Årsrapport. Marts Statens It Lautruphøj Ballerup. CVR nr

Transkript

1 Årsrapport Statens It Lautruphøj Ballerup CVR nr Marts 2019

2 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning Præsentation af virksomheden Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskab Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Forelagte investeringer It-omkostninger Supplerende bilag 35 Grundet afrunding kan der forekomme mindre differencer på sammentællinger i tabellerne. Tabeller, der er udfyldt med 0, betyder, at der fremstår et tal, der er mindre end kr. Tabeller, der er udfyldt med -, betyder, at der ikke fremstår en saldo på regnskabsposten

3 Påtegning af det samlede regnskab Side 3 af 36

4 Side 4 af Påtegning af det samlede regnskab Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af Statens It s økonomiske og faglige resultater for I årsrapporten redegør Statens It for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser. For at styrke økonomi- og resultatstyringen er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle resultater. Årsrapporten indeholder virksomhedens påtegning af det samlede regnskab. For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer. Årsrapporten omfatter den hovedkonto på finansloven, som Statens It s, CVR-nummer er ansvarlig for: Statens It (Statsvirksomhed), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København den 15. marts 2019 Departementschef Martin Præstegaard Direktør Poul Taankvist Direktør Michael Ørnø Finansministeriets departement Moderniseringsstyrelsen Statens It

5 Beretning Side 5 af 36

6 Side 6 af Beretning Beretningen giver en kortfattet beskrivelse af Statens It og regnskabsårets faglige og finansielle resultater, herunder væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke Statens It s aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år. 2.1 Præsentation af virksomheden Statens It er en styrelse under Finansministeriet og fungerer som statens interne it-driftsorganisation. Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed leveres tjenester til en række ministerområder 1. Siden 2016 har Statens It udelukkende været finansieret via indtægter fra de ministerområder og institutioner, der er kunder i Statens It. Kundernes ydelser prissættes efter princippet om fuld omkostningsdækning. Som led i regeringsdannelsen 28. november 2016 blev ressortansvaret for Statens It henlagt til ministeren for offentlig innovation. Mission Finansministeriets mission er at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor. 1 Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Derudover varetager Statens It en række opgaver for enkelte andre institutioner under andre ministerområder.

7 Side 7 af 36 Vision Finansministeriets vision er at være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark. Kerneopgaver Missionen og visionen udmøntes i fire pejlemærker, der leder det strategiske arbejde i Statens It: Høj kundetilfredshed og sikker drift Konkurrencedygtige priser Værdiskabelse hos kunderne Høj informationssikkerhed Statens It leverer tjenester inden for fire hovedområder: Statens it-arbejdsplads (SIA), som er en fælles it-basisplatform for statens ansatte. It-infrastruktur, der er tilpasset et hensigtsmæssigt opgavesnit mellem Statens It og kunderne. Standardisering af generelle administrative fagsystemer gennem opbygning af fælles platforme. Effektivisering af outsourcede driftskontrakter gennem standardrammeudbud. Leverancen af disse tjenester sker i et samspil mellem egenproduktion og eksterne indkøb på baggrund af en strategi for selektiv sourcing.

8 Side 8 af Ledelsesberetning Statens It s strategi for perioden har været styrende for arbejdet igennem perioden. Herunder gennemgås årets væsentligste resultater under hvert af de fire strategiske pejlemærker. Høj kundetilfredshed og sikker drift Det første pejlemærke er centralt for Statens It, fordi stabil drift og tilfredse kunder er fundamentet for Statens It s arbejde. I 2018 nåede Statens It igen det vigtige mål med at opretholde den høje kundetilfredshed, da denne blev målt til 3,8 (på en skala fra 1 til 5) både medio og ultimo Målet har været 3,7 siden Statens It s etablering i 2010, hvor tilfredsheden lå på 2,5. Der er tale om en dialogbaseret undersøgelse, som foretages halvårligt blandt it-koordinatorerne for de respektive ministerområder. Samtidig har driften generelt været stabil i Alle fejlmeldinger (incidents) bliver tildelt en prioritet fra 1 til 4, hvor prioritet 1 er mest kritisk. I 2018 blev målet for løsningstiden af fejl nået for prioritet 2-4 incidents. For prioritet 1- incidents blev 81 pct. løst inden for den aftalte tid. Målet for alle typer af incidents er 90 pct. Dette skal ses i lyset af, at det samlede antal prioritet 1-incidents er faldet markant fra i alt 57 i 2017 til 32 i 2018 til trods for en væsentlig vækst i driftsvolumen i løbet af Overordnet set er det en tilfredsstillende udvikling, der følger en trend tilbage fra 2012, hvor det samlede antal alvorlige incidents falder til trods for vækst i antallet af kunder hos Statens It. Konkurrencedygtige priser Én af Statens It s kerneopgaver er at levere højere kvalitet og lavere priser til kunderne ved løbende at effektivisere og opnå stordriftsfordele. Statens It kunne som planlagt præsentere budgetteringspriser for 2019 for kunderne medio juni. De endelige priser for 2019 blev præsenteret for kunderne i oktober Priserne for 2019 rummer et samlet prisfald på knap 5 pct. Prisfaldet kan tilskrives øget effektivisering samt stordriftsfordele som følge af nye og derved flere kunder, der bliver en del af Statens It i Statens It s priser for 2019 er blevet benchmarket og ligger ca. 12 pct. under den skarpe markedspris 2. Det er forventningen, at Statens It udvider med flere kunder og brugere i de kommende år. Udvidelsen skal blandt andet medvirke til yderligere stordriftsfordele, bedre håndtering af sikkerhedsrisici og større fleksibilitet i opgaveløsningen på tværs af staten. Prisfaldet skal være minimum 2 pct. årligt eller svarende til 2 Den skarpe markedspris er den pris, en kunde må forvente at opnå, hvis tilsvarende ydelse bringes i udbud under de vilkår, der gælder for ydelser leveret af Statens It.

