HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. januar 2015

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. januar 2015 Sag 130/2014 Anklagemyndigheden mod T Holding A/S (advokat Jens H. Elmerkjær) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Lyngby den 7. februar 2014 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 6. marts I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Niels Grubbe, Jens Peter Christensen, Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Kærende, T Holding A/S, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse, således at anklagemyndighedens anmodning om edition ikke tages til følge. Indkærede, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse om edition. Sagsfremstilling Ved Østre Landsrets ankedom af 6. marts 2013 blev A idømt en betinget straf af fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, ved at have unddraget det offentlige skatter med ikke under kr. A blev også idømt en tillægsbøde på kr., ligesom det blev bestemt, at der hos ham skulle konfiskeres kr.

2 - 2 - Under efterforskningen af sagen blev det ved Retten i Lyngbys kendelse af 4. februar 2011, som stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 24. februar 2011, bestemt, at følgende effekter beslaglægges i medfør af retsplejelovens 802, stk. 2: A s aktier i T Holding A/S, CVR nr...., i det omfang den samlede værdi af de aktiver, anklagemyndigheden beslaglægger hos A, ikke overstiger 45 mio. kr. Det fremgår af en bodelingsoverenskomst fra 2008 mellem A og hans fraskilte hustru H, at parterne efter skilsmissen den 15. maj 2008 delte den samlede aktiekapital i T Holding A/S på nominelt kr., således at H modtog aktier for nominelt kr., og at A modtog aktier for nominelt kr. Det fremgår af bodelingsoverenskomsten, at den samlede nettoværdi af aktierne i selskabet pr. 31. december 2007 efter fradrag af udskudt skat var kr. Det fremgår af Lyngby Rets kendelse af 3. oktober 2013 (omtalt nedenfor), at selskabets egenkapital ifølge det dengang senest offentliggjorte regnskab for regnskabsåret 1. juli juni 2012 udgjorde kr. Der er under efterforskningen efterfølgende sket beslaglæggelse af kontantbeløb på i alt EUR og kr. Anklagemyndigheden søger endvidere med godkendelse fra de danske domstole at beslaglægge midler hos en trust på de britiske kanaløer Jersey og Guernsey (S Trust), dog højst svarende til 45 mio. kr. Ved Retten i Lyngbys kendelse af 3. oktober 2013, som stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 11. november 2013, er det i medfør af retsplejelovens 807 d, stk. 3, jf. stk. 2, 2. pkt., bestemt, at de beslaglagte kontantbeløb og de beslaglagte aktier i T Holding A/S først skal anvendes til fyldestgørelse af det offentliges krav på sagsomkostninger, dernæst bødekrav og dernæst konfiskation. Anklagemyndigheden ønsker at indlede processen vedrørende salg af aktierne. I den forbindelse anmodede anklagemyndigheden ved brev af 21. november 2013 T Holding A/S om samtykke til udlevering af en række oplysninger fra selskabets revisor R Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

3 - 3 - Da selskabet ikke ønskede at give samtykke til udlevering af oplysningerne, anmodede anklagemyndigheden den 11. december 2013 Retten i Lyngby om i medfør af retsplejelovens 1002, stk. 1, jf. 804, stk. 1, at afsige kendelse om, at det pålægges R Statsautoriseret Revisionsaktieselskab at udlevere følgende materiale vedrørende T Holding A/S og tilhørende datterselskaber: - Aktionærfortegnelse - Aktionæroverenskomst - Råbalancer for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Kontokort for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Revisionsprotokollater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Bestyrelsesreferater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Årsopgørelse fra banker og kreditinstitutter for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 I anklagemyndighedens brev af 6. januar 2014 er anmodningen nærmere begrundet: På baggrund af selskabets regnskaber samt skatteoplysningerne er det anklagemyndighedens formodning, at A ejer halvdelen af aktiekapitalen i T Holding A/S. Med henblik på at indlede processen vedrørende salg af A s aktier er det selvsagt nødvendigt, at aktiepostens præcise størrelse kan dokumenteres, hvilket er baggrunden for, at selskabets aktionærfortegnelse ønskes udleveret fra revisor. Det øvrige materiale, som ønskes udleveret fra revisor, skal anvendes i forbindelse med belysning af aktiepostens værdi. Ved Retten i Lyngbys kendelse af 7. februar 2014 blev anklagemyndighedens anmodning om edition ikke taget til følge. Af byrettens kendelse fremgår: Anklagemyndigheden har til støtte for editionsandragendet gjort gældende blandt andet, at anklagemyndigheden ønsker at indlede processen vedrørende salg af de hos A beslaglagte aktier. Det materiale, som editionen angår, skal anvendes på at få belyst dels størrelsen af A s aktiepost, dels aktiepostens værdi. Efter anklagemyndighedens vurdering er der så nær sammenhæng mellem den tidligere foretagne beslaglæggelse og de udbedte oplysninger, at det ville være ren formalisme ikke at anse editionsandragendet for omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt. T Holding A/S har gjort gældende, at editionsbegæringen må ses som udslag af, at beslaglæggelsen oprindelig ikke har været præciseret i tilstrækkeligt omfang. Retsplejelovens 1002, stk. 1,2. pkt. giver ikke hjemmel til den begærede edition, da der ikke skal eller kan ske beslaglæggelse. R, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har anført, at de udbedte oplysninger er omfattet af revisorers tavshedspligt, jf. lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder 30.

4 - 4 - Retten finder efter sagens karakter, at hensyn til tavshedspligt ikke taler imod editionsandragendet. Formuleringen af Østre Landsrets kendelse af 23. december 2010 [rettelig Retten i Lyngbys kendelse af 4. februar 2011, som stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 24. februar 2011] taler ikke imod editionsandragendet, da kendelsen udgør en tilstrækkelig præcis beskrivelse af det beslaglagte, og da editionsandragendets genstand vil være egnet til at fastlægge den identifikation af det beslaglagte, som er fornøden i forbindelse med det beslaglagtes realisering. Efter formuleringen af retsplejelovens 1002, stk. 1,2. pkt., er det et krav, at der er bestemte grunde til at antage, at der ved editionen kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges. Hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder giver grundlag for at udstrække hjemlen til at omfatte edition vedrørende en beslaglæggelse, der tidligere er foretaget. Retten kan derfor ikke tage anklagemyndighedernes andragende til følge. Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til Østre Landsret, som ved kendelse af 6. marts 2014 tog anklagemyndighedens anmodning om edition til følge. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.: Ved lov nr af 21. december 2010 blev der i retsplejelovens 1002, stk. 1, indført et nyt 2. punktum, der hjemler mulighed for, at reglerne om ransagning og edition også kan anvendes efter, at dom er afsagt. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a.: "Det er et afgørende led i indsatsen mod kriminalitet, at et eventuelt udbytte konfiskeres, så incitamentet til at begå kriminalitet med henblik på økonomisk vinding bliver mindsket. Desuden er det meget vigtigt at sikre, at personer som dømmes for strafbare forhold og i den forbindelse pålægges at betale til dækning af krav på f.eks. erstatning, sagsomkostninger og bøder, ikke efterfølgende kan opretholde en tilværelse, der forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden at det for myndighederne er muligt at opspore aktiver, der kan anvendes til dækning af de krav, der følger af dommen. I den forbindelse er det væsentligt, at politiet udstyres med de relevante redskaber med henblik på en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning. På den baggrund foreslås det at forbedre politiets muligheder for at spore skjult udbytte mv. ved at indføre mulighed for, at politiet også efter, at der er afsagt dom i en straffesag, kan få adgang til at foretage ransagning og opnå pålæg om edition (pålæg om at forevise eller udlevere genstande) med henblik på beslaglæggelse af økonomiske midler til dækning af konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning." Da formålet med bestemmelsen i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. punktum, er at sikre en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder og sagsomkostninger, og idet det må antages at bero på en tilfældighed, at be-

5 - 5 - slaglæggelse allerede er foretaget, finder landsretten, at betingelserne for at meddele pålæg om edition er opfyldt, jf. retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. punktum, jf. 804, stk. 1, er opfyldt. Herefter og idet det tiltrædes, at hensynet til revisorens tavshedspligt ikke taler afgørende imod editionsandragendet, tages den af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet fremsatte anmodning om edition til følge. T h i b e s t e m m e s: Det pålægges R, Statsautoriserede Revisionsaktieselskab, til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet at udlevere følgende materiale vedrørende T Holding A/S (CVR-nr....) og tilhørende datterselskaber: - Aktionærfortegnelse - Aktionæroverenskomst - Råbalancer for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Kontokort for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Revisionsprotokollater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Bestyrelsesreferater for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13 - Årsopgørelse fra banker og kreditinstitutter for årene 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Anbringender T Holding A/S har anført, at beslaglæggelsen af A s aktier i T Holding A/S ikke er foretaget med tilstrækkelig omhyggelighed og derfor er uden retsvirkning. Beslaglæggelse har ifølge retsplejelovens 807 b, stk. 2, samme retsvirkning som arrest, og det fremgår af retsplejelovens 805, stk. 3, at om udlæg finder tilsvarende anvendelse ved beslaglæggelse. Det er således de civilretlige krav til udlæg i bestemte aktiver, der finder tilsvarende anvendelse, herunder 508, hvorefter udlæg kun kan foretages i aktiver, hvis identitet kan fastslås. Fogedretten vil derfor være nødt til at afvise en anmodning om at bortsælge A s aktier i T Holding A/S under henvisning til den upræcise og utilstrækkelige angivelse af det beslaglagte. T Holding A/S har endvidere anført, at der ikke er hjemmel i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., til at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om edition, idet bestemmelsen kræver, at der skal være bestemte grunde til at antage, at der ved edition kan findes (yderligere) genstande eller værdier, som kan beslaglægges. Forarbejderne har først og fremmest fokus på udbytte af den kriminelle handling, og aktierne i T Holding A/S kan ikke sidestilles med et sådant udbytte.

6 - 6 - Hvis anklagemyndigheden i henhold til beslaglæggelsen måtte have rettigheder til aktier i T Holding A/S, må anklagemyndigheden henvises til at anvende de muligheder for at indhente information, der nærmere fremgår af selskabslovens regler. Anklagemyndigheden har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt den foretagne beslaglæggelse er præciseret i tilstrækkeligt omfang, må anses for endeligt afgjort ved Retten i Lyngbys kendelse af 4. februar 2011, som stadfæstet af Østre Landsret den 24. februar Hertil kommer, at Retten i Lyngby og Østre Landsret i 2013 i medfør af retsplejelovens 807 d har truffet beslutning om, hvordan de beslaglagte aktiver, herunder aktierne i T Holding A/S, skal anvendes til fyldestgørelse, og efter retsplejelovens 807 d, stk. 3, har denne afgørelse samme retsvirkninger som udlæg. I øvrigt henviser retsplejelovens 805, stk. 3, ikke til 508, og sidstnævnte bestemmelse kan allerede af den grund ikke finde anvendelse i denne sag. Anklagemyndigheden har endvidere anført, at formålet med anmodningen om edition i den foreliggende sag ikke er at få revisionsfirmaet til at udlevere materiale med henblik på beslaglæggelse af økonomiske midler, idet beslaglæggelsen af aktierne i T Holding A/S allerede er sket. Derimod er formålet at få udleveret materiale, som kan belyse aktiepostens størrelse og værdi med henblik på fuldbyrdelse af straffedommen. Anmodningen er således ikke umiddelbart omfattet af ordlyden af retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt. Formålet med ændringen af bestemmelsen i 2010 var imidlertid at sikre en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder og sagsomkostninger. Realiseringen af de beslaglagte aktier i T Holding A/S er et væsentligt led i en effektiv fuldbyrdelse af straffedommen mod A, og man kan sige, at det beror på en tilfældighed, at anmodningen om edition først fremsættes efter dom, således at det er bestemmelsen i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., og ikke bestemmelsen i 804, der finder anvendelse. Ud fra en formålsfortolkning af 1002, stk. 1, 2. pkt., må betingelserne for at pålægge revisionsfirmaet edition anses for opfyldt i denne sag. Retsgrundlaget I retsplejelovens 804, stk. 1, 1. pkt., (i lovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition) hedder det om edition hos tredjemand: 804. Som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som nævnt i 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise el-

7 - 7 - ler udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. I retsplejelovens 1002 hedder det i stk. 1, 1. og 2. pkt.: Efter at dom er afsagt, finder reglerne i kapitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og 76 a, stk. 5, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen tilsvarende anvendelse. Endvidere finder reglerne om ransagning i kapitel 73 og reglerne om edition i kapitel 74 tilsvarende anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning eller edition kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. 1002, stk. 1, 2. pkt., blev indsat i retsplejeloven ved lov nr af 21. december 2010 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse mv.). I de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag hedder det bl.a. (jf. Folketingstidende , 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 54, s. 3-6 og 8-10): 1. Indledning Det er et afgørende led i indsatsen mod kriminalitet, at et eventuelt udbytte konfiskeres, så incitamentet til at begå kriminalitet med henblik på økonomisk vinding bliver mindsket. Desuden er det meget vigtigt at sikre, at personer som dømmes for strafbare forhold og i den forbindelse pålægges at betale til dækning af krav på f.eks. erstatning, sagsomkostninger og bøder, ikke efterfølgende kan opretholde en tilværelse, der forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden at det for myndighederne er muligt at opspore aktiver, der kan anvendes til dækning af de krav, der følger af dommen. I den forbindelse er det væsentligt, at politiet udstyres med de relevante redskaber med henblik på en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning. På den baggrund foreslås det at forbedre politiets muligheder for at spore skjult udbytte mv. ved at indføre mulighed for, at politiet også efter, at der er afsagt dom i en straffesag, kan få adgang til at foretage ransagning og opnå pålæg om edition (pålæg om at forevise eller udlevere genstande) med henblik på beslaglæggelse af økonomiske midler til dækning af konfiskationskrav, bøder, sagsomkostninger og erstatning. I den forbindelse foreslås det endvidere, at forældelsesfristen for konfiskationskrav forlænges, så den kommer til at svare til forældelsesfristen for bøder. 2. Sporing af skjult udbytte og andre midler 2.1. Gældende ret Straffeprocessuelle tvangsindgreb før dom I forbindelse med efterforskningen af en straffesag er det udgangspunktet, at politiet i sager, hvor det er relevant, sideløbende foretager en såkaldt finansiel efterforskning med

8 - 8 - henblik på at spore udbyttet fra den begåede kriminalitet. Den finansielle efterforskning skal således navnlig søge at få afdækket, hvilke aktiver en sigtet råder over, idet sådanne aktiver eventuelt vil kunne konfiskeres som udbytte eller i øvrigt inddrages til dækning af krav på erstatning, sagsomkostninger eller bøder, som pålægges i forbindelse med straffesagen. Som led i den finansielle efterforskning kan politiet som ved efterforskningen af sagen i øvrigt under visse betingelser foretage en række tvangsindgreb, herunder bl.a. ransagning, edition og beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens regler herom Beslaglæggelse og edition Pålæg om edition, som er reguleret i retsplejelovens 804, indebærer, at en ikkemistænkt pålægges at forevise eller udlevere en genstand. Hvis en genstand udleveres efter pålæg om edition, finder reglerne om beslaglæggelse i 803, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Der kan meddeles pålæg om edition, hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er frataget nogen, som kan kræve den tilbage. Dette gælder dog ikke, hvis der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf I praksis vedrører editionspligten ofte dokumenter og benyttes bl.a. til at pålægge f.eks. et pengeinstitut at udlevere oplysninger om eksistensen af en bankkonto Straffeprocessuelle tvangsindgreb efter dom Straffeprocessuelle tvangsindgreb finder i almindelighed anvendelse i forbindelse med efterforskningen forud for tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhandlingen. Reglerne om tvangsindgreb, herunder de ovenfor nævnte regler om ransagning, beslaglæggelse og edition, gælder således i almindelighed ikke, når der er afsagt dom i sagen. Det følger dog af retsplejelovens 1002, stk. 1, at reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og 76 a, stk. 5, (såkaldt værdikonfiskation, herunder krav på konfiskation af et beløb svarende til udbyttet af en strafbar handling), bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen finder tilsvarende anvendelse, efter at dom er afsagt. Afgørelsen træffes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans. Med hjemmel i retsplejelovens 1002, stk. 1, kan aktiver, som politiet efter straffedommen bliver opmærksom på, at den domfældte er i besiddelse af, og som ikke allerede er beslaglagt og konfiskeret, f.eks. et større pengebeløb, således beslaglægges til dækning af det offentliges krav på sagsomkostninger, værdikonfiskation og bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen. Bestemmelsen rummer alene mulighed for at beslaglægge umiddelbart identificerbare aktiver. Der er således ikke mulighed for efter afsagt dom at foretage efterforskningsskridt ved hjælp af edition og ransagning med henblik på at undersøge, om den domfældte skulle være i besiddelse af aktiver, som politiet ikke hidtil har været bekendt med.

9 Rigsadvokatens anbefaling Rigsadvokaten har i en udtalelse af 12. februar 2010 til Justitsministeriet oplyst, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) over for Rigsadvokaten har indstillet, at det overvejes, hvorvidt der kunne være behov for en yderligere styrkelse af indsatsen for at fratage de kriminelle udbyttet af økonomisk kriminalitet, således at eksempelvis reglerne om edition og ransagning skulle finde tilsvarende anvendelse, efter at dom er afsagt. Om baggrunden for SØK s indstilling har Rigsadvokaten oplyst, at der på grundlag af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden hos SØK blev oprettet en tværfaglig enhed, der beskæftiger sig med sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet, herunder også efter straffesagens afslutning (sporingsgruppen). Sporingsgruppens foreløbige arbejde har bl.a. vist, at der opstår situationer, hvor politiet efter dommen bliver bekendt med oplysninger om, at den domfældte muligvis har skjult udbytte eller andre aktiver i Danmark eller udlandet. Rigsadvokaten har i den anledning anført, at det af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden fremgår, at et af de prioriterede indsatsområder for anklagemyndigheden er indsatsen mod større økonomisk kriminalitet, og at der i den forbindelse er behov for at styrke indsatsen for at fratage de kriminelle udbyttet af den økonomiske kriminalitet, så det sikres, at det ikke kan betale sig at begå økonomisk kriminalitet. Det fremgår endvidere, at der derfor i alle sager skal være fokus på, at udbyttet fra kriminalitet beslaglægges og konfiskeres, så det sikres, at de kriminelle ikke har mulighed for at nyde udbyttet af kriminaliteten. Rigsadvokaten har herudover mere generelt anført, at det er af stor betydning for straffedommes gennemslagskraft, at der findes de relevante og hensigtsmæssige redskaber med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af dommen også i relation til konfiskation, bøder, sagsomkostninger og erstatning. Rigsadvokaten har endvidere påpeget, at det kan forekomme stødende, hvis personer, der dømmes til at betale store summer til dækning af krav på f.eks. bøder og sagsomkostninger, efterfølgende tilsyneladende er i stand til at opretholde en tilværelse, der forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden at det for myndighederne er muligt at opspore aktiver, der kan anvendes til dækning af de krav, der følger af dommen. Dette kan yderligere forstærkes i de tilfælde, hvor der er tale om konfiskationskrav, idet rettens afgørelse om konfiskation netop har til formål at inddrage de gevinster, der uretmæssigt er opnået ved den begåede kriminalitet. Det kan således anføres, at det er uacceptabelt, hvis personer, der har begået grov økonomisk kriminalitet, kan skjule deres herved uretmæssigt opnåede gevinster, der kan være af betydelig størrelse, alene fordi politiets efterforskningsmuligheder efter dommens afsigelse er meget begrænsede. Rigsadvokaten har endvidere anført, at visse oplysninger om den domfældtes mulige aktiver ikke altid vil kunne fremskaffes i forbindelse med efterforskningen af selve straffesagen, men først vil fremkomme på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med en hvidvaskunderretning eller efterforskningen af en straffesag mod en anden person. I sådanne tilfælde vil der sjældent være tale om så konkrete oplysninger, at der umiddel-

10 bart vil være mulighed for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens 1002, stk. 1. På den baggrund finder Rigsadvokaten, at det er velbegrundet at overveje en ændring af retsplejelovens 1002, stk. 1, med henblik på at udvide mulighederne for efterforskning efter dommens afsigelse Lovforslagets udformning Justitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at det ud fra kriminalpræventive hensyn er afgørende, at skjult udbytte fra kriminalitet og eventuelle andre aktiver, der kan anvendes til dækning af pengekrav, der følger af en straffedom, bliver opsporet og inddraget. Hertil kommer, at det som anført af Rigsadvokaten kan forekomme stødende, hvis personer, der dømmes til at betale store summer til dækning af krav på f.eks. bøder og sagsomkostninger, efterfølgende tilsyneladende er i stand til at opretholde en tilværelse, der forudsætter en betydelig økonomisk formåen, uden at det er muligt for myndighederne at opspore aktiver, der kan anvendes til at dække disse krav. På den baggrund og under hensyn til oplysningerne om, at SØK i en række tilfælde, hvor der har været tegn på, at domfældte har skjulte aktiver i Danmark eller i udlandet, ikke har haft mulighed for at undersøge sagen nærmere, kan Justitsministeriet tilslutte sig, at politiets muligheder for i forbindelse med en straffesag at spore skjult udbytte og andre aktiver bør styrkes ved, at der gives mulighed for at foretage ransagning og edition, efter at der er afsagt dom. Justitsministeriet finder således på linje med Rigsadvokaten, at de eksisterende muligheder for at opspore skjult udbytte og andre aktiver ikke i forbindelse med politiets efterforskning under straffesagens forberedelse, restancemyndighedens inddrivelsesforanstaltninger og foranstaltninger i henhold til internationale instrumenter vedrørende fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i udlandet er fuldt tilstrækkelige til at varetage de ovennævnte hensyn. Justitsministeriet kan samtidig tilslutte sig, at en adgang til ransagning og edition efter, at der er afsagt dom, bør være betinget af en vis formodning om, at den pågældende er i besiddelse af skjult udbytte eller andre aktiver, som vil kunne anvendes til dækning af de krav, der følger af en straffedom. Det foreslås på den baggrund, at ransagning eller edition efter afsagt dom betinges af, at der foreligger bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning eller pålæg om edition kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation eller bøder eller forurettedes krav på erstatning. I de specielle bemærkninger til 1002 hedder det bl.a. (jf. Folketingstidende , 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 54, s. 17): Efter den foreslåede 1002, stk. 1, 2., pkt. stilles der, ud over betingelserne for ransagning og edition i retsplejelovens kapitel 73 og 74, også krav om, at der skal være bestemte grunde til at antage, at der ved ransagningen eller editionen kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. Dette skærpede indikationskrav svarer til indikationskravet i bl.a. den gældende 794, stk. 2, om ransagning af de i retspleje-

11 lovens 793, stk. 1, nævnte lokaliteter (husrum mv.), og indebærer, at der skal være en konkret begrundet antagelse om, at ransagning eller edition vil resultere i fundet af genstande eller værdier, der kan beslaglægges. Højesterets begrundelse og resultat Beslaglæggelsen af aktierne T Holding A/S har anført, at beslaglæggelsen af A s aktier i selskabet ikke er foretaget med tilstrækkelig omhyggelighed og derfor er uden retsvirkning. Under efterforskningen af straffesagen mod A blev beslaglagt bl.a. A s aktier i T Holding A/S, CVR nr.... i det omfang den samlede værdi af de aktiver, anklagemyndigheden beslaglægger hos A, ikke overstiger 45 mio. kr.. Højesteret finder, at denne beskrivelse af beslaglæggelsens genstand er tilstrækkelig, idet det forhold, at aktiepostens nominelle størrelse ikke er angivet, ikke kan føre til, at beslaglæggelsen af aktierne er uden retsvirkning. Edition hos tredjemand efter dom T Holding har anført, at der ikke i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., om edition efter dom er hjemmel til at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om edition hos selskabets revisor, idet bestemmelsen kræver, at der skal være bestemte grunde til at antage, at der ved edition kan findes (yderligere) genstande eller værdier, som kan beslaglægges. Bestemmelsen om edition hos tredjemand før dom i retsplejelovens 804 giver som også forudsat ved lovændringen i 2010 bl.a. adgang til at afdække, hvilke aktiver en sigtet råder over, forudsat betingelserne i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt. For at sikre en effektiv fuldbyrdelse af straffedomme, herunder også i relation til konfiskationskrav, bøder og sagsomkostninger, blev der ved lovændringen med retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., indført adgang til under skærpede betingelser at pålægge tredjemand edition efter dom med henblik på at spore skjult udbytte og andre aktiver, som tilhører den dømte.

12 Højesteret finder, at oplysninger af den karakter, som editionsanmodningen angår der er nødvendige for at tvangsrealisere de allerede beslaglagte aktier i T Holding kunne have været genstand for et pålæg om edition i henhold til retsplejelovens 804 før dommen i straffesagen, herunder samtidig med eller efter beslaglæggelsen. Med bestemmelsen i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., er der tilsvarende indført mulighed for edition med henblik på beslaglæggelse efter dom. På denne baggrund finder Højesteret, at der i medfør af retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., jf. 804, ved edition kan indhentes supplerende oplysninger om et allerede beslaglagt aktiv også efter dommen i straffesagen. Resultat Højesteret tiltræder, at betingelserne i retsplejelovens 1002, stk. 1, 2. pkt., jf. 804, for at pålægge revisor for T Holding edition er opfyldt, herunder at revisors tavshedspligt ikke er til hinder for edition, jf. 170, stk. 3. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes.