BIOFILTRE MED LECA REDUCERER LUGT-, AMMONIAK- OG SVOVLBRINTEEMISSIONEN
|
|
- Finn Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIOFILTRE MED LECA REDUCERER LUGT-, AMMONIAK- OG SVOVLBRINTEEMISSIONEN MEDDELELSE NR Leca baserede biofiltre reducerede koncentrationen af lugt, ammoniak og svovlbrinte i ventilationsluften fra en slagtesvinestald med hhv. 78, 96 og 26 %. Institution: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Forfatter: ANDERS LEEGAARD RIIS, RUNE RØJGAARD ANDREASEN Udgivet: 17. november 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Miljø Sammendrag I denne afprøvning blev renseeffektivitet og driftsstabilitet for fire Leca baserede biofiltre ved rensning af ventilationsluften fra en slagtesvinestald undersøgt. De fire filtre varierede i filtertykkelse, Leca type, samt i tilstedeværelsen af støvfiltre. Biofiltrene uden støvfiltre stoppede til efter ca. 100 dage, mens filtrene med støvfiltre udviste et mere stabilt og lavt tryktab i hele afprøvningsperioden (274 dage). Resultaterne viste, at de trykstabile Leca baserede biofiltre reducerede NH3-, H2S- og lugt- koncentrationen fra slagtesvinestalden med gennemsnitlig 96, 26 og 78 %. Formålet med projektet var at udvikle og afprøve biologiske filtre baseret på Leca (Light Expanded Clay Aggregates), et billigt, mekanisk stærkt og ikke nedbrydeligt filtermedie. Yderligere udvikling af filterdesign og driftsstrategi vurderes nødvendig for opnåelse af tilfredsstillende driftsstabilitet og driftsøkonomi. De Leca baserede biofiltre er således ikke en tilgængelig løsning på markedet på nuværende tidspunkt. 1
2 Baggrund Ved ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse eller ændring af en produktionsejendom kan danske svineproducenter opleve krav om reduceret lugt- og/eller ammoniakemission. Biofiltrering er en kosteffektiv luftrensningsteknologi mht. fjernelse af lugtstoffer i ventilationsluft [1, 2]. En stor del af omkostningerne ved biofiltrering er knyttet til tryktabet over filteret, hvilket desværre er kendt for at stige, efterhånden som filteret stopper til, eller efterhånden som filtermediet nedbrydes/komprimeres [3, 4]. Videncenter for Svineproduktion har afprøvet forskellige typer biofiltre til reduktion af lugt og ammoniak fra svinestalde [5-9]. Disse biofiltre har alle været baseret på mere eller mindre nedbrydelige filtermaterialer. Formålet med denne afprøvning var at afprøve fire fuldskala biologiske filtre baseret på Leca (Light Expanded Clay Aggregates), et billigt, mekanisk stærkt og ikke nedbrydeligt filtermedie. Materiale og metode Besætning Afprøvningen blev gennemført ved en slagtesvinestald på 180 stipladser med spaltegulv, heraf 1/3 drænet gulv i lejearealet. Luften blev indtaget via vægventiler, imens luften blev udsuget via afkast i siden af stalden samt supplerende afkast i loftet. Udsugningskapaciteten var på m 3 /time, hvoraf de første m 3 /time blev suget ud via afkastet i siden af stalden og derefter presset gennem to biofiltre. Den resterende kapacitet på 6000 m 3 /time blev kun anvendt ved ventilationsydelser over m 3 /time. Opbygning af filtre De fire filtre var alle baseret på mm Leca, hvilket har et estimeret specifikt overfladeareal på ca. 270 m 2 pr. kubikmeter Leca. For at øge det specifikke overfladeareal blev noget af Leca en mekanisk behandlet, inden den blev anvendt i filtrene. Disse vil herefter blive benævnt MB (Mekanisk Behandlet), imens de ubehandlede vil blive benævnt UB (UBehandlede). Filtrene blev opført af Saint- Gobain Weber A/S ad to omgange. Først filter 1 og 2 der rensede luften i ca. 100 dage, hvorefter filtrene blev udbyttet med filter 3 og 4. Driften af filtrene samt målingerne blev foretaget af SEGES Videncenter for Svineproduktion. Filter 1 og 2 var hule, lodret orienterede cylinderformede filtre. Filtrene havde en indre diameter på 1,45 m, en højde på 2,45 m, og en filtervægstykkelse på hhv. 0,2 m (Filter 1) og 0,4 m (Filter 2) (Figur 1). Filtervæggen bestod af mm MB Leca, som blev støttet af et ydre 5x50x50 mm rustfrit stålnet samt et indre 8 mm plastiknet på begge sider. 2
3 (i) (k) (j) (l) Figur 1. Skitse og billeder af det Leca basede biofilter. (a) Ventilator, (b) luftflow fra stalden, (c) støvfilter (Filter 3 og 4), (d) Leca filter, (e1) recirkuleringstank til recirkulering af filtervæske (modtager overløbsvand fra e2), (e2) vandopsamlings- og sedimentationsområde (kun Filter 3 og 4), (f) system til recirkulering af filtervæske, (g) tilførsel af frisk vand (h) dræning af filtervæske, (i) Leca filteret set udefra, (j) Leca filtermaterialet, Leca filteret med åbent låg, set oppe fra her ses også den roterende barre, (l) indløbet til filteret fa stalden. I toppen ses det støvfilter, der blev monteret i filter 3 og 4. Afprøvningen af Filter 1 og 2 blev igangsat i starten af juli måned og blev efterfølgende testet ved 2 hold slagtesvin i perioden august-januar. Perioderne ved de to hold slagtesvin benævnes som hhv. Periode 1 = første hold og Periode 2 = andet hold. Begge filtre kørte med konstant overrisling af filtermaterialet via en roterende, motordrevet barre i toppen af filtrene. På grund af aflejringer i vandventilerne blev disse løbende justeret manuelt, hvilket stabiliserede vandingen på ca. 800L/time i Afprøvningsperiode 1 og 400L/time i Afprøvningsperiode 2. Vand fra filtrene blev opsamlet i en recirkuleringstank (600L), inden det blev recirkuleret. Recirkuleringstanken fik automatisk tilføjet frisk vand ved lav vandstand og blev derudover manuelt lænset ved en ledningsevne mellem ms/cm. Filtrene fik i afprøvningsperioden tilledt identiske luftmængder på mellem og m 3 /time. Filter 3 og 4 blev fremstillet ligesom filter 2, bortset fra enkelte detaljer hvoraf den vigtigste var installationen af et vandretplaceret 30 cm tykt Ø 1,2 m støvfilter (FKP cm, GEA 2H Water Technologies, Tyskland) ved luftindtaget i bunden af filtrene. Støvfiltrene blev konstant overrislet med vand fra recirkuleringstanken med et flow på ca L/time via 2 dyser (TF14, 120, BTE, USA) 3
4 installeret hhv. over og under filtrene. Derudover blev barren i toppen af filteret bygget om, således at denne blev drevet af selve vandtrykket. Filter 3 og 4 havde begge en filtervæg på 0,4 m. Filter 3 var ligesom Filter 2 fyldt med mm MB Leca, imens Filter 4 blev fyldt med mm UB Leca. Lænsning af filtervæske blev reguleret ud fra ledningsevne med setpunkt mellem 10 og 15 ms/cm (JUMO CTI 500, Tyskland). Filter 3 og 4 blev opstartet 1. maj, hvorefter strøm- og vandforbrug blev registreret indtil februar. I denne periode blev filtrenes renseeffektivitet målt august-oktober (Afprøvningsperiode 3). Overblik De anvendte filteropsætninger såsom: filtermateriale, tykkelse af filtervæg, tilstedeværelsen af støvfilter, afprøvningsperiode (perioden med flow igennem filteret) og måleperiode (perioden hvor filterets effektivitet er målt) kan ses i Tabel 1. Tabel 1. Filterkarakteristika samt afprøvnings- og måleperioder for de 4 filtre. Svovlbrintekoncentration (H2S) blev målt manuelt i triplikater i både ind- og udløb via en Jerome 631- XE (Arizona Instrument LLC). Manuelle enkeltmålinger af ammoniakkoncentration (NH3) blev udført via Kitagawa sporgasrør (105SD). ph og ledningsevne blev målt manuelt i Filter 1 og 2 via en Eutech PCD 650, imens der ved Filter 3 og 4 blev anvendt en JUMO CTI-500 transmitter til kontinuerlige ledningsevnemålinger (kontrolmålt med Eutech PCD 650). Filter Leca Filtervæfilter Støv- Type 1 MB 20 cm - 2 MB 40 cm - 1 MB 20 cm - 2 MB 40 cm - 3 MB 40 cm + 4 UB 40 cm + Afprøvningsperiode Måleperioder P1 12/7-8/11 P1 NH3+H2S: 7/9 + 15/9 Lugt: 7/9 +15/9 P2 16/11-4/1 P2 NH3+H2S: 16/11-4/1 NH3+H2S: 31/8-10/10 P3 17/5-13/2 P3 Lugt: 8/9 + 12/9 + 19/9 + 26/9 + 3/ /10 Målinger Luftydelse gennem filtrene blev målt kontinuerligt via Fancom målevinger. Tryktabet over filtrene blev målt manuelt via en TSI VelociCalc 8386, imens vand- og elforbrug blev fulgt ved hjælp af opsatte vand- og elmålere. Lugtkoncentrationen blev bestemt ved olfaktometri i overensstemmelse med CEN EN 13725:2003 standarden. 4
5 For Filter 1 og 2 blev der udtaget lugtmålinger 7/9 og 15/9 i Måleperiode 1. På måledagene blev der udtaget to lugtprøver både før og efter renseren. Hver prøve blev opsamlet over 30 min. i en nalophan pose, hvorefter de blev analyseret inden for 24 timer på Danish Meat Research Institute, Roskilde, Danmark. For Filter 3 og 4 blev der udtaget lugtprøver på 6 måledage i perioden 8/9 til 10/10. Lugtmålingerne fulgte samme procedure som beskrevet for Filter 1 og 2, bortset fra at prøverne blev analyseret ved LUFA Nord-Vest, Tyskland. Resultater og diskussion Tryktab I overensstemmelse med tidligere undersøgelser [10-14] steg filtrenes tryktab som en andenordensfunktion af luftydelsen (Figur 2a). Figur 2a. Tryktab som funktion af ventilationsrate (målt på Filter 2 før start). Tendenslinje repræsenter Ligning 1. Figur 2b. Målt tryktab omregnet til tilsvarende tryktab ved maksimal ventilation = m 3 /time, ud fra ligning 1. Andenordensforholdet mellem flow og tryk viste sig med rimelighed at kunne simplificeres til ligning 1: PP = QQ 2 KK (1) Hvor: P = Tryktab (Pa) Q = Luftydelse (m 3 /time) K = Tryktabskonstant unik for et givent filter (medie + udformning) 5
6 Da ligning 1 kun baserer sig på en ukendt konstant, muliggør ligning 1, at de målte tryktab ved forskellige luftydelser alle kunne omregnes til at repræsentere tryktabet ved 6000 m 3 /time. Derved kunne tryktab ved forskellige luftydelser (grundet ændringer i udetemperatur og grisenes alder) sammenholdes og følges. Tryktabet, svarende til en luftydelse på 6000 m 3 /time, er illustreret i Figur 2b, hvor det kan ses, at Filter 1 og 2 havde en kraftig stigning i tryktab efter ca. 100 dage. Da Leca er mekanisk stabilt og desuden ikke kan nedbrydes, antages denne stigning at skyldes aflejringer af støv og biomasse i filteret, hvilket er i overensstemmelse med tidligere observationer [12, 15]. At støv og biomasse forårsagede det stigende tryktab underbygges yderligere af, at tryktabet i Filter 1 og 2 var stort set ens på trods af, at Filter 1 kun var halvt så tykt som filter 2. Normalt antages tryktabet over et filter at stige proportionalt med filtertykkelsen. Dobbelt tykkelse = dobbelt tryktab [11, 13, 16, 17]. Ved ophobning af støv og biomasse ligger filterets hovedtryktab, sammen med støvet og biomassen, typisk i starten af filteret [12, 15], hvilket betyder, at filterlængden bliver mindre betydende for det totale tryktab. Modsat Filter 1 og 2 blev der i Filter 3 og 4 installeret et støvfilter. Denne installation forøgede driftstiden af Filter 3 og 4 betydeligt, hvilket ses ud fra de relativt lave tryktab over Filter 3 og 4 sammenlignet med Filter 1 og 2. Tryktabet over Filter 3 steg dog stadig i den senere periode, imens Filter 4 holdt et stabilt tryktab i hele afprøvningsperioden. Forskellen mellem Filter 3 og 4 kan skyldes, at MB Leca indeholder mere lerstøv (kan tilstoppe porer) samt har en reduceret partikelstørrelse (giver mindre porer). Begge dele vides at øge tryktabet over den anvendte filtertype [12, 13, 18]. 6
7 Filtereffektivitet Alle filtre reducerede ventilationsluftens indhold af ammoniak, svovlbrinte og lugt (Figur 3). Før filter Efter filter Renseeffektivitet , , NH 3 (ppm) ,6 H 2 S (ppm) 400,4 Lugt (OU E ) RE(%) , , F1P1 F2P1 F1P2 F2P2 F3P3 F4P3 F1P1 F2P1 F1P2 F2P2 F3P3 F4P3 F1P1 F2P1 F1P2 F2P2 F3P3 F4P3 Figur 3. Koncentrationen før og efter filtrene samt renseeffektivitet (RE) for: (a) NH 3, (b) H 2S og (c) Lugt (måles i lugtenheder = OU E) i de fire anvendte filtre. F1, F2, F3 og F4 indikerer hhv. Filter 1, 2, 3 og 4, imens P1, P2 og P3 indikerer hhv. periode 1, 2 og 3. Fejllinjer angiver standardafvigelse. Filter 1 og 2 udviste begge renseeffektiviteter på % for alle stoffer målt i Periode 1. Renseeffektiviteten blev øget i Periode 2, sandsynligvis pga. en øget biomasse og/eller en øget opholdstid, da Periode 2 i modsætning til Periode 1 blev udført under vinterforhold (Tabel 2). Tabel 2. Renseeffektiviteter samt tilhørende luftydelser under måling af disse. Filter Måleperiode Luftydelse (m 3 /time) Renseeffektivitet (%) NH 3/H 2S Lugt NH 3 H 2S Lugt P P P Gns. 3 &
8 Den tykkere filtervæg i Filter 2, sammenlignet med Filter 1, gav ikke en signifikant øget ammoniakfjernelse i hverken Periode 1 eller 2. Modsat blev der for svovlbrinte observeret en signifikant højere renseeffektivitet i det 40 cm tykke Filter 2 sammenlignet med Filter 1. Forskellen på filtervæggens effekt ligger sandsynligvis i, at det kan være forskellige mekanismer, der reducerer koncentrationen ammoniak og svovlbrinte. I et biofilter bliver ammoniak hovedsageligt nedbrudt af den tilstedeværende biomasse, hvilket typisk sidder på forkanten af filteret [12, 15], hvorved denne del af filteret får et højere potentiale for ammoniakfjernelse. Det samme er gældende for den biologiske nedbrydning af svovlbrinte. Svovlbrinte har dog også vist sig at kunne sorbere til selve Leca mediet [19]. Et sådant ikke biologisk fjernelsespotentiale kan antages at være mere konstant igennem filtermediet, hvorved et tykt filter såsom Filter 2 får et større potentiale for fjernelse af svovlbrinte end et tyndt filter såsom Filter 1. Da renseeffektiviteten dermed afhang delvist af filtertykkelsen, imens tryktabet efter indkøring var stort set uafhængigt af filtertykkelse, blev det valgt at lave Filter 3 og Filter 4 med en filtertykkelse på 40 cm. Filter 3 og 4 viste en ammoniakfjernelse på >95 %, hvoraf ca. 20 % forsvandt over støvfilteret (ikke vist). Det formodes, at det er ammoniaks høje vandopløselighed, der giver denne store effekt af støvfilteret, der umiddelbart fungerer som en luftvasker for dette stof. Denne effekt kunne ikke observeres for H2S, som kun blev reduceret med ca. 8 % over støvfilteret (ikke vist), og % i alt. Denne forskel skyldes formentligt H2S lave vandopløselighed. På trods af den dårlige H2S fjernelse i Filter 3 og 4 havde disse filtre stadig den bedste lugtfjernelse. Dog skal det her nævnes, at lugtprøver fra Filter 3 og 4 blev analyseret på et andet laboratorium (LUFA) end lugtprøverne fra Filter 1 og 2, hvorfor resultatet ikke er direkte sammenligneligt pga. stor variation imellem laboratorier ved analysering af lugt [20, 21]. Filter 3 og 4 havde ikke signifikant forskellige renseeffektiviteter. De opnåede gennemsnitlige renseeffektiviteter for disse filtre på 96, 26 og 78 % for hhv. ammoniak, svovlbrinte og lugt antages derfor som bedste bud for rensernes opnåelige effekt, uafhængigt af om der anvendes MB eller UB Leca. Sekundære parametre På grund af en overdimensioneret og trykstabil ventilator lå strømforbruget til ventilation under afprøvningen højt 15,5 25,2 kwh pr. dag. (Tabel 3). 8
9 Tabel 3. Sekundære parametre for de 4 biofiltre. Filter Afprøvningsperiode (kwh/dag) (L/dag) (ms/cm) Strømforbrug Vand (m 3 Vandflow Ledningsevne /dag) ph Ventilator Overrislingspumpe filter filter Leca Støv Forbrug Lænset 1 25,2 16,1 0,114 0, ,2 * 7,2 * P1 2 25,2 15,8 0,225 0, ,7 * 7,1 * 1 16,6 16,9 0,199 0, ,1 7,1 P2 2 16,5 16,7 n.a. n.a ,2 7,4 3 15,5 16,1 0,378 0, ,5 * 7,2 * P3 4 17,7 14,7 0,183 0, ,3 * 7,2 * *I opstartsperioderne P1 og P3 blev den gennemsnitlige ledningsevne og ph regnet som middel af målinger lavet efter afsluttet opstartsfase defineret som hhv. 1/9 og 31/8. StaldVent simuleringer [22] med et antaget tryktab på 60 Pa over filteret viser dog, at strømforbruget til ventilation vil kunne nedbringes til omkring 6,4 kwh/dag pr. filter, såfremt filteret anvendes i kombination med en energioptimeret ventilator og ved 10 % punktudsugning. Filter 3 og 4 havde det laveste strømforbrug til pumpe og ventilation (pga. stabilt tryktab, se Figur 2), men pga. utætheder havde Filter 3 et øget vandforbrug. Vandforbruget i Filter 4 antages derfor bedst at repræsentere det opnåelige vandforbrug ved anvendelse af denne filteropbygning (40 cm filtervæg + støvfilter). Konklusion I denne afprøvning blev fire fuldskala biofiltre baseret på Leca testet til at kunne reducere ammoniak, svovlbrinte og lugt med hhv. 96, 26 og 78 %. Filtrene 1 og 2 blev tilstoppede efter ca. 100 dage, men installering af støvfiltre i de efterfølgende opsatte filtre (Filter 3 og 4) modvirkede dette. På baggrund af denne test vurderes Leca baserede biologiske filtre i stand til at reducere koncentrationen af ammoniak, svovlbrinte og lugt i ventilationsluften fra svinestalde. Yderligere udvikling af filterdesign og driftsstrategi vurderes nødvendig for opnåelse af tilfredsstillende driftsstabilitet og driftsøkonomi. De Leca baserede biofiltre er således ikke en tilgængelig løsning på markedet på nuværende tidspunkt. 9
10 Referencer 1. Chen, L. and S.J. Hoff, Mitigating odors from agricultural facilities: A review of literature concerning biofilters. Applied Engineering in Agriculture, (5): p O'Neill, D.H., I.W. Stewart, and V.R. Phillips, A review of the control of odour nuisance from livestock buildings: Part 2, The costs of odour abatement systems as predicted from ventilation requirements. Journal of Agricultural Engineering Research, : p Phillips, V.R., I.M. Scotford, R.P. White, and R.L. Hartshorn, Minimum-cost biofilters for reducing odors and other aerial emissions from livestock buildings.1. Basic air-flow aspects. Journal of Agricultural Engineering Research, (3): p Scotford, I.M., C.H. Burton, and V.R. Phillips, Minimum-cost biofilters for reducing odours and other aerial emissions from livestock buildings. 2. A model to analyse the influence of design parameters on annual costs. Journal of Agricultural Engineering Research, (2): p Riis, A.L. and K. Sørensen, Biofilter kombineret med kemisk luftrenser fra ScanAirclean A/S. Videncenter for Svineproduktion, Erfaring nr. 0907, Riis, A.L., M. Lyngbye, and A. Feilberg, Afprøvning af vertikalt biofilter efter amerikansk princip. Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr. 819, Riis, A.L. and T.L. Jensen, Bio-Rex Hartmann bio-filter afprøvet ved en slagtesvinestald. Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr. 807, Jensen, T.L., B.L. Riis, and A. Feilberg, Reduktion af lugt og ammoniak med Oldenburg biofilter, Agrofilter GMBH. Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse nr. 727, Riis, A.L., Biofilter kombineret med Farm Airclean fra SKOV A/S. Videncenter for Svineproduktion, Erfaring nr. 1001, Andreasen, R.R. and T.G. Poulsen, Air flow characteristics in granular biofilter media. Journal of environmental engineering, (2): p Macdonald, I.F., M.S. Elsayed, K. Mow, and F.A.L. Dullien, Flow through porous-media - ergun equation revisited. Industrial & Engineering Chemistry Fundamentals, (3): p Andreasen, R.R., R.E. Nicolai, and T.G. Poulsen, Pressure drop in biofilters as related to dust and biomass accumulation. Journal of Chemical Technology and Biotechnology, (6): p Ergun, S., Fluid flow through packed columns. Chemical Engineering Progress, (2): p Poulsen, T., G. Minelgaite, T. Bentzen, and R. Andreasen, Minor losses during air flow into granular porous media. Water, Air, & Soil Pollution, (9): p Morgan-Sagastume, F., B.E. Sleep, and D.G. Allen, Effects of biomass growth on gas 10
11 pressure drop in biofilters. Journal of Environmental Engineering-Asce, (5): p Darcy, H., Les fontaines publiques de la ville de Dijon. Éd. V. Dalmont 1856: Paris Forcheimer, P., Wasserbewegung durch boden. Zeitschrift des Vereines Deutscher Ingenieure, 1901(45): p Pugliese, L., T. Poulsen, and R. Andreasen, Biofilter media gas pressure loss as related to media particle size and particle shape. Journal of environmental engineering, (12): p Tabase, R.K., D. Liu, and A. Feilberg, Chemisorption of hydrogen sulphide and methanethiol by light expanded clay aggregates (leca). Chemosphere, (7): p Jonassen, K.E.N., M.B.F. Nielsen, and M.J. Hansen, Online or delayed olfactometry a comparison based on results from four different types of pig housing or mitigation systems Jonassen, K.E.N., P. Petersen, A.L. Riis, and K. Sørensen, Does the choice of olfactometric laboratory affect the efficiency of odour abatement technologies? NOSE, : p DXT, Staldvent 5.0, 2014, Danish Exergy Technology A/S: Skørping, Denmark. Deltagere Tekniker: Kim Albrechtsen, Mike Petersen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Innovationsloven Journalnr.: //ANR// Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereHYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs mereFarm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion
Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs merePUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1000 Punktudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t/gris medførte, at 58 % af ammoniakemissionen
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs merePUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG
Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereSammendrag PSO 342-041
Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereKEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING
KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING MEDDELELSE NR. 1149 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 fra Munters A/S reducerede i gennemsnit ammoniakkoncentrationen i punktudsugningsluften fra
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereVI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg
VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces
Læs mereEFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV
EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereEnergivenlig ventilation til svineproduktion
Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs merePUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereAFPRØVNING AF AGRI AIRCLEAN LUFTRENSER I SLAGTESVINESTALD MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: AFPRØVNING AF AGRI AIRCLEAN LUFTRENSER I SLAGTESVINESTALD MED PUNKTUDSUGNING MEDDELELSE NR. 1171 Afprøvning af Agri AirClean viste at ammoniakkoncentrationen blev reduceret med gennemsnitligt
Læs mereAktuelle sager om lugt
Aktuelle sager om lugt Af Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udbredelse af lugt Kilde: FarmTestrapport Bygninger nr 2, 2002 Flere klager over lugt Landbrug Større enheder Nye
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFiltralite Air. Filtralite Air LUFTRENSNING. Effektiv lugtfjernelse
Filtralite Air Filtralite Air LUFTRENSNING Effektiv lugtfjernelse 1 2 Formål Ren luft er nødvendig for et behageligt liv. Lugt fra industri, landbrug og spildevandsrensning kan renses med biofilm i biofiltre.
Læs mereTEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport
TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereBiologisk luftrensning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs merePrøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere
Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,
Læs mereBIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København
BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København Døgnkursus 2012 Lørdag 3.nov. 2012 22-01-2013 Gert Ptersen 1 Hvor kommer lugten fra? Kvaliteten af spildevandet er afhængig af producenten!!
Læs mere