STORM P. og TEGNESERIERNE

Transkript

1 Pioneren Storm P. Fra ganske ung var Storm P. fascineret og inspireret af den nye tegneseriegenre. Særligt i USA vandt tegneserien hurtigt indpas hos læserne i takt med det ekspanderende avismarked i tiden op mod 1900tallet. Her blev den daglige stribe, en serie af mindst to sammenhængene billeder, en del af de konkurrerende avisers markedsføring. Lidt langsommere gik det på det hjemlige marked. Men Storm P. var pioner. Helt fra hans tidligste tegninger kan man se, hvordan han flittigt bruger tegneserieformens forskellige udtryksmuligheder. Efter sporadiske udgivelser i mindre kendte blade, udkommer i 1906 Storm P.s første stribe i Ekstrabladet. Tegnestilen er endnu noget ubehjælpsom og langt fra den karakteristiske streg, han senere bliver kendt for. På næste side kan man se en af hans allertidligste striber fra Læg mærke til, at han endnu ikke er helt fortrolig med den læsevenlige og logiske rækkefølge i taleboblerne. I den allerførste ramme må man derfor læse fra højre mod venstre.

2

3 Som i de amerikanske tegneserier er humoren i Storm P.s første serier, den form, som man betegner slapstick. Det er brutal falde-på-halen komik med utallige variationer af øretæver, knippelsuppe og andre former for sammenstød. Præcis som vi også kender det fra mange af de tidlige stumfilm med Charlie Chaplin og andre. Karakteristisk for genren er det altid den lille mod den store. Det er alle former for autoriteter, og især de uniformerede, der bliver væltet, afsløret og gjort grin med. En satireform Storm P. vedbliver at arbejde med gennem hele sin karriere.

4 De tre små mænd Langsomt finpudser Storm P. både stregen og komikken i sine tegneserier. Til magasinet Verden og Vi har Storm P. tegnet en finurlig og temmelig absurd serie, der hedder Kan De det? Serien omhandler en herre, et bord, en lampe, en cigar og en stork, der anbringes i komplet umulige balancekombinationer og udfordrer læseren til at kopiere den svære akt. I 1913 dukker tre små bifigurer op i serien i form af små mænd med store hatte. Figurerne lever deres eget liv og overtager hurtigt scenen. D. 28. februar 1913 er de i baggrunden af nævnte serie i gang med noget landmålerudstyr og får ved hjælp af en gravemaskine gravet et stort hul. I den følgende uges udgivelse ryger herren, bordet, lampen, cigaren og storken lige ned i det sorte hul, og Storm P., der har tegnet sig selv med i billedet, står og kigger efter dem. De tre små mænd adresserer nu den selvportrætterede tegner med replikken: Må vi nu lave en Serie Hr. Storm P. Vi har tænkt os at kalde den De tre smaa mænd. Ugen efter, d. 7. marts 1913, er serien af samme navn en realitet.

5 Komikken i De tre små mænd er samme slapstick humor, der kendetegnede Storm P.s tidligste serier, men i en blidere og mere drillende form. Selv om det er det er De tre små mænd, der opsætter scenarierne, er det ret ofte de selv ender som ofre for drillerierne. Ideen med at anbringe drillepinde og ballademagere som centrum for historien er ikke ukendt. Storm P. har uden tvivl hentet inspiration fra blandt andre de amerikanske serier Katzenjammer Kids (på dansk: Knold og Tot )og Krazy Kat fra samme periode. metaplan til den lille historie. På næste side bliver mandens ternede bukser eksempelvis opløst i brikker, som de tre små mænd derefter bygger op igen. Serien består fast af fire rammer og måske for at hjælpe læseren, indtegner Storm P. bifiguren Nummermanden. Ligesom de tre små mænd oprindeligt gjorde, leverer Nummermanden sin egen lille bi-historie i udkanten af billederne. Hans funktion er at holde styr på rækkefølgen af seriens fire rammer, og det gør han ved på hvert billede at præsentere tallet 1-4. Det finurlige er dog måden, tallet er tegnet. Flere steder bliver tallet enten til en rekvisit i historien eller til en del af grafikken eller dekoration af billedet. De tre små mænd blev en fast stribe i det nystartede formiddagsblad BT. Den var en stor succes, og Storm P. både oversatte den til tegnefilm og optrådte som hurtigtegner med seriens figurer. Serien afsluttedes i 1923, hvor dens afløser blev den mere kendte Peter og Ping, som Storm P. havde lanceret året før. Hos De tre små mænd er stregen blevet finpudset. Flere steder leger Storm P. med tegneteknikken og tillægger på den måde et

6

7 Peter og Ping Serien Peter og Ping er Storm P.s mest kendte og elskede serie og var, med få undtagelser, en daglig stribe i BT fra 1922 og frem til Storm P.s død i Serien blev uhyre populær, og for en hel generation er det især dén, folk forbinder med Storm P. Tegneseriens hovedperson, Peter Vimmelskaft, er en hyggelig godmodig mand, en figur, de fleste finder sympati med eller kan genkende sig selv i. I starten er det kun Peter, der optræder i historierne, Peter Vimmelskafts oplevelser, men 9 måneder efter seriens start ser man Peter gå ind på ind cafe med en lille hund i snor. Hunde er ikke tilladt, får han at vide, hvorefter Peter lidt efter vender tilbage med en pingvin. Sådan bliver Peters tro følgesvend, Ping, introduceret. Ligesom Nummermanden er Ping seriens bifigur, der ofte fra sidelinjen kommenterer historiens forløb med sine velkendte nonsensudtryk. Hos Peter og Ping er der i det hele taget lagt højere vægt på dialogen og mange gange med en sproglig punchline eller pointe, der ligger tæt op ad Storm P.s øvrige vittighedstegninger.

8

9 Historierne er bygget op omkring små dagligdagssituationer, men med de sproglige krøller, som Storm P. også bruger i sine Fluer. Pings udtryk som First Class, Højt Skum, Hum Bum og Den er Pingeling glider ind i datidens slang og sidstnævnte høres stadig i forbindelse med Gajol-reklamer. Serien affødte en klub for børn, der i slutningen af 30 erne talte op mod medlemmer. Sideløbende med Pingklubben, der var et slet skjult reklamefremstød for BT, udkom alverdens merchandise, fra børneshampo til små figurer.

10 Ligesom hos De tre små mænd består Peter og Ping af fire fortløbende rammer. De sort hvide tuschtegninger underbygger enkelt og præcist pointen i historien. Derfor er der ikke brugt krudt på historiens omgivende miljø. Gade- og restaurationsliv er kun lige antydet vha. en gadelygte eller et bord. Horisontlinjen løber parallelt gennem de fire rammer, hvilket giver læseren en ro til at koncentrere sig om seriens vigtigste effekt, nemlig sproget. Storm P.s sans for det danske sprogs mærkværdigheder, har siden fået sin helt egen betegnelse.; Det er jo helt Storm P.sk,siger man.

11