ALT ANDET END SNORLIGE MURERNE TESTER FREMTIDENS TEKNIK S. 3 S. 4-5 VERDENSMESTERSKABERNE I HÅNDVÆRK S KIRKEGÅRDSGRAVERE BLIVER KLOGERE

Transkript

1 S. 3 ALT ANDET END SNORLIGE MURERNE TESTER FREMTIDENS TEKNIK S. 4-5 VERDENSMESTERSKABERNE I HÅNDVÆRK S KIRKEGÅRDSGRAVERE BLIVER KLOGERE S. 12 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER

2 S. 2 AFSKED MED LEO SCHMIDT NY TEKNIK S. 3 Erhvervsmagasinet KOM FORAN Oktober 2015 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Leo Schmidt har som fællestillidsmand været med til at ruste Syddansk Erhvervsskole til fremtiden. Det krumme murværk er en helt ny måde at arbejde med stenene på, og det kan nu ses midt i Odense. Journalist Katrine Findsen kaf@sde.dk Journalist Henrik Bjerg Jensen hbje@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design: Grafiker Pia Hansen piah@sde.dk Maja Ulrikka Bruun Laustsen maja@bruunbiz.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. AFSKED MED FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT LEO SCHMIDT Efter mere end 30 års ansættelse på skolen er fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fratrådt for at nyde sit otium. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Lige dele glæde og vemod prægede dagen, da fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt gik på pension. Jeg glæder mig helt vanvittigt. Jeg kommer selvfølgelig til at savne det skolesystem, jeg har brændt for, siden jeg var 18 år. Men det er helt bevidst, jeg stopper nu, og det hele er meget forberedt der har været overdragelse til de nye tillidsrepræsentanter over de sidste par måneder, fortæller han. Jeg vil gerne ønske god vind for skolen fremover, understreger Leo Schmidt, der dog stadig vil optræde i forskellige fora i Syddansk Erhvervsskole-regi. Tid til golf og fiskeri Den nyvundne frihed og fritid skal bruges på golf og fiskeri og på frivilligt arbejde for Røde Kors. Netop fiskeriet tog direktør Lars Bregnehøj fat i i sin tale ved receptionen, hvor han takkede Leo Schmidt for godt og konstruktivt samarbejde gennem de senere år i både samarbejdsudvalg, bestyrelse og ved diverse møder. Der er et kinesisk ordsprog om det at fiske, der passer godt på din indstilling som fællestillidsrepræsentant: Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske, sagde Lars Bregnehøj og forklarede, at han netop ser Leo Schmidt meget optaget af, hvordan Syddansk Erhvervsskole ruster sig til fremtidens udfordringer på bedste vis. Leo Schmidt har blandt andet været en vigtig brik i skolens indførelse af Social Kapital, hvor fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde er centrale begreber. Tak for indsatsen, Leo og held og lykke med din nye tilværelse som pensionist. ALT ANDET END SNORLIGE MURERARBEJDE Ti dygtige elever fra murernes skolepraktik-afdeling havde travlt i slutningen af august, hvor de arbejdede med særlige tredimensionelle formgivninger på I. Wilhelm Werners Plads i Odense. Odico har lavet de 3D bagmurs-skabeloner med krumme former, som erstatter murersnoren, og dermed åbner op for helt nye muligheder for fremtidens byggeri og arkitektur. Syddansk Erhvervsskoles direktør Lars Bregnehøj holdt tale på dagen.

