Håndtering af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning ved direkte udledning Indhold, risikovurdering, regulering og BAT

Transkript

1 Håndtering af miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning ved direkte udledning Indhold, risikovurdering, regulering og BAT EnviNa Spildevandsårsmøde D Senior Miljøplanlægger Kristina Buus Kjær (kbm@dhigroup.com)

2 Disposition Håndtering af miljøfremmede stoffer i separate regnvandsudledninger: 1. Kvalitet af regnvandsafstrømning fra udvalgte overflader 2. Vurdering af risici ved separate regnvandsudledninger 3. Regulering af separate regnvandsudledninger 4. Eksempler på håndtering af regnvandsudledninger fra oplagspladser, p-pladser og kunstgræsbaner

3 Kvalitet af regnvandsafstrømning fra udvalgte overflader

4 Screeningsværktøj RegnKvalitet HVAD? Excel-værktøj til beregning af den teoretiske vandkvalitet i separate regnvandsudledninger og screening af risiko for overskridelse af miljøkvalitetskrav HVORFOR? Overblik over kvaliteten af regnvand fra forskellige overfladetyper Beslutningsgrundlag i planlægningsfasen i forbindelse med udledning, afledning, nedsivning og anvendelse af regnvand

5 Offentligt tilgængelig på

6 Separat kloaksystem Regnvand fra veje, tage, pladser m.m. Risikovurdering Forsinkelse, BAT, rensning Sø Vandløb Hav Spildevand fra boliger og industrier Renseanlæg Vandområde: sø, vandløb, hav

7 Beregningsværktøj Regneark med information om overfladetyper og regnvandskvaltiet Beregning af vægtede teoretiske koncentrationer for alle parametre for det aktuelle opland De teoretiske koncentrationer sammenholdes med miljøkvalitetskrav, grundvandskvalitetskriterier samt aktuelle fortyndingsforhold Output: Identifikation af de kritiske parametre og input til beslutningsgrundlag for håndtering af overfladeafstrømning

8 Indsamling og vurdering af data Primært data fra danske undersøgelser inden for de seneste 10 år Store udsving i data fra udenlandske undersøgelser Primær data ikke litteratur reviews Fortrinsvist flowproportionale og nedbørsafhængige prøver Generelt få data derfor er stikprøver også medtaget Vurdering af data i forhold til prøvetagningsmetode, oplandskarakteristik, rensning, nedbørshændelse Se RegnKvalitet og referenceliste for alle de anvendte referencer

9 RegnKvalitet

10 Kritiske miljøfremmede stoffer

11 Vurdering af risici ved separate regnvandsudledninger

12 Metode til risikoscreening af overfladeafstrømning (1)

13 Metode til risikoscreening af overfladeafstrømning (2)

14 Forslag til vejledende rangering af risikoen ved regnvandsudledninger ift. miljøfremmede stoffer Rangering af risikoen ved regnvandsudledninger baseret på summen af overskridelser af miljøkvalitetskravene

15 Eksempler på summen af risikofaktorer (PEC/PNEC) > 1

16 Sverige (Stockholm Stad)

17 Tyskland Forhold ml. pointtal for afstrømningsoplandet og vandområdets pointtal afgør typen af rensning

18 Regulering af separate regnvandsudledninger ift. miljøfremmede stoffer

19 Separate regnvandsudledninger - Punktkilder? Separate regnbetingede udledninger fra fx oplagspladser, maskinparker og kunstgræsbaner opfattes som punktkilder Omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav (BEK 439) Der kan stilles krav i udledningstilladelse til koncentrationen af stofferne

20 Separate regnvandsudledninger - Diffuse kilder? Forurenende stoffer stammer generelt fra flere forskellige og spredte kilder regulering kan ikke ske overfor den enkelte kilde Almindeligt belastede separate regnvandssystemer (herunder veje og motorvejes regnvandsbassiner) Reguleres efter funktionskrav baseret på BAT og BEP (ingen koncentrationskrav) Miljømål for vandområdet skal opfyldes behov for specifikke foranstaltninger eller generelle på DK eller EU niveau, produktog anvendelsesregulering eller i kommunale handleplaner

