Håndbog og studieordning. Installatør (AK)-VVS

Transkript

1 Håndbog og studieordning For Installatør (AK)-VVS Akademiuddannelser(AK) 1

2 Velkommen til ErhvervsAkademiet Slagelse. Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på ErhvervsAkademiet Selandia CEU i Slagelse. Vi håber du får en spændende og lærerig tid på akademiet. På ErhvervsAkademiet Slagelse er studerende og læring i centrum. Vi tilbyder dig rammer og muligheder, men du skal selv være med til at planlægge, gennemføre og evaluere det er jo DIN uddannelse. Studiehåndbogen her er dit værktøj til at få et overblik over muligheder og konsekvenser. Det er i den, du finder mange praktiske oplysninger og du ser hvorledes uddannelsen gennemføres og hvilke fagområder vi arbejder med. Deltag positivt og engageret i diskussioner og aktiviteter på akademiet. På den måde er du selv med til at præge dagligdagen her. Med venlig hilsen Preben Knorrenborg Direktør 2

3 Håndbog for akademiuddannelsen til installatør VVS side Indledning Kort resume over studiet 5 Adgangskrav 5 Jobprofiler 5 Studiemiljø Lokalsamfundet 6 Adgang til institutionens faciliteter 7 Studieadministration 7 Studievejledning, økonomi, forsikringer 8 Medindflydelse 10 Studieophold / rejser 1 Studieordning installatør VVS Forord Formål og varighed - ECTS - Studieforløb Obligatorisk del - Alment - Virksomheden - Bundne valgemner Studieområder - Målsætning - Hovedindhold - Undervisningsform - Forudsætninger - Læremidler - Evaluering Valgdelen - Specialeforløb - Afsluttende eksamensprojekt - Eksamen/prøver Autorisation

4 Eksamen og bedømmelse Prøver til bedømmelse 26 Studiedeltagelse Studieaktivitet 27 Eksamensreglement Eksamensreglement Samarbejdpartnere 30 - Andre uddannelsesinstitutioner - Erhvervslivet - Internationalt Merit 30 Åben Uddannelse 31 Revision og ikrafttrædelse 31 Appendix Lovgrundlag 32 4

5 Indledning Kort resume over studiet Installatør VVS er en af de 13 korte videregående uddannelser, som er et resultat af en ny reform, som Undervisningsministeriet har gennemført. Uddannelsen fokuserer på den uddannede selvstændigt skal kunne projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for Gas og VVS På den nye Installatør uddannelse inden for Gas og VVS, kan du specialisere dig inden for Gas - eller VVS - professionsretning som du måtte ønske. Du har herved mulighed for at sammensætte dit uddannelsesforløb, så det passer lige præcis til dine interesser og kariereønsker. Er du interesseret i et studie, hvor der lægges stor vægt selvstændighed og hvor du evner sammen med andre, at arbejde med emner inden for VVS Som sanitets- og gastekniske installationer, foruden varmetekniske og indeklimatekniske installationer, så er uddannelsen til installatør(ak) det rigtige valg. Adgangskrav En erhvervsuddannelse i VVS tekniske uddannelser. Smed med matematik niveau D. Jobprofiler Som færdig uddannet installatør indenfor Gas og VVS er du kvalificeret til at etablere egen installatør virksomhed. Du kan også blive ansat i en større virksomhed med titel såsom: Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed Sælger eller repræsentant hos en elleverandør eller grossist virksomhed VVS-installatør Installatør med VVS-teknik som speciale i et rådgivende virksomhed Beregnervirksomhed Uddannelsen tager sigte på ansættelse i nationale såvel som internationale virksomheder, offentlige såvel som private. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med erhvervslivet og det betyder, at uddannelsen er meget målrettet i forhold til de krav, virksomhederne stiller i dag. 5

6 Studiemiljø På ErhvervsAkademiet Slagelse kan vi tilbyde dig et spændende og inspirerende studiemiljø, hvor det er rart at være og lære sammen med andre i et engageret fællesskab. Selv om vi er en stor skole med mange uddannelsestilbud, lægger vi vægt på et trygt og nært miljø. Skolen er delt op i mindre enheder, således er ErhvervsAkademiet placeret på adressen Willemoesvej 4. Her er vi en basisgruppe med 37 lærere og ca. 350 studerende, hvor man lærer hinanden godt at kende. I begyndelsen af studieåret arrangerer vi et introduktionsforløb, så du hurtigt kommer til at føle dig hjemme på skolen og med dine nye studiekammerater og lærere. På erhvervsakademiet Slagelse er alle studerende desuden medlem af en studiegruppe, og du vælger din egen læringspartner, som du på samme måde er læringspartner for. En stor del af undervisningen er tilrettelagt som projektarbejde, hvor I kan udnytte hinandens forskellige styrker i læringsarbejdet. Skolens studiemiljø er under løbende udbygning. Bl. a. kan nævnes at vi netop har etableret et Open Learning Center, OLC, også kaldet et læringsrum med IT udstyr, håndbiblotek og tilknyttede undervisere. ErhvervsAkademiet Selandia Center for Erhvervsuddannelser er en af landets største erhvervsskoler ca 3500 elever og studerende samt over 500 ansatte. Du møder også Selandias logo mange steder i byen, hvor de forskellige afdelinger ligger, eller du møder en af skolens biler i trafikken. Skolens hovedadresse er : Selandia Center for Erhvervsuddannelser Bredahlsgade Slagelse tlf: Du kan ringe mandag- torsdag kl fax: og fredag kl tss@selandia-ceu.dk 6

7 Adgang til institutionens faciliteter: ErhvervsAkademiet på Willemoesvej 4 Slagelse har følgende åbningstider: Hoveddøren åbnes og lukkes Mandag til fredag Kl til De studerende har fri adgang til ErhvervsAkademiet Undervisningsfri perioder Ifølge årsplan Mandag til lørdag Kl til Studievejledning: Mandag til fredag Se opslag ved kontoret Bogudsalget, Depotet: Mandag til torsdag Kl til Fredag Kl til Kantinen: Mandag til fredag Kl til Bibliotek, Bredahlsgade 1: Mandag til torsdag Kl til Fredag Kl til Middagslukket Kl til Bibliotek, Willemosevej 4: Mandag til fredag Kl til 1500 Middagslukket Kl til Lektiecafe: Fredag Kl til Studieadministration Studieadministrationen varetages af sekretær Marianne Juel, der har styr på papirgangen på ErhvervsAkademiet. Hvis du flytter eller skifter telefonnummer, skal du give besked til sekretæren. Du kan også få hjælp, hvis du har spørgsmål om tilmelding, studiestart, transport, SU-skemaer mm. Desuden kan du have brug for følgende telefon-/ faxnumre: Sekretær Marianne Juel: Tlf Fax. Willemoesvej Bibliotek. Skolens har et teknisk bibliotek på Bredahlsgade 1, som kan benyttes af alle skolens studerende. Bibliotekaren hedder Troels Ladefoged og kan træffes på Tlf ErhvervsAkademiet har yderligere et bibliotek på Wilemoesvej 4, hvor en del af den lektura du har brug for er placeret. Bibliotekaren hedder Anne Marie Kaszner ög kan træffes på tlf

8 Kantine. Det er Edit Kristensen der har styr på alle lækkerierne. Der kan købes koldt og varmt mad, plus diverse drikkevarer mm. Parkering. Cykler og knallerter skal parkeres i cykelskurene. Hvis du er i bil, parkerer du på P-pladsen foran skolen. Studieaktivitet. Som studerende er du forpligtiget til at være studieaktiv d.v.s. deltage i de undervisnings- og projektaktiviteter der foregår på skolen, samt søge og videreformidle den viden du erhverver dig i form af rapporter og faglige projektløsninger efter de regler, der gælder for uddannelsen. Sygdom. Hvis du bliver syg, er det vigtigt du ringer til Marianne Juel på , for kun derved har skolen mulighed for at være dig behjælpelig med at ajourføre den viden du går glip af i en sygdomsperiode. Hvis du vil vide mere, kan du finde oplysninger på skolens hjemmeside hvor der både er generelle oplysninger og nyheder. Studievejledning. Til ErhvervsAkademiet Slagelse er der knyttet et informations- og studievejledningsfunktion. Vejleder kan hjælpe dig i forbindelse med uddannelsesmuligheder / merit, studieproblemer, statens uddannelses-støtte mm. Derudover kan du drøfte mere personlige forhold med vejlederen, der har tavshedspligt. Uddannelses-og erhvervsvejleder Jens Kolding kan træffes på tlf eller Træffetid: Se opslag ved kontoret. Økonomi. Leveomkostninger, mens du studerer til Installatør, kan finansieres på flere forskellige måder. De mest almindelige er: SU ( Statens Uddannelsesstøtte ). Du skal være studieaktiv for at modtage støtte. Ad. 1: SU. Skal du begynde på en uddannelse, eller er du i gang med at uddanne dig, kan du søge SU. Støtten gives som stipendium, der er et tilskud. Derudover kan du også optage et studielån. 8

9 Så meget kan du få. Stipendium: Udeboende Hjemmeboende 4379,- kr. pr. måned 2177,- kr. pr. måned Lån: 2241,- kr. pr. måned Satser reguleres hvert år 1. April Studielån: Studielån forrentes med ca. 4% om året i studietiden. Derefter forrentes lånene med en årlig rente, svarende til diskontoen med et procenttillæg på max. 1%, det endelige procenttillæg fastsættes hvert år på finansloven. Anden offentlig støtte: Du kan ikke få SU samtidig med, at du får anden offentlig støtte, der skal dække dine leveomkostninger, som f.eks. uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesydelse fra din A-kasse, fast revalideringsydelse, orlovsydelse, førtidspension eller arbejdsløshedsdagpenge. Skat: Stipendiet er som andre indtægter skattepligtigt, der bliver trukket skat af stipendiet, inden du får det udbetalt. Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af SU-stipendium. Hvad må du tjene: Der er grænser for, hvor meget du må tjene ved siden af SU. Alt hvad du tjener i det pågældende kalenderår tæller med. Det gælder også, hvis du f.eks. starter eller afslutter din uddannelse midt på året. Det beløb, du må tjene ved siden af din SU, kaldes dit fribeløb. Hvis du tjener mere i løbet af året, kræves den for meget udbetalte støtte tilbage med et tillæg. Vil du vide mere om fribeløbet kan du få en brochura på skolen. Transport: Du kan få 65%på den del af prisen, der overstiger pr. dag dog max. 19,48 pr. dag. Yderligere oplysninger kan ses på Økonomi. Studerende på de videregående uddannelser skal selv betale alle undervisningsmaterialer, bøger og rekvisitter. Du kan få en liste over bøger og rekvisitter, som du forventes at skulle bruge under uddannelsen. Du kan låne specielle bøger og kataloger i depotet mod kvittering. Har du brug for kopikort, kan de købes i depotet. Depotet bestyres af Lena Andersen. Forsikringer. EhvervsAkademiet Slagelse kan ikke forsikre dig i uddannelsesperioden. Du må selv tegne en fritidsulykkeforsikring der dækker 24 timer i døgnet eller udvidde en eksisterende fritidsulykkeforsikring du eventuelt har i forvejen. 9

10 Medindflydelse: Studieråd. Hver uddannelsesafdeling har et studieråd. Der vælges nyt studieråd hvert år i august og januar. Formanden for studierådet kan deltage ved ved behandling af punkter på afdelingsmøder. Studierådet kan lave forskellige aktiviteter i samarbejde med lærerne. En repræsentant fra uddannelsen deltager i ErhvervsAkademiets fælles studieråd. Der er lærere knyttet til studierådets arbejde. Studieophold og rejser. Op til 15 ECTS-point af det samlede uddannelsesforløb kan gennemføres som studieophold ved en eller flere virksomheder. Mål og indhold fastlægges i samarbejde med skolen. I samarbejde med studierådet og lærere og den aktuelle klasse og semester kan der arrangeres studierejser. 10

11 Studieordning for installatør VVS Forord: ErhvervsAkademiet Slagelses studieordning for Installatør VVS ( AK ) er udarbejdet under iagttagelse af de mål og rammer, der er beskrevet i bekendgørelse nr. 639 af 30 juni 2000, samt under hensyn til de prøver og eksamener der er omtalt samme sted. Installatør VVS ( AK ) er omfattet af kvalitetsbekendtgørelse af 15 juni 1999 samt bekendtgørelse nr. 513 af 22. Juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse, og bekendtgørelse nr. 615 af 18. August 1998 om eksamen ved de videregående uddannelser. Studieordningen er først og fremmest et styringsværktøj, der samtidig over for Undervisningsministeriet dokumenterer ErhversAkademiet Slagelse materialisering af uddannelsens rammeplan. Derudover kan studieordningen rekvireres af studerende, virksomheder, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, gymnasier og andre interesserede. Det påhviler ErhvervsAkademiet Slagelse at: 1. Følge behovet for fornyelse af studieordningen og dermed at revidere denne i takt hermed. 2. Følge behovet for fornyelse af de regler i uddannelsens rammeplan, der evt. begrænser studieordningens indhold, og på grundlag heraf fremkomme med forslag til ændring af rammeplan. Formål og varighed Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for Gas og VVS. Den uddannede skal kunne 1) Integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske, miljømæssige og metodiske forhold i forbindelse med projektering, dimensionering, installation og drift af systemer inden for gas og VVS. 2) Anvende tidssvarende teknologier og metoder samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. 3) Tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsede områder. 4) Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsemæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er nomeret til 2 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Skolen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. Erhvervsakademiuddannelsen inden for installatør giver ret til at anvende betegnelsen installatør (AK ) 11

12 Hvad er ECTS? ECTS (European Credit Transfer System) er oprettet med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-systemet består af flere elementer, men vi skal her kun ser på den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser. Studieforløb Fordelingen af uddannelsens emner fremgår af nedenstående fig. 1 for den samlede uddannelse. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Bolig Bolig / Erhvervsbygning Profilering til erhvervslivet Erhverv/Administrations Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Emneområder ECTS-point Alment 15 ECTS Alment 15 ECTS Virksomheden 5 ECTS Virksomheden 5ECTS Virksomheden 5 ECTS Virksomheden 5 ECTS Teknologi Teknologi Teknologi (bundne valgemner) 10 ECTS (bundne valgemner) 10 ECTS (bundne valgemner) 20ECTS Obligatorisk del 30 ECTS Fig. 1 Obligatorisk del 30 ECTS Valgdelen: Speciale forløb 5 ECTS Obligatorisk del 30 ECTS Valgdelen: Speciale forløb 15 ECTS Afsluttende Eksamensprojekt 10 ECTS Valgdelen 30 ECTS 12

13 Obligatorisk del Emneområdet alment, der skal kvalificere den studerende til på et teoretisk og praktisk grundlag at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for energi og installation samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsning. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point se fig. 2 Installatør Obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Emner Alment 30 Sproglig kommunikation 1) kan forstå og anvende relevant teknisk litteratur, tidsskrifter og manualer samt kan meddele og forklare forhold af praktisk, faglig og teoretisk art på dansk og mindst et fremmedsprog Teknisk dokumentation 1) kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer Teknisk matematik og fysik Informationsteknik Laboratorie- og måleteknik Fig. 2 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer. 1) kan analysere og dimensionere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende informationsteknologiske værktøjer og metoder. 1) kan vælge og anvende instrumenter samt udføre relevante målinger inden for fag- /emneområdet

14 Virksomheden: Emneområdet virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne projektere og gennemføre installationsprojekter efter gældende lovgivning og kvalitetskrav under hensyn til virksomhedens organisation, drift, økonomi samt miljø. I området indgår nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point se fig. 3 Emner Erhvervsmæssigt køb og salg Økonomi Organisation Projektledelse Jura Miljø og sikkerhed Installatør obligatorisk del Virksomheden 1) kan vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter samt har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg. 1) kan anvende de grundlæggende økonomiske begreber som overslag, kalkulation, budgettering og kontrol i forbindelse med gennemførelse af projekter, under hensyn til såvel virksomhedens interne situation som markedssituationen, samt redegøre for metoder til vurdering og rangordning af investeringer 2) kan forstå bogføring og regnskabsopbygning, herunder økonomistyringssystemer. 1) kan redegøre for de økonomiske konsekvenser af forskellige selskabsformer 2) har kendskab til almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse. 1) kan anvende almindelige begreber og terminologier inden for projektledelse og - organisering 2) kan anvende almene metoder og værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse af projekter 3) kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet. 1) kan anvende relevante love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende udbud, kontrahering og arbejdets udførelse samt har kendskab til gældende arbejdsretslige regler. 1) kan vurdere problemstillinger i relation til miljø- og arbejdsmiljøloven og medvirke ved dokumentation af miljø og arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med projekterings- og konstruktionsarbejde 2) har kendskab til gældende sikkerhedsbestemmelser. ECTS 1. sem sem 3. sem sem

15 Kvalitet Virksomhedsteknik Fig. 3 1) kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet 2) har kendskab til gældende standarder og kan arbejde med kvalitetssikring 3) har kendskab til grundstrukturen i alment kendte systemer til kvalitetssikring, -kontrol og -styring. 1) kan udforme licitations- og tilbudsmaterialer med henblik på projektering og installation efter gældende regler og lovgivning 2) kan anvende tidssvarende kalkulationsmetoder for tilbudsberegning Bundne valgemner: Bundne valgemne inden for teknologi VVS, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitets- og gastekniske installationer. I området indgå nedenstående emner, og deres fordeling af ECTS point, se fig. 4 Emner Installatør Obligatorisk del ECTS 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem Teknologi Bundne valgemner 40 Sanitetsteknik Varmeteknik Gasteknik 1) kan projektere og dimensionere alment forekommende sanitetstekniske forsyningsanlæg 1) kan projektere og dimensionere varmeanlæg samt varmefordelende og varmeproducerende anlæg ud fra et beregnet energibehov. 1) kan projektere og dimensionere gastekniske anlæg og installationer og kan vurdere sikkerhedstekniske komponenters funktion, placering og montering. Vand 5,5 Afløb 5,5 12 2, ,5 3,5 2,

16 Indeklima Automatik og styring Fig. 4 1) kan projektere og dimensionere indeklimaanlæg, herunder foretage beregninger af de dimensionsgivende luftmængder, projektere kanalsystemer og beregne aggregater. 2) Kan implementere og varetage drift og vedligeholdelse af vvs-anlæg med tilhørende automatik 8,5 3,5 5 2,5 1 1,5 Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår det at, de undervisningsformer som anvendes skal udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Den studerende vil derfor opleve, at læringen foregår i forskelligt tempo og ved brug af forskellige metoder under inddragelse af informationsteknologi samt ved brug af akademiets forskellige faciliteter i og uden for den egentlige undervisning. Du vil derfor i det kommende læringsforløb opleve, egentlig undervisning i fastlagt skema samt en række tværgående læringsforløb i projektform med det formål, at tilgodese kravet om selvstændighed og samarbejde. I det efterfølgende vil studieområder fra det obligatoriske uddannelsesforløb blive beskrevet. 16

17 Studieområde: BOLIG ( 1 til 1½ plans byggeri ) 1. Årsprøve Målsætning Målet med emnet er, at den studerende bliver i stand til at dimensionere, projektere og dokumentere SANITET, VARME og REGULERING i 1 til 1 plans byggeri i overensstemmelse med gældende normer og regler. Den studerende skal kunne vurdere installationsmulighederne, og vælge relevante løsninger for installationer under hensyn til komfort og energiforbrug samt økonomiske parametre. Hovedindhold Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. Mødereferater fra alle vejledningssamtaler. Beskrive de tekniske muligheder og vurdere den med hensigtsmæssige installationer. Analyse de forskellige typer af installationsmuligheder. Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. Udarbejde økonomisk grundlag for projekt. Undervisningsform Projektarbejde efter given bygningstegning. Forudsætning (mindre gruppe/ individuel, periode/ tidsforbrug, vejledning m.v.) Projekterne tilknytter vejledere for samtlige relevante fagområder. Evaluering Mundtlig projektforsvar individuelt med ekstern censor. Vægtning I bedømmelsen af projektet skal der vægtes elevens forståelse af de almene emner og elevens indblik af de virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse og kvalitet, samt de bundne valgemner. Fig. 5 17

18 Studieområde: BOLIG (fleretager / Erhverv) 2. Årsprøve (2a ) Målsætning Målet med emnet er, at den studerende bliver i stand til at dimensionere, projektere og dokumentere SANITET, GAS, VARME og VENTILATION i et fleretager boligbyggeri, og- / eller erhvervsbygning i overensstemmelse med gældende normer og regler. Den studerende skal kunne vurdere installationsmuligheder, og vælge relevante løsninger for installationer under hensyn til komfort og energiforbrug samt økonomiske og miljømæssige parameter. Hovedindhold Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. Mødereferater fra alle vejledningssamtaler. Beskrive de tekniske muligheder og vurdere den med hensigtsmæssige installationer. Analyse de forskellige typer af installationsmuligheder. Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. Udarbejde økonomisk grundlag for projekt. Undervisningsform Projektarbejde efter given bygningstegning. Forudsætning (mindre gruppe/ individuel, periode/ tidsforbrug, vejledning m.v.) Projekterne tilknytter vejledere for samtlige relevante fagområder. Evaluering Mundtlig projektforsvar individuelt med ekstern censor. Vægtning I bedømmelsen af projektet skal der vægtes elevens forståelse af de almene emner og elevens indblik af de virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse, kvalitet, jura, miljø og sikkerhed og virksomhedsteknik, samt de bundne valgemner. Fig. 6 18

19 Studieområde: (Erhvervsbygning / administrationsbygning) 2. Årsprøve (2b ) Målsætning Målet med emnet er, at den studerende bliver i stand til at dimensionere, projektere og dokumentere VARME -, KLIMA- og FYRINGSANLÆG og i et erhvervsbyggeri / administrationsbygning i overensstemmelse med gældende normer og regler. Den studerende skal kunne vurdere installationsmuligheder, og vælge relevante løsninger for installationer under hensyn til komfort, energiforbrug, økonomiske og miljømæssige parametre. Hovedindhold Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. Mødereferater fra alle vejledningssamtaler. Beskrive de tekniske muligheder og vurdere den med hensigtsmæssige installationer. Analyse de forskellige typer af installationsmuligheder. Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. Udarbejde økonomisk grundlag for projekt. Undervisningsform Projektarbejde efter given bygningstegning. Forudsætning (mindre gruppe/ individuel, periode/ tidsforbrug, vejledning m.v.) Projekterne tilknytter vejledere for samtlige relevante fagområder. Evaluering Mundtlig projektforsvar individuelt med ekstern censor. Vægtning I bedømmelsen af projektet skal der vægtes elevens forståelse af de almene emner og elevens indblik af de virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse, kvalitet, jura, miljø og sikkerhed og virksomhedsteknik, samt de bundne valgemner. Fig. 7 19

20 Specialeforløb Valgdelen (specialeforløb) inden for teknologi VVS, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere, rådgive, lede og tilrettelægge udførelsen af arbejder indefor VVS-områder der vil gøre den studerende særlig kvalifiseret til specifikke fagområder. I området indgår som eksempel nedenstående emner. I dialog med de studerende vil ErhvervsAkademiet ved overgang mellem 1. og 2. andet studieår udbyde en kursusrække - Gas (1. Gasforbrugende apparater ) (2. Gasfejlfinding og indregulering af gasforbrugende apparater under 135 kw ) - Forsyning, dels vandværker, dels rensningsanlæg - Fjernvarmeværker - CTS /SRO - Ventilation, dels industriventilation, dels indregulering - Alternativ energi, dels solenergi, dels Bioenergi, dels fastbrændsel - CTS /SRO Gasfagets valgdel Gasforbrugende apparater. Omfang svarende til 4 ECTS-point Målet er at den studerende kan Vurdere korrekt funktion og placering af gastekniske komponenter i en gasinstallation Vælge korrekt type og størrelse gasforbrugende apparater til en gasinstallation Forestå målinger og indregulering på gasinstallationer under 135 kw. Indhold. - Gasblæseluftbrændere - Gaskedler med åben og lukket forbrændingskammer - Gaskedler med premix brændere - Gasvandvarmere - Gasradiatorer - Gaskomfurer - Tørretumblere - Hus- og måleregulatorer 20

21 Gasfejlfinding og indregulering af gasforbrugende apparater under 135 kw Omfang svarende til 4 ETCS point Gasfejlfinding: Målet er, at den studerende selvstændigt og forsvarligt kan påvise og udbedre fejl på gasinstallationer, gasforbrugende apparater og andre til installationen hørende komponenter. Indregulering: Målet er, at den studerende selvstændigt kan afprøve sikkerhedsfunktioner og indregulere gasforbrugende apparater til korrekt belastning og forbrænding efter gasreglement og bygningsreglement. Afprøvning af gasinstallation: Målet er, at den studerende kan afprøve gasforbrugende apparater med tilhørende armaturer for korrekt funktion efter gasreglementet med tilhørende forskrifter. Afsluttende eksamensprojekt. Uddannelsen til Installatør afsluttes med et eksamensprojekt som udgør 10 ETCS point. I eksamensprojektet skal de studerende bevise, at de kan benytte de færdigheder som er tillært i løbet af studiet. Projektet skal altså tage udgangspunkt i centrale problemstillinger fra uddannelsens emner samt den studerendes specialeforløb. Eksamensprojektet kan tilrettelægges individuelt eller i grupper, normalt op til 3 studerende. Emnet for det enkelte projekt formuleres af den studerende i samråd med skolen og virksomheden i de tilfælde, hvor projektet gennemføres i en virksomhed. Skolen godkender opgavens formulering. I det afsluttende projekt afholdes der en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i projektarbejdet. Deltagelse i prøven er betinget af, at projektarbejdet er gennemført og rettidigt afleveret. 21

22 Eksamen / Prøver. Prøve 1 ved afslutning af 2. semester. 1.årsprøve tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. Års undervisning. Emner, der skal indgå i prøven: Bundne valgemner indenfor sanitetsteknik, varme og regulering i 1 til 1½ plans byggeri, endvidere almene emner og den studerendes viden om virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse og kvalitet. Opgavetype: Tværfagligt projekt. Arbejdsform: Mindre gruppe eller individuelt. Prøveform: Individuelt mundtligt projektforsvar. Bedømmelse: Ved eksamen medvirker den studerendes lærer og en ekstern censor. Prøve 2a ved afslutningen af 3. semester. Emner, der skal indgå i prøven: Bundne valgemner indenfor sanitetsteknik, gas, varme og klimateknik i fleretager / bolig, erhverv, endvidere almene emner og den studerendes viden om virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse, jura, miljøsikkerhed og kvalitet. Opgavetype: Tværfagligt projekt. Arbejdsform: Mindre gruppe eller individuelt. Prøveform: Individuelt mundtligt projektforsvar. Bedømmelse: Ved eksamen medvirker den studerendes lærer og en ekstern censor. 22

23 Prøve 2b ved afslutningen af 3. semester. Emner, der skal indgå i prøven: Bundne valgemner indenfor varme, fyringsanlæg og klimateknisk anlæg i erhvervsbygning / administrationsbygning, endvidere almene emner og den studerendes viden om virksomhedstekniske emner indenfor økonomi, projektledelse, jura, miljøsikkerhed og kvalitet. Opgavetype: Tværfagligt projekt. Arbejdsform: Mindre gruppe eller individuelt. Prøveform: Individuelt mundtligt projektforsvar. Bedømmelse: Ved eksamen medvirker den studerendes interne lærergruppe og ekstern censor. Afslutningsprojekt. Emner, der skal indgå i prøven: Alle emner fra den obligatoriske del og udvalgte emner fra specialeforløb. Opgavetype: Projekt. Arbejdsform: Individuelt / Mindre gruppe. Prøveform: Individuelt mundtligt projektforsvar. Bedømmelse: Bedømmes af den enkelte vejleder og to eksterne censorer. Interne prøver. De interne prøver, deres antal, form og tidsmæssige placering fremgår af semesterplan. 23

24 Autorisation. Studieordningen ved ErhvervsAkademiet Selandia CEU, Slagelse, er af den autorisationsgodkendende myndighed DGP ( Dansk Gasmateriel Prøvning ) godkendt som grundlag for, at en studerende der opfylder nedenstående krav vil kunne søge om autorisation på GVS-mester området ( Gas- vand- og sanitets-området ) efter endt uddannelse til installatør (AK) -VVS - Aftalegrundlag: j.nr Danmarks Gasmateriel Prøvnings retningslinier for de kompetencegivende prøver på VVS-området med bilag Målbeskrivelse for uddannelsesforløbet frem imod den kompetencegivende prøve på VVS-området. Godkendelsen er givet under følgende forudsætninger: - Adgangskrav: Den studerende skal have erhvervet en erhvervsfaglig grunduddannelse indenfor VVS-området. Se de generelle adgangskrav til uddannelsen til installatør (AK) VVS. - Specialevalg: En studerende der vil have mulighed for efter uddannelse til installatør (AK) VVS, at kunne ansøge om autorisation til GVS-mester, skal følge det obligatoriske indhold på uddannelsen og bestå de indeholdte prøver og eksaminer, og det endelige afslutningsprojekt med tilfredsstillende resultat. Ud over dette skal den studerende, under uddannelsens valgdel, som samlet er på 20 ETCS-point, vælge specialet gasforbrugende apparater samt fejlfinding og indregulering. (omfang 8 ETCS-point). Prøve. Specialeforløbet afsluttes med en fejlfindingsprøve, der er suppleret med en mundtlig overhøring. Prøven tilrettelægges efter retningslinier udarbejdet af autorisationsmyndigheden (DGP). Prøven skal bestås med et godkendt resultat i henhold til autorisationsmyndigheden (DGP) Krav om samme. (karakteren skal mindst være 6.) Krav til skolen. Skolen tilrettelægger specialedelen således at interesserede studerende kan gennemføre de af autorisationsmyndigheden foreskrevne valgdele indenfor gasområdet, herunder apparatlære og indregulering og fejlfindingsøvelser, afsluttende med den obligatoriske prøve i de beskrevne områder. (se beskrivelse af specialedelens udbud) Skolen tilbyder undervisning i gasfejlfindingslokaler der opfylder autorisationsmyndighedens (DGP) krav om udstyr og indretning. 24

25 Adgangskrav Ansøgere med en erhvervsuddannelse indenfor VVS- teknisk installation, med speciale i: VVS-montør VVS-og energimontør VVS-og industrimontør m. fl. Alment 30 ETCS-point Sproglig kommunikation, teknisk kommunikation Teknisk matematik, fysik og kemi Informationsteknik, laboratorie- og måleteknik Virksomheden 20 ETCS-point Økonomi, organisation og projektledelse Jura, miljø og miljøsikkerhed, virksomhedsteknik Bundne valgemner 40 ETCS-point Sanitetsteknik Varmeteknik Gasteknik Indeklima Automatik og styring Specialeforløb 20 ETCS-point Afsluttende eksamensprojekt 10 ETCS-point Fig. 8 Afsluttende eksamen Som Installatør (AK) VVS Specialeforløb Gas 8 ETCS-point Gasforbrugende apparater Fejlfinding og indregulering 25

26 Eksamen og bedømmelse: Eksamen består af prøver og bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme om dine kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Prøver kan være projekter og skriftlige arbejder der gennemføres som led i undervisningsforløbet. Projekterne bedømmes normalt ved udgangen af en projektperiode. Den mundtlige eksamen tilrettelægges ved afslutningen af det første studieår med 1 prøve, og ved afslutningen af den obligatoriske undervisning på 2. Studieår med 2 prøver. Det afsluttende eksamensprojekt bedømmes ved et mundligt forsvar af eksamenprojektet. Prøveformer ved eksamen På uddannelsen indgår der følgende prøveformer: 1. Som mundtlig prøve 2. Som projekt 3. Kombination af ovenstående Mundtlig prøve, der gennemføres som dialog mellem den studerende og eksaminator og kan omfatte selvstændig fremlæggelse og besvarelse af spørgsmål. Prøven kan tage udgangspunkt i spørgsmål udvalgt ved lodtrækning og/eller i et eller flere projekter. Censor kan foranledige spørgsmål stillet og kan forlange at blive gjort bekendt med spørgsmål til udvælgelse ved lodtræning så betids, at disse kan drøftes med eksaminator med henblik på ændringer. Skriftlig prøve, der genemføres som individuel besvarelse af skriftligt formulerede opgaver. Opgaveløsningen skal ske uden vejledning inden for et afgrænset tidsrum. Ved opgaveløsningen kan der anvendes computer efter nærmere fastsatte regler herom. Projekt er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, samlet i et studieområde, og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projekter afleveres som skriftlige rapporte med eventuelle tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Projekter tilrettelægges af skolen og kan gennemføres uden for skole i samarbejde med en virksomhed. Skolen eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte studerendes præstationer kunne bedømmes individuelt. 26

27 Studiedeltagelse Studieaktivitet Det er den studerendes eget ansvar at være studieaktiv. Forudsætningerne for at løse de stillede opgaver, og kunne bestå de interne og eksterne prøver der er på uddannelsen, er at du følger de planlagte undervisnings- og projektforløb. For at du kan indstille dig til eksamen kræver det, at du har afleveret de stillede skriftlige arbejder, og deltager i de mundtlige overhøringer der er planlagt på uddannelsen. Med skriftlige opgaver menes: Projekter, rapporter, skriftlige opgaver m. m.. Opgaverne afleveres i den af lærerne forlangte standard, og omfang, og til de fastsatte tidspunkter. Du har selv ansvaret for opbevaringen af dine opgaver på skolen og hjemme, bortset fra de perioder, hvor de er afleveret til bedømmelse. Skriftlige arbejder skal afleveres senest på det aftalte tidspunkt. Opgaver, der afleveres for sent, vil uden forudgående aftale ikke blive rettet/bedømt. Studerende, der efter skolens skøn ikke har afleveret i tilstrækkeligt omfang, kan ikke indstille sig til eksamen. Manglende studieaktivitet Hvis lærerne vurderer, at du ikke er studieaktiv, sender skolen en meddelelse til dig om den konstaterede manglende studieaktivitet. Ved forsat manglende studieaktivitet, og efter at skolen har udfoldet rimelige bestræbelser på at gøre opmærksom på dette forhold, kan skolen betragte dig som udmeldt. Skolen giver 2 skriftlige meddelelser om manglende studieaktivitet. 27

28 Eksamensreglement. Erhvervsakademiet Ved alle prøveformer skal den studerende møde 15 min før det for eksamen/prøvens offentliggjorte tidspunkt. Skriftlige prøver: Ved skriftlige prøver må bøger, brochurer, notater og batteridrevne lommeregner (dog ikke programmerbar) anvendes, med mindre andet fremgår af efterfølgende bilag, omhandlende de enkelte uddannelser. Alle papirer skal være forsynet med navn, eksamensnummer og klasse. Af papirerne skal det klart fremgå, hvad der ønskes bedømt. Kontakt med medstuderende og forladelse af eksamenslokalet må kun ske efter tilladelse fra vagthavende. Såfremt den studerende ønsker at aflevere før tiden, skal besvarelsen og alt udleveret materiale afleveres til vagthavende. Kursusarbejder: Kursusarbejder, som er udarbejdet og afleveret i uddannelsesforløbet, vil blive bedømt af censorer i samme termin som bedømmelsen af afgangsprojektet. Afslutningsprojektet: Afslutningsprojektet skal afleveres i 2 eksemplarer (inkl. original), til det i eksamensplanen offentliggjorte tidspunkt. Der må til projektevalueringen ikke medbringes bøger og notater, idet original af eksamensprojekt er til den studerendes disposition. Der er til projektevalueringen afsat 60 min. pr. studerende inkl. votering og karaktergivning. Karaktergivning foregår som anført i bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni Projektevalueringen er offentlig tilgængeligt, med mindre projektet på forhånd er stemplet hemmeligt. Censorers og eksaminators notater, drøftelser o.lign. til brug for bedømmelsen er hemmelige. 28

29 Eksamensplan: Eksamensplanen er tilsendt den studerende. Hvis en studerende under prøveforløbet overtræder skolens eksamensregelement eller udviser forstyrrende adfærd, bliver denne bortvist fra prøven. Den studerenes præstation ved prøven kan normalt ikke bedømmes. I mindre alvorlige tilfælde giver skolen dog først en mundtlig advarsel. Bortvisning indberettes til Erhvervsskole-afdelingen i Undervisningsministeriet. Klage over eksamenen. Den studerende kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer ved eksamenen. Klager skal afleveres til skolen senest ugedagen efter, at karakteren er meddelt den pågældende. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan indeholde: 1) Eksamensforløbet. 2) De stillede spørgsmål eller opgavens forhold til uddannelsens mål. 3) Bedømmelsen. Skolens afgørelse foregår i henhold til bekendtgørelse nr. 805 af 22. november 1990 kapitel 13. Klage over skolens afgørelse: Klager over skolens afgørelse efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives skriftligt til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke taget til følge af skolen og klageren fastholder sin klage, vil skolen videresende klagen til Undervisningsministeriet. Klagen vil blive ledsaget af skolens udtalelser, samt en rapport fra eksaminator og censorer. 29

30 Samarbejdspartnere Nationale og internationale samarbejdspartnere er en væsentlig del af målsætningen for ErhvervsAkademiet Selandia ceu, hvor formålet med dette samarbejde er: At fremme kvaliteten af uddannelserne, både gennem udviklingen af studiernes faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen, hvorved de studerendes internationale kvalifikationer, sproglige færdigheder og kulturelle forståelse udbygges. At fremme de studerendes konkurrencedygtighed og mobilitet. Uddannelsesudvalg Der etableres uddannelsesudvalg med det formål, at sikre den fortsatte udvikling af den indholdsmæssige del af uddannelsen, således at indholdet er ajourført i forhold til de virksomheder de færdige studerende forventes at søge ansættelse ved. Skolesamarbejde Grundlaget for denne studieordning er udviklet i et samarbejde mellem skolerne der udbyder de nye uddannelser til installatør (AK) i Danmark. Den fortsatte udvikling af uddannelserne fortsætter via de etablerede skoleudvalg og erfa-grupper i tilknytning til skoleudvalget. Merit Som tidligere beskrevet er den indholdsmæssige del af studieordningen tilrettelagt således, at den studerende efter 1. år vil kunne skifte skole og opnå fuld merit ved dette skoleskift. ErhvervsAkademiet er behjælpelig med merit afklaring i forhold til studerende der helt eller delvis har gennemført akademiuddannelsen og som måtte ønske en videre uddannelse til ingeniør. 30

31 Åben uddannelse Åben uddannelse: Skolen kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse eller som enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for den studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag selv om enkelte af adgangskravene til helhedsuddannelsen ikke er opfyldt. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkltfagsundervisning. Ved deltidsuddannelse udbydes studieområder,eller specialefag jf. overordnet struktur, og at der aflægges eksamen efter reglerne for fuldtidsuddannelsen. Hvis skolen udbyder uddannelsen som deltidsuddannelser, er man forpligtet til at gennemføre hele uddannelsen. Hvis skolen udbyder enkelt fag jf. overordnet struktur, skal den studerende gennemfører alle fag med individuel eksamen. Når alle fag jf. fultidsuddannelsen er bestået kan der udstedes endeligt eksamens bevis. Revision og ikrafttrædelse Ikrafttrædelse Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Studieordningen træder i kraft ved studiestart august 2000, og vil være tilgængelig for studerende, censorer, undervisningsministeriet, og andre interesserede. Revision Ved ajourføring af studieordningen inddrages de studerende, aftagere, og samarbejdsskoler, endvidere indhentes der udtalelse fra censorformandsskabet. Ved væsentlige ændringer fastsættes overgangsregler i studieordningen. 31

32 Appendix Lovgrundlag for udarbejdelse af håndbog og studieordning. - KVU-loven: Lov nr af 29.december 1997 om korte videregående uddannelser. - Uddannelsesbekendtgørelse: Nr. 639 af om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation (installatør AK). - Adgangsbekendtgørelse: Nr.154 af om adgang, indskrivning og orlov m. v. ved videregående uddannelser. - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m. v. ved videregående uddannelser: Nr. 591 af Eksamensbekendtgørelse: Nr. 615 af om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet. - Karakterbekendtgørelse: Nr. 513 af om karakterskala og anden bedømmelse. - Kvalitetsbekendtgørelse: Nr. 635 af om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. - Censorbekendtgørelse: Nr.332 af om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet. - Lov om åben uddannelse: Lov nr. 508 af om åben uddannelse m. v. - Bekendtgørelse om elevråd: Nr.433 af om elevråd ved erhvervsskoler. - Merit og fleksibilitet: Redegørelse om merit og fleksibilitet i de videregående uddannelser. 32