3 S. 4 WORLDSKILLS 2015 S. 5 VERDENSMESTERSKAB FOR HÅNDVÆRKERE Bygningsmaler Marco Brems i gang i fuld sving under konkurrencen Mekaniker Jesper Stie Sørensen gjorde sit absolut ypperste, men desværre kom der ingen medaljer med hjem. Det danske håndværkerlandsholds indmarch er et flot syn især med de nationale briller på. Jesper i et koncentreret øjeblik. Årets WorldSkills håndværkernes verdensmesterskab blev desværre uden medaljer til Syddansk Erhvervsskoles to landsholdsdeltagere. Men det var alligevel to overordentligt tilfredse deltagere, der vendte hjem fra Brasilien. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk, fotos: Blanca Seyffart/WorldSkills De rejste næsten kilometer for at konkurrere mod de dygtigste unge fra resten af verden inden for deres fag ved det nyligt overståede WorldSkills. Men selvom hverken bygningsmaler Marco Brems eller mekaniker Jesper Stie Sørensen kunne træde på podiet ved konkurrencens afslutning, var oplevelsen alene så rigeligt den lange tur værd. Marco fanget sammen med faglærer og en af dommerne i konkurrencen Kjeld Terp fra Syddansk Erhvervsskole. Næste WorldSkills afholdes oktober 2017 i ABU DHABI, Forenede Arabiske Emirater Samlet set fik de danske landshold en sølvmedalje, to bronzemedaljer og otte Medals of Excellence, der giver til deltagere, der opnår mindst 500 point ud de 600 mulige inden for deres konkurrence. En sådan medalje fik Marco Brems i øvrigt også med sig hjem sammen med en kuffert fuld af oplevelser. Danmarks 18 dygtigste unge håndværkere fik testet deres faglighed mod deltagere fra hele verden. Om WorldSkills Håndværksfagenes verdensmesterskab, WorldSkills afholdes hvert andet år senest i Leipzig i 2013, og i oktober 2017 er det Abu Dhabi, der lægger græs, eller rettere sand, til den 44. omgang WorldSkills. I år i Sao Paolo deltog det danske landshold med 18 af landets dygtigste unge håndværkere, som konkurrerede inden for 18 forskellige fag. I alt deltog omkring unge fra hele verden, som ligesom de danske deltagere er fundet ved nationale og regionale mesterskaber.

4 S. 6 KORT NYT S. 7 FØRSTE HOLD PROFESSIONS- TØMRERE FÆRDIGE Det er 21 stolte tømrere, der nu kan smykke sig med en ekstra titel som professionstømrere efter trekvart års undervisning hver fredag på Syddansk Erhvervsskole. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk De har været på skolebænken fredag efter fredag for at blive klogere på de dele af faget, der ikke var pensum, da de fik deres svendebrev som tømrer. Alt fra tilbudsgivning til AutoCad-tegning har været på skemaet for at klæde de 21 tømrere bedre på til for eksempel en dag at starte deres eget eller til mere ansvar i deres nuværende job. Og især vigtigt for mange af dem uden at skulle tilbage på skolebænken på fuld tid og uden at skulle på SU. Nu er de altså færdige og kan efter den sidste prøve kalde sig professionstømrere. PÅ BILLEDET SES: Forreste række fra venstre: Torben Hansen Mygind, Sebastian Gall, Søren Wester Sørensen, John Poul Jørgensen, Ole Olsen, Michael Alexander Olsen Midterste række fra venstre: Ronni Jensen, Mikkel Møller Pedersen, Johan Jeppesen, Kasper Østergaard Fausing. Bagerste række fra venstre: Michael Kaihøj, Jonas Bahrt Hartmann, Anders Christian Clemmensen, Jonas Brink Larsen, Peter Lundsgaard, Paw Thorsgaard Ibsen, Jonas Drøschler, Martin Østerby Jacobsen. Jacob Bindesbøl Jacobsen er tiltrådt som ny uddannelsesleder for Syddansk Erhvervsskoles murere i Odense, og han glæder sig til at gøre den berømte forskel. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Han har selv rødder i murerbranchen med svendebrev fra Højgaard & Schultz i Aalborg og siden en uddannelse til bygningskonstruktør. Mens han læste, fortsatte han med at være knyttet til Højgaard & Schultz (MT Højgaard), og da han blev færdig, blev han ansat som byggeleder i virksomheden. Han er 40 år gammel, og har de seneste år efter en endt HD med speciale i digitalt byggeri og digitalisering af kvalitetssikring haft både et rådgivende ingeniørfirma og firmaet Ajour, der tilbyder mobile og webbaserede digitale løsninger til virksomheder i byggebranchen. Jacob Bindesbøl Jacobsen har med andre ord fingeren på branchens puls, og han kan sagtens være med, når snakken bliver fag-faglig rundt om frokostbordet. Nu har han ladet sig købe ud af de to virksomheder, da det var svært for ham at få hverdagen med sin 5-årige søn til at Næste hold professionstømrere starter i 2016 Kontakt virksomhedskonsulent Frank Prahl og hør mere. Telefon: fpr@sde.dk NY LEDER FOR MURERAFDELINGEN I ODENSE hænge sammen med de mange projekter i København, og det kommer så den odenseanske del af Syddansk Erhvervsskoles murere til gode. Jacob Bindesbøl Jacobsen glæder sig som ny uddannelsesleder til at være med til at hjælpe de unge mennesker videre og forhåbentlig gøre den forskel, der blev gjort for ham, dengang han var en helt ung murerlærling, der blev skubbet i den rigtige retning. DM i Skills 2016 afholdes i Messe C i Fredericia fra den 4. til 6. februar. Tapetet skal sidde med millimeters præcision, og skriften skal være lige i skabet, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive Danmarks bedste maler, når DM i Skills afholdes i starten af februar Derfor var 25 talentfulde malere fra hele landet samlet på Syddansk Erhvervsskole til intensiv forberedelse over en weekend. De 25 har alle kvalificeret sig til regionsmesterskaberne i deres region til et skolemesterskab, hvor de har dystet hjemme på deres egen erhvervsskole. Syddansk Erhvervsskoles dygtige undervisere fik trænet intensivt med dem om lørdagen inden for især tapet og skrift, TALENTWEEKEND FOR MALERNE Den stod på intensiv bootcamp for de dygtige malere, der har kvalificeret sig til regionsmesterskaberne frem mod det landsdækkende DM i Skills til februar. der er to af de discipliner, der tæller rigtig godt op, når regionsmesterskabet skal afgøres. Søndag stod den på motivation og personlige mål en slags selvtillidsbooster inden konkurrencen bliver hård. Det er malernes faglige fællesudvalg, der afholder talentweekend, og der kører endnu en talentweekend efter regionsmesterskaberne inden DM i Skills. Værktøjet skal være i orden, hvis man gerne vil være Danmarksmester.

5 SYNSPUNKT S. 9 Har du brug for opkvalificering? SÅ TAG PÅ EFTERUDDANNELSE FLERE PRAKTIKPLADSER MERE FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT ARBEJDER DU MED PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER? (45620, 42383, 40842, 42844, 40843, 4661) SYNSPUNKT af Direktør Lars Bregnehøj, Syddansk Erhvervsskole Arbejder du med pleje af grønne områder men mangler du bevis for din kunnen, eller trænger du til en opkvalificering? Nyhed Så tag et af vores kurser, der fx giver dig viden om beskæring af træer og buske, planlægning af plejeopgaver af grønne områder, ukrudtsbekæmpelse eller betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner. Kurserne kan tages i Vejle. HAR DU VEJEN SOM DIN ARBEJDSPLADS? (47136) Vejdirektoratet stiller krav til entreprenører, der arbejder på eller langs statsvejene om, at de skal have gennemført kurset»vejen som arbejdsplads«. Kurset retter sig mod dig, som opsætter og forestår etableringen af en afmærkning, men som ikke har ansvar og holder tilsyn med afmærkningen. Kurset kan tages både i Vejle og Odense. FIND DEN DATO, DER PASSER DIG Vi udbyder flere kurser i efteråret og lige efter nytår forhåbentlig er der en dato, der passer ind i din kalender. Læs meget mere om kurserne på sde.dk/ejendomskurser VIL DU VIDE MERE? Kontakt Julian R. C. Smith på tlf eller på jrcs@sde.dk Læs mere på sde.dk/ejendomskurser Hvem husker ikke perioden før finanskrisen, hvor det gik så stærkt i byggebranchen, at det kunne være svært at finde en håndværker? Årsagen