LRAIC-arbejdsgruppens bemærkninger af mere generel karakter er nedenfor inddelt under følgende overskrifter:

Transkript

1 LRAIC-arbejdsgruppen Sekretariat i IT-Brancheforeningen IT- og Telestyrelsen Att.: Mette Mølsted Kristiansen Holsteinsgade København Ø Børsen, DK-1217 København K Telefon: itb@itb.dk Homepage: København, den 22. september 2006 Høring over udkast til revideret LRAIC-model IT- og Telestyrelsen udsendte den 25. august 2006 første version af en revideret LRAIC-model i høring i branchen. Den reviderede LRAIC-model inkluderer i modsætning til tidligere en omkostningsfastsættelse af kobber delstrækninger samt bit stream access (BSA), Den reviderede LRAIC-model giver LRAIC-arbejdsgruppen anledning til en række bemærkninger af både generel og mere specifik karakter. De modelspecifikke bemærkninger er samlet i vedhæftede bilag A, hvortil der henvises. Bilaget er for at lette IT- og Telestyrelsens sagsbehandling udarbejdet på engelsk. LRAIC-arbejdsgruppens bemærkninger af mere generel karakter er nedenfor inddelt under følgende overskrifter: 1. Betydning af teknologiskifte for anvendelse af LRAIC-modellens resultater 2. Udmøntning af modellens resultater for forskellige bredbåndskapaciteter 3. Udmøntning af modellens resultater for eksisterende kundeforhold 4. LRAIC-prisfastsættelse af yderligere BSA-produkter VDSL2 og Multikanaler 5. Indregning af fremtidige netomkostninger i eksisterende produkter Betydning af teknologiskifte for anvendelse af LRAIC-modellens resultater IT- og Telestyrelsen bemærker i udsendelsesbrevet, at LRAIC-modelleringen af BSA-produkter er baseret på moderne Ethernet teknologi i stedet for den ATM-teknologi, som fortsat anvendes af TDC. ITog Telestyrelsen anmoder på denne baggrund om branchens bemærkninger til, hvorledes de modellerede priser skal anvendes på de faktiske BSA-produkter, som TDC forventes at udbyde fra den 1. januar Som det er IT- og Telestyrelsen bekendt, er et af de væsentligste formål med LRAIC-prisregulering at komme ineffektivitet til livs. Dette sikres bl.a. ved, at der i modelleringen tages udgangspunkt i den til enhver tid mest effektive teknologi, og dermed ikke nødvendigvis i den teknologi, som den regulerede part rent faktisk anvender. Der er p.t. ikke megen tvivl om, at den mest effektive BSA-teknologi at anvende på transmissionssiden er Ethernet og ikke ATM. At TDC har valgt fremadrettet at anvende Ethernet-baseret udstyr i forbindelse med udbygningen af BSA-nettet, understøtter også dette standpunkt. For at bruge LRAIC- Side 1 af 6

2 terminologien er det Ethernet-baserede udstyr altså det moderne ækvivalente aktiv for ATM-baseret udstyr, hvorfor det også bør anvendes i LRAIC-modelleringen. LRAIC-arbejdsgruppen finder dermed ikke, at en modellering af BSA-produkter baseret på Ethernetteknologien, i sig selv bør kunne give anledning til nogen form for indskrænkning i anvendelsesområdet for LRAIC-modellens resultater. Det er dog klart, at der findes enkelte produkter, der fuldt ud understøttes af Ethernetteknologi, mens dette ikke nødvendigvis gør sig gældende for ATM-teknologien. Et konkret eksempel er adgang til multicastfunktionalitet, som relativt enkelt kan implementeres i en Ethernet verden, mens billedet er væsentligt mere broget i en ATM-verden, jf. nedenfor. Såfremt udbuddet af produkter i praksis forudsætter anvendelse af Ethernet-teknologien, er LRAICarbejdsgruppen opmærksom på, at adgang til disse produkter og til de vilkår, som fastsættes i LRAICmodellen, i konkrete tilfælde kan tænkes ikke at være mulig fordi centralerne endnu ikke er tilstrækkeligt opgraderede. Udmøntning af modellens resultater