ROM555 Stålmosegård beretning for arkæologisk forundersøgelse, Etape 3 (2014)

Transkript

1 ROM555 Stålmosegård beretning for arkæologisk forundersøgelse, Etape 3 (2014) J.nr. ROM 555 Sted nr Sb.nr. 31. STÅLMOSEGÅRD Matr. nr. del af 24ar Vindinge By, Vindinge Prøvegravning etape 3 Bebyggelse, kulturlag, kogegruber (JA) Vindinge sogn Tune herred Tidl. København amt.

2 Abstract Forud for byggemodning blev der foretaget prøvegravning af et ca. 2 ha stort areal agerland. På arealet er tidligere undersøgt en velbevaret ÆRJ hustomt samt fremkommet flere metalfund fra YGJ og middelalder. Prøvegravningen viste udstrakte arkæologiske spor i form af fundrige kulturlag fra ÆRJ, bebyggelsesspor samt kogegrubekomplekser. Omkring m 2 bør undersøges før anlægsarbejdet påbegyndes. Undersøgelsens forhistorie Prøvegravningen blev udført efter anmodning fra bygherre. På de godt 2 ha ved Stålmosegård, som berøres af byggemodningens etape 3 (jf. LP 584 Stålmosen ), er der tidligere gjort væsentlige arkæologiske fund. Dels udgravede Roskilde Museum i 1982 et efter sjællandske forhold meget fint bevaret langhus fra ÆRJ, bl.a. var bevaret stenlagt gulv og ildsteder (lok. nr. 9) huset blev meget snævert afdækket (Christensen 1983, 12 ff., j.nr. ROM 197/81). Dels er der fremkommet flere detektorfundne løsfund i form af fibler og fragmenter heraf fra YGJ samt adskillige middelalderlige mønter (lok. nr. 6 og 16) (F&F samt Lund Hansen 1979, 51 f.). Jordfund og løsfund antyder at arealet har et betydeligt arkæologisk potentiale, dertil med sjældent gode bevaringsforhold. Arealet er omfattet af et kulturarvsareal (lok. nr. 20). Administrative data Den konkrete forundersøgelse vedrørte arealerne under Stålmose-udstykningens etape 3 (jf. Roskilde Kommunes lokalplan 584). Arbejdet blev bekostet af af bygherre, KSE Ejendomme, Nygade 6, 1., 4300 Holbæk, i medfør af museumslovens 27. Et maksimalbudget på kr ,66 (inkl. moms) blev forelagt Kulturstyrelsen 17. december 2013 og godkendt herfra samme dag. Bygherre godkendte budgettet i skrivelse af 12. februar Undersøgelsen blev forestået af museumsinspektør Ole Kastholm (OTK) lejlighedsvist assisteret af museumsinspektør Tom Christensen (TC). Opmåling med GPS blev udført af museumsinspektør Cille Krause (CK). Maskinkraft blev leveret af bygherres entreprenør (fa. Steen Hansen, Asnæs). Undersøgelsen blev endvidere bistået af volontørerne Carsten Westergaard, Vindinge, og Tommy Olesen, Osted, som forestod afsøgning med metaldetektor. Sagens faglige og administrative akter opbevares i Roskilde Museums arkiv under j.nr. ROM 555. Topografi, terræn og undergrund Det jævne til småkuperede landskab omkring Vindinge er beliggende m o.h. Undersøgelsesområdet ved etape 3 er for størstedelen beliggende på en svag østvendt skråning, som når sin højde vest for undersøgelsesområdet. Området præges centralt af en sænkning. I den østligste del rejser landskabet sig igen, op mod den eksisterende udstykning. Mod syd og øst afgrænses arealet af moderne bebyggelse, mens der mod vest og nord er åbent land. Størstedelen af arealet er dækket af et usædvanlig tykt muldlag, ofte omkring 1 m, og enkelte steder over 1½ m; kun i den østligste søgegrøft ses mere normale forhold med muldlag på ca. 0,3 m. Det tykke muldlag er kun i den øverste del forstyrret af nutidens pløjelag, og dermed er den nederste del intakt, hvori findes bevarede forhistoriske kulturlag. Undergrunden består mest af sandet ler. I områdets sydøstlige del befandt sig på undersøgelsestidspunktet en punktfunderet maskinhal, som efter planen skal fjernes, hvorefter der også her skal prøvegraves. Dette areal omfatter ca m 2. Først i april 2015 blev det muligt for museet at få adgang til denne del af arealet for at trække to søgegrøfter. Som forventet fandtes også på dette sted spor af den usædvanligt velbevarede ÆRJ-bebyggelse, hér med mindst to hustomter med bevarede lergulve og stensatte ildsteder/ovne. Det må forventes, at kulturlaget strækker sig mod øst, uden for entrepriseområdet, da det

3 er påtræffet her i f.m. undersøgelsen af en mellemneolitisk gravplads (sb. 5) i 1970 (se også U. Lund Hansen i Aarbøger 1972). Efter museets opfattelse er der tale om bebyggelsesspor, hvis bevaringsgrad er stort set unik på Sjælland, og derfor af stor betydning for vores viden om Sjællands jernalder. Museet ønsker derfor at indstille disse fortidsminder til udgravning. Målesystem Feltgrænser i søgegrøfter og udvidelser samt erkendte relevante fyldskifter blev opmålt med GPS, og er herved georefereret horisontalt i Euref 89 UTM zone 32 og vertikalt i DVR 90. Øvrige data Feltarbejdet fandt sted i dagene fra den 24. til 29. april Det var en periode med overvejende solrigt vejr dog med en enkelt regnvejrsdag. Udgravningsmetode Der blev udlagt søgegrøfter, orienteret omtrentligt nord-syd og med en indbyrdes afstand på maksimalt 15 m. Grøfterne blev gravet med en 28 t gravemaskine på bælter forsynet med en 2 m rabatskovl. Erkendte anlæg blev indridset med skovl og markeret med bambuspinde. Anlæg og feltgrænser blev opmålt med GPS. Fotos blev optaget med digitalt spejreflekskamera og er nummereret fortløbende under j.nr. Der blev ikke udgravet anlæg i forundersøgelsesfasen. Undersøgelsens resultater Der blev trukket i alt 8 søgegrøfter af varierende længder, men med en samlet længde på ca m og et samlet areal på 2125 m 2. Hermed er knap 10 % af det samlede anlægsområde på 2 ha blevet afrømmet. I samtlige grøfter forekom anlæg af arkæologisk interesse. Erkendte typer omfattede kogegruber, stolpehuller, affaldsgruber og kulturlag (se bilagt oversigtsplan). På den nordligste tredjedel af arealet fandtes i næsten alle grøfter kogegruber, der synes at strække sig i et østvestgående bånd. Disse er påtruffet længere mod øst i etape 1 og må formodes at fortsætte vestpå udenfor lokalplansområdet. Kogegruberne er oftest beliggende i muldlaget, med kun ganske lidt nedgravning i undergrunden. Imellem kogegruberne findes stolpehuller, som må antages at repræsentere bebyggelse, ganske som det overraskende blev konstateret under kogegruberne på etape 1. I en omtrentlig halvcirkel syd, vest og nord for arealets centrale sænkning blev påtruffet kulturlag i op til ½ m tykkelse. Laget var kendetegnet af keramikrester (ÆRJ-karakter), velbevarede dyreknogler, rester af brændt ler samt brændte/ubrændte sten. Visse steder blev der forsøgsvis rømmet i bund, og det kunne konstateres, at der her fandtes kraftige stolpehuller fra huskonstruktioner nedgravet i undergrunden. Frekvensen af disse anlægsspor er imidlertid ukendt. Enkelte steder kunne også ses stolpehuller i kulturlaget. Dette sammenholdt med kulturlagets tykkelse indikerer, at der har været tale om længerevarende bebyggelse.

4 På arealets sydlige del, hvor muldlaget var tyndere, blev påtruffet bopladsspor af mere normal karakter i form af stolpehuller og fundførende gruber. Stadig må bevaringsforholdene antages at være gode, som det blev belyst ved museets udgravning af en ÆRJ-hustomt med bevaret pikstensbelægning i Dette lille udgravningsfelt kunne også konstateres i prøvegravningen, og kan således georefereres. I arealets sydøstlige hjørne forekommer en del moderne forstyrrelser, herunder fra Tunestillingen. På hele arealet forekommer spredt store affaldsgruber, hvoraf mange ved afrømning viste sig at være fundførende. Det skal også nævnes, at den gamle muldhorisont/kulturlag på stor set hele området rummer nister af brændt ler. Detektorafsøgningen har indtil videre kun givet begrænsede resultater, dog fandtes en YGJ pladefibel i bronzeblik og jern, som føjer sig til de tidlgere fund fra netop denne periode. Fremtidigt arbejde på stedet Den netop overståede prøvegravning af etape 3 viste et areal beskyttet af et usædvanligt tykt muldlag, ofte omkring 1 m, visse steder over 1½ m. Dette er årsagen til, at et massivt kulturlag flere steder er bevaret under nutidens pløjelag; anslået omfang m2. Kulturlaget er op til ½ m tykt og karakteriseres ved en ret høj forekomst af ÆRJ-keramik, velbevarede dyreknogler, plamager af brændt ler samt brændte/ubrændte sten. I selve kulturlaget og i råjorden under laget kan påvises bebyggelsesspor, der må antages at være fra ÆRJ. Formentlig har der i perioden ligget flere gårde/faser rundt om den sænkning, der kendetegner midten af arealet. Spredt over det meste af arealet findes store og fundrige affaldsgruber, formentlig også fra ÆRJ. I et langt stræk på arealets nordlige del er påtruffet bælter af kogegruber, primært beliggende i pløjelagets nederste del og kun svagt nedgravet i undergrunden. Dette antages at være fortsættelsen af kogegrubebælterne afdækket på arealet mod øst i f.m. etape 1, hvor der mod forventning viste sig at være bebyggelsesspor fra vikingetid og YRJ under laget med kogegruber. Dette må formodes også at være tilfældet ved etape 3. Det må fremhæves, at bevaringsforholdene på denne lokalitet er usædvanligt gode efter sjællandske forhold. Hermed er der ikke alene potentiale for sjældne iagttagelser vedr. huskonstruktionerne, men også for at tilvejebringe et rigt keramik- og faunamateriale, der kan danne basis for videre analyser. Det tykke muldlag og de udstrakte kulturlagsrester frembyder dog også logistiske udfordringer, hvilket budgettet nødvendigvis må afspejle, især hvad angår felttimer og maskintid. Lokalitetens potentiale understreges af fund fra omgivelserne. Byggemodningens etape 1 ( ) har umiddelbart mod NØ afdækket udstrakte aktivitetsspor med bebyggelse fra YRJ og Vikingetid samt tilknyttede kogegrubekomplekser, mens etape 2 (2013) 200 m nordligere har færdigafdækket en YRJ-gravplads, delundersøgt i adskillige kampagner af NM og ROM fra 1971 til i dag (fx Høj 2011). Gravpladsen er med over 130 jordfæstegrave Sjællands største, og netop nu under videnskabelig bearbejdning. Et andet væsentligt fund er udgravet knap 100 m mod øst, en mellemneolitisk gravplads (lok. nr. 5) (Lund Hansen 1974). Det må forventes, at de påtrufne arkæologiske spor fortsætter vestpå, hvor de skal undersøges såfremt fremtidigt anlægsarbejde giver mulighed for dette. De nævnte i sammenhæng med en række andre udgravninger i og omkring Vindinge landsby påviser bebyggelseskontinuitet fra tidsregningens begyndelse til i dag (Christensen & Tornbjerg 2009, 55). Således er Vindinge fremdeles et fokusområde for museets arkæologiske virksomhed. Ole Kastholm

5 Roskilde Museum Referencer Christensen, T. 1983: Vindinge en oversigt over de nyeste udgravninger. ROMU. Årsskrift fra Roskilde Museum Christensen, T. & S.Å. Tornbjerg 2009: Jernalderbosættelsen i det gamle Roskilde Amt. I: H.-C. Eisen (red.): Mellem fjord og bugt. Roskilde. Høj, M. 2011: Stålmosegård a cemetery from the Late Roman Iron Age. I: L. Boye (ed.): The Iron Age of Zealand. Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder, serie C, vol. 8. Copenhagen. Lund Hansen, U. 1974: Mellem-neolitiske jordgrave fra Vindinge på Sjælland. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie Lund Hansen, U. 1979: Vindinge i forhistorisk tid. I: F. Birkebæk (red.): 13 bidrag til Roskilde by og egns historie. Roskilde.

6 Undersøgelsesområdet markeret på 4cm-kort (baggrundskort Kort- Matrikelstyrelsen)

7 Prøvegravning på ortofoto (baggrundskort Kort- Matrikelstyrelsen) 0 25 meter

8 Prøvegravning fortolket. Rød = kogegruber. Sort = affaldsgruber. Grøn = kulturlagsrester. Gul = recent. Grå = potentielle treskibede hustomter. Rød streger angiver arealer til afrømning. Ca m2 Sænkning Ca m2 Hus udgravet meter

9 Udgravningen af den velbevarede ÆRJ-hustomt i 1982 (efter Christensen 1983).

10 Undersøgelsesarealets placering blandt kendte fortidsminder (baggrundskort Kort- Matrikelstyrelsen)

11 Tagbærende stolper under kulturlag på ca. 0,4 m tykkelse.