var, at virksomhederne ikke kunne få tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. På Syddansk Erhvervsskole oplevede vi det blandt andet ved, at vores elever blev kontaktet og tilbudt et job, selvom de kun lige var startet, men der var job til alle med interesse for faget. Vi er på vej til at komme i den situation igen. Beskæftigelsesprognoserne inden for håndværk og industri peger i én retning. Der er mangel på arbejdskraft inden for en række fag som fx tømrer, murer og vvs. Allerede nu er der meget stor efterspørgsel efter elektrikere, og forleden kunne transportbranchen melde om kritisk mangel på uddannede chauffører. Den forventede udvikling er baggrunden for, at et bredt politisk flertal har gennemført en erhvervsuddannelsesreform med det formål, at 30 pct. af alle unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Ganske enkelt, fordi der er gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Erhvervsskolerne vil gøre deres yderste for, at skolerne udvikler spændende uddannelser og et attraktivt studiemiljø. Men det er ikke nok. Selvom der også er kommet uddannelsesgaranti, der sikrer, at de unge kan gennemføre deres uddannelse uden en læreplads, så er det helt afgørende, at virksomhederne også tager et medansvar for, at flere uddannes i tide. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe virksom- hederne med at uddanne den arbejdskraft, de har brug for. Det vil være alt for let blot at appellere til virksomhederne om at ansætte flere lærlinge. På Syddansk Erhvervsskole har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at hjælpe virksomhederne med at uddanne den arbejdskraft, de får brug for. Gennem vores dialog med virksomhederne hører vi, at mange slet ikke kender til nutidens vilkår for at ansætte en lærling, hvor en stor og fleksibel pallette af muligheder kan imødekomme næsten ethvert behov hos en virksomhed. Vi hører også, at virksomhederne finder det besværligt at have en lærling, og det er nogle af de ting, som vi måske kan gøre noget for at afhjælpe. Derfor har vi iværksat en oprustning af opsøgende arbejde over for erhvervslivet. Vi øger ressourcerne på det opsøgende arbejde og sender således 13 fuldtidskonsulenter ud for at besøge virksomheder og hjælpe dem med at blive godkendt som læreplads. Erhvervslivet serviceres desuden af fem supportkonsulenter hos Syddansk Erhvervsskole. På denne måde vil vi gøre en ekstra indsats for, at der bliver oprettet betydeligt flere lærepladser end i dag. Målsætningen er meget klar: I 2016 er målet, at vi skal indgå praktikpladser. Det er 16 pct. flere end i 2014, og på den måde kommer vi tilbage på det niveau, vi lå på før finanskrisen. Det vil være til glæde og gavn for både virksomhederne og ikke mindst de unge, der får flere muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, selvom de unge godt kunne gennemføre hele deres uddannelsesforløb på skolen. Men det er selvfølgelig mere spændende for de unge at komme ud i en rigtig virksomhed og få kollegaer, have kundekontakt og en følelse af at være i arbejde frem for at gå i skole. Jeg håber, at virksomhederne tager godt imod vores nye konsulenter, så vi undgår, at der kommer alvorlige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Men jeg håber også, at forældrene til de unge tænker over, at en faglært uddannelse både indeholder muligheder for at tage en videregående uddannelse og også har rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Så skal vi nok hjælpe med at sørge for, at der også er en praktikplads.

