FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

Transkript

1 JEHO/JAKA Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - [email protected] eller Jette Høy - [email protected] FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser om nedbringelse af sygefravær. Drøftelserne skal tage udgangspunkt i regeringens handlingsplan for nedbringelse af sygefravær af 10. juni Endvidere har beskæftigelsesministeren meddelt, at de planlagte trepartsdrøftelser vedrørende muskel- og skeletbesvær indgår i drøftelserne om sygefraværshandlingsplanen. Notatet indeholder FTF s forslag. --- FTF deler regeringens bekymring for det stigende langvarige sygefravær og især at ca. halvdelen af det længerevarende sygefravær skyldes psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet. Det er uholdbart både ud fra et menneskeligt og et samfundsmæssigt perspektiv. Det er afgørende at nedbringe sygefravær så meget som det er muligt under behørigt hensyntagen til den enkeltes helbredssituation. Regeringens handlingsplan indeholder en række forslag, der positivt vil bidrage til en bedre sygefraværspolitik. Forslagene kan dog udbygges og suppleres. Handlingsplanen indeholder imidlertid også uhensigtsmæssige forslag, der ikke bør føres ud i livet. FTF s tre hovedforslag Et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt trivsel på arbejdspladsen har afgørende betydning for omfanget af sygefravær på en arbejdsplads. Handlingsplanens konkrete forslag på arbejdsmiljøområdet er meget svage i forhold til den primære forebyggelse i arbejdsmiljøet. Hvidbogen om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, udgivet af NFA konstaterer, at der er en øget risiko for sygefravær som følge af muskel-skeletbesvær, hvis arbejdet er fysisk krævende, men at sygefraværet ikke kun hænger sammen med fysiske belastninger i arbejdet. Manglende kontrol og indflydelse på arbejdet og dårlig social støtte øger risikoen for sygefravær (s. 9). Dvs. at det psykiske arbejdsmiljø har en væsentlig betydning for sygefraværet, også i forbindelse med muskel-skeletbesvær. På den baggrund er det nødvendigt at gå helhedsorienteret til værks, fokusere på virksomhedens evne til at forebygge på arbejdsmiljøområdet samt helt specifikt at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i arbejdet med sygefravær og muskel-skeletbesvær. Notat Side 1

2 1. Incitamenter til arbejdsmiljøcertificering afkortning af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode Da Arbejdstilsynet begyndte at screene samtlige danske arbejdspladser, blev arbejdsmiljøcertificering indført som en mulighed for at undgå Arbejdstilsynets besøg, idet det forudsættes, at certificerede virksomheder har styr på arbejdsmiljøet. FTF er enig i, at der er stor sandsynlighed for, at virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat har opbygget en systematisk og forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det har dog vist sig, at det at undgå besøg af Arbejdstilsynet ikke i sig selv motiverer virksomhederne til at blive certificeret. Der er altså i høj grad brug for at motivere arbejdspladserne. At regeringen som en del af sygefraværsindsatsen forpligter sig til at udvikle og indføre økonomiske incitamenter, der kan motivere virksomhederne til at lade sig arbejdsmiljøcertificere. FTF foreslår herunder, at arbejdsgiverperioden for betaling af sygedagpenge nedsættes fra 21 dage til 15 dage for virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificerede. 2. Trivselsmålinger Af trepartsaftalen om kvalitet i den offentlige sektor og overenskomsterne på det offentlige område fra foråret fremgår det, at alle offentlige arbejdspladser fremover skal lave trivselsmålinger herunder målinger af det psykiske arbejdsmiljø minimum hvert tredje år. FTF mener, at dette skal gælde for hele arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at psykisk arbejdsmiljø og trivsel får en fremtrædende rolle i arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. Alle arbejdspladser skal gennemføre en fyldestgørende trivselsmåling - herunder en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Målingen skal foretages hvert tredje år, og den skal være skriftlig. Målingen skal følges op af en handlingsplan, der præciserer, hvordan identificerede problemer løses - hvornår og hvem, der er ansvarlig. Trivselsmålingen kan med fordel ske i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige APV 3. Udvidet adgang til psykologbistand Langvarigt sygefravær på grund af stress, angst og depression har de seneste år været voldsomt stigende. Arbejdsrelateret sygefravær begrundet i psykisk lidelse skal naturligvis forebygges på arbejdspladsen. Men det er også vigtigt at sikre en tidlig professionel udredning og behandling af sygemeldte med stress, udbrændthed, angsttilstande og depression, for at undgå langtidssygemelding og udstødning fra arbejdsmarkedet. Notat Side 2

3 Det er i dag muligt at få psykologhjælp, hvis man er omfattet af private eller arbejdsgiverbetalte forsikringsordninger, men de fleste skal selv betale samtaler med en psykolog. Den nuværende ordning i sundhedsloven om tilskud til psykologbehandling skal udvides således, at det er muligt for praktiserende læger at henvise til psykologbehandling med tilskud via sygesikringen, uanset alder og begivenheder. Øvrige supplerende forslag til regeringens handlingsplan 4. Lovpligtig uddannelse for sikkerhedsudvalgsmedlemmer Ifølge bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde skal sikkerhedsudvalget bl.a. planlægge, lede og koordinere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Sikkerhedsudvalget skal forestå de aktiviteter, der skal iværksættes til beskyttelse af de ansatte, og aktiviteter til forebyggelse af risici, samt registrere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. I modsætning til medlemmerne af sikkerhedsgruppen, der er forpligtet til at gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse, modtager sikkerhedsudvalgets medlemmer ikke nogen form for uddannelse til disse væsentlige opgaver i virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøindsats, der er væsensforskellige fra sikkerhedsgruppernes opgaver. FTF foreslår, at der oprettes en lovpligtig uddannelse for sikkerhedsudvalgets medlemmer. 5. Sygefravær i arbejdspladsvurderingen / udvidet vejledningsopgave for Arbejdstilsynet Erfaringsmæssigt har mange virksomheder svært ved kvalificeret at inddrage det arbejdsbetingede sygefravær i virksomhedens indsats omkring arbejdspladsvurderingen. Regeringen peger selv på problemet i handlingsplanen for nedbringelse af sygefraværets forslag 3: Regeringen vil sørge for, at vejlednings- og informationsmaterialer fra Arbejdstilsynet i højere grad sætter fokus på virksomhedernes mulighed for at gøre en indsats for at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere ved sygdom eller hjælpe dem hurtigt tilbage på arbejdspladsen. FTF er enig i dette, men finder det utilstrækkeligt. Notat Side 3

4 Arbejdstilsynet får en udvidet vejledningsopgave, således at myndigheden, når denne konstaterer, at sygefraværet ikke er inddraget i APV-processen får til opgave mere konkret at rådgive virksomhederne om, hvordan dette gøres. Rådgivningen bør svare til den rådgivning, Arbejdstilsynet i øjeblikket giver i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær i henhold til Velfærdsaftalen. Derudover bør der udarbejdes selvstændigt vejledningsmateriale om sygefravær og APV, der i et let og forståeligt sprog og med eksempler og konkret vejledning illustrerer, hvordan virksomhederne kan inddrage det arbejdsbetingede sygefravær i en APV-handlingsplan. 6. Autorisation af stressrådgivere Det skal sikres, at virksomheder og medarbejdere har adgang til rådgivere, der har de nødvendige kvalifikationer til at kunne håndtere og forebygge stress. Der skal indføres en autorisationsordning for stressrådgivere. Autorisationsordningen skal være frivillig, men der skal skabes incitamenter til, at stressrådgivere vælger at blive autoriseret. F.eks. skal offentlige arbejdspladser udelukkende anvende autoriserede stressrådgivere. Det skal endvidere være et krav for at opnå støtte fra Forebyggelsesfonden, at de stressrådgivere, der eventuelt inddrages i projekterne, er autoriserede. 7. Oprettelse af pulje til nedbringelse af sygefravær på grund af psykisk arbejdsmiljø Det er vigtigt at motivere virksomhederne til at gøre noget særligt for at forebygge sygefraværet, fastholde kontakt med de sygemeldte medarbejdere og sikre hurtig tilbagevenden til arbejde helt eller delvist. FTF foreslår, at der med det formål oprettes en fond til at støtte virksomhedernes aktiviteter og indsats på det psykiske arbejdsmiljø-område. Puljen skal være i størrelsesorden 50 mio. kr. årligt indtil Fonden/puljen dækker i udgangspunktet 50 pct. af virksomhedernes udgifter til projekter og aktiviteter. 8. Rådgivningspåbud ved formelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven Hvis en arbejdsplads har identificeret et eller flere arbejdsmiljøproblemer, men ikke har gjort noget for at løse dem, eller hvis en arbejdsplads ikke har inddraget det psykiske arbejdsmiljø i arbejdspladsvurderingen, så vidner det om manglende evne eller vilje til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Notat Side 4

5 FTF vil foreslå, at lovgivningen ændres, så det udløser et rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet, hvis en arbejdsplads har identificeret arbejdsmiljøproblemer, men ikke har lavet en skriftlig handlingsplan for at løse det, eller hvis APV en ikke indeholder oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø. 9. Forpligtende partnerskabs- og/eller samarbejdsaftaler Der er flere forskellige aktører, der hver har sin rolle i at forebygge sygefravær og sikre en tidlig og effektiv udredning og behandling med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Der er behov for at disse aktører får et bedre og forpligtende samspil samt fælles forståelse af den sygemeldtes behov for hjælp. Jobcentrene skal forsøge at indgå forpligtende partnerskabs- og/eller samarbejdsaftaler med virksomheder, almen praksis (praktiserende læger), faglige organisationer og a-kasser, hvori samarbejdsform og fælles indsats beskrives. 10. Vikardækning under langvarigt sygefravær Sygefraværet på de kommunale arbejdspladser er betydeligt højere end på de statslige og private arbejdspladser. Et højt sygefravær medfører øget nedslidning af medarbejderstaben, hvis institutioner og arbejdspladser kører med permanent nedsat bemanding på grund af et stort sygefravær. Denne øgede arbejdsbelastning kan således medføre yderligere sygefravær, hvis der ikke anvendes vikarer ved sygefravær. FTF har i en lederpejling bl.a. stillet spørgsmål om mulighederne for vikardækning ved sygdom. Undersøgelsen viser, at halvdelen af FTF-lederne ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til vikardækning ved medarbejdernes sygefravær. Derudover ses, at det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige sektor er højst på arbejdspladser, der har ringe økonomiske muligheder for vikardækning under sygdom. Det skal undersøges, hvilken betydning det høje sygefravær har for arbejdsbelastningen på arbejdspladser, når de enkelte institutioner og arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad har økonomiske midler til vikardækning ved sygdom. Notat Side 5