for forskellige bredbåndkapaciteter Det fremgår ligeledes af IT- og Telestyrelsens udsendelsesbrev, at det ikke på det foreliggende grundlag har været muligt for styrelsen at opdele de løbende ydelser på forskellige bredbåndkapaciteter. ITog Telestyrelsen lægger i denne forbindelse op til, at en sådan omkostningsfordeling vil kunne finde sted i prisfastsættelsesfasen, hvor modellens resultater udmøntes. IT- og Telestyrelsen anmoder om branchens kommentarer hertil. LRAIC-arbejdsgruppen er enig med styrelsen i, at der bør ske en fordeling af de løbende omkostninger til forskellige bredbåndskapaciteter. LRAIC-arbejdsgruppen ville af hensyn til forudsigelighed og transparens foretrække, at denne funktionalitet blev direkte indarbejdet i LRAIC-modellen. LRAICarbejdsgruppen har dog forståelse for, at der i praksis kan være tidsmæssige restriktioner, som vanskeliggør dette. Uanset den faktiske implementering af denne omkostningsfordeling vurderer LRAIC-arbejdsgruppen, at den bør ske under hensyntagen til faktiske efterspørgselsforhold, forskelle i downstream-hastigheder samt gennemsnitlige udnyttelsesgrader. Et naturligt udgangspunkt herfor vil være at normalisere udnyttelsesgraden for prioriterede kanaler til 100 pct. (jf. nedenfor) samtidig med, at udnyttelsesgraden for ikke prioriterede kapaciteter fastsættes som en aftagende funktion af downstream-hastigheden. Det kan oplyses, at LRAIC-arbejdsgruppen med henblik på at kunne bidrage med input til denne proces allerede har iværksat en undersøgelse af realiserede gennemsnitlige udnyttelsesgrader for forskellige downstream-hastigheder. Udmøntning af modellens resultater for eksisterende kundeforhold Overgangen fra prisregulering af BSA efter modificerede historiske omkostningers (MHO) metode til LRAIC-metoden repræsenterer også en markant skifte i den måde omkostningerne bliver dækket ind via henholdsvis oprettelse og løbende ydelser. Under MHO-metoden har en meget stor andel af omkostninger til udstyr m.v. været dækket ind allerede i forbindelse med oprettelsen, mens de løbende ydelser dermed har skullet dække en relativt mindre andel. I LRAIC-modellen lægges der derimod op til, at oprettelsen alene skal dække ikke-reversible omkostninger, mens øvrige omkostninger aktiveres og dækkes ind via den løbende ydelse. Dette er fuldt på li- Side 2 af 6

3 nie med de principper for omkostningsdækning, som er fastsat af IRG, og LRAIC-arbejdsgruppen er også enig i, at dette er mest retvisende. De økonomiske konsekvenser af selve denne overgang er imidlertid i praksis ganske betydelige. Ifølge det seneste standardtilbud fra TDC er prisen for en Gør-Det-Selv oprettelse af en BSA-kunde således p.t. fastsat til DKK 950 i kerneområdet og DKK i periferiområdet. Hovedparten af TDC s salg af BSA eksternt sker i periferiområdet. I udkastet lægges der op til, at den gennemsnitlige pris for den tilsvarende ydelse fremover skal fastsættes til DKK 357. Denne meget markante forskel kan alene forklares ud fra ændringer i fordelingen af omkostninger, der bliver dækket ind via oprettelse og løbende ydelser. Det er selvsagt ikke acceptabelt for LRAIC-arbejdsgruppen for eksisterende kunder først at skulle dække store dele af TDC s omkostninger til udstyr ind gennem oprettelsesafgiften, hvorefter omkostningsfordelingen vendes rundt på en sådan måde, at de selv samme omkostninger fremadrettet også skal dækkes ind via de løbende ydelser. For at forhindre, at en sådan dobbeltdækning bliver resultatet af den igangværende proces, anmodes IT- og Telestyrelsen om snarest at forholde til konkret hertil. LRAIC-arbejdsgruppen skal også påpege, at styrelsens