Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

Transkript

1 :23 Side 1 Foto: Fyns Amt 6.1 Vindmłller.qxd Kapitel 6 - Tekniske anlæg Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

2 :23 Side 2 Foto: Fyns Amt 6.1 Vindmøller 6.1 Vindmłller.qxd Amtsrådets mål 200 at regionen i videst muligt omfang bidrager til at nå det nationale mål om, at 35 % af det danske energiforbrug i 2030 er dækket af vedvarende energi, at fremme den bedst mulige udnyttelse af vindenergien i regionen, at udbygningen af vindmøller på land sker ved udskiftning af ældre og udtjente vindmøller med færre og mere effektive vindmøller, at udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omboende, at udbygningen af vindmøller sker inden for færrest mulige områder, at udbygningen af vindmøller sker under hensyn til natur-, kulturhistoriske, og landskabelige værdier, at sikre, at støjfølsomme formål lokaliseres, således at de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmøller.

3 6.1 Vindmłller.qxd :23 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Det er et nationalt mål, at ca. 15 % af landets elforbrug i 2005 og ca. 35 % af energiforbruget i 2030 skal være dækket af vedvarende energi. Målet for år 2005 er nået, og er primært sikret ved energi fra vindmøller. Regionplanlægningen har siden starten af 90'erne haft en forventning om, at en vindmølleudbygning i Fyns Amt ville kunne dække ca. 5 % af regionens elforbrug i år Dette mål blev allerede nået i 1998, og udbygningen af vindmøller i Fyns Amt er øget væsentligt siden da. I dag er der ca. 370 vindmøller opstillet i Fyns Amt, og de har tilsammen pr. d en installeret effekt på ca. 207 MW. Vindmøllerne producerede i 2003 ca. 12,3 % af elforbruget i amtet. Derudover er der opstillet ca. 50 husstandsvindmøller. De regionale og nationale målsætninger for udbygning af vindmøller på land er således nået. Vindkraft er dog fortsat en af de kilder, der skal bidrage til at nå den danske målsætning for Regionen er således fortsat forpligtet til at sikre, at udnyttelsen af vindenergiressourcerne sker bedst muligt. Udbygningen af vindmølleanlæg skal fremover fortrinsvis ske på havet eller ske ved sanering og udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller. I 2002 gennemførte Fyns Amt en planlægning for udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller. Planlægningen resulterede i, at 26 ældre vindmøller blev udskiftet med 9 nye. I foråret 2004 indgik Folketinget en ny energiaftale, der blandt andet omfatter en udskiftningsordning for ældre vindmøller. Det betyder, at der i forbindelse med elproduktion på nye vindmøller kan udbetales støtte, såfremt der forudgående er skrottet gamle møller. Formålet med udskiftningsordningen er at muliggøre en fortsat udbygning med vindmøller på land, der samtidig sikrer hensynet til landskabet, gennem en sanering af områder med flere ældre og uheldigt placerede vindmøller. Udskiftningsordningen gælder i 5 år og for alle vindmøller, der har en installeret effekt på max. 450 kw eller derunder (d.v.s 2200 vindmøller i hele DK). Det forventes, at ordningen kan medvirke til at ca. 175 MW gamle landbaserede vindmøller udskiftes med nye og færre møller, som samlet set vil have en kapacitet på ca. 350 MW. Miljøministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren har opfordret amterne til snarest muligt at gå i gang med en planlægning, der kan sikre, at aftalens formål kan realiseres. Der skal således fortsat opstilles nye vindmøller på land, og der vil fremover blive tale om opstilling af vindmøller, der fysisk er noget større end dem, som er opstillet i dag, idet møllernes effekt dermed vil kunne øges væsentligt. En sådan udvikling stiller yderligere krav til vurderingen af, hvor der kan opstilles vindmøller. De vindmøller - som typisk opstilles i dag - har nogle proportioner der gør, at landskabet ofte påvirkes væsentligt i en radius af 5-10 km fra møllerne. Opstillingen af møller påvirker derfor også store dele af det åbne land, der ikke tidligere i samme grad har været påvirket af større tekniske anlæg. Det seneste årtis store udbygning af vindmøller har nogle steder ført til en koncentration af møller, der giver anledning til at vurdere, om grænsen for flere møller i disse områder enten er nået, eller måske endda er overskredet. I disse områder er der dog typisk også gode vindenergiforhold. De fynske landskaber er også en særlig udviklingsmæssig ressource jf. afsnit 2.2 og 8.1 i forhold til bosætning og turisme, og har samtidig en stor rekreativ værdi. Planlægningen for vindmøller skal derfor afveje sådanne forhold nøje i forhold til mulighederne for at udnytte regionens vindenergi. Nye og store vindmøller kan være til gene for de omboende. Der er blandt andet tale om støj, men der er også gener fra skyggekast, der 201

4 6.1 Vindmłller.qxd :23 Side 4 Vindmøller er forårsaget af vindmøllernes højde og vinger. Skyggekast opstår når møllens rotor (vinger) står mellem solen og beboelse. I takt med at vindmøllerne bliver højere og større, er der også i stigende omfang tale om gener, der er forårsaget af vindmøllernes visuelle effekt på landskabet og på nærtliggende beboelse. Mulighederne for at reducere sådanne gener løses typisk ved at sikre, at vindmøllerne lokaliseres i rimelige afstande til de omboende, og i det omfang det kan lade sig gøre, at lokalisere vindmøllerne nord for nærtliggende bebyggelse. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets opfattelse, at Folketingets nye udskiftningsordning for gamle vindmøller med en tidshorisont på 5 år giver amtet og kommunerne gode muligheder for at overveje fremtidens lokaliseringer af vindmøller. Amtsrådet finder det positivt, at ordningen giver gode muligheder for at få saneret i de mange ældre vindmøller, som f.eks. står på Langeland og Tåsinge, også selv om det fører til, at der vil blive opstillet enkelte større vindmøller. Amtsrådet lægger vægt på, at fremme en indsats, der kan sikre en bedre udnyttelse af regionens vindenergi, og som samtidig muliggør en oprydning af uheldigt placerede vindmøller, som vil føre til en forbedring af de landskabelige forhold. Det er således også Amtsrådets holdning, at der ikke i væsentlig grad skal udpeges flere nye områder til vindmøller, med mindre det giver mulighed for at sanere i områder med flere uheldigt opstillede vindmøller. Udbygningen af vindmøller på land skal derfor primært ske med udgangspunkt i en renovering/sanering af gamle vindmølleområder, hvor gamle møller enten udskiftes med nye og mere effektive møller inden for samme område, eller såfremt de landskabelige, støjmæssige eller beboelsesmæssige forhold taler herfor, at erstatte de gamle møller med nye placeringer. Det er endvidere Amtsrådets opfattelse, at udbygningen af vindmøller fremover hovedsageligt skal ske til havs. Det er Amtsrådets holdning, at planlægningen for vindmøller skal tage hensyn til de omboende, og i videst muligt omfang sikre, at vindmøllerne lokaliseres i størst mulig afstand fra de omkringliggende boliger, og som minimum således, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for vindmøller kan overholdes. Amtsrådet har på det seneste modtaget flere ønsker til nye vindmølleområder, der kan give mulighed for at udskifte 1 eller flere møller. Amtsrådet har ikke gennemført en planlægning for de enkelte projekter, fordi Amtsrådet i tilknytning til de nye muligheder for udskiftning af vindmøller vil foretage en samlet Statslige interesser i regionplanlægningen Planlovens 6. stk. 3 nr. 2: der skal være retningslinier for beliggenheden af større tekniske anlæg, som bl.a. omfatter vindmøller i det åbne land. Der skal i udgangspunktet ikke udpeges nye områder i regionplanerne til opstilling af vindmøller i det åbne land, men ny udpegninger kan komme på tale i forbindelse med revurderingen af allerede udpegede men uudnyttede områder, ved sanering og udskiftning af vindmøller, eller ved en nærmere præcisering af opstillingsmulighederne inden for et større udpeget område. Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for nye vindmøller i den kystnære zone. De internationale naturbeskyttelsesområder skal friholdes for vindmøller, og de særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier skal friholdes for vindmøller. Det fremgår af cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til vindmøller, at der kun kan kommuneplanlægges for vindmøller inden for områder, der er specifikt udpeget i en regionplan. Et specifikt udpeget område er ifølge samme cirkulære, når områdets afgrænsning er tilpasset omfanget af den påtænkte vindmøllegruppe. 202

5 6.1 Vindmłller.qxd :23 Side 5 REGIONPLAN 2005 afvejning af fremtidens placering af vindmøller. Amtsrådet har i arbejdet med den almindelige regionplanrevision ikke haft den fornødne tid til at foretage en sådan afvejning, og har derfor igangsat en særskilt planlægning herfor. De fremsendte ønsker vil indgå i denne planlægning. Strategi og indsats I dag kan opstilling af vindmøller kun ske i områder, der allerede er specifikt udpeget i en kommuneplan eller i regionplanen. Disse områder fremgår af Hovedkort 5. Opstilling af møller uden for disse områder kan kun ske ved supplerende planlægning. Ifølge miljøministeriets cirkulære nr. 100 om planlægning for vindmøller er et område specifikt udpeget, når det udpegede områdes størrelse er tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe eller enkeltstående mølle. Endvidere er eksisterende møller, der ifølge kommuneplanerne kan udskiftes, og som samtidig er præcist udpeget i kommuneplanerne ( i form af en præcis placering på et kort eller angivet med koordinater eller tilsvarende) ifølge ovennævnte cirkulære også specifikt udpegede områder, hvorfor sådanne møller fortsat kan udskiftes. Opstillingen af vindmøller i de allerede planlagte områder skal ske i overensstemmelse med kommuneplanernes rammer og regionplanens retningslinier. Det bemærkes, at der igangsat en saneringsplanlægning for vindmøller i det fynske område. Planlægningen forventes at resultere i et antal tillæg til regionplanen/landsplandirektivet. Lokalplanlægning for vindmøller eller for byvækst tæt på vindmøller Hovedparten af de kommuneplanlagte områder er ikke lokalplanlagte. Da der typisk opstilles meget store/høje møller bør opstilling af sådanne møller kun ske på baggrund af en planlægning, der redegør nøjere for påvirkningen med støj og skyggekast af nabobeboelsen og de landskabelige, naturmæssige, kulturelle, samt de jordbrugsmæssige interesser. Den hidtidige overordnede regionale eller kommunale planlægning har normalt ikke redegjort så detaljeret for ovennævnte forhold. Opstilling af møller i de kommunalt og regionalt planlagte områder bør derfor kun ske på baggrund af en lokalplan, der belyser ovennævnte forhold nærmere jf. cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til vindmøller. Amtet har erfaring for at arealudlæg til støjfølsom arealanvendelse, der placeres tæt på enkeltstående vindmøller d.v.s 1-3 vindmøller, kan give anledning til støjgener, der ligger over det tilladte støjniveau. jf. fig Ved lokalplanlægning for arealer til støjfølsom arealanvendelse, som ligger tæt på eksisterende eller planlagte vindmøller, skal de derfor redegøre for, at de vejledende støjgrænser for vindmøller kan overholdes i det planlagte område jf. retningslinie "Tæt på" vindmøller kan erfaringsmæssigt betyde en afstand på helt op til 600 m. Er der imidlertid tale om vindmølleparker d.v.s flere end 3 vindmøller, så kan det betyde en afstand på helt op til 1000 m. Højder på vindmøller Regionplanen giver mulighed for at opstille vindmøller med en total højde på op til 80 m i de tilfælde, hvor gældende kommuneplaner ikke præcist fastlægger den maksimale højde på vindmøllerne. Områdetype Støjgrænse Nabobeboelse i det åbne land 45 Boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse bl.a. områder udlagt til institutionssommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder Fig Støjkrav i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om "Støj fra vindmøller

6 6.1 Vindmłller.qxd :24 Side 6 Vindmøller Foto: Fyns Amt VVM - pligt Ved planlægning for møller på over 80 m. eller for grupper af vindmøller med flere end 3 møller skal der ifølge planlovens samlebekendtgørelse gennemføres en VVM procedure. Hensyn til naboer Ved planlægning for og ved placering af vindmøller skal det dokumenteres, at støjkravene til nærmeste nabo i miljøministeriets bekendtgørelse om "Støj fra vindmøller" kan overholdes, jf. fig Støjgrænserne skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelse. Støjgrænserne skal også overholdes på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne placeres. Det samlede bidrag fra alle vindmøller i området skal overholde støjgrænsen. I Miljøministeriets cirkulære nr. 100 om planlægning for vindmøller fremgår det, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Ved total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn. I regionplanens retningslinier jf er det fastlagt, at samme afstand skal overholdes til arealer, der i region- eller kommuneplanlægningen er 204 planlagt til støjfølsomme formål, som boliger, institutioner, m.v. Den nødvendige minimumsafstand mellem vindmøller og nabobeboelse, samt fremtidige byvækstarealer skal fremgå af den kommunale planlægning, idet det ønskes sikret, at den fremtidige anvendelse som vindmølleområder ikke hindres ved efterfølgende planlægning. Skyggekast fra vindmøller kan være til stor gene for de omboende. Der er ingen danske regler for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. I miljøministeriets vejledning om planlægning for vindmøller anbefales det dog, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. I forlængelse heraf fastsættes det i regionplanen, at de omkringliggende beboelser inklusiv vindmølleejerens ikke må påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid i programmet WindPro. Der vil kunne opstå situationer, hvor ovennævnte minimums krav til støj og skyggekast ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlige gener af nabobeboelser. Der skal derfor ved planlægning for enkeltstående vindmøller

7 6.1 Vindmłller.qxd :24 Side 7 REGIONPLAN 2005 mindre end 600 m til nærmeste beboelse og planlagte støjfølsomme arealer redegøres særligt for omfanget af gener. Generelt vil Amtsrådet søge at fremme en så stor afstand mellem nabobeboelser og vindmøller som muligt. Alle vindmøller uanset størrelse, skal anmeldes til amtet inden de etableres. Husstandsvindmøller Der er udviklet en række mølletyper, der er egnede til at forsyne enkeltliggende ejendomme med en del af strømforbruget og kun i mindre grad (eller slet ikke) beregnet på at aflevere strøm til nettet. Disse møller varierer meget i udformning, men fælles for dem er den lave højde og lille rotor, der gør at man ikke kan sammenligne deres landskabelige påvirkning med de store møllers. I denne regionplan defineres husstandsmøller som vindmøller med en total højde på 25 m eller derunder. Møllerne skal være placeret mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 30 meter fra bebyggelse på egen grund. Hvis disse krav opfyldes samtidigt, er det amtsrådets opfattelse, at husstandsmøller normalt ikke vil påvirke det omliggende landskab i afgørende grad, med mindre der er tale om uforstyrrede landskaber jf. afsnit 8.1. Regionplanens generelle retningslinier for planlægning af vindmøller omfatter derfor ikke husstandsmøller. Alle vindmøller uanset størrelse, skal anmeldes til amtet inden de etableres. Det kræver normalt en landzonetilladelse at opføre en husstandsmølle. Grundlaget for landzonesagsbehandlingen vil være den kommunale planlægning, de konkrete støjhensyn og de landskabelige forhold jf. kap Dette indebærer, at der efter en konkret vurdering, hvori der indgår de ovennævnte forhold, kan gives tilladelse til husstandsmøller, der ikke belaster landskabet. Bogense STOREBÆLT Middelfart Kerteminde LILLEBÆLT Odense Nyborg Assens Faaborg Svendborg ÆRØ LANGELANDSBÆLTET Eksisterende og kendte planlagte radiokædetraceer ( ) LANGELAND Fig Radiokædetraceer 205

8 6.1 Vindmłller.qxd :24 Side 8 Vindmøller Oversigt over retningslinier: Hvor kan der opstilles vindmøller Lokalplanlægning for vindmøller Opstillingsmønstre og vindmøllernes udformning VVM-pligt Husstandsvindmøller Vindmøller og arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven, samt lavbundsarealer Forholdet til nærmeste beboelse Radiokæder Retningslinier Der kan kun opstilles vindmøller i områder, der allerede er specifikt udpeget i regionplanen, eller i en kommuneplan og lokalplan. Disse områder fremgår af Hovedkort 5. Opstilling af vindmøller uden for disse områder kan kun ske i områder, der udlægges ved supplerende planlægning Opstilling af vindmøller bør kun ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanen skal indeholde en vurdering af, hvordan møllerne visuelt vil påvirke beboelse, natur, landskab, og de kulturhistoriske værdier, samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed. Den skal desuden angive, hvordan de vindenergimæssige interesser er søgt tilgodeset ved fastlæggelsen af den præcise placering af vindmøllerne. Lokalplanen skal angive vindmøllernes maksimale total højde, udformning, farve, antal og præcise placering af vindmøllerne inden for lokalplanområdet, samt angive det geografiske konsekvensområde for nye følsomme funktioner. Lokalplanen skal indeholde en redegørelse for omfanget af støjgener, herunder om miljøstyrelsens vejledende støjkrav kan overholdes, samt for omfanget af skyggekast i forhold til de nærmeste beboere jf. retningslinie Fortolkningsbedrag: Med nærmeste beboere menes beboere indenfor en afstand på 600 m fra vindmøllen. Det fremgår af retningslinie 6.1.7, hvilke krav der stilles til omfanget af støj og skyggekast i forhold til den nærmeste beboelse Vindmøller skal i videst mulig omfang opstilles på en måde, der tager hensyn til landskabelige og æstetiske forhold, og skal normalt opstilles på en ret linie. Møller inden for samme område skal have samme fysiske udformning, tilnærmelsesvis 206

9 6.1 Vindmłller.qxd :24 Side 9 REGIONPLAN 2005 samme total højde, farve og omløbsretning samt være 3 bladet. Inden for samme vindmølleområde skal møllernes navhøjde, rotordiameter og omdrejningstal tilnærmelsesvis være ens. Vindmøller må have en maksimal total højde på 80 m, med mindre andet er angivet i kommuneplanrammer, lokalplanbestemmelser, eller i et regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelser. Fortolkningsbidrag: Ved total højde forstås, højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn Ved planlægning for en eller flere møller med en total højde på over 80 m eller for 4 møller og derover, skal der gennemføres en VVM - procedure samt udarbejdes regionplantillæg. Der kan derudover være tale om VVM pligt, hvis det ved en screening (jf. planlovens samlebekendtgørelses bilag 2) af et vindmølleprojekt vurderes, at projektet vil påvirke miljøet i et væsentligt omfang. For husstandsmøller gælder: Husstandsmøller jf. definitionen i redegørelsen kan opstilles efter en konkret afvejning i forhold til andre interesser, såfremt: - møllerne placeres mindst 150 m fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer og højst 30 meter fra bebyggelse på egen grund og - opstillingen ikke strider mod den kommunale og regionplanens retningslinier i øvrigt. For alle typer af vindmøller gælder tillige: Vindmøller kan ikke opstilles i områder mv., som er fredede eller under fredning, eller som er omfattede af Naturbeskyttelseslovens 3, 4, 15 eller 16. Vindmøller bør ikke opstilles på lavbundsarealer, som rummer mulighed for gennem naturgenopretning at udvikle sig til naturområder Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. 304 af 14. maj 1991, og skal overholde gældende støjgrænser jf. figur til nærmeste beboelses udendørs opholdsarealer. Når der er opstillet flere vindmøller i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller overholde støjgrænserne. 207

10 6.1 Vindmłller.qxd :24 Side 10 Vindmøller Vindmøller skal holde en afstand til nærmeste beboelse og nærmeste region-, kommune- eller lokalplanlagt areal til støjfølsom arealanvendelse på minimum 4 gange den enkelte vindmølles totalhøjde. Kommuneplanernes kortbilag skal angive denne minimumsafstand. Der må ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse inden for minimumsafstanden, med mindre det kan godtgøres at støjgrænserne i fig kan overholdes. Ved lokalisering af eller udskiftning af enkeltstående vindmøller mindre end 600 m til nærmeste beboelse, eller planlægning for byvækst nærmere end 600 m til eksisterende og planlagte enkeltstående vindmøller, skal der i den kommunale planlægning og ved meddelse af tilladelser redegøres særligt for omfanget af gener i form af støj og skyggekast i forhold til beboelserne. Den kommunale planlægning skal ved udlæg af støjfølsom arealanvendelse inden for påvirkningszonen fra eksisterende og planlagte møller (jf. redegørelsesdelen) redegøre for at støjgrænserne i fig kan overholdes. Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere en 10 timers skyggekast om året. Den kommunale planlægning for vindmøller skal redegøre for omfanget af skyggekast. Fortolkningsbidrag: Ved beboelse forstås både nabobeboelse og beboelse på den ejendom, hvorpå vindmøl-len/vindmøllerne er opstillet. Ved 10 timers skyggekast skal forstås: 10 timers reel skyggetid beregnet i programmet WindPro. Ved vindmøllens total højde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højst over terræn I vindmølleområder, der er dækket af de overordnede radiokædeforbindelser, eller hvori Tele Danmark A/S's maritime anlæg er placeret, skal lokalplanlægning for opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering foretaget i overensstemmelse med det fra Tele Danmark A/S til regionplanmyndigheder og kommuner fremsendte materiale med tilhørende kort jf. fig , og skal indeholde en redegørelse herfor. 208