Klager over snerydning smelter væk

Transkript

1 Klager over snerydning smelter væk Klager du over naboens snerydning til Aalborg Kommune, skal du ikke forvente, at sneen ryger væk med det samme. Advarsler og lange frister gør, at der kan gå op til en måned, før snerydderen rykker ud. Af Kresten Mosbæk Gravesen På Hadsundvej i Aalborg faldt der i løbet af søndag nat ni millimeter sne. Fra morgenstunden er der kun ryddet på den ene side af gaden. Hr. Jensen griber telefonrøret, ringer til kommunen og klager over naboen. En mand fra kommunen kommer ud og lægger et postkort i naboens brevkasse, hvor der pænt står, at fortovet skal ryddes. Men naboen gør ikke noget, og seks dage senere smelter sneen. To uger efter postkortet er afleveret, kommer manden fra kommunen tilbage og tjekker op på, om sneen er væk. Det er den. Og klagen er glemt. Sådan kan det i mange tilfælde se ud, når Aalborg Kommunen følger op på en klage. Tal fra kommunen viser, at der har været en stigning i skriftlige klager over de seneste tre år, men på trods af det har kommunen ikke ryddet ét eneste fortov på snesyndernes regning. Lange frister gør nemlig, at sneen når at smelte væk, før klagen bliver behandlet færdig. I den periode kan der gå en måned, hvor fortovet er isglat. Marianne Nørgaard (V), rådmand for Miljøog Teknikforvaltningen i Aalborg Kommune, erkender, at det lange forløb omkring den manglende snerydning er et problem. Det er helt klart, at der er noget galt, når det handler om borgerne i Aalborg Kommunens sikkerhed. Der man burde handle øjeblikkeligt på en henvendelse, siger hun til Nordjyske Stiftstidende. Hos kommunen forstår man, at den lange klagetid kan skabe vrede, men understreger, at det er et juridisk spørgsmål. Vi er oppe imod et lovkompleks. Det er reglen om partshøring i forvaltningsloven, der gør, at det skal køre så trægt, påpeger driftsleder i Teknik- og Miljøforvaltningen, Henrik Jess Jensen. Hurtigere handling er lovlig Men ifølge Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, behøver forløbet slet ikke være så langt. Kommunen skal bare være sikker på, at borgeren har fået beskeden. Man kan gøre det skriftligt over et par dage, gøre det over telefonen eller også bare at tage ud og banke på døren. Så kan man jo klare det med det samme, fastslår Sten Bønsing. Når Aalborg Kommune modtager en klage, tager de først ud med et postkort, hvor de beder pænt om at få sneen ryddet. 14 dage efter tjekker de så op på, om det er blevet bragt i orden. Er sneen stadig ikke væk der, får borgeren yderligere 14 dage, inden personen får det endelige påbud. Og først på

2 det tidspunkt kan kommunen bestille en snerydder på borgerens regning. De mange advarsler er dog langt fra nødvendige, hvis man spørger Sten Bønsing. Man behøver ikke lave et udkast kladde til et påbud. eller en Man kan sådan set godt bare henvende sig og sige, at borgeren har et problem med snerydningen, og at kommunen overvejer at give et påbud. Så kan personen komme med en kommentar, inden man udsteder det, siger han. Klager klares forskelligt Kortere frister og færre advarsler er noget, Næstved Kommune benytter sig af. Her går der, fra klagen er landet på kommunens bord, til sneen er væk, kun mellem tre og fem dage. Der bliver samtidig kun givet én advarsel, inden snerydderen bliver sendt ud. Det siger driftsleder i Næstved Kommune, Morten Toft Hansen. Hos Vejle Kommune har man heller ikke en hel måned til at få fortovet gjort rent. Her kommer kommunen hverken ud med humoristiske postkort eller et bank på døren, men ringer direkte til den ulydige borger og varsler endda med politianmeldelse, hvis ikke sneen bliver fjernet. Da det altid er et akut problem, forsøger vi med telefonisk kontakt til den berørte grundejer. Hvis ikke det lykkes, sender vi en varsling om påbud. Her oplyser vi, at hvis vi skønner, at det er nødvendigt, kan vi udføre arbejdet på grundejerens regning eller melde det til politiet, siger Britt Kristensen, Teknisk Designer i Vejle Kommune. Men hos Aalborg Kommune vil man ikke tage så voldsomme metoder i brug. Henrik Jess Jensen ønsker ikke, at politiet skal rundt og uddele bøder til aalborgenserne. Det er én måde på at nå målet på. Men jeg mener faktisk, at vi med vores anvendelse når målet, som er at få opdraget grundejeren til at varetage sin forpligtigelse, siger han. Venlighed er vejen frem Efter Aalborg Kommune har givet den første advarsel, går der 14 dage, før man igen tjekker op på, om fortovet er saltet og snefrit. I mellemtiden kan sneen nå at smelte, men de venlige postkort, kommunen sender ud som det første, hjælper ifølge Henrik Jess Jensen i procent af tilfældene. Første gang spørger vi pænt, om de vil gøre det, og at vi vil vende tilbage, hvis ikke det bliver gjort. Det hjælper tit, og vi tror i virkeligheden, at det er en forglemmelse, siger Henrik Jess Jensen. I 2005 fik kommunerne ansvaret for at holde øje med, om borgeren får saltet fortovet og ryddet sneen. I loven står der dog ikke skrevet præcist, hvordan kommunen skal føre sit tilsyn. Det skyldes ifølge Sten Bønsing, at snerydning og saltning af fortove ikke er noget, der bliver prioriteret særligt højt generelt. Sådan nogle tilsynsbestemmelser er så løse, at der ikke er noget særligt krav om, at kommunen gør ret meget. Især ikke på sådan et område her, siger Sten Bønsing. Penge ikke et problem Vi har ikke ressourcerne til det. Det er en smøre fra kommunerne, man har hørt før. Men sådan er det ikke i det her tilfælde, slår Henrik Jess Jensen fast. Han mener, at Aalborg Kommune har nok 2

3 kontanter i kassen til at stå imod problemerne med manglende saltning og snerydning på fortovene. Det handler ifølge ham bare om at udnytte teknologien bedre. Derfor ser han gerne, at Aalborg Kommune får lavet en mobil-app, hvor man kan uploade billeder af fortove, der ikke er blevet ryddet. Hvis nu Fru Hansen gentagende gange ikke har ryddet, men naboen hele tiden sender os digitale fotos, så burde vi måske kommunikere direkte elektronisk med den pågældende, frem for at vi skal sende en mand ud frem og tilbage, siger Henrik Jess Jensen. Sms er, s og sociale medier er derfor noget af det, Aalborg Kommune vil forsøge at gøre mere brug af i fremtiden. For mig er teknologi en uudnyttet ressource, jeg hellere vil tage i anvendelse. Det handler om at være mere intelligente i måden, vi håndterer det på, slutter Henrik Jess Jensen. Antal påbud Antal klager over private grundejere* 2010: : : 2** 18 * Nedenstående tal er kun tal for skriftlige henvendelser. Aalborg Kommune fører ikke journal over telefoniske klager, man modtager. ** Indledende partshøringer, som dog siden blev droppet, eftersom sneen hurtigt forsvandt igen. Kilde: Aalborg Kommune 3

4 Nedenstående avisstribe viser en sarkastisk version af Aalborg Kommunens behandling af klager over manglende snerydning. Det er samtidig illustration for hele pakken. 4

5 5

6 6