Lav ultra lav input Afsluttende rapport
|
|
|
- Marie Sørensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler? Når der opstår et skimmelangreb i en kartoffelmark, går vi nærmest i panik for ikke at risikere at miste hele afgrøden. Men det går jo næsten aldrig så galt som man frygtede. I dette forsøg vil vi prøve at sammenligne almindelig praksis med en behandling hvor der er brugt et minimum af indsats. Med omlægning af støtten til melkartofler er det endnu mere nødvendig med den mest økonomiske produktion. Nogle gange skal man også kaste alle bolde op i luften og så falder de ned på en helt anden måde, og giver måske et overraskende godt resultat. Hvis kartoffelmelsfabrikkerne ikke kan garantere en pris der kan dække det omkostningsniveau vi har i den nuværende avl, vil produktionen af kartoffelstivelse måske ophøre. Kan det så gå at anvende en mindre indsats, mod til gengæld at risikere et lavere udbytte. Det er et risikabelt forsøg, da der ikke er nogen nødbremse hvis det går galt. Hvis vi skal håbe på at dette skal anvendes i praksis, skal vi have nogle resultater der viser om det kan lade sig gøre, så landmændene har nogle forsøg at stole på, så de ikke kaster hele deres egen økonomi ud på måske dybt vand. Resultater: 2011: KMC startede forsøget som et demoforsøg allerede i Resultaterne af dette demoforsøg var. Normal Ultra lav Indkøbt udsæd Hjemmeavlet udsæd 200 kg N i Fl 100 kg N i fl 990 kg t gylle 1 x Prestige 6 x Ranman (0,1 l hver 14. dag) 14 x Dithane (2 kg ugentligt) 1 x Dithane (+2 kg når skimlen eksploderer) 2 x Amistar (0,3 l pr gang) 18/8-2011
2 29/ Økonomi I 2011 er de økonomiske beregninger lavet ud fra den gældende EU-mindstepris uden efterbetaling. Gyllen er sat til 25 kr/tons, kemi og gødning til listepris Høst 1. okt Normal Ultra Lav Udbytte 611,5 536,9 Stivelses % 20,4 18,6 Hkg stivelse pr ha 124,7 99,9 Afregningspris 42,82 39,30 Bruttosalg Udsæd 4850 (194 kr) 3125 (125 kr) Gødning Kemikalier Ekstra kørsel til sprøjtninger 800 Nettosalg : Forsøgsplanen 2012 blev udvidet med det led der oprindeligt skulle have været med i 2011, men en komunikationsfejl gjorde at det blev et ultra-lavt led frem for et lavt led. Forsøget 2012 er lavet på to steder (midt jylland og sønder jylland) og med 2 optagningsstider. Ytteborg: Normal Lav Ultra lav Indkøbt udsæd Hjemmeavlet udsæd Hjemmeavlet udsæd 200 N i N N i Fl ammoniak 100 N i Fl ammoniak 1000 kg t gylle (101N, 21 P, 52K) 35 t gylle (101N, 21 P, 52K) 650 kg x Prestige 12 x Dithane (2 kg ugentligt) 6 x Ranman (0,2 l hver 14. dag) 6 x Ranman (0,1 l hver 14. dag) 2 x Amistar (0,3 l pr gang) Carl Heiselberg: Normal Lav Ultra lav Hjemmeavlet udsæd Hjemmeavlet udsæd Hjemmeavlet udsæd 126 kg N i N i Fl ammoniak 135 N i Fl ammoniak
3 250 kg patent kali 82 kg N i Fl ammomiak 30 t gylle (67N,26P,56K) 30 t gylle (67N,26P,56K) 1 x Prestige 6 x Ranman (0,2 l pr gang) 5 x Ranman (0,2 l hver 14. dag) 5 x Ranman (0,1 l hver 14. dag) 3 x Revus (0,4 l pr gang) 2 x Amistar (0,3 l pr gang) Der har i 2012 været meget overskudsnedbør som har skabt en del udvaskning og forsøgene her har båret præg af mangel på kalium i løbet af sæsonen. Billedet er taget den 13/ Fra venstre se Normal Ultra-lav - Lav Billedet er taget den 22/ (Foto: Lars Bødker VFL) Økonomi I 2012 er de økonomiske beregninger lavet ud fra den anvendte afregningsform i Oversigten over landsforsøgene 2012, hvor der er anvendt en pris på 2,60 pr kg stivelse incl. den forventede efterbetaling. Ytteborg: Høst 1. sept Normal Lav Ultra Lav Udbytte Stivelses % 20,4 20,7 21,7 Hkg stivelse pr ha 124,9 111,4 106,2 Afregningspris kr/kg 2,60 2,60 2,60
4 Bruttosalg Udsæd 4850 (194 kr) 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) Gødning Kemikalier Ekstra kørsel til sprøjtninger 400 Nettosalg Høst 1. okt Normal Lav Ultra Lav Udbytte Stivelses % 19,7 19,9 21,0 Hkg stivelse pr ha 122,8 106,0 114,4 Afregningspris kr/kg 2,60 2,60 2,60 Bruttosalg Udsæd 4850 (194 kr) 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) Gødning Kemikalier Ekstra kørsel til sprøjtninger 600 Nettosalg Carl Heiselberg: Høst 1. sept Normal Lav Ultra Lav Udbytte Stivelses % 20,5 21,9 22,0 Hkg stivelse pr ha 103,2 95,3 85,6 Afregningspris 2,60 2,60 2,60 Bruttosalg Udsæd 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) Gødning Kemikalier Ekstra kørsel til sprøjtninger 300 Nettosalg Høst 1. okt Normal Lav Ultra Lav Udbytte Stivelses % 20,6 21,7 21,9 Hkg stivelse pr ha 120,9 113,3 97,7 Afregningspris 2,60 2,60 2,60 Bruttosalg Udsæd 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) 3125 (125 kr) Gødning Kemikalier Ekstra kørsel til sprøjtninger 400
5 Nettosalg Skimmelrisikoen 2012 har været som vist på graferne nedenunder for de to områder Det er nogle meget spændende tal der fremkommer ved den økonomiske beregning. Men for at kunne konkludere skal der være flere års resultater. Årets klimamæssige variationer har meget stor indflydelse på resultatet, og går det først galt så har vi ingen nødbremse at trække i.
6 2013: Forsøget 2013 er endnu engang blevet udvidet til at kunne belyse alle de elementer der er nødvendig for at give en retvisende undersøgelse. Vi har fortsat med at anvende de tre niveauer normal(1/1)-lav(1/2)-ultralav(1/4) men med anvendelse af samme læggekartoffel i alle leddene. Vi ved at kartofler bruger store mængder af kali og derfor er der koblet 2 led på hvor lav og ultralav får tilført ekstra kali så det ikke er den begrænsende faktor som den var i Samtidig har vi i lavet et led hvor ekstra kali tilføres omkring midsommer i stedet for ved lægning. I 2013 har vi regnet med en pris på 3,00 kr pr kg stivelse som er den pris der er regnet med i oversigten overlandsforsøgene 2013 og som også er den forventede gennemsnitspris incl. efterbetaling fra fabrikkerne. Billedet er taget den 5. september Først for er det led 3 og på højre siden af sprøjtesporet er det led 4. Billedet er taget ved 1. optagning hvor man kan se den parcel i forsøgsmarken og forsøget der først blev angreb af skimmel. Vejret artede sig så skimlen døde hen og i stedet er der et massivt angreb af kartoffelbladplet
7 Billedet er taget den 2. oktober fra den anden ende af forsøget. Forrest ses led 5 og led 1 mod højre Økonomi Ytteborg 1. september 1/1 ½ + K sen ½ + K ¼ +K ½ ¼ Udbytte Stivelses% 20,9 20,6 20,2 20,3 20,7 21,1 Hkg 120,3 115,6 111,3 113,7 109,4 105,8 Stivelse/ha Pris/kg 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Bruttosalg Gødning Kemikalier Ekstra 400 kørsel Nettosalg oktober 1/1 ½ + K sen ½ + K ¼ +K ½ ¼ Udbytte Stivelses% 21,2 20,0 19,8 19,6 20,9 20,7 Hkg Stivelse/ha 127,0 105,7 104,2 108,7 112,5 109,9 Pris/kg 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Bruttosalg Gødning Kemikalier Ekstra 600 kørsel Nettosalg
8 Carl Heiselberg 1. september 1/1 ½ + K sen ½ + K ¼ +K ½ ¼ Udbytte Stivelses% 20,3 18,5 19,3 18,7 19,8 19,0 Hkg Stivelse/ha 98,1 104,0 96,0 96,4 103,7 98,4 Pris/kg 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Bruttosalg Gødning Kemikalier Ekstra 500 kørsel Nettosalg oktober 1/1 ½ + K sen ½ + K ¼ +K ½ ¼ Udbytte Stivelses% 20,7 18,5-20,0-19,5 Hkg Stivelse/ha 108,0 95,9-105,1-108,5 Pris/kg 3,00 3,00-3,00-3,00 Bruttosalg Gødning Kemikalier Ekstra kørsel Nettosalg Til 2. optagning havde vi kasseret et par led vi vurderede ikke var repræsentative pga overlap. Forsøget ved Carl Heiselberg var anlagt så man havde to meget forskellige gentagelser hvor den ende gentagelse var anlagt på noget meget skarp sand i en forholdsvis åben ende af marken mens den anden gentagelse lå på lidt lavere jord i en ende af marken hvor der var læ fra 3 sider.
9 Også her var det bladplet der have taget pynten af kartoflerne i Det var specielt i den mest sandede ende hvor planterne så således ud I 2013 har skimmelrisikoen været som vist på graferne nedenunder for de to områder. Efterfølgende har DJF Aarhus Universitet fundet ud af at det netop på disse to stationer var en måleusikkerhed på Rh på 4-5% og derfor måske ikke har været helt retningsvisende for den aktuelle smitterisiko. Fejlen skulle være rettet og der er stillet ønske om kalibrering af DMI s fugtighedssensorer hvert år mod tidligere hvert andet år.
10 2014: I 2014 har vi kørt efter samme forsøgsplan som i Der er også i 2014 regnet med en pris på 3,00 kr pr kg stivelse som er den pris der er regnet med i oversigten overlandsforsøgene 2014.
11 Som det ses på billedet underneden har det igen i 2014 især været bladplet der har aflivet parcellerne da der ikke har været ret store angreb af skimmel i forsøget. Billedtekst: Luftfoto af lav-ultralav forsøget på Ytteborg medio august 2014 Forsøgsplan: Gødning Tildeling Plantebeskyttelse Interval kg N (Dithane) Ved lægning 1,2 l Prestige 7 dage 2 kg Dithane 2 x 0,3 l Amistar kg N Gylle K (+K sen ½) Ved lægning Primo juni 0,5 l Ranman Top 14 dage kg N Gylle K (+K ½) kg N Gylle K (+K ¼) Ved lægning 0,5 l Ranman Top 14 dage Ved lægning 0,25 l Ranman Top 14 dage 5 Gylle 100 kg N (½) Ved lægning 0,5 l Ranman Top 14 dage kg N Gylle 100 kg N (¼) Ved lægning 0,25 l Ranman Top 14 dage Ud fra skimmelstyring har der også i 2014 været mange muligheder for infektion af kartoffelskimmel. Vi ser neden under data fra sæsonen 2014 for de to lokaliteter.
12 Resultater: Her ses en sammenlægning af resultaterne fra 2013 og 2014 alle 4 forsøg 1. optagning Udbytte og merudb. pr ha Skimmel, Bladplet, Hkg Hkg Netto Gødning % % Stivelses% knolde stivelse Kr pr (Før 1 høst) (Før 1 høst) ha kg N (Dithane) 0, , kg N Gylle K (+K sen ½) kg N Gylle K (+K ½) kg N Gylle K (+K ¼) 5 Gylle 100 kg N (½) kg N Gylle 100 kg N (¼) 0,1 8 19, ,7 5 18, ,4 7 18, , ,2 9 19,
13 2. optagning Gødning Skimmel, % (Før 1 høst) Skimmel % (Før 2. høst) Bladplet, % (Før 2 høst) Plantefarve kg N (Dithane) 0,08 0, kg N Gylle K (+K sen ½) kg N Gylle K (+K ½) kg N Gylle K (+K ¼) 5 Gylle 100 kg N (½) kg N Gylle 100 kg N (¼) 0,6 0, , , ,02 0, ,5 0, optagning Gødning Stivelses% Udbytte og merudb. pr ha Hkg stivelse Hkg knolde Netto Kr pr ha kg N (Dithane) 19, kg N Gylle K (+K sen ½) kg N Gylle K (+K ½) kg N Gylle K (+K ¼) 5 Gylle 100 kg N (½) 18, , , ,
14 6 100 kg N Gylle 100 kg N (¼) 18, Konklusion: Forsøget er nu blevet udført over 4 år med 2 lokaliteter de sidste 3 år. I Vojens området har forsøget 2 ud af de 3 år været placeret inden for en radius af 500 m i luftlinje øst for økologiske kartofler. I Vojens er der anvendt 1/1 dosis Ranman i stedet for Dithane af sprøjtepraktiske grunde og i den økonomisk beregning er der ikke indregner forskellige antal kørsler ved de forskellige behandlinger, så der er en merindtjeningen på 5-6 kørsler på de behandlinger med 14 dages sprøjteinterval. Vil stivelsesbranchen fortsat kunne belønne produktionen med høje priser på stivelseskartoflerne har man råd til fortsat ikke at have så meget fokus på produktionsomkostningerne af stivelseskartoflerne, da det selvfølgelig også giver højere udbytte. Vil salgsprisen falde vil der blive endnu større forskel mellem forsøgsbehandlingerne og derfor vil forsøget få rigtig stor relevans. Dog kan man spørge sig selv Kan vi slet ikke bruge noget under de forhold vi producerer under i dag Det er bestemt muligt at reducere input og så stadigt få et fornuftigt resultat ud af det men man skal bare ikke sætte sig mellem to stole. Det er vigtigt at holde fokus. Skimmelangreb går sjældent så galt som vi frygter så der er ingen grund til hysteri Ranman Top er et rigtigt stærkt skimmelmiddel, så vi skal heller ikke undervurdere værdien heraf Sammenligner vi resultaterne med resultater fra lignende forsøg på forsøgsenhederne, så er ½ dosering livrem og seler når parcellen ligger midt i marken og der er gode vind og solforhold. Når mængden af tilgængelige næringsstoffer falder, er der tendens til at mængden af bladplet stiger. Offentliggørelse: Data er blevet offentliggjort på Kartoffelworkshop 8. december 2011, 3. december 2013 og 2. december 2014 Resultater fra KMC s kontrolmark og på (under avlerinfo)
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Udvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
AKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017
AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009
Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration
Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Chips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Chips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Kartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: [email protected]
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Sortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Hold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: [email protected]
Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!
Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Forsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Gødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper
Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få
Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
Stenfræsning og Stenstrenglægning
Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Avlermøder AKK december 2016
Avlermøder AKK december 2016 Program: Ukrudtsbekæmpelse med Roundup v Michael Rose, FMC(tidl. Cheminova) Optimal effekt og anvendelse af Roundup Skimmelsæsonen 2016 og 2017 v. Peter Klemmensen, Nordisk
Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler
Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...
VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden
Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
MINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
