Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1

2 2

3 Indhold FORORD 5 RESUME 7 INDLEDNING 8 PRÆSENTATION AF INDSATSOMRÅDET HANDLINGSPLAN Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk REDEGØRELSE Vandindvindingsstruktur Grundvandsmagasinerne Arealanvendelse og forureningskilder Områdeafgrænsning ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR INDSATSPLANER Prioritering af indsatser Retningslinjer for Rebild Kommunes planlægning og sagsbehandling Administrative forhold Retsvirkning REFERENCELISTE 62 3

4 4

5 Forord Område med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD) Nørager 1437 dækker den sydvestligste del af Rebild Kommune (se evt. figur 1.). Denne indsatsplan omfatter indvindingsoplandene til Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk samt hele OSD 1437 Nørager uden for indvindingsoplande. Forslag til indsatsplanen har været i høring 12 uger efter byrådet vedtog planforslaget d. 28. november Indsatsplanen skal sikre, at vandværkerne i OSD 1437 Nørager fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne i dag og i fremtiden, uden brug af udvidet vandbehandling. Indsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem Rebild Kommune og en følgegruppe bestående af: Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk Lynge Terp, Støvring Vandværk og koordinationsforum Niels Fruekilde, Nørager Vandværk og koordinationsforum Claus Nødgård Hansen, Suldrup-Hjedsbæk Vandværk og koordinationsforum Zijad Cosic, Naturstyrelsen Aalborg og koordinationsforum Annette Dohm, Region Nordjylland og koordinationsforum Henrik Dalgaard Christensen, AgriNord og koordinationsforum Jan Stistrup, Nordjysk Familielandbrug og koordinationsforum Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Vandforsyningsloven Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om indsatsplaner Rebild Kommune er omfattet af vandplanerne for følgende hovedoplande: Limfjorden Nordlige Kattegat, Skagerrak Mariager Fjord Indsatsplanen er bundet af gældende lovgivning samt Regionplan 2005 og kommende vandplaner. Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt i perioden gennemført en kortlægning af grundvandsressourcen. Det daværende Miljøcenter Aalborg og nuværende Naturstyrelsen Aalborg har færdiggjort kortlægningen i perioden Indsatsplanen for OSD 1437 Nørager blev suppleret med beregninger af BNBO af Orbicon A/S. Forslaget har været forelagt koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Rebild Kommune den Koordinationsforum består af repræsentanter fra: - Vandrådet i Rebild Kommune, - Naturstyrelsen Aalborg, - Region Nordjylland, - AgriNord, Nordjysk 5

6 - Familielandbrug, - Danmarks Naturfredningsforening - Rebild Kommune. Forslaget til indsatsplanen var i offentlig høring i perioden 12. april 28. juni 2013, hvor alle kunne komme med bemærkninger og ændringsforslag. Yderligere har Rebild Kommune sendt informations brev med pjecen om indsatsplanen til berørte lodsejer. Bemærkningerne skulle sendes til Rebild Kommune senest den 28. juni. Der blev indsendt 4 høringsvar til planforslaget i høringsperioden fra henholdsvis landbrugets organisation AgriNord, Naturstyrelsen Aalborg, Region Nordjylland og FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark). Indsigelserne gav anledning til, at kommunen har fortaget ændringer i planforslaget bl.a. på følgende punkter: - jordforureningslokaliteter - områder afgrænsning - indsats områder afgrænsning - tidsplanen Indsigelser til planforslaget drejer sig bl.a. om tiltag vedrørende nitrat og lovligt udpegningsgrundlag af indsatsområder. Yderligere høringssvar havde form af bemærkninger eller kommentar om at præcisere formuleringer eller opdatere data. Selvom indsatserne over for nitrat har vidtgående konsekvenser for landbruget, har de indkomne indsigelser ikke givet anledning til ændring af planen mht. indsatser over for nitrat eller udpegning af indsatsområder. For oversigt over høringssvar henvises til hvidbog Vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for OSD 1437 Nørager. 6

7 Resume Det er Rebild Kommunes mål, at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, baseres på rent grundvand. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et vigtigt værktøj til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Da vandplanerne pt. ikke er gældende er indsatsplanen udarbejdet i henhold til Vandforsyningsloven 13 og 13 a. Der er 8 OSD områder i Rebild Kommune, og denne indsatsplan omfatter hele OSD 1437 Nørager og indvindingsoplandene til Mejlby Vandværk, Ravnkilde Vandværk, Haverslev Vandværk, Nørager Vandværk og Rørbæk Vandværk. OSD 1437 Nørager ligger i den sydvestlige del af Rebild Kommune (se evt. figur 1.). I dag indeholder området 5 almene vandværker: Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Lille Binderup Vandværk som tidligere lå i området, blev lukket i år De 5 nuværende vandværker har tilsammen indvindingstilladelser på m 3. Ifølge vandplanernes vandbalance er ressourcen ikke overudnyttet. Resultatet af kortlægningen viser, at den østligste del af området omkring OSD 1437 Nørager er påvirket af en kompleks nordvest-sydøst gående forkastningszone. Saltpuder der ligger øst og syd for området, kan også påvirke geologien. Der er blevet identificeret tre begravede dale i området (figur ). Lerlagene i området varierer i tykkelse fra 0 m til 30 m. De største lertykkelser følger de begravede dale. Der indvindes fra to forskellige grundvandsmagasiner i området, begge består af smeltevandssand. Det øvre magasin har tyndt lerdække, vandtype A eller B, og er udpeget som sårbart. Det nedre magasin har et betydeligt lerdække, vandtype D og er udpeget som ikke sårbart /33/. I foråret 2012 har Naturstyrelsen Aalborg revideret udpegningen af ION (IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat). Over halvdelen af området er udpeget som ION (se evt. figur ). Der er en relativ stor udvaskning af nitrat i dele af indvindingsoplandene /33/. Med henblik på at forebygge udvaskning af nitrat fra rodzonen stilles der i indsatsplanen krav til nitratudvaskningen i indvindingsoplandene. Målet for udvaskningen er 37,5 mg/l eller mindre og det maksimalt tilladte er 50 mg/l. Det er af stor vigtighed at vandværkerne opretholder den lovpligtige (lovpligtig pr. 1. august 2011 jf. Miljøbeskyttelsesloven) 25 meters beskyttelseszone, som er en dyrknings-, pesticidog gødskningsfri zone. Ligeledes skal vandværkerne tilstræbe at mindske brugen af miljøfremmede stoffer og spildevandsslam i indvindingsoplandene. Der er ikke kortlagt punktkilder, som kan forurene grundvandet i Mejlby, Nørager og Ravnkilde vandværkers indvindingsoplandene (se evt. figur , figur og figur ). Der er dog punktkilder i indvindingsoplandet til Haverslev Vandværk og Rørbæk Vandværk (se figur og figur ). I indsatsplanens redegørelsesdel for Rørbæk Vandværk og Haverslev Vandværk er der en tabel, som indeholder de pågældende punktkilder samt Region Nordjyllands status for dem /34/. De handlinger, der er beskrevet i indsatsplanen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til at gennemføre de tiltag, som vandværkerne ifølge indsatsplanen er ansvarlige for. 7

8 Indledning Vand- og Naturplanerne angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. Statens Vandplaner har erstattet Landsplansdirektivet, som var en videreførelse af Regionplan Da fokus i første generation af Statens Vandplaner ikke har været på grundvandsbeskyttelse, er principperne i Landsplandirektivet inddraget i indsatsplanlægningen. Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) udpeges af Naturstyrelsen i vandplanerne, og i praksis i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Der udarbejdes indsatsplaner på baggrund af 13 og 13 a i vandforsyningsloven. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1437 Nørager angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område som ION og vandværks indvindingsoplande. I indsatsplanen er den nødvendige indsats beskrevet. Det er beskrevet hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Aftaleparterne er her Rebild Kommune, Region Nordjylland og vandværkerne i indsatsområdet. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås, for at beskytte drikkevandsressourcen, samt for Kommunens administration på området. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Rebild Kommune har besluttet, at indsatsplanen har som udgangspunkt en planperiode på 10 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser. Denne indsatsplan omfætter OSD 1437 Nørager, og indvindingsoplande til Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er udpeget som ION og der er udarbejdet anbefalinger og generelle samt konkrete indsatser for vandværkerne. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk og Nørager Vandværk har indvindingsoplande beliggende uden for ION, og der er udarbejdet anbefalinger og generelle indsatser for vandværkerne. Sådan er planen blevet til Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD Nørager er udarbejdet i samarbejde med følgegruppen, som har drøftet kortlægningsresultaterne og de nødvendige tiltag. Følgegruppen består af følgende repræsentanter: - Haverslev Vandværk - Mejlby Vandværk - Nørager Vandværk - Ravnkilde Vandværk - Rørbæk Vandværk - Koordinationsforum Koordinationsforum består af følgende repræsentanter: - Vandrådet i Rebild Kommune - Naturstyrelsen Aalborg - Region Nordjylland - AgriNord - Nordjysk Familielandbrug 8

9 - Danmarks Naturfredningsforening - Rebild Kommune Gruppens medlemmer har bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, forureningskilder og lokalt kendskab til arealudnyttelsen. Det videre forløb For at sikre indsatsplanens virkning, er der behov for løbende at: Sikre at de konkrete indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført. Vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende. Evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne. Til at foretage ovenstående vurdering er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af formændene for vandværkerne samt en repræsentant for Rebild Kommune. Arbejdsgruppen mødes minimum én gang om året, og efter 5 år tages planen op til vurdering. Læsevejledning Indsatsplanen består af tre dele: En handlingsplan, en redegørelse og et administrationsgrundlag. Handlingsplanen Handlingsplanen beskriver de indsatser, der er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne i OSD 1437 Nørager. Indsatserne er målrettede mod indvindingsoplande i OSD 1437 Nørager og OSD 1437 Nørager uden for indvindingsopland der er udpeget som ION (indsatsområder med hensyn til nitrat). Indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er udpeget som ION og der er udarbejdet anbefalinger og generelle samt konkrete indsatser for vandværkerne. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk og Nørager Vandværk er ikke udpeget som ION, og der er kun udarbejdet anbefalinger og generelle indsatser for vandværkerne. For de vandværker, hvis indvindingsoplande er udpeget som ION, er der opstillet en oversigt over de konkrete indsatser, der skal gennemføres, hvem der skal gennemføre dem, og hvornår det skal ske. For alle vandværker er der opstillet en oversigt med anbefalinger som kan gennemføres. Anbefalingerne er ment som inspiration til vandværkernes fremtidige arbejde. For resten af OSD 1437 Nørager uden for indvindingsopland, der er udpeget som ION, er der opstillet en oversigt med generelle indsatser, som Rebild Kommune og/eller vandværker skal gennemføre i planperioden. Redegørelsen Redegørelsen beskriver baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder /33/, som er grundlaget for de konkrete indsatser. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til baggrundsrapporterne, listet under referencelisten. Administrationsgrundlaget Administrationsgrundlaget beskriver Rebild Kommunes målsætninger for beskyttelse af grundvand og principperne i prioriteringen af indsatser. Det indeholder et flow diagram, der viser, hvilke faktorer der fører til de forskellige indsatser. Der redegøres for Rebild Kommunes ret- 9

10 ningslinjer i sagsbehandling og planlægning i indsatsområderne. Administrationsgrundlaget indeholder baggrund og lovgrundlag for, samt kravene til en indsatsplan, og desuden retsvirkningen af en indsatsplan. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Endvidere skal der udføres en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt beskyttelsesområde ( 3 i ovennævnte lov). Forslaget til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1437 Nørager omfatter ikke rammer for tilladelser til fremtidige anlæg og medfører ikke væsentlig påvirkning af internationalt naturbeskyttelsesområde. Det er derfor i henhold til 4 i ovennævnte lov vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen. Denne afgørelse blev offentliggjort samtidig indsatsplanen var i høring. Præsentation af indsatsområdet Placering OSD 1437 Nørager ligger i Naturstyrelsens kortlægningsområde (aktivitetsområde), som udgør den sydvestlige del af Rebild Kommune, og ligger sydvest for Rold Skov (se figur 1.). I dag indeholder området 5 almene vandværker. Denne indsatsplan omhandler den del af OSD 1437 Nørager området, der er upeget som ION samt indvindingsoplande. Vandværker og kildepladser I OSD 1437 Nørager er der 5 private almene vandværker: Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Haverslev Vandværk indvinder fra 2 boringer. Indvindingsoplandet ligger halvvejs inde i OSD 1437 Nørager, og den nordlige del af indvindingsoplandet ligger inde i Haverslev by. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Mejlby Vandværk indvinder fra 1 boring. Indvindingsoplandet ligger inde i OSD 1437 Nørager og på landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Nørager Vandværk indvinder fra 3 boringer. Den nordlige del af indvindingsoplandet ligger i OSD 1437 Nørager. Den sydlige del, hvor boringerne er placeret, ligger i udkanten af Nørager by. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Ravnkilde Vandværk indvinder fra 3 boringer og en 4. boring er klar til at blive taget i brug. Vandværket har 2 kildepladser, den ældste og østligste har 1 boring, og den yngste og vestligste har 3. Begge indvindingsoplande ligger i OSD 1437 Nørager, og er domineret af landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Rørbæk Vandværk indvinder fra 2 boringer. Den nordlige del af indvindingsoplandet ligger i OSD 1437 Nørager. Indvindingsoplandet ligger i Rørbæk by, men dækker også landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. 10

11 Tilsammen har de to vandværker indvindingstilladelser på m3 per år. Figur 1. Kortlægningsområde med OSD 1437 Nørager, indvindingsoplande, vandværker og boringer. Området udgøres af landbrugsjord. Store dele af området fremstår som uudnyttet med hensyn til drikkevandsindvinding. 11

12 Geologi Landskabet er dannet af opskudte kalkblokke, som siden er formet af den efterfølgende gletsjeraktivitet. Hele kortlægningsområdet har, gennem tusindvis af år, været påvirket af store strukturelle ændringer i form af lokal hævning og indsynkning, som har ført til omfattende niveauforskelle i den prækvartære overflade. Niveauforskellene er med tiden enten blevet begravet eller uddybet og har forplantet sig i terrænet /33/. Der ligger saltpuder syd og øst for området, og de påvirker områdets geologi og struktur. På den østlige og vestlige side af aktivitetsområdet ligger to forkastninger, retningen af dem er nordvest-sydøst gående. Endnu en forkastning, denne er sydsydvest-nordnordøst gående, strækker sig ind i den sydlige del af området, omkring Rørbæk. Forkastningen har samme retning som den største af de begravede dale (figur ), der blev identificeret i forbindelse med TEM-kortlægningen. I dag er de begravede dale fyldt op med moræne- og smeltevandsaflejringer /33/. Grundvandsmagasinerne udgøres primært af smeltevandssand og grus, som er adskilt af lerlag /10/. Vandbalance Ifølge vandplanerne er grundvandsressourcen i Rebild Kommune ikke overudnyttet, det vil sige mindre end 35 % af ressourcen udnyttes. Den kvantitative tilstand vurderes til at være ringe for de øvre magasiner og god for dybere magasiner. Hovedproblemstillinger I den største del af området er den naturlige beskyttelse i form af lerlag begrænset, og grundvandsmagasinerne er dermed sårbare overfor nedsivning af nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer. De kortlagte potentialetoppe falder sammen med de sårbare områder. Flere af boringerne ligger i byområder, hvor der allerede er påvist, eller er stor risiko for påvisning af pesticider i boringerne. 1. Handlingsplan En handlingsplanen er en del af indsatsplanen og beskriver de konkrete indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område (ION). I denne indsatsplan er der udarbejdet en oversigt over konkrete indsatser og generelle indsatser samt anbefalinger, som inspiration til vandværkernes videre arbejde. For hvert af de fem vandværker er der opstillet en oversigt over de konkrete indsatser, der skal gennemføres, hvem der skal gennemføre dem, og hvornår det skal ske. For resten af OSD Nørager 1437 uden for indvindingsoplandene men udpeget som ION, er der opstillet en oversigt over generelle indsatser eller anbefalinger for vandværker eller Rebild Kommune. Der er udarbejdet oversigtskort samt geologiske profiler, som blandt andet visualiserer vandtype, strømningsretning og sårbarhed omkring vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene. Ligeledes er der udarbejdet tidsserier for indvindingsboringerne, som viser den kemiske udvikling for den enkelte vandindvindingsboring. Skemaet til handlingsplanerne indeholder oplysninger for det enkelte vandværk, som ligger til grund for de enkelte indsatser (se afsnit 3.1). 12

13 Generelt for prioriteringerne gælder det, at jo tættere en potentiel kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriterer Rebild Kommune, vandværkerne og Region Nordjylland en indsats mod forureningskilden (se afsnit 3). Handlingsplanenerne for Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er opstillet i skemaerne i dette afsnit, hvor de generelle og konkrete indsatser samt anbefalinger er beskrevet. 13

14 1.1 Haverslev Vandværk På figuren ses, af Haverslev Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Haverslev Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt sårbarhed over for nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit SØ-NV for Haverslev Vandværk. Ler Sand Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit for Haverslev Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

15 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Haverslev Vandværk for DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Haverslev Vandværkets boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 15

16 Oversigt for Haverslev Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer Landbrug (76 %), bebyggede områder (13 %), skov (1 %) og uklassificeret (10 %). Glimmersand- og grus. DGU nr : 31 meter, DGU nr : 29 meter (se evt. figur ). C (svagt reduceret). Arsen: DGU nr : 8,9 µg/l og DGU nr : 9 µg/l. Arsen tæt på grænseværdien på 5 µg/l (Afgang vandværk). < 0,5 mg/l. Ingen. NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej (se evt. figur ). Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for vandværkets indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) 3 kortlagte lokaliteter (Se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meters zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Haverslev Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet, og især inden for 25 meters afstand til boringerne, med henblik på at minimere pesticidforbrug, spildevandsslam samt opspore ubenyttede brønde og boringer. Generelle indsatser, Haverslev Vandværk: 16

17 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete til indsatser, Haverslev Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til indholdet af arsen, på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Haverslev Vandværk: Skærpet overvågning af arsen TIDSPLAN Haverslev Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning og generelle indsatser og anbefalinger. Haverslev Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Haverslev Vandværk i samarbejde med Rebild Kommune skal fra indsatsplanens ikrafttrædelse og løbende tage stilling til indholdet af arsen. 17

18 1.2 Mejlby Vandværk På figuren ses, af Mejlby Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Mejlby Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit SØ-NV for Mejlby Vandværk. Sand Grundvandsspejl Ler Figur Geologisk profilsnit for Mejlby Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

19 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Mejlby Vandværk for DGU nr Figur Tidsserier for Mejlby Vandværkets boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 19

20 Oversigt for Mejlby Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer Landbrug (93 %), bebyggede arealer (5 %) samt veje. Kvartært sand. 35 meter (se også figur ). D (stærkt reduceret). Arsen og chlorid. Arsen. < 0,5 mg/l. Ingen fund af kulbrinter og pesticider. NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej (se evt. figur ). Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Mejlby Vandværk: Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle indsatser, Mejlby Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. 20

21 Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Det kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Mejlby Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til indholdet af arsen og chlorid i råvandet, på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Mejlby Vandværk: Skærpet overvågning af arsen og chlorid. TIDSPLAN Mejlby Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle anbefalinger. Mejlby Vandværk skal sørge for at der bliver opretholdet 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Mejlby Vandværk i samarbejde med Rebild Kommune skal fra indsatsplanens ikrafttrædelse og løbende tage stilling til indholdet af arsen og chlorid. 21

22 1.3 Nørager Vandværk På figuren ses, af Nørager Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigts kort over Nørager Vandværks boringer, kildeplads og vandværksbygning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren og ses et geologisk profilsnit NØ-SV. Sand Ler Figur Geologisk profilsnit for Nørager Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

23 Grundvandspotentiale Sand Ler Figur Geologisk profilsnit, forstørret. Profilets geografiske placering (profillinje) er vist på figur Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Nørager Vandværk for DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Nørager Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre.der forefindes ingen tidsserier fra boringen med DGU nr (boret ). 23

24 Oversigt for Nørager Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) , og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) 78 % landbrug, 9 % skov, 7 % bebyggelse og 5 % uklasificeret. Kvartært sand. DGU nr : 65 meter, DGU nr : 66 meter, DGU nr : 56 meter. (Se også figur ). DGU nr : C (svagt reduceret), DGU nr : D (stærkt reduceret). Ingen problematiske. Ingen. < 0,5 mg/l. Miljøfremmede stoffer DGU nr : 0,038 µg/l BAM (februar 2011). NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej. Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter. Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne./35/ Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meters zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Nørager Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet og især inden for 25 meters beskyttelseszone med henblik på at minimere pesticidforbrug. 24

25 Generelle indsatser, Nørager Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. Minimere anvendelsen af pesticider i skovdriften. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i nærheden af grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Nørager Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til det påviste BAM (februar 2011) i boring DGU nr , på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Nørager Vandværk: Da der er påvist BAM i boring DGU nr i februar 2011, skal der udtages en analyse for pesticider i boringen hvert 2. år de næste 6 år. TIDSPLAN Nørager Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning og generelle anbefalinger og indsatser. Nørager Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Nørager Vandværk skal tage stilling til BAM indholdet i boring DGU nr sammen med Rebild Kommune, hvis grænseværdierne overskrides, og ellers 7 år efter indsatsplanens vedtagelse. 25

26 1.4 Ravnkilde Vandværk På figuren ses, af Ravnkilde Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med stor nitratsårbarhed. Figur Oversigtskort over Ravnkilde Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren og ses et geologisk profilsnit NØ-SV for Ravnkilde Vandværk. Sand Ler Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit for Ravnkilde Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

27 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. Sand Ler Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit forstørret, for området i den nordøstlige del af profillinjen, lige syd for Ravnkilde By. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Ravnkilde Vandværk for DGU nr , DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Ravnkilde Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 27

28 Oversigt for Ravnkilde Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) , , og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Landbrug (90 %), bebyggelse (4 %) og uklassificeret (6 %). Kvartært sand. Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37 mg/l) DGU nr : 9 meter, DGU : 36 meter, DGU nr : 39 meter, DGU nr : 32 meter (se også figur ). DGU nr : A (oxideret), DGU nr : C (svagt reduceret), DGU nr : AB (svagt oxideret), DGU nr : Ukendt. Ingen problematiske. Ingen. DGU nr : 38 mg/l, DGU nr : < 0,5 mg/l, DGU nr : 4,8 mg/l. Miljøfremmede stoffer DGU nr : 0,04 µg/l trichlorethylen (TCE) i 1998 (eneste analyse). NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Ja. Nitratsårbarhedszonering Stor nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Ja (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Ravnkilde Vandværk: Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. 28

29 Generelle indsatser, Ravnkilde Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Ravnkilde Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en mindre nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen på markniveau og ingen pesticidanvendelse. Beregning af nyt indvindingsopland ved boringer DGU nr , DGU nr og DGU nr , da boringernes placering er justeret og en ny boring er boret siden beregningen af det nuværende indvindingsopland, se evt. afsnit 2.4 indvindingsoplande. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Ravnkilde Vandværk: Rebild Kommune vurderer at vandværkets prøvetagningsprogram er fyldestgørende. TIDSPLAN Ravnkilde Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle indsatser og anbefalinger. Ravnkilde Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Ravnkilde Vandværk skal tage stilling til, hvordan de ønsker at reducere nitratudvaskningen, og meddele det til Rebild Kommune inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Ændring af arealanvendelse igangsættes inden for to år efter indsatsplanens vedtagelse. Beregning af nyt indvindingsopland skal ske før ændringer af arealanvendelse igangsættes. 29

30 1.5 Rørbæk Vandværk På figuren ses, at Rørbæk Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med stor sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Rørbæk Vandværks boringer, kildeplads og vandværksbygning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit S-N for Rørbæk Vandværk. Grundvandspotentiale Sand Ler Figur Geologisk profilsnit for Rørbæk Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

31 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser ud det som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Rørbæk Vandværk for DGU nr , DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Rørbæk Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 31

32 Oversigt for Rørbæk Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Landbrug (50 %), bebyggelse (38 %) og uklassificeret (12 %). Grundvandsmagasin DGU nr : Ubestemt sand, DGU nr : Kvartært sand. Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer NitratFølsomt Indvindingsopland (NFI) Nitratsårbarhedszonering DGU nr : 14 meter, DGU nr : 23 meter (se også figur ). DGU nr : A (oxideret), DGU nr : AX (oxideret). Ingen problematiske. Ingen. DGU nr : 27 mg/l, DGU nr : 27 mg/l. DGU nr : 0,026 µg/l BAM (2012) (tidligere op til 0,045 µg/l BAM), DGU nr : 0,062 µg/l BAM (2012) (tidligere op til 0,06 µg/l BAM). Ja. Stor nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Ja (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) 11 kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Rørbæk Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet og især inden for 25 meters beskyttelseszone med henblik på at minimere pesticidforbrug. 32

33 Generelle indsatser, Rørbæk Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Rørbæk Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne til metoder, hvor der er en mindre nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen og ingen pesticidanvendelse. Minimere pesticidanvendelse på kirkegården i indvindingsoplandet. I samarbejde med Rebild Kommune tages stilling til indholdet af pesticider på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. Konkrete indsatser, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland vurderer i samarbejde truslen mod grundvand fra de lokaliserede og kortlagte (efter jordforureningsloven) forureningslokaliteter (se figur ), inden for indvindingsoplandet. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Rørbæk Vandværk: Skærpet overvågning af pesticider og nitrat Løbende analyser for de stoffer der kan forventes udvasket fra kirkegården og de kortlagte jordforureninger. TIDSPLAN Rørbæk Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle anbefalinger. Opretholdelsen af 25 meters zonen igangsættes inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Rørbæk Vandværk skal tage stilling til hvordan de ønsker at reducere nitratudvaskningen, og meddele det til Rebild Kommune inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Ændring af arealanvendelse igangsættes inden for to år efter indsatsplanens vedtagelse.. Rebild Kommune og Region Nordjylland skal igangsætte samarbejde omkring truslen mod grundvand fra de lokaliserede og kortlagte jordforureningslokaliteter senest ved indsatsplanens vedtagelse. 33

34 2. Redegørelse Dette kapitel indeholder et resumé af kortlægningsområde med OSD 1437 Nørager. Resuméet er baseret på Miljøcenter Aalborg/Naturstyrelsen Aalborgs redegørelsesrapport fra 2010/33/ samt data vedr. jordforureningstatus /34/. Resumeet har fokus på følgende spørgsmål: Hvor er grundvandsmagasinerne? Hvordan strømmer grundvandet? Hvilken vandindvinding foregår? Hvor er grundvandsmagasinerne sårbare? Hvad truer grundvandets kvalitet? 2.1 Vandindvindingsstruktur I OSD 1437 Nørager indvindes der grundvand af 5 private almene vandværker: Haverslev, Mejlby, Ravnkilde, Nørager og Rørbæk Vandværker. Li. Binderup Vandværk lukkede i 2011, og området forsynes nu af Haverslev Vandværk. Vandværkernes indvindingsoplande ligger i eller delvis i OSD 1437 området. Størstedelen af Nørager Vandværks indvindingsopland ligger uden for OSD I tabellen vises tilladt indvindingsmængde (m 3 /år) samt antal af boringer tilhørende hvert vandværk. Navn Vandindvindingstilladelse Antal boringer (m 3 /år) Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk Tabel Vandindvindingstilladelse samt antal af boringer for hvert vandværk 2.2 Grundvandsmagasinerne Geologi og landskab Den østligste del af området omkring OSD 1437 Nørager er påvirket af Fjerritslev forkastningen, som er en del af en kompleks nordvest-sydøst gående forkastningszone (Fennoskandiske Randzone). Saltpuder der ligger øst og syd for området, kan også påvirke geologien. Der er blevet identificeret tre begravede dale i området i forbindelse med TEM kortlægningen. Den mest markante har en nordnordvest-sydsydøstlig retning. Den går fra Rørbæk i syd til sydvest for Haverslev. Omtrent vinkelret på denne dal ses mindre begravede dale både vest og øst herfor, henholdsvis under Nørager by og i området omkring Ravnkilde. Den sidste er ikke så veldokumenteret som de to andre. I forbindelse med istiden (Weichsel) er der afsat moræneog smeltevandsaflejringer, og det er dem der udfylder de begravede dale. På figur ses de begravede dale og vandværkernes indvindingsoplande. Det ses, at Rørbæk, Nørager og Mejlby Vandværker indvinder vand fra den største af de begravede dale. Ravnkilde Vandværk indvinder fra et potentialetoppunkt, og den geologiske model viser, at Haverslev Vandværk indvinder fra dybere og ældre lag (Oligocæne silt- og sandaflejringer). 34

35 Geologisk model Der er tolket 7 enheder i kvartæret, vekslende mellem 4 sandenheder og 3 lerenheder. Vandværkerne Ravnkilde, Rørbæk, Nørager og Mejlby indvinder vand fra smeltevandssandmagasiner i varierende dybde. I modellen er det de 3 nederste af sandenhederne der er potentielle grundvandsressourcer. Vandværkerne med god grundvandskvalitet indvinder sandsynligvis vand fra de nedre sandlag. I de øvre og mellem sandlag er der risiko for problematisk vandkvalitet. Haverslev Vandværk indvinder vand fra ældre, dybereliggende lag og ældre alder, som er overlejret af tykke lerlag. Figur Begravede dale inden for aktivitetsområdet. Geofysik Den geofysiske metode der er anvendt er TEM-metoden. Den understøtter den geologiske model og kortlægningen af grundvandsmagasinernes udbredelse. Herunder hører kortlægningen af bunden af magasinet i form af ler, tunneldale, salt grundvand samt andre strukturer i undergrunden. Vurderingen af mægtigheden tyder på, at de største magasinmægtigheder befinder sig i den største af de begravede dale med retningen NNV-SSØ. Det er i den vestlige og centrale del af dalen og i området syd for Haverslev de største mægtigheder ses. Der findes også store magasinmægtigheder i de to mindre dale. 35

36 Dæklag Generelt følger de største lertykkelser dalstrukturerne. Den nordligste og den sydøstligste del af OSD 1437 Nørager området har lertykkelser på 5-15 m, se figur I den centrale del af OSD 1437 findes de tyndeste lerlag på 0-5 m. Der er 3 områder, ved Haverslev, syd for Mejlby og ca. midt mellem Rørbæk og Ravnkilde, der har lertykkelser på m. Indvindingsoplandet til Haverslev Vandværk har over 15 m ler over magasinet, de resterende vandværker har 5-15 m ler over magasinet. Figur Dæklag inden for OSD 1437 Nørager. 36

37 Hydrologi Naturstyrelsen Aalborg vurderer, at potentialekortet fra 2004, er det der afspejler forholdene bedst muligt. På kortet ses et potentialetoppunkt omkring Ravnkilde, og det falder tilnærmelsesvis cirkulært mod nord, syd og vest. Øst for Haverslev og omkring Mejlby er der en forstyrrelse i den cirkulære udbredelse. Begge steder skyldes det pejlinger fra synkronpejlerunden, og det tyder på, at disse boringer er filtersat i mere lokale magasiner. Mod øst ses en stor gradient på potentialet, som skyldes Lindenborg Å og Simested Å. Indvindingsoplande Indvindingsoplandene er genberegnede i 2010 på baggrund af Geo-vejledning 5. Potentialekortet fra 2004 blev anvendt til beregningerne. Det er værd at bemærke, at alle indvindingsoplandene ligger i OSD 1437, dog ligger indvindingsoplandet for Nørager kun delvis i OSD Det ser ud til, at Nørager, Rørbæk og sandsynligvis også Mejlby Vandværker udvinder vand fra begravede dale og Ravnkilde Vandværk fra potentialetoppunktet. Haverslev Vandværk udvinder fra nogle dybere liggende lag og har mere end 15 m ler over magasinet. Transmissivitet På baggrund af hydrologiske data er der blevet beregnet transmissiviteter for boringer med tilstrækkelig hydraulisk information. Størstedelen af de beregnede transmisiviteter ligger inden for intervallet 0,001 til 0,005 m 2 /s, svarende til et magasin med god ydeevne. Grundvandskvalitet Datagrundlaget for Naturstyrelsen Aalborgs grundvandskemiske tolkning er fra Nordjyllands Amts database GeoGIS, og er senest opdateret den 15. februar Redoxgrænsen, nitratfronten og den oxiderede zone Redoxgrænsens beliggenhed fortæller hvor dybt jordlagene er påvirket af nitrat, og dermed hvilke dybder der skal indvindes fra, for at få nitratfrit vand. Beliggenheden af redoxgrænsen er vurderet med to forskellige metoder, den ene ud fra grundvandskemiske analyser og den anden ud fra farveskift i boringerne. De to metoder vil give lidt forskellige resultater, da farveskiftet er bestemt på det tidspunkt boringen blev boret, og de fleste vandanalyser er yngre. Grundvandskemiske analyser: Dybden til redoxgrænsen i området er estimeret til m u.t. Nedtrængningsdybden af nitrat i magasinet ligger mellem 8 og 28 m under grundvandsspejlet for størstedelen af filtrene. Af alle filtre, der sidder mindre end 30 m under vandspejlet, er der kun et enkelt, som er nitratfrit. Det indikerer, at nitratreduktionskapaciteten over filtertoppen i størstedelen af boringen er opbrugt, hvilket betyder, at nitratbelastningen på overfladen tydeligt vil afspejle sig i nitratindholdet i de filtre, hvor der er nitratgennemslag. Det betyder, at såfremt der ønskes nitratfrit vand, skal der indvindes dybere end i dag. Da der i nogle områder er høje nitratkoncentrationer 40 m.u.t., kan der her forventes at være nedtrængning af nitrat til endnu større dybde. Men en indvinding fra større dybde kan give risiko for dårlig vandkvalitet med andre stoffer, f. eks. klorid eller arsen. Farveskift i boringerne: Tykkelsen af den oxiderede zone er bestemt ud fra en vurdering af farveskift i boringerne. Oxiderede lag er kendetegnet ved rødlige, gullige eller brunlige farver. De reducerede lag vil typisk være grålige, blålige, grønlige eller sorte. I de oxiderede lag er nitratreduktionskapaciten opbrugt. Når redoxgrænsen når filteret kommer nitratgennembruddet, da jordlagene ikke længere yder beskyttelse mod nedsivende nitrat. Nedtrængningsdybden for nitrat er vurderet til mere end 30 m.u.t. Nitratfronten ligger i Øvre og Mellem Sandlag, men ikke i Nedre Sandlag. Nitratproblemerne knytter sig dermed til Øvre og Mellem Sandlag. 37

38 Nitrat Der er stor forskel i nitratindholdet i boringerne inden for området, lige fra 0-3 mg/l til mere end 110 mg/l, og der ses ingen entydig tendens i nitratindholdet. Sulfat Nitrat omsættes ved hjælp af pyrit og danner sulfat, så sulfat giver god information om redoxforholdene i magasinet. Området er præget af et generelt lavt indhold af sulfat, og mængden af sulfat i råvandet giver sjældent kvalitetsmæssige problemer. Sammenholdes det generelle lave indhold af sulfat med de mange nitratholdige boringer, tyder det på, at der ikke er tilstrækkelig reduktionskapacitet, i form af pyrit, tilbage i jorden. Jern Der er ofte et naturligt højt indhold af jern i råvand. Jern findes opløst i reduceret vand, og vil ofte tyde på et beskyttet magasin. På grund af redoxforholdene kan der ikke være jern og nitrat i samme vandprøve, og observeres det har det som regel en boreteknisk forklaring. Indholdet af jern i området har ikke nogen generel trend. Det ligger på 0-5 mg/l. Forvitringsgrad Et højt forvitringsindeks (større end 1) viser, at andre syrer end kulsyre er aktive i de grundvandskemiske processer. Det kan være syrer som svolvsyre og saltpetersyre, som kan dannes ved nitrifikation og pyritoxidation. Begge processer er typisk tilknyttet sårbare og overfladebelastede grundvandsmagasiner. Der er yderst få filtre i området, hvor forvitringsindekset er mindre end 1. Forvitringsgraden i området viser dermed, at hele området er påvirket af overfladeprocesser og er sårbart overfor aktiviteter på overfladen. Vandtype Området domineres af oxiderede, overfladepåvirkede yngre vandtyper (A og B). De forekommer i hele området. De mere reducerede og beskyttede ældre vandtyper (C og D) findes i de mere centrale dele af området, som er nogenlunde sammenfaldende med den centrale begravede dal. Største delen af boringerne i området er direkte eller indirekte påvirkede fra overfladen. Mejlby og Haverslev Vandværker har vandtype D. Vandværkerne Nørager, Rørbæk og Ravnkilde ved vandværksbygningen har vandtype A. Ved Ravnkilde Vandværks nye kildeplads ses både vandtype B og C. Klorid Der er ikke fundet indhold af klorid i koncentrationer større end 50 mg/l. Baggrundsniveauet i Danmark antages til at ligge mellem 30 og 50 mg/l. Det tyder på, at optrængende saltvand ikke er et problem i området. Ionbytning Ionbytning anvendes som en indikation på beskyttet grundvand, da ionbytning forekommer hvis vandet passerer en ionbytter (ofte et lerlag) og gennemstrømningen ikke er for stor. Manglende ionbytning indikerer ikke nødvendigvis sårbart grundvand. Vand antages at være ionbyttet hvis Na/Cl forholdet er større end 0,9. Ionbyttede vandprøver ses i en nord-sydgående retning fra Haverslev mod Nørager og mod Rørbæk. Der er et sammenfald mellem de ionbyttede vandprøver og dele af det begravede 38

39 dalsystem. Da er dalen tolket til at være skåret med i oligocæne marine jordlag, skyldes ionbytningen sandsynligvis kontakt med disse jordlag. Arsen Normalt er indholdet af arsen i danske jordlag mindre en 1 µg/l, med mindre vandet har været i kontakt med jordlag som indeholder væsentlige mængder af arsen. Det kan være postglaciale jordlag eller marine tertiære lerlag. På en linje fra Ravnkilde til Mejlby og syd over til Nørager er indholdet af arsen i råvandet generelt mellem 1 og 5 µg/l. Ved Mejlby og mod nord til Haverslev er arsenindholdet højere end 5 µg/l. Der er et sammenfald mellem boringer der har et arsen indhold på mere end 1 µg/l og de boringer hvor vandet er ionbyttet. Det tolkes at kilden til arsen er de oligocæne jordlag, der formodes at være langs siderne på de begravede dale, eller som er indlejret i de kvartære lag. Miljøfremmede stoffer De miljøfremmede stoffer er opdelt i stofgrupperne pesticider, klorede opløsningsmidler og olieprodukter. Der er fund af miljøfremmede stoffer i 20 % af de boringer, der er analyseret for dem, og fundene er spredt ud over hele området. Pesticider I boringer med fund af pesticider indeholder størstedelen fund af BAM, som også hedder 2,6- dichlorbenzamid. BAM er nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlobenil, der er brugt som ukrudtsmiddel, som har været anvendt i haver, parkanlæg og lignende. Andre fund inkluderer Diuron, Desethyl-atrazin, simarin, bentazon og 4,6-dichlor-2-methylphenol, som er midler der typisk anvendes i landbruget eller nedbrydningsstoffer fra sådanne midler. Der er fundet pesticider på Rørbæk og Nørager Vandværker. Klorede opløsningsmidler De klorede opløsningsmidler udgør en stofgruppe, der primært kan relateres til en grundvandsforurening, ofte i bynære områder, hvor kilderne er gamle renserier og industrier. De klorede opløsningsmidler, især stoffet chloroform, er også fundet i lave koncentrationer som naturligt dannes under nåleskov. Der er fundet klorede opløsningsmidler i boringer på Ravnkilde Vandværk. Det ene fund af trichlorethylen var uden for byzonen og under grænseværdien. Det andet fund var af chloroform og boringen er nu sløjfet. Olieprodukter Der er ikke fundet stoffer fra gruppen BTEX-N i de boringer, der er analyseret for stoffet. Sårbarhed Den nordlige del af OSD 1437 området er udpeget med lille sårbarhed overfor nitrat. De fleste boringer i området har vandtype D, dog har en enkelt boring vandtype A (DGU nr ), men den boring indvinder meget tæt på terræn. Der er generelt mere end 15 meter ler over grundvandsmagasinet i området. De vestlige og østlige dele af området er udpeget med stor sårbarhed overfor nitrat. De adskilles af et smalt bælte i den centrale del af området fra Mejlby mod Nørager, der er udpeget med lille sårbarhed. Generelt indvindes der i de vestlige og østlige dele af området vandtype A, og der er typisk et meget tyndt lerdække eller slet ingen ler. I en del af boringerne i området er der endvidere konstateret stigende indhold af nitrat gennem 39

40 de seneste 5 10 år. Det sydlige område er udpeget med nogen sårbarhed overfor nitrat. Her indvindes vandtype D, og lerdækket varierer fra beskedent (5 15 meter ler) til slet ingen ler. Haverslev Vandværk: Magasinet, hvor fra vandværket udvinder vand, er udpeget med lille sårbarhed over for nitrat og vandtype D. I indvindingsboringerne er der godt 15 meter ler. Den vandkemiske sammensætning har været stabil gennem de seneste år. Det skal dog bemærkes, at der findes boringer med vandtype C i umiddelbar nærhed af indvindingsoplandet. Mejlby Vandværk: Magasinet, hvorfra vandværket indvinder vand, er udpeget med lille sårbarhed overfor nitrat, og vandtype D. Der er mere end 15 meter ler over filteret i området. Nørager Vandværk: Tidligere var Nørager Vandværks indvindingsopland udpeget med stor sårbarhed over for nitrat. Det indvundne vand var af vandtype A, og der er ikke fundet lerlag af betydning over filteret. På den baggrund blev det konkluderet, at det øverste magasin er udsat for en betydelig nitratpåvirkning. Vandværket iværksatte en omlægning af indvindingen til et dybere grundvandsmagasin (ca. 110 meters dybde). Det dybere magasin er overlejret af 25 meter ler, og der indvindes vandtype D. På den baggrund blev nitratsårbarheden revideret til lille. Ravnkilde Vandværk: Magasinet, hvor fra vandværket indvinder vand, er udpeget med stor sårbarhed over for nitrat. Vandtypen, der indvindes, er B, og der ses en stigning i sulfat og nitrat indhold. Der er 5-15 meter moræneler over magasinet, men det forhindrer ikke påvirkning fra overfladen. Årsagen kan være, at en del af lerdækket er placeret i den oxiderede zone, dvs. lerlagenes evne til at reducere nitrat kan være opbrugt. Rørbæk Vandværk: Magasinet, hvor fra vandværket indvinder vand, er udpeget med stor sårbarhed over for nitrat. Vandtypen der indvindes er A, og der ses en stigning i nitratindhold. Der er 5-15 meter lerdække i området. Samlet vurdering Indvindingen fra vandværkerne i de sårbare områder (Rørbæk og Ravnkilde), sker fra smeltevandssand m.u.t uden særligt lerdække til at yde beskyttelse af grundvandsmagasinet. Grundvandsmagasinet kan relateres til Mellem Sandlag i den geologiske model. Der er nitrat i boringerne, dvs. der indvindes fra nitratzonen (lagene kan ikke reducere nitrat), og vandtypen er A. Tilsvarende er tilfældet for de øvrige indvindere og boringer inden for områderne med stor sårbarhed: tyndt lerdække og vandtype A eller B. I områderne med lille sårbarhed indvindes der ligeledes fra smeltevandssand (Nørager og Mejlby), dog fra større dybde m u.t og mere end 100 m u.t. Dette magasin kan relateres til Nedre Sandlag i den geologiske model. Desuden indvindes der fra oligocæne silt- og sandaflejringer (Haverslev) m u.t. Her findes et betydeligt lerdække over filtrene, som yder god beskyttelse af grundvandsmagasinerne. Der er ikke nitrat i boringerne, dvs. der indvindes fra den reducerende zone (hvor lagene kan reducere nitrat). Vandtypen er D. 2.3 Arealanvendelse og forureningskilder Området er domineret af landbrugsarealer. Byområderne inden for området er hovedsagligt byerne Nørager, Haverslev, Ravnkilde og Rørbæk samt en række mindre bysamfund, heriblandt Mejlby. Skov- og naturarealer findes i begrænset omfang spredt ud over OSD I indvindingsoplandene udenfor OSD 1437 findes kun få og små skov- og naturarealer. I indvindingsoplandene til Ravnkilde og Mejlby Vandværker udgør landbrug mere end 90 % af arealanvendelsen. I indvindingsoplandene til Nørager og Haverslev udgør landbrug mere end 40

41 75 %. I indvindingsoplandet til Rørbæk Vandværk udgør landbrug 50 % af arealanvendelsen og bymæssig bebyggelse 38 %. Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. SFL-områderne er udpeget i forhold til grundvand, overfladevand og natur. Der er udpeget SFL-områder i forhold til grundvand i det område, der var OSD 1437 Nørager før OSD 1437 Nørager blev revideret. Inden for SFL-områderne var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Muligheden for at indgå MVJ-aftaler udløb 1. januar 2007, og de sidste tilsagn til MVJ udløber i De eksisterende MVJ-aftaler ligger i den centrale del af OSD 1437, men ikke i indvindingsoplandene. Der er et mindre skovområde i indvindingsoplandet til Nørager Vandværk. Der er ikke udpeget arealer til skovrejsning inden for området. I en del af Nørager Vandværks indvindingsopland og i Rørbæk Vandværks indvindingsopland er skovrejsning uønsket. Ved Rørbæk Vandværk er området et særlig værdifuldt landskab Forureningskilder med tilknytning til landbruget Afsnittet er baseret på data fra Samlet set udgør kvægavl 53 % af landbrugsdriften i området, og det er den mest udbredte form for landbrugsdrift. Svineavl er spredt på en række mindre bedrifter og udgør 26 %. Planteavl findes som små bedrifter over hele OSD 1437 og udgør 18 % af arealerne. Antal dyreenheder på bedriften indikerer behovet for håndtering af husdyrgødning på bedriften dels i form af opbevaring (potentielle punktkilder) og dels udbringning på bedriftens marker (fladekilder). Det gennemsnitlige husdyrtryk for landbrugsarealerne er på 1,37 DE/ha, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 0,82 DE/ha. I området ses husdyrtryk på mere end 1,7 DE/ha, hvilket oftest hænger sammen med store kvægbedrifter. Normalt må der ikke udbringes mere husdyrgødning end svarende til 1,7 DE/ha, men under visse betingelser er det muligt at udbringe op til 2,3 DE/ha. Indvindingsoplandene for Ravnkilde og Mejlby Vandværker har husdyrtryk på mere end 1,7 DE/ha. I den nordligste del af indvindingsoplandet til Nørager Vandværk findes økologisk drevne arealer. Den potentielle nitratudvaskning er kortlagt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning i indvindingsoplande varierer mellem 78 mg/l (Nørager Vandværk) til 148 mg/l (Ravnkilde Vandværk). Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk og Rørbæk Vandværk ligger mellem 112 og 120 mg/l Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven I dette afsnit beskrives de lokaliteter, der er kortlagt af Region Nordjylland efter jordforureningsloven. Data opdateret siden Naturstyrelsens kortlægning /34/. Der er ingen lokaliteter i indvindingsoplandene til Mejlby Vandværk, Nørager Vandværker og Ravnkilde Vandværk (se figur , figur og figur ). Der findes jordforureningslokaliteter inden for Haverslev Vandværks og Rørbæk Vandværks indvindingsopland (se figur og figur ), men nogle af lokaliteterne er udgået inden eller i forbindelse med kortlægningen foretaget af Region Nordjylland. 41

42 En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når der er oplysninger om, eller konstateres, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Haverslev Vandværk I Tabellen vises jordforureningslokaliteter inden for og i nærheden af Haverslev Vandværks indvindingsopland samt med oplysninger om fremtidig indsats overfor grundvand. Adresse Lokalitetsnummer Status Anvendelse Fremtidig indsats overfor grundvand Vestbygade Lokaliseret Tidligere mejeri Ingen indsats Vestbygade Lokaliseret Dæklager Ingen indsats Industriparken Udgået Vognmand Ingen indsats Strandvejen V1 Smede- og VVS forretning Ingen indsats Håndværkervej lokaliseret Vognmandsforretning Ingen indsats Jyllandsgade V2/udgået Autoværksted Ingen indsats Jyllandsgade V2/udgået Autoværksted og ophug Ingen indsats Strandvej V1/V2 Vognmandsforretning Ingen indsats Bøgevej V1 Fjernvarmeværk Ingen indsats Industriparken V1 Nedlagt losseplads Ingen indsats Industriparken V1 Servicestation Ingen indsats Håndværkervej V1 Tidligere møbel- og vinduesfabrik Ingen indsats Jyllandsgade V1/udgået Tidligere servicestation Ingen indsats Vestbygade Udgået Tidligere vognmandsforretning Ingen indsats Vestbygade Udgået Tidligere benzinsalgssted Ingen indsats Vestbygade Udgået Tidligere brændselsforretning og savværk Ingen indsats Strandvejen Udgået Tidligere materiel plads Ingen indsats Søndergade 16 A-H Udgået Benzintank anlæg. Ingen indsats Jyllandsgade Udgået Olietank Ingen indsats Strandvejen Udgået Autoværksted Ingen indsats Haverslevvej Udgået Børneinstitution Ingen indsats Østergade Udgået Autoværksted Ingen indsats Jyllandsgade Udgået Vognmandsforretning Ingen indsats Jyllandsgade Udgået Købmand Ingen indsats Tabel Haverslev Vandværk: Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013). Blå felter markerer lokaliteter liggende inden for vandværkets indvindingsområde /34/. 42

43 Som det fremgår af figur er der 3 lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for Haverslev Vandværks indvindingsopland. Figur Haverslev Vandværk: Lokaliteter med kortlægningsstatus efter jordforureningsloven liggende inden for og omkring indvindingsoplandet til Haverslev Vandværks indvindingsområde. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 43

44 Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk ligger uden for Mejlby. Ifølge oplysninger fra Region Nordjylland /34/ er der ikke kortlagt jordforurening i eller i nærheden af Mejlby Vandværks indvindingsopland (se figur ). Figur Mejlby Vandværk: Lokaliteter med kortlægningsstatus efter jordforureningsloven liggende i nærheden af Mejlby indvindingsområde. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 44

45 Nørager Vandværk Ifølge oplysninger fra Region Nordjylland der ikke kortlagt jordforurening inden for Nørager Vandværks indvindingsopland /34/. Der findes alligevel kortlagt lokaliteter omkring indvindingsoplandet til Nørager Vandværk (se figur ). I Tabellen vises lokaliteter kortlagt af Region Nordjylland efter jordforureningsloven liggende i nærheden af Nørager Vandværks indvindingsopland samt med oplysninger om fremtidig indsats overfor grundvand. Adresse Lokalitetsnummer Status Anvendelse Fremtidig indsats over grundvand Grynderupvejen Lokaliseret Jernplads, skrotplads, produkthandel Ingen indsats 11 Bredegade Lokaliseret Tidligere elværk Ingen indsats Mejlbyvej V1, V2 Vognmandsforretning Ingen indsats Mejlbyvej V1 Vognmand Ingen indsats Mejlbyvej V2 Deponi ved vandhul Ingen indsats Bredgade V2 Benzin og service station, autoværksted Ingen indsats Solhøj V2 Nedlagt losseplads Ingen indsats Kathrinevej V1, V2 Gartneri Ingen indsats Bredgade V1,V2 Tidligere korn- og foderstofforetning Ingen indsats Solhøjvej V1 Kommunal materielgård Ingen indsats Bredgade 24-26, Udgået Tidligere vognmandsforretning med benzin Ingen indsats Roligheden 2-16 anlæg Kathrinevej Udgået Vognmandsforretning Ingen indsats Skrænten V1 Møbelfabrik med tidligere benzinsalg Ingen indsats Grynderupvejen V1 Tidligere korn- og foderstofvirksomhed Ingen indsats og vognmandsforretning Jernbanegade V1 Varmeværk Ingen indsats Grynderupvejen V1 Vognmandsforretning, betonværk og Ingen indsats autoværksted Bredgade 5A Udgået Tidligere mejeri Ingen indsats Bredgade 13-15, Udgået Tidligere varmeværk Ingen indsats Stationsvej 9, Roligheden Bredgade Udgået Brugsforening Ingen indsats Jernbanegade Udgået Købmand Ingen indsats Skrænten Udgået Bogtrykkeri Ingen indsats Holmsvej Udgået Bogtrykkeri Ingen indsats Bredgade Udgået Autolakeri Ingen indsats Dali Alle Lokaliseret Nedgravet olietank >6000l Ingen indsats Grynderupvejen Udgået Tidligere trådvarefabrik Ingen indsats 16 Sortebakken Udgået Børneinstitution Ingen indsats Vestergade Udgået Tidligere servicestation Ingen indsats Bredgade V1 Uafklaret Ingen indsats Mejlbyvej V1 Vognmandsforretning Ingen indsats Bredgade V1 Tidligere mejeri Ingen indsats Bredgade V1 Autoværksted, benzin- og servicestation Ingen indsats Bredgade Udgået Tidligere købmand med benzinsalg. Ingen indsats Tabel Nørager Vandværk: Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 45

46 Som det fremgår af figur er der ingen af jordforurenings lokaliteter i eller på grænsen til Nørager Vandværks indvindingsopland. Figur Nørager Vandværk: Lokaliteter med kortlægningsstatus efter jordforureningsloven liggende i nærheden af Nørager Vandværk. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 46

47 Ravnkilde Vandværk Ifølge oplysninger fra Region Nordjylland er der ikke kortlagt jordforurening inden for Ravnkilde Vandværks indvindingsopland /34/. En af lokaliteterne, hvor en del af området er V1 kortlagt, ligger op til Ravnkilde Vandværks indvindingsopland (se figur ). Figur Ravnkilde Vandværk: Lokaliteter med kortlægningsstatus efter jordforureningsloven liggende omkring indvindingsoplandet til Ravnkilde Vandværks indvindingsområde. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 47

48 Adresse I Tabellen vises jordforureningslokaliteter liggende omkring Ravnkilde Vandværks indvindingsopland. Lokalitetsnummer Status Anvendelse Fremtidig indsats over grundvand Sømosevej 2ae, Udgået Købmand med benzinsalg Ingen indsats 4a-b Bygaden 8A Udgået Tidligere købmand med benzinsalg Ingen indsats Skaarupvej Lokaliseret Vognmand Indsats hvis kortlægning Døstrupvej V2 Vognmandsforretning med værksted Ingen indsats Tradsvejen V2 Autoværksted m. benzinsalg Indsats Døstrupvej Udgået og V1 Vognmandsforretning Indsats Bydamsvej V1 Tidligere mejeri og vognmandsforretning Indsats Tradsvejen V1/udgået Tidligere losseplads Indsats Aarestrupvej Udgået Autoværksted Ingen indsats 74, 78 Bygaden Udgået Brugs Ingen indsats Skaarupvej Udgået Smede- og autoværksted Ingen indsats Skalborgvej Udgået Børneinsitution Ingen indsats Tabel Ravnkilde Vandværk: Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. Lysebrun farve i felterne betyder, at det skal være en indsats overfor grundvand. 48

49 Rørbæk Vandværk I Rørbæk Vandværks indvindingsopland er der 4 grunde, som er udgået inden kortlægningen, 1 er V1 kortlagt, 4 er V2 kortlagt og 3 er lokaliseret (se figur ). Alle lokaliteterne ligger i indvindingsoplandet til Rørbæk Vandværk. Figur Rørbæk Vandværk: Lokaliteter med kortlægningsstatus efter jordforureningsloven liggende inden for indvindingsoplandet til Ravnkilde Vandværks indvindingsområde. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. 49

50 I Tabellen vises fremtidig indsats overfor lokaliteterne. Adresse Lokalitetsnummer Status Anvendelse Fremtidig indsats over grundvand Nørregade V1 Vognmand Indsats, Nørregade V1 Maskin- og smedeværksted Indsats, Hougaardsvej V1 Vognmand Indsats, Aagade V2 under F0 Tidligere autoværksted, benzin- og servicestation Ingen indsats og udgået Aagade V2 Tidligere autoværksted Ingen indsats Hougaardsvej V2 Tidligere mejeri og 8000 l olietank Indsats Skovmosevej 4, Udgået, og V2 Tidligere smed- og maskinfabrik Ingen indsats 5 og Kildevej 3 samt V1 Hougaardsvej V1 Tidligere korn- og forderstofvirksomhed og Indsats vinduesfabrik med træimprægnering og sprøjtemaling Nørregade Udgået Institution Ingen indsats 27b Grønnebakken Udgået Tidligere vognmandsforretning Ingen indsats Skovmosevej Udgået Brugsforening tidligere med benzinsalg Ingen indsats Tabel Rørbæk Vandværk: Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven. Data trukket fra JAR efter Naturstyrelsen afrapportering, (opdateret den 24. juni 2013) /34/. Blå felter markerer lokaliteter liggende inden for vandværkets indvindingsområde. Lysebrun farve i felterne betyder, at der skal være indsats over for grundvand. 50

51 2.4 Områdeafgrænsning Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) OSD 1437 Nørager er blevet revideret på baggrund af den nye viden fra kortlægningen. De geofysiske TEM-data viser, at der findes en begravet dal i området vest og syd for det tidligere OSD Naturstyrelsen vurderede på baggrund af den geofysiske kortlægning og boringsoplysninger at dalen er fyldt op med sand- og grusholdige aflejringer samt ler. De sand- og grusholdige aflejringer kan muligvis danne basis for vandindvinding og leret beskytte disse aflejringer. Det er ønsket om at beskytte det grundvandsdannende opland til sandmagasinerne i denne begravede dal, der er årsag til revision og udvidelse af OSD Potentialekortet med potentialetoppunkter er med til at bestemme afgrænsningen af OSD Det tidligere OSD 1437 areal ud mod Nørager er ikke længere inkluderet i OSD 1437, da det er prioriteret at beskytte det grundvandsdannende opland til sandmagasinerne i den begravede dal, hvor fra Nørager Vandværk indvinder vand. Figur Det reviderede OSD 1437 og det tidligere OSD 1437 i kortlægningsområde Nørager /33/. 51

52 Indvindingsoplande Der er beregnet indvindingsoplande i 2010, på baggrund af de nye retningslinjer i Geovejledning 2, (se figur ). I dag er Lille Binderup Vandværk nedlagt, og på fremtidige kort vil vandværkets indvindingsopland være fjernet. Rebild Kommune gennemførte i efteråret 2011 en tilsynsrunde på vandværkerne, og i den forbindelse blev placeringen af boringerne på Ravnkilde Vandværks nye kildeplads korrigeret. Det betyder, at det indvindingsopland der ses på kort og figurer ikke er korrekt beregnet i forhold til boringernes placering. Derudover har Ravnkilde Vandværk etableret en ny boring på kildepladsen. Ravnkilde Vandværk skal som konkret indsats genberegne indvindingsopland for denne kildeplads. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget med udgangspunkt i grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed. Arealerne over de nitratsårbare grundvandsmagasiner (magasiner med stor og nogen nitratsårbarhed) er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Fra Mejlby og mod nord samt et strøg fra Mejlby mod Nørager er der lille nitratsårbarhed, og der er ikke udpeget nitratfølsomme indvindingsområder her. Den resterende del af OSD 1437 er vurderet som NFI og det er indvindingsoplandene til Rørbæk og Ravnkilde også (se figur ). Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) I den sammenfattende redegørelse fra 2010 har Naturstyrelsen Aalborg /33/ udpeget indsatsområderne på følgende måde: Som indsatsområder med hensyn til nitrat er udpeget alle områder, der er kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder bortset fra områder, hvor en særlig indsats vurderes at være unødvendig som følge af arealanvendelsen. Indvindingsoplandene til Ravnkilde og Rørbæk Vandværker var udpeget som indsatsområder. I maj 2012 ændrede Naturstyrelsen Aalborg metoden til udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat, (se figur ). Indsatsområderne udpeges nu, så de i stor grad tager hensyn til den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne og dermed de udpegede nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges i de områder, der er kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder, og sker med hensyntagen til arealanvendelsen. Fredskov og beskyttende natur anses for at være beskyttende arealanvendelse. På baggrund af arealanvendelsen fredsskov og større sammenhængende naturområder, udtages dele af de nitratfølsomme områder før udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). For OSD 1437 Nørager betyder det, at det område der er udpeget som NFI nu også er udpeget som ION. Indvindingsoplandene til Ravnkilde og Rørbæk Vandværker er ION. 52

53 Aktiv Nedlagt Figur Den seneste ION udpegning fra Naturstyrelsen Aalborg. I OSD 1437 Nørager svarer ION til NFI. 53

54 3. Administrationsgrundlag for indsatsplaner Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning for indsatsområder med hensyn til nitrat (ION): Den fremtidige indvinding baseres på de eksisterende vandværker Grundvandets kvalitet skal være så god, at en almindelig, simpel vandbehandling er tilstrækkelig til, at vandet kan bruges i vandforsyningen. Der skal være balance mellem ressourcernes størrelse og den mængde, der indvindes. Grundvandets kvalitet skal overholde kravene i bekendtgørelsen om vandkvalitet. I indvindingsoplande der er udpeget som ION, gør Rebild Kommune og vandværkerne en målrettet indsats for nitratudvaskning, når indholdet i grundvandsmagasinet overskrider 37,5 mg/l, således effekten af indsatsen kan slå igennem inden vandkvalitetskravet på 50 mg/l overskrides. Anvendelse og håndtering af pesticider begrænses mest muligt. Risikoen for forurening fra øvrige mulige forureningskilder skal minimeres (på baggrund af en vurdering af miljøproblemets omfang og økonomi ved forskellige løsningsmuligheder og tilgængelig viden). Rebild Kommune vil så vidt muligt friholde indvindingsoplande og OSD for byudvikling. Principperne for prioritering af indsatser til grundvandsbeskyttelse Indsatsplanen fastlægger de grundvandsbeskyttende indsatser på baggrund af den gennemførte detailkortlægningm, udarbejdet af Naturstyrelsen. Tiltag over for nitrat og andre forureningskilder sker på baggrund af en individuel vurdering og tiltagets styrke tilpasses problemets omfang det pågældende sted. For at sikre, at indsatsen sker der, hvor behovet og dermed effekten af tiltagene er størst, foretager Rebild Kommune i dialog med de pågældende vandværker en tidsmæssig prioritering af indsatserne. Generelt for prioriteringerne gælder det, at jo tættere en potentiel kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriterer Rebild Kommune, vandværkerne og Region Nordjylland en indsats mod forureningskilden. Det vil sige, at beskyttelsestiltag i kildepladszonen/bnbo (Borings Nære Beskyttelses Områder) prioriteres særlig højt. Dette sker for at opnå hurtig effekt og for at begrænse indsatsen længere ud i indvindingsoplandet. Rebild Kommune koordinerer i dialog med de pågældende vandværker den indsats, der skal iværksættes over for nitrat og øvrige forureningskilder, herunder erhverv. For at undgå, at der i fremtiden kan ske boringsnære forureninger med pesticider, der i dag ikke er kendskab til udgør et problem for grundvandet, bør forsigtighedsprincippet inddrages. Vandværkerne bør indgå frivillige aftaler med lodsejerne om at ophøre med at anvende pesticider. Rebild Kommune vil tilstræbe, at der ikke placeres vaske- og påfyldningspladser inden for indvindingsoplandene til vandværkerne. 54

55 3.1 Prioritering af indsatser Prioritering af indsatser generelt Rebild Kommune prioriterer en intensiv indsats på begrænsede arealer frem for mere spredt indsats over større arealer. Rebild Kommune prioriterer indsatsen i forhold til afstand til indvinding. Rebild Kommune forudsætter, at vandværkerne som udgangspunkt gennemfører indsatserne som frivillige aftaler. Ved nitratindhold på 37,5 mg/l i grundvandsmagasin eller pesticidindhold i det indvundne vand skal der gribes ind. Rebild Kommune kan anvende Miljøbeskyttelseslovens 26a (pålæg af rådighedsindskrænkninger), hvis et vandværk ikke har mulighed for at indgå en frivillig aftale. Udgiften pålægges vandværket. Muligvis skal vandværket finde en ny kildeplads. Nedenstående er et flowdiagram, der viser, hvilke faktorer der fører til de forskellige indsatser NFI (NitratFølsomt Indvindingsområde) Vandtype A/B/C Sårbarhed Ja Ja Stor Nitrat over 37,5 mg/l i grundvandsmagasin Nej Nej Nogen Nej Ja Generelle indsatser i OSD udpeget som ION og indvindingsoplande Ekstensiv beskyttelse + generelle indsatser Intensiv + ekstensiv beskyttelse + generelle indsatser Intensiv + ekstensiv beskyttelse + generelle indsatser. Max. 25 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen på markniveau. Tendens til stigende nitratindhold skal vendes, eller der skal findes ny kildeplads Lokaliseret, V1 eller V2 kortlagt Ja Kontakt Region Nordjylland for afklaring 55

56 Indsatser kan, alt efter arealanvendelse, være: Generelle indsatser i indvindingsoplande og OSD upeget som ION Overvej at beskytte mod pesticider i BNBO. I overvejelserne indgår: forureningsfare, type pesticid (anvendelse tilladt/forbudt pt.), udvikling i pesticidindhold, boringens tilstand (risiko for nedsivning langs boringen), geologiske forhold, arealanvendelse m.v. Målet for nitratudvaskning fra rodzonen er en udvaskning mindre end 50 mg/l, og det maksimalt tilladte er som et tilsvarende planteavlsbrug. Rebild Kommune har mulighed for at sætte skærpede krav i særtilfælde. Vandværkerne opsporer ubenyttede brønde og boringer. Indsatsen prioriteres i rækkefølgen: Indvindingsoplande OSD. Det tilstræbes, at der ikke udspredes spildevandsslam. I indvindingsoplande giver kommunen som udgangspunkt ikke tilladelse til at indvinde til markvanding og lign. med mindre det kan påvises, at indvindingen ikke har væsentlig indflydelse inden for indvindingsoplandet. Region Nordjylland prioriterer forurenede grunde til undersøgelse og oprensning højt. Skånsom indvindingsstrategi. Ekstensiv beskyttelse Skovrejsning, anden naturgenopretning. Fokus på grundvandsbeskyttelse ved tilsyn og godkendelse af industri/landbrug. Pesticidkampagner over for grundejere. Kampagne om miljøvenlig landsbrugsdrift. Udviklingen i grundvandets nitratindhold og pesticidindhold overvåges. Samt ovennævnte generelle indsatser i indvindingsoplande + OSD. Intensiv beskyttelse Dyrkningsaftaler i indvindingsoplande og/eller grundvandsdannende oplande: Målet for nitratudvaskning fra rodzonen er en udvaskning mindre end 37,5 mg/l og det maksimalt tilladte er 50 mg/l på markniveau. Skovrejsning, inkl. restriktioner vedr. gødskning og pesticidanvendelse, anden naturgenopretning. Samt ovennævnte ekstensive + generelle indsatser i indvindingsoplande + OSD. Særtilfælde for små vandværker Udgifterne til at gennemføre en indsat kan ved små vandværker forekomme ude af proportioner i forhold til antal brugere samt kildepladsens status. I sådanne tilfælde gennemfører vandværket ingen indsatser, og kildepladsen anvendes så længe vandværket kan overholde kvalitetskravene til drikkevand. Vandværket udarbejder en plan for, hvad der skal ske, hvis vandværket ikke kan overholde kvalitetskravene. Vandværket reviderer planen hvert 5. år. 56

57 3.2 Retningslinjer for Rebild Kommunes planlægning og sagsbehandling Generelle retningslinjer Der må ikke etableres nye, potentielt miljøbelastende aktiviteter i en afstand af 300 m fra et alment vandværks boringer. I OSD og indvindingsoplande må arealanvendelsen, som udgangspunkt ikke ændres til mere grundvandstruende aktiviteter. Særligt grundvandstruende aktiviteter må, som udgangspunkt, ikke placeres i OSD og indvindingsoplande. Kommuneplanlægning Rebild Kommune vil så vidt muligt friholde indvindingsoplande og OSD for byudvikling. Ved kommende revisioner af kommuneplanen vil nitratfølsomme indvindingsområder blive udlagt til mulig skovrejsning, efter afvejning i forhold til natur og kirkebeskyttelsesaftaler. Erhverv nye områder: Rebild Kommune tager stilling til risikoen for at grundvandet vil blive påvirket ved udlæg af erhverv i OSD og indvindingsoplande. Lokalplanlægning Ved byudvikling i OSD og indvindingsoplande skal lokalplanen redegøre for, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Ved realisering af planer for byudvikling inden for eksisterende rammer, skal lokalplanen tage vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande. Ved byudvikling i NFI skal lokalplanen redegøre for, hvilke tekniske tiltag der sikrer grundvandsbeskyttelse, såfremt de påtænkte boliger, virksomheder og anlæg findes på Tilladelseslisten, bilag 1 /32/. Tilladelser efter vandforsyningsloven Kommunen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til markvandingsboringer i indvindingsoplande til almene vandværker. Eksisterende tilladelser forlænges som udgangspunkt ikke. Kommunen giver udelukkende tilladelse til markvandsboringer i OSD på baggrund af påvirkningsberegninger. Det påhviler ejeren at sløjfe boringer og brønde efter de gældende forskrifter herom. Kommunen giver ikke tilladelse til havevanding. Miljøgodkendelser Ved miljøgodkendelse af husdyrbrug stiller kommunen krav om maksimal udvaskning af nitrat fra rodzonen i henhold til de målsætninger og prioriteringer, der fremgår af Prioritering af indsatser generelt. 57

58 Overfladevand Kommunen giver tilladelse til at nedsive tagvand i indvindingsoplande og OSD, med mindre tagvandet kommer fra kobber-, zink- eller blytaget. Kommunen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til at nedsive overfladevand fra befæstede arealer i indvindingsoplande og OSD. Kommunen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivning af overfladevand med risiko for forurening i indvindingsoplande og OSD. Spildevand Kommunen kan ikke give tilladelse til at nedsive spildevand, der udgør en forureningstrussel inden for 300 m fra almene vandværkers indvindingsboringer. Råstofområder Ved råstofindvinding stiller Rebild Kommune vilkår om at grundvandsressourcen beskyttes mod forurening under indvinding, efterbehandling samt ved fremtidig anvendelse. I råstoftilladelser stiller kommunen vilkår om arealernes fremtidige anvendelse, under hensyntagen til grundvandets sårbarhed over for gødningsstoffer og pesticider. Kommunale arealer Offentlige arealer er som udgangspunkt friholdt for pesticider, jf. pesticidaftale mellem KL og Miljøministeren. Der spredes ikke spildevandsslam på kommunale arealer. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer i indvindingsområder skal indeholde bestemmelser, der er i overensstemmelse med de målsætninger og prioriteringer, der foreligger for området. Kloakering i indvindingsområder og OSD Rebild Vand og Spildevand A/S prioriterer vandindvindingsinteresser højt ved renovering af kloakker i indvindingsområder og OSD. Region Nordjylland Ved prioritering af undersøgelser og oprydning prioriterer Regionen indvindingsoplande og OSD højt. Ved udpegning af fremtidige råstofindvindingsområder ønsker kommunen grundvandshensyn inddraget i prioriteringen. 58

59 3.3 Administrative forhold Baggrund og lovgrundlag Ifølge vandforsyningsloven 13 a uarbejder kommunalbestyrelsen en indsatsplan. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen, skal kommunalbestyrelsen oprette et koordinationsforum, der består af repræsentanter for vandforsyningen i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og andre relevante parter i kommunen. I indsatsområderne skal sårbarhed i forhold til forureningskilder vurderes, og der skal fastsættes nødvendige indsatser for at sikre, at der også i fremtiden kan leveres godt drikkevand til forbrugerne. Rebild Kommune udarbejder indsatsplaner i henhold til følgende lovgivning: Vandforsyningsloven. Miljømålsloven. Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Planerne er desuden udarbejdet under hensyntagen til vandplanerne for følgende hovedoplande: Limfjorden. Nordlige Kattegat, Skagerrak. Mariager Fjord. Indsatsplanen er bundet af gældende lovgivning samt planer: Regionplan 2005 og kommende vandplaner. Krav til indsatsplanlægning Indsatsplanen skal ifølge bekendtgørelsen om indsatsplaner indeholde følgende oplysninger: Resumé af den kortlægning, der ligger til grund for indsatsplanen. Angive områder, hvor en indsats skal gennemføres. Angive de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for vandressourcen. Angive i hvilket omfang og af hvem, der skal gennemføres overvågning. Detaljeret opgørelse af behovet for beskyttelse. Tidsplan for at gennemføre den samlede indsatsplan, samt angive hvilken tidligere indsatsplan, som i givet fald skal ophæves. Procedure for at udarbejde indsatsplaner og høringer Når kommunalbestyrelsen i samarbejde med følgegruppen har udarbejdet et udkast til en indsatsplan, skal kommunalbestyrelsen forelægge forslaget til drøftelse af koordinationsforum. Kommunalbestyrelsen offentliggør herefter udkastet i mindst 12 uger. I denne periode har alle direkte berørte parter (ejere og lejere af ejendomme, kommuner og vandforsyninger) mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag til udkastet. Efter offentlighedsfasen vurderer kommunalbestyrelsen, om de indkomne indsigelser og ændringsforslag skal imødekommes. Det reviderede forslag til indsatsplanen fremlægges til orientering i koordinationsforum. 59

60 Når indsatsplanen har været til orientering i koordinationsforum, kan planen vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen. Efter vedtagelsen af indsatsplanen skal kommunalbestyrelsen informere de berørte parter skriftligt om individuelt påtænkte tiltag på deres ejendomme, samt om indholdet i indsatsplanen i øvrigt. Andre berørte parter skal informeres om vedtagelsen og indholdet i indsatsplanen. En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 3.4 Retsvirkning I det følgende beskrives hvilken betydning indsatsplanen kan få for berørte lodsejere, vandværker og kommuner. For en mere udførlig beskrivelse af indsatsplanens retsvirkning henvises til vandforsyningsloven 13 a-d. Lodsejere m.fl. Vandværket eller kommunen kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Der kan ligeledes indgås aftaler om salg af hele eller dele af ejendommen til vandværket eller kommunen. Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt og de kan tinglyses på ejendommen. Vandværker Hvis et vandværk ønsker at indgå en aftale, som beskrevet under lodsejere m.fl., skal vandværket først orientere kommunen. Kommunen har herefter en frist på to uger til at gøre indsigelse. Hvis kommunen accepterer en sådan aftale om dyrkningspraksis m.v. kan vandværket, efter en høring, blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen. Kommuner Kommunen kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område vil kommunen, hvis der ikke kan opnås aftale på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Ved kommunens pålæg af rådighedsindskrænkninger, skal indehaveren af rettighed over ejendommen respektere de meddelte pålæg. Kommunen kan for ejers regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse af tingbogen. Staten Miljøministeriet kan inden for indsatsområder med hensyn til nitrat, fastsætte regler og godkendelsesordninger for at etablere eller udvidelse af husdyrhold, og regler til begrænsning af eller forbud mod tilførslen af husdyrgødning og affaldsstoffer. Disse reguleringer medfører ikke erstatning. 60

61 Klagemuligheder Kommunalbestyrelsens afgørelser om indsatsplaner og aftaler efter 12 og 13 i vandforsyningsloven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Andre lovbestemmelser For at gennemføre indsatserne i denne plan vil kommunerne bl.a. anvende de regler, der er nævnt nedenfor. Påbud om at ændre vaske- og påfyldningspladser i landbruget Kommunen kan give påbud om de aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven 42). Påbud om at sløjfe ubenyttede brønde og boringer Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til at beskytte vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening, eller påbud om at sløjfe overflødige brønde og boringer (Vandforsyningsloven 36 og Bekendtgørelse om udførelse af boringer og brønde på land). Påbud om at reparere eller sløjfe olietanke Kommunen kan give påbud til den enkelte grundejer om at reparere eller sløjfe en olietank, hvis den tydeligt fremstår i dårlig stand. Kommunen kan forbyde at etablere nye nedgravede olietanke, hvis der er særlig risiko for at forurene grundvand eller nærliggende indvindingsanlæg (bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines). Påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 24 Kommunen vil give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for at forurene bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 24 kan også anvendes til at give forbud mod brug af pesticider på kildepladszonen/bnbo. Påbuddet gives mod erstatning. Påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26a Kommunen vil give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for at forurene bestående eller fremtidige drikkevandsinteresser med nitrat eller pesticider. Det er en forudsætning for påbud, at der har været forsøgt, at indgå en aftale på rimelige vilkår. Påbud forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan, og at det pågældende område er følsomt over for pesticider eller nitrat. Påbuddet gives mod erstatning. 61

62 4. Referenceliste /1/ Dansk Geofysik, april 1998: Nørager Vandværk. Geofysisk kortlægning ved Nørager. Tran-sient elektromagnetisk (TEM) kortlægning. Slæbegeoelektrisk kortlægning. Nordjyllands Amt. /2/ Dansk Geofysik, april 2001: Boringsregistrering i Himmerland. Nordjyllands Amt. /3/ Dansk Geofysik, august 2001: GPS indmåling i Himmerland. Nordjyllands Amt. /4/ Dansk Geofysik, januar 2003: Boringsregistrering i 8 kommuner. Nordjyllands Amt. /5/ Dansk Geofysik, september 2003: Tilstandsvurdering og grundvandskemiske forhold i OSD 27, Nørager. Nordjyllands Amt. /6/ Hedeselskabet, april 2004: TEM-kortlægning, OSD 27 aktivitetsområde Nørager. Nordjyllands Amt. /7/ Hedeselskabet, april 2004: OSD 27 Nørager. Nordjyllands Amt. Rapport der omhandler hydrologi synkronpejling, potentialekort, transmissivitet og oplande. /8/ Hedeselskabet, december 2005: Aktivitetsområde 27, Nørager, Undersøgelsesboringerne DGU nr og Nordjyllands Amt. /9/ Hedeselskabet, december 2005: OSD 27 Nørager Grundvandskemisk kortlægning. Nordjyllands Amt. /10/ Hedeselskabet, april 2006: Aktivitetsområde 27, Nørager, Geologisk model. Nordjyllands Amt. /11/ Geologisk Institut, Århus Universitet, december 2006: SeSam Rapport 06NJ_09 Nørager DGU nr.: og Nordjyllands Amt. /12/ Orbicon, august 2008: OSD 27 Nørager sårbarhedsudpegning. Miljøcenter Aalborg. /13/ Orbicon, 2008: Geologisk opsamlingsrapport for Aktivitetsområde 27, Nørager. Miljøcenter Aalborg. /14/ Orbicon Leif Hansen, 2010: Nørager indvindingsoplande og sårbarhed. Notat. Miljøcenter Aalborg. /15/ I GIS, august 2010: Konvertering af Nørager GeoEditor projekt til GeoScene3D. Notat. Miljøcenter Aalborg. /16/ Orbicon Leif Hansen, 2010: Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i områder 1437 Nørager. Miljøcenter Aalborg. /17/ Rebild Kommune, april 2009: Tilladelse til etablering af vandindvindingsanlæg samt foreløbig tilladelse til vandindvinding. Sagsnr.: 07/ /18/ Rebild Kommune, november 2009: Tilladelse til etablering af vandindvindingsanlæg samt foreløbig tilladelse til vandindvinding. Sagsnr.: 08/2398. /19/ Rebild Kommune, februar 2010: Oplysninger vedr. almene vandværker (OSD 27). Sagsnr.: 09/ /20/ Miljøministeriet, 2009: Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. /21/ WaterTech, marts 2002: Koncept til beskrivelse af grundvandskemiske forhold ved vandværker. Aalborg Kommune Vandforsyningen og Nordjyllands Amt. /22/ Miljøstyrelsen, 2000: Vejledning i zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Nr. 3. /23/ GEUS, maj 2009: Geo-vejledning 5. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. /24/ GEUS, november 2008: Geo-vejledning 2. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande. /25/ Miljøstyrelsen, 2007: Boringsnære beskyttelsesområder BNBO, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2. /26/ Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, 3. /27/ Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, kapitel 6. /28/ Region Nordjylland, Råstofplan. /29/ Flemming Jørgensen (GEUS) og Peter Sandersen (Grontmij Carl Bro), september Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering /30/ Orbicon, november 2007: Opdatering af regionalt potentialekort. Notat. Miljøcenter Aalborg. /31/ Conterra, september /32/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. /33/ Sammenfattende redegørelse om grundvandskortlægning i kortlægningsområde 1437 Nørager, Rebild Kommune, december Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Miljøcenter Aalborg. /34/ Region Nordjylland, JAR database, /35/ Orbicon, november 2011:Notat. Datagrundlag for indsatsplaner for Guldbæk og Øster Hornum Vandværker samt 5 vandværker i Nørager. Rebild Kommune 62