stillingtagen er påkrævet i forhold til, at BSAmarkedet kan fungere i resten af Udsigten til en så markant ændring i selve prisstrukturen sammenholdt med en evt. manglende udmelding fra IT- og Telestyrelsen om hvordan overgangen forventes håndteret, vil således gøre det meget økonomisk risikabelt for alternative udbydere at tage nye BSA-kunder ind i resten af Som løsning på denne problemstilling vil LRAIC-arbejdsgruppen umiddelbart foreslå, at der i en overgangsperiode på 1-2 år opereres med en rabat på de løbende ydelser for eksisterende kundeforhold indgået før 1. januar 2007 i forhold til modellens resultater. Beregningen af denne rabat vil muligvis kunne foretages konkret på grundlag af de BSAproduktregnskaber, som IT- og Telestyrelsen forventes at have modtaget fra TDC i forbindelse med kontrollen af BSA-prissætningen under anvendelse af MHO-metoden. Dette forudsætter dog, at regnskaberne er tilstrækkeligt detaljerede, således at det præcist kan identificeres, hvilke netelementer oprettelsesafgiften tidligere har dækket, og som derfor ikke samtidig skal omkostningsdækkes i LRAICmodellen for eksisterende kundeforhold. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan IT- og Telestyrelsen i stedet periodisere værdien af den merpris for oprettelsen, som TDC tidligere har opkrævet i forhold til LRAIC-modellens mere korrekte beregninger, som kun inkluderer ikke-reversible omkostninger. Denne værdi vil herefter skulle fratrækkes de løbende omkostninger i den periode, som periodiseringen omfatter. LRAIC-prisfastsættelse for yderligere BSA-produkter - VDSL og Multikanaler LRAIC-arbejdsgruppen finder, at udvidelsen af LRAIC-modellen til i særdeleshed også at omfatte BSA er et vigtigt skridt i retning af fremover at sikre en transparent og retvisende prissætning af disse produkter. Det er i denne forbindelse imidlertid også særdeles vigtigt, at IT- og Telestyrelsen er opmærksom på udviklingen på bredbåndmarkedet, således at det i videst mulig udstrækning sikres, at LRAICprisreguleringen til enhver tid rent faktisk også omfatter alle de væsentligste BSA-produkter. Udviklingen på bredbåndsmarkedet går utvetydigt i retning af, at der skal kunne tilbydes flere tjenester over samme adgangsvej, og at dette skal kunne ske ved stadig større hastigheder. Side 3 af 6

4 Multikanal-produkter I forhold til det kobberbaserede BSA-produkt forudsætter kravet om, at der skal kunne tilbydes flere IP-tjenester, at der for udbyderen er mulighed for at kunne prioritere i trafikken, herunder garantere forskellige kvalitetsniveauer til de forskellige tjenester. Prioritering af trafikken tilbydes allerede i dag af TDC som BSA-tillægsprodukt under samlebetegnelsen multikanal-produkter. TDC s prissætning heraf er imidlertid hidtil sket uden om den eksisterende regulering og herunder IT- og Telestyrelsens kontrol. LRAIC-arbejdsgruppen kan ikke understrege for kraftigt, at såfremt multikanal-produkter fremadrettet holdes uden for prisreguleringen, vil det i praksis fuldstændigt kunne undergrave effekten af den øvrige eksisterende regulering af BSA. Multikanalprodukter bør derfor ikke anses som et såkaldt accessorisk delprodukt i forhold til LRAIC-prisreguleringen, men derimod som et helt centralt kerneprodukt. Overordnet set eksisterer der to typer af multikanal-produkter. For det første produkter, hvor der etableres prioriterede individuelle kanaler for hele transmissionsstrækningen, dvs. fra slutkundens tilslutningspunkt via DSLAM til opsamlingspunktet ( DSLAM, layer 2, eller layer 3). For det andet et såkaldt multicast produkt, hvor den samme downstream datastrøm til flere ADSL-kunder kun sendes én gang til DSLAM en, hvorefter den replikeres. Individuelle multikanaler Et konkret eksempel på behovet for individuelle multikanaler er, når der skal udbyde VoIP. I dette tilfælde er kvaliteten af TDC s traditionelle best effort BSA-produkt typisk ikke tilstrækkelig høj, fordi netdimensioneringen foretages således, at der i fordelingen af den tilgængelige transmissionskapacitet til de tilsluttede slutbrugere sker en betydelig grad af overbookning. I best effort BSA produktet er der altså ikke nogen garanti for, at den nødvendige transmissionskapacitet hele tiden vil være til stede, når en VoIP-kunde ønsker at gennemføre en samtale. Ifølge eksisterende tillægsaftale kan prioriteringen af kanaler i dag ske med følgende servicespeeds: 192/192 Kbit/s (standardproduktet) 256/256 Kbit/s 384/384 Kbit/s 512/512 Kbit/s 576/576 Kbit/s 864/864 Kbit/s 1152/1152 Kbit/s 1728/1728 Kbit/s LRAIC-arbejdsgruppen vurderer, at disse servicespeeds i alt væsentligt p.t. dækker behovet i markedet. I forbindelse med fremtidige opdateringer af BSA-modellen vil det dog kunne være relevant, at udvide listen. Alle moderne DSLAM s har præ-installeret tilstrækkelig funktionalitet til uden yderligere tiltag fuldt ud at understøtte anvendelsen af multikanaler (det forudsættes selvfølgelig, at multikanaler understøttes af det kundeplacerede udstyr). I forhold til LRAIC-modellering vil det altså alene være på transmissionssiden, at indarbejdelsen af denne type af multikanaler vil kræve modificeringer. Der kan i den forbindelse identificeres to omkostningsskabende hændelser. Side 4 af 6

5 For det første skal ordren behandles og implementeres i network management systemet. Dette er en fuldstændig standardprocedure, som allerede i dag er implementeret i bestillingsinterfacet på en sådan måde, at der for TDC er tale om en fuldautomatiseret procedure for langt de fleste ordrer. For en mindre del af ordrerne skal der dog foretages manuel indtastning, hvilket i så fald vil kræve 1-2 minutters arbejde. For det andet vil prioriterede multikanaler kræve relativt større transmissionskapacitet i forhold til best effort produktet. IT- og Telestyrelsen har i det udsendte udkast til BSA-model modelleret kravene til BSA-transmissionsnettet ud fra TDC s indsendte opgørelser af den samlede anvendte transmissionskapacitet og forventninger til fremtidige ændringer i efterspørgslen. Transmissionskapaciteten, som bliver beslaglagt af multikanalprodukter, indgår således allerede i omkostningsgrundlaget, og derfor er det vigtigt også at få fordelt transmissionsomkostninger til disse produkter. Som omtalt ovenfor vurderer LRAIC-arbejdsgruppen, at denne omkostningsfordeling bør ske under hensyntagen til efterspørgselsforhold, forskelle i downstream-hastigheder samt gennemsnitlige udnyttelsesgrader. I den forbindelse vil være relativt enkelt at tage højde for prioriterede individuelle kanaler, idet det vil være naturligt at normalisere udnyttelsesgraden herfor til 100 pct. Multicasting Multicasting i forbindelse med BSA er et nyt produkt, som bliver introduceret af TDC i Q3. Multicasting betegner den mest efficiente måde at sende samme datastrøm til flere slutbrugere på samme tid. I stedet for at replikere den samme datastrøm hele vejen igennem transmissionsnettet er ideen, at datastrømmen kun sendes en gang til en adresse i DSLAM en, hvorefter datastrømmen distribueres til de tilsluttede slutbrugere. Multicasting funktionalitet er en nødvendig forudsætning for at kunne udbyde IP-TV over BSA, og det er derfor af afgørende betydning for alternative udbyderes forretning at få adgang til dette produkt på rimelige vilkår. Ud over prisvilkår