6 S. 10 EFTERUDDANNELSE S. 11 KIRKEGÅRDS- GRAVERE STRØMMER TIL VEJLE Kirkegården omkring Hedensted Kirke udgør byens eneste park. En grøn oase for alle borgere. Det stiller særlige krav til kirkegårdsgraverne. Kirkegårdsleder Jesper Goth er ikke i tvivl: Nutidens kirkegårdsgravere skal konstant uddanne sig, ellers overtages deres arbejde af andre. Det startede med et prik på skulderen og så begyndte Syddansk Erhvervsskole at udbyde kurser for regionens kirkegårdsgravere Af Henrik Bjerg Jensen, journalist (DJ) Jesper Goth kan lide at udfordre sit personale på Hedensted Kirkegård. Jeg kan godt finde på at provokere dem lidt, navnlig hvis de er lidt konservative i det, fortæller den 47-årige kirkegårdsleder. For ham er udvikling nemlig ensbetydende med konstant videreuddannelse. Hvis vi skal overleve i branchen, skal vi være godt klædt på. Hele tiden blive dygtigere. På den anden side af hegnet lurer private firmaer nemlig på at overtage vores arbejde, og i så fald forsvinder enhver kontakt mellem personalet og kirkegårdens brugere. Det ville være synd. Efter en bisættelse eller begravelse er det jo os, som folk har mest at gøre med, siger Jesper Goth. Så for Jesper Goth er det positivt, at han og de seks ansatte på kirkegårdene i Hedensted og St. Dalby nu kan tage kurser i Vejle. Her udbyder Syddansk Erhvervsskole nemlig et omfattende kursusprogram rettet mod blandt andet netop kirkegårdenes gravere, men også andre, der arbejder med grønne områder og ejendomsdrift. Tidligere skulle vi helt til Ribe. Det var en lang tur, fortæller Jesper Goth. Hovedkvarter i Vejle Egentlig startede det store kursusudbud i Vejle efter adskillige prik på skulderen. Fra provstiet og adskillige af regionens kirkegårdsgravere lød opfordringen til afdelingsleder Niels Iver Jensen fra Bygnings- og brugerservice på Syddansk Erhvervsskole: Kan du ikke arrangere nogle kurser for os? Og så blev fagkonsulent Julian Russell Craig Smith og faglærer Ole Daugaard ansat. Begge har årelang erfaring med AMU-undervisning. For alvor tog udviklingen fat, da kursusarrangørerne rykkede ind i ledige lokaler på Vejle Tekniske Gymnasium, Strandgade 3, og samtidig traf aftale med Østre Kirkegård lige overfor. Her findes de grønne arealer velegnede til udendørs undervisnings- og øvelsesbrug. Det første kursus under Syddansk Erhvervsskole i Vejle blev holdt oktober 2014, og tilmeldinger helt frem til 2016 fylder allerede pænt i ordrebogen. Det var kunderne, der henvendte sig til os. Ikke omvendt. Der var tydeligvis opstået et stort behov i Vejle-området for netop denne type dygtiggørelse, fortæller afdelingsleder Niels Iver Jensen. Et af de væsentligste kurser, skolen udbyder, hedder energioptimering. På landsplan kan millioner af kroner spares ved øget fokus på forbruget af varme, lys og vand i de danske kirkebygninger. Og det er vigtigt, at nye energibesparende foranstaltninger indføres på den helt rigtige måde, så følgeskader i form af for eksempel råd og svamp undgås. Græs, buske og affald På de to kirkegårde, der ledes af Jesper Goth Hedensted og St. Dalby vil tilbuddene fra Strandgade blive flittigt brugt. For ambitionerne skal følges til dørs. Lige nu anlægges for eksempel kvadratmeter plæne på Hedensted Kirkegård til nye kistepladser og urner. Vi skal helt sikkert have folk på græskurser, og der er også brug for at lære mere om beskæring af buske og træer. Endelig er der hele affalds-problematikken. Vi slipper ikke for at blive bedre til at sortere, siger Jesper Goth. En grøn oase i byen Jesper Goth holder personalemøde med de ansatte en gang om måneden, og her luftes visionerne for fremtiden. Og generelt fornemmer jeg, at de er meget positive over for flere kurser. I sidste ende har alle det nok sådan, at i takt med at man dygtiggør sig, føler man sig mere værdsat, siger Jesper Goth. Til gengæld for den nye plæne nedlægges et antal gamle gravpladser ved Der var tydeligvis opstået et stort behov i Vejleområdet for netop denne type dygtiggørelse nordsiden af Hedensted Kirke. Interessen for dem er vigende, så her udlægges arealet som park med snoede stier, 3-4 store træer, måske borde og bænke og plæner, som daginstitutionsbørn kan boltre sig på. Arkitekttegningerne findes kun i Jesper Goths hoved, og som så ofte i kirkegårdssammenhæng er der tale om en langvarig proces, hvis slutresultat først opleves om måske år. I forvejen er Hedensted Kirkegård byens eneste grønne oase. Her luftes hund, villaejerne skyder genvej til varehusene, og børnene benytter stierne på vej mod skole. Det kan jeg godt lide. Der må gerne være liv på en kirkegård, hvis bare alle udviser respekt for mennesker, der står i sorg, siger Jesper Goth. VEJLE-KURSER FOR KIRKEGÅRDSGRAVERE Energioptimering i bygninger daglig drift (47471) Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner (42308) Grønne anlæg planlægning af plejeopgaver (42844) Grundlæggende beskæring (40842) Udvidet beskæring (40843) Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave (42383) Alle kurser foregår fra Syddansk Erhvervsskole Bygnings- og brugerservice Strandgade 3, 7100 Vejle Yderligere oplysninger: Fagkonsulent Julian Russell Craig Smith, mobil

7 S. 12 PRAKTIK TIL ALLE UDDANNELSE S. 13 FULDT FOKUS PÅ AT SKABE PRAKTIKPLADSER Syddansk Erhvervsskole skal være endnu bedre til at skabe nye lærepladser. Fra den 1. oktober er indsatsen derfor intensiveret med en flok fuldtidsansatte virksomhedskonsulenter. Når vi benchmarker os med andre erhvervsskoler i forhold til at skabe uddannelsesaftaler for vores elever, er vi kun lige over stregen blandt den øverste fjerdedel og det vil vi gerne gøre meget bedre. Sådan siger Syddansk Erhvervsskoles vicedirektør Anne Lybecker om årsagen til, at man fra skolens side har valgt at arbejde endnu mere intensivt med det opsøgende arbejde. De nye konsulenter skal være meget mere synlige, når de kører ud, og derfor er de hver især udstyret med et leaset INVITATION TIL KICK-OFF Flere elever står uden praktikplads, og samtidig har flere brancher svært ved at få den arbejdskraft, de mangler. bil med logo og budskaber på. På skolen har man valgt at inddele konsulenterne i en form for fagfamilier, så konsulenterne altså har flere uddannelser under sig, når de kører ud. Vi vil være førende, og vi vil være synlige Derfor er der leaset 13 spritnye biler med Syddansk Erhvervsskole-logo til virksomhedskonsulenterne. De bliver svære at overse, når de 13 konsulenter skal til at være fire dage om ugen på landevejene. Målet er at skabe flere uddannelsesaftaler for vores elever På Syddansk Erhvervsskole vil vi gerne være med til at løse det samfundsproblem. Derfor øger vi vores praktikpladsindsats og reorganiserer vores praktikcenter med 13 VEJLE ODENSE GRINDSTED og hjælpe virksomhederne med deres uddannelsesplanlægning både på kort og langt sigt, understreger vicedirektør Anne Lybecker. Konsulenterne skal besøge vores kernekunder, de virksomheder, der har elever i gennemsnit 3,5 gange pr. år, og service er i højsædet, når vi kommer på besøg. Vi vil især arbejde på at forsøge at fastholde elever, hvor det måske er ved at gå galt, og så naturligvis på genbesættelse med en ny elev, når virksomhedens elev er færdigudlært, fortsætter hun. virksomhedskonsulenter og 5 supportkonsulenter, der er klar til at servicere jeres virksomheder. Vi vil gerne sætte den nye organisering i søen med en event, hvor I blandt andet kan møde jeres virksomhedskonsulent og høre meget mere om de fordele, der er for jer som virksomhed. Tirsdag den 27. oktober kl , på Boulevarden 36, 7100 Vejle Kick-off ved borgmester Arne Sigtenbjerggaard og direktør Lars Bregnehøj Fredag den 30. oktober kl , på Risingsvej 60, 5000 Odense C Kick-off ved rådmand Steen Møller og direktør Lars Bregnehøj Onsdag den 11. november kl , på Tinghusgade 12, 7200 Grindsted Kick-off ved borgmester Ib Kristensen og direktør Lars Bregnehøj Vi håber at se jer alle til et både festligt og informativt kick-off Vil du arbejde med håndværktøj og historiske materialer? BLIV RESTAURERINGSHÅNDVÆRKER Bygningsarven rummer en omfattende viden om historiske håndværksmetoder, bygge-materialer, og håndværktøj. Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole varetager og formidler denne viden, så vi kan bevare en stærk bygningskultur for eftertiden. På kurserne får du kompetencer, der sætter dig i stand til at KONTAKT Projektleder Henriette Michaelsen hmi@sde.dk, tlf Uddannelseskonsulent Claus Sønderup cls@sde.dk, tlf Kursussekretær Gunvor Nedergaard gne@sde.dk, tlf TILMELDING: efteruddannelse.dk AMU numre: Modul 1: Modul 2: EJENDOMSSERVICE NU OGSÅ I VEJLE I Vejle udbyder Syddansk Erhvervsskole nu både kurser og erhvervsuddannelser inden for ejendomsservice, vagt og serviceassistent. Grønne områder, ventilation, rengøring eller måske energioptimering? Uanset, om du er på udkig efter kurser inden for området eller er interesseret i en hel uddannelse til for eksempel ejendomsservicetekniker, kan du nu få det i Vejle også. I nyrenoverede lokaler og værksteder i Strandgade 3, hvor skolens tekniske gymnasium også holder til, er der god plads til både grund- og hovedforløb, ligesom en lang række kurser også afvikles vest for Lillebælt. Følg kursusudbuddet løbende på sde.dk/ejendomskurser NÆSTE MODULOPSTART I JANUAR Læs mere på sde.dk/restaurering arbejde med vedligeholdelse og restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger fra middelalder til modernisme. 6 MODULER A 5 UGER De 6 moduler kan gennemføres sammenhængede i et forløb over 18 måneder. Modulerne kan også tages enkeltvis efter behov. Læs mere på sde.dk/restaurering GOTIK KONGE DOKKER STUK SPIR MARMORERING TAP SPIR HÅNDVÆRK TAP LUS BRÆNDT SIENNA KILE MÅNEGLAS PIGMENT HARELIM STUCCO LUSTRO BAROK SPÅN GESIMS HVÆLV KLASSICISME PALÆPUDS ÅDRING KVADRE SVALEHALE RENAISSANCE ROKOKKO LÆSKET KALK ØLLASUR

8 S. 14 ERHVERVSUDDANNELSER EN HEL BOKS FULD AF UDDANNELSE KVINDERNES KAMP FOR UDDANNELSE Erhvervsuddannelserne har fået masser af fokus i Den Grønne Boks i Odense, hvor alle kan komme og blive klogere og måske få aflivet en fordom eller to erne og 80 erne var en tid med opbrud også i kønsrollerne. Nu skulle kvinderne f.eks. ind i traditionelle mandefag som jernindustrien. Kvindelige elever på Odense Tekniske Skole i december 1985 (Ole Berner fot., Odense Stadsarkiv). I år er det 100 år siden, at kvinderne fik valgret. En del af kvindekampen handlede om retten til uddannelse. Op gennem historien har kvinder været forment adgang til undervisningsinstitutioner. Uddannelse af kvinder foregik oftest i hjemmet, og kun blandt samfundets øverste lag modtog pigerne boglig undervisning. Af Johnny Wøllekær, arkivar, Odense Stadsarkiv Grafik: Odense Kommune D Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk D er er behov for flere som jer håndværkere. Virksomhederne har brug for flere med en erhvervsuddannelse. Sådan sagde beskæftigelsesrådmand Steen Møller henvendt til den del af de fremmødte, der havde svendebrevet på plads, da der blev holdt svejsegilde for Den Grønne Boks på I. Vilhelm Wernes Plads i Odense. For boksen skal netop sætte fokus på erhvervsuddannelserne og gerne medvirke til, at flere unge i Odense ikke per automatik vælger gymnasiet efter folkeskolen, men i stedet ser mulighederne i en uddannelse til både hænder og hoved. Behov for positivt fokus Den Grønne Boks er taget i brug og kommer gennem både analoge, digitale og interaktive fortællinger og oplevelser til at sætte et positivt fokus på erhvervsud- dannelserne og forhåbentlig også aflive nogle myter. De besøgende kommer blandt andet til at møde en række unge, der på en såkaldt wall of fame fortæller historien om deres karrierevej en vej, der for alles vedkommende er startet med en erhvervsuddannelse. Rådmand Steen Møller mener, at der netop er stort behov for et positivt fokus på erhvervsuddannelserne i Odense. Både i forhold til prestigen i at vælge den vej, men også gennem mere viden om de mange jobmuligheder og de gode livsindkomster, der ligger i mange erhvervsuddannelser. Det er nødvendigt. Både for vores by og for vores samfund, understreger han. Alle er velkomne i Den Grønne Boks, der ligger bag Odense Rådhus. Krigsveteraner og erhvervsskoleelever står bag Syddansk Erhvervsskole har naturligvis sammen med byens øvrige tre erhvervsskoler en stor finger med i spillet. Man kan blandt andet møde en del af skolens elever på boksens Wall of Fame og på bannere uden på Den Grønne Boks, ligesom der vil være såkaldte følebokse produceret af tømrere og malere fra skolen, hvor man kan mærke sig frem til de mange forskellige erhvervsuddannelser. Modulerne til Den Grønne Boks er lavet af krigsveteraner, der er ansat i den odenseanske virksomhed Klods House. Det er en stor oplevelse at se boksen rejst, er de enige om specielt, når man nu har været med helt fra scratch. a de tekniske skoler opstod i 1800tallet, var de beregnet for mænd. På Odense Tekniske Skole var der dog fra 1880 erne en vis tradition for at optage unge kvinder, der fik undervisning i frihåndstegning. På den måde fungerede skolens malerklasser som forberedelse til optagelsesprøven på Kunstakademiet. De første kvindelige faglærte Det var dog en enlig svale. Kvinderne spillede uændret en ubetydelig rolle i skolens dagligdag. Håndværksuddannelser var for mænd, men der var normbrydere. F.eks. Clara Rasmussen, der i 1912 blev Odenses ja, hele landets første kvindelige glarmester. Hendes far drev en glarmesterforretning, og som barn fulgte hun gerne med i, hvad der foregik på værkstedet. Lysten til at træde i farmands fodspor meldte sig snart, og efter konfirmationen kom hun i lære hos sin far. Hendes søster blev i øvrigt også udlært som glarmester. Et andet eksempel på en kvinde, der gik sine egne veje, var Karen Nikolajsen Esbjerg. Hun blev i 1938 den første faglærte, kvindelige tømrer på Fyn. Og ikke nok med det, hun fik både ros og sølvmedalje for sit svendestykke. Den unge kvinde drømte om at blive arkitekt, og hun blev også senere bygningskonstruktør, før hun i 1950 udvandrede til Venezuela. Kvinderne gør indtog Langsomt kom kvinderne ind på de tekniske skoler. Først i 1930 erne blev f.eks. frisøruddannelsen lavet om, og i 1933 fik Odense Tekniske Skole en selvstændig afdeling for kvindelige damefrisører. Men det var først efter 2. verdenskrig, at kvinderne for alvor kom ind på de tekniske skoler. Odense Tekniske Skole uddannede eksempelvis fra 1960 erne en del kvindelige tekniske assistenter og driftsassistenter. Det hold tekniske assistenter, der blev færdige i 1964, talte ikke en eneste ung mand. Det fik Fyns Tidende til at skrive: "Det vil nok forbavse en hel del at erfare, at én udpræget teknisk uddannelse foretrækkes af piger. Det er ikke desto mindre tilfældet med uddannelsen til teknisk assistent... den forholdsvis korte uddannelse forekommer den unge mand utilstrækkelig". I 1970 erne kom EFG-uddannelserne, men opdelingen i traditionsbestemte kvinde- og mandefag var stadig meget udpræget. Drengene samlede sig inden for jern- og metal samt byggefagene, mens pigerne koncentrerede sig om levnedsmiddel- og servicefagene. På forskellig vis forsøgte Odense Tekniske Skole at få flere piger ind i de fag, der normalt blev betegnet som mandefag, men det var svært at nedbryde fordomme og traditionelle barrierer over for piger.

9 I FØLG SPORET TIL DIN KARRIERE VEJEN TIL SUCCES FA EN HUE I DU KA I BRUGE TA I EN EUX LOI N UNDER UDDANNELSEN UDFORDRINGER 50 FORSKELLIGE UDDANNELSER GODE JOBMULIGHEDER KOM OG HØR OM DINE MULIGHEDER MED EN ERHVERVSUDDANNELSE 14. NOVEMBER KL LÆS HELE PROGRAMMET FOR DAGEN PÅ SDE.DK/ÅBENTHUS RISINGSVEJ 60, 5000 ODENSE C PETERSMINDEVEJ 1A + 1F, 5000 ODENSE C MUNKEBJERGVEJ 130, 5000 ODENSE C BOULEVARDEN 36, 7100 VEJLE Vi holder EUXinfomøder flere gange i løbet af dagen Tjek tidspunkterne på sde.dk/euxinfo SYDDANSK ERHVERVSSKOLE MUNKE MOSE ALLÉ ODENSE C SDE.DK