enlig svale. Kvinderne spillede uændret en ubetydelig rolle i skolens dagligdag. Håndværksuddannelser var for mænd, men der var normbrydere. F.eks. Clara Rasmussen, der i 1912 blev Odenses ja, hele landets første kvindelige glarmester. Hendes far drev en glarmesterforretning, og som barn fulgte hun gerne med i, hvad der foregik på værkstedet. Lysten til at træde i farmands fodspor meldte sig snart, og efter konfirmationen kom hun i lære hos sin far. Hendes søster blev i øvrigt også udlært som glarmester. Et andet eksempel på en kvinde, der gik sine egne veje, var Karen Nikolajsen Esbjerg. Hun blev i 1938 den første faglærte, kvindelige tømrer på Fyn. Og ikke nok med det, hun fik både ros og sølvmedalje for sit svendestykke. Den unge kvinde drømte om at blive arkitekt, og hun blev også senere bygningskonstruktør, før hun i 1950 udvandrede til Venezuela. Kvinderne gør indtog Langsomt kom kvinderne ind på de tekniske skoler. Først i 1930 erne blev f.eks. frisøruddannelsen lavet om, og i 1933 fik Odense Tekniske Skole en selvstændig afdeling for kvindelige damefrisører. Men det var først efter 2. verdenskrig, at kvinderne for alvor kom ind på de tekniske skoler. Odense Tekniske Skole uddannede eksempelvis fra 1960 erne en del kvindelige tekniske assistenter og driftsassistenter. Det hold tekniske assistenter, der blev færdige i 1964, talte ikke en eneste ung mand. Det fik Fyns Tidende til at skrive: "Det vil nok forbavse en hel del at erfare, at én udpræget teknisk uddannelse foretrækkes af piger. Det er ikke desto mindre tilfældet med uddannelsen til teknisk assistent... den forholdsvis korte uddannelse forekommer den unge mand utilstrækkelig". I 1970 erne kom EFG-uddannelserne, men opdelingen i traditionsbestemte kvinde- og mandefag var stadig meget udpræget. Drengene samlede sig inden for jern- og metal samt byggefagene, mens pigerne koncentrerede sig om levnedsmiddel- og servicefagene. På forskellig vis forsøgte Odense Tekniske Skole at få flere piger ind i de fag, der normalt blev betegnet som mandefag, men det var svært at nedbryde fordomme og traditionelle barrierer over for piger.

9 I FØLG SPORET TIL DIN KARRIERE VEJEN TIL SUCCES FA EN HUE I DU KA I BRUGE TA I EN EUX LOI N UNDER UDDANNELSEN UDFORDRINGER 50 FORSKELLIGE UDDANNELSER GODE JOBMULIGHEDER KOM OG HØR OM DINE MULIGHEDER MED EN ERHVERVSUDDANNELSE 14. NOVEMBER KL LÆS HELE PROGRAMMET FOR DAGEN PÅ SDE.DK/ÅBENTHUS RISINGSVEJ 60, 5000 ODENSE C PETERSMINDEVEJ 1A + 1F, 5000 ODENSE C MUNKEBJERGVEJ 130, 5000 ODENSE C BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE Vi holder EUXinfomøder flere gange i løbet af dagen Tjek tidspunkterne på sde.dk/euxinfo SYDDANSK ERHVERVSSKOLE MUNKE MOSE ALLÉ ODENSE C SDE.DK