Forslag til Regionplantillæg nr. 87

Transkript

1 Forslag til Regionplantillæg nr. 87 Vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt Sanering af landskabeligt uheldigt opstillede vindmøller op til 150 kw Planlægning for opstilling af vindmøller i Ryå Vindmøllepark i Brønderslev Kommune Nordjyllands Amt Brønderslev Kommune august

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Sanering af uheldigt opstillede vindmøller Resultat af udpegning Udpegningskriterier Nye store vindmøller Regionplanlægning Retningslinier Redegørelse Foroffentlighedsfasen VVM -redegørelse 1. Resumé 2. Beskrivelse af projektet 3. Forhold til gældende planlægning 4. Vurdering af anlæggets miljøpåvirkning i driftsfasen 4.1 Reduktion af C02-belastningen 4.2 Støj 4.3 Skygger og reflekser 4.4 Landskab og sårbarhed 4.5 Visuelle påvirkninger 4.6 Biologiske interesser 4.7 Sikkerhed 4.8 Afmærkning 4.9 Radiokæder 4.10 Socioøkonomi 5. Vurdering af anlæggets miljøpåvirkning i anlægsfasen 5.1 Sikkerhed 5.2 Fortidsminder 6. Alternative løsninger alternativet 7. Krav om godkendelser 8. Evt. mangler i vurderingsgrundlaget Bilag A Kort:»Uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt«Bilag B Bemærkninger fra foroffentlighedsfasen Bilag C Støjberegninger Bilag D Skyggeberegninger Bilag E Synlighedsberegning Bilag F Nabogeneberegning Bilag G Alternativer Kortbilagene er gengivet med copyright: Kort- og matrikelstyrelsen

4 4

5 Forord Hermed offentliggør Nordjyllands Amt forslag til regionplantillæg vedrørende sanering af landskabeligt uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt samt forslag til regionplantillæg og VVM (Vurdering af projektets Virkning på Miljøet) for opstilling af erstatningsvindmøller i Ryå Vindmøllepark, Brønderslev Kommune. Planlægning for:»sanering af landskabeligt uheldigt opstillede vindmøller op til 150 kw og Planlægning for regionale og lokale vindmølleparker til opstilling af erstatningseffekt for bortsanerede vindmøller«har tidligere været fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 25. februar til den 25. marts Nordjyllands Amt samt Løgstør, Brønderslev, Dronninglund, Farsø og Frederikshavn kommuner præsenterede i ni debatoplæg mulighederne for en sanering af uheldigt opstillede vindmøller omfattet af Statens udskiftningsordning samt genopførelse af erstatningsvindmøller i de planlagte vindmølleparker i Nordjyllands Amt. Der blev i foroffentlighedsfasen afholdt 3 debatmøder i henholdsvis Løgstør, Brønderslev og Aalborg. På baggrund af reaktionerne i foroffentlighedsfasen fremlægges nu syv forslag til regionplantillæg for vindmølleparker i henholdsvis Kjellingbrovej, Gretteholtvej, Flejsborg, Ravnshøj, Nørrekær Enge, Rønbjerg og Ryå, Planlægningen for sanering af uheldigt opstillede vindmøller indgår som del af samtlige regionplantillæg. Sanering af vindmøller Med udgangspunkt i Statens udskiftningsordning for mindre vindmøller (Bekendtgørelse af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.) er der i foråret 2001 igangsat planlægning for sanering af vindmøller. Planlægningen omfattede: Udpegning af uheldigt opstillede vindmøller på max. 150kW, der samtidig er omfattet af Statens udskiftningsordning. Opstilling af nye store erstatningsvindmøller i 8 vindmølleparker - alle parker er udlagt i Regionplan I Nordjyllands Amt er det udelukkende ejere af vindmøller omfattet af Statens udskiftningsordning, og som samtidig er udpeget som uheldig opstillede, der vil få mulighed for at genopstille erstatningskapacitet i en af de foreslåede vindmølleparker i amtet. Udgangspunktet for Nordjyllands Amts strategi skal ses i energihandlingsplanen, Energi 21, hvori der blev fastsat et mål om, at 10% af elforsyningen, svarende til 1500 MW, i 2005 skulle være dækket ved vindenergi. Dette nationale mål blev i Nordjyllands Amt allerede nået i Ved udgangen af 2000 var der i amtet en installeret effekt på 380 MW, svarende til 25% af det nationale mål. På den baggrund er der i Nordjyllands Amt alene et ønske om at reducere antallet af uheldigt opstillede vindmøller. Det er frivilligt, om man ønsker at benytte muligheden for at skrotte sin eksisterende uheldigt opstillede vindmølle og genopstille erstatningskapacitet. 5

6 Statens udskiftningsordning for mindre vindmøller (Bekendtgørelse af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.) giver mulighed for, at ejere af vindmøller under 100 kw kan opnå et skrotningsbevis, hvis deres mølle nedtages inden udgangen af Skrotningsbeviset giver ejeren ret til en afregningspris på 60 øre/kwh for produktionen fra en ny mølle på op til tre gange den nedtagne mølles effekt, hvis møllen opstilles i Ejere af vindmøller mellem 100 kw og 150 kw (begge effektværdier inkl.), hvis mølle står i en afstand af 2,5 km fra en nedtagen mølle under 100 kw, kan ligeledes opnå skrotningsbevis med ret til en afregningspris på 60 øre/kwh dog for maksimalt den dobbelte effekt af deres nedtagne mølle. Ryå Vindmøllepark Som et led i planlægningen for sanering af uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt kan effekten af de bortsanerede vindmøller fra Nordjyllands Amt genopstilles i en af de foreslåede vindmølleparker. I den regionale vindmøllepark beliggende syd for Brønderslev foreslås opstillet 7 vindmøller på hver 2 MW, med en samlet effekt på 14 MW. Regionplantillæg og VVM-redegørelse fremlægges, jf. planlovens regler, til offentlig debat i perioden 31. august til 28. oktober Her vil der være mulighed for, at borgere i lokalområderne og andre interesserede kan danne sig et indtryk af de miljømæssige og landskabelige forhold i forbindelse med opstilling af nye store vindmøller og sanering af uheldigt opstillede vindmøller til og med 150 KW. Der vil være mulighed for at komme med forslag til ændringer og indsigelser vedrørende planlægningen. Efterfølgende vurderes samtlige bemærkninger og indsigelser, inden Amtsrådet kan tage endelig stilling til regionplantillægget, som er en forudsætning for, at Brønderslev Kommune kan afslutte udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan. Sideløbende med forslaget til regionplantillæg er der udarbejdet en undersøgelse af miljøkonsekvenserne (VVM). Heri redegøres nærmere for de påvirkninger, opstilling af vindmøller i Ryå Vindmøllepark vil have på miljøet samt forslag til evt. afværgeforanstaltninger. Nordjyllands Amt og Brønderslev Kommune har fastlagt en tidsplan for at tilvejebringe det nødvendige planlægningsmæssige grundlag for sanering af uheldigt opstillede vindmøller og etablering af vindmøller i Ryå Vindmøllepark. Således udarbejdes forslag til regionplantillæg og lokalplanforslag sideløbende og kan offentliggøres samtidigt. Forslag, bemærkninger og indsigelser til regionplanforslag og VVM skal være amtet i hænde senest den 28. oktober Adressen er: Nordjyllands Amt Plankontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst nja@nja.dk 6

7 Sanering af uheldigt opstillede vindmøller Sanering retter sig imod de mindre vindmøller på max. 150 kw. I Nordjyllands Amt skete der en forholdsvis stor udbygning med vindmøller i 1980 erne, og påvirkningen af landskabet er derfor her forholdsvis stor sammenlignet med andre områder af landet. Disse ældre vindmøller står spredt ud over hele amtet, typisk som enkeltstående møller og i mindre grad i små grupper af 2-4 møller. De enkeltstående møller er ofte udmærket tilpasset de nære omgivelser, men samspillet mellem de mange møller og deres fjernvirkning gør, at nogle møller opleves som uheldigt opstillede. Mange af de ældre møller er placeret i kystlandskaberne, hvilket energimæssigt er godt, men visuelt ofte er uheldigt, da de her som regel kan ses over store afstande. Resultat af udpegning I Nordjyllands Amt forslåes udpeget ca. 225 møller fra 26 og op til 150 kw (begge effektværdier inkl.), som vist på BILAG A kort:»uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt«. På baggrund af udpegningen af uheldigt opstillede vindmøller er der fastsat et behov for erstatningsområder til opstilling af nye vindmøller svarende til ca. 58 MW. Behovet for erstatningskapacitet forventes fordelt på følgende 7 vindmølleparker: Ryå Brønderslev Kommune 14 MW på 7 møller Nørrekær Enge Løgstør Kommune 22,5 MW på 9 møller Rønbjerg Løgstør Kommune 3 MW på 4 møller Flejsborg Farsø Kommune 3 MW på 3 møller Ravnshøj Frederikshavn Kommune 3 MW på 4 møller Kjellingbrovej Dronninglund Kommune 6 MW på 6 møller Gretterholtvej Dronninglund Kommune 6 MW på 6 møller I alt 57,5 MW på 39 møller I nedenstående tabel ses de i Regionplan 2001 udpegede områder til opstilling af erstatningseffekt: Ryå Brønderslev Kommune 15 MW på 10 møller Nørrekær Enge Løgstør Kommune 30 MW på 20 møller Rønbjerg Løgstør Kommune 3 MW på 4 møller Flejsborg Farsø Kommune 4 MW på 4 møller Ravnshøj Frederikshavn Kommune 6 MW på 6 møller Røgelhede Dronninglund Kommune 7 MW på 7 møller Kjellingbrovej Dronninglund Kommune 5 MW på 5 møller Gretterholtvej Dronninglund Kommune 5 MW på 5 møller I alt 75 MW på 61 møller Da det er amtets mål kun at inddrage områder svarende til behovet for erstatningskapacitet, og da der i foroffentlighedsfasen har været reaktioner på enkelte af de udpegede områder, navnlig Røgelhede Vindmøllepark i Dronninglund Kommune, har Nordjyllands Amt valgt kun at arbejde videre med planlægningen i Ryå, Nørrekær Enge, Rønbjerg, Flejsborg, Ravnshøj, Kjellingbrovej og Gretterholtvej vindmølleparker, mens Røgelhede Vindmøllepark ikke længere indgår i planlægningen. Planlægningen for bortsanering af uheldigt opstillede vindmøller og genopstilling af erstatningseffekt skal ses som en samlet planlægning for hele amtet. Målet er at placere de store vindmøller i de bedst egnede landskaber og friholde de mere sårbare landskaber og derved opnå et mere harmonisk landskabsbillede i amtet som helhed. For hver af de 7 vindmølleparker er der udarbejdet et forslag til regionplantillæg og en VVM-redegørelse med en detailplan, der beskriver placeringen af vindmøllerne samt konsekvenserne for omgivelserne. 7

8 Udpegningskriterier Kriterierne for, om en vindmølle er uheldigt opstillet, kan være mange, og ofte vil man som f.eks. mølleejer, nabo eller turist have et meget forskelligt syn på, om antallet og placeringen af vindmøller i et område er passende. Amtets udpegning, der foretages i samarbejde med kommunerne, retter sig imod de vindmøller, der på grund af deres placering og samspil med omgivelserne kan karakteriseres som uheldigt opstillet. Følgende kriterier har ligget til grund for udpegningen af uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt: Kriterier på baggrund af anden planlægning: Møller placeret inden for fredninger, regionale naturområder, fuglebeskyttelsesområder eller anden natur-, landskabseller kulturhistorisk relateret udpegning. Møller placeret for tæt på tekniske anlæg som veje og el-ledninger mv. Kriterier på baggrund af konkrete vurderinger: Vindmøller der: skønnes at være til gene for naboer. står tæt på og virker dominerende i forhold til landsbyer der markant forstyrrer særlige udsigter eller oplevelsen af smukke landskaber - og kulturhistoriske værdier med få møller, såsom kuperet terræn, åbne landskaber, sårbare kystnære områder, kirkeomgivelser, fortidsminder mv. der adskiller sig meget fra områdets øvrige mølletyper, med hensyn til tårntype, højde, omdrejningsretning, farve osv. og bidrager markant til et uroligt billede der virker markant forstyrrende på oplevelsen af eksisterende eller planlagte vindmølleparker/-klynger der står tæt på veje i smukke landskaber har et medtaget tårn eller vinger Kriterier for IKKE uheldigt opstillede vindmøller Vindmøller der står som en integreret del af/tæt på en ejendoms bygningsmasse uden at give gener for naboerne er godt placeret i blandede landskaber er placeret i nærheden af andre vindmøller eller tekniske anlæg som højspændings- eller antennemaster hvor bortsanering af møllen ikke afgørende vil ændre områdets karakter. Ikke alle vindmøller på kw (begge effektværdier inklusive) som står uheldigt er omfattet af kravet i Statens udskiftningsordning om, at møllerne skal stå i en afstand af 2,5 km fra en mølle under 100 kw og kan derfor ikke udpeges som uheldigt opstillet. 8

9 Nye store vindmøller Bortsanering af mindre vindmøller vil i nogle områder visuelt forbedre landskabet, mens opstilling af nye store vindmøller andre steder vil medføre mærkbare forandringer af landskabet. Ofte ændrer store vindmøller landskabet på en måde, så de karakteristiske landskabstræk udviskes, og møllerne vil dominere landskabet. Vindmøller optræder meget forskelligt, alt efter hvilke landskabstyper de placeres i. Ofte foretrækkes flade langstrakte store landskaber, da møllernes variation i højde i dette terræn bliver mindre, og fordi disse landskaber ofte bedre rummer elementer af denne størrelse. Ulemperne er dog, at i disse ofte åbne landskaber ses møllerne over meget store afstande. I de mere varierede landskaber kan vindmøller ofte medvirke til, at de små variationer bliver»udkonkurreret«set i sammenhæng med de store vindmøller. Vindmøller præger dog ikke kun landskabet i negativ retning. Vindmøller kan bl.a. fungere som orienteringspunkter i landskabet og give et område en særlig identitet. Bindinger I forslagene til de nye vindmølleparker er der taget højde for de planlægningsmæssige bindingerne, der er i de konkrete områder, såsom gældende områdeudpegninger og afstandskrav f.eks. til nabobeboelse, tekniske anlæg og andre møller. Der er ligeledes taget højde for den typiske vindretning, støjforhold, skyggekast samt krav til møllers indbyrdes afstand. Møllerne inden for samme park må ikke afvige i udseende, f.eks. hvad angår farve, type, højde og omdrejningshastighed. Forholdet mellem navhøjde og roterdiameter må ikke afvige mere end 10%, og omdrejningsretningen skal være med uret set fra vindretningen. Visualisering De landskabelige og visuelle konsekvenser af de nye store vindmøller er i VVM-redegørelsen belyst via visualiseringer. Ved hjælp af computerteknik er de nye møller indsat på billeder for at give et indtryk af, hvordan møllerne vil opleves, og hvordan de vil påvirke landskabet. Til hver vindmøllepark vises billeder af de eksisterende forhold sammen med forslag til opstillingsmønster fra to eller flere fotovinkler. 9

10 10

11 Regionplanlægning Retningslinier 1. I vindmølleparken ved Ryå kan der udelukkende opstilles erstatningskapacitet for bortsanerede vindmøller omfattet af bestemmelserne i Statens udskiftningsordning, der samtidig er udpeget som uheldigt opstillede i regionplanlægningen for Nordjyllands Amt, jf. BILAG A kort:»uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt«. 2. Erstatningskapaciteten beregnes som den tre-dobbelte effekt for møller under 100 kw og den dobbelte effekt for vindmøller mellem 100 kw og 150 kw, som dels er udpeget som uheldigt opstillede, og som dels er omfattet af Statens saneringsordning for vindmøller. 3. I den regionale vindmøllepark ved Ryå foreslås opstillet 7 stk. på min. 2 MW vindmøller, hvilket giver en samlet effekt på 14 MW. Møllerne placeres på en linie i nordvestlig retning. Møllernes indbyrdes afstand er 3 gange rotordiameteren - ca. 204 meter. Møllernes maksimale totalhøjde er fastsat til 100 meter. De to nordligste møller kan ikke etableres, hvis den nærmest beliggende ejendom benyttes som beboelse. Parken skal tjene til opførelse af erstatningskapacitet til erstatning af bortsanerede uheldigt opstillede vindmøller, jf. retningslinie 1 og Det på kort 1 viste område forbliver Zone B: Regional vindmøllepark. Kort 1 Med sort er markeret grænsen for mølleområdet og med rødt de nye møller. 11

12 5. Omkring vindmølleparken udlægges en beskyttelseszone, inden for hvilken der ikke kan opstilles vindmøller eller andre større tekniske anlæg. 6. De enkelte møller skal placeres som vist på kort 1. Rotordiameteren må ikke afvige mere end 10% fra navhøjden. 7. For at begrænse de visuelle påvirkninger af omgivelserne skal møllerne fremstå ensartede mht. farve (lysegrå), konstruktion (rørtårn), udformning, størrelse, omløbshastighed og omdrejningsretningen skal være med uret set fra vindretningen. Såvel møllevinger som tårne skal fremstå refleksfrie. 8. Møllerne må ikke belyses, bortset fra afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden. Afmærkningen af vindmøllerne af hensyn til luft- eller søfart må ikke afvige i væsentlig grad fra den afmærkning, der findes i området. Møllerne skal have 3 vinger. 9. Vindmøllerne må ikke forsynes med iøjnefaldende udsmykning, skilte, tekster mv. Dog må vindmøllefirmaets logo (firmanavn) være synligt på vindmølletoppen (huset). Størrelsen af dette må højst udgøre 0,5 x 1,5 m. 10. El-ledninger såvel inden for som uden for vindmølleområdet, som etableres i forbindelse med møllernes drift og nettilslutning, må kun fremføres som jordkabler. 11. Møllerne skal vedligeholdes, så de er driftsklare. Hvis de ikke har været i drift i et år, skal de fjernes. 12. Regionplanretningslinier og de i VVM-undersøgelsen beskrevne særlige forudsætninger skal sikres opfyldt gennem lokalplanlægningen og ved særskilte tilladelser efter lovgivningen. Redegørelse Det regionale vindmølleområde er ligger ved Ryå i Brønderslev Kommune og omfatter et område på xx ha, hvorom der er udlagt en beskyttelseszone på ca. 112 ha. I 1988 blev den eksisterende vindmøllepark etableret på stedet med 23 møller med en samlet effekt på 2,6 MW. De eksisterende møller forudsættes bortsaneret, inden opstilling af nye møller kan påbegyndes. I forhold til de øvrige vindmølleparker i områdets nærhed fremstår Ryå-parken som en ældre vindmøllepark med meget små møller. Ifølge Regionplan 2001 er den forventede installerede effekt i vindmølleparken ved Ryå 15 MW fordelt på max. 10 møller med en max. totalhøjde på 111 meter. I Ryå vindmøllepark opstilles 7 møller med en maksimum højde på 100 meter. Ved at fastlægge en max. højde på 100 meter undgås det, at der bør lysafmærkes. Møllerne vil dog med deres betydelige størrelse virke fremtrædende i det flade landskab ved Ryå. Retningslinierne skal således sikre, at de 7 møller fremstår som en helhed med krav om en ensartet udformning, og at de opleves som et sammenhængende mønster/element set i forhold til de øvrige vindmølleparker i nærheden. De udpegede placeringer skal endvidere sikre nødvendige afstande til støjfølsomme anvendelser bl.a. boliger og til områdets eksisterende veje og jernbanen. 12

13 VVM-undersøgelsen af Ryå Vindmøllepark belyser de konsekvenser opstilling af vindmøller vil få vedrørende: De landskabelige og visuelle konsekvenser for området Placering i forhold til nabobeboelser Støj- og skyggepåvirkning Tekniske anlæg, el-ledninger, radiokædeforbindelser Placering tæt på jernbane, motorvej og øvrige veje. Foroffentlighedsfasen I perioden 25. februar til 25. marts 2002 gennemførte amtet sammen med Løgstør, Brønderslev, Dronninglund, Farsø og Frederikshavn kommuner en foroffentlighedsfase med indkaldelse af ideer og forslag fra borgere, organisationer og myndigheder. Til foroffentlighedsfasen forelå et debatoplæg med en skitse til udpegning af uheldigt opstillede vindmøller på max. 150 kw, der samtidig er omfattet af Statens udskiftningsordning, samt forslag til placering af erstatningsvindmøller i 8 vindmølleparker alle udlagt i Regionplan Debatoplægget indeholdt en række visualiseringer, der viser, hvordan møllerne vil komme til at fremstå set fra forskellige lokaliteter omkring vindmølleparkerne. Den 7., 11. og 13. marts 2001 blev der afholdt offentlige møder om planlægningen i henholdsvis Løgstør, Brønderslev og Aalborg. Resultaterne fra foroffentlighedsfasen har været følgende og er indgået i VVM-redegørelsen og regionplantillægget: Udbyg de områder/parker hvor der allerede er møller; Nørrekær Enge og Ryå, og skån de nye områder; Røgelhede og Ravnshøj. Undgå så vidt muligt lysafmærkning Opstil gerne møllerne i enkle mønstre dog blandede reaktioner på række- og linie-forslagene OK med parkerne i Nørrekær Enge, Rønbjerg, Flejsborg og Ryå Bemærkninger til Røgelhede, Kjellingbrovej, Gretterholtvej og Ravnshøj Forslaget til Regionplantillæg nr. 87 med VVM-redegørelse vil blive fremlagt til offentlig debat i perioden 31. august til 28. oktober

14 14

15 VVM-redegørelse 1. Resumé - ikke teknisk VVM-redegørelsen skal sammen med forslag til Regionplantillæg nr. 87, Nordjyllands Amt, forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag nr fra Brønderslev Kommune, åbne for, at der kan placeres 7 stk. 2 MW vindmøller i den regionale vindmøllepark ved Ryå. VVM-redegørelsen beskriver projektets miljøkonsekvenser og gener for omgivelserne. Projektet vil bl.a. betyde: - at der bortsaneres 23 eksisterende uheldigt opstillede vindmøller i området. - at der opstilles 7 store vindmøller i et enkelt let opfatteligt mønster. - at der er taget hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og møllernes synlighed. Men vindmøllernes markante størrelse vil dog betyde, at møllerne i det flade forholdsvis åbne landskab vil være meget synlige og dominere oplevelsen af landskabet. - at møllerne placeres, så kravene til påvirkning af omgivelserne med støj, skygger, reflekser er tilgodeset. Alternative placeringer af møllerne i Ryå Vindmøllepark er vurderet. VVMredegørelsen er udarbejdet på baggrund af projektet, hvor der er placeret 7 møller på en linie i nordvestlig retning. Møllerne er alle placeret inden for det vindmølleområde, der har været fremlagt til offentlig debat i foroffentlighedsfasen. 2. Beskrivelse af projektet I den regionale vindmøllepark ved Ryå foreslås opstillet 7 stk. 2 MW vindmøller, hvilket giver en samlet effekt på 14 MW. Møllerne placeres på en linie i nordvestlig retning, hvilket er gunstigt i forhold til den mest fremherskende vindretning i området. Det enkle og let opfattelige opstillingsmønster sikrer, at vindmølleparken fremstår som et selvstændigt element i forhold til de øvrige vindmølleparker i nærheden af mølleområdet. Møllernes indbyrdes afstand er 3 gange rotordiameteren - ca. 204 meter. Møllernes maksimale totalhøjde er fastsat til 100 meter. Herved undgås det, at der stilles krav om, at møllernes skal lysafmærkes. De to nordligste møller kan ikke etableres, hvis den nærmest beliggende ejendom benyttes som beboelse. 3. Forhold til gældende planlægning Kommune- og lokalplan Der er parallelt med dette forslag til regionplantillæg udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag, som muliggør etablering af vindmølleparken. Regionplan Etablering af 7 stk. 2 MW møller i Ryå Vindmøllepark kræver, at der udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Forhold til andre arealinteresser Alle relevante regionplantemaer sammenholdt med det foreslåede opstillingsmønster for de nye vindmøller. I Ryå er der i mølleområdets nærhed en lang række bindinger der skal vurderes. Sydøst for mølleområdet findes en radiokæde optaget i Regionplan 2001 samt den nye motorvej, og arealet langs Ryå er omfattet af naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinie og områdets vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 15

16 4. Vurdering af anlæggets miljøpåvirkning i driftsfasen Generelt Dette afsnit vurderer vindmøllernes miljøpåvirkninger, når møllerne er sat i drift. I afsnit 5 er de miljøpåvirkninger, der alene vil forekomme i anlægsfasen, vurderet. 4.1 Reduktion af CO2 belastning Vindmøllerne vil yde et væsentligt bidrag til at reducere belastningen af atmosfæren med CO2. Når vindmøllerne er i drift, vil de i et gennemsnitsår producere ca. 28 mio. kwh, uden der sker en belastning af atmosfæren med CO2. Skulle den samme energimængde produceres på Nordjyllandsværkets nye blokenhed, som er verdens mest effektive kulfyrede anlæg, vil det medføre en årlig belastning med CO2 på tons. 4.2 Støj Støjpåvirkningen fra de 4 vindmøller er beregnet. Beregningerne er udført efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav om, at støj på udendørs opholdsarealer og i boliger ikke må overstige 40 db i bebyggede og rekreative områder og 45 db i det åbne landskab. Støjen fra en vindmølle afhænger ikke alene af den konkrete mølles opbygning som f.eks. valg af gearkasse og vinger, men også af en række klimatiske forhold som vindens retning og hastighed. Dertil skal lægges, at selvom støjen fra en mølle stiger ved stigende vindhastighed, vil vindens eget støjbidrag hurtigt vokse og dermed overstige og helt eller delvis drukne møllens støj. Det er derfor fastlagt, at støjmålinger skal ske ved vindhastigheder under 8 m/sek. Støjberegningen fra Ryå viser, at møllerne ikke belaster de naboejendomme, der er ligger i nærheden af mølleområdet med støj, der overstiger 45 db, hvilket svarer til den grænse der er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr Dog vil én ejendom beliggende inden for mølleområdet blive belastet med støj svarende til 50 db ved et opstillingsmønster med 7 møller. På den baggrund kan de to nordligste møller ikke etableres, hvis den nærmest beliggende ejendom benyttes som beboelse. For de øvrige ejendomme nærmest mølleområdet vil støjbelastningen blive mellem 40 og 45 db, hvor den mest berørte ejendom vil blive påvirket af støj svarende til 42,4 db. 16

17 Kort 2 viser udbredelsen af støj fra de 7 2 MW møller. Den kraftigt optrukne linie viser 45 db-grænsen. 4.3 Skygger og reflekser Vindmøller skygger for sollyset. Hvis det samtidig blæser, og vingerne drejer rundt, rammes omgivelserne af roterende skygger fra vingerne. Der er ikke lovgivningsmæssige krav til begrænsning af skyggekast, men erfaringsmæssigt opfattes de af naboerne som generende. 10 timer er sat som en vejledende grænse for en maksimal årlig påvirkning som følge af skyggekast. For at hindre generende reflekser af sollyset fra møllerne, vil møllerne skulle antirefleksbehandles, så alle synlige overflader fremstår matte. Reflekser fra sollys vil dog stadig kunne forekomme f.eks. ved regnvåde overflader, men det vurderes, at disse situationer vil være kortvarige. Problemer med skygger og reflekser afhænger først og fremmest af, i hvilket verdenshjørne møllerne står i forhold til naboområderne og afstanden til møllerne. De områder, der ligger nord, nordvest øst og sydøst for vindmøllerne, vil i mindre grad blive påvirket af skygger fra vingerne, mens områder, som ligger vest, syd og sydvest for møllerne, i højere grad vil blive påvirket af skygger. På kort 3 er vist udbredelsen af skygger fra møllevingerne i Ryå Vindmøllepark. Ingen ejendomme i nærområdet vil blive berørt af skygger i mere end 10 timer på årsbasis. 17

18 Kort 3 På kortet ses markeret med blåt grænsen for 10 timers årlig skyggebelastning. Med gult er markeret de ejendomme hvor der er foretaget skyggeberegning. Skyggepåvirkningen vil for de to ejendomme, der ligger tættest på mølleområdet typisk optræde i morgentimerne hele året. På årsbasis vil det samlede tidsrum, hvor skyggerne berører den mest udsatte bolig, være 8 timer og 39 minutter, som vist på figur 1, hvis der ses bort fra ejendommen beliggende inden for mølleområdet. Figur 1 Skyggepåvirkning af den mest udsatte bolig. 18

19 4.4 Landskab og sårbarhed Mølleområdet ligger ca. 2 km syd for Brønderslev i et delvist åbent lavtliggende slettelandskab. Terrænet er overvejende fladt, med stiger i retning af Brønderslev. Landskabets åbne karakter og det flade terræn giver mulighed for frit udsyn over store afstande. I mølleområdets nærhed er flere spredtliggende ejendomme. To ejendomme er placeret inden for beskyttelsesområdet og en i selve mølleområdet. Arealanvendelsen er typisk landbrug, men landskabet er præget af mange tekniske anlæg; den nye motorvej, jernbane, skorstene, siloer, højspændingsledninger samt et stort antal vindmøller, og helhedsudtrykket er noget rodet. Vindmølleområdet ved Ryå kan på grund af det enkle terræn og de i forvejen mange tekniske anlæg og vindmøller betegnes som et område der kan rumme opstilling af nye store vindmøller. Det er dog vigtigt af valget af opstillingsmønster sker under hensyntagen til oplevelsen af de nye møller set i forhold til de øvrige vindmøller i området. I forslaget er der valgt et opstillingsmønster hvor der er lagt vægt på at fremhæve parken som et selvstændigt afgrænset anlæg. Dette navnlig i forhold til den lokale vindmøllepark, Stenis Enge. Ved planlægningen af parken er yderligere taget hensyn til en række bindinger herunder: Afstand til jernbane, afstand til nabobeboelse, afstand til motorvej, afstand til eksisterende vindmølleparker og afstand til telekommunikationslinie m.v. Skov Område præget af levende hegn Åben flade Kort 4 Landskabsanalyse. På kortet ses landskabets hovedtræk i form af åbne arealer, hegnslandskab, småskove og terrænformer. 19

20 Brønderslev Husmandsudstykning Spredtliggende gårde Ø. Brønderslev Jernbane Motorvej Hovedvej Husmandsudstykning Bebyggelse Eksisterende Vindmøllepark Højspændingsledning Kort 5 Kulturelementer og udsigtslinier. På kortet ses bebyggelsen. 4.5 Visuelle påvirkninger Både i forbindelse med VVM-redegørelsen og lokalplanforslaget skal der foretages en vurdering af projektets visuelle påvirkning af landskabet. Synlighedsvurdering For at illustrere, hvorfra i landskabet møllerne vil kunne ses, er der foretaget en synlighedsvurdering af møllerne i et område på 20 gange 20 km, med møllerne placeret i kortets centrum. I en datamodel er landskabets højder samt større elementer i landskabet såsom bygninger og skove indsat. Herefter er der foretaget en beregning af, hvorfra møllerne vil kunne ses fra det omgivende landskab. I de områder, der er markeret med grønt på kortet, vil der min. kunne ses en hel møllevinge og max. alle 7 møller. For ca. 56% af det analyserede areal gælder det at alle 7 møller kan ses, og der kan ses møller fra omkring 70% af arealet. Fra området nord for Brønderslev og fra Brønderslev by er møllerne mindre synlige. På grund af landskabets flade og delvis åbne karakter vil møllerne, navnlig i engområderne, være meget synlige. Møllernes visuelle påvirkning af landskabet aftager, i takt med at afstanden til møllerne øges. 20

21 WTG's visible Kort 6 viser med grønt de områder, hvorfra møllerne vil kunne ses. New WTG Scale 1: Figur2 viser til venstre den procentvise fordeling af arealet, ud fra hvor mange møller der er synlige, samt det analyserede område til højre. Visualisering af Ryå Vindmøllepark med 7 møller De ovenfor nævnte karakteristiske landskabsforhold har dannet grundlag for valg af fotovinkler. Ryå Vindmøllepark er visualiseret 4 fotostandpunkter: - Fra hovedvejen mod Brønderslev, her ses møllerne i det åbne slettelandskab. Møllernes dimensioner er store i forhold til landskabets øvrige elementer. Fra denne vinkel opleves møllerne af bl.a. bilister. - Fra de højere liggende områder ved Østerbrønderslev, her ses møllerne i sammenhæng med de øvrige møller i området. - Fra Stenis Enge. Her ses møllerne i samspil med den eksisterende vindmøllepark, Stenis Enge. - Fra vest, her ses møllernes nærvirkning i området. 21

22 22

23 4.6 Biologiske interesser Vindmølleområdet er beliggende indenfor område der i regionplan 2001 betegnes som jordbrugsområde/regionalt jordbrugsområde uden markante biologiske eller landskabelige interesser. Opstilling af 7 vindmøller vil ikke berøre beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Den sydligste vindmølle er beliggende inden for Naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinie. 4.7 Sikkerhed Vindmøllernes udformning Vindmøllernes design og sikkerhed skal godkendes efter Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden opstilling. Godkendelsen skal sikre, at omgivelserne ikke udsættes for risici på grund af havari, nedbrud mv. af møllerne eller dele heraf, f.eks. at en mølle vælter, eller at en vinge rives løs. Vindmøllers komponenter er bygget til at kunne holde i 20 år. Risiko for uheld under drift Vindmøllers komponenter skal bygges til at kunne holde i 20 år. Det betyder, at de skal kunne holde til mindst driftstimer, også under stormfulde vejrforhold. Vindmøllerne skal forsynes med et overvågningsudstyr for at garantere sikker drift i hele møllens levetid. Den anvendter type rotorblade skal være testet både statisk og dynamisk. Herved sikres, at vingerne kan holde til belastninger i hele driftsperioden. For at møllerne kan stoppe sikkert under alle forhold, skal de forsynes med to af hinanden uafhængige sikkerhedsbremsesystemer. Det er vurderet, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig hindring for opstilling af vindmøller tæt ved bebyggelser og udendørs arbejds- og opholdsarealer. Vindmøllernes gear rummer i alt ca. 300 l olie. Olien anvendes i lukkede systemer, og der skal sikres en opsamling inde i møllen ved evt. oliespild. Opsamlingen kan sikres både i gearhuset og i møllens fundament. Risikoen for spild til omgivelserne er derfor vurderet at være meget lille både ved et evt. havari og i forbindelse med service og olieskift. Denne risiko minimeres ved kun at anvende autoriseret driftspersonale og udforme en arbejdsinstruks, der reducerer muligheden for oliespild. Påvirkning af miljø ved demontering Når vindmøllerne til sin tid skal fjernes, demonteres vinger og tårn. Fundamenterne skal fjernes. Alle materialer bortset fra vinger og isolering vil kunne genanvendes. Det vurderes, at ingen af de ovennævnte operationer vil give anledning til nævneværdig miljøbelastning eller gener. 4.8 Afmærkning Flysikkerhed Møllernes totalhøjde er 100 m. Eventuelle krav om lysafmærkning af hensyn til luftfarten kan stilles til vindmøller mellem 100 og 150 m og er obligatorisk over 150 m. Der er ingen restriktioner af hensyn til luftfarten i øvrigt, der kræver lysafmærkning. 4.9 Radiokæder Den planlagte park er beliggende ca 400 m fra en radiokæde forbindelse svarende til de eksisterende møllers afstand til radiokæden forbindelsen. Telestyrelsen opererer med som norm om at vindmøller bør placeres mindst 200 m fra en radiokædes hovedlinie Socioøkonomi Etablering af vindmølleparken vil betyde øget beskæftigelse hos (sandsynligvis) danske vindmølleproducenter og lokalt i forbindelse med opførelse af vindmøllerne. De socioøkonomiske effekter i driftsfasen vil derimod være marginale. 31

24 5. Vurdering af anlæggets miljøpåvirkning i anlægsfasen 5.1 Sikkerhed Etableringsfasen vil ikke rumme særlige spørgsmål i forhold til sikkerhed. Under opbygning og montering vil arbejdsområdet kunne afspærres, herunder også offentlig færdselsmulighed. 5.2 Fortidsminder I området, hvor Ryå Vindmøllepark planlægges etableret, er der ikke registreret fortidsminder. 6. Alternative løsninger Forskellige muligheder for placering af møllerne har indgået i udviklingen af projektet, og i debatfasen er opstillet 2 alternative forslag dels 8 møller på to rækker af 4 møller, dels 5stk. 2,5MW møller på en række. Der henvises til»debatoplæg om vindmølleplanlægning i Nordjyllands Amt Planlægning for opstilling af vindmøller i Ryå Vindmøllepark i Brønderslev Kommune«. Der er i debatfasen indkommet 6 forslag til alternative løsninger i Ryå Vindmøllepark, se Bilag G. I vindmølleparken ved Ryå har Amtets udgangspunkt for placering af vindmøller været, at det valgte opstillingsmønster fremstår enkelt og let opfatteligt i landskabet set fra alle retninger og at møllerne danner et kompakt mønster, der opleves som et samlet element i landskabet ikke mindst set i forhold til de eksisterende vindmølleparker i nærområdet. Amtet finder at dette bedst opnås ved at møllerne placeres på én linie. Da Ryå Vindmøllepark ligger tæt på Brønderslev har ønsket om at undgå natbelysning af møllerne været vigtigt, hvilket har ført til at 100 meter er fastsat som totalhøjde for derved at undgå krav om lys på møllerne. Yderligere har det været et mål at det fremlagte opstillingsmønster er placeret på tværs af den mest fremherskende vindretning således at områdets vindressource udnyttes optimalt. I forslaget fra Kim Dahl Nielsen foreslås opstillet 13 stk. 2,5 MW møller på to rækker. Ved opstilling af møller på flere rækker opleves mønstret som svært opfatteligt og uharmonisk i landskabet set fra mange retninger. Yderligere vil der ved opstilling af møller på over 100 meter sandsynligvis blive stillet krav om natbelysning samt rød bemaling af den yderste 1/7 af vingerne. Det vurderes på den baggrund at møller over 100 meter ikke er at foretrække. I forslaget fra Peter Møller foreslås opstillet 9 stk. 2 MW møller på 3 gange 3 rækker. Ved at opstille møllerne i et kvadrat opnås et meget kom-pakt mønster og en stor samlet effekt. Møllernes opstillingsmønster op-leves dog som uharmonisk og svær opfatteligt set fra mange retninger, og møllerne opleves ikke som et samlet element i landskabet. Det vurdres at dette mønster ikke vil bidrage til et enkelt og let opfatteligt løsning. I forslaget fra Dansk Vindkraft foreslås opstillet 6 stk. 2 MW møller i et trekantmønster. Dette mønster vil også opleves som uharmonisk set fra mange retninger, og ikke fremstår som et let genkendeligt og sammen-hængende element, navnlig i forhold til områdets øvrige vindmølleparker.det vurderes at dette mønster ikke vil bidrage til et enkelt og let opfatte-ligt mønster. 32

25 Dansk Vindenergi har fremsendt 3 forslag til mulige opstillingsmønstre i Ryå. I alle tre forslag foreslås opstillet møller på 2,5 MW, med en max totalhøjde på 120 meter, hvilket sandsynligvis vil udløse et krav om natbelysning samt rød bemaling af den yderste 1/7 af vingerne. Yderligere der i alle tre opstillingsmønstre placeret møller uden for det udpegede areal. Forslag 1 og 3 er visualiseret: I forslag 1 fra Dansk Vindenergi ønskes opstillet 7 stk. 2,5 MW møller på en nord/sydgående linie (i forslag 2 foreslås 6 stk. 2,5 MW). Møllerne står parallelt med henholdsvis jernbane og hovedvejen til Brønderslev og opleves markant herfra. I forslag 3 fra Dansk Vindenergi ønskes opstillet 10 stk. 2,5 MW møller på to nord/syggående rækker. Opstilling af møller på flere rækker gør at møller opleves som uharmonisk i landskabet. I begge forslag vurderes det at møller på over 100 meter ikke vil være at foretrække. Det opstillingsmønster der her præsenteres i forslag til regionplantillæg bygger videre på det i debatoplægget viste eksempel 2, her er dog foreslået opstillet 7 møller med en lavere højde. Valget af dette opstillingsmønster er truffet på baggrund af, at det opleves meget harmonisk i landskabet og i forhold til de eksisterende vindmølleparker i nærheden. Yderligere opleves møllerne placeret på én linie, fra alle vinkler som enkelt og let opfatteligt. VVM-redegørelsen er udarbejdet på baggrund af projektet, hvor der er placeret 7 møller på en linie i nordvestlig retning. Møllerne er alle placeret inden for det vindmølleområde der har været fremlagt til offentlig debat i foroffentlighedsfasen alternativet De eksisterende vindmøllermøller i Ryå Vindmøllepark er forholdsvis gamle. Møllernes påvirkning af landskabet i er størst i lokalområdet, idet møllerne optræder i et stort antal og er placeret i en større gruppe i kompakte opstillingsmønstre, der opleves rodet og ikke i harmoni med omgivelserne. Det er navnlig samspillet mellem de mange møller i lokalområdet, der er problematisk. De nye møller vil bidrage til at oplevelsen af møller i landskabet vil blive mere enkel. Møllerne vil dog komme til at påvirke et væsentlig større område rent visuelt. Hvis der ikke foretages en sanering, vil det betyde, at de 23 eksisterende møller fortsat vil påvirke det nære landskab, og at ca. 29 andre landskabeligt uheldigt opstillede møller i Nordjyllands Amt ikke vil kunne bortsaneres. Møllernes nuværende energiproduktion er miljøvenlig og bidrager til en reduktion af belastningen af atmosfæren med CO2, hvilket fortsat vil være tilfældet, hvis møllerne bliver stående. Dog vil den miljøvenlige energiproduktion forøges som følge af en sanering af de eksisterende møller og opstilling af 7 nye møller i Ryå-området. 7. Krav om godkendelser Etablering af vindmøllerne forudsætter, at der foreligger et af Nordjyllands Amt godkendt regionplantillæg og et af Brønderslev Kommune godkendt kommuneplantillæg og lokalplan. Etablering af den sydligste mølle kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinie. 33

26 8. Evt. mangler i vurderingsgrundlaget Vindmøllerne kan berøre lokal telekommunikation i forhold til fx mobiltelefoni, radio og TV. 34

27 Bilag Bilag A Kort:»Uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt«Bilag B Bemærkninger fra foroffentlighedsfasen Bilag C Støjberegninger Bilag D Skyggeberegninger Bilag E Synlighedsberegning Bilag F Nabogeneberegning Bilag G Alternativer 35

28

29 Bilag Bilag A Kort:»Uheldigt opstillede vindmøller i Nordjyllands Amt«

30

31 Indsæt saneringskort nord

32

33 Indsæt saneringskort syd

34

35 Bilag Bilag B Bemærkninger fra foroffentlighedsfasen

36

37 Bemærkninger fra offentlighedsfasen 1.1 Overordnet målsætning og sanering af uheldigt opstillede vindmøller: Regionale mål: Generel tilfredshed med at der gennemføres en sanering af uheldigt opstillede vindmøller i Nordjylland og at der alene udlægges nye vindmølleparker hertil. Udpegningskriterier for uheldigt opstillede vindmøller Generelt tilfredshed med de i debatfolderen foreslåede såvel regionale som lokale kriterier for udpegning af uheldigt opstillede vindmøller. Forslag om skovrejsningsområder og kystnærhedszone som supplerende kriterium. Statens saneringsordning Utilfredshed med statens saneringsordning. Størrelsesgrænsen er for lille, tidsrammen for udskiftning for kort, mv. Amtet opfordres til at presse på for at ændre bestemmelserne. Forslag til udpegning af uheldigt opstillede vindmøller Forslag til udpegning af 100 uheldigt opstillede vindmøller. Enkelte fi nder generelt, at alle vindmøller under 150 kw burde have mulighed for at kunne genopstilles 1.2 Opstilling af nye vindmøller i de foreslåede 8 vindmølleparker. Udbygningsprincipper Opfordring til at Nørrekjær Enge og Ryaa udnyttes mere end foreslået i debatoplægget og mere sårbare områder som feks Røgelhede i Dronninglund kommune tages ud. Parker med vindmøller ønskes udnyttet frem for anvendelse af nye områder. Overvejende interesse for enkle mønstre som linien frem for rækker. Ryå Overvejende interesse for møller på en linie. Der er indkommet 5 forslag til udnyttelse af parken i Ryå. (Se i øvrigt Udbygningsprincipper ).

38 Nørrekær Enge: Overvejende interesse for møller på en linie. Fjerritslev kommune ønsker ikke lys på møllerne. Der er indkommet forslag til opstilling af i alt 15 møller fordelt på 2 rækker. Rønbjerg Der er ikke bemærkninger til området. Flejsborg Viborg Stift beder amtet overveje om mølleområdet helt kan udelades pga nærheden til Flejsborg kirke. Overvejende interesse for 3 møller på en linie. Der er indkommet forslag til udnyttelse af parken. Ravnshøj Lokalt modstand mod parken. Overvejende interesse for møller på en linie. Kommunen foreslår 3 stk 1 MW møller. Røgelhede Modstand fra borgere, Dronninglund kommune og DN på grund af landskabs- og naturmæssige værdier. Kjellingbrovej Lokal modstand mod området fra borgere og Dronninglund kommune. Gretterholtvej Området er udpeget af kommunen. Modstand lokalt, fra DN OG Hals kommune. 1.3 Øvrige bemærkninger og idéer Afmærkning Møller over 100 m skal anmeldes til Luftfartsvæsenet Radiokæder Generelt krav om 200 m s afstand til radiokædelinier Olierørledning Olierørsledning ved Røgelhede skal respekteres Nye udlæg Forslag til udlæg af 5 nye lokale vindmølleparker (Båsted Hede, Klim, Lendrup, Skørbæk og I Sejlfl od kommune)

39 Bilag Bilag C Støjberegninger

40

41 WindPRO version Printed/Page :16 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 DECIBEL - KMS map: kort.it Calculation: Ryaa - støjberegning for 7 stk 2MW File: kort.it Calculated: :04/ m Map: Brønderslev 1317 IV SV, Print scale 1:25.000, Map center UTM ED50 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Height above sealevel from active line object 35 db(a) 40 db(a) 45 db(a) 50 db(a) 55 db(a) WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

42 WindPRO version Printed/Page :24 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 DECIBEL - Main Result Calculation: Ryaa - støjberegning for 7 stk 2MW Calculated: :04/ DANISH RULES FOR NOISE CALCULATION. The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 91" from the Danish Environmental Agency. The noise impact from WTGs must not exceeed 45 db(a) at outdoor areas in connection to neighbour settlements in the open land.if one WTG has pure tones in the noise emission, the acceptable sound level is reduced with 5 db. WTGs New WTG Scale 1: Noise sensitive area UTM ED50 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row Valid Manufact. Type Power Diam. Height Creator Name LwA,ref Pure Octave data/description tones data [m] [kw] [m] [m] [db(a)] ,0, 204,0 m Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 EMD 8m Man ,5 No No Calculation Results Sound Level Noise sensitive area UTM ED50 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fullfilled? No Name East North Z Noise Calculated Noise [m] [db(a)] [db(a)] A A ,0 40,2 Yes B B ,0 53,5 No C C ,0 42,1 Yes Distances (m) Noise sensitive area WTG A B C WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

43 Bilag Bilag D Skyggeberegninger

44

45 WindPRO version Printed/Page :11 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 SHADOW - KMS map: kort.it Calculation: Ryaa - skyggeberegning for 7 stk 2MW File: kort.it Calculated: :22/ m Map: Brønderslev 1317 IV SV, Print scale 1:12.500, Map center UTM ED50 Zone: 32 East: North: New WTG Shadow Receptor Isolines showing shadow in Shadow hours per year. Real value calculation WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

46 WindPRO version Printed/Page :13 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 SHADOW - Calendar, graphical Calculation: Ryaa - skyggeberegning for 7 stk 2MW Calculated: :22/ WTGs 1: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 2: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 3: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 4: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 5: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 6: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 7: 7*VESTAS V66-2.0MW !O! hub: 67,0 m dist: 204 m angle: -22 WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

47 WindPRO version Printed/Page :15 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 SHADOW - Main Result Calculation: Ryaa - skyggeberegning for 7 stk 2MW Calculated: :22/ Assumptions for shadow calculations Maximum distance for influence m Minimum sun height over horizon for influence 3 Day step for calculation 1 days Time step for calculation 2 minutes Sun shine probabilities (part of time from sun rise to sun set with sun shine) Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Operational time N NNE ENE E ESE SSE S SSW WSW W WNW NNW Sum Scale 1: New WTG Shadow Receptor WTGs UTM ED50 Zone: 32 WTG type East North Z Row data/description Valid Manufact. Type Power Diam. Height RPM [m] [kw] [m] [m] [RPM] ,0, 204,0 m Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67,0 19,0 Shadow Receptor-Input UTM ED50 Zone: 32 No Name East North Z Width Height Height Degrees from Slope of a.g.l. south cw window [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] A CC ,0 1,0 1,0-100,0 90,0 B BB ,0 1,0 1,0-90,0 90,0 C AA ,0 1,0 1,0-100,0 90,0 Calculation Results Shadow, worst case Shadow, expected values No Name Shadow hours per year Shadow days Max shadow Shadow hours per year per year hours per day [h/year] [days/year] [h/day] [h/year] A CC 33: :24 6:43 B BB 122: :00 15:26 C AA 26: :20 5:52 WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

48

49 Bilag Bilag E Synlighedsberegning

50

51 Description: Ryaa - visuel indflydelse WindPRO version Printed/Page :09 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 ZVI - KMS map: kort.it Calculation: Ryaa - visuel indflydelse 20x20km (skov, bygninger, ej læhegn) File: kort.it Calculated: :57/ WTG's visible New WTG km Map: Aalborg 1317, Print scale 1: , Map center UTM ED50 Zone: 32 East: North: WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

52 Description: Ryaa - visuel indflydelse WindPRO version Printed/Page :11 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 ZVI - ZVI summary Calculation: Ryaa - visuel indflydelse 20x20km (skov, bygninger, ej læhegn) Calculated: :57/ New WTG Scale 1: Assumptions for ZVI calculation Center for calculation UTM ED50 Zone: 32 East: North: Width of calculation area m Height of calculation area m Calculation step 50 m Eye height 2,0 m Calculation area ha Highest relevant visible part of a WTG Hub height + ½ rotor diameter Obstacles used in calculation 0 Height contour object used in calculation Height Contours: kurver_nord_midt.wpo Area object(s) used in calculation Area object (ZVI): skove.w2r Area object (ZVI): bykerne.w2r Area object (ZVI): lavbebygg.w2r Area object (ZVI): Industri.w2r New WTG's used in calculation 7 Existing WTG's used in calculation 0 ZVI Results WTG's visible Area Area [ha] [%] , , , , , , , ,8 WTGs Valid Manufact. Type Power Diam. Height East North Z [kw] [m] [m] [m] 1 Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, Yes VESTAS V66-2.0MW ,0 67, WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

53 Bilag Bilag F Nabogeneberegning

54

55 WindPRO version Printed/Page :06 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 IMPACT - KMS map: kort.it Calculation: RYAA - Naboberegning - støj, skygge og synlighedfile: kort.it Calculated: :55/ m Map: Brønderslev 1317 IV SV, Print scale 1:7.500, Map center UTM ED50 Zone: 32 East: North: New WTG Noise sensitive area Shadow Receptor WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

56 WindPRO version Printed/Page :07 / 3 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 IMPACT - Result for each neighbour Calculation: RYAA - Naboberegning - støj, skygge og synlighedneighbour: AAA Calculated: :55/ Calculation result at neighbour Noise level at wind speed 8 m/s: (Demand: 45 db) 40,3 db(a) Distance to nearest WTG: (Demand: 200 m) 830 m Shadow hours per year, worst case: 26:12 hours Shadow hours per year, real values: 5:52 hours Shadow days per year, worst case: 137 days Maximum daily shadow time: 0:20 hours Number of visible*) new WTGs 7 Number of visible*) WTGs total 7 *) Viewed from noise calculation point, 2 m above ground level Background and explanations Noise and distance demands Noise from WTGs will normally be regulated in order not to disturb any neighbours with noise emissions above an unacceptable limit. In most countries the noise from single WTGs/windfarms must not exceed 45 db(a), for neighbours in open terrain, see the figure to the right. A change of 3 db means a doubling of the noise level. Often the noise restrictions are supplied with minimum distance demands to neighbours, which can be given as eg. 4 x blade tip height. Rock concert Loud radio Industrial noise Traffic noise Playing children Normal voice Low voice Indoor silence Whispering Quiet bedroom Scale 1: New WTG Noise sensitive area Shadow Receptor Shadow - also see graph in low right corner Flickering or shadow impact are calculated as how often the neighbour can be affected by shadows generated by one or more WTGs. Shadow Impact may occur when the WTG blades pass through the sunrays seen from a specific point - in this calculation given as a window area at the specific neighbour. If the weather is overcast or calm, if the wind direction forces the rotor plane of the WTG to be parallel with the line between the sun and the neighbour, or if there is a non-transparent obstacle between the neighbour and the sun in the direction of the WTG, the WTG will not produce Shadow Impacts, but the impact will still appear in the calculations. In other words, the worst case calculation is a scenario presenting the potential risk of Shadow Impact, and in the "real case" values, there is a reduction for operational and whether conditions, but NOT for non-transparent obstacles. Only few countries have regulations indicating the maximum acceptable flicker. Eg. in Sweden, it is said that less than 10 hours "real case" must be accepted. But not only the number of hours is important for evaluating the specific case but also the time of the day and year can be even more important. The calender to the right shows when flickering might appear also indication of the time of day and month and from which WTG(s).The time of the day and year might be even more important. When flicker might appear can be read from the graphic calender to the right, which also show from which WTGs at a certain time. Sun shine probabilities (part of time from sun rise to sun set with sun shine) Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Operational time N NNE ENE E ESE SSE S SSW WSW W WNW NNW Sum WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

57 WindPRO version Printed/Page :07 / 1 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 IMPACT - Result for each neighbour Calculation: RYAA - Naboberegning - støj, skygge og synlighedneighbour: BBB Calculated: :55/ Calculation result at neighbour Noise level at wind speed 8 m/s: (Demand: 45 db) 53,3 db(a) Distance to nearest WTG: (Demand: 200 m) 154 m Shadow hours per year, worst case: 122:52 hours Shadow hours per year, real values: 15:26 hours Shadow days per year, worst case: 206 days Maximum daily shadow time: 1:00 hours Number of visible*) new WTGs 7 Number of visible*) WTGs total 7 *) Viewed from noise calculation point, 2 m above ground level Background and explanations Noise and distance demands Noise from WTGs will normally be regulated in order not to disturb any neighbours with noise emissions above an unacceptable limit. In most countries the noise from single WTGs/windfarms must not exceed 45 db(a), for neighbours in open terrain, see the figure to the right. A change of 3 db means a doubling of the noise level. Often the noise restrictions are supplied with minimum distance demands to neighbours, which can be given as eg. 4 x blade tip height. Rock concert Loud radio Industrial noise Traffic noise Playing children Normal voice Low voice Indoor silence Whispering Quiet bedroom Scale 1: New WTG Noise sensitive area Shadow Receptor Shadow - also see graph in low right corner Flickering or shadow impact are calculated as how often the neighbour can be affected by shadows generated by one or more WTGs. Shadow Impact may occur when the WTG blades pass through the sunrays seen from a specific point - in this calculation given as a window area at the specific neighbour. If the weather is overcast or calm, if the wind direction forces the rotor plane of the WTG to be parallel with the line between the sun and the neighbour, or if there is a non-transparent obstacle between the neighbour and the sun in the direction of the WTG, the WTG will not produce Shadow Impacts, but the impact will still appear in the calculations. In other words, the worst case calculation is a scenario presenting the potential risk of Shadow Impact, and in the "real case" values, there is a reduction for operational and whether conditions, but NOT for non-transparent obstacles. Only few countries have regulations indicating the maximum acceptable flicker. Eg. in Sweden, it is said that less than 10 hours "real case" must be accepted. But not only the number of hours is important for evaluating the specific case but also the time of the day and year can be even more important. The calender to the right shows when flickering might appear also indication of the time of day and month and from which WTG(s).The time of the day and year might be even more important. When flicker might appear can be read from the graphic calender to the right, which also show from which WTGs at a certain time. Sun shine probabilities (part of time from sun rise to sun set with sun shine) Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Operational time N NNE ENE E ESE SSE S SSW WSW W WNW NNW Sum WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk

58 WindPRO version Printed/Page :07 / 2 Licensed user: TEST USER Per Toppenberg This is only for test of v2.3 IMPACT - Result for each neighbour Calculation: RYAA - Naboberegning - støj, skygge og synlighedneighbour: CCC Calculated: :55/ Calculation result at neighbour Noise level at wind speed 8 m/s: (Demand: 45 db) 42,1 db(a) Distance to nearest WTG: (Demand: 200 m) 645 m Shadow hours per year, worst case: 33:22 hours Shadow hours per year, real values: 6:43 hours Shadow days per year, worst case: 147 days Maximum daily shadow time: 0:24 hours Number of visible*) new WTGs 7 Number of visible*) WTGs total 7 *) Viewed from noise calculation point, 2 m above ground level Background and explanations Noise and distance demands Noise from WTGs will normally be regulated in order not to disturb any neighbours with noise emissions above an unacceptable limit. In most countries the noise from single WTGs/windfarms must not exceed 45 db(a), for neighbours in open terrain, see the figure to the right. A change of 3 db means a doubling of the noise level. Often the noise restrictions are supplied with minimum distance demands to neighbours, which can be given as eg. 4 x blade tip height. Rock concert Loud radio Industrial noise Traffic noise Playing children Normal voice Low voice Indoor silence Whispering Quiet bedroom Scale 1: New WTG Noise sensitive area Shadow Receptor Shadow - also see graph in low right corner Flickering or shadow impact are calculated as how often the neighbour can be affected by shadows generated by one or more WTGs. Shadow Impact may occur when the WTG blades pass through the sunrays seen from a specific point - in this calculation given as a window area at the specific neighbour. If the weather is overcast or calm, if the wind direction forces the rotor plane of the WTG to be parallel with the line between the sun and the neighbour, or if there is a non-transparent obstacle between the neighbour and the sun in the direction of the WTG, the WTG will not produce Shadow Impacts, but the impact will still appear in the calculations. In other words, the worst case calculation is a scenario presenting the potential risk of Shadow Impact, and in the "real case" values, there is a reduction for operational and whether conditions, but NOT for non-transparent obstacles. Only few countries have regulations indicating the maximum acceptable flicker. Eg. in Sweden, it is said that less than 10 hours "real case" must be accepted. But not only the number of hours is important for evaluating the specific case but also the time of the day and year can be even more important. The calender to the right shows when flickering might appear also indication of the time of day and month and from which WTG(s).The time of the day and year might be even more important. When flicker might appear can be read from the graphic calender to the right, which also show from which WTGs at a certain time. Sun shine probabilities (part of time from sun rise to sun set with sun shine) Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 Operational time N NNE ENE E ESE SSE S SSW WSW W WNW NNW Sum WindPRO is developed by Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk