INFORMATION. 8. Dan. Presseudvalget JKA DANMARK INDHOLD

Transkript

1 ÅRGANG

2 INFORMATION Bura Shihan Medlem af: Danmarks Idræts Forbund European Karate Union World Karate Federation Sekretariat: Idrættens hus Brøndby stadion 20, 2605 Brøndby Tlf / Fax Jorgen.nielsen@karate-do.dk Redaktør: Harry Boserup Tlf / Redaktion: Arne Nielsen Tlf Jørgen Nielsen Tlf Oplag: stk. Produktion: ReklameHoldet Forside: Vandfald i Kenrokuen, Kanazawa Den rivende bæk blokeres og splittes af klipper, men den samles altid igen. Foto: Lars Bonke. Nippon Sport Aps. Informationsudvalget. Diverse artikelskrivere. 8. Dan Det er med store glæde at kunne meddele at Bura shihan er blevet 8. DAN. Bura shihan er nu den eneste ikke japaner der har opnået denne høje dangrad. At et lille land som Danmark kan opfostre sådan en store personlighed er helt fantastisk. Vi ønsker Bura shihan tillykke med denne utrolige flotte grad, som bør glæde alle i Danmark der træner karate. JKA DANMARK er igen blevet hædret med Bura shihan s udnævnelse og det glæder os alle på hans vegne. Men for os der kender Bura shihan s kæmpestore arbejde indenfor karate i over 45 år er det ikke så mærkeligt at denne promotion til 8. dan er blevet en realitet. Bura shihan er teknisk director i JKA Europa og sidder som den eneste udlænding i Japan Karate Association/WF ledende bestyrelse. Dette siger meget om Bura shihan s anseelse nationalt som internationalt. Japan Karate Association-Danmark (JKA DANMARK) vil hermed udtrykke stolthed og glæde samt et hjerteligt TILLYKKE med dette flotte resultat der uden tvivl vil vække genklang over hele karateverdenen. Presseudvalget JKA DANMARK Deadline næste udgivelse: Mandag den 16. oktober (sekretariatet i hænde) på jn@karate-do.dk. DkarF påtager sig intet ansvar for returnering af indsendt materiale, medmindre andet er aftalt. Artikler og fotos fra medlemsbladet må ikke benyttes uden DkarF s tilladelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte artikler. INDHOLD De Jyske Mesterskaber set fra dommersiden... 3 Boganmeldelse Nordisk mesterskab Kodomo Cup Vest Ingen medalje - men en kæmpeoplevelse i Japan Længst er bedst Stævner Arrangement med Sensei Harry Cook 7. Dan Godt idrætsmiljø for unge DkarF Kraftcenter Nord Kofukan International Championship Dommerkursus i forbundet SKIF til Scottish Open Wauw - var du til JM 2006? Fornemt besøg... 23

3 De Jyske Mesterskaber set fra dommersiden AF: FLEMMING ALMTORP, SUSHIN. Efter en veloverstået lang stævnedag og efterfølgende dommermøde var der enighed blandt dommerne om at fremkomme med dommernes vurdering af stævneafviklingen. Indledningsvis var der enighed om, at afviklingen af et stævne i en sådan størrelse med 3 Sushin dommere til 3 kamparealer uden mulighed for afløsning ikke kan være optimalt. At dømme et areal næsten uden pauser fra kl til kl er ikke særligt attraktivt og øger nok ikke interessen for dommergerningen. Dette er naturligvis ikke optimalt for de aktive for hvem stævnet bliver afholdt. Stævnet set over hele dagen viste en stor del kumite og kata på et højt niveau og JM 2006 kunne matche DM. Meget flot. En mindre plet på stævnet var stævnelægens store aktivitet under afviklingen af specielt kadetklasserne, hvor stævnelægen næsten konstant var tilkaldt til de 3 kamparealer. Dette faktum bør ændres fremover og var de tilstedeværende dommeres holdning. Der bør i højere grad være samarbejde mellem dommere, coaches og de aktive udøvere. Dommerne bør fra starten lægge en ensartet linie hvad angår den tilladte kontakt. Dette skulle gerne være ensartet på alle kamparealer. Ukontrolleret teknik skal straffes fra stævnestart således, at de aktive ikke bliver i tvivl om dommernes linie. Der bliver ellers hurtigt en tendens til øget/for hård kontakt og dommerne kan først skride ind, når forseelsen er til stede. Coaches må meget gerne have ambitioner på deres kæmperes vegne, men også være en smule realistiske og i større grad forberede specielt deres unge uprøvede aktive om muligheden for at tabe en kamp. Lær de unge aktive også at tabe med god sportslig attitude inden de kan løfte armene i sejrens rus. Der er tilfælde, hvor den aktive blev støttet i en fejlagtig opfattelse af, at samtlige af modstanderens scoringer var for dårlige eller helt forbi og den aktives egne scoringer var fantastiske, men ikke set af samtlige dommere. Denne attitude øger ikke den unge aktives niveau. Det er kæmperens ansvar at udføre sine pointgivende scoringer så tydeligt, at dommerne med sindsro kan uddele point. Lær de aktive reglerne, inden de deltager i deres første stævne. Ikke kun hvilken teknik, der gives sanbon for, men også kriterierne for scoring. De aktive bør også have indblik i dommernes muligheder for at give scoring. F.eks. at dommerne SKAL se teknikken ramme målet/modstanderen og ikke dømme eksempelvis lyden af et stød el. spark udført på modstanderen. Coachen må meget gerne hjælpe aktivt ved procedurefejl og må naturligvis rette henvendelse til kansa og dermed hjælpe med afviklingen af kampen til gavn for alle. Ovennævnte er naturligvis ikke generelt et problem, idet langt hovedparten af deltagerne udførte megen fin teknik, havde god sportslig attitude og kæmpede flot karate. DANSK SIDE 3

4 Boganmeldelse DANSK SIDE 4 AF: ADRIAN ARSINVICI Inden jeg præsenterer Bjarne Ibsens bog, Shotokan Karate, vil jeg gerne dvæle lidt ved selve bogens titel samt nævne nogle personer, som har spillet en afgørende rolle for shotokan karates skabelse, videreudvikling og udbredelse. Disse oplysninger er nok kendte for de fleste shotokan udøvere, men kan være til hjælp for dem, som ikke har været i berøring med kampkunst generelt og for hvem, bogens titel kan lyde fremmed. Det japanske ord "karate" består af to skrifttegn; kara, som betyder "tom", og te, som betyder "hånd/hænder". Ordets bogstavelige mening er således "tomme hænder", mens dets overførte og rigtigere betydning er "tomhedens hænder". Tomhed udtrykker her ikke underskud eller mangel, men åbenhed, rumlighed og potentiale. Karate er en kampkunst, som stammer fra Okinawa i sin tid en selvstændig øgruppe - og blev introduceret i Japan i foråret 1922 af den Okinawa-fødte instruktør Gichin Funakoshi ( ). Shotokan Ryu er en af de fire "klassiske" japanske karate skoler. Ordet Shotokan gengiver navnet på Funakoshis første Tokyo træningshal; som blev åbnet i Shoto var Funakoshis kaldenavn, og kan betyder på japansk "(trænings)hal". Shotokan betød således oprindeligt "Funakoshis træningshal". Nu til dags forstås der med shotokan Gichin Funakoshis egen udlægning af Okinawas kampkunst. Han betragtes som shotokan stilens grundlægger. Stilen blev videreført og udviklet af mesterens søn, Yoshitaka "Giko" Funakoshi ( ). Han satte sit præg på shotokan ved at give den mere styrke, dybde, dynamik og gøre den mere alsidig. Den tredje person, som har haft stor betydning for shotokans "modernisering", internationalisering og for at tilføre træningen en videnskabelig dimension, var Masatoshi Nakayama ( ), grundlæggerens måske bedste og mest trofaste discipel. Springer vi fra Japan til Europa bør vi nævne Europas karate pioner, franskmanden Henri Plée, som allerede i ca.1950 introducerede karate i sit hjemland. Til Danmark kom karate tretten år senere. Shotokan er nu udbredt til det meste af verden, selv til lande, som ikke kender meget til fodbold eller svømning. I Danmark trænes der shotokan karate under, mindst, tre forskellige tekniske verdensforbund. Bogens forfatter hører til forbundet WSKF, "The World Shotokan Karatedo Federation", grundlagt i 1990 af Hitoshi Kasuya, 8. dan. Inden vi åbner herværende bog om shotokan karate, skal det måske, til gavn for den nye læser/udøver af karate, understreges, at Shotokan trods sin Okinawa afstamning er en japansk kampkunst. Det siges ofte, at japanerne ikke selv har opfundet mange nye ting, men at de til gengæld er fortrinlige til at vurdere, om en idé opfundet andetsteds er værdifuld og bør følges op og perfektioneres. Det skete med karate som det skete med transistorradioer, båndoptagere, TV- og fotografiapparater, biler o.s.v. Japanerene optog en rå, århundreder gammel, udenlandsk kampkunst og videreudviklede den. I de følgende femten år blev shotokan optaget som disciplin ved fire af Tokyos kendte universitetter, Keio, Takushoku, Waseda og Hosei. Funakoshis karate, som folk på Okinawa havde lært i al hemmelighed af deres far eller onkel i en kælder eller hønsegård, blev indfanget i den japanske systematik. "Hemmeligehederne" blev dissekeret og åbenbaret. Teknikkerne blev undersøgt, målt og nøje beskrevet. Samspillet mellem krop og sind blev analyseret. Karate, som inden dens