9 Side 9 af 36 bevillingsfaldet, men de seneste år har prisfaldet været ekstraordinært højt som følge af stigningen i driftsvolumen. Værdiskabelse for kunderne Statens It skal i samarbejde med kunderne løbende udvikle produkter og tjenester til gavn for kunder og brugere på tværs af den kundekreds, som ministerområderne udgør. Statens It har i 2018 blandt andet haft fokus på OKP 3 -projektet, hvor en række kunder har opgraderet til Windows 10 og Office Derudover har Statens It udviklet en ny fællesstatslig hjemmesideplatform, som nu anvendes af blandt andet Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It, Fiskeristyrelsen, Nævnenes Hus og Erhvervsministeriets pepartement. Ydermere har der i 2018 pågået et arbejde med at udvikle og færdiggøre en GovCloud, hvilket er i tråd med regeringens publikation Digital service i verdensklasse. Slutteligt er DevOps-tilgangen implementeret i arbejdet med Navision, hvilket indebærer hyppigere opdateringer, hvor vejen fra udvikling henover test til release er hurtigere end tidligere. Samtidig har Statens It fortsat arbejdet med at udvikle, opgradere og udvide de fælles services, som tilbydes. Det omfatter eksempelvis fælles platforme til ESDH-systemer, hjemmesider, Skype for Business og det sikre fildelingsværktøj Filkassen. Høj informationssikkerhed I løbet af 2018 har Finansministeriets Kontor for revision og tilsyn samt Rigsrevisionen gennemført flere revisioner af Statens It. Generelt har der været få fundne risici ved revisionerne og tilsynet, og Statens It har fået bragt det samlede antal åbne revisionsbemærkninger betragteligt ned. Det Norske Veritas (DNV GL) har i årets løb gennemført to opfølgningsaudits af Statens It s ISO certificering. Auditor fandt ingen afvigelser og kvitterede med ros på flere områder, herunder målopfyldelsen på alle primære parametre/kpi er, implementering af GDPR-krav, log management, rapporteringsportal til kunderne og udpræget kundeinvolvering. Generelt blev Statens It s fokus på løbende forbedringer i forhold til informationssikkerhed og procesarbejde fremhævet. Årets økonomiske resultat Statens It s økonomiske resultat blev et underskud på 19,3 mio. kr. Underskuddet fordeler sig på Statens It s tre delregnskaber herunder den almindelige virksomhed, Kunderådgivning, og Transition. 3 Opgradering af klientplatformen

10 Side 10 af 36 Årets resultat for den almindelige virksomhed blev et underskud på 0,6 mio. kr. I resultatet indgår tilbagebetalingen af 20 mio. kr. til kunderne i 3. kvartal 2018, som konsekvens af balanceafregningen vedrørende Årets resultat for 2018 udviser derfor reelt et overskud på 19,4 mio. kr., som indgår i balancen overfor Statens It s kunder. For delregnskaberne Kundeprojekter og Transition blev årets resultat et underskud på 18,1 mio. kr. som primært skyldes den aftalte finansiering af transitionsprojekterne omfattet af princippet om Shared risk/shared reward hvor Statens It kun får dækket halvdelen af omkostningerne. Delregnskabet Kunderådgivning udviser et underskud på grund af faldende aktivitet. De ordinære driftsindtægter er, på trods af en prisreduktion fra 2017 til 2018 på gennemsnitlig 6 pct., steget med 55,4 mio. kr. fra 2017 til Udviklingen skyldes primært en samlet stigning i antallet af brugere og kunder, samt mængder som server og storage, og i nogen grad en øget efterspørgsel efter individuelle tilkøbsydelser som fx kundeprojekter. De ordinære driftsomkostninger er steget med 68,8 mio. kr. fra 2017 til 2018, hvoraf personaleomkostninger udgør 18,5 mio. kr. og øvrige ordinære driftsomkostninger 50,3 mio. kr. Stigningen i øvrige ordinære driftsomkostninger skyldes dels licensomkostninger til den øgede brugerkreds samt transitionsomkostninger i forbindelse med implementeringen af nye kunder.

11 Side 11 af 36 Tabel 1 Statens It s økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -470,5-525,9-570,3 Ordinære driftsomkostninger 467,5 536,3 580,6 Resultat af ordinær drift -3,0 10,4 10,3 Resultat før finansielle poster -5,1 6,9 10,3 Årets resultat 3,5 19,3 22,5 Balance Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle) 223,6 265,8 271,3 Omsætningsaktiver (ekskl. likvider) 210,8 253,4 - Egenkapital 61,1 41,7 19,2 Langfristet gæld 179,2 225,2 230,5 Kortfristet gæld 131,1 128,6 - Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 92,6 pct. 94,4 pct. 143,8 pct. Bevillingsandel Udvalgte KPI'er Rettidig betaling af faktura 1 98,9 pct. 97,8 pct. - Kvartalsprognosepræcision 2 8,2 pct. 15,1 pct. - Indkøbscompliance 89,6 pct. 98,6 pct. - Sygefravær (inkl. Langtidssygemeldte) 9,3 dage 8,5 dage - Personaleoplysninger Antal årsværk 315,4 364,8 385,0 Årsværkspris (mio. kr.) 0,6 0,6 0,6 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Benchmarkdatabase Note 1: Det skal bemærkes at opgørelsesmetoden for rettidig betaling af faktura blev ændret i Faktura der er modtaget efter betalingsfristen er overskredet, er ikke medregnet i målopgørelsen for Note 2: Statens benchmarkdatabase en prognoseafvigelse for 4. kvartal på 630,7 pct. og en årsprognoseafvigelse på 170 pct. Dette skyldes imidlertid en indlæsningsfejl uden resultatvirkning i SKS. Korrigeres der for denne udgør afvigelsen for 4. kvartal 10,0 pct. og årsprognoseafvigelsen 15,1 pct.

12 Side 12 af 36 Det gennemsnitlige sygefravær er faldet fra 9,3 dage i 2017 til 8,5 dage i Målet var i 2018 på 8,5 dage for Statens It. For en gennemgang af resultatopgørelse og balanceposter henvises til afsnit 3 Den høje forventede lånerammeudnyttelse i 2019 tager udgangspunkt i den eksisterende låneramme på 171,4 mio. kr. Overholdelse af lånerammen i 2019 forventes håndteret dels ved omflytning af låneramme på TB19 inden for rammerne af Finansministeriets koncern, og fremadrettet på FFL20, og dels ved tilførsel af låneramme ved transitionsprojekterne. Der har fra 2017 til 2018 været en markant stigning på ca. 50 årsværk som dels skyldes etablering af nye lokationer, overførte årsværk fra bla. Landbrug og Fiskeristyrelsen, Dansk Filminstitut m. fl Der forventes en yderligere stigning fra 2018 til 2019 på ca. 20 årsværk grundet overførsel af medarbejdere fra Det Kgl. Bibliotek, helårsaffekten af Bedre Balance II, samt en udvidelse af servicedeskens åbningstid fra Virksomhedens drift, anlæg og administrerede ordninger Statens It er ansvarlig for følgende hovedkonto: Statens It (statsvirksomhed) Statens It skal sikre en effektiv it-understøttelse af de omfattede ministerier, ligesom Statens It skal være en professionel it-organisation, der kan sikre en høj og ensartet it-service på tværs af de omfattede ministerier. Tabel 2 viser henholdsvis udgifter og indtægter for finansårets bevilling og årets regnskab. Desuden vises årets overførte overskud ultimo 2018 for hovedkontoen. Det bemærkes, at der er disponeret et bortfald vedrørende cyberstrategien ved årsafslutningen Tabel 2 Statens It s hovedkonto Drift (mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Regnskab Overført overskud ultimo I alt Udgifter 428,0 549,0 23,7 Indtægter -428,0-529,7 - Drift Udgifter 428,0 549,0 23,7 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Indtægter -428,0-529,7 -

13 Side 13 af Kerneopgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Statens It har fire hovedformål som er angivet i Finansloven, jf. tabel 3. Alle aktiviteter kan henføres til hovedformål og opgøres i forhold til bevilling, øvrige indtægter og udgifter. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration (formål 0) er opgjort efter de fællesstatslige principper herfor og udgør 61,0 mio. kr. svarende til 11,1 pct. af de samlede omkostninger. Til sammenligning var andelen 12,1 pct. i 2017 Tabel 3 Sammenfatning af økonomi for Statens It s opgaver Opgave (beløb i mio. kr.) Bevilling (FL+TB) Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ,0 61,0 1-Arbejdspladser og support ,3 227,6-221,6 2-Central Drift - -6,6 207,9 201,3 3-Øvrige Services - -73,8 52,5-21,3 I alt ,7 549,0 19,3 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) 2.4 Målrapportering Afsnittet er opdelt i to dele. Første del omfatter alle mål og resultatkrav, der er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. I tabel 4 fremgår den realiserede resultatopfyldelse. I anden del analyseres udvalgte mål mere dybtgående, herunder en analyse af årsagen til, at mål er opfyldt eller ikke opfyldt. Målrapportering del 1: Oversigt over årets resultatopfyldelse Der har i årets løb ikke været væsentlige ændringer i målene for Tabel 4 Årets resultatopfyldelse Mål Succeskriterium Opnåede resultater A. Driftskvalitet A1. Statens It skal leve op til SLA'er vedrørende incidenthåndtering og tilgængelighed på Statens It- A1. Målet for prioritet 1-incidents er ikke nået for året, men for prioritet 2, 3 og 4 blev målet nået med hhv. 93 Grad af målopfyldels Opfyldt

14 Side 14 af 36 arbejdsplads. A2. Statens It skal have gennemført en undersøgelse af de ikke-integrerede kunders tilfredshed med driften. Målet er 3,0 (skala 1-5). pct., 91 pct. og 95 pct. rettidigt løste incidents. Antallet af prioritet 1- incidents er næsten halveret ift. 2017, til trods for øgede driftsvolumener i A2. Begge målinger blev gennemført med resultaterne 4,4 og 4,6 i hhv. 2 og 4 kvartal. B. Informationssikkerhed B1. Statens It skal hvert kvartal have gennemført skanning af netværk og perimeter med henblik på at afdække evt. sårbarheder. B2. Statens It har implementeret itsikkerhedsværnemiddel A B3. Statens It har implementeret itsikkerhedsværnemiddel C B1. Alle kvartalsvise skanninger er gennemført rettidigt. B2 og B3. Begge sikkerhedsværnemidler er implementeret rettidigt. B4. Sikkerhedsværnemiddel B blev opgraderet. Opfyldt B4. Statens It har opgraderet itsikkerhedsværnemiddel B C. Effektiv it-drift C1. Statens It skal sikre, at 90 pct. af alle revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen løses inden for den oprindeligt aftalte tid. Revisionsbemærkninger fra EUkommissionen og andre europæiske kontrolinstanser løses alle inden for den af EU fastsatte frist, således at finansielle underkendelser undgås. Formålet er at sikre fremdrift og synlighed i arbejdet med at nedbringe risici. C1. Målet er ikke nået for året, hvor der er 21 Risk Treatment Tasks (RTT) ud af 25, der er blevet håndteret rettidigt. Således er 84 pct. af RTT erne håndteret rettidigt. C3. Output fra GAP-analysen er indarbejdet i Statens It s ISMS, og alle instrukser og processer forefindes i Styringshierarkiet på Statens It s intranet. Delvis opfyldt C3. Statens It sikrer, at implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning verificeres ud fra den oprindelige udarbejdede GAP-analyse. C4. Statens It s priser for 2019 skal ligge under benchmark i forhold til den skarpe markedspris samtidig med, at Statens It sænker priserne. C5. Statens It har balance mellem indtægter og udgifter i årsresultatet for C6. Statens It skal måle graden af konkurrenceudsættelse og anvendelse af private leverandører. C7. Statens It fastholder ISO certificeringen. C4. Statens It s priser for 2019 blev sænket med 4,9 pct. og samme priser ligger 12 pct. under den skarpe markedspris i benchmark. C5. Det samlede underskud for Statens It var i 2018 på 19,3 mio. kr. Statens It sigter mod en økonomi i balance, og ser man isoleret set på delregnskabet almindelig virksomhed, som er den del af virksomheden, som målet er rettet mod, udgør underskuddet 0,6 mio. kr. Dette er dog inkl. en tilbagebetaling til kunderne på 20,0 mio. kr. hvorfor ubalancen vedrørende 2018 er 19,4 mio. kr. Derfor vurderes målet ikke opfyldt. C6. Statens It har opgjort SIKU en for 2018, som endte på 45,5 pct. C7. Statens It vedholdte i 2018 ISO certificering uden afvigelser. D. Kundetilfredshed D1. Statens It gennemfører en kundetilfredshedsundersøgelse blandt kundernes it-forretningsansvarlige. Den gennemsnitlige tilfredshed skal være 3,7. (Skala fra 1 til 5). D1. Statens It gennemførte to kundetilfredshedsundersøgelser blandt kundernes it-forretningsansvarlige i 2018, som begge gav en måling på 3,8. Opfyldt

15 Side 15 af 36 E. Organisationsudvikling E3. Statens It har overtaget it-driften for nye brugere E5. Statens It har overtaget it-driften for 832 nye brugere E6. Statens It har implementeret karriereveje som led i fastholdelsen og udviklingen af medarbejdere og det interne jobmarked i Statens It E7. Statens It gennemfører en medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Målet er, at den gennemsnitlige medarbejdertilfredshed er 5,5 (Skala 1-7). E3. Statens It overtog i første halvår af 2018 it-driften for i alt 1211 nye brugere. E5. Statens It overtog i andet halvår af 2018 it-driften for 1107 nye brugere. E6. Statens It har i 2018 implementeret og arbejdet aktivt med karriereveje. Statens It s scorede 5,5 på den gennemsnitlige medarbejdertilfredshed i årets MTU for Opfyldt F. Udvikling af nye fælles services F1. Statens It har udviklet businesscase på fælles tilskudsadministration og præsenteret denne for potentielle kunder. F2. Statens It har truffet aftale med mindst to kunder om brug af den fællesstatslige hjemmesideplatform. F3. Statens It har bidraget til udviklingen af et fællesstatsligt pilotforsøg om cloud-services i regi af den statslige itstrategi. F4. Statens It har i samarbejde med en eller flere kunder kørt forsøg med korte releasecykler (DevOps). F1. Der er gennemført analyse og udarbejdet en business case for fælles drift af tilskudsadministrationsprogrammet. Modellen for fælles drift blev præsenteret for potentielle kunder. F2. Statens It havde ved udgangen af 2018 truffet aftale med flere kunder om brugen af den fællesstatslige hjemmesideplatform, herunder bl.a. Digitaliseringsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Statens Administration, Nævnenes Hus og Fiskerstyrelsen m.fl. F3. Statens It indgik i efteråret 2018 aftale med to kunder om etablering af SIT s GovCloud-platform samt disse kunders udvikling af applikationer hertil. Opfyldt F4. Statens It har kørt forsøg med korte release-cycles og sprintplaner i forhold til et specifikt fagsystem. G. God koncernstyring G1. Statens It s placering på benchmark for prognoseafvigelse og gentaget revisionsbemærkning. G1. Målet for prognoseafvigelse på maksimalt 7,5 pct. for året blev ikke nået. Målet om ingen gentagne revisionsbemærkninger blev nået. Ikke opfyldt Målrapportering 2 del: Uddybende analyser og vurderinger Formålet med dette afsnit er at analysere og vurdere de væsentligste opnåede og væsentligste ikke opnåede mål og resultater. I det følgende afsnit uddybes målopfyldelsen for hhv. mål A, B, C og G. A. Driftskvalitet En stabil og sikker it-drift er afgørende for, at Statens It's brugere kan udføre deres daglige opgaver. Derfor er det et centralt mål, at de basale værktøjer er tilgængelige, og at fejl løses hurtigt, når de opstår.

16 Side 16 af 36 Driften har samlet set været stabil i 2018 med relativt få større udfordringer. Det er en forbedring i forhold til tidligere år. De fastsatte måltal for, hvor stor en andel af incidents, der løses inden for fristerne, er overholdt for henholdsvis prioritet 2-, 3- og 4-incidents. For prioritet 1-incidents er målopfyldelsen samlet for 2018 på 81 pct. Resultatkravet er 90 pct. Resultatet skal ses i lyset af, at antallet af disse kritiske fejlmeldinger er reduceret markant sammenlignet med tidligere år, til trods for en væsentlig forøgelse i Statens It s driftsvolumener. Det vurderes derfor samlet set at være udtryk for en bedre og mere stabil driftssituation. Målopfyldelsen for driftskvalitet sker på baggrund af løbende opfølgning og målinger på udvalgte områder med fokus på drift og kvalitet. Da ikke-integrerede kunder ikke indgår i disse opfølgninger, afholdes i stedet tilfredshedsmålinger hos denne kundegruppe. I 2018 opfyldte de to målinger resultatkravet på 3,0 (skala 1-5) med en gennemsnitlig tilfredshed i målingerne på hhv. 4,4 og 4,6. Målet vurderes opfyldt. B. Informationssikkerhed Statens It skal være en aktiv medspiller i forhold til at forebygge, rådgive og imødegå trusler på it-sikkerhedsområdet. Herunder skal Statens It yde den bedst mulige tekniske beskyttelse af kundernes informationsaktiver og samtidig bidrage til, at kunderne selv kan løfte deres del af sikkerhedsopgaven. Statens It har i 2018 udført kvartalsvise skanninger af netværk og perimeter med henblik på at afdække eventuelle sårbarheder. Resultaterne af skanningerne er efterfølgende blevet anvendt til løbende at øge informationssikkerheden i Statens It. Derudover har Statens It implementeret to nye sikkerhedsværnemidler, samt opgraderet et eksisterende sikkerhedsværnemiddel. Målet vurderes opfyldt. C. Effektiv it-drift Det er et centralt mål for Statens It at sikre besparelser til staten ved at levere effektiv it-drift til kunderne gennem standardisering af den statslige it-drift samt udvikling af effektive og optimale processer. I forlængelse heraf er det centralt, at Statens It i 2018 udmeldte priser for 2018, som er ca. 5 pct. lavere end priserne i Statens It s priser for 2019 er blevet benchmarket og ligger ca. 12 pct. under den skarpe markedspris. Målet vedrørende rettidig løsning af revisionsbemærkninger fra Koncernrevision og Rigsrevisionen er ikke nået for året, hvor 21 Risk Treatment Tasks (RTT) ud af 25 blev håndteret rettidigt. Således er 84 pct. af RTT erne håndteret rettidigt, hvor målet var 90 pct. Det bemærkes, at de 4 uløste RTT er der forekom hen-

17 Side 17 af 36 over kvartalerne er blevet løst kort tid efter deres respektive deadlines i løbet af Statens It har opgjort Statens Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU) for SIKU en var for ,5 pct., hvilket er en forøgelse på 0,8 pct. i forhold til 2017, hvor den var 44,7 pct. Statens It vedholdte i 2018 ISO certificeringen uden afvigelser. Det samlede underskud for Statens It var i 2018 på 19,3 mio. kr. og dækker over underskud på transitionen af nye kunder. Samtidig er der stort set balance i driften af eksisterende kunder. Dette dækker dog over tilbagebetaling af overskud vedrørende 2017, hvormed der faktisk har været overskud på driften af eksisterende kunder med et tilsvarende beløb. Statens It opnåede derved ikke en økonomi i balance.målet vurderes delvis opfyldt. G. God koncernstyring Målet indeholder to delmål: Gentagne revisionsbemærkninger og prognoseafvigelse. Statens It har ingen gentagne revisionsbemærkninger i Med hensyn til prognoseafvigelsen udviser Statens benchmarkdatabase en prognoseafvigelse for 4. kvartal på 630,7 pct. og en årsprognoseafvigelse på 170 pct. Dette skyldes imidlertid en indlæsningsfejl uden resultatvirkning i SKS. Korrigeres der for denne udgør afvigelsen for 4. kvartal 10,0 pct. og en årsprognoseafvigelse på 15,1 pct. Målet vurderes ikke opfyldt. Statens It vurderer på baggrund af ovenstående, at målopfyldelsen i 2018 samlet set er tilfredsstillende. 2.5 Forventninger til det kommende år Det fortsatte arbejde med implementeringen af nye kunder i Statens It bliver en central opgave i I lyset af de mange transitionsprojekter vil Statens It have fokus på stabil drift, og samtidig forsøge at balancere behovene for gode transitioner og løbende udvikling. Det er således afgørende, at Statens It fortsat har tilfredse kunder, stabil drift, høj sikkerhed og positiv udvikling af organisationen. Dette afspejles bl.a. i Statens It's mål- og resultatplan for 2019, hvor der er konkrete mål om driftskvalitet, informationssikkerhed, effektiv it-drift, projekter og kundetilfredshed. Når nye kunder, brugere, systemer og medarbejdere kommer til Statens It er det vigtigt, at forløbet er veltilrettelagt, så det bliver en positiv oplevelse og et godt første møde med Statens It. Det er grundlaget for et godt samarbejde, når en kunde efter transition overgår til almindelig drift. I mål- og resultatplanen for

18 Side 18 af er der således også udarbejdet et strategisk mål om organisationsudvikling, der blandt andet indeholder mål om lancering af henholdsvis et ledelses- og kulturudviklingsprojekt i organisationen, der skal tilvejebringe de rette kompetencer og kapaciteter. Endelig skal Statens It løbende både forny og vedligeholde nuværende services samt udnytte nye teknologiske muligheder. De nye muligheder vil i de kommende år bl.a. omfatte opbygning af hybride cloud-tjenester og cloudforretningsmodeller. Derfor er udvikling af nye fælles services også et strategisk mål i mål- og resultatplanen for Den centrale udfordring er at balancere disse hensyn til både driftsstabilitet- og kvalitet, modtagelsen af nye kunder, brugere og medarbejdere samt udnyttelsen af nye teknologiske muligheder. Alle elementer er nødvendige for, at Statens It - som statens interne it-driftsorganisation - også på lang sigt kan levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service. Tabel 5 Forventninger til det kommende år (mio. kr.) Regnskab 2018 Grundbudget 2019 Bevilling og øvrige indtægter -529,7-570,3 Udgifter 549,0 592,7 Resultat 19,3 22,5 Kilde: Navision Stat og Grundbudget 2019 Udviklingen i den forventede omsætning er på ca. 8 pct. og afspejler Statens It s fortsatte fokus på implementeringen af nye kunder. Det budgetterede underskud vedrører transitionsområdet som følge af princippet om Shared risk/ Shared reward, hvor SIT kun må fakturere kunder omfattet af regeringens beslutning om samling af basal it-drift i staten for halvdelen af omkostningerne knyttet til transitionerne til Statens It. Den almindelige virksomhed budgetteres i balance.

19 Regnskab Side 19 af 36

20 Side 20 af Regnskab I dette afsnit redegøres for Statens It s ressourceforbrug i finansåret 2018 udtrykt ved en resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Derudover omfatter afsnittet de hovedkonti, som Statens It har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i I afsnittet fremlægges et bevillingsregnskab med årets forbrug af bevillinger pr. hovedkonto, samt synliggørelse af udnyttelsen af lånerammen og lønsumsloftet. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Statens It følger bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Statens It anvender bestemmelsen i den Økonomiske Administrative Vejledning om bunkning af IT-bunker, i forbindelse med anskaffelse og anlægsføring af ITudstyr mv. Statens It har fastsat en væsentlighedsgrænse på kr. for periodiseringer og hensættelser. Der er i forbindelse med beregningen af personalemæssige hensættelser anvendt regnskabsmæssige skøn. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 6 Resultatopgørelse (mio. kr.) Regnskab 2017 Regnskab 2018 Budget 2019 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Salg af varer og tjenesteydelser - Eksternt salg af varer og tjenesteydelser -20,8-3,8-15,2 Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser -449,7-522,1-555,1 Tilskud til egen drift 0,0-0,0 Gebyrer 0,0-0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -470,5-525,9-570,3

21 Side 21 af 36 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre - - 0,0 Forbrugsomkostninger - - 0,0 Husleje 17,0 11,1 12,2 Forbrugsomkostninger i alt 17,0 11,1 12,2 Personaleomkostninger Lønninger 153,1 169,3 230,6 Pension 22,1 25,7 - Lønrefusion -9,3-10,0 - Andre personaleomkostninger 1,6 1,1-23,2 Personaleomkostninger i alt 167,6 186,1 207,4 Af- og nedskrivninger 66,7 82,1 96,8 Internt køb af varer og tjenesteydelser 36,4 39,4 36,0 Andre ordinære driftsomkostninger 179,9 217,6 228,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 467,5 536,3 580,6 Resultat af ordinær drift -3,0 10,4 10,3 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -2,1-3,8 0,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,3 0,0 Resultat før finansielle poster -5,1 6,9 10,3 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0-0,0 Finansielle omkostninger 8,6 12,4 12,2 Resultat før ekstraordinære poster 3,5 19,3 22,5 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets Resultat 3,5 19,3 22,5 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser er steget med 55,4 mio. kr. fra 2017 til Denne stigning er sket til trods for et gennemsnitligt fald i Statens It s priser på knap 6 pct. fra 2017 til 2018, der skyldes tilgang af nye kunder og flere kundeprojekter samt øgede mængder hos eksisterende kunder. Statens It forventer

22 Side 22 af 36 fortsat en mindre stigning i antallet af brugere i 2019 i forbindelse med regeringsbeslutningen om samling af basal it-drift i staten. Ordinære driftsomkostninger Der har samlet set været en stigning i de ordinære driftsomkostninger fra 2017 til 2018 på 68,8 mio. kr. Personaleomkostningerne er steget med 18,6 mio. kr. og afspejler stigningen i kunder og brugere. Af- og nedskrivninger er steget med 15,4 mio. kr. primært grundet udvidelse af SIA porteføljen til nye kunder, samt anlæg relateret til transitionsprojekterne. Andre ordinære driftsomkostninger er steget med 37,7 mio. kr. og dækker over en stigning i licensomkostningerne som følge af det stigende antal brugere, omkostninger til transitionsprojekter, samt en øget koncerncenterbetaling, som følge af flere årsværk. Andre driftsposter Andre driftsindtægter er steget med 1,6 mio. kr. fra 2017 til Stigningen skyldes hovedsageligt et større salg af udfasede SIA-pc ere i forbindelse med en planlagt og gennemført udskiftning i Finansielle poster De finansielle omkostninger består primært af renter til den langfristede gæld De finansielle omkostninger er er steget med 44 pct. eller 3,8 mio. kr. Stigningen skyldes investeringer i infrastrukturen samt immaterielle anlæg vedrørende transition. Der er dog ikke tilsvarende signifikant stigning i omkostningerne til afskrivninger (23 pct.), idet afskrivningsvirkningen af de store immaterielle udviklingsanlæg vedrørende transition ikke har haft fuld afskrivningsvirkning i 2018, men til gengæld er der påløbet renter i hele udviklingsfasen. Resultatdisponering Underskuddet i Statens It på 19,3 mio. kr. i 2018 disponeres fra styrelsens egenkapital (som negativ overført overskud), jf. tabel 7. Derudover bortfaldes en indtægt på 0,5 mio. kr. vedrørende SIT s andel af aktstykke vedrørende regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed. Årsagen er, at arbejdet var udviklet i anden sammenhæng, og midlerne derfor ikke skulle anvendes i Statens It. Tabel 7 Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,5 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -19,8 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

23 Side 23 af Balancen I det følgende afsnit kommenteres balancen for Statens It. Balancen i tabel 8 viser formuen pr. 31. december 2018 med kapitalanvendelsen (aktiver) på den ene side og kapitalfremskaffelsen (passiver) på den anden side. Den samlede balance udgør 402,3 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 378,1 mio. kr. pr. 31. december Stigningen kan på aktivsiden primært henføres til tilgangen af immaterielle og materielle anlægsaktiver, blandt andet som følge af transitionsprojekter i Statens It samt en stigning i tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter. Hertil er der et større fald i de likvide beholdninger (FF5 og FF7 kontoen). På passivsiden kan stigningen primært henføres til øgede langsigtede gældsforpligtelser (FF4 kontoen). På aktivsiden består balancen hovedsagligt af immaterielle og materielle anlægsaktiver for i alt 265,8 mio. kr., statsforskrivninger for i alt 17,5 mio. kr. og omsætningsaktiver for i alt 119,0 mio. kr.. Balancens passivside udgøres af kortfristet gæld for i alt 128,6 mio. kr., langfristet gæld for i alt 225,2 mio. kr., hensættelser for i alt 6,8 mio. kr. og egenkapital for i alt 41,7 mio. kr. Finansministeriets koncerncenter er organisatorisk placeret i Moderniseringsstyrelsen, hvorfor indgåede huslejekontrakter, samt istandsættelse af lejede lokaler og indkøb af kontorinventar mv., optages i Moderniseringsstyrelsen som anlægsaktiver. Tabel 8 Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital (startkapital) 17,5 17,5 Færdiggjorte udviklingsprojekter 4,8 2,2 Opskrivninger - - Erhvervede koncessioner, patenter, m.v. 24,9 43,4 Reserveret egenkapital - - Udviklingsprojekter under opførelse 10,2 14,0 Bortfald af årets resultat - 0,5 Immaterielle anlægsaktiver i alt 39,9 59,6 Udbytte til staten - - Overført overskud 43,6 23,7 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital i alt 61,1 41,7 Grunde, arealer og bygninger 0,2 0,2 Infrastruktur - - Transportmateriel - - Produktionsanlæg og maskiner Hensatte forpligtelser 6,4 6,8 Inventar og it-udstyr 183,5 206,0 Igangværende arbejder for egen regn. - -

24 Side 24 af 36 Materielle anlægsaktiver i alt 183,7 206,1 Langfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver FF4 Langfristet gæld 179,2 225,2 Statsforskrivning 17,5 17,5 Donationer - 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver - - Prioritetsgæld - - Finansielle anlægsaktiver i alt 17,5 17,5 Anden langfristet gæld - - Langfristet gæld i alt 179,2 225,2 Anlægsaktiver i alt 241,1 283,3 Omsætningsaktiver Varebeholdninger - - Tilgodehavender 182,4 221,4 Kortfristede gældsposter Periodeafgrænsningsposter 28,4 32,1 Lev. af varer og tjenesteydelser 94,8 86,0 Værdipapirer - - Anden kortfristet gæld 9,7 10,8 Skyldige feriepenge 26,9 31,9 Likvide beholdninger Reserveret bevilling - - FF5 uforrentet konto -11,0-29,4 Igang. arbejder for fremmed regn. - - FF7 Finansieringskonto -62,9-105,0 Periodeafgrænsningsposter - - Andre likvider 0,1 0,0 Kortfristet gæld i alt 131,4 128,6 Likvide beholdninger i alt -73,8-134,4 Omsætningsaktiver i alt 137,0 119,0 Gæld i alt 310,6 353,9 Aktiver i alt 378,1 402,3 Passiver i alt 378,1 402,3 4 5 Eventualaktiver og forpligtelser Øvrige forhold Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver udgør 59,6 mio. kr. og består af Færdiggjorte udviklingsprojekter, Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. og Udviklingsprojekter under opførsel. De immaterielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 13. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver udgør 206,1 mio. kr. og består af Grunde, arealer og bygninger og Inventar og IT-udstyr. De materielle anlægsaktiver er nærmere beskrevet under tabel 14.

25 Side 25 af 36 Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver består alene af Statsforskrivning på 17,5 mio. kr. Statsforskrivningen modsvares af passivposten startkapital, som indgår i egenkapitalen. Statsforskrivningen er uændret fra Omsætningsaktiver Omsætningsaktiverne er samlet set faldet til 119,0 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 137,0 mio. kr. pr. 31. december Omsætningsaktiverne består af tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger. Tilgodehavender, inkl. igangværende arbejder for fremmed regning udgør 221,4 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 182,4 mio. kr. pr. 31. december Stigningen kan primært tilskrives en øget debitormasse, som følge af det igangværende transitionsprojekt i Statens It. Periodeafgrænsningsposter udgør 32,1 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod 28,4 mio. kr. pr. 31. december Regnskabsposten vedrører driftsudgifter angående regnskabsåret 2019 m.fl. Likvide beholdninger i alt De Likvide midler er samlet faldet til -134,4 mio. kr. pr. 31. december 2018 mod - 73,8 mio. kr. pr. 31.december Den uforrentede konto (FF5) udgør -29,4 mio.kr. pr. 31. december 2018 mod -11,0 mio. kr. pr. 31. december Ændringen vedrører den regnskabstekniske regulering af kontoen. Reguleringen foretages minimum én gang årligt, inden udgangen af 1. kvartal, men kan ved behov også reguleres kvartalsvis. Reguleringen foretages på baggrund af forskellen imellem regnskabsposterne omsætningsaktiver, overført overskud, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser. Finansieringskontoen (FF7) fungerer som styrelsens kassekredit til afholdelse af almindelige udgifter til løn og øvrige omkostninger samt indtægter, herunder salg af ydelser mv. Saldoen udgør pr. 31. december ,0 mio. kr. mod -62,9 mio. kr. pr. 31. december Udviklingen vedrører primært ændringer, som følger af det driftsmæssige likviditetstræk, som varierer afhængigt af indbetaling fra debitorer og betaling af kreditorer, samt betaling af lønninger mv. Kontoen forrentes ved overtræk med 5 pct. p.a. Passiver Egenkapital Egenkapitalen udgør 41,7 mio. kr. pr. 31. december 2018, hvilket er et fald på 19,4 mio. kr. i forhold til 31. december Bevægelsen i egenkapitalen er nærmere forklaret i afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring.

26 Side 26 af 36 Hensatte forpligtelser Den samlede hensatte forpligtelse er pr. 31. december 2018 steget til 6,8 mio. kr., fra 6,4 mio. kr. pr. 31. december Hensættelsen består af personalemæssige forpligtelser. For en nærmere beskrivelse af de hensatte forpligtelser, se note 3. Langfristede gældsposter Den langfristede gæld bestående af finansieringskontoen for anlæg (FF4) er steget til 225,2 mio. kr. pr. 31. december 2018 fra 179,2 mio. kr. pr. 31. december Stigningen modsvarer bevægelsen i anlægsmassen i perioden 1. oktober 2017 til 30. september Kontoen forrentes med 5 pct. p.a. Kortfristede gældsposter Den kortfristede gæld udgør pr. 31. december 2018 i alt 128,6 mio. kr. mod 131,4 mio. kr. pr. 31. december Regnskabsposten består af gæld til kreditorer på i alt 86,0 mio. kr. (Lev. af varer og tjenesteydelser), Skyldige feriepenge på 31,9 mio. kr. og Anden kortfristet gæld på 10,8 mio. kr. (herunder skyldigt over-/merarbejde). 3.4 Egenkapitalforklaring I det følgende afsnit forklares egenkapitalen for Statens It. Forklaringen til tabel 9 uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer som følge af disponering for overført resultat til egenkapitalen samt bortfald. Tabel 9 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo 17,5 17,5 + Ændring i reguleret egenkapital - - Reguleret egenkapital ultimo 17,5 17,5 Opskrivning primo - - +Ændring i opskrivninger - - Opskrivninger - - Reserveret egenkapital primo - - +Ændringer i reserveret egenkapital - - Reserveret egenkapital ultimo - - Overført overskud primo 47,1 43,5 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse - - +Regulering af det overførte overskud - - +Overført årets resultat -3,5-19,3 -Bortfald - -0,5 -Udbytte til staten - - Overført overskud ultimo 43,6 23,7

27 Side 27 af 36 Egenkapital ultimo 61,1 41,2 Egenkapital ultimo, jf. balance (tabel 8) 61,1 41,7 Anm.:Egenkapitalen ultimo 2018 i egenkapitalforklaringen afviger fra tabel 8 Balance pr. 31. december 2018, idet likviditetsreguleringen vedrørende bortfald, er bogført i 2019 i ultimo saldoen, for at opnå overensstemmelse med bevillingsafregningen. Kilde:Statens Koncernsystem (SKS) Egenkapitalen udgør pr. 31. december ,2 mio. kr. inklusiv startkapitalen på 17,5 mio. kr., hvilket er et fald på 19,9 mio. kr. i forhold til egenkapitalen ultimo Faldet vedrører årets underskud på i alt 19,3 mio. kr. Hertil er 0,5 mio. kr. disponeret til bortfald i forbindelse med bevillingsafregning. Bortfaldet skyldes ubrugte midler til udvikling af en app omkring cybersikkerhed, idet appen er udviklet i anden sammenhæng. Årets resultat er nærmere forklaret under Afsnit Likviditet og låneramme Tabel 10 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2018 Sum af imaterielle og mmaterielle anlægsaktiver 265,8 Låneramme 281,4 Udnyttelsesgrad i pct. 94,4 % Kilde: Statens Koncernsystem( SKS) Lånerammen var på finansloven for 2018 fastsat til 171,4 mio. kr. og blev på TB18 forhøjet til 281,4 mio. kr. grundet overtagne anlæg vedrørende ressortændringer og udvidelser i infrastrukturen. Ved årets udgang var der et træk på lånerammen på 265,8 mio. kr., svarende til en lånerammeudnyttelse på 94,4 pct. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Statens It er ikke omfattet af lønsumsloftet, da virksomheden bevillingsmæssigt er en statsvirksomhed. Det betyder, at tabel 11 udgår.

28 Side 28 af Bevillingsregnskab Tabel 12 Bevillingsregnskab Statens It (Mio.kr) Bevilling Regnskab Afvigelse Videreførelse Ultimo Udgifter 428,0-549,0-121,0 23,7 Indtægter -428,0-529,7 101,7 Kilde: Statens Koncernsystem( SKS) Bevillingsregnskabet i tabel 12 indeholder Statens It s indtægter og udgifter på hovedkontoniveau, som de er opgjort i bidrag til statsregnskabet. I forhold til bruttoindtægtsbevillingen har der været en stigning i indtægterne på 101,7 mio. kr. Dette skyldes dels, at antallet af brugere er steget mere end forudsat ved udarbejdelse af FFL18 og dels en tilvækst i server og storageforbrug hos eksisterende kunder, samt transitionsindtægter som ikke kunne estimeres præcist ved ved FFL18. Derudover har der været en større efterspørgsel efter kundeprojekter end tidligere år. I forhold til bruttoudgiftsbevillingen har der været afholdt udgifter for 121,0 mio. kr. mere end bevilliget på finansloven. Stigningen i omkostninger afspejler udviklingen i indtægter, samt en stor transitionsøkonomi, som endnu ikke kunne budgetlægges præcist ved udarbejdelse af FFL18.

29 Bilag Side 29 af 36

30 Side 30 af Bilag Afsnittet indeholder yderligere informationer af relevans for regnskabet og årsrapporten, herunder noter til resultatopgørelsen og balancen 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance Tabel 13 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner mv. Kostpris 17,2 74,1 91,3 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse - 0,2 0,2 Tilgang - 32,0 32,0 Afgang -4,2-4,4-8,7 Kostpris pr ,9 102,0 114,9 Akkumulerede afskrivninger -10,7-58,6-69,3 Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger ,7-58,6-69,3 Regnskabsmæssig værdi ,2 43,4 45,6 I alt Årets afskrivninger 1,6-9,1-7,4 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 1,6-9,1-7,4 Udviklingsprojekter under udførelse (mio. kr.) Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr Tilgang - Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter - Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Navison Stat Immaterielle anlægsaktiver udgør 59,6 mio. kr. Heraf udgør Færdiggjorte udviklingsprojekter 2,2 mio. kr. og vedrører hovedsagligt Desktopprogrammet samt transiti-

31 I alt Inventar og it-udstyr Transportmateriel Produktionsanlæg og maskiner Infrastruktur Grunde, arealer og bygninger Side 31 af 36 on for Statens Museum for Kunst og Syddansk Musikkonservatorium. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. udgør 43,4 mio. kr. og vedrører hovedsagligt licenser samt transition for en række ministerier og lign. Udviklingsprojekter under opførsel udgør 14,0 mio. kr. og vedrører hovedsagligt transitioner. I årets løb har der for Færdiggjorte udviklingsprojekter været en afgang på 4,2 mio. kr. (kostpris), som vedrører asset management (it-materiale håndteringssystem). For Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. har der været en afgang på 4,4 mio. kr. (kostpris), som primært vedrører licenser. For Udviklingsprojekter under opførsel er 7,7 mio. kr. overført til Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. og vedrører transitioner. Forskellen mellem de samlede af- og nedskrivninger i tabel 13 (7,4 mio.kr.) og tabel 14 (44,4 mio.kr.) på i alt 51,9 mio. kr. og årets af- og nedskrivninger i tabel 6 på i alt 82,1 mio.kr., vedrører tilbageførte af- og nedskrivninger på afgangsførte anlæg på i alt 30,2 mio.kr. Tabel 14 Note 2. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Kostpris 0, ,1 369,2 369,9 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse ,4 45,4 Tilgang 0, ,1 84,1 Afgang -0, ,1-21,6-22,2 Kostpris pr , ,0 447,2 Akkumulerede afskrivninger -0, ,1-268,2 Akkumulerede nedskrivninger ,9-2,9 Akkumulerede af- og nedskrivninger , ,0-271,1 Regnskabsmæssig værdi , ,0 206,1 Årets afskrivninger 0, ,1-45,0-44,6 Årets nedskrivninger ,1 0,1 Årets af- og nedskrivninger 0, ,9-44,4

32 Side 32 af 36 (mio. kr.) Igangværende arbejde for egen regning Primo saldo pr Tilgang - Nedskrivning - Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter - Kostpris pr Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Navision Stat Materielle anlægsaktiver udgør 206,1 mio. kr. Heraf udgør Grunde, arealer og bygninger 0,2 mio. kr. og vedrører adgangskontrolsystem og anden sikring af lejemål. Inventar og IT-udstyr udgør 206,0 mio. kr. og vedrører blandt andet laptopanskaffelse i forbindelse med Statens It-arbejdsplads, servere samt diverse it-tekniske komponenter. I årets løb har der for Grunde, arealer og bygninger været en afgang på 0,4 mio. kr. (kostpris), som primært vedrører filkasse og adgangskontrolsystemet på Gammel Kongevej (idet Statens It er flyttet til Ballerup). For Inventar og IT-udstyr har der været en afgang på 21,6 mio. kr. (kostpris), som primært vedrører netværk og kabling på blandt andet Gammel Kongevej samt nedskrivning af computere og Hardwarebunker. Årets afskrivninger i tabel 14 er korrigeret for tilgang af akkumulerede af- og nedskrivninger ved ressortdele anlæg på i alt 40,8 mio.kr. Forskellen mellem de samlede af- og nedskrivninger i tabel 13 (7,4 mio.kr.) og tabel 14 (44,4 mio.kr.) på i alt 51,9 mio. kr. og årets af- og nedskrivninger i tabel 6 på i alt 82,1 mio.kr., vedrører tilbageførte af- og nedskrivninger på afgangsførte anlæg på i alt 30,2 mio.kr. Note 3. Hensatte forpligtelser Omsorgsdage, børneomsorgsdage, cheffridage mm. 0,7 1,0 Uafsluttede lønforhandlinger 3,7 4,0 Åremål 1,1 1,7 Fratrædelsesgodtgørelse - 0,1 Istandsættelse ved fraflytning 0,9 - I alt 6,4 6,8 Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

33 Side 33 af 36 Den samlede hensatte forpligtelse er pr. 31. december 2018 steget til 6,8 mio. kr., fra 6,4 mio. kr. pr. 31. december Ændringen kan tilskrives en stigning i hensættelse til omsorgsdage, børneomsorgsdage, cheffridage m.m., samt en stigning i hensættelse til uafsluttede lønforhandlinger og åremålsforpligtelsen. Hertil er der ikke længere hensat til istandsættelse ved fraflytning af Gammel Kongevej, idet fraflytningen er afsluttet. Note 4 Eventualaktiver og forpligtelser Eventualaktiver Statens It er part i verserende sager omkring levering af varer og tjenesteydelser. I det omfang det er vurderet, at sandsynligheden for at sagerne falder ud til modpartens fordel er større end 50 pct., er der hensat et beløb under anden gæld, såfremt det overstiger den fastsatte beløbsgrænse i anvendt regnskabspraksis på kr. I det omfang det er vurderet usandsynligt, at Statens It taber de verserende retssager er der ikke hensat. Eventualforpligtelser Statens It indgår på normale vilkår kontraktlige forhold med dens kunder. I forbindelse med opfyldelse af kontraktlige forhold, kan der opstå kontroverser omkring Statens It s levering af varer og tjenesteydelser overfor dens kunder. I det omfang uoverensstemmelserne udgør mere end kr. vil beløbet blive indregnet i Statens It s regnskab. Note 5 Øvrige forhold I forbindelse med oprettelsen af Statens It i 2011, blev der mellem Finansministeriet og Skatteministeriet aftalt, at der i momsmæssig forstand blev oprettet en fællesregistrering mellem Statens It og dens kunder. Forholdet betød, at Statens It s leverancer blev momsfrie. Eventuel lønsumsafgiftspligt blev ikke vurderet i forbindelse med oprettelsen af fællesregistreringen. Spørgsmålet om lønsumsafgiftspligt ligger til afgørelse i Skatteministeriet og afventer Skatteministeriets vurdering af konsekvenserne for dansk ret af EU-domstolens afgørelse i sag C-276/14, Gmina Wroclaw.