SØIK. Årsberetning 2012

Transkript

1 SØIK Årsberetning

2 Indhold Forord SØKs virksomhedsområde i 2012 SØIKs organisation og personale pr. 1. januar 2013 SØKs økonomi 2012 Oprydningen efter finanskrisen fortsætter Penge til styrket myndighedskoordinering Arbejdet i Taskforce SKAT Arbejdet i Taskforce Finanstilsyn Kædesvig koster samfundet milliarder Snuden i pengesporet førte til Hongkong og Jersey Sporingsgruppens virksomhed i 2012 Immaterialretskriminalitet et område i vækst Internationale straffesager i 2012 SØKs resultater i 2012 vedrørende straffesagsarbejdet Resultatkontrakten for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) 2013 Bilag 1

3 Forord I 2012 blev det besluttet at nytænke strukturen for dele af den centrale anklagemyndighed. For Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) betyder det, at vi med virkning fra den 1. januar 2013 er blevet sammenlagt med en anden specialstatsadvokatur, nemlig Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager (SAIS). Den nye statsadvokatur har fået navnet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og i midten af 2013 sker den fysiske sammenlægning i nye lokaler i Kampmannsgade, København. De seneste par år har sat særlig fart på moderniseringen af SØIK. Som en del af forberedelsen til statsadvokatreformen blev der i 2011 gennemført en budgetanalyse af SØIKs organisering, styring og ressourceforbrug. Formålet med budgetanalysen var at fastlægge de fremtidige styringsmæssige og økonomiske rammer for SØIK. På baggrund af analysen blev der i 2012 implementeret en decentral økonomistyringsmodel for SØIK, og SØIK implementerede en række af budgetanalysens anbefalinger i forhold til projektstyring og driftsledelse af sagsproduktionen. Efterforskning og retsforfølgning af alvorlig økonomisk kriminaltet er overordentlig vigtig for at sende det kriminalpræventive budskab, at forbrydelser ikke betaler sig. Med de briller på var 2012 et godt år, hvor SØIKs engagerede medarbejdere håndterede en række store straffesager, blandt andet meget vigtige sager afledt af den samfundsmæssige finansielle krise. Vi opnåede også gode resultater inden for finansiel efterretning og inden for sporing, beslaglæggelse og konfiskation. Ligeledes har vi ydet bistand til politikredsene og bistået med at opbygge kompetencer omkring bekæmpelse af økonomisk kriminalitet hos dem, hos os selv og hos de andre myndigheder, der også bekæmper økonomisk kriminalitet. Politi og anklagemyndighed har behov for et stærkt kompetencecenter til bekæmpelse af økonomisk og international kriminalitet. SØIKs ledelse og medarbejdere er optagede af fortsat at udvikle nye kompetencer, nye arbejdsmetoder og nye løsninger på de udfordringer, de konfronteres med, for på den vis at leve op til de overordnede krav om effektivitet og kvalitet. I 2013 skal en række vigtige organisatoriske og faglige beslutninger tages i politiet og anklagemyndigheden. Som eksempler kan nævnes en lederreform i politiet, anklagemyndighedens reform Fremtidens anklagemyndighed samt politianalysen om økonomisk kriminalitet. I denne proces vil SØIK stræbe mod, som en lærende organisation, at være en stadig bedre bidragsyder til bekæmpelse af økonomisk og international kriminalitet. Statsadvokat Jens Madsen 3

4 SØKs virksomhedsområde i 2012 SØK i folkemunde Bagmandspolitiet blev oprettet den 5. november 1973 og har lige siden varetaget behandlingen af sager om særlig økonomisk kriminalitet for hele landet. Det vil navnlig sige sager, hvor der formodes at være begået en økonomisk forbrydelse af et betydeligt omfang, som led i organiseret kriminalitet, ved anvendelse af særlige forretningsmetoder eller som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Ud over de konkrete straffesager bliver SØK i meget vidt omfang inddraget i lovforberedende og internationalt arbejde. Angivelsen af SØKs sagsområde er fastlagt i 2 i bekendtgørelse nr af 6. december 2012 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne. Bekendtgørelsen blev ændret i forbindelse med sammenlægningen af SØK og SAIS til det nuværende Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med virkning fra den 1. januar Herudover er SØKs virksomhed reguleret af blandt andet følgende: Hvidvasklovens 7, hvorefter underretninger om mistanke om hvidvask og om finansiering af terrorisme sendes til SØK. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1998, hvorefter anmeldelser om EU-svig sendes til SØK til visitation. Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2000, hvorefter SØK skal underrettes om anmeldelser om pyramidespil. Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2010, hvorefter anmeldelser om overtrædelse af ophavsrets-, design-, patent-, varemærke- og/eller brugsmodelloven samt sager vedrørende overtrædelse af straffelovens 299 b (grove krænkelser af ophavsrettigheder) skal sendes til SØK til visitation. Aftale med Finanstilsynet om, at alle anmeldelser i børssager indgives til SØK. Rigsadvokatens bestemmelse om, at SØK behandler alle sager om overtrædelse af konkurrenceloven, der anmeldes af Konkurrencestyrelsen. Som følge af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for for politiet og anklagemyndigheden blev der den 1. maj 2007 oprettet en tværfaglig enhed i SØK til styrkelse af indsatsen vedrørende sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare forhold. 4

5 Organisationsdiagram SØIK Statsadvokat 1. søjle 2. søjle 1. juridiske afdeling Leder: En vicestatsadvokat 2. juridiske afdeling Leder: En vicestatsadvokat Politiinspektør Efterforskning sektion 1 Leder: En politikommissær Efterforskning sektion 2 Leder: Politikommissær Efterforskning sektion 3 Leder: Politikommissær Staben Tværgående støtte til udvikling og drift Administration HR Funktion IT Erfa Sekretariat Juridisk sekretariat Finansgruppen Konkurrencegruppen IPR- og cybercrimegruppen EU-svigsgruppen Korruptionsgruppen Andre sager om særlig økonomisk kriminalitet, herunder skyldnersvig, underslæb, mandatsvig, bedrageri, grov skattesvig mv. Assistance til politikredse Hvidvasksekretariatet Sporingsgruppen Hæleri/hvidvaskgruppen Sager om særlig international kriminalitet Analyse- og dokumentationsenheden Internationalt kompetencecenter SØIKs organisation og personale pr. 1. januar 2013 SØIK er en del af anklagemyndigheden, og statsadvokatens overordnede er Rigsadvokaten. Personalet i SØIK udgjorde efter sammenlægningen med SAIS ved indgangen til jurister, 65 polititjenestemænd, 4 specialkonsulenter med økonomisk baggrund, 1 analytiker, 15 administrative medarbejdere, 1 midlertidigt udstationeret medarbejder fra Finanstilsynet og 3 studenter. Der er endvidere tilknyttet 3 skattemedarbejdere, som blandt andet bistår Hvidvasksekretariatet med analyseopgaver. Inden for de to søjler er der etableret en række teams (grupper), som har det faglige ansvar for SØIKs aktuelle specialområder. Der er ikke etableret teams vedrørende de almindelige sager om særlig økonomisk kriminalitet, herunder sager om skyldnersvig, underslæb, bedrageri, mandatsvig og grov skattesvig. Disse sager behandles af medarbejderne i begge søjler. Til støtte for driften og embedets udviklingsarbejde mv. findes staben som en tværgående funktion. SØIK yder efterforskningsmæssig bistand til opklaringen af sager om mere alvorlig økonomisk kriminalitet, som behandles i politikredsene. Denne assistanceordning er forankret i 1. søjle. 5

6 SØKs økonomi 2012 Som et resultat af den gennemførte budgetanalyse i 2011 fik SØK et øget decentralt budgetansvar fra 1. januar Det betød, at SØK i 2012 fik udlagt en lønsumsramme på kr. og en ramme til visse driftsudgifter på kr. 6

7 Oprydningen efter finanskrisen fortsætter Som forventet har SØK brugt betydelige ressourcer i 2012 på sagerne afledt af den finansielle krise, dvs. særligt banksager, pantebrevs sager og børssager. Nogle af sagerne er i årets løb afgjort af domstolene, andre er fortsat under efterforskning. De såkaldte pantebrevssager vedrører i al væsentlighed personer, som under højkonjunkturen lånte store pengebeløb i forskellige banker, navnlig til brug for investeringer i fast ejendom, og som i forbindelse med den finansielle krise gik konkurs med store tab for bankerne til følge. I 2012 er der afsagt to domme i pantebrevssagerne (i den ene sag, Abaris-sagen, blev dommen først afsagt i 2013, men domsforhandlingen af sagen var afsluttet i 2012 læs om dommen nedenfor). Stones-sagen I denne sag afsagde Retten i Lyngby dom den 28. december Domsforhandlingen af sagen tog ca. 30 dage. Den hovedtiltalte Steen Gude blev idømt 6 års fængsel for bedrageri, skattesvig og skyldnersvig vedrørende værdier for omkring 230 mio. kr. Steen Gude blev i al væsentlighed dømt i overensstemmelse med anklageskriftet. Tre medskyldige bestyrelsesformanden i Stones Invest A/S advokat Rolf Ussing, økonomidirektøren i Stones Invest A/S Lars Geister og Steen Gudes bror Søren Gude blev idømt henholdsvis 4 års, 4 års og 3 års fængsel. Advokat Rolf Ussing blev tillige frakendt retten til at være advokat indtil videre, ligesom alle de tiltalte blev frakendt retten til at fungere som direktør mv. i selskaber med begrænset hæftelse. De tiltalte har alle anket dommen til Østre Landret. Ankebehandlingen starter i september Abaris-sagen I denne sag, som er behandlet over mere end 70 retsdage ved Retten i Næstved, var i alt 7 personer tiltalt for navnlig bedrageri og skattesvig i forbindelse med, at de i et lukket netværk købte og solgte fast ejendom til kunstigt opskruede priser, hvorefter de udstedte pantebreve i ejendommene. Disse pantebreve blev herefter solgt og/eller belånt hos tredjemand, der herefter led et tab eller blev udsat for en væsentlig risiko herfor, da der ikke var nogen sikkerhed i ejendommene. Ved dommen blev alle 7 tiltalte i al væsentlighed dømt efter anklageskriftet. 7

8 De to hovedmænd Olav Aasted og Søren Christensen blev idømt fængsel i henholdsvis 5 og 4 år. Endvidere blev to direktører idømt hver 3 års fængsel, ligesom køberne af ejendommene i det ovenfor beskrevne lukkede netværk blev idømt fængsel i henholdsvis 3 år og 6 måneder og 2 år. Endelig blev en ejendomsmægler, der ved flere lejligheder havde udstedt urigtige salgsvurderinger på ejendommene, idømt 3 år og 6 måneders fængsel. Alle de tiltalte blev frakendt retten til at fungere som direktør mv. i selskaber med begrænset hæftelse. Den hovedtiltalte Olav Aasted og ejendomsmægleren blev indtil videre også frakendt retten til at drive virksomhed som ejendomsformidlere. Dommen er anket til Østre Landsret af de tiltalte. Det er p.t. uvist, hvornår ankesagen skal behandles. Andre pantebrevssager I 2012 har SØK rejst tiltale i yderligere to pantebrevssager. Sagen skal behandles ved Retten i Århus fra september 2013, og domsforhandlingen forventes at vare ca. 15 dage. I den anden sag (den såkaldte Bryde-sag) er der rejst tiltale mod Steen Bryde og 3 andre personer for bl.a. omfattende skyldner- og skattesvig vedrørende ca. 30 mio. kr. I sagen er der tillige rejst tiltale for forsøg på mandatsvig i forbindelse med, at Steen Bryde var direktør for Nordic Tankers A/S. Sagen skal behandles ved Retten i Lyngby fra januar 2014, og domsforhandlingen forventes at vare ca. 30 dage. Tilbage i 2010 rejste SØK tiltale mod en person for omfattende skattesvig vedrørende ca. 50 mio. kr. Domsforhandlingen i sagen er på grund af adskillige forviklinger, herunder flere forsvarerskift, først startet primo Det forventes, at domsforhandlingen i denne sag afsluttes i september Der verserer forsat efterforskning i nogle yderligere pantebrevssager. Vi forventer, at tiltalespørgsmålet i disse sager kan afgøres i løbet af I den ene sag er der rejst tiltale mod en person for omfattende skattesvig for ca. 10 mio. kr. i forbindelse med den pågældendes køb og salg af fast ejendom. 8

9 Penge til styrket myndighedskoordinering Mange sager om økonomisk kriminalitet kræver en høj grad af koordinering mellem de involverede myndigheder særligt SKAT og Finanstilsynet både forud for og efter at anmeldelse er indgivet. Ved finansaftalen i 2011 blev SØK styrket med en ekstrabevilling på 6 mio. kr. årligt til efterforskning af kriminalitet afledt af finanskrisen. Pengene skulle blandt andet bruges til at varetage to nye taskforce-grupper mellem SØK og henholdsvis SKAT og Finanstilsynet. Formålet med oprettelsen af disse taskforces er at styrke myndighedskoordineringen og sikre, at myndighederne mere målrettet kan gennemføre bredere efterforskning af målgrupper og personer, der er mistænkt for at have begået økonomisk kriminalitet, herunder overtrådt den finansielle lovgivning, begået skatteunddragelse mv. Formålet er også at etablere en early warning-funktion, der gør andre relevante myndigheder opmærksom på huller og problemer i lovgivningen, der identificeres i forbindelse med efterforskningen i taskforce grupperne, og som er til skade for samfundet. 9

10 Arbejdet i Taskforce SKAT Taskforcen har i 2012 behandlet en række konkrete straffesager og skattesager, der udspringer af den finansielle krise. Myndighedskoordineringen i taskforcen har medvirket til, at sagerne er blevet behandlet effektivt. Taskforcen har arbejdet med et pilotprojekt om udarbejdelse af en gerningsmandsprofil i sager om White Collar Crime. Taskforcen har også haft fokus på grove og systematiske overtrædelser af bogføringsloven. Taskforcen har sat sig for at få retsstillingen på området afklaret og få belyst, om der er behov for at skærpe lovgivningen på området. I samarbejde med Kø- benhavns Politi har taskforcen rejst tiltale i 6 sager om grov overtrædelse af bogføringslovgivningen, og i forbindelse med en analyse af strafniveauet har taskforcen indhentet oplysninger om retsstillingen i de andre nordiske lande, hvor overtrædelserne straffes væsentlig hårdere end hidtil i Danmark. I 2013 vil taskforcen særligt koncentrere sig om mulighederne for fri informationsudveksling mellem flere myndigheder om kriminelle personer og have særligt fokus på rådgivere, som spiller en vigtig rolle i udførelsen af økonomisk kriminalitet. 10

11 Arbejdet i Taskforce Finanstilsyn Arbejdet i taskforcen har i første række bestået i at søge at styrke sagsgange og processer i samarbejdet mellem SØK og Finanstilsynet omkring behandlingen af de verserende sager associeret med den finansielle krise (banksager) og andre betydende børssager. Der har samlet set været fremdrift i alle de sager, som taskforcen har behandlet. Der er i årets løb blevet underskrevet en samarbejdsaftale mellem SØK og Finanstilsynet, og det er aftalt, at Finanstilsynet deltager i styregruppemøderne i de sager under efterforskning i SØK, som Finanstilsynet har særlig interesse i. Blandt andet i bestræbelserne på løbende at koordinere ressourcebehov i SØK og Finanstilsynet til brug for de anmeldte sager har der fra årsskiftet 2012/2013 været udstationeret en forbindelsesofficer fra Finanstilsynet i SØK. På lovgivningsområdet har taskforcen medvirket til, at erhvervsministeren i november 2012 fremsatte et lovforslag om, at Finanstilsynets tavshedspligt modificeres. Hvis lovforslaget vedtages, vil Finanstilsynet i videre omfang end hidtil kunne give oplysninger til politiet i forbindelse med mulige straffesager. Derudover har arbejdet ført til, at regeringen og Enhedslisten i november 2012 er blevet enige om at hæve strafferammen for markedsmisbrug til 6 år. En strafferamme på 6 år vil give politiet forbedrede efterforskningsmuligheder, eksempelvis telefonaflytning. Taskforcen har arbejdet med forebyggelsestiltag og etablering af en early warning-funktion. Arbejdet har blandt andet bestået i at planlægge awareness-seminarer om markedsmisbrug med deltagelse af de centrale aktører i finanssektoren. Seminarerne blev afholdt primo

12 Kædesvig koster samfundet milliarder I de senere år har politi og anklagemyndighed konstateret en kraftig stigning i antallet af sager om kædesvig. Kædesvig er betegnelsen for kriminalitet begået af underleverandører til virksomheder i servicebranchen. Disse underleverandører har ikke selv ansatte, men indgår kontrakter med endnu en underentreprenør, et såkaldt skraldespandsselskab. I dette selskab aflønnes de ansatte kontant, og der indeholdes ikke moms og skatter. Det resterende beløb er udbytte fra kriminaliteten, og dette udbytte hæves kontant eller overføres til udlandet, hvorefter skattegælden påhviler skraldemandsselskabet, som lukkes. Der er tale om alvorlig, organiseret kriminalitet, som i nogle tilfælde begås af personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne. SKAT skønnede i juni 2012, at det årlige tab for statskassen ved kædesvig kan udgøre op til 2,5-3 mia. kr., og kædesvig kan således have større skadevirkning for samfundet end sagerne om selskabstømning i sin tid. Ofte begås der også socialt bedrageri af de ansatte, fordi disse er på overførselsindkomst, samtidig med at de udfører sort arbejde i skraldespandsselskaberne. I nogle tilfælde udføres arbejdet af personer fra udlandet, som modtager en meget lav betaling, og sagerne vedrører således også social dumping, hvor udlændinge arbejder i Danmark på vilkår, som ikke er overenskomstmæssige. Sager om kædesvig udspringer i praksis i de fleste tilfælde af hvidvaskunderretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet i SØK. Underretningerne kommer ofte tidligt i forløbet, hvor kriminaliteten er i fuld gang, og de giver således mulighed for at tilrettelægge en effektiv politiindsats, hvor efterforskningen retter sig mod en igangværende forbrydelse i stedet for en bagudrettet undersøgelse, når selskaberne for længst er lukket. Den fremadrettede efterforskning øger mulighederne for at få fat på bagmændene i stedet for de stråmænd, som er sat ind i skraldespandsselskaberne, og øger også muligheden for at beslaglægge udbyttet af kriminaliteten. For yderligere at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats mod kædesvig vil der i 2013 i SØIK i forlængelse af det arbejde, som hidtil er foregået i Hvidvasksekretariatet blive etableret en særlig visiteringsenhed, som skal følge op på hvidvaskunderretninger om kædesvig. Formålet er at sikre en ensartet, hurtig og proaktiv opfølgning på sager om kædesvig. Visiteringsenheden skal sikre det samlede overblik over sager om kædesvig samt understøtte og bistå politikredsene med behandlingen af sagerne. Visiteringen på baggrund af hvidvaskunderretningerne vil ske i tæt samarbejde med SKAT, så der sikres en ensartet efterforskning og skattemæssig behandling af sagerne i hele landet. Både SKAT, SØK og politikredsene har i de senere år opprioriteret indsatsen mod kædesvig. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at få bagmændene dømt, og ofte har det heller ikke været muligt at opspore og beslaglægge udbyttet fra kriminaliteten. Det skyldes blandt andet, at kædesvigen ofte er organiseret således, at sporet ender i skraldespandsselskabet, hvor bistandsklienter eller udlændinge får betaling for at stå som ejere og tage ansvaret, når svigen bliver afsløret. 12

13 Snuden i pengesporet førte til Hongkong og Jersey 2012 var året, hvor en domstol i Hongkong bestemte, at den danske konfiskationsafgørelse vedrørende Stein Baggers svenske partner Per Mikael Ljungman skulle fuldbyrdes i Hongkong. Afgørelsen var speciel, da det var første gang, at det lykkedes for SØKs sporingsgruppe at få en domstol uden for EU til at anerkende en dansk konfiskationsafgørelse. Forhistorien til denne afgørelse var, at noget af udbyttet fra de strafbare forhold i sagen vedrørende IT Factory A/S kunne spores til konti i Hongkong, som Per Mikael Ljungman havde rådighed over. Konkret drejede det sig om et samlet indestående svarende til ca. 2,3 mio. kr. På baggrund af en dansk retsanmodning var dette indestående i sommeren 2010 blevet beslaglagt af myndighederne i Hongkong. Ved Østre Landsrets dom af 17. november 2010 blev Per Mikael Ljungman idømt et konfiskationskrav på 50 mio. kr. svarende til hans personlige udbytte ved kriminaliteten. Det er denne konfiskationsafgørelse, som nu er blevet anerkendt af en domstol i Hongkong. Beslutningen om fuldbyrdelse af den danske konfiskationsafgørelse medfører, at myndighederne i Hongkong nu konfiskerer de ovennævnte ca. 2,3 mio. kr. Herefter skal der tages stilling til, hvorvidt de konfiskerede midler eller en del heraf kan overføres til de danske myndigheder. En gennemgang af de omhandlede konti i Hongkong viste i øvrigt, at noget af udbyttet fra de strafbare forhold var kanaliseret videre fra Hongkong til konti på Jersey, som Per Mikael Ljungman ligeledes havde rådighed over. Myndighederne på Jersey har derfor på baggrund af en dansk retsanmodning beslaglagt et indestående på disse konti svarende til ca. 1 mio. kr. Det forventes, at en domstol på Jersey i løbet af 2013 vil tage stilling til, hvorvidt den danske konfiskationsafgørelse kan fuldbyrdes på Jersey, således at det nævnte indestående kan konfiskeres. 13

14 Sporingsgruppens virksomhed i 2012 Sporingsgruppen i SØK har eksisteret siden Enhedens formål er at forsøge at spore udbyttet fra den begåede kriminalitet. Sideløbende med den almindelige efterforskning af en straffesag søger Sporingsgruppen således at få afdækket, hvilke aktiver en sigtet råder over, idet sådanne aktiver eventuelt vil kunne konfiskeres som udbytte eller i øvrigt inddrages til dækning af de krav, som pålægges den sigtede i forbindelse med straffesagen. Sporingsgruppen assisterer SØK og landets politikredse i alle typer sager, hvor der kan tænkes at være et økonomisk udbytte af større karakter. Ud over berigelsesforbrydelser kan der være tale om narkokriminalitet, rufferi, menneskesmugling mv. I løbet af 2012 foretog Sporingsgruppen beslaglæggelser af værdier for ca. 29 mio. kr. Hovedparten af beslaglæggelserne blev foretaget under efterforskningen af straffesager, men der var også flere sager, hvor der blev fundet aktiver hos domfældte personer, der endnu ikke havde indfriet de krav, som fulgte af deres straffedom (eksempelvis skyldige sagsomkostninger, konfiskationskrav samt bødekrav). I disse sager blev der derfor foretaget beslaglæggelser til dækning af de nævnte krav. Beslaglæggelserne i 2012 fordelte sig primært på indestående på bankkonti i Danmark og udlandet, friværdier i ejendomme, kontanter samt indbo. Sporingsgruppen var i 2012 involveret i 64 sager fordelt på assistance til politikredsene, assistance til SØK samt assistance til udenlandske myndigheder. Ud af de 64 sager var 32 sager assistance til politikredsene, hvoraf de 17 sager omhandlede assistance af større karakter. De resterende 32 sager fordelte sig med 21 sager med assistance til SØK og 11 sager med assistance til udenlandske myndigheder. En betydelig del af Sporingsgruppens arbejde i 2012 bestod i at assistere politikredsene med at søge at spore, beslaglægge og konfiskere aktiver i udlandet. I disse sager drager Sporingsgruppen ofte nytte af sine internationale netværk. På det internationale plan indgår Sporingsgruppen i det såkaldte CARIN-netværk (Camden Asset Recovery Inter-Agency Network), som er et europæisk netværk for enheder svarende til Sporingsgruppen, og som udvides jævnligt med observatører fra ikke-europæiske lande. Endvidere er Sporingsgruppen medlem af EU s Asset Recovery Office-platform (ARO), som består af kontaktpunkter fra de nationale AROs. 14

15 Immaterialretskriminalitet et område i vækst På immaterialretsområdet har 2012 været et travlt år. Antallet af behandlede sager efter Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2010 slog rekord, idet sagsantallet steg fra 58 i 2011 til 142 i Det var i høj grad sagerne om cardsharing, der fik sagsantallet til at stige, men generelt har aktiviteten på området været i vækst i I relation til cardsharing lykkedes det SØK i september 2012 at få Retten i Glostrups kendelse til beslaglæggelse af domænenavnet cardsharing.dk. På hjemmesiden er nu opsat et banner, der informerer om beslaglæggelsen. Sagen vedrørende hjemmesiden efterforskes fortsat. I relation til internetsager deltog SØK i 2012 for første gang i en stor international aktion mod handel med varemærkeforfalskninger på internettet. Aktionen blev koordineret af Europol og havde også deltagelse fra blandt andet USA, England, Frankrig, Rumænien og Belgien. Aktionen hed In Our Sites Transatlantic Edition. Under aktionen blev 132 domænenavne beslaglagt. Aktionen gentages i 2013 med endnu flere deltagerlande. De internationale aktioners succes har vist, at piratkopiering og varemærkeforfalskning bedst bekæmpes, hvis landene står sammen om indsatsen. En medarbejder i SØK bidrog i 2012 sammen med en advokaturchef fra en politikreds til en diskussion om hæleri i relation til forfalskede produkter i Ugeskrift for Retsvæsen, se artiklerne i U 2012B.249 og U 2012B.394. Herudover har SØK deltaget i arbejdet med at udarbejde en omfattende vejledning til politikredsene om behandling af sager om piratkopiering og varemærkeforfalskning. Man kan læse mere om SØKs indsats mod piratkopiering og varemærkeforfalskning på www. stoppiraterne.dk, hvor man også kan tilmelde sig en nyhedsfeed. Hjemmesiden drives af Ministeriernes Netværk om Piratkopiering, hvori SØK repræsenterer politi og anklagemyndighed. SØK deltog også i den store internationale aktion mod forfalskede lægemidler, Pangea, koordineret af Interpol og WHO, og aktionen mod forfalskede fødevarer, Opson II, koordineret af Interpol og Europol. 15

16 Internationale straffesager i 2012 Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) fusionerede som nævnt i forordet med SØK med virkning fra den 1. januar Særligt i sidste halvår af 2012 har SAIS og SØK forberedt sammenlægningen, og vi er blevet enige om, at der for året 2012 ikke udgives en særskilt årsberetning for SAIS. I stedet medtages SAIS beretning for 2012 i denne fælles årsberetning for SØIK. Folkedrab i Rwanda i 1994 Folkedrabet i Rwanda i 1994 trækker stadig mange ressourcer. Højesteret afgjorde i april 2012, at folkedrabsloven fra 1955 også finder anvendelse på folkedrab begået uden for Danmark. En rwander har siden december 2010 været varetægtsfængslet og er tiltalt for folkedrab. I marts 2012 blev han begæret udleveret til retsforfølgning i Rwanda. Justitsministeriet imødekom begæringen. Østre Landsret har den 22. marts 2013 afsagt kendelse, hvorefter Retten i Roskildes godkendelse af Justitsministeriets beslutning blev stadfæstet. Sagen er nu indbragt for Højesteret. Sagsudvikling I 2012 blev der yderligere indledt undersøgelser i 11 sager fra henholdsvis Afghanistan, Pakistan, Sierra Leone, Somalia og Syrien. Screening af udlændingesager Der har i tidligere år været gennemført screening af udlændingesager i Udlændingestyrelsen vedrørende personer, der havde taget ophold i Danmark efter konflikter i Eksjugoslavien, Rwanda, Irak og Afghanistan, med henblik på at identificere personer, der kunne mistænkes for at have begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser mv. Internationalt samarbejde Internationalt samarbejde er fortsat en væsentlig forudsætning for bekæmpelsen af internationale forbrydelser. Både i EU-, Eurojust- og Interpolsammenhæng samarbejdes der, dels på møder, dels i konkrete sager. Endvidere yder statsadvokaturen retshjælp til en række lande og de internationale tribunaler, hvor SAIS også selv får retshjælp fra til brug for sine sager. Pirateri Pirateri til søs ud for Somalias kyst er potentielt en opgave for statsadvokaturen, hvis der skal ske retsforfølgning i Danmark. I den sammenhæng har SAIS været repræsenteret, når Søværnet har forberedt udstationering af et flådefartøj i området. Det har givet sig udtryk i træning/undervisning af militærpolitiets personale, således at opgaven som første mand på gerningsstedet kan håndteres politimæssigt professionelt. 16

17 Herudover har statsadvokaturen deltaget i arbejdet med at bekæmpe pirateri gennem en øget fokus på de finansielle aspekter af pirateriet. Den internationale kontaktgruppe for pirateri ud for Somalias kyst (Contact Group on Piracy of the Coast of Somalia, CGPCS) oprettede i 2011 en særskilt arbejdsgruppe om de finansielle aspekter af pirateri, og statsadvokaturen har i det forgange år deltaget som eksperter i arbejdsgruppen. Statsadvokaturen har endvidere deltaget som eksperter i The International Piracy Ransoms Task Force, som blev etableret af England i Taskforcen afsluttede sit arbejde i 2012 med afgivelse af en rapport. 17

18 SØKs resultater i 2012 vedrørende straffesagsarbejdet Statistik 2012 Efterforskningsskridt Sigtelser 76 (81 i 2011) Ransagninger 55 (26 i 2011) Antal lokationer (virksomhed, bopæl) Beslaglæggelser 4 (5 i 2011) Antal juridiske enheder, mod hvem indgreb er foretaget Antal sager med iværksat efterforskning Iværksat efterforskning 85 (41 i 2011) Bedrageri, underslæb og mandatsvig 8 (5 i 2011) Børskriminalitet 36 (22 i 2011) Skatte- og afgiftslov 12 Konkurrenceområdet 9 (3 i 2011) Hvidvaskloven 12 (6 i 2011) Korruption 3 (1 i 2011) Øvrige straffesager 5 (3 i 2011) Antal domfældelser mv. Domme Tiltalte Dømt Frifundet Bødeforelæg Antal juridiske enheder tiltalt i året. Antal domme afsagt i året med resultat af dømte og frifundne. Antal udsendte bødeforelæg i året. Andre afgørelser Sluttede sager 721 og (24 i 2011) Konfiskation kontant i alt kr. Referater af samtlige konkrete straffesager findes i bilag 1. 18

19 Resultatkontrakten for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) 2013 Som nævnt i forordet blev det i 2012 besluttet at gennemføre en reform af de regionale statsadvokater, som blandt andet indebærer en ændring af opgavefordelingen mellem politikredsene og statsadvokaturerne (lov nr. 156 af 28. februar 2012). Statsadvokatreformen indebar blandt andet, at Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager (SAIS) sammenlægges med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) til én fremtidig specialadvokatur med navnet Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) med virkning fra den 1. januar I 2013 gennemføres den konkrete fusion af embederne. Resultatkontrakten for 2013 er derfor indgået mellem Rigsadvokaten og SØIK. Resultatkontrakten viderefører tidligere resultatkontrakter indgået mellem rigsadvokaten og statsadvokaten. Kontrakten tager udgangspunkt i de mål, som indgår i anklagemyndighedens resultatkontrakt for 2013, herunder krav, som følger af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen (oktober 2011), flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi , anklagemyndighedens mål og strategi for samt den fælles strategi for politi og anklagemyndighed for Kontrakten er opdelt i følgende resultatmål: 1. Reform af statsadvokaturerne SØIK skal blandt andet medvirke til den fysiske sammenlægning af gamle SØK og SAIS i samarbejde med Rigsadvokaten og videreføre udviklingen af driftsledelse af sagsproduktionen i den nye organisation. 2. Sagsproduktion i SØIK Resultatmålet indebærer blandt andet, at SØIK skal medvirke til udvikling af en produktivitetsmodel for SØIKs aktiviteter og af en ny model for rigsadvokatens tilsyn med SØIKs sager. Derudover er der opstillet målkrav i relation til antal sager, hvori SØIK i løbet af 2013 skal have taget stilling til tiltalespørgsmålet. 3. Styrkelse af indsats mod kædesvig SØIK skal i 2013 blandt andet etablere en visiteringsenhed, der udarbejder efterforskningsoplæg om kædesvig på baggrund af hvidvaskindberetninger, og udarbejde modelanklageskrifter til at understøtte politikredsenes behandling af sager om kædesvig 4. Samarbejde om indsatsen mod økonomisk kriminalitet Senest den 1. juli 2013 skal SØIK blandt andet afholde møde i Erfa-samarbejdet med fokus på generel udveksling af erfaringer med arbejdet med opstilling af milepælsplaner og normtider. 5. Fælles ledelsesudvikling og trivsel i politiet og anklagemyndigheden SØIK skal blandt andet planlægge implementering af Leadership Pipeline-aktiviteter og iværksætte nogle strategisk vigtige Leadership Pipelineaktiviteter. 19

20 Bilag 1 Højesteretsdomme Højesterets ankedom af den 18. oktober 2012 (Københavns Byrets dom af den 24. juni 2010 og Østre Landsrets ankedom af den 4. maj 2011) T var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens 93, stk. 1, jf. 28 b, stk. 1 og stk. 2, jf. bekendtgørelse nr af 22. oktober , stk. 1, jf. 5, stk. 1 og stk. 2, og værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, 2. pkt., jf. 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 1, jf. 38, stk. 2, nr. 1, dvs. bestemmelserne om kursmanipulation. Københavns Byret idømte T en ubetinget fængselsstraf på 4 måneder samt konfiskation af 1 mio. kr. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at straffen forhøjedes til fængsel i 8 måneder. Sagen drejer sig om kursmanipulation. Københavns Byret fandt T skyldig i kursmanipulation ved i perioden fra december 2006 til marts 2008 i 11 tilfælde systematisk at have opkøbt aktier i mindre selskaber for beløb mellem 1,3 mio. kr. og 3,9 mio. kr. Efter opkøbene af aktier offentliggjorde T artikler, hvori han tilkendegav sin mening om og direkte eller indirekte anbefalede, at læserne købte og/eller beholdte aktier i disse selskaber, idet han oplyste, at dette ville medføre langsigtet større kurspotentiale. Umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklerne om de pågældende selskaber, der som nævnt alle indeholdt investeringsanbefalinger, solgte T selv i alle tilfælde langt størstedelen af aktiebeholdningen med betydelig gevinst til følge. Byretten fandt det bevist, at T i hvert enkelt forhold havde været bevidst om, at offentliggørelsen af hans artikler sandsynligvis ville bevirke, at kursen steg på kort sigt. T havde ved sine investeringer kun i ringe omfang efterlevet indholdet af sine egne anbefalinger. Henset til T s systematiske handlemønster med opkøb kort forinden og salg umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklerne, hvor T anbefalede opkøb med henblik på langsigtet investering, fandt retten ikke, at T ved blot at oplyse neutralt om sin aktiebesiddelse i artiklerne i tilstrækkeligt omfang havde oplyst om interesse- 20

21 konflikten på en korrekt og effektiv måde over for de potentielle investorer. Retten lagde særligt vægt på størrelsen af det beløb, T systematisk købte op for, og at der i alle tilfælde i langt overvejende grad var tale om meget kortsigtede investeringer, og at T således handlede direkte i strid med de anbefalinger, han gav læserne. Oplysningerne om den interessekonflikt, dette handlemønster indebar, havde været relevant at give læserne. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdets grovhed, hvor T systematisk havde undladt at orientere offentligheden på korrekt og effektiv måde. For at modvirke denne form for kriminalitet er anvendelse af ubetinget frihedsstraf som udgangspunkt påkrævet, og retten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at straffen blev gjort helt eller delvist betinget. Byretten idømte herefter T en straf på 4 måneders ubetinget fængsel samt konfiskation af 1 mio. kr. I Østre Landsret fandt 5 af de voterende dommere, at T ikke på korrekt og effektiv måde havde oplyst om sin interessekonflikt, og disse dommere fandt ham herefter skyldig i tiltalen i samme omfang, som var anført i byrettens dom. 1 voterende dommer stemte for frifindelse af T, da der ikke efter forarbejderne eller ordlyden til de bestemmelser, som tiltalen angik, med den sikkerhed, som kræves til domfældelse i en straffesag, kunne udledes et krav om en videregående angivelse af T s interessekonflikt end den angivelse af at eje aktier, som T ansås for at have anvendt i alle de omhandlede forhold. Denne angivelse indebar en oplysning til læserne om, at T havde en egen økonomisk interesse i aktiernes kursudvikling på såvel kort som langt sigt. Efter stemmeflertallet fandtes T herefter også skyldig i landsretten som anført i byrettens dom. Dommen blev derefter stadfæstet i henhold til de af byretten anførte grunde. Højesteret tiltrådte, at T s handlemåde udgjorde kursmanipulation, og at T havde overtrådt værdipapirhandelslovens 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, hvorved bemærkedes, at oplysningen om, at han ejede aktier i det pågældende selskab, under de foreliggende omstændigheder ikke var tilstrækkelig til at oplyse om hans meget betydelige egeninteresse i de anbefalede aktier. T havde isoleret set tillige overtrådt værdipapirhandelslovens 28 b, men da gerningsindholdet i denne bestemmelse indgår i lovens 38, stk. 2, nr. 1, bestemtes det, at han alene skulle straffes for overtrædelse af de bestemmelser, der var anført i landsrettens dom. Højesteret bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til værdipapirhandelslovens 94, at strafferammen er fastsat, så den svarer til straffen for overtrædelse af en række formueforbrydelser i straffeloven, som blandt andet kursmanipulationssager har betydelig lighed med, og at det er en særlig skærpende omstændighed, hvis kursmanipulationen er foretaget med egen vinding for øje. T har i en periode på ca. 1½ år systematisk foretaget kursmanipulation. Der har været tale om opkøb og salg for meget betydelige beløb og med en betydelig gevinst. Hertil kommer, at den udviste adfærd i betydeligt omfang har været egnet til at skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer. Højesteret fandt, at straffen for en kriminalitet af den beskrevne art og omfang som udgangspunkt bør udmåles til fængsel i 1 år. I den foreliggende sag, hvor det strafbare forhold har medført væsentlige personlige konsekvenser for T, som har måttet fratræde sin stilling som økonomisk redaktør, fandtes der efter omstændighederne, at der burde tages hensyn hertil, og straffen blev herefter fastsat til fængsel i 8 måneder. Højesteret fandt endvidere, at anvendelse af ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet for at modvirke denne form for kriminalitet. Det, der var anført af T, kunne ikke føre til en fravigelse af dette udgangspunkt. Der var for Højesteret enighed om, at konfiskationsbeløbet i tilfælde af domfældelse efter landsrettens bevisresultat fastsættes som sket. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder. 21

22 Landsretsdomme Østre Landsrets ankedom af den 22. november 2012 (Københavns Byrets dom af den 13. september 2011) T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 16, stk. 3, jf. stk. 1, subsidiært for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 15. T blev i byretten idømt fængsel i 5 år, der omfattede en reststraf på 3 år, samt idømt en tillægsbøde på 5,8 mio. kr. Der blev endvidere i medfør af straffelovens 76 a, stk. 1, konfiskeret genstande til en værdi af 1,4 mio. kr. T ankede byrettens dom. I landsretten fandtes det unddragne beløb at udgøre 3,5 mio. kr., og T blev idømt en fællesstraf af fængsel i 3 år og 6 måneder, hvoraf 2 år (som i byretten fejlagtigt var beregnet til 3 år) var reststraf. Tillægsbøden blev udmålt til 3,5 mio. kr., og byrettens afgørelse om konfiskation blev stadfæstet. Tiltalen vedrørte indkomstårene 2005 og T var principalt tiltalt for at have undladt at oplyse, at SKATs skønsmæssige ansættelser af hans skattemæssige indkomster var for lave med 6,6 mio. kr. i 2005 og 4,4 mio. kr. i 2006, hvorved det offentlige var unddraget skatter for i alt 5,8 mio. kr. Subsidiært var T tiltalt for at have undladt at indsende selvangivelser for indkomstårene 2005 og 2006 med forsæt til skatteunddragelse vedrørende samme beløb. Efter bevisførelsen fandt byretten, at T, som havde adresse i udlandet, både i 2005 og 2006 var fuldt skattepligtig i Danmark. en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at T havde modtaget den skønsmæssige ansættelse for Derimod fandtes det bevist, at T havde modtaget den skønsmæssige ansættelse for 2006 uden at underrette SKAT om, at ansættelsen var for lav. T blev fundet skyldig i den principale tiltale for så vidt angik indkomståret 2006 og i den subsidiære tiltale for så vidt angik indkomståret Byretten fastsatte straffen til fængsel i 5 år, der omfattede en reststraf på 3 år, samt en tillægsbøde på 5,8 mio. kr. Hos T konfiskeredes i medfør af straffelovens 76 a, stk. 1, genstande til en værdi af 1,4 mio. kr. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at T var fuldt skattepligtig i Danmark, og at indkomståret 2005 skulle henføres under skattekontrollovens 15 og 2006 under skattekontrollovens 16. For så vidt angår det unddragne beløb, fandt landsretten dog, at dette udgjorde 3,5 mio. kr., idet der ikke kunne ses bort fra, at en del af T s hævninger og indkøb måtte være sket i selskabets interesse og således ikke udgjorde løn til T. Straffen blev fastsat til en fællesstraf på 3 år og 6 måneder, hvoraf reststraffen fra T s tidligere dom udgjorde 2 år (ikke 3 år, som byretten fejlagtigt havde lagt til grund, idet der ikke var taget højde for udført samfundstjeneste efter prøveløsladelse). T idømtes endvidere en tillægsbøde på 3,5 mio. kr., og byrettens afgørelse om konfiskation blev stadfæstet. T har indbragt sagen for Procesbevillingsnævnet og ansøgt om tredjeinstansbevilling. Byretten fandt det ikke med den til domfældelse i 22

23 Østre Landsrets ankedom af den 26. september 2012 (København Byrets dom af den 19. april 2012) T blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed vedrørende værdier for kr. samt for overtrædelse af straffelovens 131ved at have overtrådt et idømt forbud mod at fungere som direktør. Der var rejst tiltale mod T for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 286, stk. 2, jf. 283, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med, at T skulle have unddraget sit konkursbo ca kr. Der var endvidere rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens 131 i forbindelse med, at T tidligere var frakendt retten til at være direktør mv., jf. straffelovens 79. T blev såvel i byretten som i landsretten i al væsentlighed fundet skyldig i den rejste tiltale, herunder for overtrædelse af straffelovens 131. Det er første gang i nyere tid, at der er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens 131 i forbindelse med overtrædelse af et idømt forbud mod at fungere som direktør. Den formelt ansatte direktør, der ikke var tiltalt i sagen, afgav vidneforklaring, hvorefter hun selv opfattede sig som reel direktør, men domstolene fandt, at dette ikke var tilfældet, navnlig på grundlag af mailkorrespondance mellem vidnet og T. Landsretten tiltrådte, at skyldnersvigsforholdet af byretten var henført under straffelovens 286, stk. 2, og henviste herved navnlig til beløbets størrelse, at forholdet var begået, mens T afsonede en fængselsstraf, samt den professionelle måde, som T havde udført skyldnersvigen på. I byretten blev T, der tidligere var straffet 2 gange for økonomisk kriminalitet, idømt fængsel i 1 år og 2 måneder. T ankede dommen til landsretten, der forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Det fremgår ikke nærmere af dommene, hvilken betydning domfældelsen for overtrædelse af straffelovens 131 har haft for strafudmålingen. I sagen var en anden person formelt indsat som direktør i T s selskab, men domstolene fandt det bevist, at det var T, der reelt forestod den daglige ledelse, også selv om T i gerningsperioden afsonede en anden fængselsstraf og derfor som hovedregel ikke var fysisk til stede i virksomheden. 23

24 Østre Landsrets ankedom af den 4. april 2012 (Retten i Glostrups dom af den 25. marts 2011) Der var rejst tiltale mod T1 og T2 (virksomheder) og mod T3 og T4 for overtrædelse af konkurrencelovens 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 6, stk. 1, jf. stk. 3, dvs. forbuddet mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller at have haft en samordnet praksis herom. Byretten idømte T1 og T2 en bøde på hver kr. og T3 og T4 en bøde på hver kr. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Dommen vedrørte en konkurrencestraffesag mod to virksomheder om priskoordinering (karteller), idet virksomhederne i forbindelse med to offentlige udbud på laboratorieundersøgelser aftalte, at de to virksomheder alene bød på hvert sit udbud. Dette udgjorde en konkurrencestridig deling af markedet. Byretten idømte de to virksomheder, T1 og T2, hver en bøde på kr. og direktørerne for de to virksomheder, T3 og T4, hver en bøde på kr. Ved Østre Landsrets dom af den 4. april 2012 blev byrettens dom stadfæstet. Østre Landsrets ankedom af den 18. oktober 2012 (Retten i Glostrups dom af den 29. marts 2012) Der var rejst tiltalte mod et børsnoteret forsikringsselskab T1 A/S og selskabets chef for investor relations T2 for overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. 36, stk. 1, jf. 94, stk. 1, jf. stk. 2, jf. 93, stk. 6, uberettiget videregivelse af intern viden. Både byog landsret frifandt begge tiltalte, idet retten ikke fandt, at den videregivne information kunne anses for at være intern viden, således som det er defineret i værdipapirhandelslovens 34, stk. 2 og stk. 3. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Retten fandt det bevist, at T2 havde videregivet oplysninger til en aktieanalytiker A om, at T1 A/S snart var på vej med en selskabsmeddelelse, men ikke at han havde oplyst, hvad selskabsmeddelelsen i givet fald ville komme til at indeholde. Aktieanalytikeren havde ud fra sit kendskab til markedet, oplysninger fra andre forsikringsselskabers årsrapporter og den helt usædvanlige vejrsituation, der havde givet stor medieomtale, ræsonneret sig frem til, at selskabsmeddelelsen måtte forholde sig til vinterskadernes indvirkning på 1. kvartal 2010 set i forhold til de forventninger til 2010, der fremgik af T1 A/S seneste årsrapport. Retten fandt ikke, at oplysningen om, at T1 A/S snart ville komme med en selskabsmeddelelse, var af så specifik og præcis karakter, at den under de givne omstændigheder hvor markedet måtte antages allerede at have taget det usædvanlige vintervejr og de deraf følgende højere antal vinterskader med i vurderingen af T1-aktiens værdi var egnet til mærkbart at påvirke kursdannelsen. Ved Østre Landsrets dom af den 18. oktober 2012 blev dommen stadfæstet i henhold til de af byretten nævnte grunde. 24

25 Østre Landsrets dom af den 29. marts 2012 (Københavns Byrets dom af den 15. september 2011) T1, T2 og T3 var tiltalt for overtrædelse af toldlovens 23, stk. 4, jf. 79, nr. 3, manglende angivelse af likvide midler i forbindelse med ind- eller udrejse fra det danske toldområde. Alle tre tiltalte var tiltalt for de beløb, de hver især bar over grænsen, og T1 var endvidere tiltalt for medvirken til T2 s og T3 s overtrædelser. Byretten idømte T1, T2 og T3 bøder på henholdsvis kr., kr. og kr. Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse. Sagen drejer sig om overtrædelse af toldlovens 23, stk. 4, hvorefter man ved ind- eller udrejse fra det danske toldområde skal angive, dvs. deklarere, medtagne likvide midler, der svarer til værdien af euro eller derover. Byretten lagde til grund, at de penge, som T2 og T3 bar på sig, tilhørte T1. T2 og T3 blev dømt for forsætlige overtrædelser af toldloven. T1 blev dømt for forsætlig overtrædelse af toldloven både ved sin egen udførelse af et pengebeløb og ved at have foranlediget, at de to medtiltalte udførte pengebeløb på hans vegne. Bøderne blev fastsat i overensstemmelse med Højesterets dom af 1. april 2011, gengivet i TfK /2, til 25 % af det ikke-deklarerede beløb over euro, dvs. henholdsvis kr. til T1, kr. til T2 og kr. til T3, i alt kr. Østre Landsret stadfæstede dommen, idet retten fandt, at der hverken var grundlag for at nedsætte eller forhøje den idømte bøde. En familie på 9 personer, heraf 5 børn, rejste på ferie fra Danmark til udlandet via Københavns Lufthavn. Familien medtog et kontant beløb, der svarede til knap kr., uden at angive pengene til told- og skattemyndighederne i lufthavnen. De kr. var fordelt på 3 voksne personer, som afgav skiftende forklaringer om, hvem pengene tilhørte. 25

26 Østre Landsrets ankedom af den 17. januar 2012 (Retten i Svendborgs dom af den 18. maj 2011) Der var rejst tiltale mod T1 A/S samt T2 og T3 for overtrædelse af konkurrencelovens 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 6, stk. 1, jf. stk. 3, dvs. forbuddet mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller at have haft en samordnet praksis herom. Byretten idømte T1 en bøde på kr. samt T2 og T3 hver en bøde på kr. Landsretten nedsatte bødestørrelserne til henholdsvis kr. og kr. Dommen vedrørte en konkurrencestraffesag mod T1, en møbelvirksomhed, der over for flere forhandlere ved blandt andet breve, mails eller standardkontrakter opfordrede eller stillede krav om, at de af tiltalte fastsatte vejledende videresalgspriser blev overholdt som bindende mindstepriser, herunder over for forhandlerne at have indskærpet, at det var forbudt at annoncere med visse produkter i forbindelse med udsalg. Byretten idømte T1 en bøde på kr. og T2 og T3, virksomhedens direktør og marketingschef, hver en bøde på kr. Byretten fandt, at forhandlerne havde fulgt T1 s anvisning om at skilte med vejledende videresalgspris. I formildende retning lagde byretten vægt på, at der ikke var dokumenteret en indvirkning på markedet. De tiltalte ankede dommen til landsretten, der nedsatte bøden til T1 til kr. og for T2 og T3 hver til kr. Landsretten fandt, at der ved breve og aftaler var indgået en samordnet praksis, som havde til formål at begrænse konkurrencen. Derimod fandtes det ikke godtgjort, at T1 havde stillet krav om, at deres vejledende videresalgspriser blev overholdt som bindende videresalgspriser. Østre Landsrets ankedom af den 18. februar 2013 (Københavns Byrets dom af den 7. september 2012) T var tiltalt for mandatsvig og dokumentfalsk, begge af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens 280, nr. 1, jf. 286, stk. 2, og 171, jf. 172, stk. 2. Østre Landsret forhøjede straffen fra 3 ½ års til 4 ½ års fængsel. Hos T skete der rettighedsfrakendelse. Endvidere konfiskeredes 60 mio. kr. Sagen drejede sig mandatsvig for et beløb på 130,5 mio. kr., som T over en periode på ca. 2 år havde tilegnet sig fra sin arbejdsgiver. Forholdet blev blandt andet holdt skjult, ved at T ændrede i kontoudskrifter fra banken. T meldte i 2011 sig selv til sin arbejdsgiver og tilstod sidenhen også i retten sine overtrædelser. Københavns Byret lagde ved strafudmålingen i skærpende retning vægt på, at der var tale om et betydeligt beløb, og at kriminaliteten var foregået over en længere periode. Efter byrettens opfattelse var forholdene derfor omfattet af straffelovens 286, stk. 2. Uanset beløbets størrelse og den tidsmæssige udstrækning af kriminaliteten fandt byretten dog ikke, at der var grundlag for at bringe straffelovens 88, stk. 1, 2. pkt., i anvendelse. Byretten lagde herved vægt på den efter forholdene enkle udførelsesmåde, som T havde fulgt. Udtalt, at udgangspunktet var en straf på 5 års fængsel, medmindre der forelå formildende omstændigheder. Byretten angav i relation hertil, at der måtte lægges vægt på, at T havde angivet sig selv over for virksomheden og medvirket aktivt ved udredningen 26

27 af sagen hos politiet mv. T har afleveret hele sin formue, hvorved hun har rettet for sig i det omfang, som hun på nuværende tidspunkt har haft økonomisk mulighed for. T er ustraffet, og T s kriminalitet har haft store menneskelige omkostninger for hendes familie. Byretten anførte også, at T havde forklaret, at hun allerede i januar 2009 orienterede sin chef om sin kriminelle adfærd, og at han i den forbindelse krævede at få del i udbyttet, hvilket han har fået i et omfang, der ikke er nærmere fastlagt under sagen. Endelig er der sket rettighedsfrakendelse. På denne baggrund udmåltes konkret en straf på 3 ½ års fængsel. T blev frifundet for krav om konfiskation. I ankedommen tiltrådte landsretten af de grunde, som byretten har anført, at der uanset det besvegne beløbs størrelse ikke var grundlag for at anvende straffelovens 88, stk. 1, 2. pkt. Med hensyn til formildende omstændigheder tiltrådtes de af byretten angivne forhold, jf. straffelovens 82, nr. 9, 11 og 12. Straffen fastsattes dog til fængsel i 4 ½ år, idet det bemærkedes, at T s fremgangsmåde ikke i sig selv kunne medføre en nedsættelse af straffen. Landsretten fandt heller ikke, at der forelå sådanne oplysninger om en medgerningsmand, at straffelovens 82, nr. 10, kunne finde anvendelse, ligesom sagsbehandlingstiden heller ikke kunne tillægges betydning i formildende retning ved strafudmålingen. Anført, at landsretten havde lagt vægt på T s særlige personlige forhold og forholdene for hendes børn. Konfiskationspåstand på 60 mio. kr. blev endelig taget til følge. 27

28 Byretsdomme Retten i Randers dom af den 25. juli 2012 T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, jf. 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2, og blev idømt 30 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på kr. Sagen drejede sig om et forhold i december 2010, hvor T optrådte som både køber og sælger af værdipapirer, uden at dette var markedet bekendt, idet han solgte aktier fra sit pensionsdepot til sit og sin hustrus fællesdepot til en kurs, som afveg fra aktiernes sidst handlede kurs. T blev idømt 30 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på kr. Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt på, at der var tale om én handel, at der ikke havde været noget egentligt udbytte samt på T s særdeles gode personlige forhold. Dommen blev ikke anket. 28 Københavns Byrets dom af den 22. august 2012 T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, jf. 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2. T blev idømt 30 dages betinget fængsel, og der blev hos T konfiskeret kr. og hos T s hustru kr. Sagen drejede sig om et forhold i marts 2011, hvor T optrådte som både køber og sælger af værdipapirer, uden at dette var markedet bekendt, idet T lod sin virksomhed købe aktier fra sit samt sin hustrus privatdepot til en kurs, som afveg fra aktiernes sidst handlede kurs. Ved handlerne opnåede henholdsvis T og T s hustru en vinding svarende til forskellen mellem aktiernes købs- og salgspris på henholdsvis kr. og kr. Sagen blev fremmet som tilståelsessag, og T blev idømt 30 dages betinget fængsel. Hos T konfiskeredes kr. og hos T s hustru konfiskeredes kr. Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt på, at der var tale om én handel, at T havde modtaget rådgivning forud for handlen samt på tiltaltes gode personlige forhold. Dommen blev ikke anket.

29 Københavns Byrets dom af den 5. november 2012 T var tiltalt for kursmanipulation efter værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, jf. 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 2, og blev idømt 20 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på kr. Sagen drejede sig om 5 forhold i perioden november til december 2007, hvor T optrådte som både køber og sælger af værdipapirer, uden at dette var markedet bekendt, idet han handlede aktier mellem sit frimiddeldepot og sit pensionsdepot til kurser, som afveg fra aktiernes sidst handlede kurser. T blev idømt 20 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på kr. Retten lagde ved straffastsættelsen navnlig vægt på T s meget gode personlige forhold, den lange sagsbehandlingstid, samt at T ikke havde haft noget økonomisk udbytte af de ulovlige transaktioner. Dommen blev ikke anket. Retten i Glostrups dom af den 16. januar 2012 T var tiltalt for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 37, stk. 1, jf. 2. Byretten idømte T en bøde på kr. Sagen drejer sig om overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvaskloven, hvorefter det er strafbart for forhandlere af genstande at modtage kontantbetalinger på kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på en gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundne. En autoforhandler blev fundet skyldig i overtrædelse af kontantforbuddet, idet han i forbindelse med salg af 5 biler til en anden autoforhandler modtog kontantbetalinger på i alt kr. Retten i Glostrup fandt, at betalingerne var indbyrdes forbundne, og idømte T en bøde på kr. Bødens størrelse svarer til 25 % af det beløb over kr., som blev modtaget i forbindelse med handlerne. Byrettens afgørelse er i overensstemmelse med den praksis, der foreligger på området (se navnlig U V og U V). 29

30 Københavns Byrets dom af den 19. november 2012 Der var rejst tiltale mod T for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. 25, stk. 1 og stk. 2, 13, stk. 2, jf. 12, stk. 1 og stk. 3-5, 6, stk. 2, 7, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3. Byretten idømte T en bøde på kr. T drev en pengeoverførselsvirksomhed/et vekselkontor i København N. I november 2011 gennemførte T 24 transaktioner for én kunde, hvorved T vekslede og udbetalte kontant i euro et beløb, der svarer til 9,45 mio. kr. Pengene blev overført til T fra to forskellige bankkonti tilhørende kundens nystartede virksomhed. Ved bødens udmåling lagde retten blandt andet vægt på, at omsætningen i T s virksomhed i 2010 var 80 mio. kr. og i 2012 på ca. 160 mio. kr., samt på, at T drev virksomhed uden at have gjort sig bekendt med hvidvaskloven. Retten henviste endvidere til sagens konkrete omstændigheder. Bøden blev udmålt med udgangspunkt i U H til 1,76 mio. kr. Bødens størrelse svarer til 25 % af det samlede beløb med en rabat på kr. for hver af de 24 transaktioner. Byrettens afgørelse er i overensstemmelse med den praksis, der foreligger for overtrædelser af hvidvasklovens 2 (kontantforbuddet) (se navnlig U V og U V). Dommen er anket til landsretten. T havde optaget forretningsmæssig forbindelse til kunden uden at have foretaget legitimation af denne i det omfang, som er foreskrevet af hvidvaskloven. På trods af at T var eller burde have været opmærksom på, at de 24 transaktioner kunne have haft tilknytning til hvidvask, havde T hverken overvåget kundeforholdet, underrettet SØK om transaktionerne eller stillet transaktionerne i bero. T forklarede i retten, at han slet ikke var bekendt med reglerne i hvidvaskloven. Byretten fandt tiltalte skyldig efter anklageskriftet. 30

31 Københavns Byrets dom af den 4. december 2012 T et selskab i serviceproviderbranchen var tiltalt for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. 31, stk. 1, ved i løbet af tre år at have udbudt tjenesteydelser til virksomheder uden at være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. T udbød tjenesteydelser ved erhvervsmæssigt at oprette selskaber for andre samt stille en direktør og hjemadresse med dertil knyttede tjenester til rådighed. Byretten idømte T en bøde på kr. Retten fandt, at overtrædelsen af registreringspligten kunne tilregnes en eller flere ansatte i selskabet, jf. hvidvasklovens 37, stk. 7, jf. straffelovens 27, stk. 1, som groft uagtsomt. Retten fandt, at T s ukendskab til hvidvaskloven var en egentlig retsvildfarelse, der er uden betydning ved vurderingen af, om der foreligger tilregnelse. T blev herefter fundet skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Ved bødens udmåling lagde retten blandt andet vægt på, at det fremgår af forarbejderne til hvidvaskloven, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning, at det fremgår af foreliggende praksis på et beslægtet område hvidvasklovens 2 om kontantforbuddet, at mindstebøden til juridiske personer er kr., at T udbød tjenesteydelser til 81 kunder, at overtrædelsen har fundet sted over en længere periode, at det ikke forelå oplyst, hvilken besparelse den manglende registrering havde medført for T, samt at det tiltalte selskab havde en beskeden omsætning i gerningsperioden. Straffen blev fastsat til en bøde på kr. Dommen er anket til landsretten. Retten i Lyngbys dom af den 20. september 2012 Der var rejst tiltalte mod T1og T2 for overtrædelse af værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, 2. pkt., jf. 35, stk. 1, insiderhandel af særlig grov beskaffenhed. T1 blev idømt fængsel i 40 dage betinget, en tillægsbøde på kr. og konfiskation af kr. T2 blev idømt fængsel i 14 dage betinget, en tillægsbøde på kr. og konfiskation af kr. Overtrædelsen blev henført til værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, 1. pkt. T1 var direktør, og T2 var bestyrelsesmedlem i det børsnoterede selskab S A/S. De tiltalte blev dømt for at have købt for henholdsvis kr. og for kr. aktier i S A/S, selvom de begge var i besiddelse af intern viden af betydning for handlen om, at S A/S endnu ikke havde offentliggjort, at selskabet havde underskrevet en betydningsfuld kontrakt til en værdi af ca. 7 mio. kr. Efter udsendelse af en selskabsmeddelelse herom steg aktien fra kurs 24 til lukkekurs 28,90. Retten fandt, at forholdene ikke kunne henføres til værdipapirhandelslovens 94, stk. 1, 2. pkt., og at der derfor kun var grundlag for at idømme betingede straffe. Retten henviste til, at der var tale om enkeltstående handler, at de tiltalte havde opnået en beskeden vinding, og at gevinsten ikke var realiseret ved et senere salg. Endvidere lagde retten vægt på, at handlerne ikke blev forsøgt skjult, men at de blev offentliggjort ved en særskilt selskabsmeddelelse, og at bestyrelsen havde konkluderet, at aktievinduet var åbent, så handel var muligt for insidere. Retten lagde endelig til grund, at det ikke kun var de tiltaltes interne viden om ordren, der havde været bestemmende for deres beslutning om køb, men også at anerkendelsesværdige forhold som et ønske om at eje en mindre post aktier i S A/S, som de var sat til at lede, var indgået som en medbestemmende faktor ved de tiltaltes køb af aktierne. 31

32 Retten i Lyngbys dom af den 28. december 2012 Der var rejst tiltale mod T1, T2, T3 og T4. T1 var i forening med T2 tiltalt for to forhold af skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed vedrørende henholdsvis et beløb indtil kr. og et beløb indtil kr., og T4 var tiltalt for medvirken til det ene forhold af skyldnersvig på et beløb indtil kr. T1 var i forening med T3 tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed for kr., og T4 var tiltalt for medvirken dertil. Derudover var T1 tiltalt for seks forhold af groft skattesvig for samlet kr., hvoraf T3 var tiltalt for medvirken til ét skattesvigsforhold for kr. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag, og T4 var tiltalt for medvirken til ét forhold af groft skattesvig for kr. Byretten idømte T1 6 års ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på kr., T2 blev idømt 3 års ubetinget fængsel, T3 og T4 blev hver især idømt 4 års ubetinget fængsel. Samtlige de tiltalte blev af byretten frakendt retten til at drive virksomhed indtil videre, ligesom T4 blev frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre. Byretten frifandt T1 og T2 for den nedlagte påstand om konfiskation, da det ikke var godtgjort, at nogen del af udbyttet i skyldnersvigsforholdene og bedrageriforholdet var tilfaldet de tiltalte umiddelbart. Meget tæt på konkursen i det selskab S, som T1 ejede, og T4 var bestyrelsesformand og advokat for, foretog T1 og T2 med medvirken fra T4 en aktieoverdragelse til underpris til et selskab ejet af T2 med det formål at unddrage aktieposten fra S kreditorer. Tiltalen lød på skyldnersvig for indtil kr., men byretten vurderede ud fra konkrete grunde forholdet til skyldnersvig for kr. Derudover fandt byretten det bevist, at T1 og T2 ligeledes meget tæt på selskabets S konkurs havde overført store kontantbeløb til T2 s selskaber med det formål at unddrage S kreditorer. T1 blev dømt for skyldnersvig for kontante overførsler af kr., mens T2 i dette forhold kun blev fundet skyldig i skyldnersvig for kr. Byretten fandt endvidere T1 og T3 skyldige i bedrageri for kr., fordi de havde formået at få en bank til at bevillige et af S datterselskaber et lån på kr. på falske forudsætninger, idet bankens betingelser for udbetaling af lånet var, at to konkrete navngivne selskaber havde tegnet obligationer i det datterselskab i S, der var låntager på lånet. T1 og T3 fortav i den forbindelse, at der til de to selskabers obligationstegning var knyttet væsentlige betingelser, som gjorde, at der reelt var tale om helt usikre tegninger. T4 blev af byretten frifundet for medvirken til bedrageriet. T1 blev endvidere fundet skyldig i 6 forhold af groft skattesvig. Forholdene omhandlede unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag ved svigagtigt at angive personlig indkomst som resultat af virksomhed, undladelse af angivelse af aktieudbytte på kr., for lav angivelse af værdien af fri bil, maskeret udlodning i form af private biludgifter afholdt af S til T1 s ekshustru, manglende angivelse af værdi af fri båd og maskeret udlodning i form af private udgifter til en fest. T3 var tiltalt for medvirken til forholdet om unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag, men byretten frifandt T3 med henvisning til, at det ikke fandtes bevist, at T3 havde virket som rådgiver for T1 i relation til selvangivelsen. Byretten fandt imidlertid T4 skyldig i medvirken til forholdet om undladelse af angivelse af aktieudbytte på kr. Sagen er af såvel T1, T2, T3 som T4 anket til landsretten 32

33 Københavns Byrets dom af den 8. maj 2012 T1 var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens 35, stk. 1, jf. 94, stk.1, 2 pkt., ved at have købt aktier i et selskab S noteret på børsen i London, uagtet at han havde intern viden af betydning for handlen, med en samlet vinding på ikke under GBP til følge, mens T2 var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens 35, stk. 1, jf. 94, stk. 1, 2 pkt., og 36, stk. 1, jf. 94, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet intern viden om S til T2 og tilskyndet denne til at købe aktier deri. Både T1 og T2 blev frifundet. T2, som var direktør i og medejer af et selskab, der ejede mere end 25 % af aktierne i S, fik den 11. december 2006 kendskab til et forventet større salg af aktier i S. Retten lagde til grund, at der var tale om intern viden omfattet af værdipapirhandelslovens 34. Retten lagde tillige til grund, at T2 den 10. december 2006 havde opfordret T1 til at købe aktier i selskabet, men fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at de tiltalte havde haft kontakt med hinanden efter tidspunktet for T2 s erhvervelse af den interne viden og før T1 s aktiekøb, der fandt sted den 13. september Dommen er ikke anket. Københavns Byrets dom af den 14. september 2012 Selskabet T var tiltalt for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 37, stk. 1 og 5, jf. stk. 7, jf. 12, stk. 5, 25, stk. 1,2 og 4 og 34, stk. 2 og 7, idet T, der var en mindre finansiel virksomhed, ikke havde truffet de interne foranstaltninger, herunder vedrørende overvågning af kunder, som kræves efter hvidvaskloven, for ikke havde efterkommet Finanstilsynets forbud herom og for ikke have været registreret hos Finanstilsynet. Byretten idømte T en bøde på 2 mio. kr. T var en finansiel virksomhed, en såkaldt kontoring, som indtil 2008 drev udlånsvirksomhed med usikrede forbrugslån med et maksimum på kr., ligesom virksomheden indtil slutningen af 2011 udbød kreditkort, der kunne anvendes i de forretninger, som var tilknyttet kontoringen. Virksomheden havde i 2006/2007 en omsætning på 43,5 mio. kr. og i 2007/2008 en omsætning på 42 mio. kr. Byretten fandt T skyldig i alle forhold. Byretten henviste vedrørende straffastsættelsen til, at hvidvaskloven efter sine forarbejder og tilblivelseshistorie er et led i internationale bestræbelser på at sikre, at det finansielle system ikke misbruges til terrorfinansiering og til hvidvask af udbytte fra alvorlig kriminalitet, og at overholdelse af bestemmelserne i hvidvaskloven har betydning for politiets muligheder for at forebygge og efterforske terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. På denne baggrund fandt retten, at der måtte idømmes følelige bøder for at sikre, at hvidvaskloven overholdes. Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at T havde haft en økonomisk fordel af lovovertrædelserne, idet T havde sparet udgiften til anskaffelse, implementering og drift af et itsystem til overvågning af kunderne. 33

34 I mangel af sikre oplysninger om denne besparelse måtte opgørelsen af besparelsen bero på et skøn, hvor retten efter bevisførelsen nåede frem til, at besparelsen i gerningsperioden udgjorde mindst kr. Retten fandt, at der ved bødeudmålingen skal tages hensyn til denne besparelse for at sikre, at det kan betale sig at overholde loven, og lagde i skærpende retning vægt på, at lovovertrædelserne var foregået over flere år og var fortsat også efter Finanstilsynets påbud. I formildende retning tog retten hensyn til, at T s forretningsområde måtte antages at udgøre et lavrisikoområde i forhold til hvidvask og terrorfinansiering. Byretten fastsatte på denne baggrund straffen til en bøde på kr. Dommen blev anket til Østre Landsret, der ved dom af 5. marts 2013 skærpede straffen til en bøde på kr. Retten i Lyngbys dom af den 29. maj 2012 Der var rejst tiltale mod 69-årige T for overtrædelse af straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter. T blev idømt 3 års betinget fængsel. Han blev endvidere idømt en tillægsbøde på kr. og fik konfiskeret kr. T havde etableret en såkaldt trust i udlandet og havde undladt at oplyse de danske skattemyndigheder om indtægter i trusten. De udeholdte indtægter udgjorde ca. 45 mio. kr., og de unddragne skatter heraf udgjorde ca. 19 mio. kr. Retten fandt det bevist, at trusten ikke var definitivt og uigenkaldeligt adskilt fra tiltaltes øvrige formue, hvorfor også trustens indtægter skulle beskattes hos ham. Retten fandt det endvidere bevist, at manden også havde haft forsæt til denne skatteunddragelse. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at mandens høje alder afgørende talte imod at gøre fængselsstraffen ubetinget. Til gengæld udmåltes tillægsbøden til kr., hvilket er 50 % højere end normalbøden. Endvidere blev udbyttet på ca. 19 mio. kr. konfiskeret. Østre Landsret afsagde den 6. marts 2013 dom i ankesagen. Landsretten skærpede straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder, der under hensyn til tiltaltes høje alder blev gjort betinget. Endvidere fastsatte landsretten i overensstemmelse med praksis tillægsbøden kr. svarende til det unddragne beløb. Herudover blev der hos tiltalte konfiskeret ca. 19 mio. kr. 34

35 35

36 redaktør: Mikkel Thastum Design og produktion: Karen Christensen Design Fotos: THOMAS TOLSTRUP tryk: prinfo holbæk-hedehusene-køge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Bryggervangen København Ø Ny adresse fra 22. juli 2013: Kampmannsgade København V 36