Opgaver fra læse/skrive stuen

Transkript

1 1

2 2

3 3

4 Opgaver fra læse/skrive stuen 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 Laboratoriet 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Atelier 16

17 17

18 18

19 Evaluering med hele Yngste trin 19

20 20

21 Evaluering Læse/skrive stuen Lærer: Nu skal alle tænke på en opgave fra læse/skrive - stuen. Vincent: Den med hvor man skulle læse ord jeg var lidt god. Jeg lærte at læse alle ord. Det var en let opgave. Jeg har også prøvet at læse Alice-ord. Det var sjovt at farve dem Clara: Jeg kunne godt li det med gåderne. Det var sjovt. Jeg ved ikke helt om det var rigtigt med jeg prøvede. Jeg prøvede også at lave gåder selv. Asta: Det var sjovt at lave rebus. Man lærte at skrive ord. Jo flere jeg lavede jo bedre blev jeg. Det var den svære jeg lavede. Karla: Jeg syntes også det var sjovt med rebus. Jeg lærte også at stave ord. Mert: Det var sjovt at vi kunne bruge computeren. Jeg lærte CD ord. Så nu kender jeg programmet. Smilla: Det var sjovt da man skulle trække 8 ord. Og så skulle jeg selv finde på en historie med de 8 ord. Man skulle bruge sin fantasi. Det var godt jeg skulle trække 8 ord fordi så kom det til at handle om Alice. Det var godt at bruge computeren. Så lærte jeg også det. Mads: Det var sjovt at lave en historie på computeren. Og bruge CD ord. Det er smart med CD ord fordi hvis man skriver forkert sætter den en rød streg. Og man kan se at den ude i siden skriver ord man kan vælge fra. Isabella: Det var godt at lave CD ord. Laboratoriet Nu skal alle tænke på en opgave fra laboratoriet: Elize: Det var rigtig sjovt at løbe rundt om Multi. Fordi der var tid på. Man skulle se hvor hurtigt man kunne løbe. Man skulle bruge timeglasset som ur. Lærer: Så i brugte det timeglas i har lavet i sommergaven til at tage tid med? Børn: JA! Mert: Ja og vi skulle først undersøge hvor lang tid det tog for timeglasset at løbe ud. Simon: Ja - det var helt forskellige hvor lang tid det tog for sandet at løbe igennem. Albert: Det var sjovt med kort spillet. Man skulle gætte hvilket kort der kom. Lærer: Hvad hedder det når man skal gætte på ting inden forsøget? Albert: Man laver en hypotese. Lærer: Passede din hypotese? Albert: Nogen gange 21

22 Andreas: Det var sjovt at spille kort. Der hvor man skulle gætte 50 gange. Jeg vandt fordi jeg fik flest point. 36 point. Lærer: Så du lærte også at tælle point? Andreas: Ja - vi skulle tælle meget. Maia: Jeg kunne også godt lide det med kortene. Isabella: Det var sjovt med kortene. Fordi man skulle gætte på hvor mange man fik. Og så skulle man se om det kom til at passe. Lærer: Hvad tænker i om at skulle skrive en rapport? Karl: Det var godt at man skulle lave en rapport. For så skulle man vise det. Man skulle tegne det. Så kunne andre kunne se hvad det var man havde lavet. Albert: Jeg kan godt lide at skrive. Så jeg kunne godt li det. At skrive rapport. Lærer: okay man kan både tegne og skrive i en rapport? Albert: Ja. Og man kommer til at tænke over hvad man har lært. Atelier Emil: Man skulle lave sprællemænd. Først skulle man male striber. 2 farver Mert: Når det var tørt skulle man tegne mønstre på striberne. Og så klippe det til arm og ben og sætte det sammen. Ingrid: Det var rigtig sjovt at lave mønstre på de striber. Jeg fandt på mange forskellig mønstre. Jeg kunne godt lide at man havde god tid og kunne lave detaljer. Liv: Jeg kunne også godt lide at lave mønstre. Der var mange farver at vælge imellem. Dagmar: Det var sjovt at male striber. Det var også godt at øve sig i at bruge saksen. Man skulle passe meget på ikke at klippe forkert. Clara: Det var sjovt at male. Man kunne også kigge på de andre og få gode ideer til at male. Vincent: Det var lidt svært at samle den. Asta: Jeg hjalp nogen af de små med at samle sprællemanden. Så får man flere venner Alba: Det var sjovt og kreativt Mads: det var sjovt at hjælpe de små. Emmi: Det var sjovt at male: Man skulle huske i også at gøre rent igen. Smilla: Det var sjovt at tegne mønstre. Man fik inspiration af de andre. Mert: Det var sjovt at hjælpe de små. Man kunne også få inspiration af de små. De har en god fantasi. Karla: Man skal bruge arbejdsseddel til at komme ind i de 3 forskellige værksteder 22

23 Carl: Nogen gange tror man det bliver lidt kedeligt men det bliver næsten altid sjovt! Ingrid: Det er vigtigt at man kommer ind i alle tre værksteder. For man lære om det samme på tre forskellige måder, Albert: Man har en arbejdsseddel hvor de voksne skriver hvornår man kommer ind og hvornår man er færdig. Lærer: så arbejdsseddel er god til at man kan holde styr på hvor langt man er kommet. Clara det er godt at man kommer igennem alle tre værksteder. Man kan se på arbejdsseddel hvis der er et værksted man ikke nåede. Så kan man huske næste gang man har værksteder at man skal starte der. Hvis man fx manglede lan Smilla: Hvis man kommer til at bruge alt sin tid i det samme værksted. Så Mads: Hvis man har en arbejdsseddel. Karl: Det er godt at værksteder bliver gennemgået inden vi går i gang. Så ved man lidt om hvad man kan. Ingrid: Ja det er godt. Så kan man bedre vælge hvilket værksted man vil starte i. Andreas: Det er vigtigt man hører efter i gennemgangen af værkstederne. Så man ved hvad man skal. Så man ikke spilder sin tid. Dicte: Man skal bruge sin arbejdstid godt. Man skal ikke aftale med en kammerat hvilket værksted man skal starte i fordi nogen gange kommer man til at snakke. Det er beder at starte i hver sit værksted. Lærer: Er i gode til at blive hurtigt klar og komme i kreds? Isabella: Jeg var rigtig god til at komme hurtig i kreds. Og ikke at snakke. Ingrid: Jeg er god til at pakke sammen når vi skal til at slutte timen. Simon: Og jeg er god til at hjælpe med at rydde op inde i atelieret. Lærer: Hvordan gik det mad at sætte computeren på plads når timen sluttede? Karl: I starten var det lidt svært at finde ud af men allerede efter 2 gange vidste jeg godt hvordan jeg skulle gøre det. Asta: Det er også vigtigt at man hjælper hinanden når man sætter computere på plads. 23

24 Lærerens egen værdsættelse og evaluering af forløbet Læse/skrive stuen I læ/sk stuen havde vi valgt at lave små hæfter med opgaver af fire stk. pr hæfte. Dette viste sig at være en god ide, som vi vil gentage i næste forløb. Børnene fik lavet betydelige mere arbejde, end de tidlige havde fået lavet, da de fik mere ro og fordybelse ind i arbejdet og ikke hele tiden skulle op til en voksen for at hente nye opgaver. Mange børn blev så inspireret af arbejdet med rebus, så de hjemme har arbejdet videre i købte rebus hæfter. I dette arbejdsforløb introducerede vi arbejde med CD-ord på computere. Det viste sig, at vi havde fået lavet for svære opgaver, da børnene i første omgang havde nok i at lære at benytte computeren og CD-ord. Vi havde i flere af værkstedstimerne en ekstra lærer med, og i disse timer hjalp hun børnene ved computerne. Dette gav børnene en god oplevelse og rutine ved computerne. Arbejdet med computere og CD-ord vil vi fortsat have fokus på i læ/sk stuen i næste forløb. Resten af opgaverne i læ/sk passede niveaumæssigt fint til børnene. Atelier I atelieret skulle børnene lave deres egen sprællemand. Jeg havde forinden taget billeder af alle børnene og printet dem. Børnene skulle i første omgang male striber i to selvvalgte farver. Det gik rigtig godt og de var alle gode til både at få forklæde på og rydde pænt op efter sig. Da malingen var tør skulle de lave mønstre på striberne med carens dach farver. Vi talte meget om hvilke forskellige mønstre man kunne lave og børnene blev også meget inspireret af hinanden. Børnene skulle selv klippe deres ansigt ud. Vi var forinden lidt spændte på om de små 0. klasser kunne klippe pænt nok men det viste sig at de var meget koncentreret og havde fin styr på saksen. Børnene skulle selv sætte deres sprællemand sammen. Her var det rigtig godt at de store børn kunne hjælpe de små. Alt i alt et rigtig vellykket forløb hvor vi kom omkring mange forskellige færdigheder idet de både skulle male, tegne, klippe og sætte sprællemanden sammen. 24

25 Laboratoriet I laboratoriet skulle børnene lave en opgave om sandsynlighed og en opgave om tid. Børnene var sammen på tværs af alder. Derudover skulle de lave en hypotese og en rapport. Børnene fik et fælles oplæg, så alle var klar over hvad opgaverne gik ud på. Jeg satte børnene sammen, så der var en fra 0.klasse, en fra 1. klasse og en fra 2. klasse. Denne sammensætning gjorde det muligt for børnene at løse opgaverne. De store kunne guide de mindre børn. Børnene havde tidligere lavet deres egne timeglas som de brugte i opgaverne, det synes de var sjovt. Jeg kunne se i rapporterne, hvad børnene havde fået ud af forløbet, og der var en god forståelse for opgaverne. Jeg havde lavet nogle opgaver alle kunne finde ud af, og kunne differentiere individuelt mellem børnene. Børnene i 2. klasse havde også mulighed for at lave en ekstra opgave på computeren, hvor de kunne sætte deres resultater i et Excel regneark. 25