Mødesagsfremstilling

Transkript

1 Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: Dato: Sag nr.: KB 171 (ØU 210) (TMU 83) Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget [ ] Kommunalbestyrelsen [X] J.nr.: Nyt system for affaldsindsamlingen i Rødovre Sagsbeskrivelse: Genoptagelse af sag nr. 73 fra Teknik- og Miljøudvalgsmødet den Teknik- og Miljøudvalget ønskede på udvalgsmødet den en række spørgsmål belyst i forhold til sagen om nyt system for affaldsindsamlingen i Rødovre Kommune. Spørgsmålene er belyst i afsnit 6, 8 og 9 samt under de økonomiske konsekvenser. Foruden de ovenstående ændringer er opstartsdatoen rykket fra den til den for at sikre tilstrækkelig tid til udarbejdelse af udbudsmaterialet. Endvidere er der ændret i afsnittet økonomiske konsekvenser og tilføjet afsnitsnummerering samt rettet i tidsplanen. Som følge af rettelserne i afsnittet økonomiske konsekvenser er bilaget Supplerende økonomiberegninger ændret. Dette har medført, at de anslåede driftsudgifter for villaer og rækkehuse er faldet fra 320 kr. pr. år til 280 kr. pr. år. 1. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den (sag nr. 218) at iværksætte en undersøgelse af, hvordan en fremtidig indsamling af affald i Rødovre Kommune kan foregå. Undersøgelsen skulle dokumentere de økonomiske, miljømæssige og servicemæssige konsekvenser, jævnfør den gældende affaldsplan. Teknisk Forvaltning har gennemført en undersøgelse i samarbejde med konsulentfirmaet COWI. Undersøgelsen bygger blandt andet på resultaterne fra evalueringen af forsøgsindsamlingerne af papir og bioaffald. Rapport over undersøgelsen er vedlagt som bilag til denne sagsfremstilling. Med udgangen af 2012 udløber de nuværende kontrakter for indsamling af dagrenovation samt storskrald og haveaffald. Undersøgelsen tager således udgangspunkt i, hvorledes indsamlingen af affald kan foregå i forbindelse med et nyt udbud af indsamlingen. EU's affaldsrammedirektiv fastsætter de overordnede rammer for, hvordan de enkelte medlemsstater i EU skal arbejde med affaldsområdet, ligesom der fastsættes mål, der skal nås over en årrække. RØDOVRE KOMMUNE 1 af 19

2 Det nye EU affaldsrammedirektiv trådte endeligt i kraft i alle medlemslande i december 2010, og det sætter nye mål for genanvendelse af affald. Ifølge direktivet skal genanvendelsen af papir, metal, plastic og glas fra husholdninger øges til samlet mindst 50 %. Affaldsrammedirektivet definerer desuden i artikel 22 i direktivet, at medlemsstaterne træf-fer foranstaltninger for at fremme særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald og behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau. I en fremtidig indsamling af affald i Rødovre er det derfor vigtigt at sikre en høj genanvendelse. Dette er også en vigtig del af Rødovre Kommunes affaldsplan I Rødovre Kommunes affaldsplan er det et mål at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt under hensyntagen til miljø, økonomi og service. Affaldsplanen lægger vægt på, at ressourcerne i affaldet udnyttes mest muligt, og både papir, plast og metal er ressourcer, som vi skal værne om. Endvidere lægges der op til at øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens affaldsordninger. Ved øget kvalitet forstås blandt andet at indsamle mere affald til genanvendelse og mindre til affaldsforbrænding. Affaldsplanen indeholder et konkret mål om, at 75 % af papir- og pappotentialet skal indsamles til genanvendelse. I 2010 var genanvendelsesgraden 56 % af potentialet. Et initiativ i affaldsplanen er at identificere en optimal indsamlingsmetode til plastaffald fra private husholdninger, med et mål om at øge genanvendelsen af emballageaffald. Endelig indeholder affaldsplanen et mål om en generel forøgelse af mængder til genanvendelse og samtidig at reducere dagrenovationsmængden. Det nuværende affaldssystem i Rødovre Kommune medfører en genanvendelsesgrad på ca. 21 % af dagrenovationsmængden (inkl. glas og papir). Denne genanvendelsesgrad forventes at kunne øges til ca. 32 % ved henteordninger for papir, glas, metal og plast med separate beholdere. Hvis der samtidig indføres en ordning for bioaffald, øges genanvendelsesgraden til 54 % af dagrenovationsmængden. Dette svarer til, at tons affald pr. år kan genanvendes, i stedet for at blive sendt til forbrænding, som det sker i dag. For at leve op til genanvendelseskravene i EU's affaldsrammedirektiv er det således nødvendigt, at se på en samlet ordning for bioaffald, restaffald, papir, glas, metal og plast med separate beholdere. 2. Den fremtidige indsamling I undersøgelsen af den fremtidige affaldsindsamling er der vurderet på forskellige scenarier. Scenarierne har fokus på øget genanvendelse af affaldet fra private boliger. Der er således vurderet på forskellige indsamlingssystemer og indsamlingsfrekvenser samt med og uden indsamling af bioaffald. De forskellige scenarier er vurderet i forhold til økonomi, service, miljø, samt drifts- og fremtidssikkerheden i det samlede indsamlingssystem. Alle de undersøgte scenarier fremgår af den udførte undersøgelse af affaldsindsamlingen, der er vedlagt som bilag. På baggrund af undersøgelsen er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at den fremtidige indsamling af affald fra private husholdninger bør baseres på scenarie 3B og B3 fra 2 af 19

3 undersøgelsen samt indsamling af haveaffald hver anden uge i 240 liters beholdere. Den fremtidige indsamling foreslås gennemført som den er præsenteret i de nedenstående tabeller 1 til 4. Tabel 1 og 2 omfatter indsamlingen af affald ved villaer og rækkehuse, og tabel 3 og 4 omfatter primært indsamlingen ved etageboliger, men indsamlingen vil også omfatte kolonihaver. Tillige vil tabel 4 omfatte de rækkehuse, som har en central affaldsgård, herunder viceværtordningen for farligt affald. Disse ejendomme vil således ikke være omfattet af ordningen i tabel 2 samt haveaffaldsdelen i tabel 1. 3 af 19

4 2.1 Indsamling af affald ved villaer og rækkehuse Tabel 1: Dagrenovation, genanvendelige materialer og haveaffald ved villaer og rækkehuse Fraktion Beholder Tømning Beskrivelse Behandling Bioaffald Restaffald Batterier Papir Glas 240 liters 2- delt beholder Beholder 1. Tømmes hver uge. Klar plastpose på låget af Beholder liters 2- delt beholder Beholder 2. Jern/ metal 240 liters 2- delt beholder Beholder 3. Plast Batterierne afleveres til producentansvarsordningen. Haveaffald 240 liters beholder eller haveaffaldssække. Tømmes hver 4. uge. Tømmes hver 8. uge. Tømmes hver uge i juni, juli og august. Resten af året tømmes hver 2. uge. Der udleveres en biospand til brug i køkkenet samt bioposer. Der udleveres 100 poser 2 gange om året. Ekstra poser kan hentes på genbrugsstationen. I restaffaldet indgår også mindre dele forbrændingsegnet affald, som tidligere er blevet afhentet via storskraldsordningen. Ekstra restaffald kan enkelte gange om året placeres i klare plastposer ved siden af beholderen efter henvendelse til Teknisk Forvaltning. Placeres på låget af beholder 1. Alt tørt genanvendeligt papir kan kommes i beholderne. Alt rent genanvendeligt emballageglas kan kommes i beholderen. Alt rent genanvendeligt emballage af metal kan kommes i beholderen sammen med øvrigt jern og metal, fx gryder. Alt rent genanvendeligt plast kan kommes i beholderen. Husstanden vælger selv om de vil have udleveret en 240 liters beholder eller om de vil anvende sække. Haveaffaldssække udleveres i samme antal som der afhentes. Endvidere kan ekstra sække hentes på genbrugsstationen. Bioaffaldet sendes til genanvendelse hos Biovækst A/S eller lignende anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med, hvor energien og næringsstofferne i affaldet genanvendes. Restaffaldet sendes til forbrænding hos I/S Vestforbrænding. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Som det fremgår af tabel 1 foreslås tre 2-delte beholdere ved villaer og rækkehuse, og husstanden vælger selv om de vil have en beholder til haveaffald. 4 af 19

5 Afhentningen af affaldet i vinterperioder med meget sne kan erfaringsmæssigt volde problemer, og derfor vil husstande, som ikke kan få tømt deres beholder, få udleveret ekstrasække i disse perioder. Der vil være nogle rækkehusbebyggelser som ikke har fysisk plads til 3 beholdere. Alternativet for disse bebyggelser er, at de skal lave en fælles affaldsø til fraktionerne papir, glas, metal og plast, hvorved de har mulighed for den samme sortering som de øvrige boliger. Løsningen for bebyggelser med pladsproblemer vil bero på en konkret vurdering af Teknisk Forvaltning. Kravet er dog, at hver husstand har mulighed for at aflevere de genanvendelige fraktioner så tæt på husstanden som muligt. Er der husstande, som har behov for mere kapacitet til de forskellige fraktioner, vil de have mulighed for, at få separate beholdere i forskellige størrelser. Derved sikres, at husstande med meget affald også har mulighed for at få afhentet dette. Husstandene vil som standard få mere kapacitet til deres restaffald, dels fordi det er en større beholder og dels fordi en stor del af affaldet nu bliver sorteret og genanvendt. Derfor kan en stor del af det forbrændingsegnede affald, som tidligere er blevet indsamlet sammen med storskraldet, nu blive afhentet sammen med restaffaldet. Til indsamling af haveaffald har husstandene fremover mulighed for at få udleveret en 240 liters beholder til supplement for haveaffaldssækkene. En 240 liters beholder vil være med til at reducere forbruget af haveaffaldssække, som i 2010 udgjorde mere end stk. ( kr.). Endvidere er beholderne langt mere egnet til håndtering af det våde haveaffald såsom græsafklip, som idag har tendens til at ødelægge haveaffaldssækkene med det resultat, at haveaffaldet falder ud af sækken. Ligeledes vil problemet med ødelagte sække i forbindelse med regnvejr også blive mindsket. Beholder 1, 2 og 3 tømmes fra standplads og leveres tilbage til standpladsen såfremt adgangsvejen er jævn, med fast underlag og en maksimal stigning på 10 % samt en bredde på minimum en meter. Ligeledes skal adgangsvejen være ryddet for eventuelt sne og is. Der er ingen begrænsning i afstanden, med hensyn til hvor langt beholderen må stå inde på grunden, så længe adgangsvejen lever op til de nævnte krav. Såfremt adgangsvejen ikke lever op til kravene, skal borgerne selv stille beholderen frem til vejen. Haveaffaldsbeholderen skal altid stilles ud til vejen, hvis husstanden ønsker at få den tømt. Derved sikres det, at der ikke bliver tømt en masse tomme haveaffaldsbeholdere. 5 af 19

6 Tabel 2: Storskrald og farligt affald ved villaer og rækkehuse Fraktion Tømning Beskrivelse Behandling Pap Keramik og porcelæn Elektronik og hårde hvidevarer Træmøbler og andet brændbart affald Afhentes hver 2. uge. Tørt genanvendeligt pap bundtes og placeres på fortovet. Placeres på fortovet. Mindre dele placeres i en murespand (maks. 15 liter) med hank. Placeres på fortovet. Mindre dele i klare plastposer. Træmøbler og brændbart placeres på fortovet. Mindre dele skal emballeres i klare plastposer. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Deponeres på dertil godkendt anlæg. Afleveres til producentansvarsordningen. Forbrændes på I/S Vestforbrænding efter en forudgående neddeling. Fjedermøbler Placeres på fortovet. Behandles på godkendt anlæg. Stort jern og metal Placeres på fortovet. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Farligt affald - Det farlige affald skal afleveres på genbrugsstationen. Behandles hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. I den foreslåede fremtidige indsamlingsordning er en væsentligt mindre del af affaldet omfattet af storskraldsordningen. Dette skyldes, at papir, glas, småt jern og metal, plast samt en del af det forbrændingsegnede affald foreslås indsamlet i beholdere ved den enkelte husstand. Derfor er tømningsfrekvensen nedsat til hver 2. uge. 6 af 19

7 2.2 Indsamling af affald ved etageboliger og boligselskaber Tabel 3: Dagrenovation og genanvendelige materialer ved etageboliger og boligselskaber. Fraktion Beholder Tømning Beskrivelse Behandling Bioaffald Restaffald 140 til 660 liters beholder. 140 til 660 liters beholder. Batterier Batteribeholder. Papir Glas Jern/ metal Plast Pap 240 eller 660 liters beholder eller kuber. 240 eller 660 liters beholder eller kuber. 140 til 660 liters beholder. 140 til 660 liters beholder. 660 eller 1000 liters beholdere eller VIPcontainere. Tømmes hver uge. Tømmes op til 3 gange pr. uge. Tømmes efter behov. Tømmes efter behov dog maksimalt 1 gang pr. uge. Biospand og bioposer udleveres. Der udleveres 100 poser 2 gange om året. Ekstra poser kan hentes på genbrugsstationen som alternativ kan der laves aftale med viceværterne for udlevering af poser. I restaffaldet kan også indgå mindre dele forbrændingsegnet affald. Ekstra restaffald kan enkelte gange om året placeres i klare plastposer ved siden af beholderen efter henvendelse til Teknisk Forvaltning. Beholderen vil være centralt placeret ved ejendommen. Alt tørt genanvendeligt papir kan kommes i beholderne. Alt rent genanvendeligt emballageglas kan kommes i beholderen. Alt rent genanvendeligt emballage af metal kan kommes i beholderen sammen med øvrigt jern og metal, fx gryder. Alt rent genanvendeligt plast kan kommes i beholderen. Alt rent genanvendeligt pap kan kommes i beholderen. Bioaffaldet sendes til genanvendelse hos Biovækst A/S eller lignende anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med, hvor energien og næringsstofferne i affaldet genanvendes. Restaffaldet sendes til forbrænding hos I/S Vestforbrænding. Batterierne afleveres til producentansvarsordningen. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Ved etageboliger suppleres, og i nogle tilfælde erstattes, de opstillede kuber til glas og papir med mindre beholdere. Derved kan beholderne komme tættere på den enkelte beboer, så disse får lettere ved at komme af med deres genanvendelige affald. Generelt vil der fortsat være placeret kuber til papir og glas på centrale steder i kommunen, men antallet af standpladser og beholdere vil blive reduceret som følge af den øgede indsamling ved de enkelte husstande og ejendomme. De fremtidige placeringer af kuber vil blive vurderet på baggrund af de faktiske indsamlede mængder i kuberne. 7 af 19

8 Tabel 4: Storskrald, haveaffald og farligt affald ved etageboliger og boligselskaber. Fraktion Beholder Tømning Beskrivelse Behandling Forbrændingsegnet Træmøbler Fjedermøbler Elektronik og hårde hvidevare Stort Jern og metal Keramik og porcelæn Haveaffald Farligt affald 660 liters beholdere eller VIP-containere Håndteres i VIPcontainere med forbrændingsegnet affald eller løst placeret. Løst placeret. Løst placeret. Løst placeret. 140 eller 240 liters beholdere. Afleveres til producentansvarsordningen. Haveaffaldssække, 240 eller 660 liters beholder eller VIP-/Ophalercontainer eller grabning. Skab til farligt affald. VIP-containere tømmes efter behov, 660 liters beholdere tømmes 1 gang pr. uge. Løst placeret afhentes hver 2. uge. Tømmes hver 2. uge. VIP-/ophalercontainere samt grabning foretages efter behov, sække og beholdere tømmes som ved villaer. Efter behov. Forbrændingsegnet ikke genanvendeligt affald kan kommes i beholderen/containeren. Træmøbler uden fjedre. Møbler med fjedre placeres løst i affaldsgården. Alt elektronik og hårde hvidevare kan afleveres. Placeres i affaldsgården. Keramik, porcelæn, spejle, tallerkner m.m. kan kommes i beholderen. Haveaffaldssække udleveres i samme antal som der afhentes. Endvidere kan ekstra sække hentes på genbrugsstationen. Viceværtordning for farligt affald eller genbrugsstationen. Affaldet sendes til forbrænding hos I/S Vestforbrænding. Forbrændes på I/S Vestforbrænding efter en forudgående neddeling. Behandles på godkendt anlæg. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Deponeres på dertil godkendt anlæg. Genanvendes hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Behandles hos anlæg som I/S Vestforbrænding har aftale med. Indsamlingen af storskrald og haveaffald ved etageboliger og boligselskaber med affaldsgård er stort set identisk med den eksisterende ordning, dog foreslås tømningsfrekvensen på nogle af fraktionerne ændret til hver 2. uge fremfor hver uge. Etageboliger, som ikke har en affaldsgård, vil kunne få afhentet deres storskrald på samme måde som villaer og rækkehuse ved at placere det ved fortovet. 2.3 Indsamlingsmateriel Alle beholdere og containere, som anvendes til indsamling, foreslås leveret til den enkelte husstand af kommunen. Derved sikres et ensartet materiel samtidig med, at der kan sikres stordriftsfordele ved indkøb og vedligehold af materiellet. Udskiftning og 8 af 19

9 vedligeholdelse af beholderne vil blive foretaget af Rødovre Kommune selv og være organiseret under genbrugsstationen. Genbrugsstationen vil således blive anvendt til oplag og vedligeholdelse af beholdere. For at udføre denne funktion kræves, at der etableres et vaskeanlæg til beholderne samt en mindre udvidelse af den eksisterende oplagsplads. Beholdere vil blive indkøbt og ejet af kommunen, hvorimod VIP-container vil blive lejet af renovatøren. Borgere og grundejere har selv ansvaret for den daglige rengøring af beholderne, og at beholderne ikke lider overlast ved håndteringen på ejendommen. Beholdere til affald foreslås påmonteret et chip-system, som bevirker at tømningen af den enkelte beholder registreres og sendes videre til Rødovre Kommunes affaldssystem. Derved har Rødovre Kommune et samlet overblik over de tømninger som renovatøren udfører, og systemet er med til at minimere antallet af glemte tømninger. Dette skyldes, at det er muligt for den enkelte skraldemand dagligt at få en liste over beholdere som han har glemt at tømme. Såfremt nogle ejendomme har behov for specielle container størrelser til anvendelse i skakter eller andet, og hvor Teknisk Forvaltning er enig i denne vurdering, må ejendommen selv stå for udgiften til disse. 3. Skadedyr Dagrenovation udgør en potentiel og uudtømmelig fødekilde for rotter. Ved gennemgang af anmeldelser i perioden den til den på 660 adresser havde rotter i 6,4 procent af anmeldelserne gnavet i den udendørs skraldepose til dagrenovation. Et skraldestativ med sæk på fuldstændig plan grund er principielt rottesikkert, idet maskestørrelsen i nettet ikke tillader passage af rotte. Hvis underlaget ikke er jævnt, kan rotter imidlertid få adgang ind under stativet, og hvis stativet på grund af brug bliver skævt, er det heller ikke sikret mod rotter. Hvis man fjerner dagrenovation som fødekilde ved at opstille rottesikre beholdere til dagrenovation, vil dette forebygge rotteproblemer på den enkelte ejendom. Formentlig vil det også give færre rotter, der strejfer omkring til mange ejendomme, hvis tilgængeligheden af føde i større områder minimeres. Tilstedeværelsen af rotter påvirker borgerne negativt, dels fordi det er en ubehagelig oplevelse at have rotter på ejendommen, og dels fordi de kan påføre anselige materielle skader ved at grave gange og gnave i næsten alle materialer. 4. Vurdering af indsamlingsordningen I de nedenstående afsnit vil den foreslåede ordning blive vurderet på service, miljø samt drifts- og fremtidssikkerheden. 9 af 19

10 4.1 Service De enkelte husstande har i det beskrevne affaldssystem let ved at sortere det daglige opståede affald og få det afhentet direkte ved husstanden. Til håndteringen af hovedparten af affaldet får husstanden også udleveret indsamlingsmateriel, så de har mulighed for opbevare affaldet indtil det hentes, hvilket ikke er tilfældet idag. Dette giver også den fordel, at borgerne ikke længere behøver at bundte aviser og emballere glas samt jern og metal. De fleste husstande vil opleve en bedre kapacitet til affaldet, idet standardvolumen til restaffaldet øges, dels som følge af en større beholder og dels som følge af en bedre sortering af affaldet. Udlevering af en haveaffaldsbeholder gør det lettere at håndtere græsafklip og andet vådt haveaffald uden ødelagte haveaffaldssække til følge. Da Rødovre Kommune leverer indsamlingsmateriellet fremfor, at borgerne selv skal skaffe det, bliver det nemmere og billigere for borgerne. Ligeledes betyder benyttelsen af beholdere mindskede gener fra skadedyr, som benytter dagrenovationssækken til fødekilde. Den foreslåede afhentning af storskrald hver anden uge fremfor hver uge skal ses i forhold til, at hovedparten af det daglige opståede affald vil blive afhentet i beholdere ved husstanden. Derfor vurderes den ændrede tømningsfrekvens ikke som en serviceforringelse, når den ses i sammenhæng med den samlede affaldsafhentning. I den foreslåede affaldsafhentning vil der kun være omkring 150 lastbiler, som passerer husstanden pr. år fremfor i den eksisterende, hvor 260 lastbiler passerer husstanden pr. år. Nogle husstande vil opleve det som en ulempe, at de skal have 3 beholdere til affald stående. I forsøgsindsamlingerne for bioaffald og papir havde husstandene også tre beholdere stående (dagrenovation, bioaffald og papir). På spørgsmålet om husstandene oplevede det som et problem at få plads til beholderne svarede 64 % i meget ringe grad eller i ringe grad samt 24 % svarede neutral. Der var således kun 12 % der svarede, at det var et problem af få plads til beholderne. Samlet set er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at borgerne vil opleve det nye affaldssystem som en markant serviceforbedring af affaldshåndteringen i kommunen. 4.2 Miljø Det beskrevne affaldssystem vil være med til at sikre en højere genanvendelse af affaldet end hidtil. Som beskrevet tidligere forventes det, at genanvendelsesprocenten kan øges fra 21 % til 54 %. Derved genanvendes tons affald mere pr. år end hidtil, og samtidig sænkes mængden af affald, der sendes til forbrænding tilsvarende. Den øgede genanvendelse af affaldet bevirker en samlet CO 2 besparelse på omkring tons pr. år, hvilket svarer til den årlige CO 2 udledning fra omkring 300 borgere i Rødovre. Samtidig med dette sænkes behovet for jomfruelige materialer, idet de eksisterende materialer genanvendes. Ligeledes sker der en recirkulering af næringsstofferne i bioaffaldet, hvilket mindsker brugen af kunstgødning og fosfor, som er en begrænset resurse. For en nærmere beskrivelse af miljøeffekterne og CO 2 besparelsen henvises til de to bilag til denne mødesagsfremstilling. 10 af 19

11 Samlet set er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at det nye affaldssystem er en forbedring for miljøet som følge af en højere genanvendelse af affaldet. 4.3 Drifts- og fremtidssikkerheden Indsamling af affald i 2-delte beholdere er et gennemprøvet system, som fungerer i flere kommuner, blandt andet Kalundborg, Holbæk og Køge. Dog er der ikke andre kommuner, som har valgt at anvende 3 stk. 2-delte beholdere og derved i alt indsamle 6 fraktioner. Holbæk Kommune indsamler 4 fraktioner (restaffald, bioaffald, papir og glas) i 2 stk. 2-delte beholdere. Dog er der flere kommuner som overvejer indsamling af flere gen-anvendelige fraktioner ved husstanden, for eksempel Hvidovre Kommune har et forsøg med indsamling af papir, glas, plast og metal ved husstanden i en 4-delt beholder og Herlev har vedtaget, at der skal indføres en husstandsindsamling af de genanvendelige fraktioner, ligeledes i en 4-delt beholder. Ved vejrlig eller andre driftsforstyrrelser, hvor affaldet ikke indsamles, kan der ved 2- delte beholdere udleveres sække til boligejerne. Ved 4-delte beholdere er dette dog noget vanskeligere, da renovatøren ikke kan smide sække i de 4-kamrede renovationsbiler. Ved vejrlig kan der eventuelt opstå problemer med at håndtere store og tungere 4-delte beholdere fremfor de mindre 2-delte. Der er desuden en større reservekapacitet, hvis renovationsbilen har nedbrud, mens en 4-kammer-løsning ikke vurderes at have meget reservekapacitet. Samtidig har disse biler større risiko for nedbrud, da der er væsentlig flere dele, som kan have fejl. 2-delte beholdere og tømning af disse er også afhængig af særlige renovationsbiler, men der findes flere og flere af disse biler i Danmark. Samtidig er systemet med 2-delte beholdere fleksibelt, hvor beholderstørrelserne bedre kan tilpasses den enkelte husstands behov. Det er derfor Teknisk Forvaltnings vurdering at anvendelsen af de 2-delte beholdere sikrer en højere driftssikkerhed. Det beskrevne affaldssystem sikrer en høj genanvendelse af affaldet samtidig med, at det tager hånd om de hovedfraktioner af affald som optræder i hjemmet. Ligeledes er det med til at sikre, at Rødovre Kommuner lever op til genanvendelses kravene i EU's affaldsrammedirektiv. Derfor er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at systemet har en høj fremtidssikkerhed, hvad angår nye statslige krav til indsamling af affald ved private husstande. 5. Kontraktforlængelse De eksisterende kontrakter på indsamlingen løber indtil udgangen af 2012, med option på forlængelse frem til udgangen af Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at optionen på forlængelse af kontrakterne på et år, bør forhandles ned til fire måneder. Derved kan den nye indsamlingsordning starte den fremfor Således undgås, at vintervejret skulle skabe problemer ved opstart af det nye system for affaldsindsamlingen. 11 af 19

12 6. EU-udbud Det beskrevne affaldssystem kræver at der laves en række EU-udbud. Dette skyldes at kontraktsummerne overstiger tærskelværdien for EU-udbud, som er på omkring 1,4 mio. kr. for den samlede kontraktsum. De EU-udbud der skal udarbejdes og annonceres er følgende: EU-udbud for indsamlingen af affald. EU-udbud for indkøb af indsamlingsmateriel. EU-udbud for indkøb af biospande og -poser. EU-udbud for indkøb af haveaffaldssække. EU-udbuddene vil blive baseret på tildelingskriteriet det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Ved dette tildelingskriterie vurderes de indkomne tilbud på blandt andet kvalitet, service, miljø og pris samt design når det angår beholdere. Derved sikres, at tilbudsgiverne ikke kun baserer sig på at levere den laveste pris, men også at kvalitet, miljø og service er i orden. Det foreslås, at kontrakten for indsamlingen af affald udbydes med en løbetid på 5 år med option på yderligere 2 år, hvilket er det, der er gældende for de eksisterende kontrakter. De øvrige udbud får en løbetid, der er passende i forhold til indsamlingen og behovet for indkøb. Endvidere vil disse udbud blive forsøgt udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding. 7. Pilotordning og information Forud for implementeringen foreslår Teknisk Forvaltning, at der etableres en pilotordning for indsamlingen af fraktionerne, som er indeholdt i Beholder 2, Beholder 3 og haveaffaldsbeholderen ved villaer og rækkehuse. Dette vil omfatte følgende fraktioner: papir, glas, jern, plast og haveaffald. Formålet med ordningen er at undersøge hvordan husstandene modtager de nye beholdere, og hvordan inddelingen af beholderne skal være. Skal beholderen til papir og glas for eksempel være delt i størrelsesforholdet 50/50 eller 60/40. Ligeledes skal pilotordningen også være med til at klarlægge alle de spørgsmål, som brugerne kan have til ordningen, så det kan bruges i den endelige implementering. Pilotordningen vil ikke omfatte fraktionerne i Beholder 1, som er bio- og restaffald. Baggrunden herfor er, at der allerede er erfaringer med dette fra de forsøgsindsamlinger, der blev udført i 2009 og Endvidere vil en pilotordning med denne beholder være uforholdsmæssig dyr i forhold til den viden der kan opnås ved en indsamling med denne. Pilotordningen foreslås at omfatte maksimalt 75 frivillige husstande. Disse husstande vil blive fundet ved at informere om forsøget på Rødovre Kommunes hjemmeside og i Rødovre Lokal Nyt, med opfordring om at deltage. Erfaringerne fra pilotordningen kan således anvendes i den samlede informationsindsats overfor husstandene i kommunen forud for implementering af ordningen. Pilotordningen og informationen om den nye ordning foreslås gennemført i samarbejde med I/S Vestforbrænding, som har erfaring med dette, blandt andet fra Herlev Kommune. 12 af 19

13 8. Dialogmøder Det foreslås, at Teknik- og Miljøudvalget i 4. kvartal af 2011 holder et møde med fællesrepræsentationen af grundejerforeninger og et møde med fællesrepræsentationen for de almene boligorganisationer i Rødovre Kommune med henblik på dialog om den nye ordning. Eventuelle ønsker fra møderne kan derefter indarbejdes i udbudsmaterialet. 9. Yderligere oplysninger I de nedenstående afsnit er belyst de spørgsmål, som Teknik- og Miljøudvalget rejste på mødet den Tømningen af nedgravede containere Nogle boligselskaber efterspørger muligheden for benyttelse af nedgravede/- underjordiske affaldscontainere. De nedgravede affaldscontainere egner sig bedst til restaffald, papir og glas. Fordelen ved de nedgravede containere er, at de fylder mindre end almindelige containere, samtidig med at de kan indeholde mere affald og derved har færre tømninger. Systemet er dog dyrt i anskaffelse og opsætning i forhold til almindelige containere. Ligeledes er tømningsprisen relativt høj, idet de nedgravede containere ikke kan tømmes med de eksisterende biler, der henter affald i kommunen, men skal tømmes af en separat kranbil. Tømningsprisen vil dog falde, hvis antallet af nedgravede beholdere stiger. Teknisk Forvaltning foreslår, at der tages højde for tømningen af nedgravede affaldscontainere i det kommende udbud af affaldsindsamlingen. Hvad angår den konkrete udformning af en ordning for indsamling af affald i nedgravede affaldscontainere, kan dette undersøges nærmere, når et boligselskab eller en ejendom fremkommer med et konkret ønske om benyttelse af nedgravede affaldscontainere. 9.2 Affaldsskakte i etageboliger I bygningsreglementet (BR-10) er der for boligbebyggelse med 3 etager og derover krav om etablering af affaldsskakte for hver opgang. Kravet om affaldsskakte er forbundet med hensigten om boligernes tilgængelighed. BR-10 giver dog mulighed for, at kommunens Plan- og Byggesagsafdeling ud fra en konkret vurdering af miljømæssige og økologiske forhold kan meddele midlertidig dispensation til nedlæggelse af skakte. Dog bør hensynet til den enkelte boligs tilgængelighed tages med i betragtning i hvert enkelt tilfælde. Teknisk Forvaltnings forslag om en ændret affaldssortering vil ikke medføre en nødvendig lukning af skakterne, idet skakten fortsat kan anvendes til restaffaldet. Affaldsskakterne skal dog suppleres med små affaldsøer, hvor beboerne kan aflevere bioaffald, papir, glas, plast og metal. Ved nybyggeri skal bygninger fortsat opføres med affaldsskakte, og der bør således allerede i projekteringsfasen tages højde for kommunens miljømæssige krav til affaldssortering. Det skal dog nævnes, at Kommunalbestyrelsen i 2002 har besluttet, at der i etageejendomme, som betjenes af elevator, kan dispenseres fra bygningsreglementets krav om affaldsskakt, når der etableres kildesortering i bebyggelsen som en affaldsø. 13 af 19

14 9.3 Afsætning af bioaffald og andre genanvendelige materialer Afsætningen af de genanvendelige materialer, herunder bioaffald, foregår gennem de aftaler som I/S Vestforbrænding har med modtageanlæggene, jævnfør kolonnen Behandling i tabel 1 til 4. Specielt hvad angår bioaffald arbejder I/S Vestforbrænding på at udbyde behandlingen af dette, for at sikre at behandlingen foregår til en konkurrencedygtig behandlingspris, men stadig med samme miljømæssige fordele. Med hensyn til behandlingen af de øvrige genanvendelige materialer udbyder Vestforbrænding også løbende behandlingen af disse, så borgerne sikres den bedst mulige behandlingspris. 9.4 Vurdering af kontrakt priser De priser, der ligger til grund for de økonomiske vurderinger i de to vedlagte bilag, er baseret på erfaringerne fra udbud af lignende tømninger i andre kommuner samt de eksisterende konktrakter for indsamlingen i Rødovre Kommune. I disse priser, er der således taget højde for, at renovatøren skal investere i nyt indsamlingsmateriel. Som beskrevet i afsnit 6 skal indsamlingsordningerne i EU-udbud, og priserne vil således være afhængige af de konkrete tilbud, der afgives. Som eksempel kan det oplyses, at i forbindelse med udbuddet af den eksisterende indsamling af storskrald og haveaffald var der 6 mio. kr. i forskel på de dyreste og billigste tilbud i den årlige kontraktsum. Udbydes den eksisterende indsamlingsordning i Rødovre Kommune på eksisterende vilkår, er det tvivlsomt om der vil komme nogle tilbud på indsamlingen af storskrald og haveaffald, og alternativt forventes de at være væsentligt dyrere end nu. Dette skyldes at arbejdsmiljøkravene løbende skærpes, som følge af den tekniske udvikling på området. Den nuværende indsamling af storskrald og haveaffald ved villaer og rækkehuse er således ikke tidsvarende i forhold til arbejdsmiljøet. I et tidssvarende affaldssystem skal løft og bæring af sække og affald minimeres, og dette gøres ved at afhente affaldet i beholdere med hjul fremfor i sække eller løst placeret på fortovet. I forbindelse med udbud af affaldssystemet er Rødovre Kommune forpligtet til at tage højde for arbejdsmiljøet. Dette forsøger det beskrevne affaldssystem i afsnit 2 at sikre samtidig med at der stadig indsamles de samme fraktioner som i det eksisterende system. 9.5 Indsamling af papir og glas i kuber Indsamlingen af papir og glas i kuber har vist sig ikke at være så effektiv som en husstandsindsamling med fast indsamlingsmateriel. Dette fremgår tydeligt af den forsøgsordning for husstandsindsamling af papir, som blev udført i Rødovre Kommune. Forsøget viste, at der blev indsamlet omkring 50 % mere papir ved de husstande, der var omfattet af forsøget end de husstande, der ikke var. Dette skal ses i forhold til at de husstande, som ikke var med i forsøget havde mulighed for at benytte en af de 186 papirkuber eller den ugentlige storskraldsindsamling. Forsøget i Rødovre Kommune stemmer overens med erfaringerne fra andre kommuner. Ligeledes er husstandsindsamlingen med fast materiel indarbejdet i affaldsbekendtgørelsen som et krav, hvis kommunerne ikke formår at indsamle minimum 55% af papir- og pappotentialet. 14 af 19

15 Miljøministeriet (jævnfør 28 affaldsbekendtgørelsen) har således også vurderet, at indsamlingsmetoden med fast materiel sikrer den højeste genanvendelse. Lovgrundlag/aftalegrundlag/andet: Bekendtgørelse nr. 224 om affald af den Som følge af ændringerne i affaldsindsamlingen skal regulativet for husholdningsaffald tilpasses de nye ordninger. Det ændrede regulativ skal gælde fra , hvor den foreslåede indsamling implementeres. Økonomiske konsekvenser/andre konsekvenser: Det beskrevne affaldssystem giver anledning til ændrede gebyrer/indtægter, driftsudgifter og investering, som forventes indarbejdet i Budget Driftsudgifterne som følge af den foreslåede affaldsindsamling er anslået til at stige med 280 kr. pr. år. pr. villa/rækkehus og 240 kr. pr. år pr. lejemål i etageboliger, som indgår i budgetoverslagsår 2013 og frem. Stigningen er eksklusiv afskrivning, moms og investeringen i det nye materiel. Investeringen består primært i indkøb af beholdere, og er anslået til 15,6 mio. kr. Beløbet er dog afhængig af de konkrete indkøbspriser på beholdere, samt det nøjagtige antal beholdere, som skal bringes ud til husstandene. I 2012 indgås kontrakt om indkøb af beholdere, hvorfor der allerede i 2012 ansøges en anlægsbevilling på 15,6 mio. kr. forud for konktraktindgåelse om indkøb af materiel. Indtægterne og gebyrerne vil blive tilpasset i budget 2013 og frem. De vil dels blive reguleret som følge af de ændrede driftsudgifter samt stige i forhold til at finansiere investeringen i indkøb af nyt materiel. Affald er et forsyningsområde, hvor indtægter og udgifter på sigt skal balancere ( hvilei-sig-selv ). Kommunen har derfor en mellemregningskonto, hvor affaldsområdets under- eller overskud følges. Det forventes, at affaldsområdets overskud på mellemregningskontoen bliver 11,7 mio. kr. ultimo I tabel 5 fremgår udviklingen i mellemregningen 2011 til 2015 med de eksisterende gebyrer. 15 af 19

16 Tabel 5: Oversigt over mellemregningskontoen uden ændringer af affaldsgebyrer og anlægsinvesteringer. Affaldshåndtering driftsudgifter Affaldshåndtering driftsindtægter Regnskabsår 2010 Forventet 2011 Korr. Budgetforslag 2012 Korr. Budgetoverslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag Anlæg Mellemværende ultimo året, - = RK skylder forsyning Kort opsummering af den foreslåede affaldsindsamling Villaer og rækkehuse vil få opstillet tre stk. 2-delte beholdere til fraktionerne rest- og bioaffald, papir og glas samt metal og plast. Disse tømmes henholdsvis hver uge, hver 4. uge og hver 8. uge. Derudover har de muligheden for at få en beholder til haveaffald som supplement til haveaffaldssækkene. Haveaffald afhentes hver 2. uge, men i juni, juli og august afhentes det hver uge. Storskrald afhentes hver 2. uge. Etageboliger vil få afhentet det samme som i dag, dog vil de få afhentet bioaffald samt genanvendeligt plast. Endvidere vil de få flere beholdere til papir, glas og metal. Derudover vil de på linie med villaer og rækkehuse få leveret indsamlingsmateriellet af Rødovre Kommune. Tabel 6: Påvirkningen af affaldsgebyret som følge af den foreslåede affaldsindsamling. Der er taget udgangspunkt i affaldsgebyret for Affaldsgebyret i 2012, hvor der er indregnet et driftsunderskud på omkring 2,8 mio. kr. Affaldsgebyret i 2012, hvor indtægter og udgifter går i nul Øgede driftsudgifter som følge af den foreslåede affaldsindsamling Villa Rækkehus Etagebolig kr kr kr kr kr kr. 280 kr. 280 kr. 240 kr. Affaldsgebyret hvor driftsudgifterne fra den kr kr kr. foreslåede affaldsindsamling er indregnet Gebyrerne er uden moms og er afhængig af mængden af dagrenovation i den enkelte ejendom. Investeringen i materiel er ikke medregnet i de ovenstående affaldsgebyrer. Hvis investeringen afskrives på 5 år og hvor overskuddet på mellemregningskontoen anvendes, vil dette betyde en stigning i gebyrerne på 75 kr. pr. år for hver boligtype. 16 af 19

17 Økonomiske forhold ved ændrede tømningsfrekvenser De økonomiske forhold ved ændrede tømningsfrekvenser er vurderet for 8 alternative scenarier for villaer og rækkehuse. Der er ikke regnet på ændrede tømningsfrekvenser for etageboliger. Dette skyldes, at etageejendommene primært får hentet haveaffald og storskrald efter behov, da dette hentes i beholdere og containere, dog vil løst placeret affald ved etageejendommen følge indsamlingsfrekvenserne ved villaer og rækkehuse. Besparelsen ved de ændrede tømningsfrekvenser fremgår af nedenstående tabel 7. Besparelsen skal ses i forhold til det system, som er beskrevet i afsnit to i mødesagsfremstillingen, og hvor den anslåede merudgift er på 280 pr. villa/rækkehus. Tabel 7: Besparelse ved ændrede tømningsfrekvenser hos villaer og rækkehuse. Scenarie Ændring Besparelse 1 2 Haveaffald afhentes kun i perioden marts til oktober. Afhentningen foregår hver 2. uge, dog hver uge i juni, juli og august. Haveaffald afhentes kun i perioden marts til november. Afhentningen foregår hver 2. uge, dog hver uge i juni, juli og august. 3 Haveaffald afhentes hver 2. uge hele året Haveaffald afhentes kun i perioden marts til oktober. Afhentningen foregår hver 2. uge. Haveaffald afhentes kun i perioden marts til november. Afhentningen foregår hver 2. uge. 6 Bio- og restaffald indsamles hver 2. uge hele året Bio- og restaffald indsamles hver 2. uge, men hver uge i månederne maj til september (ca. 35 tømninger/år). 8 Storskrald afhentes hver 4. uge. -90 De faktiske priser for indkøb og udbringning af materiel samt tømning vil først være kendte efter EU-udbudsrunden, hvorefter de vil blive indarbejdet i budget De detaljerede økonomiske beregninger af indkøb og drift af ordningen er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag Supplerende økonomiberegninger. Udgifterne til EU-udbuddene, pilotordningen og information finansieres via det eksisterende budget i 2011 og i Tidsplan: 4. kvartal 2011 Information til borgerne om den fremtidige affaldsindsamling. Kortlægning af behov for materiel. Udarbejdelse af udbudsmateriale for indsamlingen af affald. Planlægning og forberedelse af opstart af pilotordning. Dialogmøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og fællesrepræsentationen af grundejerforeninger i Rødovre Kommune om den nye indsamling, med henblik på at høre deres bemærkninger til indsamlingen af 19

18 Dialogmøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og fællesrepræsentationen for de almene boligorganisationer i Rødovre Kommune om den nye indsamling, med henblik på at høre deres bemærkninger til indsamlingen. 1. kvartal 2012 Opstart af pilotordning. Færdiggørelse af udbudsmateriale for indsamlingen af affald. Udarbejdelse af udbudsmateriale til indkøb af indsamlingsmateriel. Udarbejdelse af udbudsmateriale til indkøb af haveaffaldssække, bioposer og stativer. 2. kvartal 2012 Annoncering af udbuddet for indsamling af affald. Valg af tilbudsgiver og indgåelse af kontrakt for indsamling af affald. Færdiggørelse af udbudsmateriale til indkøb af indsamlingsmateriel. Færdiggørelse af udbudsmateriale til indkøb af haveaffaldssække, bioposer og stativer. Annoncering af udbuddet for indkøb af indsamlingsmateriel. Annoncering af udbuddet for indkøb af haveaffaldssække, bioposer og stativer. 3. kvartal 2012 Revision af regulativet for husholdningsaffald. Valg af tilbudsgiver og indgåelse af kontrakt for indkøb af materiel. Valg af tilbudsgiver og indgåelse af kontrakt for indkøb af haveaffaldssække, bioposer og stativer. 4. kvartal 2012 Udarbejdelse af nyt regulativ for husholdningsaffald. Information til borgerne samt tilbagemelding fra borgerne med hensyn til om de ønsker en beholder til haveaffald. 1. kvartal 2013 Information til alle husstande. Udbringning af materiel. 2. kvartal 2013 Opstart af den nye indsamlingsordning. Konklusion/anbefaling/indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller, 1. at den nye indsamling af affald i Rødovre Kommune implementeres som beskrevet i afsnit 2 i mødesagsfremstillingen, 2. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at forhandle og indgå aftale om en forlængelse af de nuværende kontrakter for indsamling af affald frem til den , 3. at Teknisk Forvaltning opstarter en pilotordning og gennemfører en informationskampagne, som beskrevet i mødesagsfremstillingen, samt invitere fællesrepræsentationen af grundejerforeninger og fællesrepræsentationen for de 18 af 19

19 almene boligorganisationer i Rødovre Kommune til dialogmøder med Teknik- og Miljøudvalget, samt 4. at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at gennemføre EU-udbuddene, som beskrevet i afsnit 6 i mødesagsfremstillingen, for indsamling af affald og indkøb af materiel samt indgåelse af kontrakter. Hans Chr. Olsen Teknisk direktør Bilag tilknyttet mødesagsfremstillingen på KB-nettet: Vurdering af affaldssystemer i Rødovre Kommune. Udarbejdet af konsulentfirmaet COWI ( ). Supplerende økonomiberegninger. Udarbejdet af konsulentfirmaet COWI ( ). Bilag fysisk på sagen: Vurdering af affaldssystemer i Rødovre Kommune. Udarbejdet af konsulentfirmaet COWI. ( ). Supplerende økonomiberegninger. Udarbejdet af konsulentfirmaet COWI ( ). 19 af 19