21 Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

22 Tilladelser til regnvandsudledninger Kommuner: Gladsaxe, København, Rudersdal, Gentofte, Odense, Furesø År: Videnblade omkring udledningstilladelser: Antal: 22 Vandtyper: Tagvand (forskellige tagbelægninger), befæstede arealer, tning/forvaltning_og_ressourcestyring/videnblad_ / drænvand, vejvand, P-pladser, skolegård, standpladser ved benzintank m.m. Vandområder: små søer, bække, åer, kanaler i byområder (Ørestaden), marine recipienter

23 Særlige indsatsområder Hvad er almindeligt belastet regnvand? Ja/nej hvad skal der gøres? Krav til renseforanstaltninger dimensionering klimafaktorer Er olieudskillere nødvendige? Specificering af funktionskrav Specificering af kvalitetskrav Sikring af at al relevant lovgivning er inkluderet Sikring af at tilladelsen er i overensstemmelse med: Vandplaner, naturplaner, kommunale handleplaner, indsatsprogrammer

24 Muligheder for håndtering af forurenet regnvand I de tilfælde hvor regnvand kan føre til forringelse af vandkvaliteten i et vandområde, er der overordnet set tre muligheder for at opnå en tilfredsstillende kvalitet af vandet inden udledning til vandområder: At aflede belastet/forurenet regnvand til spildevandssystemet frem for regnvandssystemet At indføre renere teknologi At indføre rensning inden udledning til vandområder

25 Processer og teknologier til regnvandsrensning Fjernelsesproces Sedimentering Adsorption Fældning Filtrering Filtrering membran Fordampning Parametre, der beskriver processen Bundfældningshastighed (opholdstid) Kan beskrives ved fordelingskoefficienter (K d, K oc, K ow ) Vandopløselighed af de fældede stoffer Afhænger af K d (og evt. fældning) Partikelstørrelse (og porestørrelse) Damptryk Teknologier, hvor den angivne proces har middel til stor betydning Våde regnvandsbassiner, kunstige og naturlige vandområder, udlignings- og sedimentationsbassiner, vejbede, lamelseparator Våde regnvandsbassiner, kunstige og naturlige vandområder, filterjord, vejbede, adsorptionsfiltre (syntetiske og naturlige filtermedier) Sandfiltre, forceret sedimentation, kemisk fældning Mikrofiltre, sandfiltre, (syntetiske og naturlige filtermedier) Keramiske filtre, skivefiltre, tromlefiltre, dobbelt porøs filtrering, Våde regnvandsbassiner, kunstige og naturlige vandområder, Flotation Vægtfyldeforskel Olieudskiller, slamflotation Biologisk Aerob og anaerob omsætning nedbrydning/oxidation (nedbrydningskonstant eller halveringstid) Planteoptag Fotolyse Afhænger af bioakkumuleringen K ow Hastighed af lysnedbrydning (halveringstid) Våde regnvandsbassiner, kunstige og naturlige vandområder, Naturlige vandområder, vejbede, regnbede Våde regnvandsbassiner, kunstige og naturlige vandområder

26 Eksempler på håndtering af regnvandsudledninger fra oplagspladser, p-pladser og kunstgræsbaner

27 Oplagspladser Direkte udledning til havnen via sandfang og olieudskiller

28 WWTP 1 ( PE), Inlet WWTP 1 ( PE), Outlet WWTP 1 ( PE), Bypass WWTP 2 ( PE), Inlet WWTP 2 ( PE), Outlet WWTP 2 ( PE), Bypass WWTP 2 After Treatment, Inlet WWTP 2 After Treatment, Outlet Waste Incineration Plant Power Plant (internal WWTP) Power Plant (NEU/SED) Power Plant (CONC) Shredder plant, north Shredder plant, south Hospital Waste Deposit 1 (industrial) Waste Deposit 2, borehole 1 Waste Deposit 2, borehole 2 Gasworks Borehole K6 Gasworks after treatment CSO North Harbour CSO South Harbour Run-off, Urban Area (inlet) Run-off, Urban Area (outlet) Run-off, Industrial Area River with CSO and Run-off River with CSO and Run-off (prec.) The Baltic Sea The Sound pg/l PCB (WHO(1999)-PCB TEQ) * * * US EPA (2009): Marin: 0.03 ug/l BEK 921: 0.01 µg/l (historisk)

29 Kortkædede chlorparaffiner (SCCP) 1,40 1,20 1,00 EU marin EQS: 0,4 µg/l 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 WWTP 1 ( PE), Inlet WWTP 1 ( PE), Outlet WWTP 1 ( PE), Bypass WWTP 2 ( PE), Inlet WWTP 2 ( PE), Outlet WWTP 2 ( PE), Bypass WWTP 2 After Treatment, Inlet WWTP 2 After Treatment, Outlet Waste Incineration Plant Power Plant (internal WWTP) Power Plant (NEU/SED) Power Plant (CONC) Shredder plant, north Shredder plant, south Hospital Waste Deposit 1 (industrial) Waste Deposit 2, borehole 1 Waste Deposit 2, borehole 2 Gasworks Borehole K6 Gasworks after treatment CSO North Harbour CSO South Harbour Run-off, Urban Area (inlet) Run-off, Urban Area (outlet) Run-off, Industrial Area River with CSO and Run-off River with CSO and Run-off (prec.) The Baltic Sea The Sound µg/l

30 WWTP 1 ( PE), Inlet WWTP 1 ( PE), Outlet WWTP 1 ( PE), Bypass WWTP 2 ( PE), Inlet WWTP 2 ( PE), Outlet WWTP 2 ( PE), Bypass WWTP 2 After Treatment, Inlet WWTP 2 After Treatment, Outlet Waste Incineration Plant Power Plant (internal WWTP) Power Plant (NEU/SED) Power Plant (CONC) Shredder plant, north Shredder plant, south Hospital Waste Deposit 1 (industrial) Waste Deposit 2, borehole 1 Waste Deposit 2, borehole 2 Gasworks Borehole K6 Gasworks after treatment CSO North Harbour CSO South Harbour Run-off, Urban Area (inlet) Run-off, Urban Area (outlet) Run-off, Industrial Area River with CSO and Run-off River with CSO and Run-off (prec.) The Baltic Sea The Sound ng/l Brommerede flammehæmmere (sum BDE) EU marin EQS: 0,2 ng/l

31 Håndtering af overfladeafstrømning fra oplagspladser? Overdækning af arealet Rensning (kræver udligningsbassin) Afledning til spildevandskloak

32 Parkeringspladser Fisketorvet Ørestads Boulevard Antal pladser 120 Antal pladser 84 Anvendelse: indkøbscenter Anvendelse: parkering ved arbejdspladser Areal: 7895 m 2 Areal: 2125 m 2 Betonbelægning Asfaltbelægning Anlægsår: 2000 Anlægsår: 2007

33 Ørestad Boulevard Parameter SS, BOD, COD Total-P, tungmetaller Enhed mg/l µg/l Parameter Enhed EQS Kobber µg/l 1-4,9 Zink µg/l 7,8 Fisketorvet

34 Forurenende stoffer i regnvand fra p-pladser SS, BOD og Total-P i regnvandet fra begge P-pladser gør, at regnvandet ikke umiddelbart kan udledes til ferskvandsområder Zn, Cu, DEHP lå over korttidskvalitetskravet (op til en faktor 5) Benz(a)pyren, bisphenol A og PFOS lå over det generelle kvalitetskrav (op til en faktor 25) Olie var i fem af seks prøver <0,1 mg/l Undersøge hvilken reduktion der kan opnås ved passage gennem regnbed, sandfang eller mere effektive sedimentationsteknologier (fx lamelseparator) og filtreringsteknologier

35 Kunstgræsbaner

36 Aktuelle projekter om kunstgræs Påvirkning af jord og grundvand ved nedsivning af tømidler mm. fra kunstgræsbaner, finansieret af Miljøstyrelsen (Gladsaxe Kommune, Orbicon, DHI) Vandbalance for kunstgræsbaner modellering af fordampning, infiltration og drænflow, finansieret af otte kommuner i hovedstaden (DHI, Orbicon) Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner, finansieret af BIOFOS A/S og HOFOR (DHI)

37 Vandbalance for kunstgræsbaner Infiltration Smeltevandssand, Sand/ler: Drænrør ingen effekt Tæt moræneler, komp. moræneler: Dræning har ikke betydning for vandmængden men på tiden Drænflow Smeltevandssand Komprimeret moræneler

38 Koncept for regulering af drænvand fra nye kunstgræsbaner Erfaringsudveksling og vidensopsamling Screeningsværktøj Paradigme for ansøgninger og dokumentation Vurdering af BAT Anbefalinger til vilkår og egenkontrol

39 Spørgsmål?