M E S T T I L D E M I N D S T E

Transkript

1 M E S T T I L D E M I N D S T E F O R N E M M E L S E R & F A B U L E R I N G E R - NYE OPLEVELSER FOR BØRN I INDSKOLINGSKLASSER OG DAGINSTITUTIONER PÅ ESBJERG KUNSTMUSEUM OG ESBJERG HOVEDBIBLIOTEK Det materiale, du nu sidder med i hænderne, er et helt nyt tiltag, udviklet af Esbjerg Kunstmuseum og Esbjerg Hovedbibliotek. Målet med materialet er at inspirere de ældste børn og pædagoger i kommunens daginstitutioner samt lærere og elever i skolernes mindste klasser. Med materialet leverer vi forskellige ideer til hvilke sjove, meningsfulde og lærerige aktiviteter, man kan kaste sig ud i på biblioteket og kunstmuseet. Materialet er til fri afbenyttelse, og det koster ingenting at komme på kunstmuseet og biblioteket for at gennemføre øvelserne. Materialet er bygget op i tre moduler, der hver især indebærer et besøg på hhv. biblioteket og kunstmuseet. I skal kunne afsætte ca. en time hvert sted. Et modul består altså af 2 x 1 time. Modulerne er bygget op, så der er en sammenhæng mellem øvelserne på biblioteket og museet. Samtidig bliver der gradvist flere ting at forholde sig til, ligesom der også inddrages flere og flere sanser. Vi opfordrer til, at I gennemfører alle de tre moduler og spreder jeres besøg ud på flere dage eller uger, men I kan også nøjes med at gennemføre modul 1 eller modul 1 og 2. Materialet er tænkt som en inspiration, hvilket betyder, at I kan kombinere øvelserne, som I vil! Alle moduler og øvelser i hæftet er testet af to børnehavegrupper og en børnehaveklasse og justeret i forhold til deres oplevelser, indvendinger og forslag i samarbejde med museumsinspektørerne Birgitte Ørom og Christiane M. Finsen, børnekulturkonsulent Pia Bruhn og projektmedarbejder Inge Mørch Jensen. Med nærværende materiale i hænderne kan I selv bestemme, hvornår I har lyst til at komme. I kan planlægge tiden fuldstændig, som I vil, uden at være afhængig af en rundviser eller guide. Til nogle af øvelserne skal I bruge forskellige materialer. Henvend jer i skranken, når I ankommer, og få udleveret en mappe med det, I skal bruge - aflever det gerne igen, når I er færdige. Hvis I har spørgsmål til materialet, er I naturligvis velkomne til at kontakte os, ligesom vi gerne vil høre om jeres oplevelser og erfaringer med øvelserne på både biblioteket og kunstmuseet. I er velkomne på kunstmuseet og hovedbiblioteket når som helst og helt gratis, men for jeres egen skyld opfordrer vi til, at I anmelder jeres besøg - måske er der allerede andre grupper eller arrangementer i huset, som I gerne vil undgå. God fornøjelse! Venlig hilsen Esbjerg Hovedbibliotek og Esbjerg Kunstmuseum

2 MODUL 1: PÅ BIBLIOTEKET: I skal bruge billedark, tuscher, brikker med billedudsnit og en blok papir. Se godt på arket med udsnittet af Storm P. billedet. Forestil jer, at I kan bestemme, hvordan billedet skal gøres færdigt. Hvor er figuren henne? Hvad laver han? Hvordan er stemningen? Tænk over det og fyld rammen ud. I kan enten få et ark hver og alle sammen tegne en tegning, eller pædagogen kan holde arket op, så I sammen kan snakke om det og så at sige forene alle jeres ideer i ét billede (som en af de voksne tegner) - laver I øvelsen med de mindste børn, anbefaler vi, at I vælger den sidste mulighed. Find nu det Storm P. billede, som udsnittet stammer fra. Overrasker det jer hvordan billedet ser ud? Minder det om jeres egne tegninger, eller adskiller det sig fra dem? Hvordan er billedet at kigge på? - hvilke ord kan bedst beskrive jeres oplevelse? Kan I mime billedet? Prøv! Brug hele kroppen. Hvis I skulle beskrive billedet på baggrund af modsætninger, hvilke modsætningspar ville I så vælge? Fx lys/mørke, lille/stor, stilhed/larm, ro/uro, opmærksom/uopmærksom (Pædagogen må gerne notere modsætningsparrene ned - brug evt. blokken fra kassen). Digt jeres egen historie med udgangspunkt i billedet - brug modsætningsparrene. PÅ KUNSTMUSEET: I skal bruge brikker med billedudsnit og arket med jeres modsætningspar. Tag en brik med billedudsnit fra kassen (udsnit af værker fra kunstmuseets samling). Kig godt på billedudsnittet. Hvilke ord kan bedst beskrive det, I ser? Hvad får det jer til at tænke på? Kan I bruge nogle af de ord, som I brugte til at beskrive Storm P. billedet? Forestil jer hvilken sammenhæng billedudsnittet kommer fra. Digt en lille fortælling med udgangspunkt i jeres forestillinger.

3 Gå ind i de udstillingsrum, hvor museets samling er installeret og find det billede, som udsnittet stammer fra. Er det let eller svært at finde billedet? Overrasker det jer hvordan billedet ser ud? Passer det til den lille fortælling, I digtede, da I kun kunne se udsnittet? Synes I, at farverne i udsnittet passer til farverne i hele billedet? Synes I, at formerne i udsnittet passer til formerne i hele billedet? Synes I, at stemningen i udsnittet passer til stemningen i hele billedet? Hvis I skulle beskrive billedet på baggrund af modsætninger, hvilke modsætningspar ville I så vælge? Kig på arket med de modsætningspar, I skrev ned ved Storm P. billedet på biblioteket. Kan I bruge de samme ord til at beskrive det billede, I nu sidder foran? Gentag øvelsen og find endnu flere værker i museets samling ved at trække andre brikker med nye billedudsnit. Efter at have været rundt i samlingen og set en masse kunstværker, skal alle nu hver især vælge ét maleri. Det skal være et billede, som har en særlig betydning for lige netop dig - et billede, som du synes er særlig flot, overraskende eller overvældende. Hvis du har svært ved at udpege et værk, kan du stille dig foran forskellige billeder og mærke efter nede i maven. Du skal vælge det billede, som giver dig den stærkeste følelse i maven! Kig nøje på billedet, så du kan huske det - du skal så at sige gemme det inde i dig. (Pædagogen kan evt. medbringe et kamera og fotografere de billeder, som børnene vælger - det kan hjælpe lidt på hukommelsen). Hvorfor har du valgt lige netop dette billede? Hvad får det dig til at tænke på? Hvilken stemning er der i det? Hvilket humør kommer du i, når du kigger på det? I DAGINSTITUTIONEN / SKOLEN Når I kommer hjem igen, kan I prøve at tegne det kunstværk, I hver især har valgt, efter hukommelsen. I kan evt. også prøve at lave en 'modtegning' - altså tegne en tegning, der indeholder det, som de udvalgte værker ikke er eller ikke indeholder. Tag udgangspunkt i modsætningsparrene. MODUL 2: PÅ BIBLIOTEKET: Hvis I fotograferede de værker, som blev valgt på kunstmuseet, skal l bruge dem nu! I skal også bruge tre bøger til højtlæsning og papfigurer af de tre personer, som optræder i bøgerne.

4 Prøv om I kan huske de billeder, som I hver især valgte på kunstmuseet. Hvordan var de at kigge på? Hvorfor valgte I lige netop disse billeder? Hvilken stemning bragte de jer i? Sæt jer godt til rette i en hyggelig krog. Nu skal I høre tre forskellige historier med tre figurer, som flere af jer sikkert kender (Alfons Åberg, Pippi og Findus). (Pædagogen læser højt - vælg evt. bare én af de tre historier). Når I har hørt historierne kan I prøve at tale om de tre figurer. Hvordan er de? Hvad oplever de? Hvilket humør er de i? Hvilke egenskaber har de? Hvordan adskiller de sig fra hinanden? Skriv jeres overvejelser ned, så I kan huske dem til næste gang. Tag papfigurerne af de tre personer, som var med i historierne, med jer, når I går. I DAGINSTITUTIONEN / SKOLEN Hvis institutionen har en klæd-ud-kasse, kan I bruge den, når I kommer hjem igen. MEN I skal vælge noget tøj, som passer til jeres kunstværker. I kan enten klæde jer ud som det kunstværk, I hver især har valgt, eller finde noget tøj, som I af den ene eller anden grund synes passer godt til billedet. Snak om hvorfor I har truffet de valg, som I har. Hvorfor passer prinsessekjolen fx til x maleri? Hvorfor skal man fx have blåt tøj på ved xx maleri? Hvorfor minder laset tøj fx om xxx maleri? PÅ KUNSTMUSEET: I skal bruge de tre papfigurer, som I kender fra biblioteket Gå rundt i udstillingen. Kan I huske noget fra sidste gang, I var på museet? Lige som sidste gang skal I på billedjagt, men i dag skal I finde billeder, hvor de tre figurer fra historierne kunne bo! Tag papfigurerne med rundt i udstillingen. Der findes intet facit eller rigtige svar - det er jer, der bestemmer, hvordan figurer og billeder skal kobles. Hvis fx Alfons Åberg skulle bo inde i et af kunstmuseets værker, hvilket værk ville I så vælge? Tænk over hvad I talte om på biblioteket. Er Alfons Åberg fx sjov, alvorlig, fræk, trist eller glad? Er det, han oplever i den historie, I hørte, farligt, sjovt, uhyggeligt eller eventyrligt? Kan I finde et billede, der passer til historien og hans karaktertræk? Oplever I noget nyt i nogle af de billeder, som I også kiggede på sidste gang, I var på museet? For at hjælpe Alfons Åberg og de andre figurer lidt på vej, kan I hoppe med dem ind i billederne for at finde ud af, hvordan det er at være derinde. Stil jer foran et billede. Kig godt på det. Luk øjnene og tæl til tre. Når I åbner øjnene er I inde i billedet! Hvordan er det at være derinde? Er det rart, sjovt, uhyggeligt...? Hvad oplever I derinde? Hvor er I henne? Kan I mærke eller høre noget? Er det fx koldt eller varmt at være derinde?

5 Kan I fx høre fuglefløjt, tordenvejr, mennesker, der snakker, vand, som risler eller andre lyde? Hvordan lyder farven gul? - eller farven blå? (høj tone, mellemtone eller dyb tone). Hvilket instrument kan spille farven gul eller farven blå? Hvorfor? Hvordan er billedet malet? Er det fx malet med store penselstrøg eller med små, sirlige streger? Prøv at male det efter i luften. Hvordan er rytmen? Hvilken sang eller melodi, synes I, passer til billedet? Syng! Nu har I mærket billedet og lyttet til de lyde, som er inde i det. Kan I også lugte noget derinde? Hvordan lugter farverne? Hvordan lugter blå eller gul fx? Lugter der grimt eller dejligt inde i billedet? Dufter der fx af natur og skovbund eller af småkager eller prutter? Gem den duft i næsen, som I synes er mest karakteristisk ved billedet og gå ned til museets duftinstallation. Her kan I opleve, hvordan dufte kan fremkalde billeder og stemninger. Duftinstallationen består af en række krukker med dufte. De enkelte dufte kan være meget stærke, så løft paplåget af og snus til dét. Hvad kommer I til at tænke på, når I lugter til en bestemt duft? Kan I finde en duft, som minder om den, I har taget med jer fra billedet? Hvilke farver, stemninger og oplevelser minder duften om? Hvilken duft er dejligst? Hvorfor? I DAGINSTITUTIONEN / SKOLEN Tilbage i skolen eller institutionen kan I arbejde videre med dufte. Har I før tænkt over, at jeres nære omgivelser er fyldt med dufte? Gå på jagt efter hverdagens dufte. Hvor findes duftene? Hvor kommer de fra? Har alting en lugt? MODUL 3: PÅ BIBLIOTEKET: I skal bruge duftelotto/duftespil og føleklodser Kan I huske duftene fra kunstmuseets duftinstallation? Find duftelotto/duftespillet frem og sæt jer i mindre grupper omkring spillepladerne. Hvordan er det at koble lugtesans og synssans? Er det let eller svært? Kan I genkende alle duftene? Er der nogle af duftene som minder om de lugte, I oplevede på kunstmuseet eller derhjemme? Dufte kan fremkalde stemninger og erindringer - dufte kan altså få én til at tænke på ting, man har oplevet og de følelser, som er forbundet med oplevelserne. Nu skal I digte nogle små historier, hvor I prøver at koble dufte med følelser eller stemninger. Hvilke dufte passer til hvilke følelser? Hvilken følelse får I fx indeni, hvis I tænker på duften af marcipan (eller havvand, cigarrøg, nyslået græs eller våd hund)?

6 Er det en rar følelse eller en mindre rar følelse? Hvad minder duften af marcipan jer om? Hvad får det jer til at tænke på? Kan I fortælle en lille historie om det? Find føleklodserne frem. Ser de forskellige ud eller er de umiddelbart ens? Mærk grundigt på dem. I må også gerne tage skoene af og træde på dem. Hvordan føles klodserne? Er der forskel på dem eller er de ens? Klodserne har forskellig hårdhed. Læg dem i rækkefølge. Læg den blødeste først, derpå den næstblødeste... og til slut den hårdeste. Er det let eller svært at lægge klodserne i rækkefølge? Kan I blive enige? Kan I komme i tanker om ting, I kender, der føles lige som de forskellige klodser? Er der fx en klods, der føles lige som en sofapude eller en, der føles lige som en badebold? PÅ KUNSTMUSEET: I skal bruge plancher med Takete og Malumma Sæt jer på gulvet i en rundkreds. Nu skal I lære Takete og Malumma at kende! (Pædagogen tegner figurerne i luften og udtaler 'ta-ke-te' og 'malumma') Hvem er hvem? Hvordan ville de være at røre ved? Hvem er blød og rund? Hvem er spids og kantet? Hvorfor? Hvem ville I helst sidde ved siden af, Takete eller Malumma? Hvem af de to ville I helst trøstes af, hvis I fx var faldet og havde slået jer? Hvorfor? Malumma Takete Gå rundt på museet og find det billede, der hedder Andet Posthume brev til Clara Jensen malet af Richard Mortensen. (Spørg evt. i skranken, hvor det er placeret). Senere kan I gentage øvelsen ved andre billeder, hvis I har tid og lyst. Hvem er Takete, og hvem er Malumma i billedet? Lad som om, at I tager sko og strømper af og hopper ind i billedet. Prøv at gå lidt rundt derinde...

7 Hvordan er det? - lad som om I går rundt... lav gerne lyde Hvor er det rarest at gå? Er nogle steder blødere end andre? Er det mest behageligt at gå på Takete eller på Malumma? Hvordan føles det under fødderne og mellem tæerne? Hvordan er det at gå på gul? Er det anderledes at gå på mørkeblå end på gul? Gå ind i museets æstetiske laboratorium. Her ser I et 'puslespil' af det billede, I lige har kigget på. Man kan tage de forskellige figurer ud af billedet og erstatte dem med figurer i andre farver. (OBS!! Inden alle går ind i det æstetiske laboratorium, kan pædagogen lige smutte i forvejen for at sikre, at alle brikker er taget ud af puslespillet. Brikkerne fjernes ved at prikke en lang, tynd genstand, fx en af tuscherne fra holderne på bordene, gennem hullerne på bagsiden af puslespillet). Hvordan er det? - mangler der noget? Kan I huske nogle af de farver, som mangler? Kan I bygge billedet, så det er identisk med Richard Mortensens maleri? Hvis I ændrer farverne i billedet, bliver det så anderledes at gå rundt derinde? Kan en figur pludselig føles anderledes, når den får en anden farve? Gå hen til den interaktive skulpturinstallation Lad hænderne se. Her kan I opleve forbindelsen mellem føle- og synssansen. Lad hænderne se er en installation med 12 skulpturer, der er skjult bag låger (som kan åbnes). Der er fotografier af alle skulpturerne. Læg alle fotografierne ud på gulvet, så man kan se dem alle sammen. Kig godt på dem. Stil jer en eller to (man kan sagtens være flere sammen) foran en låge og føl. Hvad kan I mærke? Kan I mærke noget glat, spidst, kantet eller rundt? Kig på fotografierne igen. Én af skulpturerne på fotografierne er inde bag lågen. Hvilken? Er det let eller svært at parre skulptur og fotografi Hvad er forskellen på at se noget og at mærke det? Prøv i fællesskab at få billederne sat op over de rigtige låger. Åbn derefter lågerne. Hvilke skulpturer var sværest at gætte? Hvorfor? Fjern fotografierne og prøv at huske bag hvilken låge en bestemt skulptur gemmer sig. Husker man bedst med øjnene eller med hænderne? TILBAGE PÅ BIBLIOTEKET Nu har I set masser af billeder. I har prøvet at hoppe ind i dem, I har digtet historier om dem, klædt jer ud, duftet og følt! Kig på det Storm P. Billede, som I så allerførste gang, I besøgte biblioteket. Kan I huske det? Kan I genkalde jer, hvad I talte om, da I så det første gang? Husk på alt det, I har været igennem siden. Hvad synes I om billedet nu? Prøv at hoppe ind i det. Hvordan er det? Hvilke lyde kan I høre derinde? Hvilke dufte er der? Hvordan føles det at være derinde? Kan man opleve et billede, man troede, man kendte, på ny?

8 Find et af de andre Storm P. billeder. Kan I bruge noget af det, I har været i gennem, eller noget af det, I har lært, når I kigger på det nye billede? I kan også prøve at finde ud af, om biblioteket har nogle bøger med og af Storm P. Hvis I har lyst, kan I låne en af bøgerne med hjem til daginstitutionen eller skolen, hvor I kan digte historier om Storm P.s skønne og finurlige figurer (fx Peter og Ping) og evt. lade jer inspirere til at tegne jeres egne versioner af dem. Fakta: Storm P. hed egentlig Robert Storm Petersen og levede mellem 1882 og Han var både maler, forfatter, skuespiller og opfinder, men er især kendt for sine vittighedstegninger. Billederne på biblioteket i Esbjerg blev til mellem 1930 og 1932 og blev skabt som udsmykning direkte til stedet. Find flere oplysninger i bogen Storm i Esbjerg af Inge Mørch Jensen, udgivet af Esbjerg Kommunes biblioteker i Esbjerg Kommunes Biblioteker - Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg, tlf: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg, tlf: