Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Forslag til indsatsplan 1442 Rønhøj og 1443 Farsø & Hvalpsund Maj 2013

2 Forord Denne indsatsplanen er udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø i samarbejde med koordinationsforummet og de involverede vandværker, samt NIRAS som ekstern rådgiver. Offentlig høring Indsatsplanen har været fremlagt i offentlig høring i 12 uger fra den xx. xx 2013 til og med xx. xx I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgere haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Vesthimmerlands Kommune har efterfølgende vurderet bemærkningerne og indarbejdet de relevante kommentarer i den endelige indsatsplan. Strategisk miljøvurdering Vesthimmerlands Kommune har lavet en screening af indsatsplanen og har vurderet, at planen ikke er omfattet af 3 i Miljøvurderingsloven. Denne beslutning har været i offentlig høring sammen med forslaget til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø og Hvalpsund med en indsigelsesfrist på mindst 4 uger. Vedtagelse Indsatsplanen er endeligt vedtaget af Byrådet i Vesthimmerlands Kommune den xx Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø & Hvalpsund. Udgivelsesår xx

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Planens indhold Overordnet beskrivelse Gennemførte undersøgelser Koordinationsforum Fremtidig opfølgning Lovgrundlag Redegørelse Geologi, grundvandsmagasiner Grundvandsstrømning Områder med Særlige Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande og BNBO Grundvandskvalitet Sårbare områder - NFI og ION Trusler mod grundvandsressourcen Samlet vurdering Retningslinjer og indsatser Principper for prioritering af indsatsen Retningslinjer for myndighedsopgaver Generelle indsatser Vandværker og Kildepladser Borup Vandværk Ertebølle Vandværk Fandrup Vandværk Farsø Vandværk Flejsborg Vandværk Fredbjerg Vandværk Gatten Vandværk Gundersted Vandværk Gunderup Vandværk Hvalpsund Vandværk Hyllebjerg Vandværk Krogstrup Vandværk Louns Vandværk Løgstør Vandværk Rønhøj kildeplads Stistrup Vandværk Strandby-Risgaarde Vandforsyning Svingelbjerg Vandværk Ullits Vandværk Vester Hornum Vandværk Vindblæs Vandværk REFERENCER...87

4 1. Indledning Statens Vandplaner angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanerne angiver de specifikke indsatser, der skal iværksættes for at sikre forbrugerne godt drikkevand også i fremtiden. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område. Den nødvendige indsats er beskrevet samt hvem, der gør hvad og hvornår. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås for at beskytte drikkevandsressourcen og danner grundlag for kommunens administration. Det er Vesthimmerlands Kommunes målsætning, at der skal være tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand. 1.1 Planens indhold Som udgangspunkt skal en indsatsplan mindst indeholde: Et resume af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen En angivelse af, i hvilket omfang der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan 1.2 Overordnet beskrivelse Denne indsatsplan omhandler kortlægningsområde 1442 Rønhøj, som er beliggende i den nordøstlige del af Vesthimmerlands Kommune samt kortlægningsområde 1443 Farsø og Hvalpsund, som er beliggende i den sydvestlige del af Vesthimmerlands Kommune, jf. figur 1. De to kortlægningsområder dækker et samlet areal på 294 km 2. En mindre del af kortlægningsområde 1442 Rønhøj er beliggende i Aalborg Kommune og er ikke omfattet af denne plan. Kortlægningsområderne er domineret af landbrugsarealer. Byområderne er Farsø, Hvalpsund, Vester Hornum, Ullits og Strandby samt flere mindre bysamfund. En del af indvindingsoplandene til vandværkerne ligger i byområderne. Større sammenhængende skov- og naturarealer findes hovedsageligt i den sydlige og centrale del af kortlægningsområde 1442 Rønhøj, i forbindelse med Lovns Sø i den sydlige del af kortlægningsområde

5 Farsø og Hvalpsund samt i forbindelse med Trend Skov og Uhrehøje Plantage i den nordvestlige del af kortlægningsområde 1443 Farsø og Hvalpsund. Vandindvindingen er primært fordelt på markvanding, dambrug og almene vandværker. De nævnte typer af indvinding udgør ca. 96 % af den samlede indvinding i området. Markvandinger udgør 62 % af den samlede indvinding. Ifølge udtræk fra Jupiter databasen indvindes ca m 3 / år. Indvindingen er fordelt på mange små indvindingstilladelser og enkelte større, hvoraf Lerkenfeldt Dambrug, Farsø Vandværk og Løgstør Vand Rønhøj er de største. Kortlægningsområderne indeholder 3 OSD er og 20 almene vandværker 1443 Farsø og Hvalpsund 1442 Rønhøj Flejsborg Vandværk Krogstrup Vandværk Vester Hornum Vandværk Gunderup Vandværk Hyllebjerg Vandværk Fredbjerg Vandværk Ertebølle Vandværk Svingelbjerg Vandværk Strandby-Risgaarde Vandforsyning Stistrup Vandværk Farsø Vandværk Fandrup Vandværk Louns Vandværk Ullits Vandværk Hvalpsund Vandværk Borup Vandværk Gundersted Vandværk Gatten Vandværk Vindblæs Vandværk Løgstør Vand Rønhøj kildeplads 5

6 Figur 1: Kortlægningsområder 1.3 Gennemførte undersøgelser Kortlægningen af grundvandsforholdene blev påbegyndt i 2003 af Nordjyllands Amt. Kortlægningen fokuserede på Indvindingsoplandene til de almene vandværker og OSD (Områder med Særlige drikkevandsinteresser). Der blev udført en række geofysiske målinger og 3 prøveboringer. Der blev desuden udført 2 synkronpejlerunder til opdatering af det eksisterende potentialekort. Disse undersøgelser udgjorde sammen med de tilgængelige borerapporter grundlaget for at opstille 2 geologiske modeller, der dækker henholdsvis 1442 Rønhøj og 1443 Farsø-Hvalpsund. Resultaterne af den geologiske kortlægning blev samlet i en rapport i 2008 [ref. 2]. Kortlægningsopgaven blev efter kommunalreformen overdraget til Miljøcentrene. Efter undersøgelserne af undergrunden lavede Miljøcenter Aalborg en kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilderne på overfladen. Det blev samlet i en rapport i 2009 [ref. 3 og 4]. 6

7 Til slut udarbejdede Miljøcenter Aalborg en redegørelse, der sammenfattede resultaterne og vurderede, hvor der er behov for at gøre en indsats for at beskytte grundvandet. Denne redegørelse blev afrapporteret til Vesthimmerlands Kommune i 2010 og danner grundlaget for denne rapport [ref. 1]. I 2011 blev Miljøcentrene omorganiserede og overført til lokale enheder under Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Aalborg sendte i maj 2012 rettelser til udpegningerne af ION (se afsnit 2.6) efter en ensretning af fremgangsmåderne fra de tidligere miljøcentre. Vesthimmerlands Kommune har i forbindelse med indsatsplanlægningen foretaget en opfølgende gennemgang af kortlagte lokaliteter, ejendomme med grundvandstruende aktiviteter, afløbsforhold, opvarmning af ejendomme (særlig fokus på olietanke) og øvrig vandforsyning inden for vandværkernes indvindingsoplande. Den udførte kortlægning er suppleret med en synkronpejling og retolkning af potentialekort, vurdering og gentegning af indvindingsoplande samt udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) [ref. 6]. Endvidere har Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med vandforsyningsplanlægning og sideløbende med indsatsplanlægning foretaget en gennemgang af alle almene vandværker. 1.4 Koordinationsforum Der er oprettet et koordinationsforum, som har bistået kommunen med udarbejdelsen af indsatsplanen. Koordinationsforum består af repræsentanter fra Teknik og Miljøudvalget, Vesthimmerlands Vandråd, Agri Nord, Nordjysk Familielandbrug, Region Nordjylland, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen Aalborg. 1.5 Fremtidig opfølgning For at sikre indsatsplanens virkning er der behov for: at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætninger / retningslinjer at sikre, at de konkrete indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført at vurdere om indsatsplanens forudsætninger, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende eller er ændret Koordinationsforum varetager den nødvendige opfølgning på indsatsplanen. Vesthimmerlands Kommune har ansvaret for koordinationsforums drift. Vesthimmerlands Kommune indkalder koordinationsforum til det første opfølgningsmøde senest et år efter planens vedtagelse. På mødet aftales, hvordan den videre opfølgning skal ske. 7

8 1.6 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner Lov nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning mv. (Vandforsyningsloven) Lov nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål mv. for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder (Miljømålsloven) Indsatsplanen er endvidere udarbejdet på baggrund af: Vandplan Limfjorden, Naturstyrelsen Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007 om boringsnære beskyttelseszoner BNBO 8

9 2. Redegørelse Den samlede kortlægning er brugt til en helhedsvurdering af den geologiske historie, grundvandets nuværende tilstand og potentielle trusler. Ud fra kortlægningen har Miljøcenter Aalborg udpeget grundvandsmagasiner, som er egnet til drikkevandsformål og områder, som er sårbare overfor forurening. 2.1 Geologi, grundvandsmagasiner Landskabet i det samlede indsatsområde er et morænelandskab fra Weichsel istiden. Området er præget af forkastninger og begravede dale [ref. 1]. Indvindingsmagasinerne udgøres af kalk og kvartære smeltevandsaflejringer (sand). Kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø og Hvalpsund kan opdeles i tre grundvandsmagasiner. Dybest beliggende er det prækvartære kalkmagasin, og derover er der to sandmagasiner adskilt af ler (typisk moræneler). I kortlægningsområde 1442 Rønhøj findes to grundvandsmagasiner. Kalken udgør det primære magasin, mens et sekundært magasin findes i det øvre sandlag bestående af smeltevandssand og grus. Lertykkelserne er generelt ringe i kortlægningsområde 1442, og store dele af området har ikke et beskyttende lerdække over det primære kalkmagasin. I den nordlige del af kortlægningsområde 1443 udgør kalken det primære magasin, mens de kvartære sandmagasiner er de primære magasiner i den sydlige del af kortlægningsområde Centralt i kortlægningsområde 1443 indvindes der både fra kalkmagasinet og de kvartære sandmagasiner. Der er ikke konstateret en overordnet tendens til fordeling af lerdækker i kortlægningsområde I den nord- og østlige del findes begrænsede mægtigheder af ler, typisk mellem 5 til 15 meter. Ind i mellem findes der mindre områder, hvor der forekommer større mægtigheder på mere end 15 meter ler, eksempelvis ved Gøttrup Bjerge og ved Vester Hornum, mens der i andre områder findes mindre end 5 meter ler, bl.a. i området omkring Farsø by. Der er fundet en sammenhæng mellem højtliggende kalk og ringe mægtighed af lerdækket. På randen af disse højdeområder og i lavninger på kalkoverfladen kan der optræde lerdække på mere end 15 meter. I den vestlige og sydlige del af kortlægningsområde 1443 forekommer der generelt et lerdække på mere end 15 meter. En mere detaljeret beskrivelse af indvindingsmagasinet ved vandværksboringerne findes i beskrivelsen af de enkelte vandværker og kildepladser i kapitel Grundvandsstrømning I forbindelse med grundvandskortlægning er der udført undersøgelser med henblik på at beskrive grundvandsstrømningen i området. Det har haft flere formål, dels at afgrænse grundvandsmagasinerne ud fra potentialekort, dels at få kendskab til strømningsretning i forhold til udbredelsen af potentielle forureninger og afgrænsning af indvindingsoplande til vandværker. 9

10 I forbindelse med udarbejdelse af denne indsatsplan har Vesthimmerlands Kommune fået udført en synkronpejling i udvalgte områder og efterfølgende en genberegning af indvindingsoplande. Arbejdet blev udført, da der var skepsis over for nogle områder af potentialekortet. Det var særligt i området omkring Farsø, hvor uoverensstemmelser førte til en beslutning om at udføre en synkronpejling og refortolkning af potentialekortet. Hvis de enkelte vandværker skal have mulighed for at påvirke arealanvendelsen og dermed sikre kvaliteten af den fremtidige grundvandsressource, er udpegningen af indvindingsoplande og fastlæggelse af strømningsretninger vigtig. Grundvandsdannelsen sker ikke nødvendigvis i de boringsnære områder, og det er derfor vigtigt at koble grundvandets sårbarhed med viden om, hvordan vandet strømmer. 2.3 Områder med Særlige Drikkevandsinteresser På baggrund af kortlægningen har Nordjyllands Amt, senere Naturstyrelsen udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Områderne er udpeget de steder, hvor det er vurderet, at grundvandet har en høj kvalitet og findes i så stor en mængde, at det fremtidige lokale og regionale drikkevandsbehov kan imødekommes. Det er derfor særligt vigtigt at beskytte grundvandet i OSD, så der også er rent vand til de kommende generationer. 2.4 Indvindingsoplande og BNBO Indvindingsoplandene til de almene vandværker i redegørelsesrapporten stammer fra Nordjyllands Amt og er beregnet engang i 2005 eller Det har ikke været muligt at få oplyst forudsætningerne for beregningerne. Der er endvidere sket en del ændringer i vandforsyningsstrukturen siden, hvor flere indvindingsoplande er åbenlyst forældede. Vesthimmerlands Kommune har derfor fået genberegnet samtlige indvindingsoplande i kortlægningsområdet. De beregnede indvindingsoplande til vandværkerne er udført på baggrund af Miljøstyrelsens kompendium Metoder til udpegning af indvindingsoplande. Samtidig med beregningen af indvindingsoplande er der også beregnet BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) for alle kildepladserne. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om boringsnær beskyttelse af vandforsyningsboringer, som danner baggrund for udpegningen [ref. 7]. Udpegningen af BNBO indkredser de arealer i det kildepladsnære område, som kræver en særlig beskyttelsesindsats mod fremtidige forureningstrusler. BNBO beregnes som 1 års indvindingsopland til boringen. BNBO bruges i denne rapport som en prioriteringszone med mulighed for senere at meddele påbud, hvis det findes nødvendigt. 2.5 Grundvandskvalitet Kortlægningsområde 1442 Rønhøj er domineret af vand fra nitratzonen (vandtype B). I kortlægningsområde 1443 er vandet i boringerne, der indvinder fra kalkmagasinet, typisk fra jern- og sulfatzonen (vandtype C) og methanzonen (vandtype D). Det konkluderes på den baggrund, at der er et godt og velbeskyttet grund- 10

11 vandsmagasin i kalken, dog er kalken mindre velbeskyttet i kortlægningsområde 1442 Rønhøj. I kortlægningsområde 1443 udgør sandmagasinet flere steder det primære grundvandsmagasin. Vandkvaliteten i sandmagasinet er generelt en vandtype B (nitratzonen), der kun har en mindre beskyttelse fra lerdæklag. Det naturlige indhold af sulfat i grundvandet er for dette område på mg/l, hvilket antages at være moderat, svarende til et naturligt baggrundsniveau. Indholdet af sulfat i råvandet er sjældent af en sådan størrelse, at det giver kvalitetsmæssige problemer, men sulfatindholdet giver en god information om oxidationsforholdene i magasinerne. Sulfatkoncentrationer over 50 mg/l er således tegn på pyritoxidation, og at iltet nitratholdigt vand er på vej ned Generelt for kortlægningsområderne 1442 og 1443 er der fundet nitrat i de øverste lag. Der er tegn på, at nitratfronten er på vej ned, men reduktionskapaciteten er stadig tilstrækkelig i lagene over de filtersatte magasiner til, at der ikke sker gennembrud. Der findes en stor potentiel nitratudvaskning (i 2007 over 70 mg/l) på landbrugsarealerne i det samlede kortlægningsområde. I 2007 var den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområderne 49 til 65 mg/l, mens indvindingsoplandene havde en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på mellem 0 og 127 mg/l. Tallene viser, at der findes en tydelig sammenhæng mellem lavere nitratudvaskning og økologisk dyrkede arealer. Den potentielle udvaskning er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau, og som efterfølgende tildeles de markblokke, hvor den pågældende bedrift har marker. Der er således knyttet stor usikkerhed til opgørelsen på markblokniveau, hvilket betyder, at datagrundlaget udelukkende kan anvendes som grundlag for at prioritere indsatsplanlægningen. En konkret indsats mod bestemte arealer vil kræve et mere detaljeret og opdateret datagrundlag indhentet hos de berørte lodsejere. I forbindelse med udarbejdelse af denne indsatsplan har Vesthimmerlands Kommune med baggrund i data fra ConTerra beregnet den gennemsnitlige vægtede nitratudvaskning for de enkelte indvindingsoplande. Data fra ConTerra stammer fra indberetninger fra 2009 til GLR (Generelle Landbrugs Register) på markblokniveau. De gennemsnitlige nitratudvaskninger findes i beskrivelserne af de enkelte vandværker i kapitel 4. Der er generelt ikke problemer med salt grundvand, miljøfremmede stoffer eller arsen i kortlægningsområderne. Der er gjort enkelte fund og specielt miljøfremmede stoffer ser ud til at være et stigende problem. 2.6 Sårbare områder - NFI og ION Miljøcenter Aalborgs vurdering af sårbare områder tager udgangspunkt i nitrat, da det med det nuværende vidensniveau ikke er muligt at vurdere for andre stofgrupper. Det kan dog godt antages, at hvis magasinet er sårbart over for nitrat, så er det generelt dårligt beskyttet og dermed også sårbart over for mange andre stoffer. 11

12 Miljøcenter Aalborg har udpeget Nitrat Følsomme Indvindingsoplande (NFI), som er de arealer, som på grund af de naturlige forhold er vurderet at være sårbare overfor Nitrat. Der er taget hensyn til det primære grundvandsmagasin, strømningsforhold i magasinet, tykkelsen af reduceret ler over magasinet, reduktionskapacitet og grundvandskemi inklusiv redoxforhold. Der er ikke udpeget NFI i hele kortlægningsområdet, kun indenfor indvindingsoplandene til almene vandværker og i OSD, hvor det er særligt vigtigt at beskyttet grundvandet. Efterfølgende er der lavet en vurdering i forhold til arealanvendelsen i NFI, hvor f.eks. områder med skov eller andet natur betragtes som beskyttet. De områder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen, er udpeget som IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat (ION). Indenfor ION har kommunen hjemmel til at fastsætte grænser for bl.a. nitratudvaskningen. Den formelle udpegning af ION foretages i de statslige vandplaner, men kommunerne skal gøre brug af seneste viden, herunder nyberegnede indvindingsoplande. Figur 2: NFI og ION i kortlægningsområderne 12

13 2.7 Trusler mod grundvandsressourcen Der er en lang række forureningskilder, som potentielt kan udgøre en trussel mod grundvandsressourcen. Det omfatter bl.a. Udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer øger gradvis indholdet af nitrat i grundvandsmagasinet, specielt i de sårbare områder Uhensigtsmæssig brug af pesticider i sårbare områder Forkert brug af sprøjtegifte og kemikalier i haver, på gårdspladser, ved parcelhuse, fortove mv. Ubenyttede brønde og boringer giver mulighed for hurtig nedsivning af forurening til grundvandsmagasinet Aktive vandforsyningsboringer, som ikke er udført korrekt, giver også mulighed for hurtig nedsivning af forurening Uhensigtsmæssig indretning af vaske- og fyldpladser til marksprøjter til brug i landbrug, frugtavlere og gartnerier. Risiko for nedsivning af miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, f.eks. gamle lossepladser, virksomheder, olieforureninger mfl. Punktkilder som opbevaringsanlæg for husdyrgødning, markstakke eller nedsivningsanlæg for spildevand 2.8 Samlet vurdering Miljøcenter Aalborg har vurderet, at der generelt ikke er problemer med drikkevandsressourcens kvalitet i den nuværende situation. Hvis grundvandsmagasinerne beskyttes mod nedsivning af forurenende stoffer fra overfladen, er det vurderet, at der heller ikke i fremtiden opstår problemer med kvaliteten [ref. 2]. Arealanvendelsen i kortlægningsområderne 1442 og 1443 er hovedsageligt landbrug, og der er generelt en høj nitratudvaskning i området. Der er tydelige indikationer på påvirkning af grundvandet som følge af arealanvendelsen, hvilket på sigt kan blive et problem. 13

14 3. Retningslinjer og indsatser For at opfylde målsætningen med indsatsplanen og sikre grundvandsressourcen fastlægges en række konkrete indsatser, som skal udføres af enten kommunen eller vandværkerne. Derudover fastlægges retningslinjer, som skal anvendes ved kommunens fremtidige sagsbehandling. 3.1 Principper for prioritering af indsatsen Iværksættelse af de enkelte indsatser skal koordineres og prioriteres. Generelt gælder, at jo tættere en mulig kilde til forurening findes i forhold til en indvindingsboring, og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, des højere prioriteres indsatsen. Det er vigtigere at forebygge en lille risiko for en omfattende forurening, som i givet fald vil kunne lukke en kildeplads, fremfor at afværge en kendt men svag kilde, som kun giver anledning til ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten. Miljøcenter Aalborg anbefaler desuden, at der ikke gennemføres en særlig forebyggende indsats for vandindvindingsanlæg i større byområder, hvor vandet er sårbart over for forurening, og hvor tætheden af mulige forureningskilder er stor. I stedet bør der planlægges en alternativ fremtidig forsyning samt foretages en vurdering og tilpasning af vandværkets analyseprogram med henblik på at observere den kemiske udvikling i råvandet. På samme vis anbefaler Miljøcenter Aalborg, at der ikke planlægges en særlig forebyggende indsats for indvindingsanlæg, der ikke anses for at være bæredygtige på lang sigt. 3.2 Retningslinjer for myndighedsopgaver Vandplanen fra Naturstyrelsen indeholder retningslinjer, som kommunen skal overholde. I forhold til at beskytte grundvandet er det specielt retningslinje 40 og 41 om byudvikling og ændret arealanvendelse indenfor OSD og Indvindingsoplande, der er vigtige. Udover retningslinjerne fra Vandplanen fastsætter kommunen selv nedenstående retningslinjer. 1) Materialer, der kan forurene grundvandet, må ikke anvendes, udspredes eller deponeres inden for indvindingsoplande til almene vandværker medmindre en konkret miljøvurdering kan dokumentere, at anvendelsen kan ske uden risiko for forurening af grundvandsressourcen. Det omfatter bl.a. spildevandsslam, flyveakse, slagger og forurenet jord m.fl. Disse materialer bør så vidt muligt også undgås indenfor OSD. 2) Ved meddelelse af husdyrgodkendelser skal det sikres, at nitratudvaskning fra arealer indenfor ION ikke overskrider planteavlsniveau. 3) Der gives ikke tilladelse til havevandingsboringer. 4) Der gives ikke tilladelse til nye nedsivningsanlæg inden for BNBO 14

15 eller 300 m fra almene vandværksboringer. Eksisterende anlæg kan udskiftes, hvis det ikke udgør en risiko for forurening af grundvandsressourcen. 5) Der må ikke etableres nye olietanke inden for 100 m fra almene vandværksboringer. Eksisterende olietanke kan udskiftes med nye overjordiske tanke etableret på jævn og tæt belægning. 6) Ved meddelelser af nye indvindingstilladelser til råstoffer inden for de generelle indsatsområder for grundvand stilles der vilkår om, at afsluttede råstofområder skal retableres til rekreative formål f.eks. skov eller natur. 7) Ved udarbejdelse og revidering af lokalplaner skal der tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse. Der gives ikke tilladelse til etablering af grundvandstruende aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til de almene vandværker. Ligeledes gives der ikke landzonetilladelse til etablering af grundvandstruende aktiviteter i disse områder. 3.3 Generelle indsatser Indsatserne for grundvandsbeskyttelse er opdelt i generelle indsatser, som skal udføres for hele kortlægningsområdet og lokale indsatser, der kun gælder for de enkelte vandværker. I nedenstående skema er listet de generelle indsatser, der skal udføres for hele kortlægningsområdet, mens der i kapitel 4 er angivet en oversigt med de lokale indsatser, der skal udføres ved de enkelte vandværker. Der er i de enkelte oversigter anvendt følgende forkortelser: VV: Vandværk VHK: Vesthimmerlands Kommune RN: Region Nordjylland Generelle indsatser i Vesthimmerlands Kommune Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1 Etablering af ny skov 2 Skærpet tilsyn inden for indvindingsoplande 3 Overvågning af nitratudvaskning 4 Overvågning af udviklingen i vandkvaliteten VHK 2013/2014 NFI og indvindingsoplande skal udpeges som skovrejsningsområder i kommuneplanen, dog under hensyntagen til områder, hvor skovrejsning er uønsket VHK Løbende Der føres skærpet kontrol med landbrugsbedrifter og øvrige virksomheder inden for indvindingsoplande med specielt fokus på potentielle punktkildeforureninger VHK Årlig Der foretages en årlig detailberegning af nitratudvaskningen på markniveau for at følge udviklingen VHK Løbende Vandkvaliteten overvåges, så der kan reageres ved stigende indhold af f.eks. nitrat 15

16 5 Reducere risiko for olieforurening fra olietanke 6 Fokus på anvendelse af miljøfremmede stoffer 7 Fokus på ubenyttede boringer og brønde 8 Prioritering og oprydning af jordforureningslokaliteter inden for indvindingsoplande VHK 2013/2014 Kampagne for udskiftning / sløjfning af gamle olietanke VHK / VV 2013/2014 Oplysningskampagne om brug af ukrudtsmidler og andre miljøfremmede stoffer VHK 2013/2014 Kampagne for opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde med fokus på OSD og Indvindingsoplande RN Løbende Jordforureninger prioriteres, undersøges og opryddes i forhold til deres risiko over for grundvandet. Jordforureninger inden for indvindingsoplande prioriteres højt 16

17 4. Vandværker og Kildepladser I det følgende er en beskrivelse af de 20 vandværker i kortlægningsområdet. Desuden angives de tiltag, der vurderes nødvendige for at sikre en de enkelte vandværker. Den registrerede arealanvendelse i vandværkernes indvindingsoplande er resumeret under beskrivelsen af de enkelte vandværker, og mulige forureningskilder fra landbrug, skov og øvrige kilder er opridset. Endelig er der foretaget en risikovurdering over for de mulige forureningstrusler. 17

18 4.1 Borup Vandværk Borup Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Åben kalkboring (78 m dyb) Bemærkninger Boringen er uforet m u.t. Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 700 m fra boringen mod vest, jf. figur 3. Figur 3: Oversigtskort Borup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Over kalkmagasinet findes der primært lag af sand og ler, og magasinet er ved boringen beskyttet af ca. 12 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Borup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (3,5 mg/l i 2010). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på overfladen. 18

19 Det vurderes, at der i området er et lerlag på mellem 5 og 15 m over grundvandsmagasinet. De geologiske forhold ved boringen viser, at der er omkring 12 m lerdække over magasinet. Som følge af oplysninger om lerdækket sammenholdt med vandtype D er indvindingsoplandet og de omkringliggende områder udpeget til ikke at være nitratsårbart [ref. 2]. Figur 4: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Borup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet er dækket af landbrugsarealer. Herudover findes der lidt skov samt bebyggelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 82 mg NO3/l. Der findes én landbrugsejendom inden for indvindingsopland og BNBO til Borup Vandværk. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak, og der er registreret to indendørs olietanke mindre end l fra 1997 på ejendommen Risikovurdering og indsatsforslag Der er registreret en stor/høj nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Borup Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. 19

20 Indsatsplan for Borup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandsbeskyttelse 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 1.3 Handlingsplan VV 2013 Vandværket skal udarbejde en handlingsplan for den fremtidige vandindvinding Der skal sikres mulighed for en alternativ vandforsyning i tilfælde af akut forurening, jf. Vandforsyningsplanen. 20

21 4.2 Ertebølle Vandværk Ertebølle Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Ertebølle Vandværk indvinder fra to boringer. Den nordlige boring (39.504) er beliggende på Nørre Ertebølle hedeareal, mens den sydlige boring (39.551) er beliggende i et sommerhusområde ved vandværksbygningen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger De to indvindingsoplande er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 670 m mod sydøst, jf. figur 5. Figur 5: Oversigtskort Ertebølle Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringerne indvinder fra et magasin af smeltevandssand, der er dækket af vekslende lag af sand, silt og ler. Magasinet er ved boringerne beskyttet af sammenlagt ca m ler (smeltevandsler/moræneler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Ertebølle Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. 21

22 Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/B) med et lavt indhold af nitrat (1,9-3,7 mg/l i 2009) og et moderat indhold af sulfat (30-34 mg/l i 2009). Vandtypen tyder på, at der er begyndende tegn på en påvirkning fra terræn. Området er vurderet til ikke at være nitratsårbart [ref. 2]. Figur 6: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Ertebølle Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Indvindingsoplandet til Ertebølle Vandværks nordlige boring er dækket af skov og naturarealer. Skov- og naturarealerne er privat ejet. Ca. halvdelen af området er herudover dækket af sommerhusområde. Den sydlige boring, som er beliggende ved vandværksbygningen, har et indvindingsopland, der stort set er dækket af bebyggelse (sommerhuse). En mindre del af indvindingsoplandet er dækket af skov og landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 56 mg NO3/l. Omtrent halvdelen af sommerhusene (ca. 12 ejendomme), der dækker indvindingsoplandet til den nordlige boring, har nedsivningsanlæg. Det gælder for sommerhusene, der er beliggende i den østlige og nordlige del af indvindingsoplandet. Et af disse anlæg samt et anlæg beliggende uden for indvindingsopland er beliggende inden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 m fra indvindingsboringer). De øvrige sommerhuse (ca. 14 ejendomme) er tilsluttet offentlig kloak. 22

23 Der er ikke registreret ejendomme med olietanke inden for 100 meters afstand til Ertebølle Vandværks nordlige boring. Sommerhusene, der er beliggende inden for indvindingsoplandet til den sydlige boring, er tilsluttet offentlig kloak, og der er ikke registreret olietanke. Figur 7: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Ertebølle Vanværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Vandkvaliteten viser tegn på svag påvirkning fra overfladen. Sulfat og nitratindholdet har været stabilt de sidste 20 år og der er kun begrænset udvaskning fra skov og naturarealerne. Der er en enkelt markblok indenfor oplandet til den sydlige boring, men den dækker kun ca. 15 % af boringens indvindingsopland. Det vurderes, at nitratudvaskningen ikke udgør et problem. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider til skovdrift kan udgøre et problem. De gældende afstandskrav fra afløbsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Disse afstandskrav er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæg mod forurening med bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand, der kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. 23

24 Det registrerede afløbsanlæg inden for indvindingsopland er en sivebrønd. Sivebrønden er beliggende umiddelbart syd for huset, og indvindingsoplandet er vurderet ikke sårbart over for nitrat, hvorfor det registrerede nedsivningsanlæg vurderes at udgøre en begrænset risiko for grundvandsressourcen. Indsatsplan for Ertebølle Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog om drift af skov- og naturarealer 1.4 Afklaring af afløbsforhold VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse VHK 2013/2014 Opfølgning / tilsyn med spildevandsanlæg inden for 300 meterzonen omkring boringer Afklaring af behov for ændring af afløbsforholdene 24

25 4.3 Fandrup Vandværk Fandrup Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Vandværk og boringer er beliggende midt i Fandrup by. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om geologi og filter interval boringen er 19 m dyb Primær boring, der står for cirka 70 % af indvindingen Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod sydøst, jf. figur 8. Figur 8: Oversigtskort Fandrup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Vandværket indvinder fra et magasin af smeltevandsgrus (DGU nr ), og grundvandsmagasinet er dækket af ca. 15 meter moræne- og smeltevandsler. Grundvandsmagasinet i denne boring forventes at være spændt som følge af de overliggende lerlag. Den anden boring (DGU nr ) indvinder formentlig fra smeltevandssand uden dæklag af ler. Grundvandsmagasinet vurderes at være frit, da der ikke forventes at være ler over magasinet. 25

26 4.3.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Fandrup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et moderat sulfatindhold (25-28 mg/l i 2009). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der kun i mindre grad eller endnu ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Grundvandsmagasinet er vurderet ikke nitratsårbart. Figur 9: Nitratudvaskning i indvindingsområde til Fandrup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Omkring halvdelen af indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk er dækket af bebyggelse. Herudover er en del af indvindingsoplandet dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 89 mg NO3/l. Indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk er delvist dækket af Fandrup by. Der vil generelt være en risiko for nedsivning af forurening fra byområde. Hovedparten af ejendommene inden for indvindingsopland til Fandrup Vandværk er tilsluttet offentlig kloak. Der findes tre ejendomme inden for indvindingsopland, der ikke er tilsluttet offentlig kloak. De er alle beliggende uden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 meter fra indvindingsboringerne). 26

27 Der er foretaget en registrering af olietanke inden for en 100 meter zone omkring indvindingsboringer. Der er registreret 3 overjordiske olietanke og 2 nedgravede olietanke inden for 100 meter zonen omkring indvindingsboringerne til Fandrup Vandværk. Der er registreret to kortlagte lokaliteter på henholdsvis V1 og V2 indenfor indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk. Den V2-kortlagte lokalitet (lok. nr ) er en møbelfabrik med lakrum, hvor der ved undersøgelse er konstateret en forurening af poreluften med letopløselige kulbrintekomponenter. Lokaliteten er beliggende ca. 40 m fra nærmeste indvindingsboring. Den V1-kortlagte lokalitet er en servicestation og autolakering (lok. nr ), beliggende ca. 75 m fra nærmeste indvindingsboring. Opstrøms indvindingsboringerne i indvindingsopland er der registreret 3 ejendomme med egen boring. Figur 10: Potentelle forureningskilder i indvindingsopland til Fandrup Vandværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Fandrup Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. På den V2-kortlagte lokalitet, er forureningen med letopløselige oliekomponenter udelukkende konstateret i poreluften. Forureningen er ikke af- 27

28 grænset, og det er ikke undersøgt hvorvidt grundvandet er forurenet. Undersøgelsen er derfor forbundet med en del usikkerhed i forhold til grundvandet, hvorfor dette bør undersøges nærmere af regionen. Indsatsplan for Fandrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 28

29 4.4 Farsø Vandværk Farsø Vandværk er et stort privat vandværk, der indvinder fra 5 boringer fordelt på fire kildepladser. De primære kildepladser er Industrivej i den sydlige del af byen og Gøttrup Bjerge nord for byen, som tilsammen indvinder % af forbruget.. Derudover er der 2 ældre kildepladser Stationsvej og Johs. Nielsens Vej i midten af byen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Industrivej Åben kalkboring (92 m dyb) Åben kalkboring (102 m dyb) Åben kalkboring (111 m dyb) Åben kalkboring? (111 m dyb) Stationsvej Johs. Nielsens Vej Gøttrup Bjerge Boringen er uforet 71,5-111 m u.t. Gøttrup Bjerge Formentlig uforet 68,5-111 m u.t. Indsatsplanen fokuserer på de primære kildepladserne Industrivej og Gøttrup Bjerge, og der optegnet indvindingsoplande for disse. Begge indvindingsoplandene er beregnet med en indvindingsmængde på m 3 / år. Der iværksættes ikke indsatser for kildepladserne Stationsvej og Johs. Nielsens Vej. Det beregnede indvindingsopland for Industrivej strækker sig mod sydvest og er dækket af byområde i den nordlige del og landbrugsarealer i den sydlige del af oplandet. Det beregnede indvindingsopland for Gøttrup Bjerge strækker sig mod syd og er dækket af landbrugsarealer. Udformningen af de to indvindingsoplande fremgår af figur

30 Figur 11: Oversigtskort Farsø Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Alle indvindingsboringerne indvinder fra et kalkmagasin. Over kalken findes der primært lag af sand og ler. Grundvandsmagasinet er ved boring DGU nr (Industrivej) er dækket af ca. 15 m ler (moræneler og smeltevandsler). Ved boringerne DGU nr og DGU nr (Gøttrup Bjerge) er magasinet beskyttet af ca. 34 m ler (primært smeltevandsler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt ved begge kildepladser som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Boringen på Industrivej indvinder en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et moderat sulfatindhold (37-47 mg/l). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der kun i mindre grad eller endnu ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Det vurderes på baggrund af grundvandskemien samt det observerede lerdække på 15 m, at magasinet ikke er nitratsårbart. 30

31 Figur 12: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Industrivej Fra kildeplads i Gøttrup Bjerge indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/D) uden indhold af nitrat og et lavt indhold af sulfat (15-20 mg/l). Vandtypen tyder på, at der indvindes fra et velbeskyttet grundvandsmagasin på kildepladsen, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Grundvandsmagasinet i Gøttrup Bjerge vurderes på baggrund af grundvandskemien samt et lerdække på ca. 34 m til ikke nitratsårbart. 31

32 Figur 13: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Gøttrup Bjerge Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Ca. 60 % af indvindingsoplandet til Industrivej er dækket af landbrugsarealer, mens ca. 25 % er bebyggelse. Herudover er der skov og lidt åbne arealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet til kildepladsen på Industrivej beregnet til 49 mg NO3/l. Der er registreret 3 nedgravede olietanke inden for 100 meter zonen omkring boringen på industrivej. Der vil generelt være en risiko for nedsivning af forurening fra byområder. Den nordlige del af indvindingsoplandet til boring DGU nr (Industrivej) er dækket af byområde. Inden for indvindingsopland til boring DGU nr er der registreret to V2-kortlagte lokaliteter og tre V1- kortlagt lokaliteter. Den nordligste af de to V2-kortlagte lokaliteter (lok.nr ) er en møbelfabrik med lakrum, hvor der ved undersøgelse er konstateret en forurening af poreluften med letopløselige kulbrintekomponenter. Lokaliteten er beliggende ca. 30 meter fra nærmeste indvindingsboring. Den sydligste 32

33 V2-kortlagte lokalitet (lok.nr ) er en tidligere produkthandel, hvor der har foregået afbrænding af kabler. Her er der konstateret forurening med tungmetaller og tjærestoffer. Lokaliteten er beliggende ca. 300 meter fra nærmeste indvindingsboring. De tre V1-kortlagte lokaliteter er hhv. en stolefabrik med sprøjtekabine og lakrum ( ) beliggende ca. 20 meter fra nærmeste indvindingsboring, en møbelfabrik med lakrum ( ) beliggende ca. 400 meter fra nærmeste indvindingsboring og en maskinhandel med værksted ( ) beliggende ca. 600 meter fra nærmeste indvindingsboring. Ved Gøttrup Bjerge er ca. 10 % af indvindingsoplandet dækket af by, mens ca. 15 % er skov og 75 % er landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet er beregnet til 73 mg NO3/l. Der er 3 nedsivningsanlæg indenfor 300 m af boringerne, hvor de 2 nedsivningsanlæg ligger udenfor indvindingsoplandet. Placeringen af det sidste nedsivningsanlæg kendes ikke. Figur 14: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Farsø Vandværk Syd 33

34 4.4.4 Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til begge kildepladser, hvilket på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsressourcerne. Indvindingsoplandene er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Arealanvendelsen vurderes at kunne udgøre en trussel mod drikkevandsressourcen. Byområder udgør en risiko for nedsivning af forurenende stoffer fra virksomheder, spildevand og husholdninger og er dermed en potentiel risiko for forurening af grundvandet i indvindingsoplandet. På den nordligste af de to V2-kortlagte lokaliteter ( ), som er beliggende ca. 30 meter fra nærmeste indvindingsboring, er der konstateret forurening af poreluften med kulbrinter og vandblandbare opløsningsmidler. Forureningen er ikke afgrænset, og det er ikke undersøgt hvorvidt grundvandet er forurenet. Undersøgelsen er derfor forbundet med en del usikkerhed i forhold til grundvandet, hvorfor dette bør undersøges nærmere. På den sydligste V2-kortlagte lokalitet ( ), som er beliggende ca. 300 meter fra nærmeste indvindingsboring, er der konstateret forurening med tungmetaller og tjærestoffer i jorden. Forureningen er ikke afgrænset, og undersøgelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. De konstaterede stoffer er dog relativ immobile, hvorfor forureningen ikke umiddelbart vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Ca. 20 meter fra indvindingsboringen på Industrivej er der en V1-kortlagt lokalitet. Lokaliteten er kortlagt fordi der er en stolefabrik med sprøjtekabine og lakrum på ejendommen. De hyppigste potentielle forureningskomponenter, som træffes på denne type virksomhed er kulbrinter, ofte de lettere fraktioner, og forskellige typer af opløsningsmidler, altså mobile stoffer, som potentielt kan udgøre en risiko for grundvandet. Der er endnu ikke udført en forureningsundersøgelse på lokaliteten, hvorfor det ikke kan afvises, at der kan være en forurening på ejendommen. Indsatsplan for Farsø Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling Ekstra kontrol med kulbrinter og opløsningsmidler for at opdage en evt. forurening 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 34

35 4.5 Flejsborg Vandværk Flejsborg Vandværk er et privat værkværk, der indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Tæt ved vej og dyrket markareal (Reserve) Gammel markvandingsboring Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 500 m fra boringen mod sydøst, jf. figur 15. Flejsborg Vandværk har overtaget en gammel markvandingsboring (DGU nr ), som er beliggende ca. 1 km nordvest for vandværkets indvindingsboring. Boringen er endnu ikke tilsluttet vandværket. Vandkvaliteten i boringen er god ud fra en analyse fra Figur 15: Oversigtskort Flejsborg Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringen indvinder fra et grusmagasin (smeltevandsgrus). Over magasinet findes der lag af både sand, grus, silt og ler, og magasinet er beskyttet af sammenlagt ca. 15 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende finkornede lag. 35

36 4.5.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/B) med et moderat indhold af sulfat (48 mg/l i 2007) og et lavt indhold af nitrat (2,1 mg/l i 2007). Vandtypen tyder på, at der er begyndende tegn på en påvirkning fra terræn. Vandkvaliteten betegnes som god, og det beskyttende lerlag på ca. 15 m gør, at området vurderes ikke at være nitratsårbarhed [ref. 2]. Figur 16: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Flejsborg Vandvæk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsopland til Flejsborg Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 80 mg NO3/l. Der findes én landbrugsejendom inden for indvindingsopland til Flejsborg Vandværk. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak og har en indendørs olietank mindre end l fra Der er registreret to ældre boringer inden for indvindingsopland, som begge formodes at være sløjfet. Den ene boring DGU nr er en 20 m dyb indvindingsboring fra 1962, der også har tilhørt Flejsborg vandværk. Den anden DGU nr er en DAPCO boring, hvor de eneste oplysninger, der findes, er 4 m sand ved terræn. 36

37 Figur 17: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Flejsborg Vandværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Flejsborg Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Indsatsplan for Flejsborg Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 37

38 4.6 Fredbjerg Vandværk Fredbjerg Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Fredbjerg Vandværk indvinder fra én boring, der er beliggende i et skovområde (Uhrehøje Plantage). Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde* (m u.t.) Bemærkninger Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 400x m mod syd-sydøst, jf. figur 18. Figur 18: Oversigtskort Fredbjerg Vandværk (se Bilag 18) Geologi og grundvandsmagasin Boringen indvinder fra et magasin af smeltevandssand. Over magasinet er der vekslende lag af sand og ler, og grundvandsmagasinet er beskyttet af sammenlagt ca. 27 m ler (primært moræneler). Kortlægning af lertykkelser i indvindingsområdet viser, at lertykkelsen i den sydlige del af området er i størrelsesordenen 0-5 m. Grundvandsmagasinet vurderes lokalt ved boringen at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Fredbjerg Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. 38

39 Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et moderat indhold af sulfat (23 mg/l i 2007). Grundvandsmagasinet vurderes ud fra grundvandskemien samt lerdækket at være ikke nitratsårbart, og indvindingsoplandet er udpeget til ikke at være nitratsårbart. Figur 19: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Fredbjerg Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Stort set hele indvindingsoplandet til Fredbjerg Vandværk er dækket af skov. Skovarealerne hører under Uhrehøje Plantage, som er ejet af Vesthimmerlands Kommune. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 65 mg NO3/l Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Fredbjerg Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet er vurderet ikke sårbart over for nitrat. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider og kvælstof til skovdrift kan 39

40 udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde den boringsnære del af indvindingsopland for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Indsatsplan for Fredbjerg Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog om skovdrift VHK 2013/2014 Fokus på drift af skovarealer og grundvandsbeskyttelse 40

41 4.7 Gatten Vandværk Gatten Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Gatten Vandværk indvinder fra to boringer, der er beliggende i et skovområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om filerinterval. Boringen er 54 m dyb, og der findes kalk 46 m u.t. i boringen Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 850 m mod øst, jf. figur 20. Figur 20: Oversigtskort Gatten Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringerne indvinder fra et kalkmagasin. Det geologiske profil i de to boringer er meget forskelligt. I boring DGU nr er grundvandsmagasinet dækket af få meter ler (< 10 m), mens der findes ca. 30 m ler (primært moræneler) over grundvandsmagasinet i boring DGU nr Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag. 41

42 4.7.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Gatten Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes grundvand med forskellig kemi fra de to boringer. I boring DGU nr indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat. Sulfatindholdet er stigende, hvilket indikerer en påvirkning fra terræn. Der er kun udtaget én vandprøve fra boring DGU nr (i 2007). Prøven viser, at der indvindes en oxideret vandtype (vandtype AB) med et moderat indhold af nitrat (8,5 mg/l). Vandkemien i de to boringer tyder på, at vandværket indvinder fra et magasin, der er påvirket fra terræn. Vandkvaliteten og områdets store variation i mægtigheden af lerdækket (fra 2-50 meter) over kalkmagasinet gør området sårbart. Hele indvindingsoplandet til Gatten Vandværk er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Figur 21: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Gatten Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Mere end halvdelen af indvindingsoplandet til Gatten Vandværk er dækket af skov. Skovarealerne er privat ejet (Skovselskabet Rønhøj Aps). Den resterende del er hovedsageligt dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 147 mg NO3/l. 42

43 4.7.4 Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Gatten Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Den registreret nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Gatten Vandværk er derimod stor og kan på sigt give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som nitratsårbart. Vandtyperne indikerer, at der i nogen grad er påvirkning fra terræn. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider og kvælstof til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde indvindingsopland for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Indsatsplan for Gatten Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland 1.3 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 43

44 4.8 Gundersted Vandværk Gundersted Vandværk er et mindre privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Boringer og vandværk er beliggende i et landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om geologi og filerinterval måske åben kalkboring ? Ingen oplysninger om filerinterval. Der findes kalk i boringen fra ca. 45 m u.t. måske åben kalkboring Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca m mod sydvest, jf. figur 22. Figur 22: Oversigtskort Gundersted Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Der findes ingen geologisk beskrivelse af boring DGU nr Geologiske oplysninger fra boring DGU nr viser, at der findes kalk ca. 45 m u.t., som er dækket af primært sand. Det formodes, at der indvindes fra et kalkmagasin, som ved boringerne er beskyttet af ca. 5 m smeltevandsler. Grundvandsmagasinet vurderes at være frit, da magasinet stort set ikke er dækket af ler. 44

45 4.8.2 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Gundersted Vandværk overholder kriterierne for drikkevand, men med et højt indhold af nitrat og sulfat på 98 mg/l. Der indvindes en oxideret vandtype (vandtype A) med et højt og stigende indhold af nitrat. (33 mg/l i 2012) Der er i begge boringer fundet pesticider. I 2010 er der fundet indhold af desisopropylatrazin (0,011 µg/l, DGU nr ), og i 2011 er der påvist indhold af BAM (0,036 µg/l, DGU nr ). Begge målinger er under grænseværdien Analyser og vandtype tyder på, at vandværket indvinder fra et overfladepåvirket og sårbart grundvandsmagasin. Geologien fra den ene boring tyder på et begrænset lerdække, og vandkemien viser at området har stor sårbarhed [ref. 2]. Figur 23: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Gundersted Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet er dækket af landbrugsarealer. Den nordlige del af indvindingsoplandet nedstrøms for boringerne er dækket af bebyggelse (blandet landbrug og parcelhuse). Herudover findes der lidt skov. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 92 mg NO3/l. 45

46 Omkring 135 m nordøst for boring lige uden for indvindingsopland er der registreret en nedlagt maskinstation (lok , V2-kortlagt). Ejendommene inden for indvindingsopland er tilsluttet offentlig kloak Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Gundersted Vandværk, og nitratindholdet er stigende. Grundvandsmagasinet er beskyttet af et begrænset lerdække, og området er udpeget som nitratsårbart. Hvis nitratbelastningen ikke reduceres, må det forventes, at grænseværdien overskrides indenfor en årrække. Der er fundet spor af forskellige pesticider i vandet under grænseværdien. Fundene strækker sig over flere år og er ikke til stede i alle analyser. Der er således ikke en alvorlig forurening af magasinet i øjeblikket, men det viser, at magasinet er sårbart overfor forurening med pesticider. Den V2-kortlagte lokalitet (lok ) er beliggende nedstrøms indvindingsboringerne og uden for indvindingsopland. Det er på den baggrund vurderet, at lokaliteten ikke udgør en risiko for forurening af Gundersted Vandværks boringer. Det fremgår af vandforsyningsplanen, at Gundersted Vandværk skal etablere ny kildeplads. Indsatsplan for Gundersted Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 1.3 Handlingsplan VV 2013 Udarbejde handlingsplan for etablering af alternativ vandforsyning / ny kildeplads 46

47 4.9 Gunderup Vandværk Gunderup Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Gunderup Vandværk indvinder fra én boring, der er beliggende i et skovområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 500 m mod syd-sydøst, jf. figur 24. Figur 24: Oversigtskort Gunderup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringen indvinder fra smeltevandsgrus, og grundvandsmagasinet er dækket af sammenlagt ca. 4 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være frit, da magasinet stort set ikke er dækket af ler Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Gunderup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) med et lavt indhold af nitrat (1,4 mg/l i 2009) og et moderat indhold af sulfat (24 mg/l i 2009). Tidligere var indvindingsmængden større, og på daværende tidspunkt var indholdet af nitrat ofte lige under 5 mg/l. Dette indikerer, at der ikke skal 47

48 pumpes for hårdt på magasinet, da det får indflydelse på vandkvaliteten. Grundvandsmagasinet beskyttes kun af et ca. 5 m lag af moræneler. Oplandet vurderes at være nitratsårbart og er udpeget som NFI [ref. 2]. Figur 25: Nitratudvaskning for indvindingsopland til Gunderup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet 99 % af indvindingsoplandet til Gunderup Vandværk er dækket af skov. Skovarealerne hører under Trend Skov, der er ejet af Staten. Den resterende del er dækket af landbrugsareal Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Gunderup Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Grundvandskemien i boringen indikerer, at der ikke skal pumpes for hårdt på magasinet, da det får indflydelse på vandkvaliteten. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider og kvælstof til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde den boringsnære del af indvindingsopland for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. 48

49 Indsatsplan for Gunderup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Handlingsplan VV 2013 Tilpasning af vandindvinding, så oppumpningen fordeles tidsmæssigt jævnt 1.2 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 49

50 4.10 Hvalpsund Vandværk Hvalpsund Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Boringerne er beliggende i et skovområde øst for Hvalpsund by indenfor OSD 1443B, mens vandværket og en reserveboring er beliggende i Hvalpsund by. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Reserveboring ved vandværksbygning Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod nord-nordøst, jf. figur 26. Indvindingsoplandet til reserveboringen er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3. Figur 26: Oversigtskort Hvalpsund Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Indvindingsboringerne indvinder fra et lag af mellem til groft smeltevandssand. Grundvandsmagasinet er dækket af adskillige meter ler, hvoraf mere end 20 m er smeltevandsler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag. 50

51 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Hvalpsund Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (21 mg/l). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. På baggrund af det lave indhold af nitrat i råvandet, samt det registrerede lerdække på mere end 20 m, vurderes vandkvaliteten at være god. Boringerne indvinder fra stor dybde og er beskyttet af mere end 20 meter smeltevandsler. Grundvandsmagasinet vurderes at være ikke nitratsårbart i den boringsnære del af oplandet mod syd, mens den nordlige del af indvindingsoplandet er vurderet nitratsårbart primært som følge af de estimerede lertykkelser på mindre end 5 meter. Figur 27: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Hvalpsund Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Hvalpsund Vandværk (kildepladsen i skoven) er dækket af landbrugsarealer. Herudover er særligt den sydlige del af indvindingsoplandet dækket af skov. Skovarealerne er primært privat ejet, men en mindre del af skovarealerne er ejet af Vesthimmerlands Kommune. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 74 mg NO3/l. 51

52 Der er registreret to private husholdningsboringer inden for indvindingsopland, henholdsvis DGU nr og DGU nr Der er ikke registreret ejendomme inden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 m fra indvindingsboringerne) i indvindingsoplandet til Hvalpsund Vandværk. Indvindingsoplandet til reserveboring DGU nr er dækket af bebyggelse. Inden for indvindingsopland til reserveboringen er der registreret et nedlagt elværk ca. 45 m øst for boringen. Generelt vil der være en risiko for nedsivning af forurening fra et byområde. Ejendommene i Hvalpsund by er tilsluttet offentlig kloak. Der er registreret en overjordisk olietank <6.000 l inden for 100 meters afstand til reserveboring DGU nr Det følgende afsnit er koncentreret om den nye kildeplads i skoven.. Grundvandsbeskyttelsen er rettet mod den forventede fremtidige ressource Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Hvalpsund Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Den registrerede nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Hvalpsund Vandværk er derimod stor. Grundvandskemien i boringerne tyder dog på god beskyttelse af grundvandsmagasinet ved boringerne.. Indvindingsoplandet er vurderet ikke nitratsårbart i den sydlige og boringsnære del af indvindingsoplandet, og der indvindes fra stor dybde, hvorfor opbevaring af husdyrgødning ikke forventes at udgøre en reel risiko for grundvandsressourcen i den del af oplandet. Den nordlige del af indvindingsoplandet er vurderet sårbart over for nitrat, hvorfor det anbefales at friholde indsatsområdet for opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning. Grundvandsdannelsen sker formentlig hovedsageligt i den nordlige del af indvindingsoplandet, hvor magasinet er ubeskyttet af ler, eller der findes et begrænset lerdække. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af kvælstof og særligt pesticider til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde indsatsområde med hensyn til nitrat (ION) for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Indsatsplan for Hvalpsund Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 52

53 1.2 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 53

54 4.11 Hyllebjerg Vandværk Hyllebjerg Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra en boring. Vandværk og boring er beliggende syd for Hyllebjerg by i et naturområde med spredt bevoksning og græs. Der findes enkelte dyrkede landbrugsarealer inden for indvindingsopland. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Åben kalkboring (60 m dyb) Bemærkninger Boringen er uforet m u.t. Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod nordøst, jf. figur 28. Figur 28: Oversigtskort Hyllebjerg Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Over kalkmagasinet findes der primært lag ler, og magasinet er dækket af ca. 27 m ler (primært moræneler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Hyllebjerg Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og med et forhøjet indhold af sulfat (66 mg/l i 2010). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. 54

55 Indvindingsoplandet er udpeget til ikke at være nitratsårbart. Figur 29: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Hyllebjerg Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Mere end halvdelen af indvindingsoplandet til Hyllebjerg Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Den resterende del er dækket af skov, der er privat ejet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 150 mg NO3/l Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Hyllebjerg Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider og kvælstof til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde den boringsnære del af indvindingsopland for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. 55

56 Indsatsplan for Hyllebjerg Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandsbeskyttelse 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland 1.3 Dialog om drift af skov- og naturarealer VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 56

57 4.12 Krogstrup Vandværk Krogstrup Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Vandværket arbejder i øjeblikket på en sammenlægning med Vester Hornum Vandværk, hvor det er planen, at kildepladserne ved begge vandværker bevares. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om geologi og filerinterval måske åben kalkboring. Boringen er 62 m dyb Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 500 m fra boringen mod nordøst, jf. figur 30. Figur 30: Oversigtskort Krogstrup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Der findes ingen geologisk beskrivelse af boring DGU nr Det formodes, at boringen indvinder fra et kalkmagasin Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Krogstrup Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. 57

58 Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (17 mg/l i 2011). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Der er i 2011 målt indhold af arsen på 13 µg/l i råvandet, men grænseværdien overholdes ved afgang vandværk. Der er målt indhold af nitrat i drikkevandet fra vandværket (< 2 mg/l), hvilket skyldes omdannelse af ammonium ved vandbehandlingen. Som følge af vandtypen og den deraf indikerede gode beskyttelse af grundvandsmagasinet er indvindingsoplandet vurderet ikke nitratsårbart. Figur 31: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Krogstrup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Krogstrup Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Herudover findes der lidt bebyggelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 72 mg NO3/l. Der findes et autoværksted inden for indvindingsopland til Krogstrup Vandværk samt et parcelhus. Ejendommene er tilsluttet offentlig kloak. Værkstedet er under regelmæssigt tilsyn. Der er foretaget en registrering af olietanke inden for en 100 meter zone omkring indvindingsboringer. Landbrugsejendommen har oplyst, at der 58

59 findes 3 overjordiske olietanke på ejendommen. Herudover findes der en ejendom med en nedgravet olietank i udkanten af 100 meter zonen. Nedstrøms indvindingsboringen inden for indvindingsopland er der registreret en brønd. Figur 32: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Krogstrup Vandværk Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Krogstrup Vandværk, men indvindingsoplandet ligger i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Indsatsplan for Krogstrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Information til grundejere i indvindingsoplandene VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider 59

60 4.13 Louns Vandværk Louns Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. De to indvindingsboringer er beliggende i en lille skov nordøst for Louns by og ca. 700 m fra vandværket. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger og Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod nord-nordøst, jf. figur 33. Figur 33: Oversigtskort Louns Vandværk Geologi og grundvandsmagasin De to indvindingsboringer indvinder fra stor dybde, og det geologiske profil viser en kompleks lagfølge. Boringerne indvinder fra et magasin af smeltevandssand- og grus. Grundvandsmagasinet er ved boringerne beskyttet af mere end 20 m ler (moræneler og smeltevandsler). Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Louns Vandværk har problemer med overholdelse af kriterierne for drikkevand med hensyn til mangan og ammonium, men har ikke problemer med indhold af hverken nitrat eller pesticider. 60

61 Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C/D) uden indhold af nitrat og et moderat sulfatindhold (22-24 mg/l). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. På baggrund af de reducerede vandforhold, og det observerede lerdække i indvindingsboringerne på op til 40 m over grundvandsmagasinet, vurderes vandkvaliteten at være god. Boringerne er godt beskyttet af ler. Grundvandsmagasinet vurderes at være ikke nitratsårbart i den boringsnære del af oplandet mod syd, mens den nordlige del af indvindingsoplandet er vurderet nitratsårbart primært som følge af de estimerede lertykkelser på mindre end 5 meter. Figur 34: Nitratudvaskning og ION i indvindingsopland til Louns Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Louns Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Herudover findes der lidt skov primært mod syd og i den centrale del af oplandet. Skovarealerne er privat ejet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 57 mg NO3/l. Der er ikke registreret ejendomme inden for den hygiejniske beskyttelseszone (300 m fra indvindingsboringerne) i indvindingsoplandet til Louns Vandværk. 61

62 Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Louns Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Den registrerede nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Louns Vandværk er derimod stor. Grundvandskemien i boringerne tyder dog på god beskyttelse af grundvandsmagasinet. Indvindingsoplandet er vurderet ikke nitratsårbart i den sydlige og boringsnære del af indvindingsoplandet, og der indvindes fra stor dybde, hvorfor opbevaring af husdyrgødning ikke forventes at udgøre en reel risiko for grundvandsressourcen i den del af oplandet. Den nordlige del af indvindingsoplandet er vurderet sårbart over for nitrat, hvorfor det anbefales at friholde indsatsområdet for opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning. Grundvandsdannelsen sker formentlig hovedsageligt i den nordlige del af indvindingsoplandet, hvor magasinet er ubeskyttet af ler, eller der findes et begrænset lerdække. Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af kvælstof og særligt pesticider til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde indsatsområde med hensyn til nitrat (ION) for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Indsatsplan for Louns Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland 1.2 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 1.3 Handlingsplan VV 2013 Renovering af vandværket og etablere vandbehandling 62

63 4.14 Løgstør Vandværk Rønhøj kildeplads Løgstør Vandværk er et privat vandværk med flere kildepladser. Kildepladsen Rønhøj ligger indenfor kortlægningsområde 1442 Rønhøj og behandles i denne plan. Vandværkets øvrige kildepladser ligger i kortlægningsområde 1439 Løgstør og behandles i planen for dette område. Der er 4 boringer ved Rønhøj kildeplads, hvorfra vandet pumpes ca. 10 km ind til vandværksbygningen i Løgstør. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod sydøst, jf. figur 35. Figur 35: Oversigtskort Løgstør Vandværk Rønhøj kildeplads 63

64 Geologi og grundvandsmagasin Boringerne indvinder fra et kalkmagasin, der er dækket af m sand. Der er ingen lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Løgstør Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes fra vandværkets indvindingsboringer en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og med et moderat indhold af sulfat (21-31 mg/l i 2009). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin. Der er i boring DGU nr påvist indhold af Bentazon (0,015 µg/l) i Der findes på kildepladsen ingen dæklag af ler over kalken, og der er påvist indhold af pesticid i en af boringerne på kildepladsen. Grundvandsmagasinet vurderes på den baggrund at være nitratsårbart. Oplandet er delvist udpeget som ION. Figur 36: Nitratudvaskning og udpeget ION i indvindingsopland for Rønhøj kildeplads 64

65 Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Ca. 70 % af indvindingsoplandet er dækket af skov, mens 25 % er landbrugsarealer. Resten består af naturarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblokke er inden for indvindingsoplandet beregnet til 27 mg NO3/l Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskningen fra arealerne i indvindingsoplandet vurderes ikke at udgøre et problem. Brug af pesticider i skovdriften kan være et problem, som vist med fundet af pesticidrest i den ene boring. Indsatsplan for Løgstør Vandværk Rønhøj kildeplads Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog og information til lodsejere med indenfor 300 m zonen omkring boringerne 1.2 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 65

66 4.15 Stistrup Vandværk Stistrup Vandværk er et tidligere kommunalt vandværk, der hører under Vesthimmerlands Vand (VHV). Stistrup Vandværk indvinder fra én boring. Boring og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod øst, jf. figur 37. Figur 37: Oversigtskort Stistrup Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Boringen indvinder fra et lag af sand/grus og sand, der er beskyttet af 5-6 m ler. Grundvandsmagasinet vurderes at være frit, da magasinet stort set ikke er dækket af ler Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Stistrup Vandværk har ikke problemer med indhold af hverken nitrat eller pesticider. Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (16 mg/l i 2011 og 2012). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. 66

67 Ud fra grundvandskemien vurderes grundvandsmagasinet ikke at være nitratsårbart Figur 38: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Stistrup Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Stistrup Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 97 mg NO3/l Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Stistrup Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. Indsatsplan for Stistrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 67

68 4.16 Strandby-Risgaarde Vandforsyning Strandby-Risgaarde Vandforsyning er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Boringer og vandværk er beliggende i den vestlige del af Kærsgård Plantage. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig mod øst, jf. figur 39. Figur 39: Oversigtskort Strandby-Risgaarde Vandforsyning Geologi og grundvandsmagasin De to indvindingsboringer indvinder fra stor dybde, og de geologiske profiler viser en vekslende lagfølge af primært sand og ler. De to boringer indvinder fra et kalkmagasin, og grundvandsmagasinet er ved boringerne beskyttet af ca. 55 m ler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Strandby-Risgaarde Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en stærkt reduceret vandtype (vandtype D) uden indhold af nitrat og et lavt sulfatindhold (5,3 mg/l i 2010 fra DGU nr og 68

69 8,1 mg/l i 2009 fra DGU nr ). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et velbeskyttet grundvandsmagasin, der ikke er påvirket af aktiviteter på terræn. Grundvandsmagasinet vurderes på baggrund af grundvandskemien samt et lerdække på ca. 50 m til ikke nitratsårbart. Figur 40: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Strandby-Risgaard Vandforsyning Arealanvendelsen i indvindingsoplandet En stor del af indvindingsoplandet til Strandby-Risgaarde Vandforsyning er dækket af landbrugsarealer. Herudover er en del af indvindingsoplandet dækket af skov, mens kun en lille del er dækket af bebyggelse. Skovarealerne er privat ejet. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 45 mg NO3/l. Der findes en ejendom delvist inden for indvindingsopland til Strandby- Risgaarde Vandforsyning. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak. Ifølge BBR har ejendommen eget varmeanlæg med flydende brændsel, men der er ikke registreret en olietank Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra skovarealerne i indvindingsoplandet til Strandby-Risgaarde Vandforsyning vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Den registrerede nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet er moderat, og vandtyperne indikerer ingen tegn på påvirkning fra overfladen. 69

70 Skovarealerne vurderes ikke at udgøre nogen umiddelbar potentiel forureningstrussel, men anvendelse af pesticider og kvælstof til skovdrift kan udgøre et problem i forhold til grundvandsinteresser. Det anbefales at friholde den boringsnære del af indvindingsopland for beplantning med juletræer og pyntegrønt for at reducere risikoen for forurening med pesticider. Indsatsplan for Strandby-Risgaarde Vandforsyning Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog om drift af skov- og naturarealer 1.2 Afklaring af varmeforhold VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af skov- og naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse VHK 2013 Afklaring af, hvorvidt der er en olietank på ejendommen ved siden af vandværket 70

71 4.17 Svingelbjerg Vandværk Svingelbjerg Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Boringer og vandværk er beliggende i et opdyrket landbrugsområde. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Åben kalkboring? (42 m dyb) Bemærkninger Sparsomme oplysninger om boringen Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca m mod nordvest, jf. figur 41. Figur 41: Oversigtskort Svingelbjerg Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Over kalkmagasinet findes der primært lag af sand, silt og ler, og magasinet er ved boringerne beskyttet af ca. 13 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Svingelbjerg Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) med ingen eller et lavt indhold af nitrat og et moderat indhold af sulfat (34-36 mg/l i ). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin. Der er tegn på begyndende påvirkning af aktiviteter på terræn. 71

72 Hele indvindingsoplandet til Svingelbjerg Vandværk er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Figur 42: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Svingelbjerg Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Svingelbjerg Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Herudover er en mindre del dækket af bebyggelse. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 64 mg NO3/l. Der findes tre ejendomme helt eller delvist inden for indvindingsopland til Svingelbjerg Vandværk. De tre ejendomme er alle tilsluttet offentlig kloak. De to ejendomme, der er beliggende inden for indvindingsopland, har hver en nedgravet olietank mindre end l fra Der er ikke oplysninger om olietanke på ejendommen, der ligger delvist inden for indvindingsopland. Der er ikke registreret ejendomme med olietanke inden for 100 meters afstand til Svingelbjerg Vandværks indvindingsboringer Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Svingelbjerg Vandværk, og der er indikationer på overfladepåvirkning af grundvandsmagasinet. 72

73 Indsatsplan for Svingelbjerg Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten 1.2 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 73

74 4.18 Ullits Vandværk Ullits Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra tre boringer. De to af boringerne og vandværket er beliggende midt i Ullits by, mens den tredje boring (DGU nr ) er beliggende i en lille lund i den sydvestlige udkant af byen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ,5-57 Findes under asfaltbelægningen foran Ullits Skole Findes umiddelbart syd for skolens sportsplads i en lille lund ,5-58,5 Findes bag vandværksbygning Indvindingsoplandet er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca m mod vest, jf. figur 43. Figur 43: Oversigtskort Ullits Vandværk Geologi og grundvandsmagasin De tre indvindingsboringer indvinder fra et lag af smeltevandssand- og grus, og magasinet er ved boringerne beskyttet af ca m primært moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag. 74

75 Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Ullits Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der er påvist indhold af BAM under drikkevandskriteriet siden 2008, senest i 2011 (0,015 µg/l). Der indvindes en reduceret til svagt reduceret vandtype (vandtype C/B) med et lavt indhold af nitrat og et forhøjet sulfatindhold ( mg/l). Sulfatindholdet i de tre indvindingsboringer er forholdsvis højt og med en klar stigende tendens. Indholdet er stadig langt fra drikkevandskravet på 250 mg/l, men stigningen i sulfatindholdet indikerer stigende påvirkning fra terræn. I boring DGU nr er nitratindholdet ligeledes stigende. Et svagt stigende indhold af nitrat kan være begyndende tegn på, at nitratreduktionskapaciteten er ved at være opbrugt, således at nitratholdigt vand ikke længere reduceres fra rodzonen mod grundvandsmagasinet, men siver direkte ned i magasinet med stigende indhold af nitrat til følge. Der er siden 2003 påvist indhold af BAM (0,053 µg/l, 2008) i boring DGU nr (på vandværksgrunden). Grundvandsmagasinet er vurderet til at være nitratsårbart pga. vandkemien og lertykkelsen. Hele indvindingsoplandet til Ullits Vandværk er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Figur 44: Nitratudvaskning og udpeget ION i indvindingsopland til Ullits Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Ullits Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Herudover findes der en del bebyggelse og lidt skov. 75

76 Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 76 mg NO3/l. Den nordlige del af indvindingsoplandet er dækket af Ullits by. Generelt vil der være en risiko for nedsivning af forurening fra et byområde. Hovedparten af Ullits by er offentlig kloakeret, men der er registreret én ejendom med anden type afløb og en ejendom med nedsivningsanlæg inden for 300 m fra indvindingsboringerne. Der er foretaget en registrering af olietanke inden for en 100 meter zone omkring indvindingsboringer. Der er registreret 7 ejendomme med overjordiske olietanke og 8 ejendomme med nedgravede olietanke inden for 100 meter zonen omkring indvindingsboringerne til Ullits Vandværk. Desuden er der registreret en ejendom med jordvarmeanlæg inden for 100 meter zonen omkring boring DGU nr Det er registreret to V2-kortlagte lokaliteter (på den ene er der også en del på V1) og en V1-kortlagt lokalitet inden for indvindingsoplandet til Ullits Vandværk. Den ene V2 lokalitet er et autoværksted med nedlagt benzinsalg ( ) beliggende ca. 200 m syd for indvindingsboring DGU nr Den anden V2-kortlagte lokalitet er et tidligere mejeri og produkthandel ( ) beliggende ca. 10 meter fra indvindingsboring DGU nr På samme lokalitet er også en del kortlagt på vidensniveau 1, da der ikke er foretaget en forureningsundersøgelse på hele ejendommen. Den V1-kortlagte lokalitet er en tidligere møbelfabrik og tømrer- og snedkerforretning ( ). Lokaliteten ligger ca. 120 m fra indvindingsboring DGU nr Figur 45: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Ullits Vandværk 76

77 Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Ullits Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsressourcerne. Det anbefales, at der foretages en overvågning af nitratudvaskningen inden for indvindingsopland, samt at der iværksættes et overvågningsprogram for bl.a. nitrat for at følge en eventuel udvikling og ændring af nitratfronten. Der er klare tendenser til påvirkning fra terrænoverfladen i de tre boringer, hvilket særligt er gældende for boring DGU nr , hvor der foruden stigende sulfatindhold er påvist stigende nitratindhold og indhold af BAM i boringen. Den registrerede ejendom med anden type afløb for spildevand inden for 100 meter zonen omkring indvindingsboringerne er et mindre fritidshus uden bad og toilet men med afløb fra vask. Ejendommen vurderes ikke at kunne udgøre en risiko over for grundvandsressourcen. På den V2-kortlagte lokalitet ( ) som ligger tættest på indvindingsboring DGU nr er der konstateret forurening af jorden med totalkulbrinter karakteriseret som tungere olie og tungmetaller. Der er ikke påvist forurening med kulbrinter i grundvandet. Placeringen af den boring hvorfra vandprøven blev udtaget, var dog ikke optimal i forhold til placeringen af den konstaterede kulbrinteforurening i jorden. Forureningen er ikke afgrænset, og undersøgelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. De konstaterede stoffer er dog relativ immobile, hvorfor forureningen ikke umiddelbart vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. På den anden V2-kortlagte lokalitet ( ) som ligger tættest indvindingsboring DGU nr er der konstateret forurening med kulbrinter, tjærestoffer og tungmetaller. Der er ikke udtaget grundvandsprøver til analyse. Forureningen er ikke afgrænset, og undersøgelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. De konstaterede stoffer er både mobile og immobile, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forureningen kan påvirke grundvandet. Der er i en prøve fra afgang vandværk i 2011 fundet rester af kulbrinter, hvilket kan betyde på, at forureningsfanen har ramt indvindingsoplandet til en af boringerne. 77

78 Indsatsplan for Ullits Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling Ekstra kontrol med kulbrinter 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 78

79 4.19 Vester Hornum Vandværk Vester Hornum Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra to boringer. Boringer og vandværk er beliggende i Vester Hornum by, der er omgivet af et opdyrket landbrugsområde. Vandværket arbejder i øjeblikket på en sammenlægning med Krogstrup Vandværk, hvor det er planen, at kildepladserne ved begge vandværker bevares. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger ? Ingen oplysninger om geologi og filerinterval måske åben kalkboring Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 950 m fra boringerne mod nordøst, jf. figur 46. Figur 46: Oversigtskort Vester Hornum Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Geologien kendes kun fra den ene boring DGU nr Boringen indvinder fra et kalkmagasin, der ved boringen er beskyttet af ca. 19 m moræneler. Grundvandsmagasinet vurderes at være spændt som følge af de overliggende lerlag Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Vester Hornum Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. 79

80 Der indvindes en reduceret vandtype (vandtype C) uden indhold af nitrat og et forhøjet indhold af sulfat (68-75 mg/l i ). Sulfatindholdet er stigende i begge boringer. Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet magasin, men med tegn på påvirkning fra aktiviteter på terræn. Der er i boring DGU nr konstateret indhold af pesticid (2,6 dichlorbenzosyrer, 0,018 µg/l i 2012). Det vurderes med baggrund i grundvandskemien og et beskyttende lerdække på ca. 19 m over kalkmagasinet, at indvindingsoplandet ikke på nuværende tidspunkt er nitratsårbart. Figur 47: Nitratudvaskning i indvindingsopland til Vester Hornum Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Store dele af indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk er dækket af landbrugsarealer. Herudover er en del af oplandet dækket af bebyggelse (Vester Hornum by). Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra markblok er inden for indvindingsoplandet beregnet til 101 mg NO3/l. Der vil generelt være en risiko for nedsivning af forurening fra byområder. Hovedparten af Vester Hornum by er offentlig kloakeret, men der er registreret én ejendom med nedsivningsanlæg inden for 300 m fra indvindingsboringerne. Der er foretaget en registrering af olietanke inden for en 100 meter zone omkring indvindingsboringer. Der er registreret 4 ejendomme med overjordiske olietanke, og 4 ejendomme med nedgravede olietanke inden for 80

81 100 meter zonen omkring indvindingsboringer til Vester Hornum Vandværk. En af ejendommene har to nedgravede olietanke, hvoraf den ene er større end l. Indenfor indvindingsoplandet er der registreret tre V2-kortlagt lokaliteter, to V1-kortlagte lokaliteter samt to lokaliteter, der både er V1- og V2- kortlagt. De V2-kortlagte lokaliteter er et nedlagt benzinsalg ( ) beliggende ca. 70 m fra nærmeste indvindingsboring, en villaolietank ( ) beliggende ca. 50 m fra nærmeste indvindingsboring og en nedlagt vognmand med benzinsalg ( ) beliggende ca. 50 m fra nærmeste indvindingsboring. De to V1-kortlagte lokaliteter er en vognmandsforretning ( ) og et autoværksted og tidligere mejeri med olieoplag ( ). Begge lokaliteter er beliggende ca. 120 m sydøst for indvindingsboringerne. I forbindelse med mejeriet er der udført mindst fire boringer, der formodentlig har været anvendt til vandforsyning. Tre af disse boringer (DGU nr A-C) er beliggende ca. 125 m sydøst for indvindingsboringerne. Den ene af de to lokaliteter, der både er V1- og V2-kortlagt, er et smedeog maskinværksted samt oliedepot (lok. nr ) beliggende ca. 40 m fra nærmeste indvindingsboring. Den anden er et nedlagt smedeværksted, benzinsalgssted og autoværksted ( ) beliggende ca. 50 meter fra nærmeste indvindingsboring. Umiddelbart nord for indvindingsoplandet findes en ikke afgrænset fyringsolieforurening fra en olietank ved skolen (lok. Nr ). Figur 48: Potentielle forureningskilder i indvindingsopland til Vester Hornum Vandværk 81

82 Inden for indvindingsopland ca. 500 m nordøst for indvindingsboringerne er der registreret en privat husholdningsboring (DGU nr ). Boringen er 45 m dyb og filtersat m u.t Risikovurdering af potentielle forureningskilder Der er registreret en stor nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i indvindingsoplandet til Vester Hornum Vandværk, som på sigt kan give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Indvindingsoplandet findes i et område, der er udpeget som ikke nitratsårbart. Det vurderes på den baggrund, at grundvandet på nuværende tidspunkt er godt beskyttet mod nedsivning af nitratholdigt vand. På den V2-kortlagte lokalitet ( ) et nedlagt benzinsalgssted er der konstateret forurening med olie. Forureningen er delvist oprenset af Oliebranchens Miljøpulje. Restforureningen er af begrænset størrelse og udgør næppe en trussel. Den V2 kortlagte lokalitet ( ) er en villaolietank beliggende ca. 50 m fra nærmeste indvindingsboring. Der er fundet en relativt kraftig forurening med fyringsolie i det overfladenære grundvand. Det er i en undersøgelsesrapport fra 2007 konstateret at forureningen kan udgøre en trussel mod vandværket, bl.a. fordi boringens tilstand og konstruktion er ukendt. Da transporttiden til vandværket er ganske kort, må det dog antages at forureningen nu har nået boringen. Der er ikke endnu er set tegn på hurtig spredning til det dybe grundvandsmagasin via utætheder langs boringen, så det må betragtes som mindre sandsynligt, at dette sker. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske spredning fra den overfladenære magasin til dybere magasin gennem de geologiske lag. Den V2 kortlagte lokalitet ( ) er en nedlagt vognmand med benzinsalg beliggende ca. 50 m fra nærmeste indvindingsboring. Der er efterladt en mindre benzinforurening under vejarealet. Forureningen udgør næppe nogen trussel for vandværket. Den V1-kortlagte lokalitet ( ) er en vognmandsforretning ca. 120 m fra nærmeste indvindingsboring. Der er ikke ved de forløbelige undersøgelser fundet forurening, som kan udgøre en trussel for vandindvinding. Lokaliteten er ikke fuldt ud undersøgt, men det er usandsynligt at den vil komme til at udgøre en trussel. Den V1-kortlagte lokalitet ( ) er et autoværksted og tidligere mejeri med olieoplag. Lokaliteten er beliggende ca. 120 m sydøst for indvindingsboringerne. Der er i 1996 udført en boring ved den tidligere olietank fra mejeriet. Der er ikke fundet forurening ved tanken. Autoværkstedet er endnu ikke undersøgt. Erfaringsmæssigt er forureninger fra autoværkstedet meget lokale, og det er derfor usandsynligt at lokaliteten udgør en trussel mod vandindvindingen. 82

83 Den både V1- og V2-kortlagte lokalitet ( ) er et smede- og maskinværksted samt oliedepot. Lokaliteten er beliggende ca. 40 m fra nærmeste indvindingsboring. Oliedepotet er undersøgt i 1999/2001, og der er fundet en kraftig forurening med olieprodukter. Forureningen er afgrænset til et 900 m 2 stort område i det overfladenære grundvand. Det kan dog ikke helt afvises at forureningen kan brede sig til det dybere grundvandsmagasin gennem de geologiske lag. Den både V1- og V2-kortlagte lokalitet ( ) er et nedlagt smedeværksted, benzinsalgssted og autoværksted beliggende ca. 50 meter fra nærmeste indvindingsboring. Der er sket en massiv forurening af det overfladenære grundvand med benzin fra det tidligere benzinsalg. Oliebranchens Miljøpulje har gennemført en oprensning hvorved 4356 tons forurenet jord er fjernet. Forureningsfanen i det overfladenære grundvand er 150 m lang og godt afgrænset. Den rammer ikke vandforsyningsboringerne. Det vurderes at fanen er stabil horisontalt. Det kan dog ikke afvises, at forureningen kan brede sig til det dybere grundvandsmagasin gennem de geologiske lag. Der er desuden fundet en mindre forurening med gasolie på samme lokalitet. Forureningen er delvist afgrænset. Det vurderes at denne forurening udgør en væsentlig mindre trussel, end benzinforureningen. Lokaliteten ( ) er en olietank ved skolen. Der er sket en bortgravning af den kraftigst forurenede jord. Restforureningen er ikke afgrænset, og det kan ikke udelukkes at en forureningsfane kan berøre indvindingsoplandet. Erfaringsmæssigt er forureningsfaner fra fyringsolietanke sjældent længere end 50 m. På den baggrund er det meget usandsynligt at forurening udgør en risiko for grundvandet. Overordnet set er indvindingsoplandet for V. Hornum Vandværk præget af en række forureninger, som hver især udgør en begrænset eller slet ingen risiko for vandindvindingen. Samlet set må vandindvindingen fra vandværket dog betragtes som truet af de mange forureninger. Da der typisk er tale om forureninger med olieprodukter, er det vigtigt at der løbende sker en overvågning af indholdet af olieprodukter i grundvandet. Det er ligeledes vigtigt at der sikres forsyningssikkerhed, i tilfælde af at en eller flere boringer bliver forurenet. De forskellige forureninger indgår løbende i Regionens prioritering af indsatsen i forhold til jordforurening, og nogle af dem vil muligvis blive helt eller delvist oprenset på et tidspunkt. Indsatsplan for Vester Hornum Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Fokus på grundvandskvaliteten VHK / VV Løbende Fokus på indhold af sulfat og nitrat med henblik på at følge en eventuel udvikling Analyseprogram tilpasses de aktuelle forureningstrusler 1.2 Information til grundejere i indvindingsoplandene VHK / VV 2013/2014 Orientering om grundvandsbeskyttelse og opfordring til undgå pesticider 83

84 1.3 Dialog og information til lodsejere med arealer i indvindingsopland VHK / VV 2013/2014 Orientering om mulighederne for at indgå frivillige dyrkningsaftaler om braklægning eller miljøvenlig drift (Tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen) 4.20 Vindblæs Vandværk Vindblæs Vandværk er et privat vandværk, der indvinder fra én boring. Boringen er beliggende i et hedeområde ca. 2 km sydøst for vandværket. Vindblæs Vandværk har desuden en reserveboring, der er beliggende i den vestlige ende af Vindblæs by i nærheden af vandværksbygningen. Boring DGU nr. Etableringsår Indvindingsdybde (m u.t.) Bemærkninger Reserveboring Indvindingsopland er beregnet ud fra en indvindingsmængde på m 3 og strækker sig ca. 550 m fra indvindingsboringen mod øst, jf. figur 49. Figur 49: Oversigtskort Vindblæs Vandværk Geologi og grundvandsmagasin Indvindingsboringen indvinder fra et magasin i smeltevandsgrus. Grundvandsmagasinet er ved boringen beskyttet af ca. 10 m smeltevandsler. Magasinet vurderes at være spændt som følge af det overliggende lerlag. 84

85 Vindblæs Vandværks reserveboring indvinder fra et magasin af skrivekridt. Magasinet er dækket af ca. 2 m ler Grundvandskvalitet og sårbarhedsvurdering Vindblæs Vandværk overholder kriterierne for drikkevand. Der indvindes fra vandværkets indvindingsboring en reduceret vandtype (vandtype C/D) uden indhold af nitrat og med et moderat indhold af sulfat (20 mg/l i 2010). Vandtypen tyder på, at vandværket indvinder fra et beskyttet grundvandsmagasin. Reserveboring DGU nr viser stigende sulfatindhold (90 mg/l i 2011) og indhold af nitrat (7 mg/l i 2010). Vandtypen i reserveboringen tyder på et mindre godt beskytte magasin, der er påvirket af aktiviteter ved terræn. Med baggrund i områdets store variation i mægtigheder af lerdækket (fra 0 30 m) over grundvandsmagasinet vurderes magasinet nitratsårbart. Indvindingsoplandet til reserveboringen er udpeget som ION. Figur 50: Nitratudvaskning og udpeget ION for indvindingsopland til Vindblæs Vandværk Arealanvendelsen i indvindingsoplandet Hovedparten af indvindingsoplandet til Vindblæs Vandværk er dækket af hede, overdrev og våd eng. Hedearealerne er privat ejet. Omkring 1/6 af indvindingsoplandet er dækket af landbrugsarealer. 85

86 Den gennemsnitlige nitratudvaskning er inden for indvindingsoplandet til den primære boring beregnet til 30 mg NO3/l, mens den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet til reserveboringen er beregnet til 73 mg NO3/l. Indvindingsoplandet til vandværkets reserveboring DGU nr er dækket af henholdsvis landbrugsarealer mod syd og bebyggelse i den nordlige og boringsnære del. Der er registreret en nedgravet olietank inden for 100 meter zonen omkring reserveboringen Risikovurdering af potentielle forureningskilder Nitratudvaskning fra hedearealerne i indvindingsoplandet til Vindblæs Vandværk vurderes ikke at give problemer i forhold til drikkevandsinteresserne. Den registreret nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet til Vindblæs Vandværk (den sydlige kildeplads) er moderat, og vandtypen indikerer ingen tegn på påvirkning fra terræn. Grundvandsmagasinet ved reserveboringen er beskyttet af et begrænset lerdække, og vandtype indikerer tegn på påvirkning fra terræn. Der er ikke aktuelle problemer med nitratindhold i vandværkets boringer, men arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet til reserveboringen vurderes at kunne udgøre en forureningsrisiko. Indsatsplan for Vindblæs Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Handling 1.1 Dialog om drift af skov- og naturarealer VHK / VV 2013/2014 Der iværksættes en dialog med lodsejerne om drift af naturarealer og information om grundvandsbeskyttelse 86

87 5. REFERENCER /1/ Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg (2010) Sammenfattende redegørelse om grundvandskortlægning i kortlægningsområde 1442 Rønhøj og 1443 Farsø og Hvalpsund. /2/ Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg (2008) Geologisk opsamlingsrapport OSD 21, 22, 37, Farsø. /3/ Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg (2009) Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i område 1442 Rønhøj. /4/ Miljøministeriet, Miljøcenter Aalborg (2009) Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i område 1443 Farsø. /5/ Vandværksdatabase /6/ Notat om BNBO /7/ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 (2007) Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO 87

88 Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon