Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Transkript

1 REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1

2 2

3 Indhold FORORD 5 RESUME 7 INDLEDNING 8 PRÆSENTATION AF INDSATSOMRÅDET HANDLINGSPLAN Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk REDEGØRELSE Vandindvindingsstruktur Grundvandsmagasinerne Arealanvendelse og forureningskilder Områdeafgrænsning ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR INDSATSPLANER Prioritering af indsatser Retningslinjer for Rebild Kommunes planlægning og sagsbehandling Administrative forhold Retsvirkning REFERENCELISTE 62 3

4 4

5 Forord Område med Særlige Drikkevandsinteresser(OSD) Nørager 1437 dækker den sydvestligste del af Rebild Kommune (se evt. figur 1.). Denne indsatsplan omfatter indvindingsoplandene til Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk samt hele OSD 1437 Nørager uden for indvindingsoplande. Forslag til indsatsplanen har været i høring 12 uger efter byrådet vedtog planforslaget d. 28. november Indsatsplanen skal sikre, at vandværkerne i OSD 1437 Nørager fortsat kan levere godt drikkevand til forbrugerne i dag og i fremtiden, uden brug af udvidet vandbehandling. Indsatsplanen er blevet til i et samarbejde mellem Rebild Kommune og en følgegruppe bestående af: Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk Lynge Terp, Støvring Vandværk og koordinationsforum Niels Fruekilde, Nørager Vandværk og koordinationsforum Claus Nødgård Hansen, Suldrup-Hjedsbæk Vandværk og koordinationsforum Zijad Cosic, Naturstyrelsen Aalborg og koordinationsforum Annette Dohm, Region Nordjylland og koordinationsforum Henrik Dalgaard Christensen, AgriNord og koordinationsforum Jan Stistrup, Nordjysk Familielandbrug og koordinationsforum Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende lovgivning: Vandforsyningsloven Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om indsatsplaner Rebild Kommune er omfattet af vandplanerne for følgende hovedoplande: Limfjorden Nordlige Kattegat, Skagerrak Mariager Fjord Indsatsplanen er bundet af gældende lovgivning samt Regionplan 2005 og kommende vandplaner. Som baggrund for indsatsplanen har Nordjyllands Amt i perioden gennemført en kortlægning af grundvandsressourcen. Det daværende Miljøcenter Aalborg og nuværende Naturstyrelsen Aalborg har færdiggjort kortlægningen i perioden Indsatsplanen for OSD 1437 Nørager blev suppleret med beregninger af BNBO af Orbicon A/S. Forslaget har været forelagt koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Rebild Kommune den Koordinationsforum består af repræsentanter fra: - Vandrådet i Rebild Kommune, - Naturstyrelsen Aalborg, - Region Nordjylland, - AgriNord, Nordjysk 5

6 - Familielandbrug, - Danmarks Naturfredningsforening - Rebild Kommune. Forslaget til indsatsplanen var i offentlig høring i perioden 12. april 28. juni 2013, hvor alle kunne komme med bemærkninger og ændringsforslag. Yderligere har Rebild Kommune sendt informations brev med pjecen om indsatsplanen til berørte lodsejer. Bemærkningerne skulle sendes til Rebild Kommune senest den 28. juni. Der blev indsendt 4 høringsvar til planforslaget i høringsperioden fra henholdsvis landbrugets organisation AgriNord, Naturstyrelsen Aalborg, Region Nordjylland og FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark). Indsigelserne gav anledning til, at kommunen har fortaget ændringer i planforslaget bl.a. på følgende punkter: - jordforureningslokaliteter - områder afgrænsning - indsats områder afgrænsning - tidsplanen Indsigelser til planforslaget drejer sig bl.a. om tiltag vedrørende nitrat og lovligt udpegningsgrundlag af indsatsområder. Yderligere høringssvar havde form af bemærkninger eller kommentar om at præcisere formuleringer eller opdatere data. Selvom indsatserne over for nitrat har vidtgående konsekvenser for landbruget, har de indkomne indsigelser ikke givet anledning til ændring af planen mht. indsatser over for nitrat eller udpegning af indsatsområder. For oversigt over høringssvar henvises til hvidbog Vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for OSD 1437 Nørager. 6

7 Resume Det er Rebild Kommunes mål, at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, baseres på rent grundvand. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen er et vigtigt værktøj til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Da vandplanerne pt. ikke er gældende er indsatsplanen udarbejdet i henhold til Vandforsyningsloven 13 og 13 a. Der er 8 OSD områder i Rebild Kommune, og denne indsatsplan omfatter hele OSD 1437 Nørager og indvindingsoplandene til Mejlby Vandværk, Ravnkilde Vandværk, Haverslev Vandværk, Nørager Vandværk og Rørbæk Vandværk. OSD 1437 Nørager ligger i den sydvestlige del af Rebild Kommune (se evt. figur 1.). I dag indeholder området 5 almene vandværker: Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Lille Binderup Vandværk som tidligere lå i området, blev lukket i år De 5 nuværende vandværker har tilsammen indvindingstilladelser på m 3. Ifølge vandplanernes vandbalance er ressourcen ikke overudnyttet. Resultatet af kortlægningen viser, at den østligste del af området omkring OSD 1437 Nørager er påvirket af en kompleks nordvest-sydøst gående forkastningszone. Saltpuder der ligger øst og syd for området, kan også påvirke geologien. Der er blevet identificeret tre begravede dale i området (figur ). Lerlagene i området varierer i tykkelse fra 0 m til 30 m. De største lertykkelser følger de begravede dale. Der indvindes fra to forskellige grundvandsmagasiner i området, begge består af smeltevandssand. Det øvre magasin har tyndt lerdække, vandtype A eller B, og er udpeget som sårbart. Det nedre magasin har et betydeligt lerdække, vandtype D og er udpeget som ikke sårbart /33/. I foråret 2012 har Naturstyrelsen Aalborg revideret udpegningen af ION (IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat). Over halvdelen af området er udpeget som ION (se evt. figur ). Der er en relativ stor udvaskning af nitrat i dele af indvindingsoplandene /33/. Med henblik på at forebygge udvaskning af nitrat fra rodzonen stilles der i indsatsplanen krav til nitratudvaskningen i indvindingsoplandene. Målet for udvaskningen er 37,5 mg/l eller mindre og det maksimalt tilladte er 50 mg/l. Det er af stor vigtighed at vandværkerne opretholder den lovpligtige (lovpligtig pr. 1. august 2011 jf. Miljøbeskyttelsesloven) 25 meters beskyttelseszone, som er en dyrknings-, pesticidog gødskningsfri zone. Ligeledes skal vandværkerne tilstræbe at mindske brugen af miljøfremmede stoffer og spildevandsslam i indvindingsoplandene. Der er ikke kortlagt punktkilder, som kan forurene grundvandet i Mejlby, Nørager og Ravnkilde vandværkers indvindingsoplandene (se evt. figur , figur og figur ). Der er dog punktkilder i indvindingsoplandet til Haverslev Vandværk og Rørbæk Vandværk (se figur og figur ). I indsatsplanens redegørelsesdel for Rørbæk Vandværk og Haverslev Vandværk er der en tabel, som indeholder de pågældende punktkilder samt Region Nordjyllands status for dem /34/. De handlinger, der er beskrevet i indsatsplanen, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Vandværkerne afholder udgifterne til at gennemføre de tiltag, som vandværkerne ifølge indsatsplanen er ansvarlige for. 7

8 Indledning Vand- og Naturplanerne angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen, mens indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand i fremtiden. Statens Vandplaner har erstattet Landsplansdirektivet, som var en videreførelse af Regionplan Da fokus i første generation af Statens Vandplaner ikke har været på grundvandsbeskyttelse, er principperne i Landsplandirektivet inddraget i indsatsplanlægningen. Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) udpeges af Naturstyrelsen i vandplanerne, og i praksis i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Der udarbejdes indsatsplaner på baggrund af 13 og 13 a i vandforsyningsloven. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 1437 Nørager angiver de indsatser, der skal iværksættes for at beskytte drikkevandet i et nærmere afgrænset område som ION og vandværks indvindingsoplande. I indsatsplanen er den nødvendige indsats beskrevet. Det er beskrevet hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Aftaleparterne er her Rebild Kommune, Region Nordjylland og vandværkerne i indsatsområdet. Indsatsplanen er grundlaget for de aftaler, som skal indgås, for at beskytte drikkevandsressourcen, samt for Kommunens administration på området. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Rebild Kommune har besluttet, at indsatsplanen har som udgangspunkt en planperiode på 10 år. Planen vil i planperioden blive revideret, hvis effekten af indsatserne udebliver, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser eller ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser. Denne indsatsplan omfætter OSD 1437 Nørager, og indvindingsoplande til Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er udpeget som ION og der er udarbejdet anbefalinger og generelle samt konkrete indsatser for vandværkerne. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk og Nørager Vandværk har indvindingsoplande beliggende uden for ION, og der er udarbejdet anbefalinger og generelle indsatser for vandværkerne. Sådan er planen blevet til Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD Nørager er udarbejdet i samarbejde med følgegruppen, som har drøftet kortlægningsresultaterne og de nødvendige tiltag. Følgegruppen består af følgende repræsentanter: - Haverslev Vandværk - Mejlby Vandværk - Nørager Vandværk - Ravnkilde Vandværk - Rørbæk Vandværk - Koordinationsforum Koordinationsforum består af følgende repræsentanter: - Vandrådet i Rebild Kommune - Naturstyrelsen Aalborg - Region Nordjylland - AgriNord - Nordjysk Familielandbrug 8

9 - Danmarks Naturfredningsforening - Rebild Kommune Gruppens medlemmer har bidraget med vigtig information om indvindingsbehov, forureningskilder og lokalt kendskab til arealudnyttelsen. Det videre forløb For at sikre indsatsplanens virkning, er der behov for løbende at: Sikre at de konkrete indsatser, der er beskrevet i indsatsplanen, bliver gennemført. Vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, stadig er gældende. Evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne. Til at foretage ovenstående vurdering er der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af formændene for vandværkerne samt en repræsentant for Rebild Kommune. Arbejdsgruppen mødes minimum én gang om året, og efter 5 år tages planen op til vurdering. Læsevejledning Indsatsplanen består af tre dele: En handlingsplan, en redegørelse og et administrationsgrundlag. Handlingsplanen Handlingsplanen beskriver de indsatser, der er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne i OSD 1437 Nørager. Indsatserne er målrettede mod indvindingsoplande i OSD 1437 Nørager og OSD 1437 Nørager uden for indvindingsopland der er udpeget som ION (indsatsområder med hensyn til nitrat). Indvindingsoplandene til Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er udpeget som ION og der er udarbejdet anbefalinger og generelle samt konkrete indsatser for vandværkerne. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk og Nørager Vandværk er ikke udpeget som ION, og der er kun udarbejdet anbefalinger og generelle indsatser for vandværkerne. For de vandværker, hvis indvindingsoplande er udpeget som ION, er der opstillet en oversigt over de konkrete indsatser, der skal gennemføres, hvem der skal gennemføre dem, og hvornår det skal ske. For alle vandværker er der opstillet en oversigt med anbefalinger som kan gennemføres. Anbefalingerne er ment som inspiration til vandværkernes fremtidige arbejde. For resten af OSD 1437 Nørager uden for indvindingsopland, der er udpeget som ION, er der opstillet en oversigt med generelle indsatser, som Rebild Kommune og/eller vandværker skal gennemføre i planperioden. Redegørelsen Redegørelsen beskriver baggrunden for indsatsplanen, herunder en opsummering af resultaterne af kortlægningen af geologi, arealanvendelse og forureningskilder /33/, som er grundlaget for de konkrete indsatser. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til baggrundsrapporterne, listet under referencelisten. Administrationsgrundlaget Administrationsgrundlaget beskriver Rebild Kommunes målsætninger for beskyttelse af grundvand og principperne i prioriteringen af indsatser. Det indeholder et flow diagram, der viser, hvilke faktorer der fører til de forskellige indsatser. Der redegøres for Rebild Kommunes ret- 9

10 ningslinjer i sagsbehandling og planlægning i indsatsområderne. Administrationsgrundlaget indeholder baggrund og lovgrundlag for, samt kravene til en indsatsplan, og desuden retsvirkningen af en indsatsplan. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Endvidere skal der udføres en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt beskyttelsesområde ( 3 i ovennævnte lov). Forslaget til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1437 Nørager omfatter ikke rammer for tilladelser til fremtidige anlæg og medfører ikke væsentlig påvirkning af internationalt naturbeskyttelsesområde. Det er derfor i henhold til 4 i ovennævnte lov vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen. Denne afgørelse blev offentliggjort samtidig indsatsplanen var i høring. Præsentation af indsatsområdet Placering OSD 1437 Nørager ligger i Naturstyrelsens kortlægningsområde (aktivitetsområde), som udgør den sydvestlige del af Rebild Kommune, og ligger sydvest for Rold Skov (se figur 1.). I dag indeholder området 5 almene vandværker. Denne indsatsplan omhandler den del af OSD 1437 Nørager området, der er upeget som ION samt indvindingsoplande. Vandværker og kildepladser I OSD 1437 Nørager er der 5 private almene vandværker: Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk. Haverslev Vandværk indvinder fra 2 boringer. Indvindingsoplandet ligger halvvejs inde i OSD 1437 Nørager, og den nordlige del af indvindingsoplandet ligger inde i Haverslev by. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Mejlby Vandværk indvinder fra 1 boring. Indvindingsoplandet ligger inde i OSD 1437 Nørager og på landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Nørager Vandværk indvinder fra 3 boringer. Den nordlige del af indvindingsoplandet ligger i OSD 1437 Nørager. Den sydlige del, hvor boringerne er placeret, ligger i udkanten af Nørager by. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Ravnkilde Vandværk indvinder fra 3 boringer og en 4. boring er klar til at blive taget i brug. Vandværket har 2 kildepladser, den ældste og østligste har 1 boring, og den yngste og vestligste har 3. Begge indvindingsoplande ligger i OSD 1437 Nørager, og er domineret af landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. Rørbæk Vandværk indvinder fra 2 boringer. Den nordlige del af indvindingsoplandet ligger i OSD 1437 Nørager. Indvindingsoplandet ligger i Rørbæk by, men dækker også landbrugsjord. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på m 3. 10

11 Tilsammen har de to vandværker indvindingstilladelser på m3 per år. Figur 1. Kortlægningsområde med OSD 1437 Nørager, indvindingsoplande, vandværker og boringer. Området udgøres af landbrugsjord. Store dele af området fremstår som uudnyttet med hensyn til drikkevandsindvinding. 11

12 Geologi Landskabet er dannet af opskudte kalkblokke, som siden er formet af den efterfølgende gletsjeraktivitet. Hele kortlægningsområdet har, gennem tusindvis af år, været påvirket af store strukturelle ændringer i form af lokal hævning og indsynkning, som har ført til omfattende niveauforskelle i den prækvartære overflade. Niveauforskellene er med tiden enten blevet begravet eller uddybet og har forplantet sig i terrænet /33/. Der ligger saltpuder syd og øst for området, og de påvirker områdets geologi og struktur. På den østlige og vestlige side af aktivitetsområdet ligger to forkastninger, retningen af dem er nordvest-sydøst gående. Endnu en forkastning, denne er sydsydvest-nordnordøst gående, strækker sig ind i den sydlige del af området, omkring Rørbæk. Forkastningen har samme retning som den største af de begravede dale (figur ), der blev identificeret i forbindelse med TEM-kortlægningen. I dag er de begravede dale fyldt op med moræne- og smeltevandsaflejringer /33/. Grundvandsmagasinerne udgøres primært af smeltevandssand og grus, som er adskilt af lerlag /10/. Vandbalance Ifølge vandplanerne er grundvandsressourcen i Rebild Kommune ikke overudnyttet, det vil sige mindre end 35 % af ressourcen udnyttes. Den kvantitative tilstand vurderes til at være ringe for de øvre magasiner og god for dybere magasiner. Hovedproblemstillinger I den største del af området er den naturlige beskyttelse i form af lerlag begrænset, og grundvandsmagasinerne er dermed sårbare overfor nedsivning af nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer. De kortlagte potentialetoppe falder sammen med de sårbare områder. Flere af boringerne ligger i byområder, hvor der allerede er påvist, eller er stor risiko for påvisning af pesticider i boringerne. 1. Handlingsplan En handlingsplanen er en del af indsatsplanen og beskriver de konkrete indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område (ION). I denne indsatsplan er der udarbejdet en oversigt over konkrete indsatser og generelle indsatser samt anbefalinger, som inspiration til vandværkernes videre arbejde. For hvert af de fem vandværker er der opstillet en oversigt over de konkrete indsatser, der skal gennemføres, hvem der skal gennemføre dem, og hvornår det skal ske. For resten af OSD Nørager 1437 uden for indvindingsoplandene men udpeget som ION, er der opstillet en oversigt over generelle indsatser eller anbefalinger for vandværker eller Rebild Kommune. Der er udarbejdet oversigtskort samt geologiske profiler, som blandt andet visualiserer vandtype, strømningsretning og sårbarhed omkring vandindvindingsboringerne og indvindingsoplandene. Ligeledes er der udarbejdet tidsserier for indvindingsboringerne, som viser den kemiske udvikling for den enkelte vandindvindingsboring. Skemaet til handlingsplanerne indeholder oplysninger for det enkelte vandværk, som ligger til grund for de enkelte indsatser (se afsnit 3.1). 12

13 Generelt for prioriteringerne gælder det, at jo tættere en potentiel kilde til forurening ligger på en indvindingsboring og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte kilde, jo højere prioriterer Rebild Kommune, vandværkerne og Region Nordjylland en indsats mod forureningskilden (se afsnit 3). Handlingsplanenerne for Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk er opstillet i skemaerne i dette afsnit, hvor de generelle og konkrete indsatser samt anbefalinger er beskrevet. 13

14 1.1 Haverslev Vandværk På figuren ses, af Haverslev Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Haverslev Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt sårbarhed over for nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit SØ-NV for Haverslev Vandværk. Ler Sand Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit for Haverslev Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

15 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Haverslev Vandværk for DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Haverslev Vandværkets boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 15

16 Oversigt for Haverslev Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer Landbrug (76 %), bebyggede områder (13 %), skov (1 %) og uklassificeret (10 %). Glimmersand- og grus. DGU nr : 31 meter, DGU nr : 29 meter (se evt. figur ). C (svagt reduceret). Arsen: DGU nr : 8,9 µg/l og DGU nr : 9 µg/l. Arsen tæt på grænseværdien på 5 µg/l (Afgang vandværk). < 0,5 mg/l. Ingen. NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej (se evt. figur ). Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for vandværkets indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) 3 kortlagte lokaliteter (Se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meters zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Haverslev Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet, og især inden for 25 meters afstand til boringerne, med henblik på at minimere pesticidforbrug, spildevandsslam samt opspore ubenyttede brønde og boringer. Generelle indsatser, Haverslev Vandværk: 16

17 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete til indsatser, Haverslev Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til indholdet af arsen, på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Haverslev Vandværk: Skærpet overvågning af arsen TIDSPLAN Haverslev Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning og generelle indsatser og anbefalinger. Haverslev Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Haverslev Vandværk i samarbejde med Rebild Kommune skal fra indsatsplanens ikrafttrædelse og løbende tage stilling til indholdet af arsen. 17

18 1.2 Mejlby Vandværk På figuren ses, af Mejlby Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Mejlby Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit SØ-NV for Mejlby Vandværk. Sand Grundvandsspejl Ler Figur Geologisk profilsnit for Mejlby Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

19 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Mejlby Vandværk for DGU nr Figur Tidsserier for Mejlby Vandværkets boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 19

20 Oversigt for Mejlby Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer Landbrug (93 %), bebyggede arealer (5 %) samt veje. Kvartært sand. 35 meter (se også figur ). D (stærkt reduceret). Arsen og chlorid. Arsen. < 0,5 mg/l. Ingen fund af kulbrinter og pesticider. NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej (se evt. figur ). Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Mejlby Vandværk: Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle indsatser, Mejlby Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. 20

21 Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Det kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Mejlby Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til indholdet af arsen og chlorid i råvandet, på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Mejlby Vandværk: Skærpet overvågning af arsen og chlorid. TIDSPLAN Mejlby Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle anbefalinger. Mejlby Vandværk skal sørge for at der bliver opretholdet 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Mejlby Vandværk i samarbejde med Rebild Kommune skal fra indsatsplanens ikrafttrædelse og løbende tage stilling til indholdet af arsen og chlorid. 21

22 1.3 Nørager Vandværk På figuren ses, af Nørager Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med lille sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigts kort over Nørager Vandværks boringer, kildeplads og vandværksbygning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren og ses et geologisk profilsnit NØ-SV. Sand Ler Figur Geologisk profilsnit for Nørager Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

23 Grundvandspotentiale Sand Ler Figur Geologisk profilsnit, forstørret. Profilets geografiske placering (profillinje) er vist på figur Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Nørager Vandværk for DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Nørager Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre.der forefindes ingen tidsserier fra boringen med DGU nr (boret ). 23

24 Oversigt for Nørager Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) , og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) 78 % landbrug, 9 % skov, 7 % bebyggelse og 5 % uklasificeret. Kvartært sand. DGU nr : 65 meter, DGU nr : 66 meter, DGU nr : 56 meter. (Se også figur ). DGU nr : C (svagt reduceret), DGU nr : D (stærkt reduceret). Ingen problematiske. Ingen. < 0,5 mg/l. Miljøfremmede stoffer DGU nr : 0,038 µg/l BAM (februar 2011). NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Nej. Nitratsårbarhedszonering Lille nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Nej (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter. Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne./35/ Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meters zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Nørager Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet og især inden for 25 meters beskyttelseszone med henblik på at minimere pesticidforbrug. 24

25 Generelle indsatser, Nørager Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. Minimere anvendelsen af pesticider i skovdriften. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i nærheden af grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Nørager Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). I samarbejde med Rebild Kommune tage stilling til det påviste BAM (februar 2011) i boring DGU nr , på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Nørager Vandværk: Da der er påvist BAM i boring DGU nr i februar 2011, skal der udtages en analyse for pesticider i boringen hvert 2. år de næste 6 år. TIDSPLAN Nørager Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning og generelle anbefalinger og indsatser. Nørager Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Nørager Vandværk skal tage stilling til BAM indholdet i boring DGU nr sammen med Rebild Kommune, hvis grænseværdierne overskrides, og ellers 7 år efter indsatsplanens vedtagelse. 25

26 1.4 Ravnkilde Vandværk På figuren ses, af Ravnkilde Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med stor nitratsårbarhed. Figur Oversigtskort over Ravnkilde Vandværks boringer, kildeplads, vandværksbygning, vandtype, grundvands strømningsretning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren og ses et geologisk profilsnit NØ-SV for Ravnkilde Vandværk. Sand Ler Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit for Ravnkilde Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

27 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser det ud som om, der indvindes fra ler i visse boringer. Sand Ler Grundvandspotentiale Figur Geologisk profilsnit forstørret, for området i den nordøstlige del af profillinjen, lige syd for Ravnkilde By. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Ravnkilde Vandværk for DGU nr , DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Ravnkilde Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 27

28 Oversigt for Ravnkilde Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) , , og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Grundvandsmagasin Landbrug (90 %), bebyggelse (4 %) og uklassificeret (6 %). Kvartært sand. Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37 mg/l) DGU nr : 9 meter, DGU : 36 meter, DGU nr : 39 meter, DGU nr : 32 meter (se også figur ). DGU nr : A (oxideret), DGU nr : C (svagt reduceret), DGU nr : AB (svagt oxideret), DGU nr : Ukendt. Ingen problematiske. Ingen. DGU nr : 38 mg/l, DGU nr : < 0,5 mg/l, DGU nr : 4,8 mg/l. Miljøfremmede stoffer DGU nr : 0,04 µg/l trichlorethylen (TCE) i 1998 (eneste analyse). NitratFølsomt Indvindingsområde (NFI) Ja. Nitratsårbarhedszonering Stor nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Ja (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Ingen kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Ravnkilde Vandværk: Tilstræbe, at der ikke udspredes miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. 28

29 Generelle indsatser, Ravnkilde Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Ravnkilde Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en mindre nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen på markniveau og ingen pesticidanvendelse. Beregning af nyt indvindingsopland ved boringer DGU nr , DGU nr og DGU nr , da boringernes placering er justeret og en ny boring er boret siden beregningen af det nuværende indvindingsopland, se evt. afsnit 2.4 indvindingsoplande. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Ravnkilde Vandværk: Rebild Kommune vurderer at vandværkets prøvetagningsprogram er fyldestgørende. TIDSPLAN Ravnkilde Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle indsatser og anbefalinger. Ravnkilde Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse sørge for, at 25 meters beskyttelseszone bliver overholdt omkring boringerne. Ravnkilde Vandværk skal tage stilling til, hvordan de ønsker at reducere nitratudvaskningen, og meddele det til Rebild Kommune inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Ændring af arealanvendelse igangsættes inden for to år efter indsatsplanens vedtagelse. Beregning af nyt indvindingsopland skal ske før ændringer af arealanvendelse igangsættes. 29

30 1.5 Rørbæk Vandværk På figuren ses, at Rørbæk Vandværks indvindingsopland er beliggende inden for området med stor sårbarhed overfor nitrat. Figur Oversigtskort over Rørbæk Vandværks boringer, kildeplads og vandværksbygning samt indsatsområde med hensyn til nitrat. På figuren ses et geologisk profilsnit S-N for Rørbæk Vandværk. Grundvandspotentiale Sand Ler Figur Geologisk profilsnit for Rørbæk Vandværk. Geografisk placering af profillinje er vist på figur

31 Den geologiske model er ikke beregnet til at vise så små områder, derfor ser ud det som om, der indvindes fra ler i visse boringer. På figur ses tidsserier og de væsentligste grundvandskemiske parametre for Rørbæk Vandværk for DGU nr , DGU nr og DGU nr Figur Tidsserier for Rørbæk Vandværks boringer dækkende de væsentligste grundvandskemiske parametre. 31

32 Oversigt for Rørbæk Vandværk Kildeplads (aktive boringer DGU nr.) og Tilladelse/Indvinding (2011) m 3 / m 3. Arealanvendelse inden for indvindingsopland Landbrug (50 %), bebyggelse (38 %) og uklassificeret (12 %). Grundvandsmagasin DGU nr : Ubestemt sand, DGU nr : Kvartært sand. Lertykkelse (akk.) over grundvandsmagasin Vandtype Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer Nitratindhold seneste analyse (grænseværdi 50 mg/l, indsatsværdi 37,5 mg/l) Miljøfremmede stoffer NitratFølsomt Indvindingsopland (NFI) Nitratsårbarhedszonering DGU nr : 14 meter, DGU nr : 23 meter (se også figur ). DGU nr : A (oxideret), DGU nr : AX (oxideret). Ingen problematiske. Ingen. DGU nr : 27 mg/l, DGU nr : 27 mg/l. DGU nr : 0,026 µg/l BAM (2012) (tidligere op til 0,045 µg/l BAM), DGU nr : 0,062 µg/l BAM (2012) (tidligere op til 0,06 µg/l BAM). Ja. Stor nitratsårbarhed (se også afsnit 2.2 Grundvands magasinerne: sårbarhed). Indsatsområde mht. nitrat (ION) Ja (se evt. figur ). Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven inden for indvindingsopland Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) 11 kortlagte lokaliteter (se evt. figur ). Der er beregnet BNBO for vandindvindingsboringerne /35/. Rebild Kommune vurderer at en tilsvarende beskyttelse opnås ved 25 meter zonen. INDSATSER OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger, Rørbæk Vandværk: Oplysningskampagne over for beboerne inden for indvindingsoplandet og især inden for 25 meters beskyttelseszone med henblik på at minimere pesticidforbrug. 32

33 Generelle indsatser, Rørbæk Vandværk: Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet bør opspores og sløjfes. Tilstræbe, at der ikke udspredes spildevandsslam i indvindingsoplandet. Generelle anbefalinger, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland sikrer, at opdaterede informationer om jordforureningslokaliteter på grænsen til og inden for indvindingsoplandet til vandværket tilgår kommunen. Det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i og på grænsen til indvindingsoplandet, samt at eventuelle uafklarede lokaliteter i området søges afklaret. Dette kan kun ske efter Regionens løbende prioritering. Konkrete indsatser, Rørbæk Vandværk: Opretholde 25 meters beskyttelseszone omkring boringerne (lovpligtigt pr. 1. august 2011). Ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne til metoder, hvor der er en mindre nitratudvaskning. Ved indgåelse af dyrkningsaftaler er målet 37,5 mg/l og maksimalt 50 mg/l udvaskning af nitrat fra rodzonen og ingen pesticidanvendelse. Minimere pesticidanvendelse på kirkegården i indvindingsoplandet. I samarbejde med Rebild Kommune tages stilling til indholdet af pesticider på basis af resultaterne fra den skærpede overvågning. Konkrete indsatser, Rebild Kommune og Region Nordjylland: Rebild Kommune og Region Nordjylland vurderer i samarbejde truslen mod grundvand fra de lokaliserede og kortlagte (efter jordforureningsloven) forureningslokaliteter (se figur ), inden for indvindingsoplandet. OVERVÅGNING Overvågning foretages af Rørbæk Vandværk: Skærpet overvågning af pesticider og nitrat Løbende analyser for de stoffer der kan forventes udvasket fra kirkegården og de kortlagte jordforureninger. TIDSPLAN Rørbæk Vandværk skal inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse igangsætte overvågning samt generelle anbefalinger. Opretholdelsen af 25 meters zonen igangsættes inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Rørbæk Vandværk skal tage stilling til hvordan de ønsker at reducere nitratudvaskningen, og meddele det til Rebild Kommune inden for et år efter indsatsplanens vedtagelse. Ændring af arealanvendelse igangsættes inden for to år efter indsatsplanens vedtagelse.. Rebild Kommune og Region Nordjylland skal igangsætte samarbejde omkring truslen mod grundvand fra de lokaliserede og kortlagte jordforureningslokaliteter senest ved indsatsplanens vedtagelse. 33

34 2. Redegørelse Dette kapitel indeholder et resumé af kortlægningsområde med OSD 1437 Nørager. Resuméet er baseret på Miljøcenter Aalborg/Naturstyrelsen Aalborgs redegørelsesrapport fra 2010/33/ samt data vedr. jordforureningstatus /34/. Resumeet har fokus på følgende spørgsmål: Hvor er grundvandsmagasinerne? Hvordan strømmer grundvandet? Hvilken vandindvinding foregår? Hvor er grundvandsmagasinerne sårbare? Hvad truer grundvandets kvalitet? 2.1 Vandindvindingsstruktur I OSD 1437 Nørager indvindes der grundvand af 5 private almene vandværker: Haverslev, Mejlby, Ravnkilde, Nørager og Rørbæk Vandværker. Li. Binderup Vandværk lukkede i 2011, og området forsynes nu af Haverslev Vandværk. Vandværkernes indvindingsoplande ligger i eller delvis i OSD 1437 området. Størstedelen af Nørager Vandværks indvindingsopland ligger uden for OSD I tabellen vises tilladt indvindingsmængde (m 3 /år) samt antal af boringer tilhørende hvert vandværk. Navn Vandindvindingstilladelse Antal boringer (m 3 /år) Haverslev Vandværk Mejlby Vandværk Nørager Vandværk Ravnkilde Vandværk Rørbæk Vandværk Tabel Vandindvindingstilladelse samt antal af boringer for hvert vandværk 2.2 Grundvandsmagasinerne Geologi og landskab Den østligste del af området omkring OSD 1437 Nørager er påvirket af Fjerritslev forkastningen, som er en del af en kompleks nordvest-sydøst gående forkastningszone (Fennoskandiske Randzone). Saltpuder der ligger øst og syd for området, kan også påvirke geologien. Der er blevet identificeret tre begravede dale i området i forbindelse med TEM kortlægningen. Den mest markante har en nordnordvest-sydsydøstlig retning. Den går fra Rørbæk i syd til sydvest for Haverslev. Omtrent vinkelret på denne dal ses mindre begravede dale både vest og øst herfor, henholdsvis under Nørager by og i området omkring Ravnkilde. Den sidste er ikke så veldokumenteret som de to andre. I forbindelse med istiden (Weichsel) er der afsat moræneog smeltevandsaflejringer, og det er dem der udfylder de begravede dale. På figur ses de begravede dale og vandværkernes indvindingsoplande. Det ses, at Rørbæk, Nørager og Mejlby Vandværker indvinder vand fra den største af de begravede dale. Ravnkilde Vandværk indvinder fra et potentialetoppunkt, og den geologiske model viser, at Haverslev Vandværk indvinder fra dybere og ældre lag (Oligocæne silt- og sandaflejringer). 34

35 Geologisk model Der er tolket 7 enheder i kvartæret, vekslende mellem 4 sandenheder og 3 lerenheder. Vandværkerne Ravnkilde, Rørbæk, Nørager og Mejlby indvinder vand fra smeltevandssandmagasiner i varierende dybde. I modellen er det de 3 nederste af sandenhederne der er potentielle grundvandsressourcer. Vandværkerne med god grundvandskvalitet indvinder sandsynligvis vand fra de nedre sandlag. I de øvre og mellem sandlag er der risiko for problematisk vandkvalitet. Haverslev Vandværk indvinder vand fra ældre, dybereliggende lag og ældre alder, som er overlejret af tykke lerlag. Figur Begravede dale inden for aktivitetsområdet. Geofysik Den geofysiske metode der er anvendt er TEM-metoden. Den understøtter den geologiske model og kortlægningen af grundvandsmagasinernes udbredelse. Herunder hører kortlægningen af bunden af magasinet i form af ler, tunneldale, salt grundvand samt andre strukturer i undergrunden. Vurderingen af mægtigheden tyder på, at de største magasinmægtigheder befinder sig i den største af de begravede dale med retningen NNV-SSØ. Det er i den vestlige og centrale del af dalen og i området syd for Haverslev de største mægtigheder ses. Der findes også store magasinmægtigheder i de to mindre dale. 35

36 Dæklag Generelt følger de største lertykkelser dalstrukturerne. Den nordligste og den sydøstligste del af OSD 1437 Nørager området har lertykkelser på 5-15 m, se figur I den centrale del af OSD 1437 findes de tyndeste lerlag på 0-5 m. Der er 3 områder, ved Haverslev, syd for Mejlby og ca. midt mellem Rørbæk og Ravnkilde, der har lertykkelser på m. Indvindingsoplandet til Haverslev Vandværk har over 15 m ler over magasinet, de resterende vandværker har 5-15 m ler over magasinet. Figur Dæklag inden for OSD 1437 Nørager. 36

37 Hydrologi Naturstyrelsen Aalborg vurderer, at potentialekortet fra 2004, er det der afspejler forholdene bedst muligt. På kortet ses et potentialetoppunkt omkring Ravnkilde, og det falder tilnærmelsesvis cirkulært mod nord, syd og vest. Øst for Haverslev og omkring Mejlby er der en forstyrrelse i den cirkulære udbredelse. Begge steder skyldes det pejlinger fra synkronpejlerunden, og det tyder på, at disse boringer er filtersat i mere lokale magasiner. Mod øst ses en stor gradient på potentialet, som skyldes Lindenborg Å og Simested Å. Indvindingsoplande Indvindingsoplandene er genberegnede i 2010 på baggrund af Geo-vejledning 5. Potentialekortet fra 2004 blev anvendt til beregningerne. Det er værd at bemærke, at alle indvindingsoplandene ligger i OSD 1437, dog ligger indvindingsoplandet for Nørager kun delvis i OSD Det ser ud til, at Nørager, Rørbæk og sandsynligvis også Mejlby Vandværker udvinder vand fra begravede dale og Ravnkilde Vandværk fra potentialetoppunktet. Haverslev Vandværk udvinder fra nogle dybere liggende lag og har mere end 15 m ler over magasinet. Transmissivitet På baggrund af hydrologiske data er der blevet beregnet transmissiviteter for boringer med tilstrækkelig hydraulisk information. Størstedelen af de beregnede transmisiviteter ligger inden for intervallet 0,001 til 0,005 m 2 /s, svarende til et magasin med god ydeevne. Grundvandskvalitet Datagrundlaget for Naturstyrelsen Aalborgs grundvandskemiske tolkning er fra Nordjyllands Amts database GeoGIS, og er senest opdateret den 15. februar Redoxgrænsen, nitratfronten og den oxiderede zone Redoxgrænsens beliggenhed fortæller hvor dybt jordlagene er påvirket af nitrat, og dermed hvilke dybder der skal indvindes fra, for at få nitratfrit vand. Beliggenheden af redoxgrænsen er vurderet med to forskellige metoder, den ene ud fra grundvandskemiske analyser og den anden ud fra farveskift i boringerne. De to metoder vil give lidt forskellige resultater, da farveskiftet er bestemt på det tidspunkt boringen blev boret, og de fleste vandanalyser er yngre. Grundvandskemiske analyser: Dybden til redoxgrænsen i området er estimeret til m u.t. Nedtrængningsdybden af nitrat i magasinet ligger mellem 8 og 28 m under grundvandsspejlet for størstedelen af filtrene. Af alle filtre, der sidder mindre end 30 m under vandspejlet, er der kun et enkelt, som er nitratfrit. Det indikerer, at nitratreduktionskapaciteten over filtertoppen i størstedelen af boringen er opbrugt, hvilket betyder, at nitratbelastningen på overfladen tydeligt vil afspejle sig i nitratindholdet i de filtre, hvor der er nitratgennemslag. Det betyder, at såfremt der ønskes nitratfrit vand, skal der indvindes dybere end i dag. Da der i nogle områder er høje nitratkoncentrationer 40 m.u.t., kan der her forventes at være nedtrængning af nitrat til endnu større dybde. Men en indvinding fra større dybde kan give risiko for dårlig vandkvalitet med andre stoffer, f. eks. klorid eller arsen. Farveskift i boringerne: Tykkelsen af den oxiderede zone er bestemt ud fra en vurdering af farveskift i boringerne. Oxiderede lag er kendetegnet ved rødlige, gullige eller brunlige farver. De reducerede lag vil typisk være grålige, blålige, grønlige eller sorte. I de oxiderede lag er nitratreduktionskapaciten opbrugt. Når redoxgrænsen når filteret kommer nitratgennembruddet, da jordlagene ikke længere yder beskyttelse mod nedsivende nitrat. Nedtrængningsdybden for nitrat er vurderet til mere end 30 m.u.t. Nitratfronten ligger i Øvre og Mellem Sandlag, men ikke i Nedre Sandlag. Nitratproblemerne knytter sig dermed til Øvre og Mellem Sandlag. 37

38 Nitrat Der er stor forskel i nitratindholdet i boringerne inden for området, lige fra 0-3 mg/l til mere end 110 mg/l, og der ses ingen entydig tendens i nitratindholdet. Sulfat Nitrat omsættes ved hjælp af pyrit og danner sulfat, så sulfat giver god information om redoxforholdene i magasinet. Området er præget af et generelt lavt indhold af sulfat, og mængden af sulfat i råvandet giver sjældent kvalitetsmæssige problemer. Sammenholdes det generelle lave indhold af sulfat med de mange nitratholdige boringer, tyder det på, at der ikke er tilstrækkelig reduktionskapacitet, i form af pyrit, tilbage i jorden. Jern Der er ofte et naturligt højt indhold af jern i råvand. Jern findes opløst i reduceret vand, og vil ofte tyde på et beskyttet magasin. På grund af redoxforholdene kan der ikke være jern og nitrat i samme vandprøve, og observeres det har det som regel en boreteknisk forklaring. Indholdet af jern i området har ikke nogen generel trend. Det ligger på 0-5 mg/l. Forvitringsgrad Et højt forvitringsindeks (større end 1) viser, at andre syrer end kulsyre er aktive i de grundvandskemiske processer. Det kan være syrer som svolvsyre og saltpetersyre, som kan dannes ved nitrifikation og pyritoxidation. Begge processer er typisk tilknyttet sårbare og overfladebelastede grundvandsmagasiner. Der er yderst få filtre i området, hvor forvitringsindekset er mindre end 1. Forvitringsgraden i området viser dermed, at hele området er påvirket af overfladeprocesser og er sårbart overfor aktiviteter på overfladen. Vandtype Området domineres af oxiderede, overfladepåvirkede yngre vandtyper (A og B). De forekommer i hele området. De mere reducerede og beskyttede ældre vandtyper (C og D) findes i de mere centrale dele af området, som er nogenlunde sammenfaldende med den centrale begravede dal. Største delen af boringerne i området er direkte eller indirekte påvirkede fra overfladen. Mejlby og Haverslev Vandværker har vandtype D. Vandværkerne Nørager, Rørbæk og Ravnkilde ved vandværksbygningen har vandtype A. Ved Ravnkilde Vandværks nye kildeplads ses både vandtype B og C. Klorid Der er ikke fundet indhold af klorid i koncentrationer større end 50 mg/l. Baggrundsniveauet i Danmark antages til at ligge mellem 30 og 50 mg/l. Det tyder på, at optrængende saltvand ikke er et problem i området. Ionbytning Ionbytning anvendes som en indikation på beskyttet grundvand, da ionbytning forekommer hvis vandet passerer en ionbytter (ofte et lerlag) og gennemstrømningen ikke er for stor. Manglende ionbytning indikerer ikke nødvendigvis sårbart grundvand. Vand antages at være ionbyttet hvis Na/Cl forholdet er større end 0,9. Ionbyttede vandprøver ses i en nord-sydgående retning fra Haverslev mod Nørager og mod Rørbæk. Der er et sammenfald mellem de ionbyttede vandprøver og dele af det begravede 38