omfatter dette adgangen til at unbundle TDC s BSA-produkt, således at udbyderen fx vil blive givet adgang til at udbyde egne multicaststrømme uanset på hvilket niveau BSA-tilslutningen finder sted (selvsagt under forudsætning af, at TDC har etableret DSLAM udstyr med multicastfunktionalitet på de pågældende centraler). Moderne DSLAM s er alle født med indbygget multicast-funktionalitet. Det forholder sig faktisk således, at multicasting nærmest er de nye DSLAM ers raison d être. Ældre ATM-baserede DSLAM s vil typisk også understøtte multicast til et eller andet niveau, men billedet er her noget mere broget. For moderne DSLAM s vil der altså i særdeleshed ikke være tale om, at der skal installeres nye komponenter, kort, el. lign. I lighed med multikanaler skal der selvfølgelig finde en opsætning sted i network management systemet, men dette arbejde bør ikke være mere komplekst end for multikanal. VDSL2 I forhold til ønsket om fremover at kunne tilbyde højere bredbåndshastigheder fx til brug for IP-TV vil VDSL2 fremover komme til at spille en meget afgørende rolle. I praksis etableres DSLAM s på gadeskabsniveau med det altoverskyggende formål at etablere VDSL2 forbindelse og der vil kun rent undtagelsesvis blive tale om udbud af ASDL-produkter fra disse gadeskabe. Hele TDC s udrulningsplan for etablering af DSLAM-udstyr i gadeskabe bør således ses i tæt sammenhæng med den fremtidige udbredelse af VDSL2. En forberedelse af LRAIC-modellen for at kunne tage højde for denne udrulning uden at der samtidig sker en LRAIC-prisfastsættelse af VDSL2-produktet er derfor ikke hensigtsmæssig. Rent praktisk vil det også være særdeles vanskeligt at sikre retvisende fordeling af transmissionsomkostninger i modellen til de forskellige kapaciteter, såfremt dette væsentlige produktsegment holdes udenfor modellen. Side 5 af 6

6 Indarbejdelse af VDSL2 i LRAIC-modellen vil samtidig kunne foretages relativt enkelt. Eneste substantielle forskel mellem ADSL2+ og VDSL2 på udstyrssiden er således, at der p.t. anvendes forskellige DSLAM liniekort. Det forventes dog, at det allerede indenfor det næste halve års vil blive muligt at købe universalkort. Indregning af fremtidige netomkostninger i eksisterende produkter I gennemgangen af den reviderede LRAIC-model har LRAIC-arbejdsgruppen i en række tilfælde kunnet konstatere, at omkostninger forbundet med et evt. fremtidigt udbud af diverse produkter allerede er pålagt eksisterende produkter. Som eksempel kan nævnes, at styrelsen i modelleringen har antaget, at der allerede er etableret gadeskabe med DSLAM-udstyr og lokale switche, og at en betydelig del af de nuværende kunder allerede er tilsluttet disse endnu ikke-eksisterende lokationer. Denne fiktive modellering er ikke retvisende og i øvrigt i direkte modstrid med scorched node princippet, som af lovgiver forudsættes anvendt i forbindelse med LRAIC modellering. Det er derfor selvsagt heller ikke rimeligt, at de aktuelle LRAIC-priser skal belastes heraf. LRAIC-arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at modellen allerede på nuværende tidspunkt forberedes til at kunne håndtere denne fremtidige netudbygning. Omkostningerne forbundet hermed bør imidlertid først indgå i modellen i takt med at produkterne rent faktisk udbydes og efterspørges. LRAIC-arbejdsgruppen skal anmode IT- og Telestyrelsen om at være særligt opmærksom på disse forhold, og skal for yderligere detaljer henvise til vedhæftede bilag Såfremt IT- og Telestyrelsen i øvrigt har brug for uddybende oplysninger står LRAIC-arbejdsgruppen gerne til rådighed. Nicholai Kramer Pfeiffer Formand for LRAIC-arbejdsgruppen Side 6 af 6