Stenfræsning og Stenstrenglægning

Transkript

1 Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej Vodskov

2 Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden om midler til at lave en række undersøgelser af muligheden for at fjerne sten maskinelt fra kartoffeljorde. Baggrunden for dette ønske var, at det blev mere og mere vanskeligt at skaffe mandskab til håndopsamling af kartofler, og man så sig derfor nødsaget til af tage kartoflerne op med maskine. Overgangen til maskinoptagning af kartoflerne betød, at sten blev et problem. I dag har vi stenstrenglæggeren, der er et effektivt redskab til at fjerne sten. Mange kartoffelavlere mener dog ikke, de har nok sten til, at de vil ofre mellem og kr. pr. ha på en stenstrenglægning. Mange så derfor en mulighed for at komme af med deres stenproblem, da der i 2003 blev lanceret en række stennedlægningsfræsere på det danske marked. I forhold til stenstrenglægning var en sådan behandling billig, ligesom der blev talt meget om, at disse fræsere havde næsten samme effekt som en stenstrenglægger. Resultatet blev, at der før sæsonen 2004 blev solgt et stort antal stennedlægningsfræsere, uden at nogen havde gjort sig erfaringer med maskinen. De manglende erfaringer gav sig udslag i, at maskinerne ikke levede op til folks forventninger, og store dele af kartoffelerhvervet afskrev stennedlægningsfræseren som effektløs. For at få noget mere viden om stennedlægningsfræseren sammenlignede AKV Langholt i 2004 en stennedlægningsfræser med en stenstrenglægger. Maskinerne blev sammenlignet ved både 15 og 25 cm s arbejdsdybde. Resultatet var, at der næsten blev fjernet 100% af stenene med stenstrenglæggeren i begge arbejdsdybder. Stennedlægningsfræseren derimod reducerede stenmængden med ca. 70% i 25 cm arbejdsdybde, mens der ved en arbejdsdybde på 15 cm ikke sås nogen effekt. Dette resultat skal dog tages med et vist forbehold, idet fordelingen af sten var meget uens på stykket. Med baggrund i denne afprøvning blev det besluttet at lave et rigtigt forsøg med fire gentagelser i Forsøget blev lavet som et samarbejde mellem Landscentret for Maskiner og AKV Langholt. Stennedlægningsfræseren Idéen bag stennedlægningsfræseren er, at fræserknivene løfter jorden op over fræservalsen, og jordknolde og sten bliver fanget i et stålgitter. Jorden fortsætter igennem gitteret og lægger sig ovenpå. Stennedlægningsfræser i drift Stenfjernelse 2/ PK/JK

3 Forsøget Forsøget blev anlagt på et areal af jordtypen JB 2 i Nordjylland. I efteråret 2004 blev marken behandlet én gang med en tung tallerkenharve. Det følgende forår gav man marken en dyb harvning forud for tildelingen af ammoniak. Der gik ca. en uge fra tildelingen af ammoniak til udførelsen af de forsøgsmæssige jordbehandlinger. Forsøget blev lavet som et fuldstændigt blokforsøg med fire gentagelser. Alle behandlinger er dermed gentaget fire gange, så en eventuel variation i stenmængden ikke får betydning for det endelige resultat. De enkelte parceller var 10 meter brede og 70 meter lange, og heraf var to rækker á 25 meter beregnet til høst. Den endelige forsøgsplan Muratori Stenstreng 25 cm Stenstreng 15 cm Massano Remac Ubehandlet Ubehandlet Muratori Stenstreng 25 cm Stenstreng 15 cm Massano Remac Remac Ubehandlet Muratori Stenstreng 25 cm Stenstreng 15 cm Massano Massano Remac Ubehandlet Muratori Stenstreng 25 cm Stenstreng 15 cm Forsøget blev lavet som et blokforsøg med fire gentagelser. Hver parcel var ca. 10 meter bred og 70 meter lang. I forsøget indgik der tre forskellige stennedlægningsfræsere samt en stenstrenglægger (se bilag 1). Alle maskinerne blev indstillet af importøren af det enkelte mærke og kørt efter dennes anvisninger. Ca. 14 dage efter behandlingerne blev kartoflerne lagt med en 2-rækket lægger, der kørte med en rækkeafstand på 75/90 cm. Kartoflerne blev taget op først i oktober, og fra hver parcel blev der høstet 2x25 meter række. Optagerens bundkæde havde en lysning på 34 mm, og der blev kørt uden mandskab ved optagningen. Ved høst blev kartofler samt smuds læsset i storsække, der blev vejet i marken. Efterfølgende blev alle sækkene kørt til AKV, hvor de blev kørt over en stenseparator. Her var det muligt at dele smudset op i fraktioner: Sten, jord og top. Efterfølgende blev der udtaget stivelsesprøver i de enkelte parceller. Et blik ud over den færdige forsøgsmark, 19. april 2005 Stenfjernelse 3/ PK/JK

4 Resultater I stenforsøget indgik der tre forskellige stenfræsere samt en stenstrenglægger. Efter udførsel af jordbearbejdningen den 19. april 2005 blev arbejdsdybden i de enkelte parceller målt. Stenfræserne deler sig i to grupper, Remac, der kun kan bearbejde jorden i ca. 16 cm, mens Massano og Muratori efterlader ca. 25 cm løs jord. I de to led, hvor der blev kørt med stenstrenglægger, var arbejdsdybden henholdsvis 29 og 16 cm. Cm løs jord i bed Cm løs jord i bed cm Remac Massano Muratori 25 cm 15 cm Efter udført behandling blev arbejdsdybden i alle gentagelser målt. Ved etableringen af forsøget var det meningen, at alle fræserne skulle kunne lave 25 cm løs jord. Remac kunne ikke komme så langt i jorden, idet den kun er bygget til at gå ca. 20 cm i jorden. Den 5. oktober 2005 blev kartoflerne taget op og efterfølgende kørt til AKV, hvor de blev sorteret på en stenseparator. Resultatet af denne sortering var, at der ved stenstrenglægning i begge dybder blev fjernet ca. 98% af stenene i forhold til ubehandlet, mens de tre fræsere havde en rensningseffekt på henholdsvis 0, 34 og 62%. Remac-fræseren fjerner 34% af stenene fra læggebedet i forhold til ubehandlet. Maskinens konstruktion gør, at den kun kan nå en dybde på 20 cm, og dette resulterer i, at den ikke kan lægge stenene langt nok ned i bedet. Der er ingen effekt af Massano-fræseren i forhold til ubehandlet. Denne fræser kan ellers behandle jorden i ca. 30 cm, men den formår ikke at fjerne stenene fra bedet. Det skyldes nok to ting, for det første er der ikke ret stor afstand mellem gitterristene, og dette har stor betydning for, hvor meget jord, der kan passere gennem risten. Det andet, der muligvis begrænser denne fræsers effekt, er, at gitterristen er placeret således i forhold til fræservalsen, at sorteringsområdet begrænses. Muratori-fræseren har en rensningseffekt på 62%. Grunden til, at denne maskine klarer sig forholdsvis godt i dette forsøg, er, at den kan bearbejde jorden i 30 cm, samtidig med, at den kan komme af med jorden. For det første er der på denne maskine ikke ret stor afstand mellem rotor og gitterriste, og desuden bevirker gitterristens placering, at maskinen kan komme af med den rensede jord. Hvor der blev kørt med stenstrenglæggeren, blev der opnået rensningsprocenter på 98%, hvor maskinerne arbejdede i både 29 og 16 cm. Stenstrenglæggeren lægger stenene ved siden af bedet, og derfor er den ikke så afhængig af arbejdsdybden. I dette forsøg blev den forudgående oppløjning fortaget i samme dybde ved begge behandlinger. Gør man det samtidig med stenstrenglægning i en reduceret dybde, er det dog vigtigt, at læggeren hæves tilsvarende, så kartoflerne ikke placeres nede ved stenene. Stenfjernelse 4/ PK/JK

5 % frarensede sten i forhold til ubehandlet % Rensnings% -20 Remac Massano Muratori 25 cm 15 cm Diagram, der viser de enkelte maskiners rensningseffekter set i forhold til ubehandlet. Som det ses, renser stenstrenglæggeren næsten 100% i begge arbejdsdybder, mens fræserne frarenser henholdsvis 0, 34 og 62%. Forsøget blev anlagt på en mark, der skrånede mod vest. Den første gentagelse blev anlagt på den letteste del af marken, hvor stenindholdet også var størst. I den anden og tredje gentagelse var jorden også let, men stenindholdet faldt gradvis ned over stykket. I den fjerde gentagelse var jorden derimod mere fugtig, mens stenindholdet var lavt. Selv om det ikke er forsøgsmæssigt rigtigt, er det muligt at sammenligne det arbejde, de enkelte maskiner laver i hver gentagelse. % frarensede sten i forhold til ubehandlet % cm 25 cm Remac Massano Gentagelse 4 Gentagelse 3 Gentagelse 2 Gentagelse 1 Murartori Sammenligning af de fire gentagelser. Gennem alle gentagelser er det stenstrenglæggeren, der opnår den mest ensartede renseeffekt. Som det ses af figuren, laver stenstrenglæggeren et ensartet stykke arbejde i begge arbejdsdybder. Resultatet ved brug af stenstrenglæggeren er heller ikke afhængigt af, hvor mange sten der er, eller hvordan jordens beskaffenhed er. Stenfjernelse 5/ PK/JK

6 Remac- og Massano-fræserne svinger derimod meget i effekt fra gentagelse til gentagelse. Den ene maskine kan kun bearbejde jorden i 20 cm og har dermed et problem, hvor der er mange sten, mens den anden har problemer med at skille jord og sten. Begge maskiner fjerner ingen sten i 4 gentagelse, hvor jorden indeholder mere fugt. Murartori derimod fjerner 50 til 70% af stenene i alle gentagelser; grunden til dette skal nok findes i, at den kombinerer en arbejdsdybde på 30 cm med konstruktionen af gitterristen samt dennes åbning. Konklusion I dette års stenforsøg har man sammenlignet tre forskellige stennedlægningsfræsere med stenstrenglægning i 15 og 25 cm dybde. Resultatet er, at stenstrenglæggeren renser jorden næsten 100% i begge arbejdsdybder. De tre stennedlægningsfræsere opnåede følgende rensningseffekter: Massano 0%, Remac 34% og Murartori 62%. Har man en vis stenmængde på sit kartoffelareal, vil stennedlægningsfræseren ikke være et brugbart alternativ, idet en rensningseffekt på 60% betyder, at der stadig skal pilles mange sten fra manuelt. Stennedlægningsfræseren er derimod et udmærket redskab, hvor stenmængden er moderat til lav. Her kan anvendelse af en stennedlægningsfræser gøre, at man kan reducere antallet af folk på optageren, ligesom optagningstiden kan nedsættes. Hvis man overvejer en stennedlægningsfræser, er det vigtigt, at den skal kunne arbejde i 30 cm dybde, ligesom det betyder meget, hvordan den efterfølgende gitterrist er konstrueret. Gitterristen skal sidde således i forhold til fræservalsen, at det giver den størst mulige renseflade. Det er også vigtigt, at der er en vis lysning i gitterristen, idet en stor mængde sten og jord skal adskilles på et forholdsvis lille område. Skal man have et godt resultat af en stennedlægningsfræsning, er det vigtigt, at man ikke går på kompromis med arbejdsdybden. Det vil sige, at jorden skal bearbejdes i min. 25 cm for at sikre, at stenene kommer langt nok ned i jorden. Det er ligeledes meget vigtigt, at fremkørselshastigheden tilpasses jordtypen og dens beskaffenhed. Stenfjernelse 6/ PK/JK

7 Bilag nr. 1 Maskintyper Remac IS 295 H Fræservalsens diameter Deling i gitterriste Arbejdsbredde Trækkraftbehov min. 55 cm 2,0 cm 300 cm 70 kw Massano RSE PULS Fræservalsens diameter Deling i gitterriste Arbejdsbredde Trækkraftbehov min. 60 cm 3,2 cm 330 cm 130 kw Muratori MZ18XG Fræservalsens diameter Deling i gitterriste Arbejdsbredde Trækkraftbehov min. 60 cm 4,5 cm 405 cm 130 kw Grimme CS 1500 Afstand mellem stjerner Deling i jordkæde Arbejdsbredde Trækkraftbehov min. 3,5 cm 3,5 cm 150 cm 90 kw Stenfjernelse 7/ PK/JK

8 Hvor kan en stenfræser bruges? Af årets forsøg ses, at den bedste fræser kan fjerne ca. 60% af stenene i forhold til de ubehandlede parceller, hvorimod stenstrenglæggeren kan fjerne næsten 100%. Hvor man har mange sten eller vil praktisere optagning uden pillemandskab, er stenstrenglægning forud for lægning den eneste mulighed. Dog kan behandlingstiden pr. ha begrænses, hvis man reducerer arbejdsdybden ved strengelægningen. Dyrker man kvalitetskartofler, som f.eks. læggeeller spisekartofler på marker med sten, bør man ikke spare en stenstrenglægning, idet kartofler, der er beskadigede af sten under optagning, kan give i en kvalitetsforringelse, der betyder en lavere afregning. Der, hvor stennedlægningsfræseren kan være et alternativ, er i avl af melkartofler på steder, hvor stenmængden er moderat til lav. For at belyse dette lidt nærmere kan man gå ind og se på nogle konkrete målinger, der blev lavet under optagning i 2002 og sammenholde dem med årets forsøgsresultater. Fire steder måltes optagningstiden for en ha kartofler, og det blev samtidig målt, hvor mange procent smuds, pillemandskabet fjernede. Ved levering af kartoflerne blev læssets smuds- og stenprocent også registreret. Mark Nr. Mandskab på optager % sten frasorteret på optager % sten leveret fabrik målt i modtagelsen Optagningstid Timer pr. ha 1 6,5% sten 3 4,0 2,5 3,2 2 4,1% sten 3 2,9 1,2 3,1 3 0,9% sten 2 0,9 0,0 1,6 Tids- og smudsmåling under optagning Beregningen af tiden er foretaget ved optagning af lige rækker foragre og kiler. Alle målinger er lavet på en Grimme SE En af de faktorer, der i høj grad er med til at begrænse kapaciteten ved optagning, er mængden af sten. Som det fremgår af ovenstående målinger, halveres den tid, der bruges til optagning pr. ha, hvor jordens stenindhold er lavt. Dette er ikke et decideret forsøg, men kun observationer; derfor kan der også være andre faktorer, der spiller ind på forskellene i optagningstiden pr. ha. Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående målinger og yderligere opstiller en række forudsætninger, er det muligt at lave en økonomisk beregning, der kan give en idé om, hvor en stenfræser har sin berettigelse. Tabellen på denne side er en sammenfatning af den økonomiske beregning (se hele beregningen samt forudsætninger i bilag 2 til 4) Mark Nr. Uden stenbehandling Udbytte efter jordbehandling, optagning og fragt Stennedlægningsfræser Merudbytte Stenstrenglægger Merudbytte 1 6,5% sten ,1% sten Som ubehandlet 3 0,9% sten Sammenfatning af den økonomiske beregning. Hvor der er 6,5% sten i jorden, kan man med fordel bruge enten en stenfræser + en mand på optageren eller en stenstrenglægning og ubemandet optagning. Ved en stenmængde på 4,1% opnår man det samme økonomiske resultat ved at have tre mand på optageren som ved en stenstrenglægning samt ubemandet optagning, mens der ved brug af fræseren og en mand på optageren opnås et bedre resultat. Hvor stenmængden er på 0,9%, opnås det bedste resultat, hvor der er to mand på optageren. mens både stenfræsning og stenstrenglægning påvirker resultatet negativt. Stenfjernelse 8/ PK/JK

9 Mark nr. 1: I denne mark blev jordens stenprocent målt til 6,5%. På marken var der ikke foretaget nogen stenbehandling før lægning. Ved optagningen stod der på optageren tre mand, som tilsammen fjernede 4% sten. Kartoflerne blev leveret med en stenprocent på 2,5%. Der kunne med positivt resultat have været lavet en forudgående stenbehandling. Stennedlægningsfræser: Der opnås en smudspræmie svarende til 250 kr. pr. ha, ligesom stenbøden reduceres til det halve. Det bliver også billigere at tage kartoflerne op, fordi der bruges mindre tid pr. ha., ligesom pillemandskabet reduceres med to mand. Det er forudsat, at den mand, der står på optageren, fjerner 1% sten, hvilket betyder, at han skal arbejde effektivt hele tiden. Tages kartoflerne op på denne måde, hvor der er forholdsvis mange sten, kan der ved levering forekomme store udsving i stenprocenterne fra læs til læs. Stenen ligger tilfældigt i læsset, og nogle gange vil de komme med i smudsprøven og dermed udløse en stor smudsbøde. Stenstrenglægger: Havde man stenstrenglagt, kunne man få en smudspræmie på 500 kr., ligesom omkostningen til optagning reduceres, fordi der bruges mindre tid pr. ha, og der ikke er noget pillemandskab, der skal aflønnes. Vil man tage kartofler op uden pillemandskab på optageren, er det meget vigtigt, at stenstrenglægningen er udført rigtigt. Det vil sige, at der er en præcis afstand mellem bedene, og at der ikke ligger stenreder efter eventuelle stop. Når der ses spild efter en stenstrenglægger, er det ofte ved begyndelsen eller slutningen af en streng, idet maskinen ikke er fyldt med jord hele vejen igennem. Dette problem kan undgås, hvis man ikke lægger kartofler i de første 5 meter. Mark nr. 2: Her blev markens stenprocent målt til 4,1%, og ligesom på mark nr. 1 blev der ikke foretaget nogen stenbehandling inden lægning. Ved optagningen stod der tre mand på optageren, og tilsammen fjernede de 2,9% sten. Ved levering af kartoflerne fandt man en stenprocent på 1,2%. Stennedlægningsfræser: Der opnås et positivt resultat i forhold til ubehandlet, fordi der opnås en smudspræmie på 500 kr. pr. ha, ligesom man undgår en stenbøde. Omkostningerne til pillepersonale reduceres, idet mandskabet begrænses til én mand. Optagningstiden pr. ha formodes også at blive mindre, og hermed billigere. I dette eksempel forudsættes det også, at den person, der står på optageren, fjerner 1% sten pr. ha. Stenstrenglægger: Der opnås det samme resultat ved stenstrenglægning som med tre mand på optageren. Merudgiften til stenstrenglægningen dækkes af et smudstillæg, ligesom udgiften til optagningen reduceres, fordi den går hurtigere, og der ikke er noget mandskab på optageren. Mark nr. 3: Markens indhold af sten var 0,9%. Ved optagningen stod der på optageren to mand, der sammenlagt fjernede 0,9% sten. Ved den smudsprøve, der blev udtaget på fabrikken, blev der ikke fundet nogen sten. Her ville det påvirke resultatet negativt, hvis man udførte en stenbehandling inden lægning. Grunden til dette er, at man hverken opnår et større smudstillæg eller en besparelse pga. kortere optagningstid. Det eneste sted, hvor der er en besparelse, er ved antallet af folk på optageren, og dette giver ikke nok til at dække omkostningerne ved en stenbehandling. Et alternativ på denne mark ville være at udføre en stenfræsning og efterfølgende tage kartoflerne op uden mandskab. I den forgangne sæson er der avlere, der har haft gode erfaringer med dette, men man skal gøre sig klart, at der kan komme enkelte læs med en stor smudsprocent ved levering, hvis f.eks. en stor sten kommer med i smudsprøven. Stenfjernelse 9/ PK/JK

10 Bilag nr. 2 Modelberegning Forudsætninger: Udbytte pr. ha: 500 tdr. med 19,5% stivelse. Pris pr. tdr. 41,90 kr. Efterbetaling: 50 øre pr. kg stivelse Smuds andet end sten: AKV-gennemsnit 2002: 3,8% Smudsbidrag/-tillæg: AKV-afregningssystem Pillemandskab: 150 kr. pr. time Pillemandskab: Hver mand kan maks. fjerne 1% pr. ha Fragt: 5 kr. pr. tdr. Pløjning: 500 kr. pr. ha Stubharvning: 200 kr. pr. ha Stenfræsning: kr. pr. ha Stenstrenglægning: kr. pr. ha Optagning: kr. pr ha kr. pr. time Sted nr. 1 6,5% sten i mark 10,3% total smuds Uden stenbehandling Optagning: 3,2 time pr. ha 6,3% total smuds 2,5% sten Stenfræsning Optagning: 2,4 time pr. ha 5,4% total smuds 1,6% sten Stenstrenglægning Optagning: 1,6 time pr. ha 4,1% total smuds 0,2% sten Indtægt pr. ha Udbytte kr kr kr. Efterbetaling kr kr kr. Smudstillæg 250 kr. 500 kr. I alt kr kr kr. Udgifter pr. ha Smudsbøde Stenbøde 500 kr. 250 kr. Pillemandskab (3 mand) kr. (1 mand) 360 kr. Stubharvning 200 kr. 200 kr. Pløjning 500 kr. Stenfræsning kr. Stenstrenglægning kr. Optagning kr kr kr. Fragt kr kr kr. I alt kr kr kr. Til rest pr. ha kr kr kr. Stenfjernelse 10/ PK/JK

11 Bilag nr. 3 Modelberegning Forudsætninger: Udbytte pr. ha: 500 tdr. med 19,5% stivelse. Pris pr. tdr. 41,90 kr. Efterbetaling: 50 øre pr. kg stivelse Smuds andet end sten: AKV-gennemsnit 2002: 3,8% Smudsbidrag/-tillæg: AKV-afregningssystem Pillemandskab: 150 kr. pr. time Pillemandskab: Hver mand kan maks. fjerne 1% pr. ha Fragt: 5 kr. pr. tdr. Pløjning: 500 kr. pr. ha Stubharvning: 200 kr. pr. ha Stenfræsning: kr. pr. ha Stenstrenglægning: kr. pr. ha Optagning: kr. pr. ha kr. pr. time Sted nr. 2 4,1 % sten i mark 7,9% total smuds Uden stenbehandling Optagning: 3,1 time pr. ha. 5,0% total smuds 1,2% sten Stenfræsning Optagning: 2,4 time pr. ha. 4,4% total smuds 0,6% sten Stenstrenglægning Optagning: 1,6 time pr. ha 3,9 total smuds 0,1% sten Indtægt pr. ha Udbytte kr kr kr. Efterbetaling kr kr kr. Smudstillæg 250 kr. 500 kr. 500 kr. I alt kr kr kr. Udgifter pr. ha Smudsbøde Stenbøde 250 kr. Pillemandskab (3 mand) kr. (1 mand) 360 kr. Stubharvning 200 kr. 200 kr. Pløjning 500 kr. Stenfræsning kr. Stenstrenglægning kr. Fragt kr kr kr. Optagning kr kr kr. I alt kr kr kr. Til rest pr. ha kr kr kr. Stenfjernelse 11/ PK/JK

12 Bilag nr. 4 Modelberegning Forudsætninger: Udbytte pr. ha: 500 tdr. med 19,5% stivelse. Pris pr. tdr. 41,90 kr. Efterbetaling: 50 øre pr. kg stivelse Smuds andet end sten: AKV-gennemsnit 2002: 3,8% Smuds bidrag/-tillæg: AKV-afregningssystem Pillemandskab: 150 kr. pr. time Pillemandskab: Hver mand kan maks. fjerne 1% pr. ha Fragt: 5 kr. pr. tdr. Pløjning: 500 kr. pr. ha Stubharvning: 200 kr. pr. ha Stenfræsning: kr. pr. ha Stenstrenglægning: kr. pr. ha Optagning: 980 kr. pr. ha kr. pr. time Sted nr. 2 0,9% sten i mark 4,7% total smuds Uden stenbehandling Optagning: 1,6 time pr. ha Smuds ved levering 3,8% total smuds 0,0 % sten Stenfræsning Optagning: 1,6 time pr. ha Smuds ved levering 3,8% total smuds 0,0 % sten Stenstrenglægning Optagning: 1,6 time pr. ha Smuds ved levering 3,9 total smuds 0,1% sten Indtægt pr. ha Udbytte kr kr kr. Efterbetaling kr kr kr. Smudstillæg 500 kr. 500 kr. 500 kr. I alt kr kr kr. Udgifter pr. ha Smudsbøde Stenbøde Pillemandskab (2 mand) 480 kr. (1 mand) 240 kr. Stubharvning 200 kr. 200 kr. Pløjning 500 kr. Stenfræsning kr. Stenstrenglægning kr. Fragt kr kr kr. Optagning kr kr kr. I alt kr kr kr. Til rest pr. ha kr kr kr. Stenfjernelse 12/ PK/JK