ANGREB AF SKADEGØRERE

Transkript

1 BEDØMMELSE AF ANGREB AF SKADEGØRERE I MARKFORSØG Anvendes ved gennemførelse af markforsøg i de landøkonomiske foreninger Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Januar 2001

2 Bedømmelse af angreb af skadegørere i markforsøg Denne vejledning beskriver kort registreringsmetoder for skadegørere i forsøg i de landøkonomiske foreninger. Bedømmelsestidspunkter og antal er ikke angivet, fordi dette varierer fra forsøg til forsøg. Vejledningen erstatter ikke den beskrevne bedømmelsesmetode, som følger de enkelte forsøgsplaner, men giver derimod et overblik over registreringsmetod Generelt gælder, at pct. planter med angreb eller pct. dækning på grønne blade eller i enkelte tilfælde på en nærmere angivet plantedel bedømmes. Ved bedømmelserne foretages registrering i alle gentagelser, og der undersøges planter flere steder i parcellen. Det tilstræbes at undersøge ca. 10 planter/parcel. Denne vejledning vil blive revideret efter behov. Metoderne er beskrevet på følgende sider: Side Korn - svampesygdomme 2 Korn - skadedyr 9 Udtagning af stubprøver til fodsygebedømmelser 10 Registreringsnettet i korn 11 Frøgræs - svampesygdomme 12 Frøgræs - skadedyr 12 Raps - svampesygdomme 12 Raps - skadedyr 13 Bælgplanter - svampesygdomme 13 Bælgplanter - skadedyr 14 Bederoer - svampesygdomme 14 Bederoer - skadedyr 15 Kartofler- svampesygdomme 15 Kartofler - skadedyr 19 Kartofler - nedvisningsskader 19 Majs - svampesygdomme 19 Majs - skadedyr 19 Stankelben 19 Bedømmelse af effekt mod ukrudt 20 Bedømmelse af næringsstofmangel 24 Bedømmelse af lejesæd og nedknækning af strå og aks 25 Bedømmelse af plantetal, overvintring, grønne blade 25 Hjælpemidler 26 Vækststadier for forskellige afgrøder - decimalskalaer 27-30

3 - 2 - Korn - svampesygdomme Bladsvampe, tidlige bedømmelser (før ca. vækststadium 31): Pct. planter med angreb. Bladsvampe, senere bedømmelser (efter ca. vækststadium 31): Pct. dækning af grønt bladareal. Efterfølgende ses vejledning i bedømmelse af dækningsprocenter for meldug, rustsvampe, Septoria, skoldplet og bygbladplet. Dækningsprocenten på grønne blade er angivet fra 0 til 100 pct. for hver bladsvamp i kolonne 1. Til at lette bedømmelsen er dækningsprocenten samtidig udtrykt som procent angrebne planter i kolonne 2 og en verbal beskrivelse af angrebsstyrken i kolonne 3. Endelig er der vist tegninger af forskellige dækningsprocenter, dog ikke på hele planter, men på enkelte blade. Mellemliggende dækningsprocenter kan benyttes. Der må kun angives ét tal, og der må ikke angives intervaller. Ønsker man at øve sig i at bedømme, kan en diskette med et øvelsesprogram rekvireres hos Danmarks JordbrugsForskning. Programmet hedder Distrain, og der vises blade med forskellige dækningsprocenter. Der findes øvelser for de vigtigste bladsvampe i korn. I registreringsnettet bedømmes procent planter med angreb for at sikre overensstemmelse med registreringsmetoderne i PC-Planteværn. Der bedømmes i de ubehandlede parceller i visse sortsforsøg. Bedømmelsesmetoderne i registreringsnettet er beskrevet senere. Grønne blade, antal pr. strå: I forsøgene med svampebekæmpelse med strobiluriner skal der ofte bedømmes antal grønne blade pr. strå. Bedømmelsen skal foretages på følgende måde: Vælg det første blad fra oven, som ikke er helt grønt længere, men er vissent, dvs. brunt eller gult. Er f.eks. 1/4 af dette blad generelt gult eller brunt, og der ovenover dette blad er 1 helt grønt blad, er der 1,75 grønt blad pr. strå. Bedømmelsen foretages på 5 planter i hver parcel, og der beregnes gennemsnit.

4 Meldug Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, kolonier pr. plante 0, kolonier pr. skud 1, kolonier pr. blad på nedre blade 5, De nedre blade synes at være 25 % dækkede 10,0 - De nedre blade synes at være 50 % dækkede 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for meldug, procent dækning på blade. Af Sten Stetter.

5 Gulrust Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, stribe pr. 10 skud 0, stribe pr. 2 skud 1, striber pr. blad på nedre blade 5,0 - De nedre blade synes af være 25 % dækkede 10,0 - Samtlige skud har infektioner, men bladene synes stadigvæk grønne 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for gulrust på korn, procent dækning på blade.

6 Bygrust/brunrust Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, pustler pr. skud 0, pustler pr. blad på nedre blade 1,0-100 pustler pr. blad på nedre blade 5,0 - En del infektioner på øvre blade, men bladene synes stadigvæk grønne 10,0 - Tætheden af pustler på øvre blade stor nok til at give et brunligt udseende i pletter 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for rustsygdomme på korn, procent dækning på blade.

7 Septoria Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, læsion pr. 10 skud 0, læsion pr. 2 skud 1, læsioner pr. skud 5, Mindre infektioner danner sammenhængende dødt plantevæv tværs over bladet 10,0 - De nedre blade synes at have ca. 25 % dækning 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for hvedebrunplet, procent dækning på blade. (Efter: Olofsson & Qvarnström, Växtskyddsrapporter, Jordbruk 25, Konsulentavdelingen SLU (1983)) Bedømmelsesskala for hvedebrunplet, procent dækning på aks.

8 Skoldplet Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, læsion pr. 10 skud 0, læsion pr. 2 skud 1, læsion pr. skud 5, De nedre blade synes at have ca. 25 % dækning. Kun få læsioner på øvre blade 10,0 - Sammenhængende læsioner, men bladene synes stadigvæk grønne 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for skoldplet, procent dækning på blade. (Efter: Olofsson & Qvarnström, Växtskyddsrapporter, Jordbruk 25, Konsulentavdelingen SLU (1983)).

9 Bygbladplet - nettype. For plettypen benyttes beskrivelsen for meldug Dækningsprocent Procent planter med angreb Beskrivelse af angreb 0 0 Ingen infektioner observeret 0, Spor 0, lille læsion pr. 10 skud 0, lille læsion pr. 2 skud 1, lille læsion pr. skud 5, De nedre blade synes at have ca. 25 % dækning. Kun få læsioner på øvre blade 10,0 - De nedre blade synes at have ca. 50 % dækning. De øvre blade har en del læsioner 25,0 - Bladene synes halvt dækkede af sygdomme, halvt grønne 50,0 - Bladene synes mere dækkede end grønne 75,0 - Meget lidt grønt bladareal tilbage 100,0 - Bladene døde, ikke noget grønt tilbage Bedømmelsesskala for bygbladplet (nettype), procent dækning på blade. (Efter: Olofsson & Qvarnström, Växtskyddsrapporter, Jordbruk 25, Konsulentavdelingen SLU (1983)).

10 - 9 - Knækkefodsyge: Omkring vækststadium 30 bedømmes pct. planter med angreb. Bedømmelsen foretages kun på hovedskuddene. Symptomerne (misfarvningerne) skal være tydeligt erkendbare på den ydre bladskede og have en afgrænset udbredelse og dybde. Gullige misfarvninger erkendes på planten ved fjernelse af skedebladet. Angrebet skal have bredt sig til 2. yderste skedeblad, før det medtælles. Det af Danmarks JordbrugsForskning udviklede pointsystem til vejledning i bekæmpelsesbehov udfyldes i alle knækkefodsygeforsøg. I juli bedømmes angrebsgraden igen. Se vejledningen på næste side. I Danmarks JordbrugsForsknings forsøg beregnes yderligere et indeks for knækkefodsyge. Dette beregnes på følgende måde: a. Sund Ingen symptomer b. Svage læsioner Mindre end 50 pct. af stænglens omkreds angrebet, hvor angrebet er kraftigst c. Moderate læsioner Mere end 50 pct. af stænglens omkreds angrebet, hvor angrebet er kraftigst. Vævet fast d. Kraftige læsioner Hele stænglens omkreds angrebet. Vævet råddent Indeks 0 xa 1 xb 2 xc 3 xd antal strå x Trådkølle og Fusarium: Nøgen bygbrand: Bygstribesyge: Stinkbrand: Havrerødsot: Pct. planter med angreb Pct. aks med angreb Pct. planter med angreb. Optælles på 2 x 5 m række (lidt inde i parcellen) Pct. aks med angreb. Optælles på 2 x 0,5 m række (lidt inde i parcellen). Der nappes med fingrene i samtlige aks for at se, om kernerne indeholder sporestøv. Er 1 kerne angrebet, er hele akset angrebet Pct. planter med angreb Korn - skadedyr Bladlus, tidlige bedømmelser: Bladlus, senere bedømmelser: Kornbladbiller, tidlig bedømmelse: Kornbladbiller, sene bedømmelser: Trips, tidlige bedømmelser: Trips, sene bedømmelser: Frit- og græsfluer: (efterår og tidligt forår): Pct. planter med angreb Pct. strå med angreb Pct. strå med bladgnav Pct. strå med bladgnav samt dækning af bladgnav på øverste blad Pct. strå med trips i bladskederne. Pct. strå med tripsskader (misfarvede bladskeder) Pct. planter med gule hjerteskud

11 Vejledning i udtagning af stubprøver til fodsygebedømmelser 1. Udtagningstidspunkt: Planterne udtages i juli i vækststadium Udtagning af prøver: x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Gå rundt om parcellen og udtag 20 vilkårlige planter pr. gentagelse så langt inde i parcellen som muligt. Brug evt. plantegreb - så meget rodnet som muligt skal følge med! - og ryst forsigtigt løs jord fra. Gentagelserne lægges sammen til en prøve pr. forsøgsled. 3. Den udtagne prøve forberedes til bedømmelse Enkelt plante Planten skilles ad og 2 hovedstrå udvælges 200 enkeltstrå bedømmes pr. prøve. Bladskederne udvælges pilles af, og bedømmelse udføres

12 Registreringsnettet i korn Der bedømmes i følgende perioder: Vinterbyg Meldug, bygrust, bygbladplet og skoldplet st Vinterhvede Meldug, gulrust Hvedebrunplet, hvedegråplet Bladlus og kornbladbillens larve Rug Meldug Brunrust, skoldplet Triticale Meldug, gulrust Brunrust, skoldplet, Septoria Vårbyg Meldug, bygrust Bygbladplet, skoldplet Bladlus og kornbladbillens larve Havre Meldug Havrebladplet Bladlus og kornbladbillens larve st st st st st st st st st st st st st Opstarttidspunkter Der bedømmes ugentligt hver mandag/tirsdag. Starttidspunkterne meddeles hvert forår. Det vil blive meddelt, hvornår sidste bedømmelse ønskes foretaget (omkring skridning i vår- og vinterbyg og lidt senere i hvede, ca uger i alt). Resultatet af bedømmelserne foretages på specielle skemaer, der fremsendes. Registreringer foretaget mandag kan fremsendes til Sektion for Planteværn pr. post eller på telefax Ved registreringer foretaget tirsdag benyttes udelukkende telefax. Seneste afsendelsestidspunkt er kl , hvorefter beregning påbegyndes ved landskontoret. Bedømmelsesmetoder 1. Svampesygdomme St : Hele planten bedømmes. Angreb angives som pct. planter med angreb. Benyt runde tal som f.eks. 0, 5, 10, 15, 20 pct. angrebne planter. Fra og med st. 32: Angreb bedømmes på planternes tre øverste fuldt udviklede blade. Angreb angives fortsat som pct. planter med angreb. Benyt runde tal som f.eks. 0, 5, 10, 15, 20 pct. angrebne planter. Som noget nyt ønskes der ved de sene bedømmelser af svampesygdomme i korn bedømt både frekvens og dækning. Ved over 75 pct. angrebne planter (i en af sorterne) bedømmes foruden frekvens tilmed procent dækning (i alle sorter). Der bedømmes procent

13 dækning på de 2 øverste blade. 2. Bladlus og kornbladbiller på hvede/vårbyg. Angreb angives som pct. strå med angreb. Kun strå med larver medtælles, når kornbladbiller vurderes. Der bedømmes kun en sort pr. forsøgsplan. Skemaer til brug ved bedømmelse i observationsparceller fremsendes fra Tystofte, hvorfra vejledningen også følger. Disse skemaer faxes ugentligt til både Tystofte og Sektion for Planteværn. NB: I sortsforsøgene skal svampeangreb ifølge forsøgsplanen bedømmes som pct. dækning af grønne blade. For at undgå dobbeltarbejde kan pct. dækning omregnes til pct. planter med angreb. Se omregningsskemaerne under bladsvampe i korn. Frøgræs- svampesygdomme Bladsvampe: Pct. dækning af grønt bladareal. Frøgræs - skadedyr Bladlus: Pct. strå med bladlus. Raps - svampesygdomme Tidlige bedømmelser (indtil vækststadium 30): Pct. planter med angreb for alle sygdomme. Sene bedømmelser (efter vækststadium 30): Varierer for de enkelte sygdomme se efterfølgende. Knoldbægersvamp: Pct. planter med nødmodne områder på stænglen og sklerotier i stænglen. Det af Danmarks JordbrugsForskning udviklede pointsystem for knoldbægersvamp udfyldes i alle forsøg med bekæmpelse af knoldbægersvamp. Gråskimmel: Pct. planter med nødmodne områder på stænglen og uden sklerotier i stænglen. Rodhalsråd: Pct. dækning på blade eller pct. planter med stængelangreb.

14 Skulpesvamp og lys bladplet: Pct. dækning på grønne plantedele eller pct. dækning af nærmere angivne plantedele (blade, stængler og/eller skulper) - se nedenfor. Mellemværdier kan også benyttes. Procent dækning af skulper med skulpesvamp. Raps - skadedyr Trips, jordlopper, skulpesnudebiller, glimmerbøsser: Pct. planter med angreb. Skulpesnudebiller, glimmerbøsser: Antal biller pr. plante. Skulpegalmyg: Pct. skulper med larver (misfarvede skulper) pr. plante. Rapsjordlopper (tidlige bedømmelser): Pct. planter med angreb samt en karakter for pct. bortgnavet bladareal (0-10 skala, hvor 10 = 100 pct. bortgnavet bladareal). Rapsjordlopper (sene bedømmelser): Pct. planter med larver. Bælgplanter - svampesygdomme Bladsvampe, tidlige bedømmelser: Pct. planter med angreb. Bladsvampe, sene bedømmelser: Pct. dækning på bælge (ca. 25 bælge pr. parcel bedømmes). Der udvælges bælge fra forskellige etager.

15 Bælgplanter - skadedyr Bladrandbiller: Pct. planter med gnav samt en karakter for pct. bortgnavet bladareal (0-10 skala, hvor 10 = 100 pct. bortgnavet bladareal). Æ rte- og bedebladlus: Pct. planter med angreb. Ved bedømmelserne af ærtebladlus bankes ærternes topskud mod et fast underlag. Herved slås bladlusene løse, så optælling lettes. Æ rteviklere: Pct. bælge med angreb (ca. 25 bælge pr. parcel bedømmes). Der udvælges bælge fra forskellige etager. Det kan i stedet være angivet, at en frøprøve skal udtages. Øvrige skadedyr: Pct. planter med angreb. For ærtetrips dog pct. bælge med symptomer. Bederoer - svampesygdomme Rodbrand: Pct. planter med angreb. Bladsvampe, tidlige bedømmelser: Pct. planter med angreb. Bladsvampe, sene bedømmelser: Pct. dækning. Nedenstående tegning kan anvendes. Bedømmelse af dækningsprocenter for bladsvampe i bederoer.

16 Bederoer - skadedyr Bedefluer, trips, runkelroebiller, tæger: Pct. planter med angreb. Bedebladlus: Pct. planter med kolonidannelse. Ferskenbladlus: Antal pr. 25 planter. Virusgulsot: Pct. planter med angreb. Kartofler- svampesygdomme Kartoffelskimmel: Bladangrebet bedømmes efter følgende skala og figur. Dækningsgrad (%) Udseende 0,0 Alle planter sunde. 0,1 Indenfor en cirkel med radius 10 m findes maks. 1-2 skimmelpletter på samtlige blade. 1,0 Op til 10 skimmelpletter pr. plante. 5,0 Ca. 50 pletter pr. plante. Op til 1 ud af 10 småblade angrebet. 25,0 Næsten hvert eneste småblad angrebet. Plantens form normal. Afgrøden kan lugte skimlet og er stadig grøn. 50,0 Alle planter angrebet, ca. 50 pct. af bladarealet ødelagt. Afgrøden er grøn med brune pletter. 75,0 Ca. 75 pct. af bladarealet ødelagt. Afgrøden brunlig. 95,0 Kun få blade på planterne, stængler grønne. 100,0 Alle blade døde, stængler døde eller døende. Dækningsprocenterne beregnes i forhold til hele blade uanset deres tilstand. Som hjælpemiddel anvendes omstående billedskala. Billedskalaen viser kun få dækningsprocenter, men mellemværdier kan benyttes. Modelbladene fremstiller kun det tydeligt inficerede bladvæv, men dækningsprocenten skal yderligere omfatte eventuelle kloroser fremkaldt af svampen. Kartoffelskimmelnekroser kan forveksles med naturlig visnen. En sammenligning mellem det ubehandlede led og det bedste af de sprøjtede led kan ofte lette bestemmelsen.

17 Procent bladareal angrebet af kartoffelskimmel. Angreb af sygdomme på knolde bedømmes af Landskontoret for Planteavl efter nedenstående retningslinier: Kartoffelskimmel Skurv + rodfiltsvamp 200 knolde vaskes og bedømmes. Antal med angreb hhv. uden angreb tælles. Pct. knolde med angreb beregnes. 200 knolde vaskes, og angrebene på de enkelte knolde bedømmes efter nedenstående skalaer med tilhørende illustrationer. Kartoffel-rodfiltsvamp Helt fri for rodfiltsvamp Mindre end 1 Mere end 1, mindre end 2 Mere end 2, mindre end 3 Mere end 3, mindre end 4 Mere end 4 Klasse 0 Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Kartoffelskurv Helt skurvfri Mindre end 1 (5 pct.) Mere end 1, mindre end 2 (10 pct.) Mere end 2, mindre end 3 (20 pct.) Mere end 3, mindre end 4 (50 pct.) Mere end 4 Klasse 0 Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 For hver klasse gælder, at den anden side af knolden ikke må have mere rodfiltsvamp. For hver klasse gælder, at den anden side af knolden ikke må have mere skurv.

18 Rodfiltsvamp - angrebsklasser Skurv - angrebsklasser = 2,5 x pct. kl ,5 x kl ,0 x kl ,0 x kl ,0 x kl Skurv- og rodfiltsvamptal beregnes herefter efter følgende formel, der er udtryk for pct. knoldoverflade dækket med hhv. skurv og rodfiltsvampens sklerotier:

19 Kartofler - skadedyr Tæger, cikader og bladlus: Pct. planter med angreb. Bladlus findes hovedsageligt på undersiden af de nedre blade. Kartofler - nedvisningsskader Nedvisningsskader bedømmes af Landskontoret for Planteavl. 100 knolde bedømmes. Knoldene gennemskæres på langs igennem navleenden. Knoldene sorteres i knolde uden symptomer, knolde med svage symptomer og knolde med stærke symptomer, jfr. nedenstående tegning. Procent knolde uden og med stærke hhv. svage skader angives. Stærke symptomer Svage symptomer Mørk plet i navlen Mørk plet i navleenden + beg. mørkfarvning i karstr. Mørkfarvning af karstr. fra navleenden 1/4 1/2 over 1/2 Majs - svampesygdomme Majsbrand: Pct. planter med angreb. Fusarium: På kolbe: Pct. kolbestilke med angreb. Lige efter høst: Pct. stængler med misfarvede stubender. Bedømmes på stubben. Majs - skadedyr Fritfluer: Pct. planter med angreb (flossede blade). Pct. planter med sideskud. Stankelben Stankelbenlarver: Antal pr. m 2 bedømmes. Stankelbenlarver kan drives op med en saltopløsning. Et ca. 20 cm langt PVC-rør (evt. en metaldåse uden bund) bankes 8-10 cm ned i jorden. Herefter fyldes røret med en koncentreret saltopløsning (1 kg salt til 5 liter vand).

20 Efter 15 min er stankelbenlarverne drevet op og kan optælles, når planterester, strå m.m. er sorteret fra. Vær opmærksom på, at også andre larver end stankelbenlarver bliver drevet op! Med en rør-diameter på 11,5 cm svarer det undersøgte areal til 1 dm 2 (1 larve pr. rør = 100 larver pr. m 2 ). Uddrivningsrør kan evt. rekvireres på Koldkærgård. Ved de forsøgsmæssige optællinger bør der gennemføres 5-10 bedømmelser pr. parcel. Se evt. omtale af metoden i Oversigten over Landsforsøgene 1984", side 151. Bedømmelse af effekt mod ukrudt I forsøg med afprøvning af ukrudtsmidler skal effekten bedømmes og opgøres således: Hvordan a. Optælling foretages normalt på 1/4 m 2 tilfældigt i den enkelte parcel - brug tælleramme. Ved en meget lav bestand af ukrudt er en væsentligt større tælleflade nødvendig, f.eks. 1 m 2, 10 m 2 eller hele parcellen. De 3-4 mest dominerende arter tælles for sig og navngives. Resterende ukrudt tælles samlet som Andet tokimbladet ukrudt, hhv. Andet græsukrudt Tælleflade og antal optalte ukrudtsplanter noteres på registreringsskemaet eller indtastes, og Landskontoret for Planteavl beregner antal pr. m 2. Tokimbladet ukrudt og græsukrudt holdes altid adskilt. b. Pct. ukrudtsdækning bedømmes før og/eller efter høst. Før høst bedømmes pct. ukrudtsdækning (målt over afgrøden). Efter høst bedømmes pct. ukrudtsdækning af jordoverfladen. Se skala side 22. Hele parcellen indgår som bedømmelsesfelt, og skalaen anvendes løbende som referrence. Tokimbladet ukrudt og græsukrudt bedømmes altid hver for sig. c. I visse forsøg kræves specielle supplerende bedømmelser (kar. for skade på afgrøde eller udlæg, pct. effekt på ukrudt, artsangivelse for overlevende ukrudt ved høst osv.) Karakter for skade er 0-10, hvor 10 = afgrøden helt ødelagt. I så fald angives metode i forsøgsplanen eller som særskilt vejledning. d. Generelt tælles alle levende planter (uanset de er hæmmet i størrelse eller skadet på anden måde) med som ikke-bekæmpede arter. Det gælder også ved bedømmelse af pct. ukrudtsdækning. Alt levende grønt (og kun dette) tælles med til dækningsprocent. Hvornår a. Der foretages optælling ved behandling (for bladmidler) i led 1 og ca. 3-4 uger efter behandling i alle behandlede led. I efterårsbehandlede led suppleres med en forårsbedømmelse. Af forsøgsplanen fremgår krav om bedømmelsestidspunkter. b. Pct. ukrudtsdækning bedømmes ved høst. Tokimbladet ukrudt og græsukrudt bedømmes altid hver for sig. Inden høst af parcellerne bedømmes dækningsprocenten af konkurrencestærke arter, som vil blive fjernet ved høsten. Ved forekomst af langstråede græsukrudtsarter tælles antal strå. Dækningsprocenten af det øvrige ukrudt bedømmes i stubben lige efter høsten. Af forsøgsplanen fremgår, hvilke bedømmelser/optællinger der skal udføres.

21 Eksempel på optælling/bedømmelse a. Optælling (planter pr. m 2 ) Dominerende arter: Tokimbladet ukrudt Fuglegræs Sted. moder Kamille Andet tokimbladet ukrudt Bemærkninger Ubehandlet led 1 Led 2 Led 3 o.s.v Fælles for tokimbladet og græsukrudt. Der tælles på et kendt areal - f.eks. 1/4 m 2 i hver parcel. Benyt tælleramme. Opdeling på enkeltarter giver viden om de prøvede midlers evne på godt og ondt. Denne viden er helt afgørende - og mangelfulde oplysninger vil få betydning for forsøgstilskuddet! Græsukrudt Dominerende arter: Enårig rapgræs Alm. ragjræs Andet græsukrudt Ubehandlet led 1 Led 2. Led Hvis kvik optælles, skal værdierne angives særskilt. Kvik må ikke medtælles under andet græsukrudt. o.s.v b. % ukrudtsdækning af afgrøde/jord eller jordoverfladen (se skala) Tokimbladet ukrudt: Kamille Ukrudt i alt % dækning Ubehandlet led 1 Led Der bedømmes i hele parcellen - se skala Led o.s.v. - - Græsukrudt: Rajgræs: Græsser i alt, % dækning aks/m 2 Ubehandlet led 1 Led 2 Led 2 osv

22 Dækningsgradsskala for ukrudt (Efter: Frugtavleren, august 1978).

23 Bedømmelse af næringsstofmangel Ved bedømmelse af næringsstofmangel benyttes karakterskalaen 0-10, hvor: 0 = Ingen mangelsymptomer. 2 = Svage mangelsymptomer på enkelte planter. 4 = Mangelsymptomer tydelige på nogle planter/pletter. 6 = Mangelsymptomer udbredte, vækst svagt hæmmet. 8 = Mangelsymptomer fremtrædende, vækst hæmmet. 10 = Mangelsymptomer stærkt fremtrædende, vækst stærkt hæmmet. Generelt: Kvælstof: Fosfor: Kalium: Magnesium: Svovl: Mangan: Kobber: Mangelsymptomerne bedømmes for de enkelte næringsstoffer. Lyse blade, rødlige bladskeder, spids vækst. Symptomer først på ældre blade. Rødfarvning af bladskeder, mere udbredt bladstilling. Symptomer først på ældre blade. Nekroser langs bladrande. Symptomer først på ældre blade. Tigerstribning i korn, nekroser langs bladrande. Symptomer først på ældre blade. Korn: lyse blade, lyse langsgående striber i bladet. Raps: bladlysning mellem bladnerverne, lys blomsterfarve, korte skulper, forkortet strækningsvækst. Sympomer først på yngste blade. Lyse blade, klorotiske pletter, slappe blade/skud. Symptomer først på yngste blade. Lyse bladrande, visne bladspidser, dårlig gennemskridning. Symptomer først på yngste blade.

24 Bedømmelse af lejesæd og nedknækning af strå og aks Ved bedømmelse af lejesæd benyttes karakterskalaen 0-10, hvor: 0 = Ingen lejesæd 1 = 10 pct. af parcellen påvirket af lejesæd. 2 = 20 pct. af parcellen påvirket af lejesæd. 3 = 30 pct. af parcellen påvirket af lejesæd. 4 = 40 pct. af parcellen påvirket af lejesæd. 5 = 50 pct. af parcellen påvirket af lejesæd, med meget svag tendens til at ligge fladt. 6 = 60 pct. af parcellen påvirket af lejesæd, med svag tendens til at ligge fladt. 7 = 70 pct. af parcellen påvirket af lejesæd, med middel tendens til at ligge fladt. 8 = 80 pct. af parcellen påvirket af lejesæd, med stærk tendens til at ligge fladt. 9 = 90 pct. af parcellen påvirket af lejesæd, med meget stærk tendens til at ligge fladt. 10 = Hele parcellen ligger fladt til jorden. Når korn bøjer nedenfor de nederste ca. 10 cm af strået, bedømmes det som lejesæd. Bedømmelse af nedknækning af strå og nedknækning af aks sker også efter ovenstående 0-10 karakterskala. Strå, knækket lavere end ca. 5 cm under aksbasis, tælles som nedknækning af strå. Strå, knækket højere end ca. 5 cm under aksbasis, tælles som nedknækning af aks. Bedømmelse af plantetal og overvintring Plantetal: Korn, ærter o.lign: Tilfældige sårækker udvælges, og antal planter i f.eks. 1 m række tælles. Bederoer, kartofler o.lign.: Overvintring: Antal planter i hele parcellens længde optælles normalt. Tælleflade ( i m 2 ) og antal optalte planter noteres på registreringsskemaet, og Landskontoret for Planteavl beregner planter pr. m 2 eller planter pr. ha skala, hvor 10 = alle planter levende. Om foråret umiddelbart efter begyndende vækst optælles desuden antal levende hhv. døde planter. Pct. overvintring beregnes af Landskontoret for Planteavl.

25 Hjælpemidler Nedenstående hjælpemidler kan evt. være af værdi i forbindelse med bedømmelse i forsøgene. Udstyret kan rekvireres hos Frøsalget, Brørup, tlf Priserne er ekskl. moms. Styktæller til brug ved optælling af antal angrebne planter 200,00 kr. Måleramme til ukrudt 49,00 kr. Diverse lupper 28,00-74,50 kr. Hvid plastbakke til bedømmelse af angreb af ærtebladlus (Bestilles på telefon: , Gundlach Jørgensen). ca. 20,00 kr. Opdrivningsrør til stankelben kan rekvireres på Koldkærgård.

26 Vækststadier for forskellige afgrøder - decimalskalaer

27 - 26 -

28 - 27 -

29 - 28 -