5 ankomst til Japan mest blev dyrket af "uuddannede bønder", blev nu underlagt Japans strikse regler for etik og høflighed og blev genstand for undervisning. Ligesom i judo og kendo fjernede japanerne al unødvendig "sminke" og beholdt kun det væsentligste. Kamptræning, som i Funakoshis tid nærmest var forbudt, blev nu dyrket entusiastisk og udviklet under forskellige former. Der blev hurtigt skabt et 20-trins bæltesystem og eksaminations programmer, som beskrev til punkt og prikke hvilke krav, der blev stillet til udøvere efter tre måneders eller femte års træning. Man fandt og underviste efter specielle træningsmetoder til opbygning af en karate krop, til udvikling af styrke, udholdenhed, smidighed eller af enkeltteknikker. Disse "afsløringer" forvandlede dog ikke de japanske instruktører til kedelige pædagoger, ej heller blottede de (shotokan) karate for dens mystik og magi. Er man heldig, også i dag, at komme i nærheden af de store shotokan mestre - her vil jeg kun nævne en som H. Kasuya - vil man tydeligt mærke, at videnskab og systematik på ingen måde har tømt karate for dens "mystiske" kraft, eller ligestillet en kampkunst mester med en "almindelig" sportstræner eller pertentlig idrætslærer. Måske opfattes disse "hemmelige" ting ikke altid og ikke af alle. Måske er de heller ikke det vigtigste, hvis man har planlagt at prøve karate et par måneder eller år for bagefter at prøve noget helt andet. Det er dog realistisk at sige, at også i karate bør man begynde med begyndelsen. Begyndelsen i shotokan karate går ud på at lære et utal af ukendte teknikker, stillinger, fremgangsmåder og japanske betegnelser. Alle disse kendt under det japanske navn kihon eller "basisteknik". De udgør karate-alfabetet, shotokans alfa og omega. De trænes ved hver træning, mindst 50% af træningstiden. Dette ligegyldigt om man har trænet tyve dage eller tyve år. Der er skrevet mange bøger på mange sprog helt tilbage fra Funakoshis tid om shotokans basisteknikker. Mange flere end der blev skrevet om andre karate emner som kamp metoder eller udvikling af ånd. Det kan være svært for nye læsere, som endnu ikke er familiære med karate terminologien, at fange og forstå et japansk karate udtryk, forklaret på engelsk eller tysk. Bjarne Ibsens bog er en af de få bøger om emnet, som er skrevet på dansk. Alle teknikkerne er beskrevet kort og præcist. Hver teknik nævnes først på japansk, for bagefter at blive beskrevet omhyggeligt trinvis. Som chefinstruktør for World Shotokan Karatedo Federation Danmark vil jeg mene, at bogens genudgivelse utvivlsomt vil være til stor hjælp for danske shotokan dyrkere - både nye, øvede og instruktøraspiranter. Nye medlemmer vil med bogens hjælp kunne forstå ting, som de ikke forstod i træningstiden, eller som blev utilstrækkeligt forklaret. Andre vil kunne læse, eller se på tegningerne, at enhver teknik består af mange bestanddele, og at kun en synkron forståelse af helhedens samlede virke kan skabe den ufattelige karate kraft, som mange drømmer om at opnå. Jeg vil gerne afslutte denne korte indledning med et opflammende fremmedord, som er et gængs japansk udtryk brugt i "kampkunst kredse": Gambatte! - Giv den hele armen! DANSK SIDE 5

6 Nordisk mesterskab Kumite landsholdet Dansk Karate Forbund DANSK SIDE 6 AF: JAN CHRISTOFFERSEN Blot 6 måneder efter sidste Nordiske mesterskab, blev det tid til igen at konkurrere mod vore nordiske naboer. Stedet var Gøteborg. Grunden til at det allerede afholdes igen, er at det bruges til en sidste afpudsning af formen til EM som starter ca. 14 dage efter. Efter sidste gang havde vi store forventninger til NM, hvilket var spændende at se om de kunne indfries. Stævnet blev åbnet med den obligatoriske stævnestart, hvor svenskerne havde skabt nogle udmærkede rammer, startede dagen med Herre holdkamp. Ligesom sidste år hvor vi vandt guld, stillede vi igen med kun 4 mand, hvor de andre hold stillede med 5 mand. Det skulle vise sig at få en afgørende betydning. I første runde møder vi Finlands hold. Første kamp har vi valgt vores BYE (ingen modstander) og taber efter reglerne 0-8. Anden kamp står Michael Krøl for, og han møder en rutineret finne, og kæmper 0-0. Tredje kamp møder Thomas Bjuring en lille men skarp finne, og Thomas styrer 100 % kampen klogt fra start til slut og vinder 3-0. På nuværende tidspunkt har Finland vundet 1 kamp, Danmark vundet 1 kamp og en er uafgjort. Fjerde kamp står Oliver Sarè for, og taber en tæt kamp 1-3. Det vil sige femte kamp skal vi vinde, og vinde med mange point for at kunne vinde sammenlagt. Denne kamp står Tommy Busk for, og han viser stor rutine og styrer kampen flot i alle faser og vinder 4-3. Dette vil sige at Finland 2 Danmark 2 og 1 uafgjort. Finland har sammenlagt scoret flest point og bliver vinder af kampen, lidt ærgerligt. Efterfølgende skal Mathilde Klint på arealet i -60 kg mod en svensker. Hun lægger godt ud, scorer 2 gange 1 point og styrer kampen rimeligt kontrolleret. Hun bliver efterfølgende straffet for hård kontakt med 1 point imod sig. I kampens slutsekunder støder hun igen for hårdt ifølge dommerne, og bliver straffet med 2 point imod sig og taber kampen sammenlagt 2-3. Meget ærgerligt da hendes modstander ikke har scoret et point i kampen selv. Den svenske pige bliver senere Nordisk Mester og Mathilde må tage til takke med bronze. Så bliver det Tommys tur i -70 kg. Han skal møde den samme finne som han mødte i finalen sidste år. Tommy får pakket ham fint ind i det meste af kampen og får scoret. Men i den sidste del af kampen får finnen bragt sig foran med 1 point, og Tommy arbejder hårdt for at få det afgørende point med den rigtige strategi, men må se sig besejret med 2-1. Nordisk mesterskab 22. april I -75 kg møder Michael Krøl en nordmand, som han kender godt. Michael får pakket ham fint ind, styrer kampens begivenheder og vinder 4-1. Derefter møder han en svensker og udraderer ham 8-0. Hermed er vejen til finalen banet, hvor en anden svensker står klar. Svenskeren viser klart at han kæmper defensivt og Michael arbejder godt på ham. Ved en af indgangene bliver Michael fanget og der bliver scoret 3 point imod ham. Efter scorer Michael 1 point, men taber finalen med 1-3 og vinder 2 pladsen sølv. I -80 kg møder Oliver Sarè en af de bedste kæmper fra det svenske hold. Oliver kæmper klogt, men bliver besejret med 5-1. Denne svensker bliver senere Nordisk mester. I +80 kg stiller Thomas Bjuring op, og møder en nordmand i første kamp. Det skal straks vise sig at Thomas kæmper rigtigt flot i dag, som vi allerede så i holdkampen. Han styrer kampen totalt og vinder sikkert 5-0. Efterfølgende møder han en svensker, og styrer kampen sikkert i hus, viser at han magter nogle af de vigtigste facetter i kampstrategi, vinder 6-0. Vejen er hermed banet til finalen, hvor hans "tvilling" nordmanden Geir står klar. Thomas lægger godt ud med at følge taktikken, men mangler lige de sidste centimeter i at få pointene. Han styrer rimeligt kampens forløb, men bliver fanget i de sidste sekunder af kampen med et chudan spark og taber ærgerligt 2-0. Dette giver ham en 2. plads.

7 22. april 2006 Resultater: Hold kumite herre Bronze (Michael-Thomas-Oliver og Tommy) Kumite -60 kg kvinder Bronze (Mathilde) Kumite -70 kg herre Bronze (Tommy) Kumite -75 kg herre Sølv (Michael) Kumite +80 kg herre Sølv (Thomas) Jeg har valgt at give ovenstående uddrag fra NM. Resultatmæssigt kunne jeg konstatere, at det ikke helt levede op til mine forventninger. Vi manglede de sidste marginaler på vores side. I forhold til de andre nationer, som stillede med op til 6 kæmpere i hver klasse, må vi sige at vi fik gjort et indtryk, og så nogle gode takter til EM. Dette stævne gav os nogle gode forberedelser til EM, hvilket også var det primære formål. Kodomo Cup Vest 2005 Traditionen tro afholdt forbundet Kodomo Cup Vest i TST-hallen i Tilst ved Århus lørdag d. 19. november AF: HELMUT ERNST I år var der desværre ikke tilmeldt så mange kæmpere som sidste år, men der var dog alligevel så god tilslutning, at vi kun måtte aflyse en enkelt klasse (kata piger år). Det er vores håb, at vi til næste Kodomo Cup Vest igen vil få flere tilmeldte kæmpere, så vi kan afvikle alle klasser, og dermed være med til at fastholde og dygtiggøre vores mange unge kæmpere. Vi glæder os til at se Jer alle igen til november i Århus. Forbundets officials havde som vanligt om fredagen lagt et stort arbejde i at omdanne og pynte TST-hallen til dojo med 3 kampflader klar til at tage imod kæmperne, så der var de perfekte rammer omkring stævnet. For første gang anvendte vi den nyanskaffede mobile container til stævnemateriel, som var kørt fra Aalborg til TST-hallen, men det foregik uden problemer, så opstillingen forløb som vanligt. Fra morgenstunden myldrede det ind med morgenfriske kæmpere, coaches og tilskuere fra klubber over hele landet. Efter registreringen af de mange kæmpere tidligt lørdag morgen stod forbundets dygtige dommere og officials så klar til at styre den sportslige afvikling af stævnet. Forbundets dommere styrede endnu en gang afviklingen af dagens kampe med god dommerlinie og myndighed, som gjorde at vi fik meget flot både kata og ikke mindst kumite at se. Stævnelægen havde så at sige intet at lave, hvilket var til stor glæde for kæmpere, coaches og ikke mindst karaten som helhed. Tak til alle som mødte op og var med til at gøre dagen til en god oplevelse - stort tillykke til alle medaljetagere og sidst, men ikke mindst, en stor tak til dommere og officials fordi de endnu en gang mødte op og gjorde det muligt at afholde et så stort stævne. Til slut vil jeg minde om, at der også i 2006 vil blive afholdt Kodomo Cup Nord i Aalborg, nærmere bestemt lørdag d. 3/6 i KFUM-hallen i Aalborg. Det er pinselørdag, men vi håber at det vil være med til at gøre tilslutningen til stævnet endnu større end sidste gang. Vi glæder os til at se Jer alle igen i Aalborg. DANSK SIDE 7

8 Ingen medaljer - men en kæmpeoplevelse i Japan AF: HENRIK LARSEN Danmark udtaget til Youth Karate Festival 2006 Chefinstruktør Henrik Larsen, Louise Michelsen og Emilie Larsen alle fra Nykøbing F. KarateCenter rejste den 22. marts til karatens fødested Okinawa, for at deltage i Det Første Internationale Youth Karate Festival. Stævnet fandt sted i Naha, hvor begge piger skulle stille op i kata, mens Louise Michelsen også skulle kæmpe på det Europæiske hold i kumite. Den bedste udlænding i kata I kata var begge piger så uheldige, at løbe ind i den senere vinder af stævnet Kairi Nakahodo fra Okinawa. Emilie mødte ham allerede i første runde og fik derfor kun lov til, at være med en enkelt omgang, mens Louise mødte ham i anden runde. Louise Michelsen udførte en rigtig flot kata, men lavede desværre en lille fejl, som nok kostede hendes videre deltagelse. Hun tabte så knebent som 1-4, til den senere vinder fra Okinawa. Trods den hurtige exit, var der ingen tvivl om, at Louise var en af de bedste udlændinge ved stævnet, mens Emilie trods sin manglende rutine lå i midten af feltet. Vandt sin kamp men tabte I kumite skulle Louise Michelsen stille op på et hold fra Israel og Spanien. Desværre for Louise var der tale om en holdkamp, hvor alle tre kampe talte og da de to andre ikke var særligt godt kæmpende var Louise Michelsen den eneste der vandt sin kamp og det rakte jo desværre ikke Louise Michelsen var ellers helt suveræn kæmpende i sin kamp, som hun vandt 6-1, blandt andet på et utroligt flot baglæns cirkelspark til hovedet. Tiltrak sig al opmærksomhed Trods den store skuffelse, var det en kæmpe oplevelse for de to piger og selv om medaljerne manglede, var det de danske piger, der tiltræk sig al opmærksomheden i medierne. Det lykkedes dem nemlig, at komme i ikke mindre end 4 forskellige japanske aviser. DANSK SIDE 8 Opvisning af okinawiske mestre Udover konkurrencen var der også en stort anlagt opvisning, hvor der var indbudt forskellige Okinawiske mestre. Higaonna Sensei fra Okinawa Gojuryu karate deltog med et hold instruktører fra IOGKF Honbu Dojo. Sensei havde valgt, at demonstrere den oprindelige karates måde at supplerer karatetræning på, med fysisk træning. De demonstrerede alle former for Hojo undo, blandt andet blev der træning med "sten", på samme måde som grundlæggeren af Gojuryu karate Chojun Miyagi Sensei oprindeligt havde trænet det i sin Have-Dojo i Naha. Som afslutning på en flot opvisning,

9 viste Higaonna Sensei sin helt enestående udholdenhed, da han trænede Uden tanden (kropshærdning) på en stor natur sten. Kulturel sightseeing Da arrangementet i Japan ikke kun var lagt an på konkurrence, blev der også tid til at se Okinawa s kulturelle sider og den ene dag blev således brugt på sightseeing, hvor man blandt andet besøgte Shuri Castle, som er på listen over verdens vidundere. Udover dette enestående bygningsværk, blev der også tid til at besøge verdens største akvarium, hvor man blandt andet har kæmpe store hvalhajer og mantra rokker. Sidste del at turen var til diverse mindesten for de oprindelige grundlæggere af den traditionelle karate. Japan som banebrydende i udviklingen af beskyttelsesudstyr til børn Stævnet var for udøvere i alderen fra år og det var bemærkelsesværdigt, at alle de japanske udøvere bar "full face" hjelm. Hjelmen er konstrueret så den dækker hele hovedet, med plexiglas foran selve ansigtet. Hjelmen kan fjedre så når de blev ramt i ansigtet gled hjelmen bare lidt bagud. Udover dette bar de alle en let beskyttelsesvest under gi en. Det kan virke lidt voldsomt, når man kommer fra Danmark, hvor selv de mindste børn kæmper uden mere beskyttelse end en tandbeskytter og et par handsker. Men jeg må sige, at jeg blev meget positivt overrasket De japanske børn kæmpede i et imponerende højt tempo, teknisk flot og med let kontakt til både hjelm og vest og vigtigst af alt der var ikke en eneste skade og ikke en tåre. I Danmark hvor man ikke en gang, kan blive enige om at følge de internationale regler med blå og røde handsker, vil det nok aldrig kunne blive til virkelighed, at indfører et sådan system. Men der er ingen tvivl om, at det beskytter børnene og give dem en optimal oplevelse af, at kæmpe kumite. Karate en dynamisk proces Jeg syntes det er tankevækkende, at i Karatens hjemland Japan, hvor man sætter tradition og disciplin i højsædet, er man alligevel ikke bange for, at sætte udøverens behov endnu højere. Her er man ikke forstenet i fordoms opfattelse af, hvad "rigtig" karate er. I Japan er man bevidst om, at karate er en del af en dynamisk proces, som lige siden karate oprindeligt, bliv indført til Okinawa fra Foochow i Kina, har gennemgået en stor udvikling en udvikling, som netop gør karate til en helt enestående træningsform og en udvikling, som den dag i dag, stadig forsætter Fra drøm til virkelighed Trods mangel på medaljer til de to danske udøvere, er jeg sikker på, at de begge har fået en oplevelse for livet. At besøge Japan og ikke mindst Okinawa karatens fødested er så stort og anderledes, at man ikke kan undgå at blive påvirket af det. At opleve de store mestre på tætteste hold og mærke det historiske vingesus fra karatens grundlæggere, giver en helt enestående oplevelse, som kun er forbehold meget få karateudøvere. For de to piger fra Nykøbing, blev drømmen til virkelighed. DANSK SIDE 9

10 Længst er bedst strøtanker om shotokan katas fald og redning DANSK SIDE 10 AF: ADRIAN ARSINVICI Jeg kan stadigvæk høre Saiko-trommernes lyd og se for mig den lysende konfetti fra præmieoverrækkelsen efter det sidste danmarksmesterskab for seniorer den 8. april Glæden, smilene, de ømme næser og tæer. Alt det som hører med til konkurrence. Mit ømme punkt angår kata-konkurrencen. Deltagernes stilart, fremtoning, og valg af kata ved dette DM kan let, synes jeg, tillægges en symbolsk betydning. Det er også et emne, som jeg har berørt før i nærværende forbundsblad. Den nye grund til denne artikel er, at jeg ønsker at gøre opmærksom på et nyt herskende - muligvis usynligt og ikke bevidst - kata-evalueringssystem. Det er min teori, at dette bedømmelsessyn har medført en klar svækkelse af kata-konkurrencen generelt og af shotokan-deltagelsen specielt, og at det har - bevidst eller ubevidst - ført til en ensidig linie i bedømmelsen af kata. Som medlem af dommerstaben signalerer jeg dette både af selvkritiske grunde og i håb om at synliggøre fænomenet. Min baggrund for at skrive artiklen er, at jeg har trænet shotokan siden 1976, og at jeg har overværet danske stævner i flere år med forskellige kasketter på. Mit formål er ikke at forherlige shotokan på bekostning af en anden stilart, men at fremstille nogle bedømmelseskriterier kritisk vinderen af kata-mænd disciplinen udførte en shotokan kata, Unsu. (Jeg vil kommentere dette lidt senere.) De andre tre finalister kom fra goju-ryu og/eller andre ikke-shotokan ryu og udførte deres respektive stilarts kata. Mest interessant er det dog, at kategorien kata-kvinder blev vundet af en shotokan kvinde, som udførte en ikkeshotokan kata. Unsu, "normalt" en shotokan vinder kata, kom her på en tredje plads. Uden at have kigget på de foregående års statistikker, kun baseret på de stævner, som jeg har overværet, vil jeg gætte på, at de fleste kata-vindere i de sidste fem års konkurrencer har været goju-ryu og andre ikke-shotokan-ryu karate-folk. Jeg tror, at dette skyldes, på den ene side, Nykøbing Falster klubbens gode instruktører, størrelse og fokuserede træning af kata. For goju-ryumedlemmer har konkurrence-successen haft en selvforstærkende virkning. Deres talstærke, stadige deltagelse i konkurrence har, på den anden side - efter min mening - forenklet dommerens bedømmelseskriterier. Man har lidt efter lidt bevæget sig bort fra kravet om et nuanceret, alsidigt syn og har fået et ofte "goju-tidsorienteret syn" på kata. Der er ikke noget galt med, at en kata er kort (eller lang), men alligevel er længden - måske ubevidst - blevet en afgørende faktor. Den nyere, kvantitative, bedømmelses-trend kører med andre ord efter "mest er bedst" princippet. Jeg fornemmer, at mange dommere mener, at den nye vinder-katas vigtigste træk er: 1) længde og 2) indviklethed. D.v.s. at hvis to konkurrenter er nogenlunde lige gode, vil en kata, som varer 4 minutter og består at 150 bevægelser/teknikker, altid vinde over en kata, som varer 1 minut og består af 20 bevægelser/teknikker. Denne bedømmelseslinie er naturligvis ugunstig for en shotokan-udøver. Som orientering for udøvere af andre stilarter skal det nævnes, at de fleste shotokan kata kan/bør afvikles på under 2 minutter og sjældent har mere end 55 bevægelser/teknikker. Det kvantitative bedømmelseskriterium værdsætter ikke de vigtigste og vanskeligste dyder ved en shotokan kata, så som udførelse af teknikkerne i bevægelse, korrekt kime frem for anspændthed, stabile og dog bevægelige

11 ikke kan klare sig i konkurrence, må den uddø som konkurrencestilart. Intet odiøst i det. Jeg ved dog, at vores karate forbund er bygget op på andre principper, hvor alle stilarter skal have lov til at konkurrere med hinanden på lige vilkår. "Stopurs-princippet", ifølge hvilket "længst er bedst", passer ikke til shotokan kata og er i det hele taget forsimplet. I stedet kunne man på ny anvende mere traditionelle principper som: kime, balance, eksplosion, rytme, ro, osv. Hvis bedømmelseskriterierne ikke ændres, kan resultatet blive: - at mange shotokan-folk ikke mere stiller op i kata - at "realistiske" shotokan kata-m/k, sådan som det allerede nu er sket ved DM for kvinder, vil vælge at træne og fremvise en lang, indviklet ikke-shotokan kata Shotokan kata vil i så fald kun blive brugt i forbindelse med gradueringer og opvisninger. Lad os prøve at forestille os, at andre også tager denne brave "mest er bedst" idé til sig. I en sportsgren som atletik kunne man, f. eks., afskaffe 100 og 400 m løb og kun beholde marathon. I litteratur ville man opgive at skrive digte for kun at hellige sig murstensromaner; man ville nedlægge sumo og kun tillade pro-wrestling og lignende. Lad os gennemtænke bedømmelseskriterierne, så vi ikke ender med kun at have en slags konkurrence kata tilbage. stillinger samt kraftfulde teknikker, som ville kunne skade en modstander. Dette har medført et fald i tilliden til, at bedømmelsen vil være objektiv, og i antallet af shotokan kata deltagere i stævner. Shotokan kata, som nok har haft sine storhedsdage for snart år siden, trives ikke godt under de nye umulige forventninger, og jeg kender flere instruktører og kæmpere, som er blevet mindre motiverede for at træne kata, fordi de ved at - over for en længere kata - er kampen tabt på forhånd. Interessen for deltagelse i katakonkurrencen er derfor dalende. Shotokan kata (og kumite) er ikke gearet til udholdenhed, stor variation og billed-tænkning. Sammenlignet med andre, mere farverige, snoede, stilarter er shotokan stadigvæk liniær og sort-hvid. Udøvere har fundet ud af, at der snart kun er to shotokan kata, som stadigvæk kan gøre lidt indtryk på dommere: Unsu - p.g.a. dens spring og hurtighed og Goju-shi-ho - p.g.a. dens længde. De fleste af de andre shotokan kata er, den ene efter den anden, blevet "degraderet", skrinlagt og er nu faldet næsten til Heian-kata-status i mange dommeres og, som følge heraf, i mange udøveres øjne. Stilarter med mere komplekse kata har derimod kronede dage. Survival of the fittest er selvfølgeligt ikke et "fy-udtryk" i sportsverdenen. Det er i orden at sige, at hvis en stilart Samtlige fotos: Fotograf Lars Bonke DANSK SIDE 11

12 Stævner Kodomo Cup Øst og Landskamp Danmark Norge 18. februar 2006 DM Senior april Bavnehøjhallen København AF: SEMPAI MORTEN STEEN SHINDOKAN GOJU-KAI -DO Min tilgang til stævner til at skrive om dem bliver oftest en anledning til at skrive om de ting, der ligger mig på sinde omkring vores kultur. Der er så meget positivt at sige, serier af superlativer der kan sendes afsted. Alligevel bliver det ofte de steder, hvor jeg mener at virkeligheden fraviger idealerne, at inspirationen til vinkler, tager deres udgangspunkt. Men lad os starte et andet sted. Kodomo Cup Jeg havde et hold unger fra min karateskole, med til Kodomo Cup. De havde aldrig været til stævne før, det er ikke noget, vi er gået så højt op i, der hvor jeg hører til. Som skrevet i en tidligere artikel, synes jeg, det er fantastisk at opleve børnenes reaktioner specielt når det handler om børn der vurderer børn. Jeg kan sagtens stå med mine vok- senøjne og have meninger om det jeg ser, og mit udgangspunkt bliver uvilkårligt et, der tager udgangspunkt i min egen træning men at se ungernes reaktioner, opleve gennem dem, hvad der virker på dem, hvad de synes er underligt, opleve deres på én gang uskyldige, og iskoldt observerende facon. Det er ofte, jeg den vej opdager glemte tilgange til ting, (gen-)opdager den friskhed, der er i det, at være ny. En tilgang, der ofte er i fare for at forsvinde jo flere tanker og overvejelser, ambitioner og forventninger man får, når man har været i noget et stykke tid. De små er tit meget tættere på den tomhed, vi tilstræber, når vi træner. Som altid: ungerne går til den, der bliver grædt lidt engang imellem, trøstet, og det der er vigtigst: kæmpet videre. Det er i det sidste deres fremtid som karatekaer ligger, og det er her deres arbejde ligger: i viljen. Her bærer vi et stort og interessant ansvar med at støtte dem i deres dannelse. Landskamp Kodomo Cup blev afbrudt af landskamp mellem Danmark og Norge. Norske kæmpere og dommere var mødt op i Bavnehøjhallen, og det var spændende, trods Norges sejr på 9-6. Norges hold, mere etableret mod det danske, hvor flere af kæmperne ikke var på landsholdet, men her fik en chance for at markere sig i forhold til en evt. senere udtagelse, og samtidig få sig noget vigtig erfaring i den sammenhæng. Det var også interessant at se, at den danske dommerstand generelt tolererer en hårdere kontakt end den de norske dommere fandt acceptabel. Absolut en begivenhed jeg er glad for at have overværet. Stemningen var også høj, det høje tilskuerantal, der altid er til de yngstes stævner, in mente. DM Jeg sidder og kigger på resultatlisterne fra sidste års DM, både det for senior, og det for kadetter og juniorer. Mange navne går igen. Med al respekt (stor respekt!) for den indsats, der ligger til grund for at stille op til sådan et stævne ikke bare på dagen men også i hele forberedelsen, så synes jeg det meste virkede en smule: "Nå, er du der igen"- agtigt. Variationer over et tema, og på et tidspunkt bliver variationerne for forudsigelige. De samme klubber mod de samme klubber, de samme DANSK SIDE 12 Samtlige fotos: Fotograf Lars Bonke

13 kæmpere mod de samme kæmpere. Lettere initiativløst. Enkelte kampe satte nogle perspektiver op omkring forskelle på konkurrencekæmpere og mere traditionelle karatekaer. Flere gange så jeg kampe falde ud til en decideret konkurrence kæmpers fordel rent pointmæssigt hvor jeg til enhver tid ville fortrække at have den tabende part i mit ringhjørne, hvis tingene skulle gå hen og blive alvor. Her er det så, at et "Yame" er et "Yame", og ikke en anledning til at levere en teknik i frustration over kampens forløb, og dommerens afgørelse, hvilket jeg desværre var vidne til. Så tænker jeg. "hvad er det egentligt for noget det her?" Karate-sport eller Karate-Do? Vi har et fuldstændigt unikt system i Budo: vi har et synligt hieraki som, hvis det forvaltes ordentligt, giver den enkelte en platform til at forstå sig selv i en større sammenhæng. Vi har pensummer, der er tilrettelagt på måder som befordrer en udvikling. Vi har filosofi, ideologi, værdinormer, moral og etik, som rækker langt videre end til at skulle vinde endnu en kamp til at stævne. Langt videre end til at begrænse sig til den træning, der foregår i dojoen. Rammer og begreber som ingen(?) sportsgren ellers indeholder. Karakteropbyggelsen ligger de fleste steder i idrætsverdenen i den rus, der kommer ved at være bedre end de andre på et givent tidspunkt. Selve Do-begrebet i min opfattelse hviler på, at vi skal være bedre "os", end vi var igår. Deri ligger en vigtig pointe for mig. Det ene søger punktvis opfyldelse, og hviler i at bygge op til nogle mål, som muligvis ikke bliver opfyldt, hvis nu en anden er bedre til et eller andet den dag. Det andet hviler i en proces, som er konstant, og hvor udviklingen ikke stoppes af ydre ting, hvor målet ligger i én selv. Der er selvfølgelig overgange, og jeg tror ikke at der er nogen, der befinder sig helt ude i nogen af enderne af de ekstremer, jeg her har sat op. Hvad vej vil vi gå? Andre budoretninger er gledet mere og mere over i rene pointsystemer, og i karateverdenen er der tendenser, som peger i samme retning. Er det det vi vil? Det er noget, der skal tages stilling til på et helt personligt plan. I kata for kvinder havde vi den fornøjelse at se Malene Kirkeby udføre en kata, der ikke tidligere har været vist til DM: Ni Ju Hachi Ho. Ret forfriskende, og diskussionerne gik også livligt, da hun havde annonceret, og var gået igang. Hun vandt en fortjent guldmedalje. En personlig favorit er Varaporn Poorisrisak. Jeg er vild med den dynamik og skarphed, der er i hendes kata. I år var der inviteret et hold, der spillede taikotrommer før finalerne gik igang, godt indslag. Finalerne blev derefter indledt med fakkeltog, og Oliver Saré oplæste karate-eden. Traditioner og ritualer er gode og skal holdes i hævd, det binder os sammen, styrker rammerne for vores fællesskab og fælles mål. Et dekoreret grantræ med lys på i en stue, har kun betydning gennem det, vi tillægger det, i sig selv har det ingen værdi. Håndtrykket når vi mødes, hos os et buk, et "Osu", i tituleringerne. Det korte ophold før vi træder ind i dojoen. Betydningen rækker langt videre. Jeg bliver trist til mode og angrebet af lettere irritation når jeg er vidne til at en kæmper på sejrsskamlen rækker hånden mod de to andre medaljemodtagere (som er klubkammerater), og de ignorerer hans gestus. Det hører slet ikke hjemme i vores kultur. Vi må ikke glemme de værdier, som gør Karate-Do til det meget specielle det er. Det må ikke forsvinde i en jagt på den næste sejr i det tidsrum, man har, før der kommer en yngre, eller hurtigere der er lidt bedre til at score points. Karate-Do kan trænes af alle aldre netop fordi udviklingen og sejrene ligger i den enkeltes kamp for og med sig selv. Dette kan selvfølgelig godt foregå til stævner og jeg går ikke af vejen for en god kamp men vi må holde os for øje, at det elitemæssige ikke taber tråden til det traditionelle. Karate-Do er dybest set og på alle planer selvforsvar. Med stor tak for indsatsen til sekretariatet, udvalg, officials, dommere, coaches og kæmpere der, trods mine moralistiske udfald, gjorde dagene til dage hvor jeg allerhelst ville være i Bavnehøjhallen. DANSK SIDE 13

14 Arrangement med Sensei Harry Cook 7. Dan AF: OLE NIELSEN, SKIF SKIF Danmark har i de sidste par år "fremtryllet" seminarer med fremtrædende karate sensei er fra den vestre del af verden, d.v.s. ikkejapanere. Fordelen ved dette er, at man får en anden version af mange teknikker, man kan forstå hvad instruktøren siger (ikke blandet japansk-engelsk-tysk) alt naturligvis efter sprogkundskaber og hvor, i dette tilfælde England, den pågældende kommer fra. En anden fordel er prisen og det er jo også en vigtig faktor. Harry Cook er født i 1947, har boet på Okinawa og i Japan i flere år. Han har i mange år skrevet artikler og bøger om karate historie. Én af de mere kendte bøger er nok: Shotokan karate - a precise story. Han har co-skrevet med Clive Layton, en anden kendt skribent i Karatesammenhænge. Han startede i sin tid med at træne Wado Ryu, men kom i kontakt med Shotokan kæmpere og mente, at det mere var hans stil. Senere kom han også i kontakt med Higaonna sensei, hvilket har resulteret i et mangeårigt venskab mellem de to, samt efterfølgende ophold på Okinawa. Harry Cooks "stil" indeholder både Shotokan karate og Bruno sensei 7. dani, Chefinstruktør for SKIF Danmark er fast "ingrediens" ved arrangementerne. Goju Ryu, og når han underviser er det relateret til begge stilarter, en pragmatisk holdning som, mener jeg, fremmer forståelsen for sammenhængen mellem de forskellige stilarter. Én af de sensei er der sammen med Higaonna Sensei har betydet mest for Harry Cook er Kase sensei, som desværre gik bort sidste år. Mange af de anekdoter Harry sensei fortalte, drejede sig netop om disse to personer. Jeg skrev til Harry Cook i begyndelsen af december sidste år, og det har afstedkommet to seminarer i Danmark i weekenden 1. og 2. april. Det var mit håb, at der ville være den samme interesse for seminaret som det SKIF Danmark afholdt sidste år med Vince Morris. Dette håb svandt dog i takt med manglende tilmeldinger. Derfor vil jeg her takke alle der bakker op omkring disse initiativer og håber, at de vil være med til at sprede budskabet i klubberne rundt omkring. Jeg er, om nogen, velvidende om, at der er mange arrangementer i den danske MA verden, og ved, at det er vanskeligt at få folk ud af stuen i weekenden. Jeg håber dog, at de danske Karate Ka er, til sidst bliver så nysgerrige at de, uanset grad og evt. tilhørsforhold, simpelthen ikke kan blive væk fra seminarerne. Det "værste" der kan ske at man DANSK SIDE 14

15 gik derfra lidt klogere!!! Der var ca. 20 deltagere til hvert af de to seminarer, og emnerne var stort set de samme på de to træninger. Heian Shodan blev pillet i stykker og brugt i sammenhængende kumite træning. D.v.s. kata en blev "rettet ud" hvor den ellers er i H-form blev den her lavet som i gohon kumite træningen. Farten blev sat op efterhånden som eleverne forstod hvad der foregik. Dette kan lyde ret simpelt, men til de der ikke deltog kan jeg garantere at det var det IKKE. Træningen blev "krydret" med masser af historier fra Harry Cooks ophold i Japan samt hans træning med diverse japanske instruktører. Forskellige teknikker fra forskellige katas blev taget ud af katakontekst og brugt i en praktisk form for selvforsvar. Nogle af teknikkerne var absolut ikke for "svage sjæle", da de indeholdt særdeles risikofyldte teknikker. Der blev hele tiden understreget, at teknikkerne var farlige og skulle trænes med forsigtighed. Seiyenshin blev gennemgået kort i slutningen af træningen. Det var stort set de samme ting der blev gennemgået på de to seminarer, og aftenerne (fredag og lørdag) blev brugt på Restaurant Dobrovnik i Vestergade (kan anbefales) samt Jensens Bøfhus! i hyggeligt selskab. Tiden flyver, når man har det sjovt og hyggeligt og det må jeg sige, at den her weekend gjorde i fuld fart. Søndag, efter træningen i Horsens gik turen til Århus Lufthavn hvor farvellet blev langt. Snakken er langt fra færdig og jeg har tænkt mig at tage til England ved først givne lejlighed. Min egen mening om Sensei Harry Cook? Han er meget sympatisk, med en god sans for humor, er et omvandrende leksikon i Karate og åbenheden selv når det gælder fraktioner osv. Han underviser de som har lyst til at træne med ham fordomsfrit, og lige som personligheder som Vince Morris og Pat McCarthy, er Harry Cook et friskt pust i Karateverdenen. Jeg finder deres tilgang til Kata yderst spændende. Det er flot at se på, når vore bedste karate ka er udfører kata til stævner, men jeg håber for alle der dyrker karate, at huske at prøve de spændende teknikker der er gemt i kata og som gør dem 3 dimensionelle. Endnu engang tak til alle fra Koryu (The usual suspects), WSKF, Goju og alle fra SKIF Shotokan for jeres opbakning. Har nogen gode ideer til eventuelle emner til fremtidige seminarer er I velkomne til at kontakte mig pr. mail: nielseno@sol.dk så kigger vi på det. Kig på hvis du vil Fællesbillede fra Horsens. Sensei Harry Cook 7. dan, Ole Nielsen 6. dan SKIF, Lisa Henderson 1. dan Seijinkai.. læse mere om Sensei Harry Cook. Han har produceret en fornuftig videoserie (på vej på DVD), som jeg kan anbefale til "film fans". Ses vi? Det tror jeg vi gør!! Sensei tog sig god tid til at snakke med de spørgelystne eleverne efter seminaret. DANSK SIDE 15

16 Godt idrætsmiljø for unge Kæmpe anerkendelse fra Danmarks Idræts Forbund til karate klubber for "godt idræts miljø for unge" ved de Danske B&U stilartsmesterskaber i Okinawa Gojuryu karate-do, der blev afholdt i Roskilde Hallerne den 29. april. AF: HENRIK JØRGENSEN, ROSKILDE SKOLE København karate skole, Greve karate og Roskilde Karate Skole er tre af Dansk Karate Forbunds medlemsklubber der siden august 2005 har arbejdet med projektet "Godt idræts miljø for unge", som forgår i DIF-regi. For at kunne deltage i et sådan projekt skal klubberne være indstillet på at tænke nye tanker og udføre disse for at udvikle deres klubber og ungdomskulturen i disse. De tre klubber blev sidste sommer indstillet af Dansk Karate Forbunds hovedbestyrelse til deltagelse i DIFprojektet, og det er første gang, at Dansk Karate Forbund har klubber med. Projektet har kørt i tre år og mere end 50 klubber har gennemført fordelt på 9 special forbund. Jørgen Nielsen som er forbundets breddekonsulent har været forbundets "tovholder" gennem hele processen og har besøgt alle klubber ved forskellige planlægningsmøder. Derudover har han stået til rådighed med gode råd og "pisk" hvis der har været tvivlsspørgsmål eller er opstået hårknuder. Roskilde Karate Skoles proces Vi i Roskilde Karate Skole fik nys om projektet da vi modtog nyhedsinfo via mail fra DIF, hvorefter vi tog kontakt til dem og fandt så ud af at vi skulle have vores specialforbund med i "dansen". Jørgen Nielsen syntes det var spændende og det samme gjorde hovedbestyrelsen heldigvis også. Således blev deadline for tilmelding udskudt fra DIFs side så alle medlemsklubber i vores forbund kunne blive informeret om muligheden. Til at starte med fandt vi to årige unge (Sandra Tonnesen og Ulrik Hansen) samt Simon Skov som instruktør og undertegnede som leder. Ved DIFS "kick off" i september der blev afholdt i Idrættens hus i Brøndby blev vi lidt klogere, men fandt også ud af at der ikke var nogen færdig skabelon til dette projekt hvor målgruppen i øvrigt er de årige. Vi fandt ud af at der ville være en del planlægning der ville involvere rigtig mange mennesker i vores klub og dermed hele klubben, på samme måde som en nykastet stens ringe i vandet. Klubværdier og handlingsplaner Vi afholdte gennem efteråret flere store møder hvor både unge i målgruppen, instruktører og bestyrelsesmedlemmer samt enkelte forældre deltog. Her blev der arbejdet i grupper og plenum således at alles meninger og ideer kunne blive hørt og nedfældet. F.eks skulle vi finde ud af hvilke værdier projektet og vores klub skulle bygge på, og det er en balancegang mellem "karatens sande værdier"og det at drive en moderne klub der fortsat skal udvikles og tilpasses den tid og de mennesker der kommer i klubben. Endvidere skulle vi finde ud af hvor vi vil hen, og i hvilken retning vi vil gå. Det lyder let, men hvis du vil et bestemt sted hen er det vigtigt at vide helt præcist hvor du er nu. Således blev alle interne og eksterne styrker og svagheder lokaliseret. For at projektet skal udmunde i noget konkret mållbart, brugte vi ligeledes adskillige timer en søndag på at udarbejde handlingsplaner over de fokuspunkter som var et krav fra DIFs side. Ungdomsråd Et af fokuspunkterne har været inddragelse af unge i klubarbejdet, således blev et ungdomsråd til på demokratisk vis i februar. Inden da havde de unge smadret adskillige brædder med deres karate teknikker hvilket i den grad var et hit. Meningen med at have et ungdomsråd er at de unge bl.a. arrangerer spændende ting for de andre unge i klubben af social karakter. Det er meningen at de unge får ideerne og selv føre dem ud i livet. De vil have fortræde for bestyrelsen f.eks hvis de har brug for økonomisk støtte. At deltage i klubarbejde på denne måde er med til at modne unge mennesker samt udvikle deres kompetencer som klubben på sigt kan have glæde af, og de selv kan tage med sig ud i livet. Det kan anbefales at taste sig ind på hvor der ligger en masse informationer om ungdomskultur i nutidens Danmark, pjecer om kompetenceudvikling og meget meget mere. Alt kan udsendes eller downloades. Et andet punkt har været velkvalificerede ledere og trænere til alle. Derfor fik vi både licensinstruktørkursus og licensdommer-kursus til klubben således at en stor del af vores instruktører kunne komme videre i deres udvikling, forhåbentligt til glæde for dem selv og deres elever.

