Nr September-Oktober årgang

Transkript

1 Nr September-Oktober årgang 89

2 90 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge TLF Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tel gliese c.dk Eva Carlsen Parkvej 66, 2830 Virum, tlf privat. e.carlsen@privat.dk tlf. på arbejde arbejde. evac@ramboll.dk Peter Steen Johansen (Administrator) Odense Bys Museer Overgade 48, 5000 Odense C, Tlf , Privat , Mobil psjo@odense.dk Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbe_moelle@mail.tele.dk Peter Castberg Gelstedvej 13, 4160 Herlufmagle tlf famcastberg@post.tele.dk Giro SE nr.: Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbe_moelle@mail.tele.dk Redaktionsudvalget: Per Gliese Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted tlf gliese@c.dk Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@get2net.dk Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 300 kr. Henvendelse til Kasserer Janne Lykke Johansen, Sadolinsgade 119, 5230 Odense M, Tlf sadolingade119@gmail.com Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 700 kr. 3/4 side: 550 kr. 1/2 side: 425 kr. 1/4 side: 250 kr. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden Lidt om Jubilæet i 2009 Årsmødet 2008 er overstået, og så skulle man tro, at der nu er fred og ro til andre sysler. Men nej, årsmødet 2009 er allerede nu ved at blive tilrettelagt. Da det er Dansk Møllerforenings 125 års fødselsdag, skulle der gerne ske noget ekstra. Derfor er vi også gået i gang med dette arrangement, og vi håber i forbindelse med dette jubilæum, at kunne udgive et jubilæumsskrift, evt. i bogform, men det kræver både meget tid, arbejde og økonomi. Vi håber også at vores protektor Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, vil deltage i jubilæet. Årsmødet 2009 afholdes i Odense fredag den 12. lørdag den 13. og søndag den 14. juni 2009, derfor reserver allerede nu disse datoer, så vi kan blive rigtig mange deltagere til disse festdage. Jens Søndergård. Fra mølledagen 2008 Nye medlemmer VI SIGER VELKOMMEN TIL: Mikael Møller 3760 Gudhjem Pia Kær Andersen 9510 Arden Øster Sundby Mølle var midtpunkt Fra Karin Abildgaard, som er møllerdatter fra Øster Sundby Mølle i Aalborg, har vi modtaget nedenstående åbningstale som hun holdt på mølledagen. Øster Sundby Mølle havde flere hundrede besøgende på mølledagen, og dem som var der under åbningen fik fornøjelsen af denne meget personlige og dokumentariske tale fra Karin Abildgaards side. Karin Abildgaard har været så venlig at sende talen til redaktionen, så bladets læsere også får muligheden for at opleve de første ca. 20. år af hendes liv som møllerdatter på denne mølle. Red. Af Karin Abildgaard I dag er det Valdemarsdag, også kaldet Flagdag, og det er en flagenes dag når vi her i Øster Sundby har mølledag. Det er dejligt at se, at så mange er mødt op til denne mølledag, og vejret tegner fint. Jeg er blevet spurgt om jeg ville fortælle hvordan det har været at vokse op i en mølle, og det vil jeg gerne prøve at gøre. Min søster Ane Marie, også kaldet Mie, og jeg er født i det lille møllehus her. Jeg blev født lige efter krigen i Vi boede her indtil min far døde i Aalborg Kommune overtog møllen i Det var min fars ønske, at møllen måtte blive bevaret og stå som et smukt vartegn for byen. Møllen har stået i Ørum ved Ravnstrup nær Hjallerup, men blev i 1910 flyttet til Øster Sundby da møllen her var brændt. Min bedstefar købte møllen i Indholdsfortegnelse Fra formanden Fra mølledagen Fynske møllefolk mødes Hatten af og på igen Egeskov mølle Endagsudflugt til Odense Møllegener Cykelsti ved Brahetrolleborg Korinth Nyt fra Møllelaugene Møllenoter Boganmeldelser Sillerup Mølles historie 3. del Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Den smukt beliggende Lille Mølle ved Refsvindinge, er nyligt solgt til et ægtepar fra Aarup. Det er nu anden gang at møllen får nye ejere indenfor et år. (Læs mere under møllenoter). Foto: Per Gliese Bagsidefoto: Egeskov Mølle er nu hel igen efter at hat og vinger har været endnu en tur nede på jorden. Foto: Susanne Jervelund 91

4 1924. Han var møller og møllebygger, og i 1939 overtog min far møllen. Far var uddannet som tømrer og møllebygger. Denne mølle kaldes en håndkrøjer, hvilket betyder, at hatten og vingerne drejes op mod vinden med håndkraft. På de første billeder af møllen havde vingerne kludesejl. Men da min bedstefar havde møllen fik den vinger med fjedersvikning, som det er på møllen i dag, og det er ret sjældent at se. Jeg synes vingerne her er de flotteste jeg har set på en vindmølle. Min far rejste i sine unge år rundt og byggede og reparerede møller. Engang kom han til Mou Mølle som min onkel havde, og det var her han lærte min mor at kende. Min far arbejdede hver dag i møllen fra tidlig morgen til spisetid om aftenen, og somme tider senere, for når det var forår og kornet skulle triørrenses, havde han travlt inden landmændene skulle have såsæd til markerne. I møllen solgte vi byg, rug, hvede, havre, grutning, majs til høns, grise og duer. Min far var kendt for sine fine byggryn. Her kom mange mennesker, og var der meget at lave hjalp min mor ofte til i møllen. Desværre døde min mor da jeg var 11 år. Mange turister kom og spurgte om de måtte se møllen. De syntes det var spændende at se møllen i drift. Møllen blev fotograferet, og der har også stået folk med deres staffeli og malet den. Min far brugte vinden til sine kværne, men det var ikke altid nok, så brugte han den store dieselmotor som kan ses inde i motorrummet. Hvert år blev møllen tjæret. Det var noget af det værste jeg kunne opleve. Min far havde et reb om livet som var fæstnet omkring møllehatten, og så bevægede han sig ellers rundt og tjærede hatten. Jeg husker hvor glad jeg var når det var overstået. Resten af møllen kunne han tjære fra en lang stige. Jeg har også været med til at male Øster Sundby Mølle, fotograferet Fem år efter at Aalborg kommune overtog møllen i 1964 Foto: Svend Jørgensen vingerne. Min far tog alle klapperne ned og jeg stod inde i pakhuset og malede dem. Ofte skulle kværnene billes så de var i stand til at male kornet. Billningen foregik ved, at min far sad på møllestenen og hamrede render i stenen efter et bestemt mønster med en billehammer. Vi børn elskede når vi måtte køre med far i elevatoren op oven på. Denne brugte han til at fragte en sæk korn op, som skulle hældes i kværnen og males. Han tog sækken på nakken, og sådan en sæk kunne veje 100 kg. Det malede korn kom ud i en sæk nedenunder. Ferie havde far aldrig, men når der var dyrskue i Skalborg blev møllen lukket til middag, for der ville han gerne ud. Jeg tror jeg var 18 år da møllen var lukket første gang i en uge. Da rejste min far på ferie til Rom sammen med min søster og kusine. Det blev en stor oplevelse for ham. Jeg holdt møllen åben for salg af korn når jeg kom hjem fra arbejde. På en af VESTAS møller knækkede en vinge. Det har vi også prøvet her i Øster Sundby. En dag jeg kom hjem fra skole, hvor vi havde et frygteligt stormvejr, var den ene møllevinge knækket og var landet i vores nabo Anne Doris s have. Dette var en grim oplevelse, men heldigvis skete der kun materiel skade. Vi fik lavet en ny møllevinge, men da havde far hjælp af en møllebygger. Den første mølle i Øster Sundby blev bygget her i 1890erne og nu bygger Simens møller ude i Østhavnen. Vores telefonnummer var nr. 45 dengang vi boede i huset, og når vi var på besøg hos min faster og onkel her i byen, ja, så ringede vi til centralen og de sendte telefonsamtalen til deres telefon. Det kalder jeg god service. Øster Sundby var et stort samfund, for vi havde brugsforening, købmand, bager, barber, slagter samt brødudsalg med posthus. Vi behøvede ikke altid at skulle ind til Aalborg. Når jeg tænker tilbage på min barndom på denne mølle, har jeg kun gode minder. Vi havde en god og kærlig far, og vi havde nogle dejlige naboer vi kom hinanden ved og hjalp hinanden. Vi børn legede meget med hinanden. Jeg husker når vi hoppede i reb i et langt tov foran forsamlingshuset. Vi kastede bold over møllehuset og råbte Antonius til hinanden, og vores gavl var god til boldspil. Vi mestrede at spille med 4 bolde. Ja, - det var før vi kendte til computere. Øster Sundby er en hyggelig landsby. Det er mig en stor glæde, 92

5 at se møllen blive vedligeholdt, og det er et flot syn når man kommer kørende og ser møllen belyst i mørke. Jeg synes, at de møller der er tilbage pynter flot i det danske landskab, og møllen her er den eneste i Himmerland, som stadig er intakt og har bevaret sin sjæl. Det glæder mig, at der holdes mølledag hvert år, så folk kan få kendskab til de gamle møller og deres kulturhistorie, og at netop Øster Sundby Mølle må være åben for publikum. Da jeg var barn var der en vindmølle i Romdrup, Nr. Kongerslev, Sejlflod, Gl. Hasseris, og vi kendte hinanden, men de er desværre væk i dag. Det er dejligt at se Ulsted Mølle er blevet sat flot i stand, samt Oxholm på Øland, og Dorf Mølle bruges også. Vi skal være åbne for de nye ting, men vi skal huske at have respekt for de gamle. Tak til Bent og Henrik fordi de vil køre med møllen her i dag. Jeg besøgte Løve Mølle, som ligger ved Høng på Sjælland, og der læste jeg et vers, som jeg synes er flot, og det vil jeg slutte med. Du skønne gamle mølle her I brædder, spær og planker Du står her som et vartegn kær Du er i vore tanker. Du minder os om tid og tegn Du står her i alt, i tørke og regn Et pust fra svundne tider. Fynske møllefolk mødes Af: Søren H. Hansen I forlængelse af Dansk Møllerforenings møde om strategi og visioner afholdte fynske møllelaug og mølleejere møde lørdag den 12. juli 2008 på Grubbe Mølle. Meningen med mødet var at udveksle erfaringer, og diskutere hvad der kan gøres, for at styrke samarbejdet mellem»møllefolkene«på Fyn. Der var i alt 16 deltagere der repræsenterede Skovsgård Mølle, Tranekær Slotsmølle, Bagenbjerg Mølle, Dyrehave Mølle, Lumby Mølle og Grubbe Mølle. Dagen startede med en rundvisning i vandmøllen, hvor Niels Erik Jervelund, Grubbe Mølle, fortalte om møllens historie og funktion. Dernæst var der morgenbord i de tilstødende lokaler, hvor der blev budt velkommen. De enkelte deltagere præsenterede sig selv og tilknytningen til deres mølle. Snakken kom hurtigt i gang med praktiske problemer i hverdagen på de fynske møller. Specielt kontakten til de offentlige myndigheder, herunder Kulturarvstyrelsen, blev et emne der viste sig at være problematisk. Men også andre praktiske emner blev drøftet. Bl.a. blev der snakket om, åbningstider og opkrævning af entre, hvor der var meget forskellige argumenter for og imod opkrævning af entre. Efter morgenbordet gik deltagerne op til den flotte vindmølle, der fik ny hat og vinger i Først startede Niels Erik den gamle Deutz motor. Derefter var der rund- De Fynske møllere, samlet om fælles interesser, her foreviget foran Grubbe Mølle. Foto: Kirsten Jervelund visning i møllen, hvor snakken gik lystigt. Erfaringer blev udvekslet og gode råd om smøring og anden vedligeholdelse blev drøftet. Efter rundvisningen var der frokost, hvor snakken gik videre. Efter frokosten gennemgik Susanne Jervelund tanken med et møde mellem de fynske møller, og opfordrede deltagerne til at komme med gode forslag til et videre samarbejde. Deltagerne gik herefter i gang med at drøfte hvordan sådan et samarbejde skulle foregå. Man vedtog at mødes 1 gang om året, uden nogen decideret dagsorden, men at der, til hvert møde, blev vedtaget et tema man tog udgangspunkt i. Mødet skal fremover afholdes hvert år d. 2. Lørdag i juli måned. Temaet for næste møde vil være godkendelse af projekter, herunder finansiering og fundraising. Hver deltager skal til næste møde prøve at finde et projekt frem - stort eller lille - som er gennemført, og fortælle om de erfaringer man har gjort sig. De fremtidige møder planlægges af de Fynske bestyrelsesmedlemmer i Dansk Møllerforening. Der arbejdes på at få en person fra en fond til at møde op og give gode råd om fondsansøgninger til næste møde. Til sidst blev der givet en status på arbejdet i Dansk Møllerforening, hvor også Dansk Mølledag blev drøftet. Der skal lyde en stor tak til Kisten og Niels Erik Jervelund for lån af lokaler, samt en rigtig god forplejning. 93

6 Efter en længere pause på jorden, blev hatten til Herluflille Mølle endelig klar til opsætning Foto: Per Gliese Hatten af og på igen! Herluflille Mølle fik sin færdigrestaurerede hat sat op igen Af Jens Lyhne Dem med god hukommelse, husker nok, at vi tog den gamle hat af Herluflille Mølle i slutningen af september I den mellemliggende tid har hatten fået nye kamme i hattehjulet (eller tænder, ville nogle måske sige) nyt krøjeværk, ny træbeklædning og nyt tagpap (to lag) At restaureringen har været ganske grundig, kan kranføreren bevidne. For i 2006 vejede hatten 3 ton, og i den mellemliggende tid har den taget 1,5 t på! Hvis vi mennesker fik sænket en hat på over 4,5 t ned over hovedet, ville det nok udløse en gevaldig hovedpine, men sådan har møller det ikke! Se blot billedet, hvor Herluflille Mølle stråler med sin nye hovedpragt! Ligesom for 2 år siden kom kæmpekranen Bodil kørende på sine fire aksler og otte dobbelthjul. Hele operationen blev udført med den elegance og sikkerhed, som man med rimelighed kan forvente af en dame, som vejer på den gode side af 60 tons. Allerede fredag eftermiddag 94 vogtede Bodils 45 meter lange arm over møllen. Og meget præcist kl. 8 lørdag morgen spillede den store dame så med de mange muskler. Vejrforholdene var ideelle, høj sol og næsten ingen vind til at forstyrre præcisionsarbejdet. Mindre end 1 time senere var hatten styret sikkert på plads. De fremmødte (ca. 40) klappede spontant, da det viste sig, at hatten sad som den skulle. Ganske klædeligt, må man sige. Når det kunne gå så nemt og hurtigt, kan det kun skyldes, at hele arbejdsgangen var planlagt og styret af kompetente fagfolk, Anker på kranen, møllebygger Jens med assistenten Søren og vore lokale tømrere, Tage og Børge, som har været med hele vejen, siden vi begyndte at restaurere den gamle mølle. Derefter bød møllelauget på kaffe, ostemadder og Gl. dansk. Næste etape frem mod endemålet: det arbejdende møllemuseum er vingerne. Denne vindstille lørdag morgen, er hatten på vej. Foto: Per Gliese Herluflille Mølle, venter nu på nye vinger. Foto: Per Gliese

7 Egeskov mølle Af: Torsten Cilleborg, Ebba Madsen Og Kasper Riggelsen (Fyns Stiftstidende) Den 30. juli 2008 fik Egeskov Mølle taget hatten af igen. Det tog fem mand det meste af en formiddag at få gjort klar til det store øjeblik, hvor hatten kunne løftes af. Til gengæld gik alt som det skulle. Forberedelserne begyndte allerede dagen før, hvor det ene vingesæt blev taget af. Næste dag var turen så kommet til hatten som vejer ca.14 tons. Hatten skulle pilles af igen, fordi man var nød til at rette på den jernkrans som hatten står på. Det er langt fra første gang, Egeskov Mølle kommer under kærlig behandling. I maj 2005 blev den indviet efter et større restaureringsarbejde, som kostede næsten fem millioner kroner. Og nu skal der så bruges ca kr. på reparationen af jernkransen så hatten kan komme på plads og fungere optimalt. Det er desværre nødvendigt, hvis man skal undgå større skader. Ja, man kan ligefrem risikere, at hatten blæser af under en kraftig storm, forklarer museumschef Esben Hedegaard. Museet overtog møllen i 2005, og allerede dengang bemærkede han, at den såkaldte hovedaksel (kongevellen) var skæv. Hertil svarede arkitekten, at det var der ikke noget at gøre ved. Sådan havde det været længe. Men det bliver der også rettet op på nu, forklarer Esben Hedegaard. Samtidig erkender han at Egeskov Mølle er alt for stor en mundfuld for Svendborg Museum. Vi har ikke ressourcerne til at skabe den aktivitet på møllen, som den fortjener, siger han med tilføjelsen om, at han nu vil gå i dialog med kommunen. Det er Faaborg-Midtfyn Kommune, der har forkøbsretten. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene Høsthaab (V), er parat til at overveje muligheden. Høfligt in- Det store grej er kørt i stilling foran møllen. Foto: Susanne Jervelund teresseret er også greve Michael Ahlefeldt, om end han må indrømme, at tanken ikke har strejfet ham tidligere. - Men man skal aldrig sige aldrig, lyder det drilsk. Kommunen oplyser desuden at de betaler de kr. til reparationen ud over det faste, årlige tilskud på kr. Men de kr. falder en smule modvilligt. Vi er nødt til at tage pengene fra kommunens konto for bygningsvedligeholdelse, og her er der rigelig rift om midlerne i forvejen, siger Grete Justesen (K) formand for tek- nik- og miljøudvalget. Det koster i alt kr. at få møllen sat i stand denne gang, efter at der blev konstateret en fejl på det restaureringsarbejde, der blev foretaget i Ifølge museumschef ved Svendborg Museum, Esben Hedegaard, så kan der ikke gøres regres overfor hverken møllebyggeren, der udførte arbejdet eller mod Ryslinge Kommunes tilknyttede arkitekt, der førte tilsyn med det. Svendborg Museum og Faaborg- Midtfyn Kommune må således deles om regningen. Efter lidt over en uges arbejde var møllebygger Jens Kendte ansigter var mødt op ved Egeskov Mølle, for at følge slagets gang Fra venstre er det: Bodil Kjærgaard, Ole Petersen (begge fra Bagenbjerg Mølle) og Verner Nielsen, Faaborg. Foto: Susanne Jervelund 95

8 Hatten til Egeskov Mølle, for anden gang i luften inden for to uger Foto: Susanne Jervelund De 14 tons hat og den ene vinge, venter på den store optur Foto: Susanne Jervelund Jørgensen, Fakse Ladeplads, som Svendborg Museum har sat på opgaven, færdig med reparationen af krøjekransen og kongevellen. Nu kunne den 14 tons tunge hat med det ene sæt vinger løftes på plads igen. Efterfølgende kom det sidste sæt vinger op, så møllen nu igen er hel og færdig. Opsætningen gik efter planen i overværelse af en del mølleintereserede. Møllen kan male igen eller i hver tilfælde kan den køre rundt. Alt sammen noget som vil vise sig lørdag den 23. august, hvor møllen prøvekøres. Kilde: Fyns Stiftstidende - uddrag Sidste vinge ved at falde i hak, så ermøl-len ved at være køreklar Foto: Susanne Jervelund PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET VALBY TLF FAX Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 96

9 Endagsudflugt til Odense Søndag den 28. september 2008 Af: Peter Steen Johansen I Marts - April nummeret af Møllen annoncerede Dansk Møllerforening en kør selv endagsudflugt til Odense. Desværre var der så få tilmeldinger, at vi besluttede at aflyse arrangementet. Måske skyldtes den manglende tilslutning, at vi havde valgt en dato, der lå for tæt på årsmødet og Dansk Mølledag. Under alle omstændigheder, har vi fået flere opfordringer fra medlemmerne til at gøre endnu et forsøg på, at få arrangementet gennemført. Vi er stadig af den overbevisning, at det er vigtigt at give Dansk Møllerforenings medlemmer mulighed for at træffe og skabe kontakter til folk, der arbejder aktivt for bevaring, drift og vedligehold af landets mange møller. Derfor tag imod opfordringen i forventning til, at vi får de ca. 25 tilmeldinger, som skal til for at gennemføre arrangementet. Arrangementet foregår søndag d. 28. september Vi mødes på Lumby Mølle. Her vil Søren Hansen vise rundt i møllen, fortælle om møllelaugets arbejde og organisation samt det store restaureringsarbejde, der er udført på Lumby Mølle gennem årene. Efter rundvisningen indtages frokosten i Lumby Mølles stuehus. Smørrebrød a 15 kr. stk. kan bestilles i forbindelse med tilmelding til arrangementet. Øl og vand kan købes på stedet. Det er naturligvis tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer. Når frokosten er vel overstået køres til Den Fynske Landsby, hvor Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, Odense Bys Museer, vil fortælle om fremtidens bygningsbevaring. Torben Grøngaard Jeppesen deltager i det af regeringen nedsatte udvalg om bygningsbevaring. Udvalget skal gennemføre en samlet vurdering af lovgivning, forvaltning og formidling af fredede og bevaringsværdige bygninger samt fremkomme med anbefalinger til fremtidige ændringer heri. På grundlag af erfaringer fra Odense Bys Museers mangeårige arbejde med bygningsområdet, herunder sagsbehandling vedr. de fredede bygninger, samt arbejdet i Udvalget om bygningsbevaring vil Torben Grøngaard Jeppesen redegøre for bevaringsarbejdet og komme med et bud på en fremtidig styrkelse af området. Efter Torben Grøngaard Jeppesens indlæg afsættes tid til debat om bevaringsarbejdet. Kort kaffepause og herefter rundvisning i Den Fynske Landsby v/ Peter Steen Johansen. Her skal vi blandt andet se Davinde Vandmølle, Maderup Vindmølle og endelig Skamby Torupgårdens hestemølle. Adresser Lumby Mølle, Slettensvej 294, 5270 Odense N. Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, 5260 Odense S Husk Tilmelding til Peter Steen Johansen, telf. arb mobil priv mail psjo@odense.dk Tilmelding: senest mandag d. 22. september. Husk bestilling af smørrebrød. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Program Ankomst til Lumby Mølle Rundvisning på møllegården v/ Søren Hansen Frokost Kørsel til den Fynske Landsby Bygningsbevaringsarbejdet v/ museumschef Torben Grøngaard Jeppesen Kaffepause Rundvisning i den Fynske Landsby v/ Peter Steen Johansen. 97

10 Møllegener? Af: Otto Rasmussen Møller Martin Christiansen ( ) var født i Vejrup, Ubberup sogn. Barndomshjemmet i Vejrup har rummet flere generationer, der alle har været tilknyttet egnen siden Det var i øvrigt Martins nevø og niece der i en lang årrække drev Bregninge Mølle på Tåsinge. På et tidligt tidspunkt fik Martin interesse for møller i den nærliggende Blommenslyst mølle ( ). Det var en gallerihollænder med løgformet hat, sejlførende vinger og krøjning med svans. Møllen lå lige overfor Blommenslyst Limfabrik, hvor Martins søster, Sofie, ægtede Limfabrikanten i Den store virksomhed med landbrug og fabrik blev stedet, hvor familien Christiansens unge ferierede i mange år, også efter anden verdenskrig. Martin var nu begyndt sin møllergerning og tjente på Neder Vandmølle ved Bogense ( ). Til vandmøllen hørte også en hollandsk vindmølle. Som andre unge møllersvende rejste han ud for at se andre møller, blandt andet Karlebo Mølle ved Hillerød ( ). Den oprindelige stubmølle der brændte, men blev genopført som jordhollænder med sejlførende vinger og krøjning med svans, som dog senere blev udskiftet til selvkrøjer med vindrose. Møllen stoppede i 1946, hvor Karlebo Kommune indrettede den til museum i Efter turen til Sjælland var han en kort tid på Esbjergmøllen, der i 1893 var flyttet fra Bogense til Esbjerg, hvor den blev genopført af møllebyggerne Vilhelm og Peter Petersen. Det var en gallerihollænder med bådformet hat, sejlførende vinger og selvkrøjer med vindrose. Der blev indlagt elektrisk kraft i 1908 og vindkraften blev nedlagt engang i 1920erne. Det korte besøg blev afløst af 5 års skiftende militærtjeneste i 16. Bataljon med attest som flink og pålidelig. Vi skriver Blommenslyst Mølle ca. 1910, knejser blandt byens huse Foto: Per Glieses postkortsamling tiden frem til år 1900 hvor Martin nu arbejder som møllersvend på Bolbro Mølle. Der var både dampog vindmølle oppe på Bolbro Bakke vest for Odense, ikke langt fra Højstrup. Møllen var en gallerihollænder med bådformet hat, selvsvikker og selvkrøjer med vindrose. Det var på den nærliggende Højstrupgård, at Martin fandt sin livsledsagerinde, Anine, og de blev gift den 19. maj år På Bolbro Bakke en mølle står Så dejligt frit for alle vinde Og er det stille, ved damp den går Thi der er travlhed derinde Der Martin passede i nogen tid Sit møllehåndværk med største flid! Det unge møllerpar skulle nu have foden under eget bord og flyttede til Dronningensgade i Odense. Martin søgte arbejde på Dampmøllen Victoria A/S, der var efterkommer af den gamle idylliske vandmølle Ejby Mølle ved Odense Å. Møllen blev omkring århundredskiftet 1900 solgt til Odense Kommune samtidig med, at kommunen afstod en byggegrund ved Odense Havn, til det nystiftede aktieselskab Dampmøllen Victoria A/S. Det var en stor omvæltning for Martin at arbejde på en industrimølle, hvor han var med til at organisere møllersvendene i Odense by! Det blev svært at få arbejde, og efter nogle svære år, flyttede familien til Lunde på Nordfyn, hvor Martin drev et landbrug. I foråret 1911 blev Lumby Mølle solgt og udstykket af Jørgen Petersen, og her skriver Martins ældste datter, Ellen, i familiedagbogen, som stadig er velbevaret: Far havde købt Lumby Mølle for kr. og de 8 tdr. land inklusive haven. Søndag den 2. maj 1911 hentede far os på Søhus station og vi kørte til Lumby Mølle i solskin, og alt var lysegrønt i majsolen. Vi sov alle i storstuen indtil mor fik orden i sagerne. Den første tid var der jo en mængde ombygning, blandt andet skulle der sættes ovn op i den fine stue, og den står der endnu. De 2 ældste skulle bo i pigekammeret, men far og mor skulle have soveværelset til sig og de 4 børn! Møllen og stuehuset var meget forfaldent, hvilket vi tydeligt blev mindet om i et frygteligt regnvejr, hvor hele ydervæggen faldt ind til os. Far til at bygge om, og det slugte alt hvad han kunne tjene, men han ofrede gerne alt for at være sig selv! Da far måtte overtog Lumby Mølle måtte han reducere fra 9 personer til ham selv som møller, 1 svend, 1 kusk og 1 avlskarl, så der var nok at tage fat på. I den store have var der et lysthus ved siden af stenhøjen. Lysthuset var i bindingsværk og stråtækt med en omvendt kube som afslutning. 98

11 Stenhøjen var vort udsigtspunkt til landevejen, hvor blandt andre Kong Christian d. X. stoppede op på en tur efter Genforeningen 1920 og hilste på møllerfamilien citat slut. Vi er nu midt i Martins livsværk, Lumby Mølle, hvor hans erfaring som møller skulle afprøves. Martin blev omtalt som en dygtig møller, der kom igennem første verdenskrig ( ) uden store skrammer, således at han kunne forny Lumby Mølle med både selvkrøjer og selvsvikker i tiden Alle møllefolk ved, at dette fremskridt gav møllerne friere hænder til daglig, og som aviserne skrev, at julemelet var en efterspurgt vare fra Lumby Mølle! På hjemmefronten kunne Martin i 1925 fejre sølvbryllup med Anine, og sølvbryllupssangen beskrev i korthed møllerparrets liv i lyst og nød og krig og fred. Når man regner med gods og guld Vort ægtepar blev aldrig rige. Men at dem lykken var tro og huld Kan man dog nok med sandhed sige Thi se i hjemmet der vokste op En skare sund på sjæl og krop En flok så skøn, en prægtig søn Og døtre syv med øjne milde. Det der skulle have været gods og guld blev brugt på vedligeholdelse. Specielt i stuehuset der var meget forfaldent, og har været en klods om benet på alle efterfølgende mølleejere på Lumby Mølle. Møller Martin Christiansen ophørte med mølleriet i 1929, hvorefter forskellige møllere førte møllen videre indtil den blev fredet i 1959, og til sidst solgt til en mølleforening. Tiden fra 1929 til ophøret i 1970 havde været vanskelig for det private mølleerhverv, idet konkurrencen fra industrimøller og gårdmøller med egne kværne gav mølleren mindre arbejde, han måtte således supplere med andre produkter, såsom foderstoffer, kul og koks etc. Bolbro Mølle ca Møllen lå ved Middelfart landevej, hvor Martin arbejdede som møllersvend Foto: H. Lønborg. Kilde: Odense Bys Museer Heldigvis har lokalbefolkningen i Lumby sogn været vågne og sammen med Odense Kommune og fonde skabt et kulturhistorisk værested, hvor tusindvis af turister og mølleentusiaster årligt samles, for at nyde de mange aktiviteter for store og små når møllevingerne kalder til samling og kværnen snurrer. Det er stedet hvor spejderne bager snobrød og folkedanserne svinger til den levende musik, i medens publikum i den store have nyder kaffen til den hjemmebagte møllekringle, bagt af eget mel. Jeg tror ikke jeg har møllegener, men min morfar møller Martin Christiansen har igennem sit mølleliv givet mig stof til denne erindring, som jeg har erfaret gennem familiens breve og notater helt tilbage til år Øvrige kilder har været Danske Møller fra 1934 og Danske Møller af Jens Søndergaard. Har du besøgt foreningens hjemmeside? Kig ind på 99

12 Cykelsti ved Brahetrolleborg, Korinth Af: Susanne Jervelund I forbindelse med bysaneringen af Korinth i 1996 blev der anlagt en dobbeltrettet cykelsti gennem byen, som blev afsluttet ved byens nordlige ende. Vejdirektoratet har besluttet at forlænge cykelstien ca. 400m for at sikre forholdene for cyklisterne gennem 2 skarpe kurver med meget snævre forhold frem til kommunevejen Hågerupvej. Vejen går tæt forbi Brahetrolleborg Slot og kirke og snor sig udenom Brahetrolleborg vandmølle som er fredet. I forbindelse med vandmøllen, er der under vejen lavet overløb fra møllesøen som ligger tæt op ad vejen. Vejen krydser endvidere Silke Å på strækningen. Strækningen hvor der etableres cykelsti er forholdsvis kort men med mange forhold som skal indarbejdes, hvilket vil involvere både ingeniører, arkitekter, lodsejere samt fredningsmyndigheder m.v. Projekteringen forventes opstartet medio 2008 med udførelse i Møllen har spurgt projektleder i Vejdirek-toratet Steen S. Sørensen om det ikke var muligt at lave et stiforløb, der gik bag om vandmøllen. Forholdene er reelt sådan, at der ikke er plads til en cykelsti mellem vejen og vandmøllebygningen. Men svaret er, at man påregner at føre cykelstien foran vandmøllen, selvom der er snævre forhold. Det er netop de få hundrede meter fra overløbet til møllesøen og hen til kirken, som er smukt og seværdigt. Det vil man ikke snyde cyklisterne for. Cykelstien bliver i en simpel linjeføring langs vejen. Der bliver lavet en ny stibro over slugten ved overløbet fra møllesøen, og Søren S. Sørensen forestiller sig noget støttemur/ banket udført med granitfacade, så det falder sammen med de brugte materialer på den eksisterende bro. Projektet udarbejdes i tæt samarbejde med Kulturarvstyrelsen og Brahetrolleborg Gods. 100 Den indpakkede vandmølleruin i Brahetrolleborg. Foto: Per Gliese Vejdirektoratet lover at der gøres meget for at tilpasse projektet til områdets karakteristik. Den nuværende granitstensætning omkring Silke Å ved vandmøllen er sat af Svendborg Amts Vejvæsen i I deres Fortegnelse over udførte vejarbejder, står der: Foretaget grundigt Eftersyn og Reparation af en hvælvet Kampestensbro under Landevejen ved Brahetrolleborg Vandmølle. Samtidig lod Godset ombygge Malekarmen, der står indeni Broen. Brahetrolleborg Vandmølle ejes af Kulturarvsstyrelsen, der har erhvervet den med henblik på restaurering. For at sikre bygningen for fremtiden er møllebygningen nedtaget og er lagt på møllelageret, der nu befinder sig på Ørbæklunde Gods ved Nyborg. Ved et åbent hus arrangement i sommeren 2008 forklarede den tilsynsførende arkitekt, M.A.A. Morten Krogh Madsen at en genopbygning af vandmøllen med etablering af vandhjul vil beløbe sig til 20 mio. kr. Nyt fra Møllelaugene Agersø Mølle (Rettelse) I sidste nummer af Møllen var der på side 75 en omtale af Dansk Mølledag 2008, herunder også et stykke om Agersø Mølle, hvor der skete det uheldige, at en møllevinge knækkede. I omtalen, der er fra Sjællandske den 17. juni 2008, skrives der at festdagen var tæt på at ende i en tragedie og at den knækkede vinge landede tæt på de besøgende og en folkedansertrup. Marianne Malmqvist Carlsen fra Agersø Mølle fortæller, at et eller andet sprang løs, og at vingen stødte på rundgangen. Derved knækkede den øverste del af vingen, som til alt held blev hængende i en snor fra sejlet. Vingestumpen blev hurtigt bundet fast med ekstra reb og den nederste del løftet ned af en modig møllersvend. Der var ikke noget der fløj rundt mellem folkedanserne og var til fare for de besøgende. Derimod kunne der være fare for, at noget kunne rive sig løs senere, så situationen var absolut alvorlig. I første omgang blev øens herboende falckredder tilkaldt, for at der straks kunne blive taget en vurdering af situationen. Hans råd var at flytte folk et stykke væk fra møllen og tilkalde en kranvogn, da Falck ikke selv har så høje kranvogne. Herefter blev møllebygger Jørn Nielsson fra Løve kontaktet. Han sørgede for at rekvirere en kranvogn fra Slagelse og vingen blev taget ned i løbet af eftermiddagen, så der ikke skete større skade på møllen. Samtidig blev den anden vinge fjernet for at forhindre den i at falde ned, nu da vingeakselen var beskadiget. Det er dramatisk når en møllevinge knækker. Dels er der den akutte situation, dels er det en stor opgave at skaffe midler til nye vinger. Men det er besluttet, at man vil fortsætte og der arbejdes på at skaffe midler til nye vinger til Agersø Mølle. Sidste nyt fra Agersø Mølle er, at forsikringsselskabet Alm. Brand har anerkendt skaden som en stormskade, da DMIs målinger viste, at der havde været vindstød af stormstyrke på Langeland på det pågældende tidspunkt og at vindretningen pegede mod Agersø. Det betyder, at Agersø Møllelaug får en sum penge. Det vil dog slet ikke dække udgiften til nye vinger, da man trækker fra på grund af vingernes dårlige tilstand. Ansvarsforsikringen dækker nedtagning af vingerne. Møllelaugets bestyrelsesmedlemmer er meget glade for at få dækket en del af skaden via forsikringen, da det altid er en fordel at have et vist beløb selv, når man søger fondsmidler. Beløbets størrelse kendes ikke endnu.

13 Møllenoter Gl. Rye Mølle inden hat og vinger blev nedtaget, for den nødvendige udskiftning Foto: Per Gliese Så kom møllehatten af Gl. Rye Mølle Midt på formiddagen den 23. juli 2008, begyndte det indledende arbejde med at fjerne de to store vinger på Gl. Rye Mølle, så håndværkerne kunne komme til den store møllehat. En opgave, som kranfolk, møllebygger og tømrere havde forberedt sig på i flere uger. Blandt andet er der bygget en midlertidig møllehat, som blev placeret på møllen, mens den gamle hat bliver restaureret. Det store forarbejde var da også skyld i, at det hele gik gnidningsfrit, og møllevingerne nåede sikkert ned på jorden. Nedtagningen af møllehatten krævede stille vejr, da det højest må blæse fem sekundmeter, når kæmpekranen skal gøre sit arbejde. Vejret viste sig fra sin bedste side, og arbejdet gik derfor efter bogen, og lidt over middag stod møllehatten solidt plantet på jorden, og den midlertidige afdækning var placeret på toppen af møllen. Møllehatten skal nu gennemgå en større restaurering, hvor det meste af træværket, bortset fra nogle bærende bjælker, skal udskiftes. Anden etape Nedtagningen af møllehatten er en del af en større restaurering, der blev påbegyndt sidste år, hvor taget på det gamle kornmagasin fik sig en overhaling. Gårsdagens nedtagning var etape to. Vi har brugt tiden mellem de to etaper på at søge penge til projektet ved Skanderborg Kommune og forskellige fonde. Hele projektet har et budget på 1,2 millioner kroner, hvoraf vi har indsamlet de , fortæller museumsinspektør på Gl. Rye Mølle, Henrik Bredmose Simonsen. Mangler penge Da museet, som sagt ikke har skaffet alle pengene endnu, er det ikke afgjort, hvornår møllehatten kommer på plads igen. Det afhænger af, hvornår man på Gl. Rye Mølle kan skaffe finansiering til resten af restaureringsopgaven. Nye møllevinger koster i omegnen af kroner. Møllehatten og vingerne ventes at blive sat op igen på samme tidspunkt. Møllehatten blev opført sammen med resten af møllen i 1872, og har dermed 136 år på bagen. Den trænger til en kærlig hånd, da det er første gang den bliver restaureret. Vingerne, som museet stadig leder efter penge til at få restaureret, er derimod ikke de oprindelige. De originale blev ramt af lynet i 1949, mens de to der blev taget ned i går stammer fra Hvis man vil se vingerne og møllehatten på tæt hold, er det muligt, da restaureringen af dem foregår lige bag den nu amputerede mølle. Kilde: Århus Stiftstidende den. 24. juli 2008 Kettinge Mølle mister hatten En budgetteret udgift på kroner er blevet til en regning, der formodes at blive på mellem en halv million og kroner. Istandsættelsesarbejdet på Kettinge Mølle har efterhånden været i gang i lang tid. Der er lavet et omfattende inddækningsarbejde på undermøllen, møllekrobben er også blevet gennemgribende restaureret både ud- og indvendigt. Nu er turen så kommet til selve møllehatten. Det næste projekt bliver møllevingerne. Da Kettinge Mølles gamle hat i slutningen af Juli 2008 blev løftet af møllekroppen, var det under stor lokal bevågenhed. Møllebygger Michael Jensen var til stede og kunne hurtigt konstatere, at der var meget råddent træ, der skulle udskiftes. Men som dagen skred frem, stod det klart, at hatten aldrig kommer på igen. Det fortæller Ib Henriksen, sekretær i Kettinge Møllelaug. Der skal en helt ny hat på. Det betyder desværre, at restaureringsprojektet bliver meget dyrere end planlagt, siger Ib Henriksen. Faktisk mangedobles det beløb, der oprindeligt var afsat til projektet. - Vi har bedt møllebyggeren om et overslag på arbejdet. Tidligere har vi budgetteret med et beløb på kroner, heri indregnet nedtagning og opsætning af hatten. Nu regner vi med en udgift på kroner, fortæller Ib Henriksen. Selvom det helt bogstaveligt er en streg i regningen, har Kettinge Møllelaug dog ikke tabt modet. - Vi har bestemt ikke tænkt os at opgive ævred. Det er på med vanten og i gang med at søge om midler. Jeg tror bestemt på, at det vil være muligt at finde nogen, der vil være med til at støtte et godt kulturelt projekt, siger Ib Henriksen. Kilde: Lolland-Falsters Folketidende den 3. juni 2008 Dybbøl mølle må vente Restaureringen af Dybbøl Mølle trækker ud efter advarsler fra eksperter. En omfattende restaurering af Dybbøl Mølle er udskudt efter et møde mellem Dybbøl Mølles rådgiver, arkitekt Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring, og de håndværkere, der evt. skulle gennemføre restaureringen. Møllens murværk er stadig præget af foruro- 101

14 ligende høj fugtighed på trods af to års opvarmning og udluftning. Søren Vadstrup anbefaler yderligere isolation og dræn af sokkel og hovedgesims samt forsøg med fugttålende silikatpuds. Ifølge både arkitekter og håndværkere skal arbejdet med to gange pudsning samt kalkning med mellemliggende»hvileperioder«udføres i en omgang. De anbefaler at det sker i løbet af Vi har kun et skud i bøssen nu. Det skal gå godt næste gang. Derfor må vi tage os tid til at gøre det ordentlig og følge rådene fra eksperter og håndværkere selv om både vi og offentligheden længes efter at se en smuk mølle, siger bestyrelsens formand, Jens Møller. På et nyligt afholdt bestyrelsesmøde, blev det besluttet, at udsætte hovedrestaureringen til 2009 og at gennemføre de anbefalede yderligere undersøgelser m.m. men samtidig besluttedes det at gennemføre en ny kalkning af både stuehus og møllemagasin lige efter sommerferien i år. Skal selve møllen vente, kan vi i hvert fald sørge for, at resten ser godt ud, siger Jens Møller. Kilde: Lokalbladet Budstikken Sønderborg den. 25. juni 2008 Drømmen om Lillemølle opfyldt Lille Mølle i dens smukke omgivelser. Nu solgt til ægteparret, Sevda Metin og Tommy Storm fra Aarup. Foto: Per Gliese 102 Ægteparret Sevda Metin og Tommy Storm fra Aarup på Fyn, køber den fredede vandmølle ved Refsvindinge. Faktisk har de villet købe møllen i 10 år. Rasmus Nielsen, udgiver af nyhedstjenesten på internettet Altinget.dk, har via ejendomsselskabet»stedets Ånd«solgt møllen til ægteparret fra Aarup, efter kun et års ejerskab. Det er helt fantastisk. Vi har været på udkig efter Lillemølle i ti år, siger Sevda Metin. Men hver gang, den har været handlet, er den blevet solgt lige for næsen af os. Sevda Metin siger at Lillemølle vil komme til at syde af liv hele året. Med børn, katte og heste ja kun fantasien sætter grænsen, og her er jo masser af plads til det hele. Lillemølle skal også være udgangspunkt for Antik Maleren, som Sevda Metin har. Jeg restaurerer gamle møbler og billedrammer og maler skilte i gammel stil, og nu kan jeg få et værksted til det her på møllen. Tommy Storm, der er Autolakerer har en stor interesse for amerikanerbiler, som han også håber på der bliver plads til at dyrke på møllen. Jo vi har mange planer og ideer, og der kommer mere til når vi først flytter ind, siger parret. Vi skal starte med at bo i møllens lille anneks. Mens vi gør møllerboligen i stand. Der er ikke rigtig gjort noget siden Når vi går i gang, vil det ske i samarbejde med Kulturarvstyrelsen, siger Sevda Metin. Selv om stedet bliver parrets privatbolig, agter de at fortsætte med at holde åbent hus på den årlige mølledag. Kilde: Fyns Stiftstidende den. 6. august 2008 Amerikanere på møllen Den smukt restaurerede Grubbe Mølle tiltrækker sig international opmærksomhed, og da mølleejer Niels Erik Jervelund gerne viser den frem, har møllen efterhånden fans over hele verden. Sidst i juli måned var det et hold nordamerikanske turister på cykeltur fra Faldsled Kro, som fik rundvisning på den gamle vandmølle og den nyrestaurerede vindmølle. Blandt gæsterne var den 13-årige Alex Sheedy fra Ontario i Canada, som havde lokket familien med til Danmark. Jeg fandt Danmark på internettet, og heldigvis synes resten af familien, det var en god ide at rejse herover, fortæller han. De syntes at Danmark er et skønt land, med velholdte haver og velbevarede gamle huse og bygninger. Den gamle mølle og Jervelunds fortællinger imponerede også: - Vi er slet ikke vandt til at se ting, der er så gamle, og så virker det hele endnu. Det er faktisk ret spændende at se og opleve en gammel mølle i funktion, siger Alex Sheedy og hans familie. Kilde: Fyns Amts Avis den. 25. juli 2008 Restaurering af Løve Mølle i ny venteposition Løve Mølle på Vestsjælland knejser endnu flot i landskabet, men store reparationer trænger sig på. Foto: Per Gliese Løve Mølle har mange restaureringer i vente de kommende fem til syv år. Og med et stort besøgstal hvert eneste år bliver der slidt på møllen i et forholdsvist hurtigt tempo. Sidstnævnte er sikret ved entreindtægter, og nu har møllen netop fået tilsagn fra Kultur-og fritidsudvalget om at få det sædvanlige tilskud, Løve Møllelaug har været vant til fra tidligere Gørlev kommune. Indeværende år lyder tilskuddet til møllen på kr., oplyser formanden for udvalget,

15 Peter Jacobsen (DF). Men en konkret ansøgning til kommunen om tilskud på kr. i år, og en fremtidig ansøgning om, at der skal ske store reparationer i årene indtil 2011 på i alt kr. må vente på svar. De mange penge skal bruges på en ny vinge, otte nye vinduer, udskiftning af omgangen og et nyt gulv i kælderen. Sagen har været udskudt flere gange i år i harmoniseringens tegn. Nu er sagen udskudt igen. Vi skal have en snak med parterne bag de forskellige møller i løbet af efteråret, og så skal vi have udarbejdet en partnerskabsaftale med hver enkelt mølle i kommunen. Den skal blandt andet omhandle behov, og hvad kommunen får tilbage for pengene, siger Peter Jacobsen. Hvad sker der så med Løve Mølle? Jeg kan hverken sige fra eller til. Vi må tage snakken med møllelauget, siger Peter Jacobsen. Løve Mølle har årligt et besøgstal på cirka mennesker i den gamle velbevarede mølle. Entreindtægten går til vedligeholdelse og drift. Møllen betjenes i sommerperioden af frivillige, og det er frivillige som istandsætter møllen. Kilde: Sjællandske den. 14. august 2008 Historisk Mølle er kørt af sporet Den historiske mølle i Havnbjerg på Als, er havareret. Skaderne på møllen er så store, at vingerne skal ned inden efterårsstormene. Og til foråret skal hatten tages ned, så møllebygger Michael Jensen, Vig, på Sjælland, kan reparere den. Havnbjerg Mølle ejes af Fabrikant Mads Clausens Fond, og administrator Birthe Poulsen er ikke i tvivl om, at det vil blive en bekostelig affære at reparere skaderne. Fonden har dog indgået en aftale med møllebyggeren, der formentlig skal bruge et par måneder på arbejdet. Skaden på møllen blev opdaget, da møllens metaldele rutinemæssigt skulle smøres. Her blev der opdaget en masse splintret træ fra de store bjælker, der sidder som en krans inde i hatten. Måske som følge af metaltræthed er møllen kørt af sporet. Carl Kelldorff, der er den, der passer møllen til daglig, siger at der er tale om en rigtig slem skade. Hvis den ikke var blevet opdaget nu, kunne der være sket rigtig stor skade. Da vi opdagede de brækkede bjælker, ringede vi straks til møllebyggeren. Han bad os sikre vingerne, så møllen ikke kan krøje i forhold til vinden. Vindrosen har vi også surret fast, siger Carl Kelldorff. I forbindelse med orkanen i 1999 fik Havnbjerg Mølle installeret såkaldte stormkæder, tykke jernkæder, der kan holde møllehatten fast også i storm. Dem har man glæde af nu. Ifølge Birthe Poulsen pilles vingerne af møllen i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Skaderne har ikke berørt møllens åbningstid. Kilde: Jyske Vestkysten den 28. august 2008 Boganmeldelse Af Susanne Jervelund Vindmøller og trafotårne en PDF bog og jpg billeder Interessen for møller kan antage flere former, og den e- bog af Allan Støvring Nielsen, som jeg har fået til opgave at anmelde er et af disse eksempler. Man kan se på møller med vinklen at ville glædes og begejstres over den teknik og funktionalitet der er i disse bygningsværker eller man kan se dem som en kulisse i landskabet med forskellig funktion. E- bogen om vindmøller og trafotårne på Sjælland og nærmeste øer er på 120 sider, og indeholder mange flotte billeder. Næsten 90 sider vies til vindmøllerne, mens de resterende 30 viser forskellige trafotårne. For de af læserne, der ikke ved hvad trafotårne er, kan det oplyses at det er de tårnlignede bygninger (transformatorer), som elselskaberne tidligere opførte til at rumme lokale distributionsenheder på elnettet. Mange af disse tårne var smukt opført i gedigne røde teglsten og havde særlige kendetegn alt efter, hvilket elselskab der var bygherre. Som en aktuel dokumentation af hvordan vindmøllerne har set ud netop i 2008 og det samme med trafotårne og elledninger, giver e- bogen et godt indtryk af hvordan det var. For det er jo rigtigt set, at trafotårne de fleste steder er fjernet uden skelen til om de evt. var bevaringsværdige. Akkurat ligesom det skete med vindmøllerne for 50 år siden. Et særligt eksempel fra bogen er Karrebæksminde Mølle, der som led i en filmoptagelse med Fy og Bi blev afbrændt i 1924! Det var altså dengang billigere, at afbrænde en rigtig vindmølle i stedet for at opbygge en kulisse til formålet! Hvis man har interesse for de Sjællandske vindmøller indeholder e- bogen en smuk samling billeder, som kan være en værdifuld dokumentation. E. bogen kan købes hos Allan Støvring- Nielsen: asn@film.dk Prisen er kr. 100,- + porto og forsendelse. 103

16 Kulturhistoriske strejftog langs de østfynske åer - Langs Vejstrup Å Denne bog af Steffen Hahnemann er nummer fire i en række af små bøger/ hæfter om de østfynske åers kulturhistorie. Den aktuelle bog Langs Vejstup Å og de mindre vandløb mellem Lundeborg og Svendborg giver læserne mulighed for at tage med på en vandring langs vandløb nord for Svendborg. Steffen Hahnemann har som led i forarbejdet til alle bøgerne være ude på lange vandreture langs vandløbene. Iført gummistøvler har han vandret og fundet vidnesbyrd om vandløbenes kulturhistoriske betydning, hvor især middelalderen har haft forfatterens største interesse. De fysiske spor der findes i dag er vandmøller, slotte og herregårde, rester af borganlæg og vejbroer. Undervejs på turene langs vandløbene er der flittigt blevet noteret om interessante steder og forhold. Derefter er der gået lang tid med eftersøgning på diverse arkiver, for at finde skriftlige kilder om de registrerede historiske anlæg Steffen Hahnemann fandt på sine vandringer. Særligt for mølleinteresserede indeholder bøgerne fine beskrivelser af en række østfynske vandmøller. Med udgangspunkt i vandløbets forhold er der gengivelser af gamle kort og nye fotografier af landskaber og lokaliteter langs åerne. Bogen indeholder omtale af Knarre- 104 borg Mølle, Vrangsbæk Mølle, Vejstrupgårds Møller, Aschbeck Mølle, Skårup Skovmølle, Bjørnemose Mølle, Christiansminde Stampemølle og Ørkils Møller. Om Christiansminde Stampemølle skriver den skarpe iagttager Steffen Hahnemann: Den opmærksomme iagttager vil i øvrigt bemærke, at hjulet drejer rundt med uret, hvor det modsatte er gængs. Den møllekyndige vil kunne forklare, at det skyldes, at det fungerer som et underfaldshjul. Det har det ikke altid gjort. Det viser slisken, som ville have ført vandet hen over hjulet og drejet det mod uret. Vandet fra dammen løber imidlertid ikke ud over slisken, men plasker lige ned og videre frem, så det fanger hjulet forneden og drejer det omvendt rundt. Den første bog i serien udkom i 2004 og handler om Vindinge Å. Desværre er denne bog kun trykt i 300 eksemplarer og er derfor udsolgt. Den anden bog er om Ørbæk Å og Kongshøj Å, tredje bog er om Stokkebækken og Tange Å, og endelig er der den aktuelle fjerde bog om Vindinge Å. Hver af de fire bøger er på mellem 70 og 90 sider. Alle de tre sidste bøger kan købes hos Nyborg Museum til en pris af 128,00 kr. pr. stk. Sommer på Kuremøllen Mennesker og miljø på en bornholmsk vindmølle En ny bog om Kuremøllen på Bornholm er lige udkommet. Bogen er skrevet af Jacob Ludvigsen, som er nabo til møllen, i samarbejde med familien på møllen repræsenteret af Margrethe, Anne og Julie Sommer. Familien Sommer har ejet og boet på Kuremøllen siden 1861, og drevet mølleri og bageri helt frem til Historier og fortællinger fra de mange år på møllen er samlet i denne bog på 120 sider, og det hele er illustreret af et væld af fine fotos. Bogen er meget underholdende, og beskriver med fine historier stort og småt om livet på og omkring møllen gennem alle disse år. Det er lige fra møllens bygmester Christian Peter Sommer, der på grund af sygdom ikke kom med et skib, som senere forliste. Han var tømrer og i bogen er der billeder af Christians værktøjskasse, som blev brugt til opførelse af møllen. Dagligdagen beskrives i underholdende historier om for eksempel den daglige bordplan, hvor mølleren og søn sad for bordenden. Selvom de var placeret med ryggen mod udsigten kunne de i genskinnet fra bornholmerurets glas se, om der kom besøgende til møllen. De senere år har foreningen Kuremøllens Venner gjort et stort arbejde for at restaurere og vedligeholde møllen. Siden 1991 har Kuremøllen hvert år udsendt et lille blad, hvor der fortælles om arbejdet med møllen. Vindmøllen er gennemrestaureret med ny beklædning, ny krøjekrans og nye vinger, så den i dag fremstår som et meget smukt monument. Man kan vel sige som forfatteren at det er sommer på Kuremøllen. Hvis man interesserer sig for hvordan livet var på en mølle, så er bogen lige i øjet. Det gælder både den lokalhistorisk interesserede, men også som en levende beskrivelse af levevilkår for møllerne og erhvervets udvikling er bogen et godt input. Bogen Sommer på Kuremøllen kan købes hos Kuremøllens Venner, og koster eller kontakt Margrethe sommer på tlf eller mobil Bogen koster kr. 200,- + porto og forsendelse.

17 Sillerup Mølles historie 3. del Af: Vagn Rasmussent Fotoet viser H. Wilhelm Freese og sønnen Christian F. Freese ca Møllens arkiv I 1926 da Keldet blev udstykket fik vi mange nye kunder. Der var ingen af husmændene der havde en kværn selv. Og da de sidste på Keldet blev udstykket i 1933 fik vi sammen med Peter Holm lidt tillægsjord til møllen. Efter min skolegang kom jeg i møllerlære hos min far. Der var ligesom ikke andre muligheder. Da far giftede sig igen og der kom små søskende der kunne hjælpe i møllen rejste jeg til Sjælland. Jeg var først 2 år på møllen i Taastrup og derefter 5 år på møllen i Ballerup.(Det var forresten der, at din far besøgte mig!) Tilsidst kom jeg til Engestrup og da mølleren døde passede jeg møllen for enken og senere overtog jeg den. Såvidt Christian Freeses historie. RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra Museet byder på: * LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år. * DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri. * OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen. * SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier. * Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl Januar samt enkelte helligdage lukket. Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.) * Køgevej 41 Tlf Møller Morten Sørensen: Tlf Mobil

18 Men fra næsten samme tidspunkt på møllen har jeg en anden historie fortalt af den gamle møllersvend Adolf Zielke, så den lader jeg ham også fortælle her, desværre kan I jo ikke høre accenten. Sillerup Mølle med en vinge, i august 1967 Foto: Ove Christiansen Jeg er født i 1903 i VOLYNIEN (Ukraine) og som 12 årig flygtede jeg med mine forældre via Künigsberg og Berlin til Haderslev, hvor vi blev indkvarteret i Ladegårds røgterhus. I 1921 tjente jeg på en Domænegård i Frørup. Her fortalte en ven mig, at de søgte en karl på Sillerup Mølle, han havde set det i avisen. Jeg kunne hverken læse eller skrive, men jeg cyklede da til Sillerup for at søge pladsen. Karlen havde tegnet vejen ind for mig, der var nemlig ingen vejskilte dengang. I Fjelstrup fik jeg øje på møllen og så gik det jo lidt lettere. Wilhelm Freese, der var i møllen ville godt leje mig for 50 kr. om måneden. Jeg skulle passe landbruget, malke de to køer osv. og jeg fik anvist det lille kammer under trappen i møllen som mit sovested. Jeg var næsten kommet galt afsted med det samme, vi skulle nemlig drikke kaffe i køkkenet. På bordet var der en sirupskrukke, hvor de andre forsynede sig. Jeg havde aldrig smagt sirup før, men havde da nok lyst til at smage. Jeg havde bare ikke lagt mærke TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x x x x x x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2008: /3 (påske), 1/5-30/6: weekends og helligdage. 1/7-15/8: Alle dage. 13/8-19/10: weekends, samt alle dage i uge 42. Alle åbningsdage kl Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : / tadremoelle@post.tele.dk 106

19 til, at de andre drejede kniven for at få siruppen med over på brødet - så jeg spildte det meste af mit sirup på bordet, hele vejen fra krukken og over til mit brød. Det var Wilhelms mor der regerede i køkkenet, og en dag da jeg ikke rakte til boghvedefadet spurgte hun mig om jeg var syg. Jeg svarede: Nej men jeg har ingen skie! -jeg mente naturligvis ske, men det kneb med det danske. Wilhelm grinte så han var ved at tabe sin ske ned i grøden. Senere var samme Wilhelm så tilfreds med mig, at jeg kom i møllerlære. Jeg var på Sillerup Mølle fra 1921 til 25. Jeg husker engang vi ingen vind havde i to måneder, da det så endelig blæste op havde vi så travlt med at male, at vi spiste vores mad i møllen - ja, jeg havde ikke engang tid til at komme på toilet, jeg måtte forrette min nødtørft på en sæk oppe i møllen. En anden gang kom der uanmeldt besøg af en kontrollant. Det var noget med at vi ikke måtte male for meget hvede til folk. Da blev jeg sendt ind for at ringe til Anslet Mølle og advare dem. Efter 4 år var jeg udlært, men da jeg som sagt ikke kunne læse og skrive kunne jeg ingen svendebrev få. Men Wilhelm sagde, du er meget dygtig og kan roligt søge plads på en mølle. Bare ræk din venstre hånd frem, så vil enhver mølleejer kunne se, at du ved hvad det drejer sig om. Her vil jeg slutte Adolfs beretning og fortælle lidt om hvad der også skete på møllen i de år. Som nævnt af både Christian og Adolf var det jo bedstemoderen Anne C.Marie der styrede møllens indendørs aktiviteter sammen med en pige. Pigen var først i 20erne, nabodatteren Anne Marie Jørgensen. Hun var født den og måske har hun været dygtig, måske har Wilhelm enten været træt af at være enkemand, det havde jo nu varet i omkring 17 år; eller også har han ment, at efter hans mors død den så var der nødt til at være en kone på møllen. Under alle Fra perioden omkring 1989 hvor møllehatten var under restaurering På billedet ses til højre, Klaus Eggers Hansen Og ved siden af ham, Bjarne Frølich Petersen, fra John Jensens møllebyggerfirma der forestod opgaven, med møllens restaurering Foto: Møllens arkiv Møllehattens nye underbeklædning er ved at tage form Foto: Møllens arkiv omstændigheder gifter han sig med Anne på et tidspunkt, hvor han selv er fyldt de 40 år - men det er jo ingen hinder for at få mange børn, bare konen er ung. Og når hun så som Anne oven i købet får to gange tvillinger - ja, så kan det jo blive til mange. Ved juletid 1924 føder Anne det første sæt tvillinger Anne Kirstine og Laurids Christian. I 27 fødes Thomas og så følger der igen et sæt tvillinger i 1930 nemlig Marie og August. I 32 datteren Inger og i slutningen af 33 Helga og så slutter de af i 36 med Hans, altså Wilhelm bliver far til 8 børn, og da Hans fødes er han næsten 50 år gammel. Men Anne, der jo kun er mor til de 7 er bare 36. Med den børneflok er det i grunden ikke så mærkelig at Wilhelm bliver formand for skolekommissionen i Sillerup, han er jo også stor leverandør af børn til skolen. Han lader sig også vælge som bestyrelsesmedlem i det nye forsamlingshus der bliver bygget i 1934 og er i det hele taget 107

20 en agtet og velset mand på egnen. HVAD JEG SELV HUSKER OM FREESERNE Da jeg var barn tog mine forældre mig ikke med til Middelhavet på sommerferie, de har faktisk aldrig nogensinde været på ferie. Men min far tog mig med hver uge når han skulle ud på Sillerup Mølle med et læs korn og hente et læs skørt. Og det var bestemt en dag jeg så frem til - på toppen af læsset kunne man se over naboernes havehegn og se hvad der stod i haven, om de havde styr på ukrudtet osv. Men det bedste var når vi nåede møllen, navnlig i sommerperioden når det store kirsebærtræ havde modne bær. Møllerens børn kom ud og legede lidt og bød mig kirsebær. Lidt spændende var det også at se deres dværghøns. Ingen havde så flotte dværghøns som dem på møllen. Det var også sjovt når døren oppe på anden sal blev lukket op og glidebanen hejst ned til vognen. Jeg var ikke ret gammel før jeg kunne modtage de små 100 punds sække med valset havre til hestene og skørt til svinene og køerne. Nogle gange forekommer det mig, at far købte lidt majs på møllen til hønsene og vi skulle jo også have lidt kraftfoder som vi kaldte tilskudsfoderet til køerne. Det var soyaskrå, oliekager, hørfrøkager ol. Nogle gange gik far med Wilhelm ind for at betale regningen, jeg tror ikke at han fik en kaffepunch, snarere en cigar. Men far kunne godt lide Wilhelm, de var i samme bestyrelse osv. Far fortalte nogle gange, at der var folk der snød Wilhelm i kriseårene omkring De handlede af som man kaldte det, og betalte på den måde ikke mølleregningen. Under 2. verdenskrig husker jeg, at vi en dag fik besøg af mølleren og han og far gik ind i stuen for sig selv. Far fortalte bagefter at Wilhelm var blevet idømt en bøde for at male sort. Det var i rationeringstiden, at folk kunne narre Wilhelm til at male lidt hvedemel for dem, så man stadigvæk kunne bage hvedekage. Nu mente mølleren, at de folk der havde fået malet sort godt kunne hjælpe ham med bøden - det syntes far var meget rimeligt. Da jeg kom til skole i 1941 kom Helga fra møllen i skole sammen med mig. Inger gik en klasse eller to over mig og Hans et par klasser under. Men vi snakkede nu aldrig om klasser i Sillerup Skole, kun om at gå i æ lilleskoel elle æ stoeskoel det var ligesom det det drejede sig om. Møllerens børn var nemme, der var aldrig problemer med dem, de kunne forliges med alle de andre børn. Marie eller Søtte som vi kaldte hende, blev godt nok lidt overrasket da Ejnar Boisen en dag ville demonstrere kokkemandens evner på hjemvejen fra skolen. Han strittede ud med et ben og begyndte at gale og så hoppede han op på ryggen af Søtte der gik lidt foran. GULVBRÆDDER EFTER ØNSKE Fyr, gran, lærk, bøg og eg m. m. bredder op til 250 mm eller måske lidt mere Altid m 3 snedkertræ på lager Vi har det alle andre har - og lidt til Eget maskinsnedkeri Specialopgaver efter ønske Spørg os næste gang Tlf