17 Certificering ved De danske B&U stilartsmesterskaber i Okinawa Gojuryu karate-do Sensei Jørgen Nielsen mødte op til præmieoverrækkelsen i kata midt på dagen. Her holdt han en fornem tale på vegne af Dansk Karate Forbund og Danmarks Idræts Forbund. Sandra Tonnesen og Ulrik Hansen modtog på vejne af Roskilde Karate skole det fornemme certificat som er tegn på dansk idræts største anerkendelse af ungdomsarbejdet i klubben. Ligeledes modtog på vegne af Greve karate, Carina Hansen og Casper Phillip den store anerkendelse. Dette blev krydret med Seidokans lyd fra deres enorme Taikotrommer, som gjorde stævnet til en unik oplevelse for de 270 karatekids fra de 16 medlemsklubber af Dansk Okinawa Gojuryu karate-do. Det skal her tilføjes at København Karate Skole ligeledes er blevet certificeret ved et arrangement i deres klub, og at de også har fået rigtig meget ud af deres projekt. De havde i øvrigt taget en del af deres unge med til vores stævne således, at de kunne få inspiration til på sigt måske selv at deltage i stævner. Massere af medaljer De fleste af klubberne vandt medaljer ved stævnet, hvilket i sig selv er motiverende for yderligere hård træning i klubberne. Stævnet var selvfølgelig domineret en del af de store klubber med mange deltagere. Således tog Nyk. F. karatecenter deres vanlige del af kagen men også Greve karate som er en meget ny klub gik til den. Vi i Roskilde Karate Skole kan kun sige at det gik over al forventning med vores unge deltagere da det blev til hele 22 medaljer, fordelt på GULD,SØLV og BRONZE. Så det ser ud til at vi også fremover vil levere kæmpere til kommende Sydhavscupper, Stilartsmesterskaber, Kodomocup (børne DM) og kadet DM. Har nogen fået en smule inspiration ud af artiklen her er man velkommen til at kontakte mig. Man kan finde relevante oplysninger på Roskilde Karate Skoles hjemmeside som er DkarF Kraftcenter Nord Ang. Artikel til forbundsbladet vedr. deltagelse ved Dutch Open Golden League den marts 2006 i Rotterdam. AF: FLEMMING ALMTORP, KRAFTCENTER NORD Kraftcenter Nord deltog den marts 2006 ved Dutch Open Golden League i Rotterdam med 5 aktive kæmpere, der alle havde deltaget ved samtlige kraftcentersamlinger i 2005, samt deltaget ved DkarF s stævner i den forløbne sæson. Formålet med deltagelsen var primært at høste erfaring ved konkurrence blandt Europas bedste udøvere, idet dette er eneste effektive måde at hæve niveauet på. De aktive skal vende sig til et øget tempo, en større kampafstand og dermed større villighed til at udføre deres angreb i kombinationer. Prøve kræfter med de bedste og få inspiration til egen videre udvikling som kumite-udøver. Holdet bestod af Kjeld Kjærsgaard, Jakob Balshøj Sørensen, Rune Vad, Kristoffer Styrup, samt Henriette Almtorp fra klubberne Århus UNI Shotokan, Shingi Tai og Aalborg Karate Skole. Kraftcenterets deltagere gjorde en meget fin præstation i betragtning af uvant brug af røde og blå fod- og håndbeskyttere. Deltagerne havde ved kraftcentertræningerne afprøvet fodbeskyttere benyttet ved internationale stævner og efter en kort tilvending gav det ingen problemer ved stævnet og var på ingen måde en hæmsko for de aktive. Ved øget brug og erfaring med denne form for beskyttelse vil de aktive med fordel kunne forøge deres teknikvalg. I konkurrence med de europæiske landsholdsdeltagere blev kampene afgjort med 1-2 scoringer, ligesom en del kampe først blev afgjort i forlænget kamptid. De aktive var meget interesseret i også at deltage i den åbne klasse, hvor vi havde 4 deltagere med samme tilfredsstillende resultat. Stævnet var en positiv oplevelse, der tydelig viste retningen for international kumite. Deltagerne udviste sportsånd på et højt niveau og dommerne havde tilsyneladende nogle nemme dage. DANSK SIDE 17

18 Kofukan International Championship AF: TORBEN LINÉR, FORMAND KOFUKAN BALLERUP Da vi for 2 år siden accepterede at holde de årlige internationale Kofukan mesterskaber, havde vi egentlig kun en svag anelse om hvad det indebar. Kofukan Karate Ballerup har tidligere afholdt internationalt stævne for seniorer, men denne gang var det et kombineret børne-, kadet- og seniorstævne, som skulle afvikles over en weekend, d april Karate på en cykelbane? Vi ledte længe efter et egnet sted i Storkøbenhavn stort nok til at kunne håndtere 6 kamparealer uden at de lå oveni hinanden, hvor der også var udenomsplads til 250 børn, hvor der var tilstrækkeligt med "ilt" og lys, samt ordentlige faciliteter til dommere og officials og som ikke kostede en bondegård. Stor var vores glæde da Ballerup Kommune tilbød at vi kunne bruge Ballerup Super Arena, den nye internationale cykelbane. Men karate på en cykelbane? Vores skepsis blev gjort til skamme midterarealet er gigantisk! Vores 6 kamparealer fyldte lige halvdelen og der var endda god luft imellem. Rigelig god plads til opvarmning for kæmpere og perfekte faciliteter for dommere og officials. Lige netop så stort og imponerende, at det gav hele stævnet et internationalt løft og stemning. Start i god tid! Selvom vi startede 1 1 /2 år før med forberedelserne, så blev det alligevel en hektisk tid til sidst specielt for en lille klub med begrænsede ressourcer. Vi forsøgte at bruge Internettet til at kommunikation og tilmeldinger, hvilket da også kun lykkedes delvist. Det er bestemt ikke alle lande der er lige så langt fremme i brug af nettet, som her i Danmark. Hotel, transport og sociale arrangementer til 350 personer skal også bookes i rigtig god tid. Endelig må vi konstatere, at vores udenlandske ambassader - måske i lyset af Muhammed-sagen - tager visum-regler meget bogstaveligt og rejsende skal søge i god tid. Den nok vigtigste erfaring, er at sætte en realistisk deadline for tilmeldinger og overholde den, samt at have rigeligt med likvide midler der er mange regninger, der skal betales lige pludselig! Stævne-kit? Mange aftener har vi siddet i klubben og egentlig tænkt, at dette må nogle ha prøvet før os hvorfor skal vi genopfinde den dybe tallerken? Finde adresser, kontakte officials, lave sponsorprogram, sende pressemeddelser, lave checklister osv. Ligesom forbundet var til stor hjælp med arealer, officialsudstyr, flag m.m., kunne det så ikke være en opgave at få samlet og dokumenteret al den praktiske viden og erfaring som findes i klubberne, sådan at opgaven ikke bliver så uoverskuelig? I sidste ende kunne det betyde, at flere klubber turde påtage sig opgaven og dermed at vi fik flere internationale stævner til Danmark. Som igen giver karaten mere synlighed og tiltrækker flere unge. Endelig Alle de hektiske forberedelser var ovre 11 lande bl.a. Rusland og Botswana var ankommet, 200 energifyldte børn var klar til en fuld dag med 18 kata og kumite kategorier. Ballerup Karate havde selvklart tilmeldt mange unge for at give dem chancen for at få international kamperfaring det lykkedes da også at få 8 medaljer med hjem. Specielt Mette Tarp Jørgensen der med vandt en rigtig spændende kumite finale. Generelt var niveauet højt der blev kæmpet hårdt og engageret om placeringerne. Indmarchen blev også rigtig flot Seido Taiko-gruppen fra Valby spillede under indmarch og gav efterfølgende en kort koncert på deres helt nye trommer det satte den helt rigtig stemning til eftermiddagens kumite. Det hele blev afviklet med professionel styring af Gitte Helmuth, som var vores stævneleder og dermed var det en person med stor erfaring i afvikling af børnestævner/mange kampe, der holdt os på skinnerne dagen igennem. Til stålet Søndag var dagen, hvor kadetter og seniorer skulle i kamp. Formiddagens kata gav ingen placeringer til Ballerup Karate, niveauet var højt og vores fokus var vist på kumite. Her var en sjælden tændt Jonas Bisgaard først i kamp, scorede

19 flot, men var uheldig med et spark til modstanderens hoved. Et flækket øjenbryn og Jonas var ude af turneringen. Også Daniel Poulsen og Julian Tosev kæmpede bravt men måtte se sig slået af gode modstandere. Finalerne var naturligvis eftermiddagens højdepunkt der blev "gået til stålet", specielt kampene mellem Botswana og Norge var dramatiske desværre skæmmet af særdeles dårlig opførsel fra en coach, men gudskelov også eksemplarisk håndtering fra andre coaches af åbenlyse fejlkendelser. De danske dommere var flittigt brugt og vores danske officials var imponerende professionelle stor erfaring og indsigt sikrede en gnidningsløs afvikling. Og så til fest Det hele blev bundet ordentligt sammen ved den internationale fest søndag aften gamle og nye venskaber blev dyrket, imponerende at se så mange danse så længe og hurtigt efter 2 dages fysiske udfoldelser. Buffet en blev ryddet og Skotland underholdt med deres hjemlands vemodige melodier på sækkepibe. Trætte væltede alle ind i busserne efter midnat (well, næsten alle ) Vil vi gøre det igen? Godt spørgsmål men selvfølgelig ja. Men uden den flotte forældreopbakning vi fik, så bliver det ikke til flere internationale stævner. Rigtig mange af børnenes forældre stillede op som officials i de 2 dage stod vagt en hel dag ved maden til dommerne, sikre ingen brugte cykelbanen som legeplads, gik utrætteligt rundt og samlede affald, holdt orden. Det var imponerende en kæmpe tak til alle. Nu er det tid til at se frem vores økonomi er stadig ok, vi kan fortsat fastholde et højt aktivitetsniveau for børn, mange klubfunktioner har ligget underdrejet og skal i gang igen. Selvom et sådant arrangement tapper for energi mentalt og fysisk, så giver det også en masse positiv energi ved at vide - "Vi gjorde det!". Faktaboks Ballerup Karate placeringer ved Kofukan International Championship, 2006 Mette Tarp Jørgensen - Guld, Piger år Mats Perhson - Sølv Drenge 10-11år Kasper Pedersen Bronze, Drenge år Bo Ingerslev Sølv, Drenge år Sara Aaslet Sølv, Piger år Hold Kumite Sølv, Piger Hold Kata Sølv, Drenge Hold Kumite Bronze, Kadet Dommerkursus i forbundet AF: MAJ JOHANNESSON, ROSKILDE SKOLE Søndag 26. marts 2006 lagde Roskilde Karate Skole lokaler til det første af forhåbentlig mange dommerkurser i forbundsregi. Underviser på dagen var forbundets tidligere formand Jørgen Nielsen, der med sin lange erfaring som dommer nationalt og internationalt skulle lede kursisterne igennem den tekniske viden om det praktiske arbejde med dommergerningen. Inden kursets afholdelse havde alle tilmeldte modtaget forbundets officielle regelsæt samt en skrivelse om, at materialet burde studeres grundigt, da kendskab til reglerne var en forudsætning for at kunne følge undervisningsniveauet og ikke mindst bestå den afsluttende prøve, der ville finde sted som sidste punkt på dagsordenen. Ligeledes blev der fra forbundets side stillet krav om, at hver kursist efter gennemlæsning af materialet skulle formulere i alt 10 spørgsmål; 5 rettet mod katareglerne og ligeledes 5 rettet mod kumitereglerne. Derved nøder man den enkelte deltager til ikke blot at sætte sig behørigt ind i reglerne, men også tage stilling hertil inden kursets afholdelse, hvorved forbundet sikrer sig, at deltagerne er velforberedte. Regelsættet er en meget grundig gennemgang af de omfattende, men også meget konkrete regler, der ligger til grund for en dommers vurdering af kata og kumite. Vi startede med de mere håndgribelige ting, såsom arealets størrelse, afstanden mellem kæmperne og disses afstand til Shushin (hoveddommeren), Fukoshins (flagdommerne) placering etc. Derefter tog vi hul på den mere alvorlige del af sagerne; vurdering og melding i kumite, og der er godt nok mange bolde at skulle holde styr på: hvornår der gives straf; og i givet fald hvilken. DANSK SIDE 19

20 DANSK SIDE 20 hvornår tildeles point, ippon, nihon og sanbon. kommunikation mellem Shushin og Fukoshin. Shushins markering med hænderne. Fukoshins markering med flagene. overblik; både over scoringer, kæmpere og pointtavle. og dette blot for at nævne nogle af de potentielle problemstillinger. Kumite foregår jo immervæk i en vis hastighed, og derfor er det af altafgørende betydning, at dommerne udvikler kompetence til at opfatte forløbet, vurdere det og endelig give melding om udfaldet; alt sammen i løbet af et splitsekund, hvor der ikke er plads til tvivl eller overvejelser. Hele scenariet besværes yderligere, idet kommunikationen mellem Shushin og Fukushin primært foregår nonverbalt, hvilket betinger en solid indsigt i reglerne og ikke mindst enighed om meldingernes art og betydning. Med disse elementer på plads kan dommerstaben på et givent areal yde kæmperne en fair og reel vurdering af den enkelte kamp. Der var mange spørgsmål til kumitedelen og ligeledes et stort behov for at diskutere især tvivlstilfælde, og en stor del af dagen blev brugt på dette. Kurset var ikke udelukkende teoretisk. Efter frokostpausen gik vi ind i dojoen, hvor nogle af de praktiske elementer blev gennemgået, såsom dommernes entré på et areal, udskiftning af dommerstab undervejs m.m. Den mere underholdende og afgjort sværeste del af den praktiske træning bestod i at bruge sin stemme. Vi blev sat sammen holdvis og skulle herefter øve os i verbalt at bruge de behørige termer og signaler til at melde en scoring, straf, overtrædelse af areal, start, stop m.v. Formålet var at træne "klarhed". Sushin er nødt til at være klar og tydelig i sin brug af stemme og signaler, når en afgørelse tildeles, således at hverken kæmpere, coaches eller publikum er usikre på afgørelsen, hvilket i yderste konsekvens kan resultere i en manglende tillid til dommerens kompetence. Med dette som udgangspunkt skulle vi "fabrikere" en given afgørelse for derefter at definere den med utvetydige signaler samt høj og klar stemme samtidig selvfølgelig, og det udviklede sig hurtigt til, at over 20 voksne mennesker stod og råbte til deres eget spejlbillede, alt imens hænder fløj til højre og venstre. Det var om ikke nemt så i alle fald underholdende. Tilbage i undervisningslokalet, hvor vi i grupper hver fik 10 ens "cases"; hver bestående af en kamps score og en efterfølgende konfrontation mellem de to kæmpere. På denne baggrund skulle hver gruppe komme med et bud på afgørelsen og den efterfølgende tildeling af point, hvorefter vi diskuterede for og imod vores respektive vurdering i den givne situation. Dette gav en tydelig fornemmelse af det i situationen påkrævede overblik, Shushin bør være i besiddelse af. Sidste del af kurset omhandlede kata og de forventninger, der kan stilles til en kæmpers udførelse heraf, såsom tempo, timing, eksplosion, åndedræt m.m. Kata er en form alle var meget vel bekendte med og havde et solidt kendskab til, hvorfor Jørgen Nielsen havde valgt at lægge det primære fokus på det mest komplicerede; kumite, hvor behovet for undervisning, debat og træning afgjort også var størst. Kurset sluttede med den obligatoriske prøve til Fukoshin. Først efter 3 år som aktiv Fukoshin kan der tages endnu en prøve for at opnå ret til at fungere som Shushin. Alle, der havde interesse i at fungere som national dommer; det vil sige ønsker at være en del af forbundet officielle dommerstab, kunne notere dette på prøven. Såfremt prøven bestås vil forbundet tage stilling til, om der skal tilføjes nye folk til den eksisterende dommerstab, og i givet fald vil de nyklækkede dommer få personlig besked. I skrivende stund vides det ikke, om alle bestod dommerprøven, men alle kursets deltagere mødte velforberedte og engagerede, og selvom dagen bestemt var både lang og til dels anstrengende, tror jeg vi alle gik hjem med større tiltro til vores evner end da vi mødte om morgenen. På klubbens vegne vil jeg gerne sige tak til underviser Jørgen Nielsen for et godt afviklet kursus og ikke mindst til alle deltagerne, der med deres engagement og positive indstilling skabte en god og hyggelig atmosfære på en lang dag.

21 SKIF til Scottish Open 2006 AF: SØREN ANTHONY Fredag d. 31. marts tog SKIF af sted fra Kastrup. Med på turen var Martina fra Allerød, Alexander fra Nykøbing Goju-Ryu, Philip fra Solrød og Noureddine, Anis, Nicky Gean, Charlotte, Thomas, samt coachene Bo og Søren fra Ishøj. Efter en hel del flyvning nåede vi endelig Glasgow, og vores hotel lå rigtigt godt placeret. Lige i centrum og på samme gade som hallen, der lå en halv times gåtur derfra. Vi var lidt spændte på, hvordan niveauet var hos de andre deltagere, og havde ønsket at få hård modstand. Og det fik vi. Der var ikke så mange deltagere fra det europæiske fastland, men bl.a. Holland stillede med folk fra juniorlandsholdet, og næsten alle de andre deltagere var landsholdsfolk fra England, Skotland, Wales og Irland. Ligeledes var der deltagere fra forskellige regionale hold, så der var et rigtigt højt niveau. Lørdag var Martina og Alexander på gulvet, og de gjorde det rigtig godt. Alexander fik bronze både hos juniorerne og seniorerne, og Martina nåede finalen hos kadetterne, hvor hun løb ind i bronzevinderen fra EM. Martina tabte kun 2-1, og var meget tæt på en sejr. Efter kata var Philip, Noureddine og Nicky på gulvet hos juniorerne, og de stod ikke tilbage for Martina og "Alex". Philip skulle lige i gang, og var lidt spændt i starten, men blev bedre for hver kamp. Semifinalen tabte han knebent til en skotsk landsholdsdeltager, og så måtte han ud i opsamlingen. Her gik det strålende, og Philip fik bronze. Noureddine havde åbenbart besluttet, at tilskuerne skulle have noget for pengene, så han skabte spænding ved at komme bagud, og så være det til lige før slutsignalet. I to af de indledende kampe var han bagud indtil henholdsvis 3 og 7 sekunder før tid, hvor han så syntes, det var passende at hive et par trepoint scoringer frem, bare for lige at sætte tingene på plads. I semifinalen mødte også han en deltager fra det skotske landshold, men her gik den ikke. Selvom Noureddine satte en voldsom offensiv ind i de sidste sekunder med adskillige fødder i skotsk hovedhøjde, tabte han desværre, og måtte ligesom Philip ud i opsamlingen. Her gik det, som det gik for Philip, fint og det resulterede i bronze til "Nordmand". Nicky gjorde det faktisk meget godt i sin første kamp, men tabte desværre på et øjebliks uopmærksomhed, og røg så i opsamlingen. Hvis modstanden havde været hård om lørdagen, blev den ikke mindre søndag. Thomas fik en enkelt kamp, og så var det slut. Anis tabte første kamp, og røg i opsamlingen, hvor han i bronzekampen var ude i forlængelse. Sejren gik dog til hans modstander, selvom Anis gjorde, hvad han kunne. Nicky Gean og Noureddine tabte begge to i første runde til stærke modstandere, som desværre senere tabte til endnu stærkere folk, og så var de ude. Philip kørte endnu bedre søndag i seniorernes +80 kg klasse, og det var også nødvendigt, for de andre i klassen var både store og gode. Taktisk var Philip meget disciplineret, og nåede til semifinalen, hvor han desværre tabte. Så var det også for ham ud i opsamlingen, og her gik det fint. I bronzekampen mødte han en meget akavet kæmper, som kunne finde på hvad som helst, men vi havde luret ham, og lagt taktik. Den gik ud på at blokere alt, hvad modstanderen kom med, konstant bevægelse og tålmodighed, og så slå til når chancen kom. Og det gjorde Philip, 1-0 og bronzemedaljen var hjemme. Sidste dansker på gulvet var Charlotte, og hun fik travlt. Hun stillede op i tre klasser, der til vores undren blev afviklet på samme tid. Rigtig smart af arrangørerne! Nå, det tog Charlotte med oprejst pande, og vi andre måtte så sørge for vand og udstyr osv. Vi havde kigget lidt, mens der var seniorholdkampe, og var lidt rystede, for de var gode, men vi havde også fået øje på et par svagheder her og der, og dem måtte Charlotte så prøve at udnytte. Den første kamp i 60 kg hos seniorerne var mod en pige fra det walisiske landshold, som i sin første kamp havde vundet 8-0, så Charlotte skulle være på tæerne fra start. Det må man så sige, hun var, for hun vandt 8-0, og så var vi i gang. Charlotte nåede helt til finalen, hvor hun stod over for en anden pige fra det walisiske landshold, og Charlotte startede som planlagt, og fik bragt sig foran. Da vi så nærmer os slutningen, syntes hun, det måtte være på sin plads med en "baglænder" til kroppen, men det var ikke nogen god ide, for modstanderen gik kontra og scorede, og så var Charlotte bagud. Det kunne hun desværre ikke indhente, så det der lignede guld, blev til sølv. I åben junior blev det til bronze, og i åben senior fik Charlotte virkelig kamp til sit hår. Hun var efterhånden lidt mærket, bl. a. af 8 kampe på under en halv time, men alligevel DANSK SIDE 21

22 fik hun kæmpet sig frem til finalen. Overfor hende stod der en rigtig stor pige fra det skotske landshold, og hun havde jo luret, at Charlotte var mærket, så hun kom som skudt ud af en kanon, og lige i hovedet på Charlotte, som slet ikke fik ro, og hurtigt kom bagud. Ved hjælp af stor fightervilje, og fordi vi fandt et hul, fik vi rettet op på stillingen, men så kom der desværre et spark fra skotten, som sad perfekt i hovedet på Charlotte. Hun sloges dog videre, og fik scoret, men så ramte skotten igen. Sølvet var hjemme, og i den klasse, var det bestemt et godkendt resultat. Og så var der ikke flere danskere på gulvet. Vi havde været repræsenteret af tre SKIF klubber og én Goju- Ryu klub med til sammen 8 deltagere, fået en masse hårde kampe og taget 9 medaljer sammenlagt. I et så stærkt besat stævne synes jeg absolut, vi kan være tilfredse, og stemningen var også på toppen, da vi forlod hallen. Så blev der hygget til mandag morgen, hvor vi lige mødtes og fik noget morgenmad, inden der skulle shoppes før turen til lufthavnen. Det blev i øvrigt en sjov tur, for vi kom godt nok ud til lufthavnen, det var bare den forkerte, og så fik vi lidt travlt. Ind i et par taxier og så af sted i stik modsat retning til den rigtige. Alle nåede dog frem i tide, og kom godt hjem til Danmark. Afslutningsvis vil jeg sige tak for turen til alle, der var med. Det var både sjovt og lærerigt. DANSK SIDE 22 Wauw var du til JM 2006? AF: HELMUT ERNST Lørdag d. 18. marts 2006 kl mødte forbundets officials op for at tage imod de mange kæmpere, som i år var tilmeldt de åbne Jyske Mesterskaber 150 kadet starter og 104 senior starter. Stævnet blev i år afholdt i Viby-hallen i Århus i en nybygget hal 2 til Viby Idrætsanlæg. Hallen var desværre lige så kold om morgenen som hallen i Tilst, men efter overstået registrering gik stævnet i gang kl. 8.30, hvor kæmperne ufortrødent startede med kata for både kadetter og seniorer. Alle gik til den med ildhu og koncentration, og vi fik set mange virkelig flotte kata i alle klasser f.eks. hos kvinderne, hvor Britt stillede op og viste de unge hvordan flot kata skal udføres. Det virkede efter hensigten, men Britt måtte tage til takke med en sølvmedalje, da hun i finalen blev besejret af et af de nye talenter, Varaporn Porisriak. Efter kata gik vi over til kumite for kadetterne, og her blev der kæmpet efter alle kunstens regler i samtlige klasser. Der blev kæmpet for at vinde, og selvom dommerlinien var stringent uden hårde kontakter, havde stævnelægen alligevel lidt at se til ind i mellem. Men ikke noget at tale om i forhold til det antal kampe, som blev afviklet i løbet af formiddagen. Dejligt at se, at der er så mange unge talenter på vej det tegner godt for de kommende mesterskaber for kadetter og på sigt juniorer (og dermed også for seniorerne). Det er en stor glæde at se, at forbundets strategi med børn og unge som satsningsområde og etableringen af flere stævner for de unge virkelig giver resultat. Med de mange tilmeldte kadetter til JM 2006 er denne gruppe ved at blive så stor, at den nok snart kræver sit eget åbne Jyske Mesterskab, evt. kombineret som JM for kadetter og juniorer. Det vil Stævneudvalget og Hovedbestyrelsen se på og vurdere om det allerede kan/skal være en realitet i Efter frokost kl startede kumite for seniorernes klasser. Det var desværre ikke muligt at afvikle 65 kg. klassen for herrer p.g.a. for få tilmeldinger, men til gengæld blev begge vægtklasser hos kvinderne afviklet for første gang i flere år. Til trods for at kun 2 af vores landsholdskæmperne havde valgt at stille op til de åbne Jyske Mesterskaber, blev der vist kumite af meget høj klasse, både hos mænd og kvinder. Stævnet sluttede ved halv syv-tiden efter en lang, men dejlig og begivenhedsrig dag. Alt i alt var det et flot stævne med mange gode oplevelser, som selv en Shikaku i finalekampen om bronze i kvindernes 60 kg. klasse ikke kunne ødelægge.

23 Fornemt besøg AF: ALI GOODARZI Sidst i februar holdt Sensei Antonio Oliva Seba, 7. Dan, seminar i Danmark. Han underviste i det coaching system han ud fra mange års studier har udviklet, og han tog alle med storm! Sensei Antonio er pioner inden for spansk kampsport, og førende inden for studier af og undervisning i taktik i kampsport. Som udøvende kæmper vandt han guld ved det første spanske karatemesterskab i Madrid 1970, samt ved de efterfølgende fire nationale mesterskaber. Derudover har han kæmpet for Spanien ved adskillige Europa og verdensmesterskaber. I 1975 stoppede han som kæmper og blev landstræner for det spanske landshold, der på det tidspunkt ikke havde gjort sig særligt bemærket. Ved verdensmesterskaberne i Madrid 1980 vandt de imidlertid finalen i hold kumitte over Frankrig. Herudover har Spanien vundet over 10 individuelle medaljer med Mr. Antonio som landstræner. Sideløbende hermed har Sensei Antonio undervist i sine træningsmetoder verden over, samt skrevet bøger og artikler herom. Den seneste udgivelse er bogen, "Supreme Combat", som varmt kan anbefales til alle kampsportsfolk. Bogen er et resultat af 10 års studier, der er baseret på videnskabelige undersøgelser, foretaget i samarbejde med andre professionelle (idrætsfysiologer, biomekanikere og idrætspsykologer). Det startede med en undren over, hvorfor de kæmpere der har en rigtig god teknik som regel ikke når til finalen. I 1990 optog en gruppe professionelle kameramænd under de officielle verdensmesterskaber i karate alle de indledende kampe samt finalekampene fra flere forskellige vinkler. Herefter foretog Antonio sammen med sine kolleger en videoanalyse af kampene. Blandt andet observerede Sensei Antonio, at kæmperne kan Sensei Antonio Oliva Seba, 7. Dan. opdeles i hvad han kalder "emotional fighters", "bodily fighters" og "brain fighters". Udfra hans terminologi er en kæmper som Mike Tyson f.eks. en "emotional fighter", Mohammed Ali en "bodily fighter" og Lennex Louis en "brain fighter". Sensei Antonio argumenterer for, hvilke elementer disse kæmpere og deres coaches skal være opmærksomme på. Herudover taler han om stærke og svage sider hos disse kæmpere og argumenterer for de nødvendige redskaber han mener kæmperne skal besidde, for at kunne placere sig blandt eliten, nationalt og internationalt. I november 2004 mødte jeg Sensei Antonio under de officielle verdensmesterskaber i karate i Mexico. Det var tydeligt at mange af de store og stærke nationer har kendskab til og stor respekt for Sensei Antonios træningsmetoder. Over halvdelen af verdens medaljetagere anvender hans coachingstrategier. Jeg vil personligt anbefale alle karatekæmpere at deltage i fremtidige seminarer, hvor Sensei Antonio underviser. DANSK SIDE 23

24