Referat Økonomiudvalget

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget : Mandag den 15. juni 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Undersøgelse af Center for Kunst og Teknologi Ansøgning om reservering af midler til fejring af Shakespeare Integrationsrådets forældreprojekt - frigivelse af reserverede midler , stk. 4-udvalg om nybyggeri - anbefalinger til Byrådet Birkebo III Skema A ansøgning Boliggården søger om godkendelse af Skema A - renovering af afd., Stævnen Endelig vedtagelse af lokalplan nr for Hotel Marienlyst, samt kommuneplantillæg nr Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Forslag til Lokalplan 4.31 Helårsboliger, offentlige formål og rekreativt område i et område omkring Kulturhuset "Bølgen", Kommuneplantillæg nr. 18 til Helsingør Kommuneplan samt afgørelse om miljøvurdering Forslag til arbejdsklausuler Ny idrætshal i Espergærde - udbudsmetode Effektiviseringsforslag til budget Økonomiudvalget Budgetrevision pr Økonomiudvalget som fagudvalg Samlet budgetrevision pr. 30. april Økonomisk Nyhedsbrev maj

2 17. Endelig vedtagelse af Ressource- og Affaldsplan Ejendomsret til vejarealer i Hornbæk, herunder del af kirkesti Nyt plejehjem i Hornbæk - endelig beslutning om integration af byggeri og pleje Status og opfølgning på Legionella indsats Udtalelse fra Helsingør Byråd om flygtningekvoter og finansiering af udgifter til flygtninge Leje af ejendom til midlertidig placering af flygtninge Indgåelse af lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) Klyngeanalyse af erhvervslivet i Helsingør-Helsingborg Hornbæk Skole ansøger om dispensation til 29 elever Likvidation af Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør Godkendelse af kravspecifikation til Samlende borgerforløb - en målrettet indsats på tværs af kommunens centre Forslag til whistleblowerordning Godkendelse af mødeplan Ansøgning om investeringskapital til Copenhagen Film Fund Frigivelse af rammebeløb til skitseprojekt for rundkørsel på Sauntevej Årsregnskab 2014 plejehjemmet Kristinehøj Anlægsregnskab - Børnehuset Vestergården - retablering Anlægsregnskab - Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken Anlægsregnskaber - 5 mindre anlægsprojekter Anlægsregnskab - Fremtidens Folkeskole - indkøb af computere Anlægsregnskab - Dialogportal Børne- og Uddannelsesudvalgets område Delberetning for regnskab orientering Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning - orientering millioner til projekt Vild med Vand - orientering Pladsprognose vedr. førskoleområdet orientering Skoleprognose orientering Lukket - Fremtidige ejerforhold og driftsaftale for vejbelysningen i nuværende "DONG" område Lukket - Lejemål Lukket - Anvendelse af ejendom Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Afdækning af hændelsesforløbet i forbindelse med projektet Skolen i Bymidten Person - Ansættelse af direktør Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m...159

3 54. Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Eventuelt Bilagsliste...162

4 4 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4358 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Dagsordenen blev godkendt.

5 5 02. Undersøgelse af Center for Kunst og Teknologi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1597 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Kulturværftet har fået en række erfaringer med at samarbejde med vidensinstitutioner om udvikling af kreative innovative forløb samt udviklingen af aktiviteter og udviklingsmiljøer omkring Click-festivalen. I forlængelse heraf er der arbejdet med et forslag til at etablere et kreativt center i Helsingør, som arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. Et center som kan bygge videre på de samarbejder både nationalt og internationalt, som er etableret i forlængelse af Click-festivalen. Centeret (med arbejdstitlen CATCH) skal ses som en del af kommunens erhvervspolitik, med henblik på at gennemføre undervisningsforløb og fastholde og tiltrække studerende, iværksættere og virksomheder. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har efter aftale med direktionen fået foretaget en foreløbig markedsvurdering af behov og muligheder for at etablere et sådant center for kunst og teknologi. Markedsvurderingen, som baserer sig på en række nye rapporter om arttech (kunst og teknologi) fra Dansk Design Center og FORA (Forsknings- og analyseenhed under Erhvervsog Byggestyrelsen) viser, at der er marked for et center for kunst og teknologi i Øresundsregionen. For at afdække mulighederne yderligere ønskes i 2015/2016 anvendt i alt kr. af eksisterende midler (pulje til Sammenhæng mellem Kulturhavn Kronborg og bykernen) under Økonomiudvalget. Retsgrundlag Erhvervsfremmeloven Relation til vision og tværgående politikker Af kommunens vision fremgår det, at der skal skabes: Gode muligheder for uddannelse samt et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv på begge sider af Øresund. Af udkast til Erhvervs- og Vækstpolitik fremgår det, at der skal: Arbejdes for at få etableret uddannelser eller uddannelsesforløb i relation til kommunens styrker fx indenfor tekstil, design, kunst, teknologi, turisme, plast og de maritime erhverv. Sagsfremstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afdækket mulighederne for et center for kunst og teknologi (arttech) i samarbejde med Kim Bek (partner i Urban Help tidligere udviklingsdirektør i Copenhagen Capacity). Arbejdet er udarbejdet inden for en afsat ramme på kr. Kulturværftet har ligeledes været inddraget i arbejdet. Et center for kunst og teknologi kan etableres som et udviklingscenter, hvor Helsingør

6 6 Kommune er vært for et førende nationalt og europæisk uddannelses-, udviklings- og iværksættermiljø i spændingsfeltet mellem kunst og teknologi. Centeret skal ses som en del af kommunens erhvervspolitik med henblik på at gennemføre undervisningsforløb og fastholde og tiltrække studerende, iværksættere og virksomheder. Centeret skal desuden fungere som inkubator ( rugekasse for nye virksomheder) Centeret vil i praksis bestå af en problembørs, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlig institutioner kan udveksle problemer som løses ved anvendelse af kunst og teknologi. Problemløsningen indgår som undervisningsforløb på relevante uddannelser, DTU, IT-Universitetet, Danmarks Designskole mv. Centeret vil understøtte kommunens og hovedstadsregionens erhvervs- og kulturudvikling på kort og lang sigt og være en del af en regional, national og international værdikæde. Centeret vil være et seriøst alternativ til København for kreative iværksættere og studerende. Med centeret gives regionens studerende og iværksættere en grund til at komme til Helsingør og udvikle deres kompetencer i tæt samspil med førende forskere, virksomheder. Centeret vil få et tæt samspil med Click-festivallen og have sit fysiske ophæng i Værftshallerne og medvirke til, at gøre hallerne til et centrum for kreativitet, iværksætteri, uddannelse, samt nationale og internationale events. Centeret skal være for alle relevante kommuner og aktører i hovedstadsregionen. Hos Animationsskolen i Viborg har en række centrale aktører på lignende vis set et behov for en fokuseret indsats og igangsat et seriøst og succesfuldt initiativ, der samler og skaber værdi på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kunst- og kulturaktører. Animationsskolen er et eksempel på, at en fokuseret indsat kan skabe videregående uddannelsesindsatser uden for de store byer i Danmark. Og der er en række paralleller til arbejdet med et center for kunst og teknologi i Helsingør. Dette gælder blandt andet krydset mellem det etablerede erhvervsliv, kunstformer og uddannelse. Derudover kan Animationsskolens nationale og internationale samarbejdsstrukturer være en inspiration for det fremadrettede arbejde med center i Helsingør Kommune. Rapporter fra Dansk Design Center; Arttech in the Øresund Region, 2014 og Inkubator med fokus på arttech, 2013 samt FORA; Art & Technology i København, 2011 viser, at: Der eksisterer en række initiativer i regionen på hele arttech området. De er spredt over offentlige og private initiativer, samt OPP er. En række universiteter og uddannelsesinstitutioner har etableret eller arbejder på, at skabe forløb (Skylab, DDC, Interactive Denmark) Langt størstedelen af initiativerne findes i København og dertil findes nogle større institutionelle initiativer i Malmø (I Malmø har kommunen aktivt været inde og understøtte og opbygge inkubatorer). Der er få inkubatorer, der tilbyder netværk, adgang til finansiering, mentorer, lab faciliteter, events, og de der eksisterer, har ingen eller lille kobling til uddannelsesforløbene Det er hovedsageligt undergrunden og private, der varetager etableringen af inkubatorer og aktiviteter. Meget få steder er det etablerede erhvervsliv engageret i etableringen og udviklingen af arttechstrukturer. Der er ingen steder i hovedstadsregionen, hvor der er etableret en målrettet indsats, der sikrer en kreativ kobling mellem kunst, teknologi, forretning og uddannelse.

7 7 Det vurderes, at et center for kunst og teknologi har gode muligheder for at eksistere i Helsingør, da: Helsingør har det fornødne kulturelle, institutionelle og historiske fundament for etablering af et arttech center i og for hovedstadsregionen De rette attraktive fysiske rum er til stede i form af Værftshallerne, hvilket har stor betydning for at studerende og iværksættere kan engagere sig i et sted over længere tid. Således vil det være oplagt for iværksættervirksomheder at lokalisere sig i Helsingør. Helsingør kan i modsætning til København tilbyde et frirum, hvor arttech aktører kan agere i alternative rammer Helsingør har historisk gennemgået en række udviklingsfaser: Fra renæssanceslottet Kronborg og middelalderby og industriby/havn med skibsværft til et kultur- og kunstcenter, hvor et center for kunst og teknologi på sigt vil være katalysator for byens kunst- og kulturfundament som driver for erhvervsudvikling og vækst. Helsingør Kommune har allerede etableret Click-festivalen, der giver adgang på arttech-området til nationalt og internationalt kunstnere og fagmiljøer og som første skridt mod at skabe vækst med afsæt i Helsingørs private og offentlige kulturaktører. Endelig vil Kulturværftet kunne bidrage med nationale og internationale netværk og samarbejde med relevante aktører, herunder Click-festivalen, som vil være et centralt element i indsatsen. Af de foreløbige undersøgelser fremgår det, at centeret i givet fald bør etableres i et samarbejde med regionale og nationale aktører (region, kommuner, universiteter og virksomheder), således at Helsingør bliver et nationalt center for kunst og teknologi. Det betyder samtidig, at etablering af et sådan center bør være så ambitiøst, at der kan skabes den fornødne kritiske masse både i forhold til samarbejdspartnere og investeringer. Der er anslået et budget på 6 mio. kr. om året, hvoraf Helsingør Kommunes andel må forventes at skulle udgøre mellem en tredjedel og en fjerdedel. For at vurdere endeligt, hvorvidt kommunen bør gå videre med etableringen af et kunst- og teknologicenter i Helsingør er næste skridt at gennemføre en yderligere kvalificering af centerets aktiviteter, dets fysiske rammer, organisering og finansiering. Det anslås, at der skal afsættes ca kr. til denne kvalificering, som vil bestå af: Afdækning af indhold og forløb for problembørs, herunder samarbejdsaftaler med partnere bag uddannelsesforløb Afdækning af koncept og økonomisk model for inkubator for iværksættere, samt identificering af operatør Afdækning af de fysiske rammer for centeret Afdækning af muligt konsortium/partnerkreds for centeret herunder finansiering Undersøgelsen kan påbegyndes i august, og forventes gennemført, således at stillingtagen kan ske i forbindelse med budget Click-festivallen 2016 vil kunne indgå som en platform for udvikling og afdækning af mulige samarbejder med potentielle partnere. Økonomi/Personaleforhold Undersøgelsen vil koste ca kr., som kan finansieres af pulje til Sammenhæng mellem Kulturhavn Kronborg og bykernen. Puljen er driftsmidler og har tidligere finansieret

8 8 udviklingsproces i forhold til Værftshallerne, og der er ligeledes afholdt udgifter til skiltning i Kulturhavnen. Puljen hører under Økonomiudvalget og er placeret i Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Budget for Overført fra Øremærket til markedsføring og drift af Værftshallerne Restmidler Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der i 2015 afsættes kr. til en undersøgelse i 2015/2016 af mulighederne for at etablere et center for kunst og teknologi i Helsingør Kommune. 2. at finansiering sker af puljen til at skabe sammenhæng mellem Kulturhavn Kronborg og bykernen. Beslutninger Økonomiudvalget den Christian Holm Donatzky (B) stillede forslag om, at sagen indgår i de kommende budgetforhandlinger til budget Forslaget blev forkastet med 5 stemmer mod 4. For stemte Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L). Imod stemte Benedikte Kiær(C), Henrik Møller(A), Anders Drachmann (C), Haldis Glerfoss (Ø) og Marlene Harpsøe (O). Ad 1: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Henrik Møller (A), Anders Drachmann (C), Haldis Glerfoss (Ø) og Marlene Harpsøe (O), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) godkendte indstillingen med bemærkning om, at der afsættes kr. i 2015 og kr. i Johannes Hecht-Nielsen (V) stemte imod. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær(C), Henrik Møller(A), Anders Drachmann (C), Haldis Glerfoss (Ø) og Marlene Harpsøe (O) godkendte indstillingen. Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) stemte imod.

9 9 03. Ansøgning om reservering af midler til fejring af Shakespeare 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5500 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund For at udnytte det enestående potentiale i fejringen af Shakespeare i 2016 til at tiltrække internationale turister og skabe international omtale anbefaler Center for Kultur, Idræt og Byudvikling at reservere kr. til markedsføring. Centret anbefaler, at kr. reserveres fra puljen til større events i 2016 og reserveres fra markedsføringspuljen i Midlerne vil blive anvendt i et samarbejde med VisitDenmark, VisitNordsjælland og Wonderful Copenhagen primært i forbindelse med markedsføring i udlandet. Kultur- og Turismeudvalget reserverede den kr. af turismemidlerne til formålet. Retsgrundlag Styrelsesloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter Helsingør Kommunes vision om at tiltrække flere besøgende. Sagen understøtter Helsingør Kommunes Turismestrategi og handleplan i forhold til at have internationalt udsyn, styrke koblingen mellem kultur og turisme og skabe strategiske nationale og internationale samarbejder. Sagsfremstilling Fejringen af Shakespeare i 2016 i 2016 er en international markering af et dobbeltjubilæum: 400-året for Shakespeares død og samtidig 200-året for Shakespeare- traditionen på Kronborg Slot. Festivalen er dermed en enestående mulighed for at sætte Helsingør på verdenskortet og tiltrække internationale turister. Det er ikke kun lokalt i kommunen, at der er enighed om, at Helsingør står med en unik mulighed for at skabe synlighed og omtale. Projektet får også stor national opmærksomhed, idet Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM), VisitDenmark (VDK) og Wonderful Copenhagen (WOCO) har tilkendegivet deres interesse i projektet. Netop de tre ovennævnte aktører ønsker at anvende Hamlet-fortællingen på Kronborg Slot som en markedsføringskrog af Danmark på udvalgte markeder, og er villige til at bruge mange ressourcer på projektet. VDK er gået så langt som til at dedikere 2016 til Hamlet-år i deres internationale markedsføring. For at indfri det fulde potentiale i projektet er det nødvendigt med medfinansiering af markedsføring i udlandet. VDK har estimeret denne udgift til 1-1½ mio. kr. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på møde med EVM, VDK, WOCO, Hamletscenen og VisitNordsjælland aftalt at nedsætte en markedsføringsgruppe med henblik på planlægning af aktiviteter, ansvarsfordeling og finansiering af disse.

10 10 Markedsføringen i udlandet inkluderer primært aktiviteter på to niveauer 1.1. Internationalt niveau bl.a. Hamlet-events på markederne US, UK, DE, SE og CH (fx Shakespeare in the park i Central Park, New York) Presseture med internationale pressefolk i 2015 og 2016 Ture i Helsingør med internationale turoperatører i 2015 og 2016 Særskilte kampagnesites i eksisterende markedsføringskanaler International PR og annoncering 1.2. Nationalt og regionalt niveau bl.a. Meget lig ovenstående aktiviteter med nationale medier i stedet Inkluderet i Region Hovedstadens nye kulturturismeprojekt med fokus på at teste festivalen af i en moderne kontekst. Fx nye koblinger mellem markedsføring, medier og danske velfærdsfortællinger (det kan være Hamlet koblet til dansk design, mad, arkitektur, kunst osv.) Stor kampagne på sociale medier. Markedsføring over for bloggere og niche communities Stor synlighed i hovedstadsområdet og Skåne. Bl.a. vil WOCO for første gang forsøge at skubbe turister ud af København til Helsingør For hver krone der investeres i VisitDenmarks markedsføring, kommer der 17 igen. Dette har været resultatet på de forskellige markedsføringsindsatser, som VisitDenmark har kørt de senere år. Fx gav en investering på kr. i VisitDenmarks markedsføringskampagne Imagination under OL i London i 2012 næsten 50 mio. on- og offline-visninger, dækning af 15 internationale tv-stationer, og 81 % af alle adspurgte sagde, at det var sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville rejse til Danmark i nær fremtid. Herudover vil der være en stor synlighedsindsats lokalt, men de lokale aktiviteter er ikke en del af samarbejdet med EVM, VDK og WOCO. Økonomi/Personaleforhold Der reserveres dels kr. af puljen til større events i 2016 dels kr. af markedsføringsmidlerne i Erhvervs- og Vækstpuljen i For så vidt angår puljen til større events så er der i 2016 afsat 2,1 mio. kr. Heraf er der forlods reserveret ca. 1,3 mio. kr. reserveret til henholdsvis Gran Fondo og KMD Ironman forudsat, at der i efteråret 2015 indgås aftale med disse. Der resterer således 0,8 mio. kr. i puljen. For så vidt angår markedsføringsmidlerne, så er der i 2016 afsat 1 mio. kr. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der reserveres kr. af puljen til større events i 2016

11 11 2. at der reserveres kr. af puljen til markedsføring i 2016 Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne blev godkendt.

12 Integrationsrådets forældreprojekt - frigivelse af reserverede midler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1003 Byrådet Indledning/Baggrund Byrådet har reserveret kr. fra Særtilskudspuljen til Integrationsrådets indsatser omkring forældresamarbejde og inddragelse. Projektets formål er at styrke forældreinddragelsen omkring én eller flere skoler, herunder At styrke forældrenes deltagelse i forældremøder At give forældrene flere redskaber til at understøtte deres børns skolegang At styrke netværk på tværs af forældre i klassen fx hjælp til SkoleIntra Byrådet besluttede den 26. maj 2015, at Integrationsrådet i juni 2015 skal redegøre nærmere for den ønskede indsats. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Sagsfremstilling Integrationsrådet har drøftet udfordringer og løsningsmuligheder omkring forældresamarbejde med blandt andet Sprogstøttekorpset, flere skoler og Helhedsplanen i boligområdet Nøjsomhed. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har desuden haft en dialog med Familiecenter Løvdal (Center for Dagtilbud og Skoler), der har førskolekurset HippHopp for forældre til børn, der skal starte i 0. klasse. Integrationsrådet ønsker på den baggrund, at følge to spor: 1. Forældreuddannelse til forældre, der ikke har dansk som modersmål. Der søges om frigivelse af reserverede midler fra Særtilskudspuljen til dette. 2. Uddannelse af forældrerollemodeller. Integrationsrådets eget budget. 1. Forældreuddannelse til forældre, der ikke har dansk som modersmål Integrationsrådet vurderer, at der hos mange forældre, der er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere, er et stort for viden og forståelse for forældrerollen i det danske skolesystem. Forældrene mangler vejledning i, hvordan man kan hjælpe sit barn til at komme godt fra start i skolen. Det er fx helt afgørende, at forældre understøtter barnets danske sprog allerede fra de første år af barnets levetid. Det kan være svært at se mulighederne hvis man ikke selv behersker det danske sprog eller har en begrænset skolegang fra en anden del af verden bag sig. Integrationsrådet mener det er vigtigt, at forældre får konkrete redskaber og viden til at hjælpe deres børn herunder hvad betyder modersmålet, veje til sprogstimulering, gode lektievaner, søvn, kost og motion mmm. Den boligsociale helhedsplan i boligområdet Nøjsomhed ønsker at tilbyde familiecamps med samme fokus. Boligområdet har gode erfaringer med at invitere familier ud af de vante rammer. Integrationsrådet og helhedsplanen ønsker derfor at samle indsatserne og har indledt en dialog med Feriebyen og Folkeferiefonden om dette.

13 13 Camp i Feriebyen Folkeferiefonden herunder Feriebyen i Helsingør ønsker at gå ind i projektet. Fonden der har erfaring med både ferier og kurser for udsatte familier har fx mulighed for at tilbyde en del af feriehusene uden betaling og inddrage deres medarbejdere og instruktører, fx i forhold til leg og motion for hele familien. Forældrekursernes form og indhold - foreløbig Formål At motivere forældrene til at tage ansvaret for deres børns skolegang At give konkrete redskaber til sproglig og motorisk stimulering af børn At styrke familiernes trivsel og aktive medborgerskab Camp-model Camps og enkelt-dage kan kombineres på forskellig vis, fx To weekender på et år samt enkeltdage En camp af 3-5 dages varighed samt opfølgende enkeltdage Kursusdeltagerne er sammen ca dage i løbet af et år Målgruppe Målgruppen er forældre og børn i alderen 2-8 år (foreløbig). Samarbejdet mellem helhedsplanen og Integrationsrådet betyder, at forældre til tosprogede børn fra hele kommunen kan deltage. Folkeferiefonden anbefaler familier på et hold. Campens indhold Campen skal have et fokus på en kombination af praksis og viden: Sprogstimulering: Redskaber til sprogstimulering, modermålets betydning mv Motorik: Hvordan stimuleres motorikken hos børn? Sundhed: Praktisk madlavning Leg og bevægelse Debat om opdragelse og forskelle herpå Samarbejde med skoler og daginstitutioner Det er væsentligt, at der er en dialog med barnets skole eller daginstitution omkring familiens deltagelse i kurset. Skolerne og daginstitutioner har svært ved at rekruttere forældre til arrangementer og møder og vil gerne følge op med særlige tiltag til forældre der går på kurset. Det kan fx være form af en kontaktfamilie på skolen, at forældrene får mulighed for at deltage i en skoledag eller lignende. Evaluering Projektet er et udviklingsprojekt med henblik på at udvikle et kursus, der kan tilbydes fx én gang om året. Derfor er det afgørende at koble en grundig dokumentation til projektet. Der skal foretages løbende evaluering med henblik på at fastslå om der er en effekt af forløbet. Det er endnu ikke fastlagt hvordan evaluereingen tilrettelægges. Tidshorisont Projektet planlægger to kursusforløb a ét års varighed. Projektet forventes at afholde første camp i efteråret 2015.

14 14 Økonomi Helhedsplanen i Nøjsomhed har afsat kr. til familiekurset for et antal forældre fra boligområdet i 2015/16. Integrationsrådet ønsker at anvende kr. med henblik på: at der kan inviteres forældre fra andre dele af kommunen at der sættes ét forløb i gang i efteråret 2015 og ét i 2016 med i alt familier at der kan kobles en ekstern løbende evaluering til projektet med henblik på at måle effekter af forløbet Folkeferiefondens bidrag til projektet fastlægges først i den videre proces. Foreløbigt budget 30 familier (to forløb) Ophold i Feriebyen Forplejning, 120 pers. /8 dage Instruktører, facilitering mm Evaluering, ekstern Udstyr Diverse I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Integrationsrådet ønsker at anvende de kr. der er reserveret fra Særtilskudspuljen til familiekurser. Hvis budgettet kommer til at afvige væsentligt fra ovenstående, vil projektet igen blive forlagt Byrådet. 2. Uddannelse af forældrerollemodeller Udover familiekurserne, ønsker Integrationsrådet at uddanne et korps af forældre, der gerne vil deltage i forældremøder i skoler og dagsinstitutioner, tage ud i foreninger mm. Denne gruppe forældre ønsker at hjælpe andre forældre til rette i skolens liv. Integrationsrådet ønsker derfor at tilbyde fx Bydelsmødre og fædregrupper en seminardag med fokus på dette emne. Det kan fx dreje sig om introduktion til nye forældre om fx forældreintra, legeaftaler, madpakker, hvorfor deltage i forældremøder og arrangementer, forventninger til forældre mht. lektier osv. Integrationsrådet afsætter kr. af eget budget til heldagsseminar for Bydelsmødre og fædregrupper m.fl. Kommunikation/Høring Sagen forelægges Integrationsrådet til eventuelle kommentarer den 11. juni 2015 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at de reserverede kr. frigives til familiekurser Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales med bemærkning om, at der ikke kan forventes afsat mere end det nu frigivne beløb på kr. samt med bemærkning om, at udgiften til ophold i feriebyen skal drøftes.

15 , stk. 4-udvalg om nybyggeri - anbefalinger til Byrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28287 Byrådet 17 stk 4 udvalg om nybyggeri - endelig rapport Bilag 1 til rapport Bilag 2 til rapport Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 24. november 2015 at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg med henblik på at undersøge: Hvilke forhindringer er der for at private investorer sætter nye bolig byggeprojekter i gang? Hvor i Helsingør Kommune er det umiddelbart muligt, at sætte byggeri af boliger i gang? Hvor i Helsingør Kommune vil der kunne etableres nye områder, hvor der kan bygges boliger? Hvad kan Helsingør Kommune gøre for at understøtte, at der bygges attraktive lejeog ejerboliger til børnefamilier? Det blev besluttet, at udvalget skulle bestå af 1 repræsentant for Økonomiudvalget 2 repræsentanter for Beskæftigelsesudvalget 2 repræsentanter for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 1 lokal ejendomsmægler 1 repræsentant for arbejdsgiverside (DA eller BYG) 1 repræsentant for fagforeningsside (LO eller 3F) På baggrund heraf har udvalget følgende medlemmer: John Calberg (C), formand Johannes Hecht-Nielsen (V) Peter Poulsen (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Per Tærsbøl (C) Kristian Larsen, home Helsingør Hans Nissen, 3f Thomas Larsen, BYG Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har været sekretariat for udvalget. Udvalget har afholdt månedlige møder i januar til maj Retsgrundlag Styrelsesloven 17, stk. 4 I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for

16 16 kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Relation til vision og tværgående politikker Udmøntning af Helsingør Kommunes vision om at være en attraktiv bosætningskommune for familier, afhænger bl.a. af om der er tilgængelige boliger, der opfylder målgruppernes behov. Sagsfremstilling Udvalgets arbejde har resulteret i en samlerapport med to bilag (bilag til denne dagsorden). Udvalget har på møderne arbejdet med følgende: Gennemgang af aktuelle byggemuligheder og geografiske områder, samt identifikation og drøftelse af forskellige hindringstyper m.v. Til dette er der udarbejdet en oversigt over aktuelle og kendte fremtidige byggemuligheder i Helsingør Kommune. Målgrupper og segmenter. Hvilke præferencer har de forskellige befolkningssegmenter i forhold til bosætning og flytteadfærd. Hvordan opleves muligheder og hindringer fra bygherrer / rådgivere m.v.? med besøg fra eksterne parter. Rapporten indeholder udover beskrivelsen af udvalgets arbejde afsnit om data og fakta, afledte konklusioner og udvalgets anbefalinger. Udvalget er på baggrund af udvalgsarbejdet blevet enige om følgende anbefalinger 1. Skabe flere byggemuligheder ved at sænke minimumsstørrelsen på grunde til enfamiliehuse. Gøres gennem ændring af kommuneplanens bestemmelser i et kommuneplantillæg. 2. Koordineret fortætning i villaområder: F.eks. Slå to store grunde sammen og udstyk til tre mindre. Kan gøres ved at informere om og tilskynde til udnyttelse af ovenstående mulighed (anbefaling nr. 1). 3. Aktiv udvikling af kommunale ejendomme (Oasen, Mørdrupvej, Svingelport, Sommariva, Skolen ved Kongevejen m.fl.). Foretages ved beslutning, prioritering og allokering af ressourcer. 4. Prioritering af udarbejdelsen af bestemte typer lokalplaner: 1) for boliger, 2) i Espergærdeområdet og evt. 3) kommunale ejendomme. Besluttes af Teknik-, Miljøog Klimaudvalget med faste mellemrum. 5. Arbejde aktivt for omdannelse af fraflyttede erhvervsarealer til boliger (f.eks. de store ejendomme langs Hovvej i Espergærde, hvor hhv. Coloplast og Triumph tidligere har holdt til). Kan gøres ved at vedtage det i Planstrategi 2015 og efterfølgende udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg. 6. Lave flere lokalplaner og derigennem skabe byggemuligheder. Kan gøres ved i en periode at tilføre ressourcer til området Plan og Udvikling med henblik på forøget produktion, udover den effektivisering der er foretaget i de senere år 7. Udvalget konstaterer at det vil være billigere og dermed mere attraktivt for familier at bosætte sig i Helsingør Kommune, hvis det samlede omkostningsniveau (Skat, grundskyld, institutionspriser, energiomkostninger m.v.) reduceres. Udvalget har ikke en fælles anbefaling til, hvilke(n) af faktorerne, det er vigtigst at regulere. Som kommunalt initiativ kan reguleringen indgå i drøftelserne af fremtidige budgetter. 8. Gøre pendlertilværelsen nemmere, f.eks. med længere åbningstid på institutioner om fredagen (til kl. 17). Kan ligeledes drøftes som en del af budgetforhandlingerne. Udvalget konstaterer ydermere, at udviklingen i konjunkturer og ejendomspriser i København siden udvalgets arbejde blev påbegyndt har medført, at efterspørgslen efter

17 17 byggemuligheder i Helsingør Kommune er markant forøget. Det betyder, at vægten på de forskellige typer af hindringer for byggeri også skifter fra økonomiske til andre typer årsager. Økonomi/Personaleforhold Udvalgets rapport har ikke i sig selv betydning for økonomi og personaleforhold. Vedtagelse af flere af udvalgets beslutninger forudsætter dog, at der tilføres ressourcer til konkrete områder eller indsatser. Detaljerede beregning om de økonomiske konsekvenser af udvalgets enkeltanbefalinger har ikke ligget inden for rammerne af udvalgets arbejde og forudsættes belyst efterfølgende i forbindelse med de konkrete politiske drøftelser af virkemidler. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling 17, stk.4-udvalget med fokus på nybyggeri, som nedsat af Byrådet den 24. november 2014, indstiller 1. at Byrådet tilslutter sig anbefalingerne 1-5 i sagsfremstillingen 2. at indstillingerne 6-8 indgår i de kommende budgetforhandlinger til budget Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Johannes Hecht-Nielsen (V), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Ad 2: Indstillingen anbefales.

18 Birkebo III Skema A ansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Udskrift af fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 Birkebo III Skema A ansøgning maj familieboliger Birkebo III Aftale om udlejning og anvisning.pdf Indledning/Baggrund Advokaterne Arup & Hvidt har, på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III (herefter Birkebo III), i mail af 26. maj 2015 ansøgt om godkendelse af Skema A for byggeri af Almene familieboliger, opført som et bofællesskab efter Almenboliglovens regler. I tilknytning til et tilsagn skal der samtidig med tilsagnet besluttes indgås en aftale mellem Helsingør Kommune og Bygherre om boliganvisningen til byggeriet. Aftalen er konkret udformet således, at byggeriet etableres med fortrinsret for seniorer på 55 år og derover uden hjemmeboende børn. Det følger af ansøgningen, at Helsingør Kommune anmodes om at bevilge et kommunalt grundkapitallån på 10,2 mio. kr. samt en stille garanti for realkreditlån for ca. 51,3 mio. kr. svarende til en garantiprocent på 57. Byggeriet tænkes fysisk placeret på parkeringspladsen mellem de to bebyggelser Den selvejende Institution Birkebo (Ældreboligerne) og Ejerforeningen Hellebo (Hellebo Park). Retsgrundlag Lov om almene boliger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision og tværgående politikker. Et nyt attraktivt byggeri vil således kunne tiltrække borgere til kommunen eller skaber mobilitet i forhold til eksisterende boliger. Sagsfremstilling 1. Historik Advokaterne Arup & Hvidt fremsatte på vegne af Birkebo III d. 14. september 2011 principandragende om godkendelse af et nyt seniorbofællesskab med almene ældreboliger på Hellebo/Birkebo. Byrådet behandlede og afslog på sit møde den 23. januar 2012 principandragendet med den bemærkning, at forslaget skulle indgå som budgetønske i budgetlægningen for Byrådet valgte imidlertid ikke at fremme budgetønsket i forbindelse med vedtagelsen af budget Foreningen Dalen (Venteliste til det potentielle Seniorbofællesskab Birkebo III) fremsendte i 2013 principandragende om godkendelse af et nyt seniorbofællesskab med almene ældreboliger på Hellebo/Birkebo. Andragendet var identisk med og en genfremsættelse af det principandragende, som tidligere var fremsat af Advokaterne Arup & Hvidt på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III. Et flertal af Byrådet godkendte herefter en principgodkendelse til opførelse af boligprojekt, herunder at der efterfølgende i forbindelse med godkendelse af skema A meddeles

19 19 tillægsbevilling til at indskyde grundkapital svarende til 10 % af byggesummen. I efteråret 2014 fremsendte Arup og Hvidt en Skema A ansøgning om tilsagn til støtte ved byggeri af Almene ældreboliger. Efter dialog mellem Birkebo III og Helsingør Kommunes administration har Birkebo III taget til efterretning, at kommunens Center for Sundhed og Omsorg har oplyst, at der for tiden ikke er behov for nye ældreboliger i kommunen. På den baggrund har Arup og Hvidt nu fremsendte en Skema A ansøgning om tilsagn til støtte i forbindelse med opførelse af Almene familieboliger således, at byggeriet opføres som et bofællesskab efter Almenboliglovens regler med fortrin for Seniorer på 55 år og derover uden hjemmeboende børn. 2. Byggeriet Det er oplyst, at projektet omfatter 40 boliger fordelt på 3 størrelser på ca. 115, 100 og 80 m² for at sikre størst mulig bredde i beboergruppen. Det er i forbindelse med fremsendelse af Skema A ansøgningen oplyst, at boliglejen ekskl. varme og indvendig vedligeholdelse pr. måned vil udgøre ca kr., kr. og kr. inkl. fællesfaciliteter. Der er således en gennemsnitlig husleje på 979 kr. pr. m². Bebyggelsen ønskes som nævnt i modsætning til tidligere ikke opført som Almene ældreboliger. Der ansøges derfor om tilsagn til at opføre Almene familieboliger som et bofællesskab iht. Almenboliglovens 51a. Derved opnås, at det bliver muligt at fastholde projektets grundtanke om, at byggeriet skal have karakter af et forpligtende fællesskab for seniorer. Denne boligform adskiller sig fra traditionelle Almene familieboliger ved, at beboerne får en større indflydelse på beboersammensætningen og loven kræver, at der samtidig med tilsagnet om støtte indgås en aftale om anvisningen til boligerne. Der er vedhæftet et udkast til aftale mellem Helsingør Kommune og Birkebo III om Fleksibel udlejning af og anvisningsret til almene familieboliger efter 51a i lov om almene boliger. De væsentligste elementer i denne aftale er, at Boligerne udlejes fortrinsvis til personer, der er fyldt 55 år og er indstillet på at deltage i og bidrage til et fælles socialt liv i bebyggelsen Medlemmer af Foreningen Dalen, som har været aktive medlemmer inden byggeriet blev godkendt til opførelse, har fortrinsret til at blive optaget på ventelisten med den anciennitet, som de har på opnoteringslisten ført af Foreningen Dalen Helsingør Kommune får anvisningsret til hver fjerde ledige bolig. 3. Bygherre Hidtil har det fremgået, at Bygherre skal være Birkebo III og forretningsfører skal være Advokatkontoret Arup og Hvidt. Advokatkontoret Arup og Hvidt har imidlertid oplyst, at det er planen, at forretningsføreropgaven overgår til Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger, som er etableret med henblik på at bygge senioregnede boliger. Endvidere er det oplyst, at Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger forventes at overtage Birkebo III som en boligafdeling, således at der bliver sammenfald mellem juridisk ejer og forretningsfører. Den hidtidige bestyrelse i Birkebo III bliver herefter repræsenteret i Fremtidens Almene Boligers bestyrelse og repræsentantskab. De formelle beslutninger herom forventes truffet efterfølgende.

20 20 Uanset om det bliver Birkebo III eller fremtidens Almene Boliger, der bliver rammen for den boligorganisation, som i givet fald vil komme til at stå for driften af boligerne, må det konstateres, at denne organisation ikke vil være en del af en større boligorganisation. Det betyder, at Helsingør Kommune vil komme til at yde et grundkapitallån og stille en garanti til en juridisk person, der ikke er tilnærmelsesvis så økonomisk robust, som størsteparten af de almene boligorganisationer kommunen almindeligvis støtter gennem lån og garantier. Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger har endvidere tilbudt at udstede en regaranti på 2 mio. kr. på den kommunale garanti, som Helsingør Kommune skal stille for realkreditlånet. Endelig kan det oplyses, at Byrådet den 8. september 2014 har vedtaget Lokalplan L 1.127, Boliger ved Hellebo Park i Helsingør, som giver mulighed for realisering af projektet. Økonomi/Personaleforhold Den foreløbige anskaffelsessum med energitillæg blev i 2011 anslået til kr. Anskaffelsessummen er i det fremsendte Skema A justeret til kr. Forskellen skyldes, at den tidligere beregning tog afsæt i, at Bygherre ansøgte om støtte til byggeri af ældreboliger, men ved fremsendelsen af Skema A nu ansøger om støtte til byggeri af familieboliger, der har et lavere støttemaksimum beløb. Det er oplyst, at den samlede anlægspris er kr. inkl. moms pr. m² og at byggeriets anskaffelsessum udgør 100 % af støttemaksimumprisen. Byggeriet forventes finansieret som følgende: Kommunalt grundbidrag 10 % Beboerindskud 2 % Realkredit 88 % I alt Forventet kommunal garantistillelse kr kr kr kr kr. 88 % af anskaffelsessummen kan finansieres med et realkreditlån og 2 % med beboerindskud. Efter 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Realkreditinstituttet har oplyst, at deres vurdering fører til, at Kommunen må påregne at stille med en garantiprocent på 57 %, hvilket svarer til ca. 51,3 mio. kr., men at det endelige garantibeløb først kendes, når Helsingør modtager byggeregnskabet fra Bygherre (Skema C). Afgivelsen af lånegaranti til almene boliger medregnes ikke til Kommunens låneramme og medfører således ikke krav om deponering, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Såfremt Birkebo III / Fremtidens Almene Boliger kommer i økonomiske vanskeligheder og i værste fald erklæres konkurs, hæfter Helsingør Kommune for garantien. Såfremt der ikke opstår økonomiske vanskeligheder, påvirker garantien ikke Helsingør Kommunes økonomi. Efter 118a i Lov om almene boliger skal kommunen finansiere 10 % af byggeriets anskaffelsessum. Kommunens bidrag til projektet på 10 % vil herefter udgøre ca kr.

21 21 Der er ikke i kommunens anlægsplan for 2015 til 2018 afsat ressourcer til indskud i landsbyggefonden til dette projekt. Der vil derfor skulle gives en tillægsbevilling på kr. i budget 2015 som kommunens bidrag til grundkapital i Landsbyggefonden. Lånet forventes først tilbagebetalt til Kommunen efter 50 år, og forrentes ikke i perioden. Beløbet er ikke låneberettiget og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt af projektet. Lånet vil påvirke kommunens kassebeholdning som følgende, såfremt projektet igangsættes i 2015: Bevillingsoversigt Drift/anlæg kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde Balanceforskydninger Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart Muligvis 2015 Alternativt udskydes projektet til forhandlingerne om budget og indgår som anlægsønske. Birkebo III har oplyst, at det ikke er afgørende, at grundkapitalen til opførelsen af byggeriet udbetales i Birkebo III vil således foretrække at vente med udbetaling heraf til 2016 frem for at beslutningen om tilsagnet udsættes. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation / høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at beslutningen om godkendelse af det ansøgte skema A udskydes til forhandlingerne om budget og indgår som anlægsønske med følgende vilkår: a) at Byrådet samtidig med en eventuel godkendelse af et skema A i forbindelse med budget godkender en aftale om Fleksibel udlejning af og anvisningsret til almene familieboliger efter 51a i lov om almene boliger mellem Helsingør Kommune og Den Selvejende institution Birkebo III. b) at aftalen indgås under forudsætning af, at Helsingør Kommune får anvisningsret til 25 % af de ledige boliger i byggeriet.

22 22 c) at aftalen indgås under forudsætning af, at Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger udsteder en regaranti på 2 mio. kr. på den kommunale garanti som Helsingør Kommune skal stille for realkreditlånet. Supplerende sagsfremstilling Det fremgår af dagsordenspunktet, at Helsingør Kommune uanset hvilken juridisk ramme Birkebo III organiseres i - vil komme til at yde et grundkapitallån og stille en garanti til en juridisk person, der ikke er tilnærmelsesvis så økonomisk robust, som størsteparten af de almene boligorganisationer kommunen almindeligvis støtter gennem lån og garantier. Byggeriets anskaffelsessum forventes p.t. at blive ca. 102 mio. kr. I lyset af at Birkebo III, jf. dagsordenspunktet, har oplyst, at anskaffelsessummen udgør 100 % af støttemaksimumprisen, bør der stilles krav til Birkebo III om, at der afsættes beløb, der vil kunne dække evt. overskridelser i anskaffelsessummen. Bygherre er Birkebo III og Birkebo III planlægges oprettet som en af to afdelinger i Boligorganisationen Fremtidens Almene Boliger. Når en boligorganisation ønsker at opføre et nyt byggeri, påtager den sig også en forpligtelse til at udrede en evt. overskridelse af anskaffelsessummen, uanset det er boligafdelingen (her: Birkebo III), der er bygherre. Bygherre må ikke finansiere overskridelsen med lejeforhøjelser i den afdeling, som er opført på grundlag af tilsagnet (Skema A godkendelsen). Da bygherren (Birkebo III) ikke har anden kapital at trække på, hviler de juridiske forpligtelser på Boligorganisationen Fremtidens Almene Boliger. Dermed bliver de økonomiske forhold i boligorganisationen afgørende for, om en overskridelse af anskaffelsessummen kan udredes herfra. Efter det oplyste har Fremtidens Almene Boliger pr. 31. december 2014 oparbejdet en kapital på kr. og består indtil videre af en afdeling med 55 plejeboliger i Gentofte. Det kan således konstateres, at hvis byggeriets anskaffelsessum blot overskrides med 0,33 %, - eller kr. er der ikke midler i Fremtidens Almene Boliger til at dække overskridelsen. Det er imidlertid muligt, at der i anskaffelsessummen indgår afsatte beløb, der vil kunne dække overskridelser. Det betyder i praksis, at maksimumsbeløbet kun udnyttes fuldt ud, hvis de afsatte beløb anvendes, og beløbet kan dokumenteres. Indstilling Det foreslås derfor, at dagsordenspunktets indstilling suppleres med et nyt punkt d) om, at det forudsættes, at Skema A i dialog med Birkebo III tilrettes således, at der tages højde for uforudsete udgifter og dermed for eventuelle overskridelser af anskaffelsessummen. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen og bemærker, at der i stedet bør træffes endelig afgørelse. Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale indstillingen og bemærker, at m2-prisen er for høj. Johannes Hecht-Nielsen (V) undlod at stemme.

23 Boliggården søger om godkendelse af Skema A - renovering af afd., Stævnen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11035 Byrådet Skema A - Renovering - Stævnen juni 2015.pdf Boliggården ansøger omgodkendelse af Skema A renovering af stævnen pdf Indledning/Baggrund Boliggården ansøger i brev af 22. maj 2015 om, at Helsingør Kommune godkender Skema A for renoveringsarbejder i Afdeling 32, Stævnen. Renoveringsarbejderne ønskes gennemført efter grundige undersøgelser af byggeriet. Undersøgelserne har vist, at der er omfattende skader i bygningerne, bl.a. med udbredt forekomst af skimmelsvamp i boligerne. Undersøgelserne er gennemført efter aftale med Landsbyggefonden, der efterfølgende også har givet foreløbigt tilsagn om medfinansiering af renoveringsprojektet. Konkret anmoder Boliggården i forbindelse med Skema A ansøgningen om a. Godkendelse af lånegarantier for 112 mio. kr., med regaranti fra Landsbyggefonden på 48,1 mio. kr. b. Godkendelse af et kommunalt bidrag på kr. til kapitaltilførselsordningen c. Anerkendelse af, at det fremtidige huslejeniveau i 2015-priser forbliver uændret på 972 kr. pr m². Retsgrundlag Lov om almene boliger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision. Renovering af de almene boliger bidrager til at sikre, at kommunens boliger generelt er attraktive for tilflyttere til kommunen. Sagsfremstilling 1. Bebyggelsen Boliggårdens Afdeling 32, Stævnen, omfatter 151 lejemål, opført som en tæt/lavt bebyggelse med ibrugtagning i Boligafdelingen er beliggende i Snekkersten og er et eftertragtet boligområde med egne haver til samtlige lejemål. 2. Renoveringens omfang Boliggården oplyser i ansøgningen, at der primært skal ske renovering af gulve og efterisolering af gulve mod installationsgangen, samt isolering af fundamenter og etablering af omfangsdræn. at der derudover er konstateret problemer med skimmelsvamp i nogle af bebyggelsens karnapper

24 24 at den eksisterende tagbelægning skal demonteres og den oprindelige tagkonstruktion rettes op. Herefter skal der udføres efterisolering, oplægning af ny tagbeklædning, og mekanisk ventilation i bygningerne. Det primære problem er, at fundamenterne er placeret direkte i jorden uden membraner, hvilket gør, at den opstigende fugt fra undergrunden fortætter sig i fundamenterne, og dermed danner grobund for skimmelsvampene 3. Processen Boliggården har oplyst, at man efter gennemførelse af en række undersøgelser i 2012 og i foråret 2013 rettede henvendelse til Landsbyggefonden i juli 2013, da det kunne konstateres, at skadesbilledet i afdelingen som helhed var alarmerende og omfattende. På grund af de sundhedsmæssige aspekter er sagen blevet fremmet i forhold til de normale sagsgange i Landsbyggefonden. Parterne fik således i løbet af 2014 tilpasset projektets omfang og økonomi. Projektet er godkendt af Boliggårdens bestyrelse på et møde den 18. maj 2015, og enstemmigt vedtaget på et beboermøde i afdeling 32, Stævnen, d. 21. maj Tidsplan I lyset af at der er tale nødvendige arbejder, vil Boliggården forsøge at gennemføre renoveringsprojektet ud fra følgende tidsplan: Juni 2015 Skema A (Helsingør Kommune giver tilsagn til renoveringen) Medio 2016 Skema B (med afsæt i licitationsresultatet giver Helsingør Kommune tilsagn til projektets økonomi, byggemaksimum og projektets tidsplan) Ultimo 2016 projektstart Ultimo 2018 projektet afsluttes og Skema C godkendes. Projektet udfordres imidlertid både planlægningsmæssigt og økonomisk af, at beboerne skal genhuses undervejs i projektet. Økonomi/Personaleforhold Finansieringen af det samlede renoveringsprojekt bliver baseret på følgende præmisser: Samlede anlægsomkostninger Heraf støttede lån Ustøttede lån 112,0 mio. kr. 96,2 mio. kr. 15,8 mio. kr. Landsbyggefonden har udstukket rammerne for finansieringen og med afsæt i gældende regler vurderet, at afdelingen ikke kan bære yderligere lejeforhøjelser, hvorfor der ud over sædvanlig støtte er skitseret følgende for finansieringen: Fællespuljetilskud fra Landsbyggefonden Boliggården bevilger et tilskud fra egen Trækningsretsmidler i Landsbyggefonden Kapitaltilførsel: 5-dels ordning hvor Helsingør Kommune, Boliggården og Realkreditinstitutioner hver bidrager med kr kr kr. (Helsingør Kommune skal således bidrage med kr. )

25 25 1/5 og Landsdispositions Fonden med 2/5 Dertil kommer, at Boliggårdens bestyrelse tiltræder, at afdeling 32-Stævnen fremover fritages for indbetalinger til Boliggårdens dispositionsfond med årligt kr., hvilket svarer til afdelingens andel af de udamortiserede lån. Endelig forudsætter løsningen, at der gives supplerende driftslån fra Landsbyggefonden på 2,6 mio. kr. årligt i henhold til gældende LBF-regulativer. For Helsingør Kommune betyder det, at Boliggården søger om godkendelse af lånegarantier for 112,1 mio. kr., med regaranti fra Landsbyggefonden på 48,1 mio. kr. af et kommunalt bidrag i form af en tillægsbevilling på kr. til kapitaltilførselsordningen, der tilbagetales når de oprindelige lån i byggeriet er afviklet Der søges således en tillægsbevilling på kr. til det kommunale bidrag til kapitaltilførselsordningen. Denne indarbejdes som balanceforskydning andre langfristede udlån, jf. tabel nedenfor: Bevillingsoversigt Drift/anlæg kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde Balanceforskydninger Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart / Ikrafttrædelse Kommunikation/Høring Sagen kræver ikke kommunikation eller høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der gives lånegarantier for 112,1 mio. kr., med regaranti fra Landsbyggefonden på 48,1 mio. kr. 2. at der gives en tillægsbevilling på kr. til kommunalt bidrag til kapitaltilførselsordningen, som indarbejdes under balanceforskydninger, andre langfristede udlån, hovedkonto 8

26 26 3. at det tages til efterretning, at det fremtidige huslejeniveau i 2015-priser forbliver uændret på 972 kr. pr m². Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Johannes Hecht Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Marlene Harpsøe (O) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Christian Holm Donatzky (B) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3: Taget til efterretning.

27 Endelig vedtagelse af lokalplan nr for Hotel Marienlyst, samt kommuneplantillæg nr. 19 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/895 Byrådet Indsigelser samlet fra nr 1-8 til lkp pdf Forslag til lkp Hotel Marienlyst Indledning/Baggrund Forslag til lokalplan for Hotel Marienlyst og tillæg nr. 19 til Helsingør Kommuneplan 2013 og de indkomne indsigelser forelægges med henblik på en endelig godkendelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Et flertal i Byrådet besluttede d. 23. februar 2015 at offentliggøre forslag til lokalplan 1.153, tillæg 19 til kommuneplanen samt at der ikke skulle foretages en miljøvurdering. Forslagene har været offentliggjort i 9 uger fra den 3. marts 5. maj I denne periode er der indkommet 8 indsigelser til lokalplanforslagene. Retsgrundlag Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Relation til vision og tværgående politikker Målene i Vision 2020 om at styrke indsatsen i forhold til besøgende vil blive understøttet af en revitalisering og udbygning af Hotel Marienlyst, så det i langt højere grad lever op til nutidige krav i forhold til kapacitet, komfort og miljø. Sagsfremstilling Lokalplanens indhold Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg giver mulighed for en udvidelse af det eksisterende Hotel Marienlyst. Ifølge forslagene kan der opføres en ny værelsesfløj samt overbygninger på den eksisterende bygningsmasse. Hotellets kapacitet øges blandt andet med 80 nye værelser. Parkeringsarealerne suppleres med yderligere 10 pladser, så der i alt bliver 260 p-pladser i lokalplanområdet. I indsigelsesperioden er der modtaget følgende indsigelser og bemærkninger: 1. Svara Okkels - Er positiv overfor byggeri på Hotel Marienlyst, men er bekymret for om den nye tilbygning vil give skyggegener i forhold til deres boliger, som er beliggende på Ndr. Strandvej 2E og Opheliavej 2-6. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan oplyse, at den nye bebyggelse ligger nord og nordøst for Ndr. Strandvej 2E og Opheliavej 2-6, og at Marienlyst Palæ ligger imellem disse ejendomme. Den nye bebyggelse vil således ikke kunne kaste skygger som generer beboerne på Ndr. Strandvej 2E og Opheliavej Thorbjørn Machholm (TM)- Gør eksplicit indsigelse mod udvidelsen i Byggefelt B, Tk (Byggefelt B giver mulighed for at bygge 2 ekstra etager ovenpå den østlige bygning i hotelkomplekset, som vender ud mod Grønnehave Strand.).

28 28 TM mener, at de ekstra to etager vil væsentligt forringe det æstetiske indtryk set både fra strand- og havsiden. TM skriver endvidere, at han ønsker at klage over Miljøvurderingsbeslutningen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling (KIB) har den meddelt Thorbjørn Machholm, at klage over Miljøvurderingsbeslutningen skulle foretages senest d. 31. marts 2015 direkte til Natur- og Miljøklagenævnet. Centeret har ikke modtaget yderligere i den forbindelse. 3. Steffen Schjørring (SS) Har på baggrund af tegninger optalt antallet af parkeringspladser og mener på den baggrund, at der kun er 241 pladser og ikke 250, såfremt man medregner de, der ligger ved palæet og ved casinoet. SS skriver at parkeringssituationen i området, især om sommeren ikke er for god, og ønsker at få oplyst, hvordan tingene hænger sammen. 4. Marienlyst Boligselskab Marienlyst Park 1 og 2, v/ bestyrelsen Bestyrelsen skriver, at valget af hvidt puds med altaner og sortmalet træ er en passende visuel tilpasning til det eksisterende, men at den voksende etagebredde er uharmonisk, atypisk dansk byggestil. Bestyrelsen har forståelse for hotellets eventuelle behov for flere værelser, men mener, at hotellets strategiske og visionære baggrunde ikke har været tydeliggjort. Bestyrelsen mener, at der mangler en visualisering af projektets omfang set fra Boliginstitutionen Grønnehave/Stella Maris fra terræn og højtliggende etager. Ved de projekterede bygningstilføjelser vil udsigten fra Marienlyst Boligselskab mindskes så væsentligt, at der ved omdannelse til ejerlejligheder vil opstå betydelig værditab. Desuden er der bekymring for, at flere hotelgæster vil medføre yderligere brug af strandområdet, Marienlyst Strandpark nordvest for hotellet, og at synsoplevelsen fra Gummistranden vil blive tynget af de ekstra etager. Bestyrelsen foreslår at mindske tværfløjen med 2 etager. Det vil betyde et mere luftigt indtryk, og at bygningshøjden ikke vil komme til at overskride den nuværende maksimale højde til gavn for projektet. Et alternativ kunne være mindskning med 1 etage. Bestyrelsen skriver, at med en ny visualisering af tværfløjens gavl set fra de øverste etager i Boliginstitutionen Grønnehave og Marienlyst Boligselskab s Marienlyst Park 1 vil en reel vurdering af synsindtrykket under disse omstændigheder kunne danne grundlag for en acceptabel løsning. Bestyrelsen mener, at den påtænkte tagterrasse vil kunne udføres under forudsætning af, at adgangsvej og værn udføres i klart, ufarvet glas. Desuden foreslås det, at biltrafik til og fra kasinoområdet ensrettes for at begrænse støjgener, således at kørselsretning langs skellet til Stella Maris og Marienlyst Boligselskab bliver fra sydøst mod nordvest. Bestyrelsen henviser til lokalplan 1.82, som aflyses med den nye lokalplan. De skriver, at bredden på stien mellem hotellet og Øresund i overensstemmelse med lokalplan 1.82 fortsat skal have en bredde på min. 2,8 m. 5. Bestyrelsen for Marienlyst Grundejerforening v/formand Finn Bjerre Nielsen Marienlyst Grundejerforening (FBN) mener, at udbygning af Hotel Marienlyst vil medføre en øget trafikbelastning af lokalområdet, og at 250 p-pladser samt 10 ekstra vil være utilstrækkeligt ved store arrangementer. FBN foreslår derfor en tilføjelse til 5: Såfremt en eventuel øget tilstrømning til hotellet medfører, at lokalplanens udlæg til

29 29 parkering ikke er til strækkelig, og at der således bliver behov for etablering af yderligere parkeringspladser, kan en sådan udvidelse af parkeringsareal kun ske ved etablering af et underjordisk parkeringsanlæg på hotellets matrikel. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan oplyse, at der i Lov om planlægning ikke er hjemmel til at pålægge en handlepligt, som den ønskede. Centeret vil foreslå, at afsnittet om parkering i redegørelsen tilføjes følgende afsnit: En yderligere udbygning af parkeringspladserne i lokalplanområdet vil kun kunne ske i konstruktion, f.eks. som parkeringskælder. FBN skriver endvidere, at de frygter, at den påtænkte udbygning af hotellet indebærer en risiko for skader på omliggende bygninger. FBN nævner, at Byggelovens 12A giver mulighed for, at Byrådet kan beslutte særlige krav vedrørende byggeriets funderingsmetode. Marienlyst Grundejerforening mener, at Byrådet skal pålægge bygherren særlige krav til bygningernes funderingsmetode samt sikre, at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandsstanden. Foreningen foreslår følgende tilføjelse til lokalplanens 6: 6 A. Med reference til Byggelovens 12A pålægges bygherren af Byrådet særlige krav vedrørende bygningernes funderingsmetode, herunder foranstaltninger til sikring af skader på de eksisterende bygninger i området. Eventuelle skader på husene på Nationernes Allé og øvrige veje tilstødende Hotel Marienlyst, som direkte kan henføres til byggeriet, vil medføre erstatningskrav. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan oplyse, at der ikke i Lov om planlægning er hjemmel til at skrive den ønskede paragraf ind i lokalplanen. Krav til funderingsmetoder og sikring af skader på eksisterende bygninger varetages i forbindelse med byggesagsbehandlingen af nybyggeriet. Byggesagsbehandling foregår efter regler i Byggeloven. 6. By & Land Helsingør, v/jørn Duus Hansen - har ingen bemærkninger til planforslaget. 7. Benny Nielsen (BN) - Har bemærkninger til antal p-pladser BN henviser til deklaration af 4. oktober 1979 på Hotel Marienlyst matr.nr. 1u og Marienlyst Palæ matr. nr. 1 gz omhandlende fællesarealer (matr. nr. 1 gæ og 1 hi). Deklarationen bestemmer blandt andet, at matr.nr. 1 gæ og 1 hi er fællesareal for Hotel Marienlyst og Marienlyst Palæ, herunder areal til fællesparkering. BN skriver, at det nye hotel får 204 værelser og konstaterer, at lokalplanen ikke stiller krav om yderligere p-pladser. Han skriver, at der er 82 værelser/lejligheder i Marienlyst Palæ, som han ikke kan se er medregnet i planen. Dette forhold ønskes medtaget i Helsingør Kommunes afgørelse. BN skriver endvidere, at det ifølge lokalplanen ikke er muligt at have fast postadresse i Marielyst Palæ. Han skriver, at lejlighederne er fuldt udstyret med bad og køkkenfaciliteter, renovation postkasseanlæg m.v., og han ønsker derfor mulighed for at have postadresse til lejlighederne, hvis og når man har mulighed for det, f.eks. pensionister med 8 års ejerskab. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan oplyse, at Marienlyst Palæ ifølge lokalplanen er udlagt til ferieboliger i overensstemmelse med kommuneplan Det betyder, at boligerne ikke kan anvendes til helårsbeboelse. BN gør også indsigelse mod placeringen af nybyggeriet. BN skriver, at lejlighederne i dag har en god udsigt over søen og til himlen og er uden væsentlige indbliksgener.

30 30 Afstanden til Hotel Marienlyst er i dag rimelig. Med tilbygningen vil der i fremtiden være væsentlig begrænsning af udsigten. Samtidig vil lejlighederne i Marienlyst Palæ mod Hotel Marienlyst få væsentlige indbliksgener fra ny værelsesfløj, som delvis skal opføres på fælles P-areal. Derfor ønsker BN, at kommunen overvejer om en ny værelsesfløj er hensigtsmæssig. 8. Kai Frederiksen (KF) vil venligt, men bestemt, protestere mod den foreslåede byggehøjde. KF beder indtrængende om, at byggehøjden bliver maksimalt den nuværende kotehøjde eller lavere. KF har taget foto af udsigten fra sit hus, og skriver, at det var denne udsigt, som blev lagt til grund for hans valg af hus. Fotografierne kan ses i selve indsigelsen. Kommentarer fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 5 Veje, stier og parkering Antallet af parkeringspladser i lokalplanen er fastlagt blandt andet på baggrund af, at bygherren har gennemført nogle registreringer af belastningen af de eksisterende 250 parkeringspladser i lokalplanområdet. Denne registrering har vist, at der ved en fuld belastning af hotellet er et overskud på 80 p-pladser. Dette vil kunne dække det ekstra behov, der er for parkering. Desuden har det indgået i vurderingen, at der er bus- og togholdeplads lige ved hotellet. Hertil kommer, at der skal anlægges yderligere 10 p-pladser ved ibrugtagning af nyt byggeri. Parkeringspladserne i lokalplanområdet er fælles for hotellet, for ferieboligerne i Marienlyst Palæ og kasinoet. Bygherren har i en kommentar til indsigelserne gjort opmærksom på, at der ved særlige arrangementer, som f. eks. en Skt. Hans fest kan være et yderligere parkeringsbehov, som blandt andet kan dækkes ved en henvisning til de 60 offentlige p-pladser ved Claessensvej. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan konstatere, at antallet af parkeringspladser er tilstrækkelige i den normale drift af aktiviteterne i lokalplanområdet, men ved særlige arrangementer, kan der opstå et ekstra parkeringsbehov, som ikke kan løses indenfor lokalplanområdet. Dette forhold gjorde sig også gældende før lokalplanen. Centeret kan oplyse, at trafikkens kørselsretninger ikke reguleres med lokalplanen, det skal aftales mellem brugerne af parkeringsarealerne, hotellet, kasinoet og Marienlyst Palæ. 6 Bebyggelsens placering og omfang Byggefelt A-Værelsesfløjen Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i forbindelse med den tidligere politiske behandling af lokalplanforslaget kommenteret på udformningen af værelsesfløjen, som den fremgår af det forelagte lokalplanforslag. Centeret skrev følgende: Hele hotelkomplekset er et meget sammensat byggeri med forskellig arkitektur og materialer. Værelsesfløjen, som den fremgår af projektet, der blev forelagt for udvalget den 21. august 2014, var i rimelig overensstemmelse med det gamle hotelkompleks fra 1900, trods den relativt store bygningshøjde. Den ønskede ændring af værelsesfløjens bygningskrop med den trinvise forøgelse af gavlbredden giver et mindre harmonisk udtryk og vil på grund af sit større volumen virke mere dominerende set fra de nærmeste nabobygninger.

31 31 Byggefelt B- to ekstra etager på eksisterende østlige bygning i hotelkomplekset De to ekstra etager betyder, at bygningens samlede højde bliver 7 m lavere end det eksisterende hotelkompleks og nabobebyggelsen ved Strandalleen. Bygningen vil set fra Grønnehave Strand være tydelig, med den er i forhold til arkitektur og materialer søgt tilpasset den eksisterende bebyggelse. Bygherre har taget de indkomne indsigelser til efterretning og skriver følgende: Det er intentionen med det valgte arkitektoniske greb at skabe et byggeri med sammenhæng til den eksisterende bebyggelse, som i høj grad bidrager til en fastholdelse af den arkitektoniske alsidighed, som kendetegner hotelkomplekset. Om visualiseringerne Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har sammen med bygherren udvalgt de steder, hvorfra det nye byggeri vil synes mest iøjnefaldende. Bygherren oplyser følgende: Stederne er blevet valgt ud fra en vurdering af formålet med visualiseringen, som netop er at give et retvisende indtryk for både omboende og besøgende. For at sikre de overordnede sigtelinjer - og for at kunne sætte tilbygningerne i større perspektiv - blev valgt en visualisering fra Marienlyst Slot, fra vandet ud fra Nordhavnen, umiddelbart ud for pavillonerne og fra Marienlyst Strand. I relation til naboer blev valgt en visualisering fra Nationernes Alle, fra Palæet (også inde fra en lejlighed) og fra indkørslen. Økonomi/Personaleforhold Har ingen økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller at lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt med følgende ændringer: a) 5 Veje stier og parkering. Paragraf 5.4 tilføjes bestemmelse om stiens bredde, så ordlyden bliver følgende. Inden for lokalplanområdet skal der langs Øresund opretholdes en sti til offentlig færdsel med en bredde på minimum 2,8 m, jf. principperne på kortbilag 3. b) Afsnittet om parkering i redegørelsen tilføjes følgende afsnit: En yderligere udbygning af parkeringspladserne i lokalplanområdet vil kun kunne ske i konstruktion, f.eks. som parkeringskælder. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

32 Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26515 Byrådet Bilag 1: Forslag til Lokalplan Nyt forsyningscenter langs energivej Inkl. Kommuneplantillæg nr 15.pdf Bilag 2: VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport Forsyningscenter Energivej pdf Bialg 3: Udkast til miljøgodkendelse af genbrugsplads inkl. bilag.pdf Bilag 4: Alle indsigelser. Bilag 5: Notat til Naturstyrelsen Bilag 6: Udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan Nyt forsyningscenter på Energivej i Helsingør_ ( ) Underskrevet af Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på mødet den 15. december 2014 at offentliggøre forslag til lokalplan for Nyt forsyningscenter langs Energivej og kommeplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse. Forslagene har været offentliggjort i 8 uger fra den 6. januar til den 3. marts I den periode er der indkommet 5 indsigelser. Lokalplanen muliggør samling af Forsyning Helsingørs aktiviteter langs Energivej. Projektets omfang kræver, at der ud over lokalplanen udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, samt en VVM-redegørelse. Der er foretaget en foroffentlighedshøring i forhold til kommuneplantillægget, en offentlig idéfase om indhold af VVM-redegørelsen og Byrådet godkendte den 24. februar 2014 grundlaget for lokalplanen. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Relation til vision og tværgående politikker En samling af Forsyning Helsingørs funktioner herunder de publikumsrettede dele i Helsingør Erhvervsområde vil understøtte intentionerne med Masterplan for Helsingør Erhvervsområde, vedtaget af Byrådet den 30. august Forsyning Helsingørs ideer til det de kalder den tredje dimension matcher Helsingør Kommunes visions punkter om livslang læring med gode muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Endelig er velfungerende forsyningsfunktioner formentlig en positiv faktor i forhold til kommunens attraktion som bosætningssted. Sagsfremstilling I offentliggørelsesperioden er der indkommet 11 høringssvar til lokalplanforslag 1.143, samt forslaget til kommuneplantillæg nr. 15 med tilhørende VVM-redegørelse. Som bilag hertil

33 33 forelå udkast til Helsingør Kommunes miljøgodkendelse m.v. Indsigelserne er samlet i fuld længde i bilag 4. Resumé af indsigelserne: 1. Ole Lützhøft foreslår at overskydende jord for byggeriet bruges til en støjvold mellem Kongevejen og Skibegen. Bemærkning fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Af VVM-redegørelsen fremgår det, at der ikke forventes større mængder overskudsjord fra projektet. Der er således ikke umiddelbart mulighed for at etablere en støjvold sammen med projektet. 2. Henrik Høeg gør indsigelse mod lokalplanforslag og mener ikke, at der er et dokumenteret behov for en ekstra genbrugsplads, og mener, at en undersøgelse vil vise, at der er rigelig kapacitet på Skibstrup genbrugsplads. HH skriver endvidere, at trafikken vil øges, og det vil medføre ekstra støj i området. Ønsker stillingtagne til overskridelse af støjgrænserne. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Lokalplanen skaber rammerne for, at en genbrugsplads vil kunne etableres i området, såfremt byrådet måtte beslutte at gøre det. Der foreligger pt. ikke nogen beslutning om at udnytte rammerne. Det er korrekt, at trafikken i området bliver forøget. I VVM-redegørelsen er der foretaget beregninger af støj fra kilderne (herunder lastbiltrafik), samt effekten på de omkringliggende områder. I miljøgodkendelsen af anlægget fastlægges virksomhedens støjvilkår. Støjvilkårene angiver for den enkelte virksomhed, hvor højt et støjniveau, den må belaste omgivelserne med, og de er bindende. 3. Vejdirektoratet (VD), v/landinspektør Rikke Schade Weje har bemærkninger til, at redegørelsen ikke indeholder oplysninger om bl.a. at Kongevejen er en statsejet hovedlandevej nr. 109, som VD er vejmyndighed for. VD har også bemærkninger til byggelinjer, adgangsbegrænsninger, servitutter mm. Indholdet i planforslagene giver dog ikke Vejdirektoratet anledning til at gøre indsigelse. Vejdirektoratet har følgende konkrete bemærkninger, som de ønsker indarbejdet i den endelige lokalplans redegørelsesdel: 3.1. At Kongevejen er en statsejet hovedlandevej (nr.109), som Vejdirektoratet er vejmyndighed for At der er tinglyst servitutter om byggelinjer og adgangsbegrænsning med Vejdirektoratet som påtaleberettiget At byggelinjen indenfor lokalplanområdet bør indtegnes på et af lokalplanforslagets kortbilag (f.eks. kortbilag 2 "Enheder, byggefelter og beplantning", så det fremgår, at byggefelterne respekterer byggelinjen) At adgangsbegrænsningen betyder, at der ikke uden vejbestyrelsens godkendelse må anlægges nye overkørsler og overgange samt nye sidevejstilslutninger eller ske udvidet eller ændret anvendelse af eksisterende overkørsler til ejendomme, der har adgang direkte fra Kongevejen. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Det foreslås, at punkterne 3.1, 3.2 og 3.4 indskrives under trafik i lokalplanens redegørelsesdel. Det anbefales ikke, at den statslige vejbyggelinje indtegnes på kortbilag 2, da det kan medføre misforståelser af, hvorvidt det er et forhold der reguleres /kan håndhæves af kommunen. Den entydige fastlæggelse af byggefelternes placering har principielt samme funktion og hindrer byggeri tæt på Kongevejen.

34 34 4. Grundejerforeningen Skibsegen, v/morten Eistrup Foreningen er bekymret for støjen fra nyt forsyningscenter, samt forøgelse af trafikken. Foreslår etablering af en støjvold langs Kongevejen fra rundkørsel ved Prøvestensvej op til Oticon i samarbejde med Vejdirektoratet. Overskudsjord fra etablering af forsyningscentret ønskes anvendt til støjvold. Fartbegrænsning ønskes nedsat til 50 km/t på Kongevejen mellem Rørtangvej og Prøvestensvej. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: For bemærkninger vedr. støjvold, se høringssvar nr. 1. Fartbegrænsning på Kongevejen er Vejdirektoratets kompetence. Ønsket videresendes fra Helsingør Kommune. 5. Allan Herbst-Jensen (AHJ). AHJ er nabo til det nye forsyningscenter og gør indsigelse i forhold til udformning af en støjskærm, som han mener, vil forstærke støjen i stedet for at dæmpe den. Han ønsker derfor en revurdering af støjskærmen, samt at den mulige støjmur/støjskærm i forbindelse med p-pladsen uden for enhed 2 (syd for denne) på kortbilag 3 kræves etableret. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Den i planen viste støjafskærmning er udformet efter beregninger, der specifikt har haft til formål at reducere støjen til omgivelserne, herunder hos naboerne ved Ørnholmvej. Desuden opføres den i materiale, der er så støjdødt som muligt og dermed kun i ringe grad tilbagekaster støj. Helsingør Kommune kan ikke middelbart finde årsag til, at støjafskærmningen skulle bidrage til at øge spredning eller styrke af støjen. Desuden udformes driftscenteret som lukket gård med henblik på at reducere støjpåvirkning af omgivelserne. Støjskærmene skal etableres i det omfang, de er nødvendige for at kunne overholde støjgrænserne, jfr. kommunens miljøgodkendelse af virksomheden. I forhold til støj, henvises desuden til høringssvar nr SF Partiforening i Helsingør (SF), v/jannik Augsburg. SF har følgende ønsker til lokalplanen: 6.1. Parkeringspladser for både arbejdsbiler, arbejdsredskaber, medarbejdere samt besøgende/gæster, skal være fremtidssikret. Hermed menes, at der skal være el-stik til eldrevne biler og redskaber ( 5, side 8, P-pladser) 6.2. Al regnvand og kondensvand skal i størst mulig udstrækning genbruges Alle tage på bygninger skal udformes som regnvandsforsinkelsestage, og der skal opføres forsinkelsesbassin til opsamling af regnvand ved ekstrem regnskyl. ( 8, side 9) Kondensvand fra træflis skal betragtes og behandles på samme måde som regnvand, hvad angår opsamling, genbrug og evt. lokal afledning af regnvand Der må ved nødvendig lokal afledning af regnvand/kondensvand til Egebækken sikres, at det kan ske på tidspunkter og måder, så det ikke på nogen måder måske kan give skade eller være til skade på andre ejendomme Det samlede byggeri skal, ved at montere solceller, gøres så energineutralt som muligt og om muligt energi positivt Offentligheden skal i dagstimerne sikres fri adgang til højeste niveau på bygningstag, så man kan få et flot attraktivt kig ud over en del af Helsingør Kommune. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Byggeriet skal jfr. lokalplanens 8.1. opføres som lavenergibyggeri, jfr. Bygningsreglementets bestemmelser. Heri ligger der er en række krav til de nævnte energiparametre. Afledningen af kondensvand og regnvand til Egebækken reguleres i forhold til temperatur, kemi, vandmængder m.v. i miljøgodkendelsen, så det tilførte vand ikke får negative konsekvenser for Egebækkens vandmiljø. Spørgsmålet om fri adgang til bygningens tag, forelægges bygherre med henblik på at kunne vurdere dette i forhold til sikkerhed, driftsforhold m.v.

35 35 7. Danmarks Naturfredningsforening Helsingør, v/fmd. Helle Øelund DN har sendt høringssvar med følgende bemærkninger: 7.1. Finder, at biomasse som brændsel ikke er CO 2 -neutral og kun kan være en nødvendighed som supplement i fremtidens 100 % vedvarende energiforsyning. Et flisfyret kraftvarmeværk er ikke ambitiøst nok på naturens vegne og der er i planlægningen af det nye værk på Energivej ikke foretaget seriøse overvejelser omkring etablerede teknologier som geotermi, varmepumper og solenergi til produktion af varmenergi. Det eksisterende gasfyrede kraftvarmeværk (HØK) kan fortsætte i en overgangsperiode som reserve- og spidslast indtil en fjernvarmeproduktion ved vedvarende energi er etableret Der er i lokalplanforslaget ikke beskrevet scenarier med en fremskrivning af fjernvarmebehovet i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes tillader udledning af renset processpildevand til offentlig kloak efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Lokalplanens udledning af renset processpildevand til recipienten, Egebækken, er reguleret efter samme lovs 33. DN kan ikke se, at Helsingør Kommune har givet en tilladelse, jf Der skal placeres en/et/flere supplerende genbrugsplads/ressourcecenter i den østlige del af Helsingør Kommune, men præcis hvor og med hvilke funktioner må afvente den teknologiske udvikling Lokalplanområdets åbne og grønne karakter er ikke bevaret i lokalplanforslagets projekter og områdets landskabelige værdi, betydning som grøn spredningskorridor og funktion som rekreativ område for almenheden er forringet Eksisterende beplantning bibeholdes på lokalplanområdet, såfremt lokalplanens projekter bliver realiseret Plantebælterne omkring de tre projekter bør opgraderes og belysningen minimeres for at mindske de landskabelige konsekvenser af projektet Fortidsmindet, der er vist på gamle målebordsblade, skal bevares som det er, uden afgravning eller andre indgreb Der mangler i VVM-redegørelsen en redegørelse for alternative placeringer af et flisfyret kraftvarmeværk, hvilket er et krav for en VVM-redegørelse Finder det meget betænkeligt, at lokalplanområdet, der er klassificeret som et område med særlige drikkevandsinteresser, eksponeres for potentiel forurening ved realisering af lokalplanens tre projekter. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: 7.1: Det biomassebaserede anlæg er i VVM-redegørelsen vurderet til at være den bedste kombination af klimasikring, kendt og tilgængelig teknologi og driftsøkonomi. Det skal bemærkes, at Energistyrelsen med brev af 5. september 2014 har godkendt, at der fyres med biomasse til elproduktion. Der er i VVM-redegørelsens kap yderligere redegjort for valg af energikilde. 7.2: Det er korrekt, at der i lokalplanen ikke er lavet beregninger af fjernvarmescenarier. Det må dog forventes, at udbredelsen af klimavenlig fjernvarme i tætte byområder vil vokse i forhold til lokal fyring med fossile brændstoffer som gas og olie. 7.3: Udledning til Egebækken, herunder stillingtagen efter Miljøbeskyttelseslovens 33, indgår i virksomhedens miljøgodkendelse (bilag 3). 7.4: Se høringssvar nr : Det er kommunens vurdering, at varetagelsen af landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser er tilstrækkeligt varetaget. Der er i VVM-redegørelsens

36 36 kap redegjort for disse forhold, ligesom der efter aftale med Naturstyrelsen er udarbejdet supplerende redegørelse for forholdet til Natura2000 (bilag 5). 7.8: Den eksisterende høj i området har været undersøgt af det regionale arkæologiske museum. Kulturstyrelsen har på baggrund heraf i 2008 konkluderet, at der ikke er tale om et fredet fortidsminde : Der er i VVM-redegørelsen beskrevet alternativer til anlægget i form af andre anlægstyper. Selve anlægget etableres på det givne sted, da denne placering er fastlagt i det gældende landsplandirektiv Fingerplan 2013 ikke giver andre muligheder for placering af kraftvarmeværker i denne størrelse andre steder i Nordøstsjælland. I forhold til drikkevandsinteresserne er der udarbejdet en såkaldt OSD-redegørelse, som er godkendt af Naturstyrelsen. 8. Forsyning Helsingør A/S (FH) og Helsingør Kraftvarmeværk A/S Forsyning Helsingør A/S har i forbindelse med ovennævnte lokalplan ingen bemærkninger. Helsingør Kraftvarmeværk A/S er i forbindelse med rådgivervalg på maskin- og el-ydelserne blevet gjort opmærksom på, at det udlagte byggefelt i lokalplanen jf. kortbilag 2, enhed 1, kan være for lille. Ønsker derfor, at byggefeltet i enhed 1 udvides med hhv. 10 og 5 meter. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Det udvidede byggefelt har været i supplerende høring, jfr. Planlovens 27, stk. 2. Der er ikke indkommet bemærkninger til udvidelsen, som derfor foreslås indsat på lokalplanens kortbilag Naturstyrelsen, v/ kontorchef Christina Berlin Hovmand Gør indsigelse mod Helsingør Kommunes forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr Indsigelse efter Planlovens 29, stk. 1 og stk. 3, har den virkning, at planforslagene først kan vedtages endeligt, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. Planlovens 28, stk. 1, og Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Styrelsen har skriftligt frafaldet indsigelsen den 8. maj 2015 under forudsætning af, at plandokumenterne blev suppleret med yderligere redegørelser for særlige drikkevandsinteresser, Natura 2000 og arter på habitatdirektivets bilag IVa. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: De nævnte redegørelser, som den 8. maj 2015 er godkendt af Naturstyrelsen, findes som samlet notat i bilag 5. Redegørelserne indsættes i hhv. lokalplan og kommuneplantillæg nr Ditte Kanstrup (DK) DK skriver, at planerne om nyt kraftvarmeværk med tilhørende genbrugsplads vil medføre en betydelig stigning i trafikmængden på de omgivende veje, herunder Gurrevej og Kongevejen. Ønsker en klar plan for, hvordan den øgede trafik på Kongevejen vil blive håndteret uden, at det øger trafikmængden på Gurrevej. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Der er foretaget vurderinger af trafikken i VVM-redegørelsen. Anlægget er etableret i forbindelse med det område, der siden midten af 1980 erne har været udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav (herunder kraftvarmeværk), blandt andet qua beliggenheden tæt på det overordnede vejnet. Generelt vurderer Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at det i forhold til trafikpåvirkningen af mindre veje og sårbare områder, er den bedst mulige løsning at lokalisere trafikintensive anlæg så tæt på det overordnende vejnet (dvs. Kongevejen) som muligt.

37 37 Kommunikation/Høring Efter vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg offentliggøres disse. Tilsvarende offentliggøres VVM-tilladelsen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at lokalplan nr vedtages endeligt med følgende ændringer: a. I redegørelsen til lokalplan indsættes under Trafik oplysning om Kongevejens status som statsvej og de ledsagende oplysninger om byggelinjer og adgangsregulering. b. Byggefelterne i enhed 1 på lokalplanens kortbilag 2 udvides med 10, hhv. 5 meter, som angivet i Helsingør Kraftvarmeværks høringssvar. c. Supplerende redegørelser i bilag 5 indsættes. 2. at kommuneplantillæg nr. 15 vedtages endeligt med følgende ændringer: Supplerende redegørelser i bilag 5 indsættes, samt, såfremt pkt. 1 og 2. tiltrædes 3. at der udstedes VVM-tilladelse til projektets gennemførelse. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Anders Drachmann (C) stiller forslag om: at tilkørsel af flis kun må ske mellem kl For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Forslaget blev således forkastet. Anders Drachmann (C) stiller forslag om: at der i lokalplanens bestemmelser indsættes tekst om afledning af regnvand (jfr. redegørelsesteksten på side 17), for de befæstede arealer vist på bilag 4. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler forslaget. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler, at sidste sætning i 10.1 i lokalplanen slettes, nemlig Der kan dog opsættes ét virksomhedslogo for hver virksomhed. Indstilling Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A), John Calberg

38 38 (C), Morten Westergaard (C) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler administrationens samlede indstilling om vedtagelse af lokalplanen med ovennævnte ændringsforslag, d.v.s. beskrivelse af afledning af regnvand på side 17 i lokalplanens redegørelse indskrives i lokalplanen og sidste sætning i 10.1 i lokalplanen udgår, nemlig Der kan dog opsættes ét virksomhedslogo for hver virksomhed udgår. Anders Drachmann (C) stemte imod vedtagelse af lokalplanen, fordi han ønsker tilkørsel af flis begrænses til kl af hensyn til trafikken på Kongevejen. Supplerende sagsfremstilling Efter udvalgsmødet har forslaget om at udvide lokalplanbestemmelserne med tekst om afledning af regnvand været sendt til høring hos ejeren: Forsyning Helsingør A/S. Ejeren har den 4. juni 2015 svaret, at de ikke har noget imod den foreslåede ændring. Beslutninger Økonomiudvalget den Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Johannes Hecht Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimudvalgets flertalsindstilling. Imod stemte Jan Ryberg (L) og Anders Drachmann (C). Sidstnævnte med bemærkning om, at han ønsker tilkørsel af flis begrænset til kl af hensyn til trafikken på Kongevejen.

39 Forslag til Lokalplan 4.31 Helårsboliger, offentlige formål og rekreativt område i et område omkring Kulturhuset "Bølgen", Kommuneplantillæg nr. 18 til Helsingør Kommuneplan samt afgørelse om miljøvurdering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21316 Byrådet Bilag 1_Forslag til Lokalplan 4.31 Bilag 2 - Krogebakke Vest Bilag 3 - Krogebakke Øst Bilag 4 - Teglværksvej Bilag 5_synsvinkler for volumenstudier Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i samarbejde med Center for Ejendomme og Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejdet forslag til Lokalplan 4.31 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 samt foretaget screening af planforslaget i overensstemmelse med gældende lov om miljøvurdering af planer og programmer. 1. Baggrund for lokalplanen Lokalplan 4.31 er udarbejdet ud fra to primære behov og ønsker. Dels besluttede Helsingør Byråd i foråret 2014 at ombygge og udvide den forhenværende børneinstitution Teglhuset, med henblik på etablering af 14 tidssvarende boliger til borgere med psykiske handicap. Herudover beror lokalplanen på et ønske om at ændre anvendelsen af det tidligere plejehjem Teglværksgården, således at der i fremtiden vil kunne etableres helårsboliger på ejendommen. Nærheden til skole, børneinstitution, indkøbsmuligheder, kulturhuset Bølgen og rekreative områder udgør attraktive omgivelser for en kvalitetsboligbebyggelse, hvilket lokalplanen bidrager til at sikre, ligesom den understøtter Helsingør Kommunes Vision Politisk behandling På byrådsmødet den 24. marts 2014 blev det godkendt, at der etableres 14 såkaldte 107 boliger til borgere med psykiske handicap ved til- og ombygning af den tidligere børneinstitution Teglhuset på Erik Gudmands Vej 16C i Ålsgårde. Gældende Lokalplan 4.21 for området giver ikke mulighed for den nødvendige bygningsmæssige udvidelse, hvorfor byrådets beslutning fordrer udarbejdelse af ny lokalplan. På byrådsmødet den 24. juni 2014 blev det godkendt, at en række kommunale ejendomme sættes til salg, herunder ejendommen Krogebakke 5, matr.nr. 1e, Hellebækgård, Hellebæk, hvor det tidligere plejehjem Teglværksgården er beliggende. En anvendelsesændring af Teglværksgården på Krogebakke 5 fra offentlige formål til helårsboliger kræver udarbejdelse af ny lokalplan samt tillæg til Kommuneplan Anvendelsesændringerne muliggøres med en samlet lokalplan for et område, der omfatter såvel Teglhuset som Teglværksgården. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af ) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af )

40 40 Relation til vision og tværgående politikker Principperne i Lokalplan 4.31 er forbundne med og understøtter Helsingør Kommunes Vision 2020 ved at stile mod en etablering af kvalitetsboliger i en sammenhæng med let adgang til skole, daginstitution, unikke fritidsaktiviteter, kulturelle oplevelsesmuligheder, levende bymiljø og nærhed til naturen. Lokalplanen muliggør bebyggelse på ejendomme, der i en længere periode har ligget uudnyttet hen og dermed har påvirket områdets karakter negativt. Lokalplanens indeholdte muligheder for ny anvendelse og bebyggelse kan således bidrage til et mere levende og fremtidigt tryggere nærmiljø i området. Sagsfremstilling Forslag til Lokalplan 4.31 omfatter et areal, der rummer Teglværksgåden, kulturhuset Bølgen, sportspladsen der knytter sig til Hellebækskolen og Teglhuset. Teglhuset og Teglværksgården har ikke været anvendt siden henholdsvis sommeren 2013 og efteråret Bebyggelserne på begge ejendomme bærer præg af ikke at have været anvendt længe og har ydermere i perioder været udsat for hærværk, hvilket visuelt påvirker et ellers attraktivt lokalområde og øger fornemmelsen af utryghed. Forslag til Lokalplan 4.31 bidrager til, at områdets udvikling kan vendes til fordel for beboere, institutioner og detailhandel. I planforslaget inddeles området i fire enheder med følgende muligheder for anvendelse og byggeri: Enhed 1, Teglværksgården: Anvendelse til tæt-lav eller etageboligbebyggelse. Lokalplanen fastlægger byggefelter og retningslinjer for bygningshøjder. Der gives mulighed for at opføre helårsboliger som tæt-lav typologi eller etageboliger med et minimumsetageantal på to og et maksimalt etageantal på tre samt uoverdækket tagterrasse. Den maksimale bygningshøjde fastlægges til 12 m og det samlede maksimale etageareal fastlægges til m2. Enhed 2, kulturhuset Bølgen : Offentlige formål som kulturelle formål og institutioner samt offentlig parkering. Gældende Lokalplan 4.21 giver mulighed for at bygge til kulturhuset Bølgen så der opnås et samlet omfang på 1800 etagekvadratmeter. Denne mulighed bliver fastholdt i forslag til Lokalplan I lokalplanforslaget fastlægges et byggefelt, inden for hvilket en eventuel tilbygning skal placeres. Nybyggeri inden for enheden må ikke overstige en maksimal højde på 8,5 m. Lokalplanforslaget opretholder en vejbyggelinje langs Krogebakke (enhed 1 og 2) på 15 m fra vejmidte. Enhed 3, ubebygget areal: Anvendelse til sportsplads og rekreative formål. Sportsarealet, der knytter sig til Hellebækskolen, ændrer med lokalplanforslaget ikke anvendelsesmulighed. Lokalplanforslaget sikrer, at området ikke bebygges eller indhegnes. Enhed 4, Teglhuset: Anvendelse til offentlige formål som botilbud, institution og kulturelle formål samt offentligt stiforløb. Lokalplanen fastlægger byggefelter og retningslinjer for bygningshøjder. Der gives mulighed for anvendelse til offentlige formål som botilbud, institutioner og kulturelle formål samt offentligt stiforløb. Den maksimale bygningshøjde fastlægges til to etager med en højde på 8,5 m. Det samlede byggeri inden for enheden må ikke overstige etagekvadratmeter. På et ca m2 areal øst for adgangsvejen Erik Gudmands Vej gives mulighed for etablering af nødvendig parkering i henhold til Helsingør Kommunes parkeringsnormer.

41 41 Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete projekter for hverken Teglhuset eller Teglværksgården. Center for Økonomi og Ejendomme har indledt en proces for til- og ombygning af Teglhuset, hvor der er udpeget rådgiver bl.a. i forhold til udbud og valg af totalrådgiver. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har foretaget overordnede beregninger af rentabilitet og byggeøkonomi for Teglværksgården, som grundlag for vurdering af potentielt omfang af fremtidig bebyggelse og et skøn over de anslåede mulige salgspriser. Lokalplanforslaget er således relativt rummeligt og regulerer primært bebyggelsesstruktur, omfang, adgangsforhold, parkeringsforhold og karakteren af ubebyggede arealer, herunder hegning. Der er udarbejdet et tillæg 18 til Kommuneplan for at muliggøre den ønskede anvendelse inden for enhed 1 og om-eller tilbygning inden for enhed 4. Miljøvurdering I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplanen har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling foretaget screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført og har påvist, at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at der er tale om, at planerne giver mulighed for opførelse af byggeri på arealer, hvor der i dag allerede er opført bebyggelse. Ligeledes muliggør planerne anvendelser, der ligger tæt op af de nuværende anvendelser og risikoen for påvirkning af miljøet øges således ikke. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner, herunder forøgelse af bebyggelsesprocenten i dele af området vurderes heller ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,

42 42 1. at forslag til Lokalplan 4.31 Helårsboliger, offentlige formål og rekreative formål i et område omkring kulturhuset Bølgen samt tillæg 18 til Kommuneplan sendes i offentlig høring. 2. at der på baggrund af den udførte miljøscreening ikke udarbejdes miljøvurdering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Sagen udsættes, idet der udarbejdes volumenstudier fra kyst- og landsiden. Supplerende sagsfremstilling De supplerende illustrationer (bilag 5) er udarbejdet, og sagen forelægges derfor igen med henblik på at få truffet beslutning om lokalplanforslaget skal sendes i offentlig høring. Det skal understreges, at illustrationerne ikke er udtryk for den fremtidige bebyggelses arkitektur, men alene bebyggelsens maksimale omfang i volumen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at forslag til Lokalplan 4.31 Helårsboliger, offentlige formål og rekreative formål i et område omkring kulturhuset Bølgen samt tillæg 18 til Kommuneplan sendes i offentlig høring. 2. at der på baggrund af den udførte miljøscreening ikke udarbejdes miljøvurdering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingerne anbefales med den tilføjelse, at 5.8 ændres til: Bebyggelse indenfor enhed 4 må maksimalt udgøre et samlet etageareal på m². Beslutninger Økonomiudvalget den Teknik-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling anbefales.

43 Forslag til arbejdsklausuler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10785 Byrådet Bilag 1, arbejdsklausuler Bilag 2, arbejdsklausuler Bilag 3, arbejdsklausuler Indledning/Baggrund Socialdemokraterne, Lokaldemokraterne, SF og Enhedslisten fremsatte den 25. august 2014 forslag om at sikre kontrol med, at Helsingør Kommunes sociale klausuler overholdes. Byrådet besluttede, at sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget, som på sit møde bad administrationen om at udarbejde forslag til arbejdsklausuler. Nærværende sag omhandler forslag til en model for fremtidig anvendelse af arbejdsklausuler, inklusive kontrol og misligholdelsesbeføjelser. Retsgrundlag ILO-konvention 94 imødegår social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, at den understreger statens forpligtelse som modelarbejdsgiver for så vidt angår løn- og arbejdsvilkår. ILO-konventionen forpligter imidlertid ikke kommuner. Økonomi og indenrigsministeriet har i Vedrørende Aarhus Kommunes mulighed for at varetage Fair Trade hensyn af 3. maj 2013 anført: Efter praksis kan kommuner endvidere i udbudskontrakter indsætte en såkaldt arbejdsklausul. En arbejdsklausul indebærer, at leverandøren skal sikre arbejderne løn og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Praksis har baggrund i ILO-konvention 94 (fra 1949 og ratificeret af Danmark i 1955) om arbejdsklausuler, som forpligter statslige myndigheder men ikke kommuner til at indsætte arbejdsklausuler. Den 30. juni 2014 trådte Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter i kraft. I henhold til cirkulæret skal samtlige statslige myndigheder (ministerier, styrelser m.v.) anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse samt ydelse af tjenester uanset kontraktens størrelse. Regioner og kommuner er ikke forpligtet til at bruge arbejdsklausuler. Cirkulæret henstiller dog til, at alle kommuner og regioner anvender arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter efter retningslinjerne i cirkulæret uanset kontraktens størrelse samt i øvrige kontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Definition af en arbejdsklausul i henhold til vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter af 30. juni 2014: En arbejdsklausul efter cirkulæret er en klausul, der skal sikre ansatte løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Relation til vision og tværgående politikker Byrådet skal i 2015 vedtage en revideret Udbuds- og Indkøbspolitik. Arbejdsklausulerne vil

44 være en del af politikken. 44 Sagsfremstilling Helsingør Kommune anvender i dag arbejdsklausuler i nogle af kommunens aftaler. Der er dog ikke en rød tråd i klausulernes udformning eller i anvendelsen af klausulerne. 1. Pilotprojekt Med henblik på at få konkrete erfaringer med arbejdsklausuler, herunder kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler, blev der igangsat et pilotprojekt om kontrol af en arbejdsklausul på et udvalgt byggeprojekt. Erfaringerne med pilotprojektet var, at 2 ud af 3 leverandører ikke overholdt kravene til arbejdsklausulen, selvom leverandørerne i god tid var blevet varslet om, at det ville blive kontrolleret om deres virksomhed inklusive eventuelle underleverandører overholdt arbejdsklausulen. Kontrollen viste således bl.a., at ansættelseskontrakter ikke overholdt krav i overenskomsten, at tidsregistreringer først blev afleveret til kommunen meget sent i forløbet, og at den fornødne overtidsbetaling ikke var blevet udbetalt. Der henvises til bilag 3 for flere informationer om pilotprojektet. Alle 3 leverandører gav på det afsluttende møde udtryk for, at de støtter op omkring arbejdsklausuler, idet det giver leverandørerne en sikkerhed for, at der er lige konkurrence. I marts 2015 afholdt Udbud og Indkøb møder med primært lokale leverandører om udbudsreglerne. Også på disse møder gav leverandørerne udtryk for, at det er vigtigt, at kommunen anvender arbejdsklausuler, idet leverandørernes tilbud herved reelt vurderes på samme grundlag. 2. Proces for implementering af klausuler Anvendelse af arbejdsklausuler og kommunens mulige indsatser for at håndhæve dem foregår i tre faser: 1) Gennemførelse af udbud/aftaleindgåelse 2) Kontrol 3) Sanktioner hvor faserne kronologisk er en forudsætning for hinanden Første led i at implementere brugen af klausuler er, at kommunen anvender klausulerne i udbudsarbejdet/aftaleindgåelsen dvs. at der stilles krav i kontrakten til de tilbudsgivende leverandører om at leve op til klausulerne i den udformning, som kommunen har udarbejdet. Derefter kan kommunen som andet led vælge at iværksætte en kontrolindsats med det formål at undersøge, om leverandøren efterlever klausulerne. Kontrollen kan dels bestå i en skrivebordskontrol og dels i en udgående kontrol på byggepladsen. Endelig skal kommunen i tredje led, i de tilfælde hvor en misligholdelse af klausulen finder sted, have gjort sig klart og indarbejdet i klausulen, hvilke konsekvenser denne misligholdelse kan have for leverandøren. 3. Valg af arbejdsklausuler Administrationen anbefaler en mode, som har nedenstående grundkarakteristika: 3.1. Anvendelse: Samme arbejdsklausul anvendes i alle bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter.

45 45 Kommunen signalerer herved, at alle leverandører reelt konkurrerer på lige vilkår, når de byder på opgaver hos kommunen. Modellen er endvidere nem at administrere, idet samme klausul anvendes i alle aftaler. Udsnit af arbejdsklausulen: Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Leverandøren skal sikre, at leverandøren og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. Arbejdsklausulen kan læses i sin helhed i bilag Kontrol: Kontrol foretages af dokumentation (skrivebordskontrol). Der foretages endvidere en udgående kontrol med såvel anmeldte som uanmeldte besøg på arbejdspladsen. Helsam, som er placeret i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering (BID), foretager stikprøvevise kontroller på de områder, hvor det historisk har vist sig, at der i særlig grad kan være udfordringer med social dumping. Det gælder særligt områderne: Bygge- og anlæg Rengøring Kantinedrift Transport Det grønne område Kontrol foretages kun på øvrige ydelsesområder, såfremt kommunen konkret får mistanke om, at der sker en overtrædelse af arbejdsklausulen i en konkret kontrakt. Se endvidere bilag 2. Kommunen signalerer herved, at signalværdien af en arbejdsklausul er baseret på et reelt ønske om at håndhæve klausulen. Kommunen får en reel mulighed for at håndhæve klausulen, og leverandøren får et øget incitament til at overholde klausulen Misligholdelsesbeføjelser: Arbejdsklausulen indeholder misligholdelsesbeføjelser i form af tilbageholdelse af vederlag til betaling af arbejdstagere, bodsbestemmelser samt en mulighed for at hæve kontrakten helt eller delvist. Kommunen signalerer herved, at signalværdien af en arbejdsklausul er baseret på et reelt ønske om at håndhæve klausulen. Kommunen får en reel mulighed for at håndhæve klausulen, og leverandøren får et øget incitament til at overholde klausulen. Den anbefalede model fremgår af i bilag 1 og bilag 2. Bilag 1 indeholder den anbefalede model samt en række mulige tilretninger af klausulen med tilhørende fordele og ulemper. Den anbefalede model er stort set identisk med den klausul, der blev anvendt i pilotprojektet, og svarer i store træk til den model, som Københavns Kommune anvender. Den anbefalede model påtænkes indledningsvist anvendt i de aftaler, der ikke bliver udbudt i samarbejde med andre kommuner.

46 46 Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan kontrollen af arbejdsklausuler påtænkes gennemført af Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Økonomi/Personaleforhold Center for Borgerservice, IT og Digitalisering vurderer umiddelbart, at den anbefalede model kan varetages indenfor eksisterende normering på nuværende tidspunkt. Ved udgangen af 2015 foretager Center for Borgerservice, IT og Digitalisering en opgørelse af det ressourceforbrug, der er medgået til kontrol af arbejdsklausuler i anden halvdel af 2015 med henblik på at undersøge, om normeringen bør tilrettes. Kommunikation/Høring Beslutningen vedrørende arbejdsklausuler skal indarbejdes i kommunens reviderede Udbuds- og Indkøbspolitik, og der skal udarbejdes information til brug for hjemmesiden. Herudover vil det være en hjælp for kommende tilbudsgivere, såfremt der som en del af udbudsmaterialet indgår udførligt materiale om processen for kontrol af arbejdsklausuler samt om den dokumentation, som leverandørerne evt. skal aflevere. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at Byrådet godkender den anbefalede arbejdsklausul, jf. sagsfremstillingen Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

47 Ny idrætshal i Espergærde - udbudsmetode Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Byrådet Indledning/Baggrund Igennem en lang årrække har der været ønsker om at samle en række idrætsfaciliteter i området ved Espergærde Gymnasium. I 2001 blev lokalplan nr for sydkysten Sportscenter, Espergærde vedtaget som retningsgivende for arealerne, der fra syd grænser op til gymnasiets grund. Her gælder den oprindelige byplanvedtægt Umiddelbart øst for gymnasiets sportshal er der nu planer om at opføre en ny kommunal idrætshal til rådighed for gymnasiets elever i dagtimerne og for alle andre idrætsudøvere i aften- og weekend timerne. Der er afsat 40 mio. kr. i alt til at dække de samlede omkostninger for etablering af den nye hal. I 2009 blev der udarbejdet et byggeprogram i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Espergærde Gymnasium og Espergærde Idrætsforening. Halbyggeriet blev imidlertid skrinlagt frem til slutningen af 2014, hvor der på kommunens anlægsramme blev afsat i alt 40 mio. kr. til en ny kommunal idrætshal på samme lokalitet. Visionerne for projektet med den nye idrætshal: Helsingør Kommune ønsker: 1. et visionært projekt indenfor de givne rammer. Projektet skal favne flest mulige ønsker og behov fra idrætsudøvere og brugere i Espergærde. 2. fleksibilitet i indretningen, der understøtter mangfoldige foreningsaktiviteter, selvorganiserende aktiviteter og andre former for motion og bevægelse 3. tilpasning af den nye hal til eksisterende bygningers arkitektur og indpasning i omgivne friarealer Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune udbyder i udgangspunktet mindre byggeopgaver i fagentrepriser, hvor dette er muligt, for at understøtte og give lettere adgang til entreprenøropgaver for det lokale erhverv. Der blev af byrådet besluttet den 27. maj 2013, pkt. 18. Indstillingen blev anbefalet med bemærkning om, at beslutningen skal være udgiftsneutral. Opførelsen af Ny Idrætshal i Espergærde er en mellemstor, specialiseret opgave. Der findes på landsplan nogle entreprenørfirmaer, som har specialviden med halbyggeri. For at drage fordel af denne specialviden og for at give mulighed for at denne viden kan blive tilgængelig for Helsingør kommune anbefales totalentrepriseudbud. Herved får Helsingør kommune de bedste faglige og styringsmæssige input indenfor de projektrammer som kommunen fastlægger. Med denne udnyttelse af specialviden på området samt det styringsmæssige ansvar ift. tid og økonomi, som pålægges totalentreprenøren, forventes der også at være en besparelse i tid og økonomi. Totalentrepriseudbuddet planlægges gennemført i en proces, hvor totalentreprenøren har ansvar for at færdigprojektere og at udføre løsningerne. Disse løsninger målrettes bygherres

48 48 ønsker og krav til økonomi og funktion. Sagsfremstilling Udbudsmetode Udbud af entreprisen for etablering af ny Idrætshal i Espergærde udbydes efter reglerne i tilbudsloven. Inden for byggeri af sportshaller og idrætsfaciliteter findes en række entreprenører, som har specialisteret sig i at varetage både detailprojektering og udførelse af byggeriet. Herved optimerer entreprenørerne faciliteterne i forhold til de aktiviteter, de skal benyttes til. For at drage fordel af denne ekspertise, anbefales at udbyde opgaven i totalentreprise, således at entreprenøren færdigprojekterer og herved får mulighed for at påvirke byggeriet, inden for de fastsatte rammer. I nærværende projekt er især tale om begrænset tid og økonomi, som lægger rammer for projektet sammen med ønsker om højest muligst kvalitet. Ved et totalentrepriseudbud drages fordel af, at totalentreprenøren pådrager sig det fulde ansvar for at overholde netop tid, økonomi og kvalitet rammer som fastlægges i den indledende projektering og udbudsmateriale. Da udbuddet af totalentreprisen sker efter tilbudslovens regler, er det muligt at forhåndsudvælge de totalentreprenørfirmaer, som vurderes at være bedst fagligt egnet til at varetage opgaven, og indbyde dem til at give tilbud. Udvælgelsen af totalentreprenører foretages med bistand fra den tilknyttede rådgiver, Elkiær + Ebbeskov Arkitekter ApS, der tillige har speciale i idrætsfaciliteter. Rådgiver vil ligeledes bistå kommunen i vurderingen af, hvem der har givet det bedste tilbud. Der er supplerende indarbejdet en fase i entreprenørens hovedprojektering, hvor den indledende rådgiver gransker hovedprojektet og således udnyttes den viden og de ideer, der er i projektudvikling og kobles sammen med entreprenørernes ekspertise. Udbuddet af entreprisen vil under forudsætning af et normalt projektforløb samt godkendelse af totalentrepriseformen blive iværksat ultimo Økonomi/Personaleforhold Der er på anlægsrammen afsat i alt 40 mio. kr. til den samlede finansiering af Ny Idrætshal i Espergærde. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Byrådet godkender, at entreprenøropgaven med etablering af ny Idrætshal i Espergærde udbydes i totalentreprise. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Marlene Harpsøe (O), Jan Ryberg (L) og Johannes Hecht-Nielsen (V) kan ikke anbefale indstillingen, idet halbyggeriet ønskes udbudt i fagentrepriser. Christian Holm Donatzky (B) undlod at stemme.

49 Effektiviseringsforslag til budget Økonomiudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11148 Økonomiudvalget BILAG effektiviseringsforslag BILAG effektiviseringsforslag BILAG effektiviseringsforslag Indledning/Baggrund I den Økonomiske Politik for Helsingør Kommune er det besluttet, at der skal tilvejebringes et økonomisk råderum på kr. svarende til 1 % af servicedriftsudgifterne i form af effektiviseringer i budget Effektiviseringer er i den Økonomiske Politik defineret som opretholdelsen af et uændret serviceniveau ved et lavere udgiftsniveau. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Samlet set er der udarbejdet effektiviseringsforslag for kr. på økonomiudvalgets budgetområder i Effektiviseringsforslagene fremgår af tabel 1 og en uddybende beskrivelse af de enkelte forslag fremgår af bilag 1, 2 og Erhverv Titel e Tilpasning af boligsociale midler Erhverv i alt Ejendomme og Bygningsforbedringer e Ændring af krav til Brand/ sikring af Værftshallerne e Effektiviseringsmål NSPV Ejendomme og Bygningsforbedringer i alt Administration og planlægning e826bid-01 Drift af intranet e826bid-02 e826bid-03 e826epo-02 Fremskudt borgernær indsats Konsolidering af telefoniudgifter Nedjustering i brug af fællesannoncer

50 50 e826epo-04 e826ju-02 e826kib-01 e826øe-02 e826øe-03 Administrativ bistand til Feriefonden Effektivisering af kompetenceudvikling Drift af Helsingør Helsingborg samarbejdet Flytning af ansvar for kommunens digitale hovedpostkasse til BID Reducering i antal kopi/printmaskiner i administrationsbygninger e826øe-04 Tilpasning af Intern postrute e826øe-05 Organisatorisk tilpasning e826øe Administration og planlægning i alt Mindreforbrug på porto i administrationen Økonomiudvalget i alt Videre proces I første omgang er der ikke udarbejdet effektiviseringsforslag for kr. svarende til 1 % af servicedriftsudgifterne i form af effektiviseringer i budget Direktionen har derfor besluttet, at centrene frem mod 10. juni har mulighed for at komme med yderligere effektiviseringsforslag. De nye forslag vil blive forelagt Koncernledelsen og Direktionen henholdsvis den 15. og den 16. juni og vil efterfølgende indgå i budgetmapperne, sammen med de allerede udarbejdede effektiviseringsforslag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at effektiviseringsforlagene indgår i det videre budgetmateriale. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen blev godkendt.

51 Budgetrevision pr Økonomiudvalget som fagudvalg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10434 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med de øvrige centre udarbejdet budgetrevision pr. 30. april Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august Budgetrevisionerne viser status på udvalgets forbrug og det forventede regnskab for budget året. Ligeledes kan der i budgetrevisionerne foretages ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). De afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget indgår i Økonomiudvalgets 1. behandling i september af budget Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 for Økonomiudvalgets 6 budgetområder 808 Lystbådehavene, 823 Erhverv, 824 Puljer, 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer, 826 Administration og 827 Brand- og Redningsberedskab giver anledning til en anbefaling af en samlet nedjustering af budget 2015 med kr., se tabel 1a til 1g Budgetområde 808

52 52 Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 808 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Lystbådehavne I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgetområde 823 Tabel 1b Budgetrevision for budgetområde 823 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Erhverv Rådet for Almene Boliger I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Budgetområde 824 Tabel 1c Budgetrevision for budgetområde 824 Årets priser, netto i kr. Mer/ mindreforbrug* Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Lønpuljer Esco Projekt Adm. Udbetaling Danmark Ramme til servicedrift Puljen til større events A conto betaling NSPV Aflæsning og opfølgn. på forbrug

53 53 Udbud af tjenesteydelser (BY ) Indefrossede mindreforbrug Ikke-rammestyret område: Seniorjob I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Der forventes et samlet mindreforbrug på kr., som skyldes uforbrugte indefrossede mindreforbrug samt en uforbrugt ramme til servicedrift. Budgettet foreslås opjusteret med kr. De planlagte udbudsbesparelser blev ved budgetvedtagelsen lagt som en pulje på budgetområde 824 udbud af tjenesteydelser til senere udmøntning. Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 afsluttet 4 udbud, som udmøntes på de enkelte budgetområder med i alt kr., og derfor korrigeres budgettet til udbud af tjenesteydelser med et tilsvarende beløb. På puljen med besparelse fra ESCO/Energirenoverings projektet foreslås, at den budgetterede besparelse i forbrugsafgifterne reduceres med kr. Det skyldes, at der endnu ikke er investeret så meget som forudsat. Den fulde investering og besparelse forventes fuldt udmøntet fra starten af Budgetområde 825 Tabel 1d Budgetrevision for budgetområde 825 Årets priser, netto i kr. Forbrug Forvente Mer/ Oprindelig t budget 2015 Korrigere t budget 2015 pr t regnskab 2015 mindreforbrug * Foreslåed e justeringe r til budget 2015 Rammestyret område: Ejendomsadministratio n og udvikling Bygninger Rengøring Ikke-rammestyret område: Ejendomsadministratio n og udvikling Bygninger Rengøring I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Budgetrevisionen vil på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer medføre en samlet negativ tillægsbevilling på kr.

54 54 Opjustering af budgettet til Bygninger med kr. Den afledte drift til de tekniske installationer af de 7 ESCO ejendomme er dyrere end forventet. Opjustering af budgettet Ejendomsadministration og Udvikling (EAU) på kr., da Ejerforeningen Stürupsplads har haft engangsudgifter i forbindelse med genopretning og sikring. Omplacering af budgettet til Bygninger på i alt kr. til vedligeholdelse af plejehjemmene Strandhøj og Bøgehøjgård på henholdsvis kr. og kr. Budgettet har tidligere ligget på budgetområde 619, men flyttes fremover til budgetområde 825. Omplacering af budgettet til EAU på i alt kr. til renoveringen af Rådhuset Stengade 59 og Stengade 61. Budgettet flyttes fra budgetområde 825/drift EAU til budgetområde 825/anlæg. Omplacering af budget med kr. til finansiering af nyt indgangsparti i Værftsmuseet på budgetområde 825/anlæg. Budgetområde 825/drift Bygninger og Rengøring bidrager hver med kr. Opjustering af budgettet på kr. til EAU, da Nordsjællands Park og Vejs (NSPV) husleje til adresserne Kongevejen 425 og HP Christensens Vej 20 er reduceret som følge af en ny mægler vurdering. Nedjustering af budgettet til EAU på kr., da den årlige husleje på Grantofte gård bortfalder, da ejendommen er solgt. Opjustering af budgettet til EAU på kr. på forpagtningsaftalen fra Flynderupgård. Kommunen har lavet nogle miljøforbedringer for dyrelivet i form af vandhuller på jorden, som Flynderupgård forpagter. Dette har resulteret i, at forpagteren ikke kan anvende arealet fuldt ud, og forpagtningsindtægten nedsættes derfor med kr. Flytning af budgettet til EAU på kr. fra budgetområde 825 til nyt budgetområde 205 Nordsjællands Park og Vej. Budgetområde 205 vil fremover udgøre den faste del af de driftsopgaver, som udføres af NSPV for Helsingør og Fredensborg kommuner. Budgettet skal benyttes til et a conto beløb til NSVP. 1.5 Budgetområde 826 Tabel 1e. Budgetrevision for budgetområde 826 Årets priser, netto i kr. Rammestyret område: Teknik, Miljø og Klima Kultur, Idræt og Byudvikling Sundhed og Omsorg Dagtilbud og Skoler Særlig Social Indsats Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet Mer/ regnskab 2015 mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget Job og

55 Uddannelse 55 Børn, Unge og Familier Økonomi og Ejendomme Borgerservice, IT og Digitalisering Erhverv, Politik og Organisation I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2015 forventes der et samlet merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Center for Teknik, Miljø og klima forventer et merforbrug kr. Merforbruget skyldes, at der i forbindelse med indførelsen af den elektroniske ejendomsdatabase Diadem ikke længere kan opkræve gebyrer for attester, oplysningsskemaer m.m. Udgiftsbudgettet på kr. og indtægtsbudgettet på kr. fjernes og budgettet nedjusteres med netto kr. i 2015 og frem. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling forventer i 2015 et mindreforbrug på kr. Beløbets størrelse er med forbehold for fremtidige politiske prioriteringer. Mindreforbruget forventes primært på fællesrammen. Center for Sundhed og Omsorg forventer at budgettet overholdes. Center for Dagtilbud og Skoler forventer i 2015 et mindreforbrug på kr. Personale Service har opgjort udgifterne i forbindelse med skift fra tjenestemandsansættelse til overenskomstsansættelse. På den baggrund anbefales det, at budgettet opjusteres med kr. Center for Særlig Social Indsats forventer et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt et restindtægtskrav vedrørende overheadindtægter på de takstfinansierede institutioner på foranstaltningsområdet, som foreslås justeret som angivet nedenfor. Såfremt den foreslåede justering af budgettet besluttes, forventer Center for Særlig Social Indsats at overholde budgettet. Foreslåede justeringer til budget 2015: 1. I forbindelse med overflytningen af overheadindtægterne i 2014 til institutionerne viste det sig, at indtægtskravet var budgetteret med kr. for meget i forhold til antallet af pladser på institutionerne. Det anbefales, at merindtægtskravet fjernes. 2. Teknisk omplacering af budget vedrørende det sociale tilsyn. Udgifterne har tidligere været afholdt på Økonomiudvalgets område, men er siden 2014 afholdt af de enkelte institutioner. Der overføres samlet kr. fra Økonomiudvalget til Socialudvalgets område. Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes opnormering af integrationsområdet i centeret med henholdsvis 1 jobkonsulent og 1 virksomhedskonsulent til de markant flere flygtninge, som Helsingør Kommune har modtaget i løbet af 2014 og forventer i Der søges om kr. finansieret af den ekstraordinære flygtningepulje. (Tilskud til at modtage og integrere flygtninge).

56 56 I tabel 1f ses en oversigt over puljen til at modtage og integrere flygtninge og hvilke midler, der søges ved budgetrevisionen af 30. april Udover kr. til opnormering af administrativt personale i Center for Job og Uddannelse (budgetområde 826 Administration) er der søgt om kr. til midlertidig boligplacering af flygtninge (budgetområde 722, Beskæftigelse), og kr. til sprogstøttekorpset (budgetområde 513, Skoler) og kr. til International Ungdomsklasse (budgetområde 513, Skoler). Tabel 1f. Overblik over pulje til modtagelse og integration af flygtninge Overblik over pulje til modtagelse og integration af flygtninge, 1000 kr. Indtægter Helsingør Kommunes andel af puljen i alt Heraf til hurtig udvidelse af boligkapaciteten Heraf til særligt integrationstilskud Søgte midler Søgte midler i alt Midlertidig boligplacering af flygtning Opnormering af administrativt personale i Center for Job og Uddannelse 772 Sprogstøttekorpset International ungdomsklasse 800 Sum 0 Center for Børn, Unge og Familier forventer at budgettet overholdes. Personale Service har opgjort udgifterne i forbindelse med skift fra tjenestemandsansættelse til overenskomsts ansættelse. På den baggrund anbefales det, at budgettet opjusteres med kr. Center for Økonomi og Ejendomme forventer et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes manglende budget til projektleder til Sundhedshus. I forbindelse med budgetforlig 2015 blev midlerne fra Økonomiaftalen (Sundhedspuljen) lagt i kassen og reserveret til bl.a. udgifter til en økonomisk projektleder for Sundhedshuset. Der søges om en tillægsbevilling på kr. i 2015 finansieret af sundhedspuljen. Center for Borgerservice, It og Digitalisering forventer at budgettet overholdes. I denne vurdering indgår en forventet udgiftsneutral tillægsbevilling på kr. via overførsel fra skoleområdet til IT afdelingen. Den udgiftsneutrale tillægsbevilling er en følge af en aftale mellem Center for Dagtilbud og Skole og Center for Borgerservice, It og Digitalisering om overførsel af drift og support af al skole it fra skoleområdet til IT afdelingen på Prøvestenen. Center for Erhverv, Politik og Organisation søger kr. omplaceret fra budgettet til tværgående uddannelse til Uddannelseshuset (det rammestyrede område på budgetområde 513 Skoler) til dækning af udgifter vedrørende intern uddannelse i kommunen. Herudover har Personale Service har opgjort udgifterne i forbindelse med skift fra tjenestemandsansættelse til overenskomstsansættelse. På den baggrund anbefales det, at budgettet opjusteres med kr. 1.6 Budgetområde 827 Tabel 1g Budgetrevision for budgetområde 827 Årets priser, netto

57 57 i kr. budget 2015 budget 2015 pr regnskab 2015 mindreforbrug* justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Redningsberedskab I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Redningsberedskabet forventer et merforbrug på kr. Som følge af etableringen af det nye fælles Nordsjælland Brandvæsen er kommunens udgift øget pga. en ændret fordelingsnøgle til beregningen af kommunernes tilskud. Fordelingsnøglen af de 5 kommuners bidrag til Nordsjællands Brandvæsenet er beregnet på baggrund af regnskabstallene for Det anbefales derfor, at budgettet opjusteres med kr. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Mindreforbrug op til 3 pct. af det korrigerede budget overføres automatisk til det efterfølgende budgetår. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler fra tidligere år, frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Der er ikke fremsat ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 for Økonomiudvalget. Tabel 2 viser et samlet overblik over de resterende indefrosne midler. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelse Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler fra 2012 Frigivelser 2013 Indefrosne midler fra 2013 Frigivelser 2014 Ansøgning om frigivelse pr Rest til frigivelse i Erhverv Puljer Ejendomme og Bygningsforbedringer Administration Økonomiudvalget i alt Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist

58 på budgetområderne. 58 Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 afsluttet 3 udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Udbuddene drejer sig om priser på gas og elektricitet samt på hobby-, formnings- og beskæftigelsesmaterialer. På Økonomiudvalgets område udgør besparelsen kr., se tabel 3. Tabel 3. Besparelser ved udbud på Økonomiudvalget Årets priser, i hele kroner Budgetområde 808 Budgetområde 825 Budgetområde 826 I alt Gas - priser Elektricitet - priser Materialer, hobby m.m Udvalget i alt Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen vil på Økonomiudvalgets område medføre en samlet negativ tillægsbevilling på kr., jf. tabel 4. Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt I Kr. Korrektioner til budget Budgetområde Funktion Puljer Ejendomme og Bygningsforbedringer Administration Brand- og Redningsberedskabet 969 Udbudskorrektioner for budgetområde 808,825, I alt -987 Heraf udgiftsneutrale omplaceringer Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 30. april 2015 henholdsvis den 15. juni og 22. juni De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 30. april 2015 inden behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at budgetområde 824 Puljer får en positiv tillægsbevilling på kr. på det rammestyrede område. 2. at budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer får en negativ

59 59 tillægsbevilling på kr. på det rammestyrede område. 3. at budgetområde 826 Administration får en positiv tillægsbevilling på kr. på det rammestyrede område. 4. at budgetområde 827 Brand- og Redningsberedskabet får en positiv tillægsbevilling på kr. på det rammestyrede område. 5. at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til budgetområde 808, 825, og 826, som følge af besparelsen ved de gennemførte udbud. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingerne anbefales.

60 Samlet budgetrevision pr. 30. april 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8428 Byrådet Bilag 1: Specifikation pr. budgetområde pr Bilag 2: Bemærkninger og tabeller pr. budgetområde Bilag 3: Kulturhavn Kronborg Bilag 5: Ansøgninger om frigivelse (14 sider) Bilag 6: Oversigt over driftsreguleringer pr. budgetområde og udvalg Bilag 4: Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet den samlede budgetrevision pr. 30. april 2015 med udgangspunkt i budgetrevisionen for fagudvalgene. Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august Budgetrevisionerne viser status på det forventede regnskab 2015 og beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. På anlæg omfatter budgetrevisionerne forslag til reguleringer af anlægsbudgettet og status på forbrug. De enkelte fagudvalg har behandlet deres budgetrevision og udvalgenes bemærkninger foreligger til byrådsmødet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 4. Anlæg 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). De afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget indgår i Økonomiudvalgets 1. behandling i september af budget Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner

61 61 som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Nedenstående tabel 1a viser den samlede budgetrevision pr. 30. april 2015 pr. fagudvalg: Tabel 1. Oversigt over mer-/mindreforbrug samt forventet regnskab (drift) Årets priser, netto i kr. Budgetområd e Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug i.f.t opr. budget * Mer/ mindreforbrug i.f.t korr. budget * Regulering ved budgetrevision pr Teknik, Miljøog Klimaudvalget Kultur- og Turismeudvalget Sundheds, Idræts- og Fritids-udvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget I alt Servicedrift i alt Renter og låneoptagelse Finansiering Balanceforskydning I alt inkl. renter, finansiering og balanceforskydning *Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering -

62 1.1. Drift 62 Budgetrevisionen pr indebærer en forventning til regnskab 2015, der pt. er kr. mindre end det korrigerede budget og kr. større end det oprindelige budget. I bilag 1 fremgår fordelingen af de anbefalede op- og nedjusteringer på det rammestyrede og ikke rammestyrede områder på budgetområde niveau. Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 medfører en anbefaling om en opjustering af det samlede nettodriftsbudget med kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over justering af budget Justering af det rammestyrede område Justering af det ikke rammestyrede område Justering af finansiering I alt justering af budget kr kr kr kr. Specifikation af de enkelte justeringer fremgår af bilag Servicedriftsudgifter Servicedriftsudgifterne er kr. højere end oprindeligt budget og kr. mindre end korrigeret budget. I det oprindelige budget indgik en bufferpulje til servicedrift på kr., som er indregnet i opgørelsen af det forventede forbrug. Budgetrevisionen medfører med ovenstående justeringer en foreløbig stigning i kommunens servicedriftsudgifter i 2015 med kr. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Mindreforbrug op til 3 pct. af det korrigerede budget overføres automatisk til det efterfølgende budgetår. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler fra tidligere år, frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Ansøgning om frigivelse til budgetrevisionen pr. 30. april 3015 for udvalgenes budgetområder beløber sig til i alt kr., jf. bilag 3. Af de kr. vedrører de kr. frigivelser, som kan karakteriseres som uomgængelige. Dvs. aktiviteter, hvor kommunen er bundet af kontrakter, videreførsel af igangværende projekter eller lignende. Følgende frigivelser kan karakteriseres som uomgængelige. Tabel 3, Uomgængelige frigivelser. (1.000 kr.) Budgetområde 201 Miljø, Natur og Klima Stitunneller Vapnagård (ANLÆG) 510 Strandpromenade i Hornbæk (ANLÆG) 619

63 63 Budgetområde 309 Kulturen Helsingør Campingplads, renovering (ANLÆG) 150 Helsingør Vandrehjem, renovering (ANLÆG) 200 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Myndigheden, meromkostninger ifm. udskiftning af omsorgssystem til KMD Care 1163 Myndigheden, nyt plejehjem i Hornbæk (ANLÆG) 1000 I alt Frigivelsespotentiale Der forventes på nuværende tidspunkt ikke, at være potentiale til frigivelser af indefrosne midler, da forbruget forventes at overstige det oprindelige budget med kr. Det anbefales derfor, at det alene er de uomgængelige frigivelser, der imødekommes, således, at der frigives kr. i servicedriftsudgifter. Herudover anbefales det, at kr. søges frigivet og omplaceret fra drift til anlæg. For uddybning heraf se bilag 2. Samlet set vil de uomgængelige frigivelser på kr. forøge kommunens samlede forbrug, således at servicedriftsudgifterne i regnskab 2015 forventes at udgøre kr., hvilket er kr. højere end det oprindelige budget. Bilag 3 viser en samlet oversigt over indefrosne midler og ansøgning om frigivelser pr. budgetområde, mens bilag 4 viser alle ansøgninger om frigivelse. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Udbudsbesparelserne er udgiftsneutrale for kommunen, idet den forventede besparelse forlods er taget fra budgetområde 824 Puljer. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 afsluttet 4 udbud, hvor der er et besparelsespotentiale på i alt kr. jf. tabel 4, som skal fordeles mellem budgetområderne. De 4 afsluttede udbud drejer sig om gas-priser, el-priser, inkontinensprodukter og hobby- formnings- og beskæftigelsesmaterialer. Tabel 4. Besparelser ved udbud. Årets priser, netto i kr. Gas-priser El-priser Inkontinens -produkter Hobby-, formnings og beskæftigelsesmat I alt Teknik-, Miljø- og -3-3

64 Klimaudvalget 64 Kultur- og Turismeudvalget Sundheds-, Idræts- Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget I alt Nyt budgetområde 206, Nordsjællands Park og Vej Helsingør og Fredensborg kommuner etablerede pr. 1. januar fællesskabet Nordsjællands Park og Vej (NSPV). For at have overblik over hvor stort et fast budget, der skal overføres til NSVP, oprettes budgetområde 206, Nordsjællands Park og Vej under Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets område. På budgetområdet budgetteres der med det beløb, der udgør den faste del af de driftsopgaver, som udføres af NSPV. 4. Anlæg Det korrigerede anlægsbudget pr. 30. april 2015, som er opgjort i forbindelse med budgetrevisionen, fremgår af tabel 5 nedenfor. Tabel 5. Oversigt over forbrug, restbudget og forventet regnskabsresultat på anlægsbudgettet 2014 Oprindeligt budget 2015 Korrigere t budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskabsresult at for 2015 Justeringer 2015 Overførs el fra 2015 til 2016 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Kultur og Turismeudvalget Børne- og Uddannelsesudval get Socialudvalget Økonomiudvalget I alt Pr. 30. april 2015 er der opgjort et nettoforbrug på kr. Der forventes i 2015 et anlægsforbrug på kr. ud af det samlede korrigerede anlægsbudget på kr kr. søges overført til For uddybning af anlægsoverførsler se bilag 2.

65 65 Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 medfører en opjustering af det samlede anlægsbudget med kr. (ekskl. overførsler), jf. tabel 5 ovenfor. Se også specificeret oversigt over justeringer i økonomiafsnit. Uddybning af tillægsbevillingsansøgninger fremgår af bilag 2. (Se bilag 3 for særskilt opfølgning på projekt Kulturhavn Kronborg.) Økonomi/Personaleforhold 1. Drift Budgetrevisionen medfører en samlet tillægsbevilling på kr., jf. tabel 6. Bilag 5 viser en specifikation af de samlede reguleringer på udvalgenes område. Tabel 6, driftsreguleringer på udvalgenes område Årets priser, netto i kr. Budgetområde Regulering ved budgetrevision pr Teknik, Miljø- og Klimaudvalget Miljø, Natur og Klima Trafik, Vej og Grønne områder Nordsjællands Park og Vej Kultur- og Turismeudvalget Kulturen 283 Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalg Sundhedsfremme Idræt og Fritid -22 Børne- og Uddannelsesudvalget Forebyggelse Folkeskoler- og specialskoler Dagpleje og daginstitutioner Børne- og Ungerådgivningen Udsatte børn -172 Socialudvalget Særlig Social Indsats Omsorg og Ældre Anden Social Service Rammestyret Ikke rammestyret Sundhed Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Rammestyret Ikke rammestyret Økonomiudvalget Lystbådehavne Puljer Ejendomme og Bygningsforbedring Administration Redningsberedskabet 969

66 66 Justering af der rammestyrede område, i alt Justering af det ikke rammestyrede område, i alt Justering af finansiering I alt * Merforbrug/positiv regulering +, Mindreforbrug/negativ regulering - 2. Anlæg Budgetrevisionen medfører en samlet tillægsbevilling på kr., jf. tabel 7. Bilag 2 viser en specifikation af de samlede reguleringer på udvalgenes område. Tabel 7, reguleringer til anlæg Årets priser, netto i kr. Regulering ved budgetrevision pr Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 204 Trafik, Vej og Grønne Områder Større Vedligeholdelsesopgaver på Helsingør Camping- og Vandrerhjem Kultur- og Turismeudvalget Kulturen Renovering af Helsingør Campingplads og Vandrehjem 350 Økonomiudvalget Ejendomme og Bygningsforbedring Renovering af tag på Stengade Renovering af tag på Stengade Sundhedshus til dækning af konsulent honorar 400 SIB etape Indgangsparti Væftsmuseum 600 Pilotprojekt, SSI Prøvestenen Nye lokaler - Pusterummet I alt Heraf udgiftsneutrale tillægsbevillinger Heraf tillægsbevillinger der tilfalder kassen Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen Heraf tillægsbevillinger finansieret af indefrosne midler og driftsbudget

67 67 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. til det rammestyrede område, jf. tabel at der gives en positiv tillægsbevilling på kr. til det ikke rammestyrede område, jf. tabel at der gives en positiv tillægsbevilling af finansiering på kr., jf. tabel 6 4. at der gives en positiv tillægsbevilling til anlæg på kr., jf. tabel at de positive tillægsbevillinger til anlæg på i alt kr. frigives. jf. tabel at der frigives uomgængelige indefrosne midler på kr. jf. tabel at der frigives kr. på budgetområde 201 til stitunneller på Vapnagård og Strandpromenade i Hornbæk og at disse midler omplaceres til anlæg, jf. tabel at der frigives kr. på budgetområde 619 til nyt plejehjem i Hornbæk og at disse midler omplaceres til anlæg, jf. tabel at der oprettes et nyt budgetområde 206, Nordsjællands Park og Vej Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingerne anbefales.

68 Økonomisk Nyhedsbrev maj 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11533 Byrådet 3. Maj 2015.pdf Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev for maj 2015 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Opgørelse over udgifter til eksterne konsulenter. Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder sygefravær fordelt på centerniveau Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Alle opgørelser er pr. 31. maj 2015 med mindre andet er nævnt. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling De eksterne konsulenter, der anvendes i kommunen, anvendes ud fra en konkret vurdering af, om kommunen har den nødvendige viden og ressourcerne til at løse opgaven. Kommunen hverken kan eller skal ansætte personale, der kan understøtte samtlige systemer og programmer eller løse specialiserede opgaver, som kræver en specifik faglig viden. Der købes derfor videnspersoner ind, så opgaven udføres billigst og bedst. Eksterne konsulenter bruges til både drift- og anlægsopgaver. F.eks. anvendes der eksterne konsulenter til det byggetekniske område, advokatbistand, tolke, lægefaglig bistand, forundersøgelser. I forbindelse med udbud af større it-systemer som ESDH system, kaldeanlæg og omsorgssystem anvendes der også konsulenter. Tilsvarende ved analyser og projekter såsom kørsels- og indkøbsanalyserne anvendes der konsulenter. Derudover bruges der eksterne konsulenter til coaching og supervision, rekruttering, sparing til og oplæg ved større begivenheder, markedsføringskoncept, byudvikling, landinspektører mv. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,

69 69 at Økonomisk Nyhedsbrev for maj 2015 forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

70 Endelig vedtagelse af Ressource- og Affaldsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1327 Byrådet Notat om høringsbesvarelser Ressource- og affaldsplan med rettelser Ressource- og affaldsplan endelig Indledning/Baggrund Der foreligger endelige Ressource- og Affaldsplan til vedtagelse. Byrådet vedtog på mødet den 24. november 2014 at udsende forslag til Ressource- og Affaldsplan i den lovpligtige offentlige høring. Der er indkommet 5 høringssvar henholdsvis fra DN, Agenda 21 i Helsingør, Boliggården samt 5 borgere. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal Byrådet i forbindelse med planens vedtagelse offentliggøre denne og redegøre for processen for offentlighedens deltagelse og de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for planens vedtagelse. Retsgrundlag Affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 om kommunal affaldsplanlægning. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes klimapolitik, højt serviceniveau for borgere og virksomheder, sund kommune og grøn kommune. Sagsfremstilling 1. Ressource- og affaldsplan Helsingør uden affald Målsætninger og initiativer i den kommunale plan skal efter lovgivningen tage udgangspunkt i regeringens strategi: Danmark uden affald Ressourcestrategi En strategi der igen er baseret på direktiver fra EU. Den kommunale plan skal danne rammen for planlægning og prioritering af indsatsen på affaldsområdet frem til og med 2024, og planen har efter reglerne været i 8 ugers offentlig høring. Visionen for planen er: Helsingør uden affald. Planens konkrete målsætninger og tilhørende initiativer er inddelt i fire temaer: 1.1 Affald = ressourcer Mere affald og flere affaldstyper skal genanvendes som ressourcer 2.1. Miljøfarlige stoffer ud af affaldet Affaldet skal være rent, hvis det skal genanvendes 3.1. Bedre service for borgere og erhverv Det skal være nemt at sortere og bortskaffe affaldet 4.1 Kommunen går forrest Kommunen og Forsyning Helsingør skal vise det gode eksempel som grøn virksomhed

71 71 Målsætninger og initiativer er igen delt op i to tempi: dels på kort sigt (frem til 2018) og på langt sigt (til og med 2024), og planen indeholder en detaljeret og specifik planlægning for årene frem til Planen med den tilhørende kortlægningsdel er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag Høringssvar De indkomne svar er som udgangspunkt meget positive, og der udtrykkes generelt et stort ønske om, at ressource- og affaldshåndteringen sættes højt på den kommunale dagsorden. De indkomne høringssvar og de tilhørende overvejelser er mere indgående beskrevet i bilag 2, men i hovedtræk omhandler høringssvarene følgende temaer: 2.1 Hurtigere og mere ambitiøse mål og initiativer Planens kortsigtede mål og initiativer foreslås at være mere ambitiøse - herunder at kommunen indfører kildesortering af alle affaldstyper ved husstandene fra 1. januar Det foreslås, at de kortsigtede målsætninger for de såkaldte fokusmaterialer (papir, pap, plast, metal og træ) hæves med yderligere 20 % i forhold til det nuværende niveau, ligesom målene for indsamling af elektronikaffald og batterier foreslås øget i forhold til de krav på hhv. 65 % og 55 %, der er fastsat af regeringen. Det organiske affald fremhæves specifikt som et indsatsområde, som man bør hæves ambitionsniveauet for. Det foreslås i den forbindelse, at man indgår et samarbejde med andre parter om at etablere et behandlingsanlæg eller alternativ at affaldet afsættes til eksisterende biogasanlæg. 2.2 Bedre mulighed for affaldssortering En ny genbrugsplads fremhæves som en forudsætning for den nødvendige affaldssortering, hvorfor den foreslås etableret snarest muligt. En udbygning af muligheden for mere direkte genbrug af brugbare effekter og materialer nævnes som fx en humanitær men også en affaldsminimerende foranstaltning. Det foreslås, at der etableres 10 mindre genbrugsstationer i kommunen til de ovennævnte fokusmaterialer. 2.3 Kommunikation og borgerinddragelse Der peges på et øget fokus på borgerinddragelse, da mange borgere ønsker at yde en indsats. Det foreslås, at der indføres en ordning med affaldsambassadører. Det foreslås, at skraldebilerne udstyres med tydelig markering af de aktuelt indsamlede fraktioner. 2.4 Boligselskabernes affaldssortering og finansiering af ordninger Fra Boliggården udtrykkes stor opbakning til en øget affaldssortering, og selskabet vil positivt gå ind i en udbygning af serviceniveauet i deres afdelinger. En forudsætning for deres engagement er dog, at beboerne ikke stilles ringere end kommunens andre borgere, hvorfor man fortsat betinger sig kompensation for drift af selskabets egne minigenbrugspladser samt for selskabets andre initiativer. 2.5 Overvejelser i forbindelse med de indkomne høringssvar Efter planen skal regeringens mål senest nås indenfor de angivne frister, men når de mere

72 72 banebrydende initiativer ikke iværksættes her og nu skyldes det, at affaldsområdet i disse år undergår et teknologiskifte. Mange aktører arbejder nu intensivt sammen for at skabe fremtidens løsninger for affaldshåndteringen i Danmark. En omfattende investering i materiel til alle husstande bør derfor afvente udfaldet af det samarbejde, der pågår. Planen lægger derfor op til, at kommunen indgår i et samarbejde med andre kommuner og aktører for at deltage i udviklingen af en mere langsigtet, robust og miljøøkonomisk strategi for affaldshåndteringen. På kort sigt er der imidlertid en stor gevinst ved at optimere de allerede indførte ordninger. Der er et uudnyttet potentiale i at styrke indsamlingen af de genanvendelige materialer fra især etageejendomme, der udgør 45 % af den kommunale boligmasse. Planen lægger derfor op til, at man høster de lavest hængende frugter først, bl.a. ved at parcelhusenes serviceniveau hurtigst muligt løftes op til at omfatte alle boligtyper. I forhold til Boliggårdens bemærkninger om deres refusionsmulighed, som en forudsætning for deres fortsatte engagement, gælder det, at opkrævning af affaldsgebyrer og reglerne for fritagelse fra betaling til den kommunale genbrugsplads er fastsat i medfør af Regulativ for husholdningsaffald. Planens formål er alene at opstille mål og rammer for kommunens affaldshåndtering, og en ændring af gebyrstrukturen kræver en særskilt politisk behandling og en regulativændring af Byrådet. I forhold til de høringssvar, der går på etableringen af en ny genbrugsplads, er der ikke med vedtagelsen af denne Ressource- og Affaldsplan taget endelige stilling til etableringen. 3. Kommunikation og borgerinddragelse En forudsætning for planen succes er borgernes engagement, hvorfor planen også indeholder mange initiativer om kommunikation og direkte holdningsbearbejdning. Det er derfor positivt, at der fra mange kanter udtrykkes engagement og et stort ønske om mere dialog og kommunikation om fremtidens affaldshåndtering. 4. Konklusion De konkrete mål og initiativer i Ressource- og Affaldsplan vurderes stort set at kunne indeholde de forslag og kommentarer, der er fremkommet i forbindelsen med høringen. Dog er der foretaget enkelte justeringer og præciseringer, så teksten i højere grad afspejler ønskerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi eller personalemæssige forhold. Planens formål er alene at opstille mål og rammer for kommunens affaldshåndtering. En afgørende ændring af serviceniveauet og ændringer af gebyrstrukturen kræver en særskilt politisk behandling og en regulativændring af byrådet. Kommunikation/Høring Efter endelig vedtagelse skal planen med begrundelser og overvejelser offentliggøres. Offentliggørelsen vil ske digitalt på kommunens hjemmeside og ved udsendelse af en pressemeddelelse. Der bliver sendt direkte svar til alle, der har indsendt høringssvar. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at Ressource- og affaldsplan godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den

73 73 Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C) stiller forslag om, at Ressource- og Affaldsplanen ikke udrulles, medmindre de nuværende affaldsgebyrer kan holdes. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A). Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme for forslaget. Forslaget bortfaldt således. Johannes Hecht-Nielsen (V), Gitte Kondrup (A) og Peter Poulsen (A) anbefaler indstillingen. Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). kan ikke anbefale indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme. Beslutninger Økonomiudvalget den Tilbagesendes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget med henblik på fornyet behandling. Supplerende sagsfremstilling Der er rejst tvivl om forståelsen af formuleringerne omkring ny genbrugsplads i Ressourceog Affaldsplanen. Økonomiudvalget har på den baggrund besluttet, at planen skulle tilbagesendes til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget med henblik på fornyet behandling. Center for Teknik, Miljø og Klimas bemærkninger: På byrådsmødet den 27. oktober 2014 besluttede Byrådet bl.a., at: a) Lokalplanarbejdet for en genbrugsplads på Energivej færdiggøres. b) Et evt. etableringstidspunkt for genbrugsplads godkendes af Byrådet under hensyn til både kommunal og fælleskommunal affaldsplanlægning. c) Ovenstående indarbejdes i Helsingør Kommunes affaldsplan, der forventes sendt i høring i efteråret Denne beslutning er nu tydeligt indarbejdet i den vedlagte (tilrettede) Ressource- og Affaldsplan I de vedhæftede bilag kan ses dels hvad der er tilrettet og dels den endelige plan. Der er foretaget tilrettelser på siderne 12, 19 og 31, samt på side 23 i planens bilagsdel. Forsyning Helsingør A/S vurderer, at målsætningerne i affaldsplanen kan opfyldes. Det kan dog betyde, at forventningerne og kravene til resultaterne af planens øvrige initiativer løbende skal evalueres i takt med implementeringen og evt. skærpes. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at Ressource-og Affaldsplan vedtages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales med den ændring, at Center for Teknik, Miljø- og Klimas bemærkninger under afsnittet 10 mindre genbrugspladser udgår af notat dateret 18. marts 2015 og erstattes af byrådets beslutning af 24. november 2014.

74 74 Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Haldis Glerfoss (Ø) stillede følgende ændringsforslag til Ressource- og Affaldsplanen, side 12, spalte 2, afsnit 1. og samarbejde med andre kommuner om at genanvende det organiske materiale. Indtil en løsning er fundet, vil Helsingør Kommune undersøge muligheden for at sende det organiske materiale til genanvendelse uden for kommunen For forslaget stemte Haldis Glerfoss (Ø), Jan Ryberg (L) og Christian Holm Donatzky (B). Imod stemte Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Marlene Harpsøe (O). Henrik Møller (A) undlod at stemme. Forslaget blev således forkastet. Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht- Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A) og Marlene Harpsøe (O) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme.

75 Ejendomsret til vejarealer i Hornbæk, herunder del af kirkesti Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11829 Byrådet Kortbilag 1 (matr. nr. 105a, Hornbæk Fiskerleje) Kortbilag 2 Kortbilag 3 (matr. nr. 107, Hornbæk Fiskerleje) Kortbilag 4 (matr. nr. 106a, Hornbæk Fiskerleje) Indledning/Baggrund Byrådet behandlede på møde den 27. februar 2012 en sag om lukningen af en del af en stiforbindelse (kirkestien) i Hornbæk. Byrådet besluttede at arbejde for en genåbning af stien og etablering af denne som offentlig sti. Naturstyrelsen har tidligere oplyst, at der ikke var statslige interesser i arealerne. Naturstyrelsen har den 2. februar 2015 meddelt, at styrelsen nu anser arealerne for at være krongods tilhørende staten. Sagen forelægges med henblik på politisk stillingtagen til Naturstyrelsens krav på arealet. Retsgrundlag Retsplejelovens 476. Udstykningslovens 46. Tinglysningslovens 52 a. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Mellem Ole Piis Vej og Lars Kuhlmanns Vej i Hornbæk har der tidligere været en lille lokal stiforbindelse (kirkestien), jf. bilag 2. Stien er i dag afspærret i begge ender ved privat opsat stakit, levende hegn mv. Dele af den tidligere sti ligger ubenyttet hen, mens andre dele er inddraget til private formål. Kirkestien er beliggende mellem fire ejendomme. De tidligere ejere af den ene af ejendommene (matrikel nr. 80, Hornbæk Fiskerleje) hævdede at have vundet hævd til arealet ud for deres ejendom. Kirkestien er en del af en større matrikel, nr. 105 a, Hornbæk Fiskerleje. Matriklen (vist på kortbilag 1), som er 5004 m2, er et såkaldt herreløst areal, idet der ikke i tingbogen er noteret en ejer af arealet. I forlængelse af Byrådets beslutning af 27. februar 2012 om en genåbning af stien anmodede Helsingør Kommune om ejendomsdom for matriklen. De tidligere ejere af matrikel nr. 80, Hornbæk Fiskerleje, gjorde indsigelse under henvisning til, at de har opnået hævd til den del af arealet, der ligger ud for deres ejendom. Det omtvistede areal udgør mindre end 1 % af den samlede matrikel, som stien er en del af. Ejendommen matrikel nr. 80, Hornbæk Fiskerleje blev solgt i november Spørgsmålet om ejendomsretten til det samlede areal har været behandlet ved domstolene

76 76 men er endnu uafklaret. Først når dette spørgsmål er afklaret kan der tages stilling til, om der er vundet hævd til dele af arealerne. Dette spørgsmål må i givet fald efterfølgende føres mod de nuværende ejere af ejendomme. På opfordring fra Tinglysningsretten udvidede Helsingør Kommune begæringen om adkomst til også at omfatte de stedligt tilknyttede matrikler nr. 106a og 107 (se kortbilag 3 og 4), da Tinglysningsretten en gang for alle ville gøre op med lignende hævdsager i området. Efter tinglysningsloven er der en formodning om, at sådanne gadearealer tilhører kommunen, medmindre andre kan godtgøre en særlig ret til arealet. Naturstyrelsen har tidligere givet udtryk for, at den ikke havde interesser i matriklerne, men har nu den 2. februar 2015 oplyst, at styrelsen alligevel anser stiarealerne for krongods, herunder matr.nr. 105a. Såfremt Helsingør Kommune og Naturstyrelsen ikke bliver enige om disse spørgsmål, må dette afgøres ved en retssag. Vælger Helsingør Kommune at acceptere, at Naturstyrelsen er rette ejer af arealerne, er kommunen ikke længere part i tvisten om, hvorvidt der er vundet hævd på hele eller dele af arealerne og har ingen indflydelse på sagen. Naturstyrelsen har med forbehold for godkendelse af styrelsens direktion samt Folketinget tilkendegivet, at styrelsen formentlig er indstillet på at overdrage arealerne, herunder muligvis andre vejarealer i Hornbæk, til Helsingør Kommune for en symbolsk sum. Hvis Naturstyrelsen senere tilbyder arealerne til Helsingør Kommune, bliver sagen forelagt til politisk godkendelse. Overdragelsen fra Naturstyrelsen til Helsingør Kommune kan ske med eller uden en løsning af sager om erhvervelse af ejendomsret til dele af matriklerne ved hævd. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Naturstyrelsens krav på matriklerne accepteres. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

77 Nyt plejehjem i Hornbæk - endelig beslutning om integration af byggeri og pleje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6222 Byrådet Projektorganisation A-MED Bøgehøjgård bemærkninger C-MED bemærkninger til nyt plejehjem.docx H-MED bemærkninger til nyt plejehjem.docx Ældrerådets høringssvar - nyt plejehjem i Hornbæk.docx Indledning/Baggrund Ved budgetvedtagelsen i oktober 2013 besluttede Byrådet at opføre et fællesbyggeri for et plejehjem og en daginstitution på Sauntevej 104 i Hornbæk. Plejehjemsdelen skal erstatte det eksisterende plejehjem Bøgehøjgård. Den 25. august 2014 besluttede Byrådet at adskille de to byggerier således, at der udelukkende opføres et plejehjem på Sauntevej 104 i Hornbæk. Ved begge Byrådsbeslutninger var det planen, at kommunen selv skulle varetage plejen af beboerne i det kommende nye plejehjem i Hornbæk ligesom det er tilfældet på Bøgehøjgård i dag. På Byrådsmødet den 27. april 2015 blev der truffet en retningsgivende beslutning om, at der indgås kontrakt med en selvejende fond/institution (non-profit-organisation) om både byggeri og pleje på det nye plejehjem i Hornbæk. Dvs. der skal findes en samarbejdspartner, der både kan bygge plejehjemmet og efterfølgende varetage driften af både bygningerne og plejen af beboerne. Kommunens MED-organisation har i løbet af maj 2015 haft mulighed for at afgive bemærkninger til sagen i og med, at Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse vil finde anvendelse i forbindelse med overdragelsen af plejeopgaven til en ekstern samarbejdspartner. Jf. de nationale parters MED-håndbog samt Helsingør Kommunes lokale retningslinjer for drøftelse af større omstillingsprojekter skal kommunens MED-organisation have mulighed for at drøfte arbejds- og personalemæssige konsekvenser, inden der træffes endelig politisk beslutning herom. I denne sag indstilles en endelig politisk beslutning om, at der i forbindelse med det nye plejehjem i Hornbæk indgås kontrakt med en selvejende fond/institution om både byggeri, den efterfølgende bygningsdrift samt plejen af beboerne. Herudover indeholder sagen præciserede formuleringer omkring formål og udviklende partnerskab samt et organisationsdiagram for projektet. Der er i øvrigt sket mindre justeringer i tidsplanen, siden sagen blev behandlet af Byrådet den 27. april Retsgrundlag Udbudsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar Forslag til Udbudslov fremsat den 18. marts 2015 med forventet ikrafttræden 1. oktober Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af om In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner.

78 78 Almenboligloven: Lov om almene boliger mv. LBK nr af 21/08/2013 og senere ændringer. Støttebekendtgørelsen: Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. BEK nr af 14/12/2011 og senere ændringer. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Formålet med, at en selvejende fond/institution både varetager byggeri, bygningsdrift og plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk, er at opbygge et udviklende partnerskab mellem kommunen og en ekstern partner. Det udviklende partnerskab skal skabe grobund for nytænkning omkring plejehjemmet både i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase. Nytænkning skal sikre kvalitet og nærvær for borgerne samtidig med, at borgerne får mest muligt velfærd for pengene både på kort og lang sigt. 1. Udviklende partnerskab Et udviklende partnerskab er et samarbejde mellem to parter, hvor der er et særligt fokus på læring og udvikling i forhold til at skabe øget kvalitet og nærvær for borgerne og i forhold til at give borgerne mest muligt velfærd for pengene både på kort og lang sigt. Der er åbenhed og tillid mellem partnerne, og forskelligheder hilses velkommen som udgangspunkt for vedvarende overvejelser omkring, hvordan opgaver løses bedst muligt. Implementeringen af det udviklende partnerskab understøttes ved, at der afsættes fælles tid og fælles midler mellem de to parter til udviklingsarbejdet. Der vil være et særligt fokus på det udviklende partnerskab i forhold til følgende overordnede områder: Byggeri/indretning af det nye plejehjem, arbejdsflow i plejen samt beboernes muligheder for selv at bevæge sig rundt i huset skal spille sammen på bedst mulig vis. Via byggeri/indretning af det nye plejehjem skal der skabes den bedste mulighed for multifunktionalitet i bygningen, således at plejehjemmet fremtidssikres i forhold til ændrede behov i plejedriften og i beboerbehov. Der skal være et vedvarende fokus på udvikling af plejedriften i forhold til at understøtte beboernes livskvalitet, i forhold til bevarelse af beboernes funktionsevne og i forhold til forebyggelse af hospitalsindlæggelser, herunder indførelse af relevant velfærdsteknologi. Der skal være et vedvarende fokus på bæredygtighed i bygningsdriften. 2. Valg af samarbejdspartner Der skal findes en samarbejdspartner, der både kan bygge og efterfølgende varetage både bygnings- og plejedrift. Samarbejdspartneren findes igennem et konkurrencelignende forløb mellem to selvejende fonde/institutioner, der udvælges på baggrund af en markedsundersøgelse. De to selvejende fonde/institutioner inviteres til at udarbejde et oplæg til løsning af både bygge- og pleje-opgaven, som samarbejdspartneren udvælges på baggrund af. Den samlede proces er skitseret i nedenstående tidsplan.

79 79 Retningsgivende Byrådsbeslutning 27. april 2015 Drøftelse i A-MED, C-MED og H-MED Maj 2015 Socialudvalget endelig beslutning 9. juni 2015 Økonomiudvalget endelig beslutning 15. juni 2015 Byrådet endelig beslutning 22. juni 2015 Indgåendelse af kontrakt med juridiske konsulenter (tilbud Ultimo juni 2015 fra 2 virksomheder) Udarbejdelse af kravspecifikation og kontrakter til plejedrift, byggeri og bygningsdrift Lokalplansproces, herunder udarbejdelse, høring og politisk behandling Valg af 2 selvejende fonde/institutioner til den videre udvælgelsesproces Juni-medio september 2015 Juni 2015 september 2016 Medio august 2015 Prækvalifikation for valg af totalrådgiver/arkitektkonkurrence Oktober december 2015 MED drøfter konkurrencematerialet og sammensætning af bedømmelsesudvalg i forhold til valg af samarbejdspartner 1. oktober 2015 Socialudvalget godkender konkurrencemateriale og 7. oktober 2015 sammensætning af bedømmelsesudvalg i forhold til valg af samarbejdspartner Økonomiudvalget godkender konkurrencemateriale og 19. oktober 2015 sammensætning af bedømmelsesudvalg i forhold til valg af samarbejdspartner Byrådet godkender konkurrencemateriale og 26. oktober 2015 sammensætning af bedømmelsesudvalg i forhold til valg af samarbejdspartner Selvejende fonde/institutioner præsenterer foreløbigt oplæg Ultimo november 2015 Selvejende fonde/institutioner afleverer og præsenterer Primo januar 2016 endeligt oplæg Kontraktindgåelse omkring byggeri, bygningsdrift og pleje 1. februar 2016 med selvejende fond/institution EU udbud af totalrådgiver/arkitekt-konkurrence Februar - maj 2016 Endelig politisk vedtagelse af lokalplanen i Teknik-, Miljø og Klimudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet Udmatrikulering og køb af grund Skema A udarbejdes (bygherrens ansøgning til kommunen om kommunens og statens støtte til projektet) Politisk behandling af Skema A i Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet Skema B (anlægsbudget efter licitation) udarbejdes og indberettes (skal ske senest 9 mdr. efter politisk godkendelse af skema A) Politisk behandling af Skema B i Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet Projektering, udbud af byggeriet, inventar mv. samt byggeperiode August 2016 September - november 2016 Oktober - november 2016 December 2016 Juni 2016 August 2016 Maj marts 2019 Indflytning på det nye plejehjem i Hornbæk Marts 2019

80 80 Det skal understreges, at ovenstående tidsplan er meget stram. Årsagen er, at den kommunale grundkapital stiger fra 1. januar Tidsplanen tager således udgangspunkt i, at Skema A (bygherrens ansøgning til kommunen om kommunens og statens støtte til projektet) skal godkendes politisk inden udgangen af Hvis denne tidsfrist nås, undgår kommunen en ekstra udgift på 3,9 mio. kr. Herudover presser det også tidsplanen, at Skema B (anlægsbudget efter licitation) senest skal være indberettet 9 måneder efter Skema A. Overholdelse af ovenstående tidsplan hviler bl.a. på en forudsætning om, at alle frister nås, inkl., at alle politiske beslutninger falder som planlagt samt, at der ikke kommer væsentlig klager i projektet, der kan stoppe processen. For at få tidsplanen til at hænge sammen er der gjort tre overordnede tiltag: Udvælgelsesprocessen i forhold til valg af selvejende fond/institution (der både kan bygge, drive bygninger og varetage plejedrift) afkortes i forhold til den tidligere fremlagte tidsplan. Der er ikke længere en dyberegående midtvejsdialog, hvor de mulige samarbejdspartnere og kommunen sammen kan være innovative og pejle sig i en fælles retning. I stedet indlægges en kort midtvejspræsentation, hvor kommunen har mulighed for at komme med korrigerende ønsker til den løsning, som de mulige samarbejdspartnere arbejder med. Prækvalifikation til projekt/arkitektkonkurrencen foretages af kommunen i stedet for af den kommende samarbejdspartner (selvejende fond/institution). Prækvalifikationen kan således køre parallelt med indgåelse af kontrakter med samarbejdspartneren. Lokalplanarbejdet fremrykkes, så det pågår delvist parallelt med indgåelse af konktrakter med samarbejdspartneren. (Dette tiltag fremgik allerede af den tidsplan, der blev behandlet på Byrådet den 27. april 2015). På trods af de tre ovenstående tre tiltag er tidsplanen som nævnt meget stram. Herudover reducerer eller fratager alle tre tiltag indflydelsesmulighed for den kommende samarbejdspartner. Det betyder, at tidsplanen i nogen grad er prioriteret over det udviklende partnerskab. 3. Medarbejderoverdragelse og MED-organisation I og med at plejen af beboerne skal varetages af en selvejende fond/institution, vil Lov om Lønmodtageres retsstilling ved Virksomhedsoverdragelse finde anvendelse i forhold til de ansatte på det nuværende plejehjem Bøgehøjgård. Det betyder, at medarbejderne på Bøgehøjgård skal overdrages til den selvejende fond/institution, der både skal bygge samt varetage bygningsdrift og plejen af beboerne. Kommunens MED-organisation har i den sammenhæng en udvidet ret til medindflydelse i den del af projektet, der handler om plejen. I det konkurrencemateriale, der skal udvælges en selvejende fond/institution på baggrund af, vil principper for medarbejderoverdragelsen blive beskrevet. Kommunens MEDorganisation vil få lejlighed til at drøfte disse principper. Herover vil A-MED på plejehjemmet Bøgehøjgård, C-MED i Center for Sundhed og Omsorg samt H-MED være koblet på den projektorganisation, der skal sikre gennemførelse af projektet om at integrere pleje og byggeri i Hornbæk. (Se bilag med projektorganisation.) Ud over MED-organisationen er der nedsat en brugergruppe i projektet, som består af ledelse og medarbejdere fra Bøgehøjgård, en leder fra hjemmeplejen i Hornbæk, en beboerrepræsentant og en repræsentant fra bestyrelse og venneforening på Bøgehøjgård, en repræsentant for Ældreklubben i Hornbæk samt en repræsentant for kommunes Ældreråd.

81 81 Brugergruppen skal løbende bidrage til det faglige indhold i projektet samt sikre inddragelse af både bruger- og medarbejderperspektiv. A-MED på plejehjemmet Bøgehøjgård, C-MED i Center for Sundhed og Omsorg samt H-MED har i maj 2015 haft mulighed for at drøfte og afgive bemærkninger til beslutningen om at indgå kontrakt med en selvejende fond/institution, der også fremadrettet vil varetage plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk. A-MED på Bøgehøjgård fremhæver bl.a. i deres bemærkninger, at de vil se frem til et udviklende og positivt samarbejde, samt at de har en positiv forventning om at blive inddraget i samarbejdet. A-MED udtrykker bekymring over, at der ved medarbejderoverdragelse kan ske en forringelse af ansættelsesvilkårene for medarbejderne. Omvendt har A-med en klar forhåbning om, at den faglige ekspertise, som medarbejderne besidder, vil blive anerkendt og værdsat. Der udtrykkes endvidere en forventning om at bevare nuværende MEDindflydelse. C-MED i Center for Sundhed og Omsorg tilslutter sig bemærkningerne fra A-MED. H-MED udtrykker bekymring for, at der ved virksomhedsoverdragelse af medarbejdere vil være forringelse af ansættelsesvilkår og opfordrer til, at medarbejdernes ansættelsesforhold sikres gennem kontrakt med den selvejende fond/institution. H-MED har en forventning om, at MED er med hele vejen i processen, samt får tiden til medinddragelse af baglandet og relevante parter. H-MED ønsker, at MED repræsenteres i det bedømmelsesudvalg, der skal afgøre hvilken selvejende fond/institution, som kommunen skal indgå samarbejde med. Ældrerådet har behandlet sagen på deres møde den 1. juni Ældrerådet anbefaler, at det nye plejehjem i Hornbæk drives i overensstemmelse med vilkårene for plejehjem med driftsoverenskomster. Økonomi/Personaleforhold Som det fremgik af sagen til Byrådsmødet den 27. april 2015, vurderer Center for Sundhed og Omsorg, Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Erhverv, Politik og Organisation, at der ved indgåelse af kontrakt med en selvejende fond/institution om både byggeri, bygningsdrift og pleje vil være ekstra udgifter til konsulentbistand på ca. 1 mio. kr. Den samlede økonomi fremgår af nedenstående skema: (1.000 kr.) Anlægsbudget for Nyt Plejehjem i Hornbæk Konsulentbistand til indgåelse af aftale med in-house-leverandør 800 Koordinering/kvalitetssikring af 5 kontrakter angående både byggeri 200 og pleje I alt Merudgiften kan finansieres af et indefrosset mindreforbrug på myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre (dette beløb har tidligere været overvejet disponeret til konsulentydelser i forbindelse med udbud). Tillægsbevilling budget kr. Budgetområde Funktion Omsorg og Ældre/drift Pulje/indefrosne midler

82 82 Korrektioner i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 Opstart/ ikrafttrædelse, den Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg, Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at der på baggrund af oplæg fra 2 selvejende fonde/institutioner indgås kontrakt med den ene af disse om både byggeri, bygningsdrift og varetagelse af plejen af beboerne på det nye plejehjem i Hornbæk. 2. at merudgiften på kr. finansieres af indefrosne midler på budgetområde 619 Omsorg og Ældre. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Duygu A. Ngotho (A). Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at medarbejderne garanteres ingen forringelser i ansættelsen ved overdragelse af plejehjemsdriften til den selvejende fond. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Henrik Møller (A), Jan Ryberg (L) og Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefale forslaget, idet bemærkes, at medarbejderne allerede er sikret, jf. lov om virksomhedsoverdragelse. Forslaget blev således forkastet. Indstillingerne anbefales.

83 Status og opfølgning på Legionella indsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/12801 Byrådet Indledning/Baggrund I forsommeren 2014 blev der konstateret forhøjede grænseværdier af Legionella på 2 af kommunens ejendomme. På den baggrund, behandlede Byrådet på sit møde den 23. juni 2014 en ansøgning om tillægsbevilling til sikring af brugsvandsinstallationer mod Legionella på plejehjemmene i Helsingør Kommune. På Byrådets møde d. 25. august blev der givet en orientering om indsatsen med at sikre mod Legionella og indstillede, at der etableredes OXIperm anlæg på alle plejehjem og Genoptræningscenter Poppelgården. Anlæggene tilsætter klor-dioxid til brugsvandet, hvilket slår Legionellaen ihjel. Det blev også besluttet at installere nye bruseslager, som forhindrer dannelse af biologisk film i slangerne og derved hindrer vækst af f.eks. Legionella. I denne dagsorden ønskes stillingtagen til gennemførte tiltag til sikring af brugsvandsinstallationer, samt til den fortsatte håndtering af Legionella-risikoen i brugsvandsinstallationer i kommunens ejendomme. Desuden ansøges om tillægsbevilling til merforbrug vedrørende indsatsen i Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til tværgående politikker eller visionen. Sagsfremstilling Center for Økonomi og Ejendomme skal hermed give en status på Legionella indsatsen, således som Byrådet besluttede på sine møder den og den , Byrådet bevilgede kr. til sikring mod Legionella. Bevillingen er blevet anvendt til etablering af OXI-permanlæg, som er et teknisk anlæg, der forebygger forekomsten af Legionella i brugsvandet. Bevillingen er desuden anvendt til udskiftning af alle bruseslanger på plejehjem samt på Botilbuddet SPUC på Vinkeldamsvej og på Genoptræningscenter Poppelgården. Bevillingen er endvidere anvendt til systematiske målinger af brugsvandet for at registrere effekten af indsatsen. 1. Status på hidtidig indsats Der er på nuværende tidspunkt installeret og idriftsat Oxipermanlæg på alle plejehjem. Der blev i andet halvår af 2014, løbende foretaget vandprøver hver 14. dag for at kunne følge udviklingen i Legionella kim-tallene i vandinstallationerne og for at se, om den tilsatte klordioxid har den effekt, som vi forventer. De sidste vandanalyser fra 30. januar 2015, viser at der ikke er længere er Legionella i vores brugsvandsinstallationer. Dette betyder, at de berørte enheder ikke længere behøver at gennemskylle brusere og vandhaner hver uge. Center for Økonomi og Ejendomme foreslår på den baggrund, at der tages kontrolprøver hvert halve år og én gang i Det foreslås desuden, at driften normaliseres, således at ansvaret for den løbende indsats overgår til de driftsansvarlige for ejendommen. På de

84 84 plejehjem, som drives i samarbejde med et alment boligselskab, bør indsatsen omkring Legionella indgå i den normale drift, som varetages af boligselskabets uddannede personale. På de ejendomme, som Helsingør Kommune selv ejer, vil indsatsen varetages af det tekniske personale på stedet med støtte af fagpersoner i Center for Økonomi og Ejendomme. 2. Kommende tiltag Andre relevante ejendomme, som bør følges særligt, er skolernes idrætsbygninger og kommunens idrætsanlæg med badefaciliteter og personalerum med badefaciliteter. Byrådet tilsluttede sig indstillingen om, at disse ejendomme også skal kontrolleres med målinger for Legionella. Grundet den nødvendige og meget store måleindsats på plejehjemmene, er der endnu ikke iværksat målinger på øvrige bygninger. Center for Økonomi og Ejendomme har ikke budget til at gennemføre disse målinger, hvorfor der søges om midler til at gennemføre en screening på 30 ejendomme. På baggrund af screening af disse ejendomme, vil der blive udarbejdet forslag til konkrete handlinger og investeringer, som vil blive forelagt til politisk behandling. I det omfang nødvendige tiltag kan rummes inden for den almindelige drift, vil disse blive gennemført umiddelbart. Økonomi/Personaleforhold Der er ultimo 2014 brugt kr. til Legionella sikring, hvilket svarer til et merforbrug på kr. Udgifterne er dels gået til investeringer i anlæg og dels til prøvetagning. Merforbruget skyldes, at der har været et større behov for prøvetagning efter installation af OXI-permanlæg. Hver prøve koster kr. og der tages 3 prøver på hver ejendom, ved hver prøvetagning, svarende til kr. pr. sted. Der vil i 2015 blive taget kontrolprøver én gang i løbet af sommeren. Der søges om kr. til dette. Byrådet anbefalede på sit møde den , at der ligeledes skulle foretages målinger af Legionella-forekomster på skoler, idrætsanlæg og personalerum med badefaciliteter. Dette er endnu ikke gennemført, grundet de store udgifter til efterfølgende målinger på plejehjem, genoptræningscenter mm.. Det vurderes, at der skal gennemføres målinger på 30 bygninger. Hvis der gennemføres 3 målinger hvert sted á kr., bliver udgiften til i alt kr. Der søges bevilling til disse målinger. Samlet set ønskes der tillægsbevilling til sikring mod Legionella for i alt: 2015 Merforbrug hidtidig indsats Kontrolprøver plejehjem Screening 30 ejendomme I alt Det foreslås, at tillægsbevillingen finansieret af restbeløb på rengøringsområdet, hvor der har været reserveret et større beløb til engangsudgifter i forbindelse med udlicitering af rengøringsopgaver. Drift kr.

85 85 Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Reg. Kontonr Ejendomme og Bygningsforbedring/drift Oprettes Rengøring Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning)/korrektioner til budget Kommunikation/Høring Der er løbende dialog med de relevante kommunale enheder hvor der sikres for Legionella. I de tilfælde hvor en ejendom drives sammen med et boligselskab, er der ligeledes tæt kommunikation med disse. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der orienteres om den hidtidige indsats. 2. at der i 2015 gives en positiv tillægsbevilling på kr. til anlægsprojektet Sikring af brugsvandsinstallationer afslutning til budgetområde 825 Bygninger, anlæg og at bevillingen samtidig frigives. 3. at der i 2015 gives en negativ tillægsbevilling på kr. på budgetområde 825 Rengøring. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2 og 3: Indstillingerne anbefales.

86 Udtalelse fra Helsingør Byråd om flygtningekvoter og finansiering af udgifter til flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11181 Byrådet Indledning/Baggrund På Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. maj 2015, bad udvalget Center for Job og Uddannelse om en udtalelse til vedtagelse i Helsingør Byråd, angående Helsingør Kommunes udfordringer i forbindelse med at finansiere udgifterne til det stigende antal flygtninge, som Kommunen skal modtage. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Ingen bemærkninger. Sagsfremstilling 1. Antallet af flygtninge Med den oprindelige udmelding for kommunekvoter for 2015, stod Helsingør Kommune til at modtage 46 flygtninge. Ifølge den seneste udmelding skal Helsingør Kommune i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er næsten en tredobling af den oprindelige udmelding. 2. Udgifter og finansiering Helsingør Kommune har en række udgifter i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge. Det drejer sig f.eks. om kontanthjælp, danskuddannelse, aktivering, midlertidig boligplacering, etableringsomkostninger og sundhedsydelser som f.eks. tandlæge. Staten dækker dele af disse udgifter igennem refusion, tilskud og kompensationsordninger. I dag får Kommunen 50 %. refusion af kontanthjælpen, men fra 2016 ændres dette til en refusionstrappe, som betyder at Helsingør Kommune forventeligt kun får 28 % i refusion for kontanthjælpen til flygtninge. Kommunernes udgift til kontanthjælp til flygtninge er omfattet af budgetgarantien og kompenseres derfor under ét. Således straffes de kommuner, som modtager flest flygtninge. Til at dække de udgifter, som ikke er omfattet af allerede eksisterende refusions-, tilskudseller kompensationsordninger, har regeringen afsat en pulje i 2015 kr. Puljen fordeles til kommunerne gennem to forskellige metoder. Den ene del af puljen tildeles efter hvor mange flygtninge den enkelte kommune modtager udover den oprindelige udmelding for 2015, mens den anden del af puljen fordeles efter antallet af flygtninge kommunen havde i 2014 lagt sammen med den senest udmeldte kvote i Således er der kommuner, der kun modtager få flygtninge i 2015, der modtager en stor andel af den samlede pulje. Der er foreløbigt kun lavet aftale om tilskud for 2015, mens integrationsprogrammet, som alle flygtninge deltager i, løber over tre år. Administrationen har på baggrund af anmodning fra Beskæftigelsesudvalget udarbejdet følgende forslag til udtalelse:

87 87 Det er Helsingør Byråds opfattelse at de nuværende finansieringskilder er utilstrækkelige til at dække de kommunale udgifter i forbindelse med den stigende flygtningestrøm. Herunder er de nye refusionsregler, som træder i kraft i 2016, efter Helsingør Byråds opfattelse problematiske, idet Byrådet finder det utilfredsstillende, at de nye regler straffer de kommuner, som modtager flest flygtninge ved i mindre grad at kompensere kommunerne for de faktiske udgifter. Endvidere er fordelingen af de aftalte puljemidler til modtagelse og integration af flygtninge i 2015 kritisabel, da det er uberettiget og uforsvarligt at kommuner, som modtager få flygtninge i 2015, kan få en relativ stor andel af puljen. Endelig finder Helsingør Byråd, at det ikke er i overensstemmelse med god kommunedrift, at der ikke er meldt ud om yderligere tilskud til de fortsat høje flygtningekvoter, som forventes i de kommende år. Samtidig vil det særligt besværliggøre den målrettede og langsigtede integrationsindsats, der netop er behov for. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkninger. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Det indstilles, at Helsingør Byråd godkender Beskæftigelsesudvalgets udtalelse, som sendes til Økonomiog Indenrigsministeriet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

88 Leje af ejendom til midlertidig placering af flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10680 Byrådet Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget blev på sit møde den 18. februar 2015 (pkt.5) orienteret om kommunens tomme ejendomme, samt ejendomme som kommunen disponerer over, og som eventuelt kan anvendes til midlertidig boligplacering af flygtninge. Med den nuværende flygtninge situationen i Europa, er det sandsynligt, at Helsingør fremover fortsat skal modtage flygtninge i samme omfang som nu. Boligplaceringer vil derfor være en udfordring, idet kommunen skal finde nye muligheder for indkvarteringer til flygtningene. Center for Job og Uddannelse har arbejdet på at finde egnede midlertidige boliger til de flygtninge, som Helsingør Kommune forventer at modtage i 2015 og inden for de næste 3 år. En del flygtninge er i dag placeret på hoteller, hvilket både er en dyr og ikke optimal løsning. Kommunen råder i dag over 2 boliger til midlertidig indplacering af 34 flygtninge; Fiolgade 17 og Stokholmsvej 2C. Helsingør Kommune skal modtage 134 flygtninge i Herudover kommer antallet af familiesammenføringer, estimeret til yderligere 70 nye borgere. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme har set på ejendommen Rønnebær Allé 110H. I nærværende sagsfremstilling søges om godkendelse af leje af Rønnebær Allé 110H. Ved modtagelse af flygtninge den 30. juni 2015 mangler Center for Job og Uddannelse midlertidig indkvartering til 5 nye borgere. Alle lejlighederne i Fiolgade og på Stokholmsvej er i brug og de lokale hoteller kan ikke huse flere. Center for Job og Uddannelse er derfor interesserede i, at kommunen overtager lejemålet på Rønnebær alle pr. 1. juli Retsgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). Lånebekendtgørelsen. Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlige indsats og Let adgang til kommunen samt god og hurtig sagsbehandling. Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme har besigtiget ejendommen Rønnebær Allé110H. Ejendommen har tidligere været ombygget til hotel. Der er 17 enkelt værelser og 4 dobbeltværelser (familieværelser). Ejendommen er tom, og kan lejes til indflytning med det samme. For at ejendommen kan fungere som bolig for flygtninge, er der behov for at leje cafeen ved siden af. Her kan etableres et stort fælleskøkken, spisesal og andre fællesfaciliteter. Der er

89 89 desuden en større terrasse udenfor. Der er dog ikke have, eller andet grønt areal, som kan benyttes af eventelt kommende beboere. Center for Job og Uddannelse vurderer, at ejendommen er meget velegnet til formålet. Økonomi/Personaleforhold Besluttes det, at leje ejendommen Rønnebær Allé 110H, vil der være nedenstående udgifter. 1. Udgifter til leje og drift af ejendom Der er en række udgifter forbundet med at stille ejendomme til rådighed for flygtninge. Center for Økonomi og Ejendomme har opstillet nedenstående budget for ejendomsdriften af Rønnebær allé 110H. Udgifter til el, vand og varme er et estimat ud fra udlejers oplysninger, men afhænger meget af beboernes adfærd. Der er også afsat mindre beløb til pasning af udearealer og Social koordinator. De samlede årlige udgifter til husleje, samt vand og varme er på kr. eks. moms., hvilket svarer til ca. 917 kr. pr. kvadratmeter pr. år. Det giver en gennemsnitlig leje for værelser/lejligheder på 3.107,- kr. pr. måned. Heraf betaler flygtningene selv kr. i husleje, hvilket for de i alt 21 lejemål beløber sig til kr. pr. måned, eller kr. årligt. Ved indflytningen er der behov for indretning af køkken. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse forventer derfor at indkøbe frysere, køleskabe og komfurer for i alt kr. Flygtningene skal ifølge loven betale kr kr. i husleje for enlige med og uden børn, kr. for par uden børn, kr. for par med et, to eller tre børn og kr. for par med fire eller flere børn. Det er ikke muligt at hæve huslejen. Der er ikke taget hensyn til, at de 4 små lejligheder kan betale mere i leje end de 17 værelser, da det ikke kan garanteres, at de 4 små lejligheder vil blive benyttet af familier. Helsingør Kommune lejer i dag hotelværelser for i alt kr. pr. måned for enlige. Leje af Rønnebær allé 110H vil kunne nedbringe behovet for hotelværelser, men det kan ikke udelukkes, at der kan være perioder, hvor der fortsat vil være behov for at anvende hoteller. Helsingør Kommune får ikke statsrefusion til husleje, og der er ikke tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med midlertidig indkvartering. Samlede årlige driftsudgifter og indtægter Prisniveau kr. 2015* Lejeudgifter, inkl. vand og varme Social koordinator Indretning Samlede årlige udgifter Indtægter fra lejere Afledte driftsudgifter i alt *For 2015 regnes der med udgifter for perioden juli til december, dvs. for 6 måneder Der kan dog i forbindelse med fra- og tilflytninger forekomme transaktionsomkostninger i form af tabt lejeindtægt på grund af tomme værelser. Den budgetterede lejeindtægt på kr. i 2015 og kr. i 2016, 2017 og 2018, som fremgår af ovenstående tabel, kan derfor i praksis vise sig at blive mindre. I så fald kan det blive nødvendigt med

90 yderligere tillægsbevilling. 2. Deponering 90 Kommunerne skal som udgangspunkt altid deponere ved indgåelse af lejemål. Det betyder, at et beløb som svarer til ejendommens værdi skal deponeres. Kommunerne er dog undtaget ved boliger til flygtninge, hvorfor der ikke skal deponeres ved indgåelse af dette lejemål. 3. Støtte fra staten til integrationsindsatsen Regeringen og KL indgik den 8. januar 2015 en aftalen om tilskud til at modtage og integrere flygtninge. De ekstra midler i 2015 er udmøntet i to tilskud: Et tilskud på 125 mio. kr. til ekstraordinære udgifter til investeringer særligt i forbindelse med hurtig udvidelse af boligkapaciteten. Et ekstra integrationstilskud på 200 mio. kr. I forbindelse med budgetrevisionen af 30. april 2015 for budgetområde 722 Beskæftigelse, søges der om kr. fra puljen til midlertidig boligplacering af flygtninge. Udgiften på kr. i 2015 til drift af Rønnebær Allé 110H er indeholdt i denne ansøgning, hvorfor der ikke søges om tillægsbevilling i Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse vurderer, at det er sandsynligt, at der i forbindelse med økonomiaftalen for 2016, vil blive udmeldt yderligere tilskud til finansiering af modtagelse og integration af flygtninge. Såfremt der bliver udmeldt om yderligere tilskud, vil disse blive brugt til at finansiere leje af Rønnebær Allé 110H i årene Drift kr. Tillægsbevilling til vedtaget Budget Budgetområde Reg. Kontonr Job og Uddannelse (husleje mv.) Oprettes Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning)/korrektioner til budget Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Helsingør Kommune lejer Rønnebær Allé 110H for perioden 1. juli 2015 og frem. 2. at der i 2015 gives en tillægsbevilling på kr. på Budgetområde 722 Job og Uddannelse, til betaling af leje, drift og indretning af Rønnebær Allé 110H. 3. at der i 2016 og frem indarbejdes kr. på Budgetområde 722 Job og Uddannelse, til betaling af leje og drift af Rønnebær Allé 110H. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Et flertal i udvalget Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C), Betina Svinggaard (A) samt Allan Berg Mortensen (Ø) anbefaler indstillingerne.

91 91 Marlene Harpsøe (O) stemte imod. Et enigt udvalg anmodede Center for Job og Uddannelse om at afdække lovhjemlen og udarbejde et oplæg vedrørende indkvartering af flygtninge i en kommunal ejendom, hvor beskæftigelsesaktiviteten er at istandsætte ejendommen til næste hold flygtninge. Supplerende sagsfremstilling Den pågældende ejendom er omfattet af lokalplan Heraf fremgår, at ejendommen kan anvendes til følgende: Erhvervsområde m.h.p. indretning af fritidsaktiviteter, kulturelle formål og serviceformål Endvidere kan kursus og foredragsvirksomhed finde sted, samt forretningsvirksomhed der har tilknytning til fritids- og kulturaktiviteterne. Da boliger ikke er omfattet af ovenstående, kræver det en dispensation fra lokalplanen. Kommunen kan jfr. planlovens 5u dispensere til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens 12, stk. 6. Helsingør Kommune kan først give dispensation 2 uger efter at kommunen skriftligt har orienteret ejere, naboer m.fl. efter reglerne i planlovens 20. Dispensationen højst gives med en varighed på 5 år og skal offentliggøres, når den gives. Supplerende indstilling: Det indstilles at Byrådet beslutter at foretage 2 ugers høring efter reglerne i planlovens 20 med henblik på at meddele dispensation efter bestemmelserne i planlovens 5u. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Bente Borg Donkin Et flertal af Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Johannes Hecht Nielsen (V), Marlene Harpsøe (O) og Haldis Glerfoss (Ø) besluttede, at Anders Drachmann (C) er inhabil i sagen. Jan Ryberg (L) stemte imod. Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Johannes Hecht Nielsen (V), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler Beskæftigelsesudvalgets indstilling samt den supplerende indstilling. Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefales indstillingerne.

92 Indgåelse af lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7430 Byrådet Indledning/Baggrund Uddannelsesindsatsen overfor de uddannelsesparate unge i Center for Job og Uddannelse, Team Unge, har siden februar 2014 været forankret på Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9. Ungeindsatsen i Center for Job og Uddannelse har således siden været delt på to fysiske adresser: Prøvestenen og Rasmus Knudsens Vej. Det er uhensigtsmæssigt både ud fra et borgerperspektiv og ud fra et medarbejderperspektiv. Hvis ungeindsatsen samles et sted på Erhvervsskolen Nordsjælland vil det skabe mulighed for en bedre og mere sammenhængende vejledning og rådgivning af unge i Helsingør Kommune. Samtidig sikres intentionerne i kontanthjælpsreformen om at indsatsen skal forgå i et uddannelsesmiljø. En samling af ungeindsatsen giver yderligere muligheder for at udvide samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og den Kombinerede Ungdoms Uddannelse (KUU) der begge har og får adresse på Rasmus Knudsens Vej. Der er indledt drøftelser og indledende forhandlinger med Erhvervsskolen Nordsjælland om mulighederne for at Center for Job og Uddannelse kan få stillet mere plads til rådighed på Rasmus Knudsens Vej. Erhvervsskolen er meget indstillet på at udvide samarbejdet og dermed også at udvide lejemålet i forhold til de lokaler, som Center for Job og Uddannelse ønsker. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Derudover understøtter sagen strategikortet i Center for Job og Uddannelse i forhold til fokusområderne Sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats og Arbejdsglæde. Sagsfremstilling På nuværende tidspunkt har 8 ud af 21 medarbejdere i Team Unge arbejdsplads på Erhvervsskolen. Samlingen på Erhvervsskolen betyder derfor etablering af 13 nye arbejdspladser. En samling af ungeindsatsen vil give en endnu mere sammenhængende ungeindsats og dermed øge sandsynligheden for, at flere unge bringes ud af offentlig forsørgelse. Et konservativt estimat viser, at det vil give en samlet økonomisk besparelse på kr. frem til Den samlede ungeindsats betyder samtidig, at kvaliteten og service overfor de unge forberedes, da de unge i Helsingør Kommune fremover kun skal henvende sig et sted. For medarbejdere i Team Unge betyder samlingen, at de undgår meget spild tid på landevejen mellem de to adresser, når indsatsen for en ung skal koordineres og aftales eller deltagelse i interne møder kræver transport mellem de to adresser.

93 unge modtager indsats fra Team Unge. Halvdelen af disse er de åbenlys uddannelsesparate og uddannelsesparate unge, som modtager indsatsen på Erhvervsskolen allerede. Med samlingen vil også de aktivitetsparate unge modtage indsatsen på Erhvervsskolen. Antallet af unge på uddannelses- og kontanthjælp i Helsingør er faldet med ca. 20 % i Nedgangen i antallet af unge på offentlig forsørgelse omfatter dog kun den halvdel, som har været omfattet af indsatsen på Erhvervsskolen. Potentialet med en samling af ungeindsatsen er derfor et yderligere fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse både for den målgruppe, der allerede er omfattet af indsatsen på Erhvervsskolen, men også for den målgruppe - ca. 200 aktivitetsparate - der fremover muligvis vil modtage indsatsen på Erhvervsskolen. Erfaringerne fra indsatsen med uddannelsesparate unge er, at når en ung møder et uddannelsesmiljø fremfor kommunen, er det næste skridt i retning af at begynde på en uddannelse i højere grad taget. Samme erfaring gælder i et vist omfang også for medarbejderne: Når vejledningen og samtalerne gennemføres i et uddannelsesmiljø, vil der automatisk være større fokus på uddannelse. Det forventes derfor, at antallet af aktivitetsparate unge vil falde. De aktivitetsparate har dog i udgangspunktet flere barrierer i forhold til at begynde en uddannelse og derfor er der regnet med et mindre fald i antallet af aktivitetsparate unge end for de uddannelsesparate. Der regnes med et fald på 10 % det første år og herefter et fald på 5 % i de efterfølgende år. Samarbejde med relevante samarbejdspartnere Der foregår meget samarbejde mellem centrene og med eksterne samarbejdspartnere i forhold til ungeindsatsen. I dag foregår det på Prøvestenen eller på Erhvervsskolen afhængig af om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat. På nuværende tidspunkt er det ikke planlagt, at kolleger fra Ydelsescentret, HelsingUng eller andre eksterne samarbejdspartnere skal have fast arbejdsplads på Erhvervsskolen. I det tilfælde, at Team Unge bliver samlet på Erhvervsskolen er det dog et ønske at få et mere systematisk samarbejde, hvor relevante samarbejdspartnere kan have mødetider på Erhvervsskolen. Økonomi/Personaleforhold Omkostningerne i forbindelse med ombygningen af lokaler på Erhvervsskolen i 2015 er indhentet fra Årstidernes Arkitekter. Der er tilføjet en buffer på kr. til uforudsete udgifter i forhold til IT og sikkerhed. Huslejen til Erhvervsskolen vil stige fordi Team Unge mere end fordobler det anvendte areal fra 152 m² til 358 m. Besparelsen på forsørgelsesydelserne i indsatsen beregnes på baggrund af et fald i antallet af unge. For 2015 er anvendt det antal unge, der var gældende med udgangen af 2014 i Jobindsats. Fremskrivningen for årene er et forsigtigt, konservativt skøn med en forventet nedgang på 10 unge pr. år (fuldtidspersoner). Den årlige pris for en ung uddannelsesparat på uddannelseshjælp for Helsingør Kommune er kr. Denne pris tager højde for de statslige refusioner, som Helsingør kommune modtager. Kilden er en netop udgivet rapport fra KL om konsekvenserne af refusionsreformen udarbejdet af konsulentfirmaet Mploy.

94 94 Den tilsvarende pris for en ung aktivitetsparat på uddannelseshjælp er tilsvarende skønnet til kr. pr. år. For de aktivitetsparate er der regnet med en relativ større nedgang i antallet af unge det første år, der svarer til en tilsvarende nedgang i antallet af uddannelsesparate efter flytningen af dele ungeindsatsen til Erhvervsskolen. Endelig er der lavet et skøn på omkostningerne ved at arbejde på to adresser. Ved sammenlægningen bliver denne omkostning en indtægt for Team Unge. Den samlede besparelse frem til 2019 bliver jf. tabel kr. Tabel 1: Overblik over udgifter, indtægter og samlet besparelse 1000 kr Udgifter Total for Ombygning Rådgivning Inventar Husleje Depositum Øvrig etablering Udgifter i alt Indtægter Afgang fra ydelse Årlig gennemsnitspris Besparelse på ydelser Besparelse på transport Indtægter i alt Samlet besparelse Note: + angiver kommunal udgift, - angiver kommunal indtægt/besparelse Tabel 2 viser behovet for tillægsbevillinger i 2015 og korrektioner til budget I 2015 er der behov for en tillægsbevilling på kr. til budgetområde 825, Ejendomsadministration og Udvikling. I budget 2016 skal der samlet korrigeres for kr., fordelt med en opjustering af budgetområde 825 på kr. og en nedjustering af budgetområde 722 på kr. For budget er skal der samlet korrigeres kr., fordelt med en opjustering på kr. til budgetområde 825 og en nedjustering på kr. på budgetområde 722. Således laves kassetræk i 2015, mens der i samlet laves en positiv likviditetspåvirkning af kassen. Tabel 2: Tillægsbevilling for budget 2015 og korrektioner til budget Tillægsbevilling budget 2015 / korrektioner til budget kr. Budgetområde Ejendomsadministration og Udvikling/drift Beskæftigelse Korrektioner i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart/ ikrafttrædelse, den

95 95 Note: + angiver kommunal udgift, - angiver kommunal indtægt/besparelse Under normale omstændigheder bør der deponeres, men pga. en regel i lånebekendtgørelsen omkring modregning kan dette undgås. Senere på året vil blive opsagt et lejemål på St Georgsvej, hvori modregningen kan foretages. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at Helsingør Kommune lejer yderligere lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland, Rasmus Knudsens Vej at der på Budgetområde 825 Ejendomsadministration og Udvikling, drift, gives en tillægsbevilling til betaling af leje og drift af lejede lokaler på Rasmus Knudsens Vej 9 på kr. i 2015 og kr. i at der i 2015 på Budgetområde 825 Ejendomsadministration og Udvikling, anlæg, gives en tillægsbevilling på kr. til ombygning og indretning af lokaler på Rasmus Knudsens Vej at der i 2016 på budgetområde Beskæftigelse gives en negativ tillægsbevilling på kr. og for 2017 og frem gives en negativ tillægsbevilling på kr. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Ad 1, 2 og 4 Indstillingerne anbefales. Ad 3 Beskæftigelsesudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 2. mio. kr. til ombygning og indretning af lokaler på Rasmus Knudsensvej 9. at der tages kontakt til Erhvervsskolen Nordsjælland med henblik på afdækning af muligheder for fælles finansiering af projektet. Supplerende sagsfremstilling Økonomi/Personaleforhold

96 96 På baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning, er økonomiafsnittet blevet revideret. Erhvervsskolens medvirken til projektet Beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den , at Erhvervsskolen Nordsjælland skulle spørges, om den ville medfinansiere ombygningen af lokalerne. Center for Økonomi og Ejendomme har kontaktet Erhvervsskolen. Skolen har svaret, at det er man ikke interesseret i, da der ikke er tale om en ombygning man selv ville have foretaget. Driftsudgifter Årlige driftsudgifter i forbindelse med Udvidelse af lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland: Prisniveau kr. 2015* Lejeudgifter Vand, varme, el og rengøring Afledte driftsudgifter i alt *Udgift for 5 måneder. Udvidelsen af lejemålet er på 206 kvadratmeter. Udgiften til husleje er 624 kr. pr. m 2 pr. år. Det svarer til kr. årligt. Udgiften for forbrug og rengøring er 315 kr. pr. m 2 pr. år. Det svarer til kr. årligt. Etableringsudgifter Etableringsudgifter Prisniveau kr Ombygning, indretning og inventar Engangsudgifter i alt Besluttes det, at Helsingør Kommune skal indgå lejemål på Erhvervsskolen Nordsjælland, vil det have følgende påvirkning af kommunens kassebeholdning. Tillægsbevilling til budget 2015 / korrektioner til budget kr. Budgetområde Ejendomme og Bygningsforbedringer/drift

97 Ejendomme og Bygningsforbedringer/Anlæg Beskæftigelse Korrektioner i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) Opstart/ ikrafttrædelse, den Deponering Ved en fejl, er der blevet henvist til opsagt lejemål Sct. Georgs vej. Der skulle være henvist til opsagt lejemål på Mathilde Bruuns Vej 25. Værdien af det fraflyttede er fortsat større end værdien af det nye lejemål, hvorfor der ikke skal deponeres. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Beskæftigelsesudvalgets indstillinger anbefales.

98 Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8083 Byrådet Bilag fra KKR Hovedstaden til behandling i kommunalbestyrelsen vedr. beskæftigelsesområdet.pdf Indledning/Baggrund Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder. En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har på opdrag fra KKR Hovedstaden udarbejdet et oplæg fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet (vedlagt). Centerchef for Job og Uddannelse Mette Gregersen har deltaget i arbejdsgruppen. KKR Hovedstaden godkendte på seneste møde oplægget og anbefalede, at politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at status på anbefalingerne årligt behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR. I nærværende sagsfremstilling og bilaget er pejlemærkerne og anbefalingerne beskrevet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse på KKR-mødet den 23. februar Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker: Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst Understøtte et velfungerende arbejdsmarked Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft Understøtte en effektiv indsats, der virker Sikre samarbejde på tværs af kommuner.

99 99 De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden. På flere områder er der behov at tænke bredere end alene hovedstadsområdet og derfor behov for samarbejde med RAR Bornholm og RAR Sjælland. Med reformen forudsættes et tættere samarbejde mellem kommunerne. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder: Virksomhedsrettede indsatser Borgerrettede indsatser Opkvalificering af medarbejdere Dokumentation af effekt af indsats. Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i regionen. Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde. Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem skal og kan forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR. Der etableres et årshjul for opfølgning på anbefalingerne: Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende. Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte. Model for afrapportering til den enkelte kommunalbestyrelse I bilaget er der udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. Denne skabelon kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering. Center for Job og Uddannelse er ansvarlig for fremdriften og afrapportering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller,

100 at de politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder drøftes og godkendes. 2. at der årligt i januar/februar drøftes status på anbefalingerne med henblik på, at KKR Hovedstaden efterfølgende drøfter og følger op på status for samarbejdet i hele regionen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Indstillingerne anbefales med bemærkningen om, at udvalget overlader det til Center for Job og Uddannelse at prioritere rækkefølgen af indsatsen. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales.

101 Klyngeanalyse af erhvervslivet i Helsingør-Helsingborg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25792 Økonomiudvalget HH-klyngeanalyse Program for HH-erhvervskonference 27. maj 2015 Indledning/Baggrund Som del af samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg Kommune har byudviklingsforvaltningen i Helsingborg kortlagt erhvervslivet branchevis og talt med udvalgte virksomheder på begge sider af sundet for at identificere de mest oplagte muligheder for samarbejde om innovation og udvikling. Klyngeanalysen blev offentliggjort på HH-erhvervskonferencen den 27. maj Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Sagsfremstilling Formålet med klyngeanalysen er at give investorer, virksomheder og kommunale og regionale udviklingsaktører en indsigt i regionens fremtidspotentiale ved at synliggøre de stærke brancher og klynger, der findes. Det er ambitionen, at rapporten skal inspirere til nye møder, samarbejder og forretningsmuligheder på begge sider af Øresund og dermed skabe et mere sammenhængende marked for Helsingør-Helsingborg. Klyngeanalysen blev offentliggjort på HH-erhvervskonferencen den 27. maj 2015, som Helsingør Kommune og Helsingborg Stad holdt i fælleskab på Konventum konferencecenter. Stærke brancher og klynger er en forudsætning for lokal innovation og udvikling. I en tid med øget global konkurrence mellem lande og regioner får især grænseområderne stor betydning for den økonomiske udvikling. Derfor har Helsingør-Helsingborg unikke muligheder for at udvikle den nordlige del af Øresunderegionen i fællesskab. Rapporten har identificeret tre hovedgrupper af virksomhedstyper, som har en særlig betydning for Helsingør-Helsingborgs erhvervsliv: 1. Produktion indenfor tekstil- og læderindustrien, plast-, glas- og betonindustrien og den kemiske industri. Flere af begge byers største private virksomheder findes inden for de tre klynger, som er forholdsvist nært beslægtede. Det er samtidig relativt små brancher, som beskæftiger cirka 3 procent af de i alt beskæftigede i Helsingør-Helsingborg. 2. Handel og transport har en høj andel af det samlede antal beskæftigede i begge byer. Brancherne inden for hovedgruppen tegner sig også for en stor del af erhvervslivets samlede omsætning. Sammenlignet med hele Øresundsregionen har Helsingør-Helsingborg ikke nogen særlig stor koncentration af handels- og transportvirksomheder, men handelsbranchen beskæftiger 18 procent af den samlede arbejdsstyrke og transportbranchen står for 7 procent. 3. Turismeerhverv, har hverken en stor koncentration af virksomheder i Helsingør- Helsingborg eller beskæftiger særligt mange mennesker i forhold til resten af

102 102 Øresunderegionen. Men turismeerhvervet har alligevel stor betydning i forhold til at gøre Helsingør-Helsingborg attraktivt for borgere og besøgende både på kort og lang sigt. Det forventes, at turismeerhvervet vil få en stadig større betydning både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt fremover. Klyngeanalysen indeholder 10 konkrete anbefalinger, som drøftelserne på HHerhvervskonferencen tog udgangspunkt i. Nedenstående konklusioner er sammenfatning af drøftelserne: Der er behov for et langsigtet samarbejde på uddannelsesområdet. Der skal skabes flere arbejdspladser i HH-regionen. Der skal tænkes nyt på tværs af brancher og fagområder. Virksomhederne på begge sider af sundet skal se hinanden som potentielle samarbejdspartnere i stedet for som konkurrenter. Der skal etableres netværk indenfor fremstillingsvirksomhed, bygge og anlægsområdet, kultur og turisme samt på uddannelsesområdet. På baggrund af ovenstående konklusioner for konferencen anbefales det, at 17, stk. 4 udvalget (Vækstudvalget) udarbejder forslag til konkrete initiativer, som præsenteres for Økonomiudvalget efter sommerferien. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at 17, stk. 4 udvalget udarbejder forslag til initiativer. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen blev godkendt.

103 Hornbæk Skole ansøger om dispensation til 29 elever Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10332 Byrådet Indledning/Baggrund Hornbæk Skole ønsker dispensation til at have op til 58 elever i to klasser på årgang 2011/ kommende 4. årgang. Elevtallet er i skoleåret 2014/2015 steget med én elev fra 56 til 57 elever på grund af tilflytning til distriktet. Da grundskolens klasser ikke må overstige 28 elever ved skoleårets start uden en dispensation fra Byrådet, søger skolen nu om dispensation til at have en klasse med 29 elever og mulighed for at optage endnu en elev, så begge klasser på årgangen kan have 29 elever. Retsgrundlag Folkeskoleloven 17 Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommende 4. årgang (årgang 2011/2012) er på nuværende tidspunkt to store men meget velfungerende klasser med 28 elever i den ene klasse og 29 elever i den anden. Årgangens skemaer er parallellagt, således at klasserne undervises i samme fag på samme tid. Der er tildelt en ekstra lærer i dansk og en ekstra lærer i matematik, så der kan undervises på tre hold i disse fag. Derudover er der tilknyttet pædagoger fra skolens SFO. Denne ordning fortsætter til næste skoleår. Her er pædagogerne blot tilknyttet klubben om eftermiddagen. Skolebestyrelsen bakkede på bestyrelsesmøde den 12. maj skoleledelsen op i følgende ansøgning: Hornbæk Skole søger om dispensation til at have op til 58 elever i to klasser på kommende 4. årgang. Bestyrelsen mener, at skolen kan kompensere for det høje elevantal ved at begrænse antallet af elever pr. lærer via holddannelsesmodel, hvor årgangen tilføres ekstra lærerressourcer i dansk og matematik. Årgangen er så velfungerende, at det fagligt vurderes som en unødvendig indgriben at dele eleverne ud i tre klasser. Begrundelsen for ansøgningen er derfor primært pædagogisk. Hornbæk Skole peger på følgende problemstillinger ved etablering af tre klasser: 1. Forældre og elever vil blive frustrerede over dannelse af tre nye klasser, som vil bryde op med de etablerede og velfungerende fællesskaber 2. Lærerne vil være nødt til at bruge undervisningstid på socialt arbejde i forbindelse med etablering af nye klasser 3. Tidligere erfaringer viser, at der vil være forældre, der flytter deres børn i forbindelse med ændring i klassesammensætninger 4. Skolens økonomi vil belastes, da tre klasser koster langt mere end to med ekstra ressourcer i hovedfagene 5. Velfungerende holddannelse på øvrige årgange vil skulle reduceres, da bemandingen

104 104 ville skulle flyttes fra disse ordninger til 4. årgang Årgangen har siden børnehaveklassen ligget med et elevtal på 56. Dette gør årgangen særligt udsat i forhold til tilgang og afgang af elever. En beslutning om at danne tre klasser nu vil betyde, at skolen måske allerede om et år kan være i den situation at skulle danne to klasser igen, hvis blot én enkelt elev forlader skolen. Dette mener skolen ikke er pædagogisk forsvarligt overfor de børn, som gennemfører hele deres skolegang på Hornbæk Skole. Det er vigtigt at understege, at der trods klassernes størrelse er tale om to meget velfungerende klasser med et godt socialt liv. At danne tre klasser vil betyde en begrænsning i de sociale relationer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har afledte konsekvenser for skolens økonomi, da oprettelse af en ekstra klasse i gennemsnit koster kr., der skal afholdes inden for skolens eget budget. Derudover vil der være afledte konsekvenser, da holddannelse reduceres, og bemanding på øvrige årgange vil flyttes til 4. årgang. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Hornbæk Skole får dispensation til fremadrettet at have op til 29 elever i hver klasse på årgang 2011/2012. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: at dispensationen kun gælder den ene klasse på årgang 2011/2012. Et flertal, Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø), stemte for forslaget. Henrik Møller (A), Thomas Horn (A) og Katrine Vendelbo Dencker (O) undlod at stemme. Ændringsforslaget blev vedtaget. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets flertalsindstilling vedrørende netop denne klasse. Marlene Harpsøe (O) og Henrik Møller (A) undlod at stemme.

105 Likvidation af Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28768 Byrådet Tilslutning til likvidation Indledning/Baggrund Advokat Morten Hansen-Nord har med brev af 11. december 2014 på vegne af bestyrelsen for Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør bedt om kommunens tilslutning til likvidation af fonden. Retsgrundlag Reglerne om kommunalfuldmagten. Eliteidrætsloven. Reglerne om statsstøtte. Fundats for Fonden Elite 3000 Helsingør Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Af fundatsen for Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør fremgår af 15, at beslutningen om likvidation af fonden skal accepteres af Helsingør Kommune. Samtidig med bestyrelsens beslutning om opløsning af fonden, skal bestyrelsen træffe beslutning om, hvad fondens nettoformue skal anvendes til. Formuen alene må anvendes til eliteidrætsformål i Helsingør Kommune. Bestyrelsen for fonden har besluttet, at disponere fondens nettoformue ved opløsning således: 50% af formuen tilfalder FC Helsingør som støtte til en udvidelse af FC Helsingørs elitemiljø med et U-14 og et U-15 elite hold. 50% af formuen tilfalder Helsingør Håndbold som støtte til klubbens eliteprojekt for kvindehåndbold i Helsingør. Det fremgår ikke, hvad fondens nuværende formue er. Fondens egenkapital på kr er indskudt af Helsingør Kommune. Efter reglerne om kommunalfuldmagten er Helsingør Kommune forpligtiget til at sikre, at midler, der stammer fra kommunen, alene anvendes til aktiviteter, som Helsingør Kommune lovligt kan yde støtte til. Helsingør Kommune kan med hjemmel i kommunalfuldmagten og Eliteidrætsloven yde støtte til sport og idræt, såfremt der ikke hermed ydes støtte til egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Center for Erhverv, Politik og Organisation finder ikke, at forslaget til hvordan fondens nettoformue skal anvendes ved opløsning, indebærer støtte til egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Disponering af midlerne som foreslået af fondens bestyrelse kan derfor lovligt tiltrædes af Helsingør Kommune. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

106 106 Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Helsingør Kommune kan tiltræde bestyrelsen for Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør beslutning om likvidation af fonden, såfremt nettoformuen ved opløsning anvendes som oplyst i sagsfremstillingen. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Anders Drachmann, Morten Westergaard, Per Tærsbøl For Morten Westergaard (C) var Kristina Kongsted mødt. Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. Betina Svinggaard (A) stillede forslag om, at sagen sendes til behandling i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget med henblik på at indgå i dialog med fondens bestyrelse. Forslaget blev godkendt med 20 stemmer for (6(A), 1(F), 2(Ø), 1(L), 3(O), 7(C). 1(B) og 2(V) undlod at stemme. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Et flertal, Jens Bertram (C), Morten Westergaard (C), Jan Ryberg (L) og Peter Poulsen (A) anbefaler Økonomiudvalgets indstilling. Mette Lene Jensen (V), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Betina Svinggaard (A) undlod at stemme. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Anders Drachmann, Bente Borg Donkin Anders Drachmann (C) er inhabil, hvorfor han ikke deltog i sagens behandling. Et flertal af Økonomiudvalget; Bendikte Kiær (C), Christian Holm Donatzky (B), Haldis Glerfoss (Ø), Henrik Møller (A), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Jan Ryberg (L) fastholder tidligere anbefaling. Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme.

107 Godkendelse af kravspecifikation til Samlende borgerforløb - en målrettet indsats på tværs af kommunens centre Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3107 Økonomiudvalget Bilag 1.a - opgavebeskrivelse Indledning/Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budget at igangsætte et projekt, der skal: reducere antallet af dobbeltindsatser og dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling. Projekt skal belyse mulighederne for at gå fra fokus på aktivitet til fokus på effekt og dermed øge borgernes egenomsorgsevne og livskvalitet. Det vil betyde, at de enkelte centre skal arbejde mere sammen om ydelserne. Analysen skal ligge færdig til næste års budgetarbejde (Kilde: Faktaark vedr. budget 2015). Nærværende sag indeholder forslag til kravspecifikation der kan sendes i udbud efter godkendelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Projektet understøtter endvidere fokusområdet Vi er én kommune i Koncernledelsens strategikort, herunder Vi samarbejder på tværs af centre for at skabe effektive, sammenhængende borgerforløb, og vi forpligter os til gensidigt at levere ressourcer til tværgående opgaveløsning. Endelig understøtter projektet Økonomisk politik for Helsingør Kommune, herunder Princip for effektiviseringer: Tilvejebringelse af råderum i budgettet som følge af effektiviseringstiltag, der sikrer samme service for færre midler. Sagsfremstilling Kravsspecifikation og gruppe til udvælgelse af leverandør Den overordnede indholdsbeskrivelse af projektet og udbuddet har været drøftet på Økonomiudvalgets møde den 16. marts Denne sag vedrører selve kravspecifikationen, som er det dokument, de eksterne leverandører skal byde ind på opgaven i forhold til. Projektet forventes at kunne blive igangsættes i starten af efteråret. Det forventes at projektet løber i ca. ni måneder, førend der foreligger en analyse med en beskrivelse klar til implementering. Selve implementeringen forventes således at kunne igangsættes i andet kvartal Dette betyder, at der er en forsinkelse i projektet i forhold til teksten fra budgetaftalen. Der vil således også først kunne opnås fuld økonomisk effekt af projektet i 2018, imens det forventes, at der kan opnås omkring 2/3 af den økonomiske effekt i 2017.

108 108 Der er nedsat en gruppe til udvælgelse af leverandør efter udbuddet. Gruppen er bredt sammensat og indeholder repræsentanter fra H-MED, Direktionen, centerchefer fra henholdsvis Center for Særlig Social Indsat, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Sundhed og Omsorg og en områdeleder fra henholdsvis Center for Borgerservice, IT og Digitalisering og Center for Erhverv, Politik og Organisation. Desuden deltager en udbudskonsulent for at kvalitetssikre udbuddet. Økonomi/Personaleforhold Økonomien i projektet klarlægges først senere, i og med at udbuddet munder ud i en analyse, der blandt andet kommer med forventninger til forbrug af interne og eksterne ressourcer til gennemførelse af projektet (implementeringen). Nedenfor beskrives de tre væsentligste elementer i økonomien på projektet: Der vil være udgifter til eksterne konsulenter. Der vil være udgifter til en intern projektleder, der kan følge projektet tæt i en længere periode (formodentlig 3 år). Der vil være et økonomisk potentiale, der kan forventes at kunne indfries delvist i 2017 og fuldt ud fra Kommunikation/Høring Når udbuddet er afsluttet og den nedsatte gruppe der skal udvælge leverandør er færdige med at udvælge, vil Center for Erhverv, Politik og Organisation være ansvarlige for at kommunikere ud via Kilden, hvilken leverandør der er indgået aftale med. Projektlederen fra Helsingør Kommune vil løbende være ansvarlig for at udarbejde status til styregruppen og økonomiudvalg. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at kravspecifikationen godkendes Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen blev godkendt.

109 Forslag til whistleblowerordning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3785 Byrådet Endeligt notat om etablering af whistleblowerordning Udkast til whistleblowerordning Indledning/Baggrund Efter forslag fra Katrine Vendelbo Dencker (O) og Allan Berg Mortensen (Ø) besluttede Byrådet den 26. januar 2015, at administrationen, i samarbejde med H-MED, skulle udarbejde et forslag til en whistleblowerordning. I denne sag, der er lavet i samarbejde med H-MED, er beskrevet forskellige muligheder for etablering af whistleblowerordninger. Sagen forelægges til politisk beslutning. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I dag vil en henvendelse om fejl eller forsømmelser i kommunens administration eksempelvis blive behandlet i ledelsen, MED-systemet, det fagretlige system eller et af de andre systemer, der er etableret. Etablering af en whistleblowerordning kan være et supplement til dette og andre eksisterende systemer. Erfaringsgrundlag fra andre kommuner tyder på, at Helsingør Kommune kan forvente 1-2 sager i whistleblowerordningen pr. år. Den 10. april 2015 offentliggjorde Justitsministeriet Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Udvalget bag betænkningen anbefaler bl.a. At de funktioner, der knytter sig til administrationen af en whistleblowerordning så vidt muligt adskilles fra myndighedens øvrige funktioner, At en myndighed i almindelighed bør begrænse en whistleblowerordning til at angå alvorlige forhold, At det kan være hensigtsmæssigt, at en whistleblowerordning, fx gennem en særlig hjemmeside, kan modtage anonyme henvendelser, men at en myndighed som udgangspunkt ikke bør opfordre anmeldere til at være anonyme, og At der, fx på en særlig hjemmeside, bør være en udførlig vejledning tilgængelig om ordningen for bl.a. potentielle anmeldere. Vedlagt som bilag til denne dagsorden er et forslag til de overordnede rammer for en whistleblowerordning samt et notat om etablering af whistleblowerordning i Helsingør Kommune, der uddyber denne dagsorden. 1. Organisering Der kan opstilles flere modeller for en whistleblowerordnings organisering. Uanset hvilken administrativ organisering, der vælges, understøttes ordningen af et teknisk system, der gør det muligt at indgive anonyme anmeldelser. 1.1 En whistleblowerordning varetaget af Borgerrådgiveren Borgerrådgiveren er som ansat af Byrådet uafhængig af kommunens øvrige funktioner og

110 110 indgår i den eksisterende organisation. Borgerrådgiveren vil fungere som et visitationsled i forhold til centrene. Fordelen ved denne ordning er, at Borgerrådgiveren er uafhængig, men ulempen er, at der er tale om alvorlige og komplekse sager, der kan kræve fagspecifik bistand En whistleblowerordning varetaget af selvstændigt udvalg Et whistleblowerudvalg kan bestå af Borgerrådgiveren, en person med personalejuridisk kompetencer og en person med andre relevante kompetencer, med reference til kommunaldirektøren. Fordelen herved er, at der flere kompetencer ind over de alvorlige og komplekse sager. Ulempen ved et whistleblowerudvalg er, at det medfører mere administration. 1.3 En whistleblowerordning varetaget af en ekstern samarbejdspartner Der er også mulighed for at lade en ekstern samarbejdspartner varetage en whistleblowerordning, hvorved adskillelsen fra kommunens øvrige funktioner vil være givet. Relevante kompetencer hos samarbejdspartnere kan inddrages efter behov. Fordelen ved denne ordning er uafhængighed fra øvrige funktioner, men det bemærkes, at denne ordning kan medføre konsulentudgifter til den eksterne samarbejdspartner. 2. Anonyme henvendelser Henvendelser til en whistleblowerordning kan indgives både i eget navn og anonymt. Som offentlig myndighed bør kommunen ikke opfordre til anonyme henvendelser. Gældende regler, herunder persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven finder anvendelse i whistleblowerordningen. Det betyder fx i forhold til notatpligt, at kommunen skal gøre notat om relevante henvendelser, herunder indhold af henvendelsen og identitet på den person, der har henvendt sig. Er en oplysning, såsom anmelderens navn, først noteret, kan den som udgangspunkt ikke slettes igen, ej heller selv om anmelderen anmoder om anonymitet. Oplysninger om anmeldelsen og anmelderens identitet vil som udgangspunkt ikke kunne hemmeligholdes over for den person, der foretages indberetning om, fordi oplysningerne vil være undergivet aktindsigt efter forvaltningsloven. Samlet set, skal en potentiel anmelder vejledes grundigt om muligheden for at indgive en anmeldelse anonymt, og hvordan anonymiteten fortabes og ikke efterfølgende kan genindføres. 3. Henvendelsernes alvorlighed En whistleblowerordning omfatter oplysninger om grove fejl eller forsømmelser eller væsentlige og gentagne fejl og forsømmelser eller ved begrundet mistanke om sådanne forhold vedrørende lovovertrædelser og manglende efterlevelse af juridiske forpligtelser, fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, fare for miljøet, og tilfælde af omsorgssvigt eller lignende. Kriteriet om en henvendelses alvorlighed er forholdsvist højt, hvilket stemmer overens med, at en whistleblowerordning er et supplement til eksisterende ordninger. 4. Kommunikation En whistleblowerordning skal ledsages af en kommunikationsplan, der sikrer, at ansatte og samarbejdspartnere har kendskab til ordningen. Herudover skal der udarbejdes en udførlig vejledning om ordningen, herunder om anonymitet og gældende regler.

111 Datatilsynet En whistleblowerordning skal indberettes og godkendes af Datatilsynet og kan først træde i kraft herefter. Økonomi/Personaleforhold Nedenstående tabeller viser et budget over økonomien pr. år ved de tre forskellige organiseringer af whistleblowerordninger med udgangspunkt i under fem sager. Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har overvejet anvisning af midler. Skema 1: Initialinvesteringer Borgerrådgiveren Udvalg (3 medl.) Ekstern partner Etableringsudgifter Opstart teknik Egne lønudgifter Intro kommunikation I alt Skema 2: Årlige omkostninger Borgerrådgiveren Udvalg (3 medl.) Ekstern partner Driftsudgifter Teknik Egne lønudgifter Kommunikation I alt Kommunikation/Høring Forslaget til whistleblowerordning blev den 18. maj 2015 behandlet i H-MED. Medarbejdersiden kan ikke anbefale indstillingen om at etablere en whistleblowerordning, idet medarbejdersiden ønsker, at der sker en yderligere og mere vidtgående drøftelse heraf i C-MED og i resten af organisationen. Et af formålene med det er at undersøge, om der kan ske forbedringer i det nuværende system som et alternativ til en sådan whistleblowerordning. Ved behandling af sagen fremhæves, at: - medarbejdersiden undrede sig over, at der er behov for at oprette en whistleblowerordning, da MED-systemet umiddelbart kan anvendes. - medarbejdersiden henviste til andre kommuner med whistleblowerordninger, hvor der kun er få henvendelser om året. Behovet for en whistleblowerordning skal derfor vejes op mod de ressourcer, der skal anvendes til det. - medarbejdersiden fandt ikke, at etablering af en sådan ordning hastede. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at det besluttes, hvorvidt der skal etableres en whistleblowerordning. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Henrik Møller (A) stillede forslag om, sagen indgår i budgetforhandlingerne for budget For forslaget stemte Henrik Møller (A), Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht-Nielsen (V) og Christian Holm Donatzky (B).

112 112 Imod stemte Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L). Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme. Forslaget blev således anbefalet.

113 Godkendelse af mødeplan 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6308 Byrådet Udkast mødeplan 2016 Indledning/Baggrund Fagudvalgene har i maj-juni måned drøftet evaluering af møderne i 2014/2015. I forlængelse af fagudvalgenes evaluering af deres møder forelægges forslag til mødeplan for 2016 til godkendelse. Dette udkast er udarbejdet efter de principper, der blev godkendt i forbindelse med godkendelse af mødeplan for Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Evaluering Generelt har fagudvalgene drøftet mødernes afvikling. Der vil i nogle udvalg være fokus på fremover at afvikle møderne på kortere tid. Enkelte har udtrykt ønske om at følge frederiksberg-modellen i forbindelse med næste års mødeplan. Et flertal har dog ønsket at fastholde mødeplanlægning efter hidtidige principper. 2. Mødeplan Der foreligger forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets møder er placeret 2. sidste mandag i måneden, og Byrådets møder er placeret den sidste mandag i måneden. Fagudvalgenes møder er så vidt muligt placeret før Økonomiudvalgets og Byrådets møder. I forslaget er der taget hensyn til: KL-konferencer m.fl. Direktører/centerchefers deltagelse i fagudvalgenes møder Ingen udvalgsmøder torsdagen før et byrådsmøde. Budget/regnskabsproces Såfremt fagudvalgene ønsker evt. justeringer af mødeplanen, behandles det i fagudvalgsregi. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at den samlede mødeplan for 2016 godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

114 114

115 Ansøgning om investeringskapital til Copenhagen Film Fund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10445 Byrådet Ansøgning fra CPHFF pdf CPHFF Strategi pdf Effekter af CPHFF's investeringer Kort Fortalt.pdf CPHFF Effekter Copenhagen Economics.pdf CPHFF Projekterinvesteringer pdf CPHFF Finansiering og drift Budget Finansiering.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har modtaget en ansøgning om økonomisk støtte fra Copenhagen Film Fund. Der skal tages stilling til om Helsingør Kommune skal bidrage økonomisk til fonden og eventuelt hvor pengene skal tages fra. Retsgrundlag Punkt ikke relevant. Relation til vision og tværgående politikker Copenhagen Film Fund yder økonomisk støtte til filmproduktion. Muligheden for at der optages film eller tv-serier i Helsingør Kommune er derfor til stede. Film- og tv optagelser er med til at markedsføre Helsingør Kommune og spiller ind i visionens punkt om Et levende sted. Sagsfremstilling Film- og tv-branchen i Hovedstadsområdet står for mere end 90 % af den samlede filmproduktion i Danmark. Samtidig oplever danske film og tv-serier en kolossal international interesse, og industrien har i disse år et kæmpe vækstpotentiale. 1. Copenhagen Film Fund I perioden har Copenhagen Film Funds investeringer sikret realisering af serier som Wallander, Broen sæson III og den store internationale spillefilm The Danish Girl. Med udgangspunkt i en investeringskapital på kr. 30 mio., har Fonden i perioden tiltrukket og investeret i danske og internationale produktioner og til dato skabt en værditilvækst på Dkk 170 mio. (BNI-bidrag) og 300 årsværk (fuldtidsbeskæftigede). Dette er dokumenteret i den vedlagte analyse af Fondens investeringer, udarbejdet af Copenhagen Economics. Hovedkonklusionen i analysen er, at hver krone Fonden har investeret i produktion af spillefilm og tv-serier har kommunerne, regionen og staten fået kr. ca. 6 kr. tilbage i form af værditilvækst og øget beskæftigelse. Fonden medvirker dermed til at skabe vækst og beskæftigelse. Udover den direkte effekt på vækst og beskæftigelse, skaber de internationale film og tvproduktioner også en markant brandingeffekt for Hovedstadsregionen, som gavner turismen. Denne effekt er dog ikke medregnet i analysen. Visit Denmark har dog netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at visningen af tv-serien Badehotellet i Sverige og Norge har ført til en turistmæssig markedsføring for Danmark som turistdestination, der har tre gange større effekt end normal markedsføring. 2. Copenhagen Film Fund

116 116 Copenhagen Film Fund er sammenlignet med konkurrerende fonde i f.eks. Berlin, Hamborg, Belgien og Trollhättan/Gøteborg en lille fond. Men med basis i dansk film og tv s internationale succes og Hovedstadsregionens mange tilbud i international topklasse, er det alligevel lykkedes at skabe stor international interesse og at tiltrække de rigtige produktioner. Copenhagen Film Fund vurderer dog, at mulighederne for at tiltrække endnu flere og større internationale film og tv-produktioner, kun kan en udfoldes, hvis Fondens finansiering øges. Fonden ønsker at øge investeringerne i større og færre projekter, dels ud fra ønsket om større effekter per investeret krone, men også fordi brandingeffekterne ofte her er langt mere interessante i større produktioner. For at kunne forløse vækstpotentialet i regionen, vurderer Fonden, at budgettet for perioden forøges fra de nuværende kr. 35 mio. over 3 år til kr. 100 mio. for På den måde kan fonden investere minimum kr. 30 mio. om året eller i alt kr. 90 mio. i perioden i større internationale og danske spillefilm og tv-serier. Hvis resultaterne af analysen fra Copenhagen Economics fortsættes, vil effekterne af fondens investeringer være kr. 550 mio. i BNI-bidrag og beskæftigede til gavn for hele Greater Copenhagen. Ifølge fonden selv er disse tal konservativt sat. Fonden kan dog ikke garantere produktion til hver enkel kommune, og dermed heller ikke Helsingør Kommune. Fonden kan sikre, at hele Greater Copenhagen får gavn af fondens investeringer og brandingeffekter. På den baggrund søger Copenhagen Film Fund Helsingør Kommune om bidrag på kr per år i perioden (3 år). 3. Helsingør Kommunes hidtidige engagement i Copenhagen Film Fund Et flertal i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 20. marts 2013 at støtte filmfonden med kr finansieret af Erhvervs- og Vækstpuljen. I den forbindelse blev det overvejet, hvorvidt tilskud til fonden i tilstrækkelig grad understøtter Erhvervs- og Vækstpolitikkens formål. Tilskuddet vil i mindre grad være synligt ud fra et Helsingør perspektiv, men vil bidrage til generel fremme af kreative vækstvilkår i regionen. Kulturudvalget drøftede spørgsmålet om filmfonden den 1. december 2011 i forbindelse med behandling af den Regionale Kulturaftale / Kulturmetropol Øresund (KMØ). I drøftelsen indgik synspunkter om, at støtte til en filmfond i højere grad burde ses som et erhvervsinitiativ end et egentlig kulturinitiativ. 4. Økonomiske modeller for støtte Copenhagen Film Fund ansøger Helsingør Kommune om et beløb på kr pr. år i perioden Det vil sige et samlet beløb på kr over tre år. Center for Erhverv, Politik og Organisation kan se fire økonomiske modeller for håndteringen af ansøgningen: 1. Copenhagen Film Fund støttes med et årligt beløb på kr Beløbet trækkes fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Da Erhvervs og Vækstpuljens årlige budget ligger på ca. kr , hvoraf 1 mio. kr. er disponeret til markedsføringstiltag, vil det betyde at ca. 15 % af kontoens midler til erhvervs- og væksttiltag går til filmfonden. 2. Økonomiudvalget bliver enige om at give et reduceret beløb til Copenhagen Film Fund. 3. Der indgives et budgetønske til den igangværende budgetproces, hvorved støtten til

117 117 Copenhagen Film Fund gøres til en direkte politisk prioritering og ikke trækkes fra erhvervs- og vækstmidler. 4. En fjerde model kan være at afvise filmfondens ansøgning. I perioden støttede 10 kommuner og Region Hovedstaden Copenhagen Film Fund. Det økonomiske træk er dermed ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. En støtte til Copenhagen Film Fund giver desuden ingen sikkerhed for at der optages film eller tv-serier i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune ligger desuden ikke inde med viden om, hvor mange af kommunens borgere eller virksomheder der vil kunne drage nytte af en støtte til Copenhagen Film Fund i form af øget beskæftigelse eller arbejdsopgaver. Copenhagen Film Fund har ligeledes sendt en ansøgning til KKR-Hovedstaden, som behandles på mødet den 19. juni som orienteringspunkt. Indstillingen ved mødet i KKR-Hovedstaden bliver, at de enkelte kommuner selv tager stilling til sin egen økonomiske støtte til Copenhagen Film Fund. Økonomi/Personaleforhold Der er redegjort for de økonomiske forhold under sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Punktet er ikke relevant. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at der vælges mellem en af de fire økonomiske modeller oplistet i sagsfremstillingen. Hvis model 2 vælges, indstilles det, at der opnås enighed om, hvilken beløbsstørrelse der årligt skal gives i støtte til Copenhagen Film Fund i perioden Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Ad model 4: Et flertal af Økonomiudvalget; Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Jan Ryberg (L) og Henrik Møller (A) kunne ikke anbefale indstillingen. Marlene Harpsøe (O) stemte for indstillingen (at ansøgningen afvises). Benedikte Kiær (C) og Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Model 4 kan således ikke anbefales, d.v.s. at ansøgningen ikke afvises. Ad model 3: Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Marlene Harpsøe (O) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingen. Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Henrik Møller (A) kan ikke anbefale indstillingen. Indstillingen bortfaldt. Ad model 1: Et flertal af Økonomiudvalget, Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø) og Henrik Møller (A) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingen.

118 118 Marlene Harpsøe (O) kan ikke anbefale indstillingen. Benedikte Kiær (C) og Anders Drachmann (C) undlod at stemme. Supplerende sagsfremstilling I vedhæftede bilag vedr. budget fremgår et beløb på kr pr. år, og i ansøgningen et beløb på kr pr. år. Det skal præciseres, at det er kr pr. år., Copenhagen Film Fund søger om.

119 Frigivelse af rammebeløb til skitseprojekt for rundkørsel på Sauntevej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10642 Byrådet Sauntevej Toftemosevej.pdf Sauntevej rundkørsel og vejanlæg_ansøgning om anlægsbevilling Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima ønsker at få frigivet midler fra budget 2015 på budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder til skitseprojekt for rundkørsel på Sauntevej, i alt kr. Rundkørslen skal ligge ved skæringen Sauntevej/Toftemosevej som indkørsel til det nye plejehjem i Hornbæk. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På Byrådets møde den 25. august 2014 blev det vedtaget, at plejehjemsbyggeriet i Hornbæk skal udvides med faciliteter til Hjemmeplejen, og at der skal etableres en 4-benet rundkørsel ved skæringen Sauntevej/Toftemosevej/indkørsel til plejehjemmet. Se kortudsnit for Sauntevej/Toftemosevej i bilaget. På Byrådets møde 23. februar 2015 blev det vedtaget at der laves en positiv korrektion på kr. til etablering af anlægsprojektet 4-benet rundkørsel og vejanlæg Sauntevej, fordelt på overslagsårene til budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder. Midlerne til etablering af anlægsprojektet 4-benet rundkørsel og vejanlæg Sauntevej er overdraget til Center for Teknik-, Miljø- og Klima efter aftale med Center for Økonomi og Ejendomme. Center for Teknik, Miljø og Klima søger om frigivelse af rådighedsbeløb for at udarbejde skitseprojekt til rundkørsel og vejanlæg. Skitseprojektet for rundkørslen skal udføres i juli og august 2015, da skitseprojektet for rundkørslen skal indgå i arbejdet med at udarbejde lokalplan for plejehjemmet, herunder at opgøre det specifikke arealbehov for rundkørsel og tilhørende vejanlæg. Center for Teknik, Miljø og Klima planlægger at etablere vejanlæg og rundkørsel, inden selve byggeprocessen går i gang. Der skal således ikke laves omkørsel ad små villaveje, når den tunge trafik kommer til byggepladsen. Økonomi/Personaleforhold De på budget 2015 på budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder afsatte kr. ønskes frigivet. Projektets samlede anlægsbudget (1.000 kr.) I ALT

120 120 Udgift Indtægt Netto Likviditetsoversigt for projekter for den samlede bevilling i 2015 Start Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Udgifter i (1.000 kr.) Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der frigives kr. i budget 2015 til skitseprojekt af rundkørsel på Sauntevej under budgetområde 204, Trafik, Vej og Grønne områder. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

121 Årsregnskab 2014 plejehjemmet Kristinehøj Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9813 Byrådet Indledning/Baggrund Godkendelse af regnskab 2014 for det selvejende plejehjem Kristinehøj. Retsgrundlag Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, generelle retningslinjer pkt Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Danske Diakonhjem har fremsendt regnskab for Danske Diakonhjem har opdelt regnskabet for plejehjemmet Kristinehøj i to selvstændige regnskaber. Et for plejedelen og et for servicearealerne. Begge regnskaber er revideret af statsaut. Revisionspartnerselskab Martinsen, Vejle. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Høringssvar fra Ældrerådet Ældrerådet går ud fra, at Plejehjemmet Kristinehøj må beholde deres mindreforbrug. I øvrigt tager rådet sagen til efterretning. Økonomi/Personaleforhold Resultat for 2014 er således: Nettoudgifter: Regnskab 2014 Korrigeret budget 2014 Servicearealer Kristinehøj Plejecentret Kristinehøj Mer- /mindreforbrug* I alt Kristinehøj *Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Det samlede mindreforbrug er på kr. i regnskab Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at regnskab 2014 for plejehjemmet Kristinehøj godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Duygu A. Ngotho (A).

122 Indstillingen anbefales. 122 Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

123 Anlægsregnskab - Børnehuset Vestergården - retablering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10123 Økonomiudvalget Anlægsregnskab, Børnehuset Vestergården - retablering Indledning/Baggrund Center for Økonomi og Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for Børnehuet Vestergården retablering. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Det samlede resultat for projektet Børnehuset Vestergården retablering fordeler sig således:(1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse Entrepriseudgifter bygning I alt =merforbrug/ +=mindreforbrug I forbindelse med at Børnehuset Vestergården blev nedlagt pr blev der søgt om kr. til retablering af bygningen. Beløbet var udtryk for hvad det erfaringsmæssigt koster at retablere en bygning af den karakter. Helsingør Kommune fik dog ved fraflytningen en meget billig aftale med boligselskabet om istandsættelse af lokalerne, da der var overvejelser om nedrivning af ejendommen og der blev derfor i første omgang afleveret kr. til kassebeholdningen og ved budgetrevisionen blev det resterende mindreforbrug på kr. lagt i kommunekassen. Merforbruget på kr. opstår ved at der efterfølgende er fejlposteret et bilag på kr., som rettelig hører til projektet Kommunens arkiv, Prøvestenen. Ved næste budgetrevision vil budgettet for anlægget Kommunens arkiv, Prøvestenen derfor blive nedskrevet med kr. Den endelige retablering bestod af oprydning og nedtagning af markiser hvoraf 3 er genanvendt på Børnehuset Snerlen. Legepladsen er ryddet og heraf er rutsjebane og kravlegang genanvendt i Hornbæk Børnehave. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Børnehuset Vestergården retablering godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den

124 124 Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen blev godkendt.

125 Anlægsregnskab - Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27880 Økonomiudvalget Anlægsregnskab, Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken Indledning/Baggrund Center for Økonomi og Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Det samlede resultat for projektet Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken fordeler sig således:(1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse Installation af ABA-anlæg på Villa Fem I alt =merforbrug/ +=mindreforbrug I 2007 var der 2 (påsatte) brande på Helsingør Kommunes institutioner: Grydemoseskolens hal og Børnehuset Bøgen. Som erstatning for de to skader fik Helsingør Kommune i alt næsten 16 mio. kr. fra kommunens forsikringsselskab Codan A/S. En større procentdel af alle brande i tæt bebyggede områder er påsatte. En påsat brand på en af kommunens ejendomme vil medføre vanskeligheder ved at opnå bud ved kommende forsikringsudbud, ligesom der må forventes en betydelig stigning af præmieudgiften og skærpelse af vilkårene. Udover det ovennævnte, kan en brand sætte en institution ude af drift i lang tid og ikke alle værdier kan erstattes eller genanskaffes. Endvidere er det meget svært fx for de ansatte og børn på institutionen at bevare koncentrationen og at opnå det ønskede udbytte efter en institutionsbrand. Endelig kan brande være med til at skabe utryghed i lokalområdet. Kommunens ejendomme er særligt udsatte, da de typisk er tomme om aftenen, i weekender og i ferier. På den baggrund arbejdes der løbende med sikring mod brand. Der sættes ind omkring brugeradfærd, indretning af lokaler, affaldshåndtering og endelig sikring med ABAanlæg. På grundlag af risikoprofilen for Villa Fem blev det i 2013 indstillet, at der blev afsat midler til installation af ABA-anlæg på institutionen, hvilket blev installeret i Mindreforbruget på kr. er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen for Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen.

126 126 Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen blev godkendt.

127 Anlægsregnskaber - 5 mindre anlægsprojekter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10733 Økonomiudvalget Anlægsregnskab, Plejehj. Bøgehøjgård - sikring af tag/kælder Anlægsregnskab, Renovering af vinduer omkring Rådhustorvet Anlægsregnskab, Kvindekrisecenter Røntofte - renovering af annekset Anlægsregnskab, Flynderupgård - ændring af staldbygning Anlægsregnskab, Toldkammeret - udskiftning af tagrender og nedløb Indledning/Baggrund Center for Økonomi og Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskaber for en række anlæg, der på byrådsmøde den blev besluttet at gennemføre, da der blev skabt råderum i forbindelse med at projektet Skolen i Bymidten blev sat på standby: - Plejehjemmet Bøgehøjgård sikring af tag/kælder - Rådhuset renovering af vinduer, Rådhustorvet - Toldkammeret udskiftning af tagrender/nedløb - Kvindekrisecenter Røntofte renovering af Annekset - Flynderupgård Ændring af staldbygning Regnskaberne søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Resultatet for de 5 projekter fordeler sig således: (1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse 1. Plejehjemmet Bøgehøjgård sikring af tag/kælder 2. Rådhuset renovering af vinduer, Rådhustorvet Toldkammeret udskiftning tagrender/nedløb Kvindekrisecenter Røntofte renovering af Annekset 5. Flynderupgård Ændring af staldbygning I alt =merforbrug/+= mindreforbrug Opgaverne blev formuleret på ganske kort tid, hvorfor budgetterne er udtryk for et kvalificeret bud. Det samlede mindreforbrug på disse 5 anlæg er på kr. og er tilfaldet kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen for Plejehjemmet Bøgehøjgård sikring af tag/kælder: Plejehjemmet påtænkes solgt, når nyt plejehjem i Hornbæk er kommet op og stå.

128 128 Plejehjemmet huser stadig 56 beboere, hvorfor det var nødvendigt at foretage nogle reparationer. Taget var utæt og der er etableret nyt undertag og inddækning af skorstenen. Der er endvidere udført kloakarbejde, og branddøre er repareret. På grund af tidspres er der anvendt kr. til tegnestuen for at stå for udbud og byggestyring. 2. Rådhuset renovering af vinduer, Rådhustorvet: Vinduerne på havesiden af det tidligere tinghus/domhus på adressen Sct. Anna Gade 5 er blevet udskiftet og der er i den forbindelse afholdt kr. i honorar til Center for Bygningsbevaring, dels af tidsnød, dels som sikring af at det blev de rigtige vinduer, der blev sat i det bevaringsværdige hus. 3. Toldkammeret udskiftning tagrender/nedløb: Tagrender og nedløbsrør er udskiftet. 4. Kvindekrisecenter Røntofte renovering af Annekset: En defekt kloak gjorde, at overfladevand røg i krybekælderen på annekset ved kvindekrisecentret på Bøgebakken, med skimmelsvamp til følge. Kloakken er nu omlagt og skimmelsvampen fjernet. Krybekælderen har fået nye gulve og bedre udluftning. På stueetagen er gulve også fornyet og underlaget er nu beton i stedet for træ. Badeværelset har fået ny klinkebelægning og køkkenet er nedtaget og genopsat. Sluttelig er kælder og stueetage malet og belægningen udendørs er genoprettet. 5. Flynderupgård Ændring af staldbygning: Stalden blev ombygget for kr., der blev købt en minitraktor for kr. og inventar og paller for kr. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at anlægsregnskabet for Plejehjemmet Bøgehøjgård sikring af tag/kælder godkendes 2. at anlægsregnskabet for Rådhuset renovering af vinduer, Rådhustorvet godkendes 3. at anlægsregnskabet for Toldkammeret udskiftning af tagrender/nedløb godkendes 4. at anlægsregnskabet for Kvindekrisecenter Røntofte renovering af Annekset godkendes 5. at anlægsregnskabet for Flynderupgård Ændring af staldbygning godkendes Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingerne blev godkendt.

129 Anlægsregnskab - Fremtidens Folkeskole - indkøb af computere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10228 Byrådet Anlægsregnskab - Fremtidens Folkeskole - indkøb af computere Indledning/Baggrund Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet anlægsregnskab for Fremtidens folkeskole indkøb af computere. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særlig relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet regnskab for anlægsbevilling til Fremtidens folkeskole indkøb af computere. Anlægsregnskabet viser balancere. Bemærkninger fra Center for Økonomi og Ejendomme: Regnskabet er gennemgået i henhold til regnskabsbilag og udtræk fra Økonomisystemet. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

130 Anlægsregnskab - Dialogportal Børne- og Uddannelsesudvalgets område Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10229 Byrådet Anlægsregnskab - Dialogportalen. Indledning/Baggrund Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet anlægsregnskab for Dialogportal på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet regnskab for anlægsbevilling Dialogportal på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på kr., som tilfalder kommunekassen. Bemærkninger fra Center for Økonomi og Ejendomme: Regnskabet er gennemgået i henhold til regnskabsbilag og udtræk fra Økonomisystemet. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Indstillingen anbefales.

131 Delberetning for regnskab orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6808 Byrådet Delberetning nr. 18 Helsingør Kommune 2014 Indledning/Baggrund BDO Kommunernes Revision har fremsendt delberetning nr. 18 vedrørende regnskabsåret 2014, jf. bilag. Retsgrundlag Helsingør Kommunes Principper for Økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Delberetning nr. 18 afsnit 2.2 indeholder revisionens bemærkninger, som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden. Revisionens løbende gennemgang af Helsingør Kommunes regnskab 2014 har ikke givet anledning til bemærkninger. Endvidere indeholder beretningen afsnit Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger, der har været forelagt Byråd. Afsnit 3 og frem indeholder revisionens løbende gennemgang af regnskab 2014, som ikke har givet anledning til bemærkninger, men på flere områder kommer med en række anbefalinger, som kommunen arbejder videre med. Revisionen fremlægger i afsnit 3 og frem deres anbefalinger på forskellige områder i kommunen. Center for Økonomi og Ejendomme sørger for at følge op på revisionens anbefalinger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at Delberetning nr. 18 vedrørende regnskab 2014 forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

132 Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11400 Økonomiudvalget Væksthus Hovedstadsregionen årsberetning 2014 Væksthusets årlige rapport for Helsingør Kommune 2014 Indledning/Baggrund Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning for 2014 fremlægges til udvalgets orientering. Retsgrundlag Erhvervsservice er omfattet af erhvervsfremmeloven (LBK nr af 16/12/2010) Jf. kap i loven kan kommunerne gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Sagsfremstilling Region Hovedstadsregionen blev i 2014 kåret af EU til at have det bedste iværksættermiljø blandt Europas 125 regioner bl.a. ved at stimulere iværksættermentaliteten og sikre iværksætterne det rigtige vækstmiljø. Det fremgår af Væksthuset årsberetning. I årsberetningen fremhæves Væksthuset resultater, som er med til at understøtte vækstmiljøet. I 2014 at opnåede Væksthuset resultaterne: Væksthusets kunder havde 13 % vækst i beskæftigelsen, mens lignende virksomheders beskæftigelse steg 5 % Kundernes omsætning voksede med 36 %, hvor lignende virksomheder havde 7 % stigning i omsætningen Kundernes eksport steg sidste år med 35 %, mens eksporten voksede med 29 % hos lignende virksomheder I 2014 var Væksthuset i kontakt med mere end 4000 virksomheder og iværksættere fordelt på: 650 vækstforløb 1567 deltagere til events og konferencer Mere end 2000 deltagere i projekter og udviklingsforløb 875 iværksættere har fået 1:1 sparring. Væksthuset har desuden varetaget flere vækstskabende projekter fx OPALL offentligeprivate alliancer, hvor 77 virksomheder og kommuner har deltaget bl.a. Helsingør Kommune. Årsberetningen kan læses i bilaget Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning En samlet oversigt over Væksthuset aktiviteter fremgår af bilaget Væksthusets

133 133 årlige rapport for Helsingør Kommune. Heri fremgår desuden, at Væksthusets i Helsingør Kommune i 2014 havde: 1 vækstmøde: Find vej til de norske og svenske markeder afholdt på Søfartsmuseet med 64 deltagere 1 møde i forbindelse med Global Entrepreneurship Week: De hemmelige helte afholdt på Søfartsmuseet med 23 deltagere 20 vækstforløb 103 lokale virksomheder deltog i events 83 virksomheder deltog i et projektforløb. Økonomi/Personaleforhold Kommunen betaler årligt kr. til Væksthuset. Beløbet kompenseres af staten via bloktilskud. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

134 millioner til projekt Vild med Vand - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10737 Økonomiudvalget Om Vild med Vand projektet.pdf VILD med Vand - Brev til havne og klubber.pdf Indledning/Baggrund Nordea-fonden har bevilget otte millioner kroner til Vild med Vand-projektet over de næste tre et halvt år. Bevillingen er giver på baggrund af en fælles ansøgning fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion (D.S.). Retsgrundlag Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 12, stk. 6 Relation til vision og tværgående politikker Vild med Vand har til formål at tiltrække flere borgere og turister til sejlsport- og havneliv og har dermed direkte tilknytning til Helsingør Kommunes strategi om at tiltrække flere borgere. Sagsfremstilling På bagrund af en fælles ansøgning og projektbeskrivelse som er foretaget af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Dansk Sejlunion har Nordea-fonden besluttet at uddele otte millioner kroner til Vild med Vand-projektet over de næste tre et halvt år. Vild med Vand projektet er et af de mest ambitiøse fornyelsesprojekter nogensinde i de danske lystbådehavne. Målet med projektet er at åbne sejlklubber og lystbådehavne op, så langt flere danskere får let adgang til de mange oplevelser og aktiviteter, som sejlklubber og havne indbyder til. Alle FLID-havne og sejlklubber i Dansk Sejlunion vil blive inviteret til at deltage i Vild med Vandprojektet. Forudsætningen for at deltage er, at havneadministration og sejlklub sammen etablerer et Vild med Vand udvalg og samarbejder med havnens øvrige interessenter om at løfte projektet. Inden sommerferien vil alle havne og klubber modtage en invitation og et ansøgningsskema om at blive Vild med Vand-havn Bilag 1: Om vild med vand projektet Bilag 2: Brev til alle havne og klubber Økonomi/Personaleforhold Projektet har ikke direkte til knytning til havnens økonomi, men det forventes at bevillingen smitter af på nogle af havnenes arrangementer. Bl.a. vil der blive arrangeret en officiel informations kampagne til udvalgte havne. Nordhavnen har allerede meldt sig som interesseret partner. Helsingør Nordhavns bidrag til projektet er afholdelsen af Nordhavnens dag, som finder sted lørdag den fra kl til kl Kommunikation/Høring FLID vil, i samarbejde med DS., informere om kampagnen regionalt og lokalt.

135 135 Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at sagen forelægges til orientering Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

136 Pladsprognose vedr. førskoleområdet orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10757 Byrådet Pladsprognosenotat, maj 2015 Indledning/Baggrund Center for Kultur, Plan og Erhverv har udarbejdet en ny befolkningsprognose for perioden , som blev behandlet på Økonomiudvalget den 20. april På baggrund af befolkningsprognosen fremlægges her en prognose for behovet af pladser i kommunens dagtilbud på førskoleområdet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I forlængelse af den overordnede befolkningsprognose udarbejder Center for Økonomi og Ejendomme særskilte prognoser for daginstitutions- og skoleområdet. Til orientering fremlægges her prognosen vedr. førskoleområdet. Der ventes i prognosen et øget pladsbehov på førskoleområdet i forhold til sidste års prognose. Men samlet set ventes der stadig et overskud af pladser i budgetårene Nedenfor er angivet det ventede antal børn samt pladsbehov i hhv og Total Total Antal 0-5-årige i prognose Pladsbehov iflg. pladsprognose Antal 0-5-årige i prognose Pladsbehov iflg. pladsprognose difference difference Den øgede forventning til efterspørgsel indarbejdes i budgetterne i overslagsårene. Den ventede udvikling fordelt på alder samt fordelingen af de forventede ledige pladser på distrikter fremgår af Pladsprognosenotatet, som er vedlagt sagen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,

137 137 at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

138 Skoleprognose orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10618 Byrådet notat skoleprognose Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet ny befolkningsprognose for perioden På baggrund af befolkningsprognoser samt de seneste 2 års fakta om bevægelser på skoleområdet er der udarbejdet en skoleprognose for skoleårene 2015/ /26. Retsgrundlag Ingen bemærkninger Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I forlængelse af den overordnede befolkningsprognose udarbejder Center og Økonomi og Ejendomme særskilte prognoser for daginstitutionsområdet og skoleområdet. Prognosen tager udgangspunkt i opgørelser indenfor hvert distrikt, hvilket betyder, at dannelsen af klasser er fuldt udnyttet indenfor det enkelte distrikt. Det er besluttet, at der skal indfases en klassekvotient på 24 elever. Pr. januar 2015 var der i alt årige bosiddende i Helsingør Kommune. Befolkningsprognosen forventer, at antallet i denne aldersgruppe i 2016 er faldet med 130 børn og unge, og i 2027 forventes tallet at være faldet med 15,7 % til i alt børn og unge. I det kommende skoleår 2015/16 forventes der at være i alt elever fordelt på 286 normalklasser, hvis beregningen sker på skoledistrikter, hvor der ideelt er 24 elever pr. klasse. Hvis antallet af klasser opdeles pr. skole, forventes der et klassebehov på 296 klasser. Der forventes at være 137 elever i de almindelige specialklasser i det kommende skoleår og 223 elever i specialtilbud. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde.

139 139 Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

140 Lukket - Fremtidige ejerforhold og driftsaftale for vejbelysningen i nuværende "DONG" område Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10775 Byrådet

141 Lukket - Lejemål Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/23378 Byrådet

142 Lukket - Anvendelse af ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28351 Byrådet

143 Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/7800 Byrådet

144 Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7147 Byrådet

145 Lukket - Salg af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7325 Byrådet

146 Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1118 Byrådet

147 Lukket - Afdækning af hændelsesforløbet i forbindelse med projektet Skolen i Bymidten Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2118 Byrådet

148 Person - Ansættelse af direktør Person sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6137 Byrådet

149 Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28544 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Borgmesteren orienterede om Kulturstyrelsens afslag af 3. juni 2014 på hel eller delvis nedrivning af muren ved Marienlyst Slot. Endvidere orienterede borgmesteren om drøftelser med Udlændingestyrelsen vedrørende modtagelse af uledsagede flygtningebørn i Helsingør Kommune. Borgmesteren har gennem nogen tid søgt at få et møde med Udlændingestyrelsen.

150 Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28545 Økonomiudvalget Sagsfremstilling Sag/Overskrift Ansvarligt center Hornbæk Havn - ændring af vedtægter Teknik, Miljø og Klima Årshjul mærkedage Erhverv, Politik og Organisation Opfølgning på sag om styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats 24.8 Erhvervs- og vækstpolitik - efter høring Erhverv, Politik og Organisation 24.8 Endelig godkendelse af Regnskab 2014 og Årsberetningen Økonomi og Ejendomme behandling af budget Økonomi og Ejendomme behandling af budget Økonomi og Ejendomme budgetrevision pr. 31/8 Økonomi og Ejendomme Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Takster Økonomi og Ejendomme Indstilling Direktionen indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Orientering foretaget.

151 Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28541 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Ikke til stede: Bente Borg Donkin Intet at bemærke.

152 152 Bilagsliste 5. 17, stk. 4-udvalg om nybyggeri - anbefalinger til Byrådet stk 4 udvalg om nybyggeri - endelig rapport (159796/15) 2. Bilag 1 til rapport (158605/15) 3. Bilag 2 til rapport (158607/15) 6. Birkebo III Skema A ansøgning 1. Udskrift af fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 (159977/15) 2. Birkebo III Skema A ansøgning maj familieboliger (159975/15) 3. Birkebo III Aftale om udlejning og anvisning.pdf (159979/15) 7. Boliggården søger om godkendelse af Skema A - renovering af afd., Stævnen 1. Skema A - Renovering - Stævnen juni 2015.pdf (158505/15) 2. Boliggården ansøger omgodkendelse af Skema A renovering af stævnen pdf (158504/15) 8. Endelig vedtagelse af lokalplan nr for Hotel Marienlyst, samt kommuneplantillæg nr Indsigelser samlet fra nr 1-8 til lkp pdf (152996/15) 2. Forslag til lkp Hotel Marienlyst (153160/15) 9. Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg nr Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør 1. Bilag 1: Forslag til Lokalplan Nyt forsyningscenter langs energivej Inkl. Kommuneplantillæg nr 15.pdf (155929/14) 2. Bilag 2: VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport Forsyningscenter Energivej pdf (155934/14) 3. Bialg 3: Udkast til miljøgodkendelse af genbrugsplads inkl. bilag.pdf (155933/14) 4. Bilag 4: Alle indsigelser. (152671/15) 5. Bilag 5: Notat til Naturstyrelsen (152589/15) 6. Bilag 6: Udbygningsaftale i forbindelse med lokalplan Nyt forsyningscenter på Energivej i Helsingør_ ( ) Underskrevet af Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.pdf (156312/14) 10. Forslag til Lokalplan 4.31 Helårsboliger, offentlige formål og rekreativt område i et område omkring Kulturhuset "Bølgen", Kommuneplantillæg nr. 18 til Helsingør Kommuneplan samt afgørelse om miljøvurdering 1. Bilag 1_Forslag til Lokalplan 4.31 (144601/15) 2. Bilag 2 - Krogebakke Vest (160894/15) 3. Bilag 3 - Krogebakke Øst (160930/15) 4. Bilag 4 - Teglværksvej (160978/15) 5. Bilag 5_synsvinkler for volumenstudier (153297/15) 11. Forslag til arbejdsklausuler 1. Bilag 1, arbejdsklausuler (165898/15) 2. Bilag 2, arbejdsklausuler (156707/15) 3. Bilag 3, arbejdsklausuler (159244/15) 13. Effektiviseringsforslag til budget Økonomiudvalget 1. BILAG effektiviseringsforslag (159040/15)

153 BILAG effektiviseringsforslag (159044/15) 3. BILAG effektiviseringsforslag (159778/15) 15. Samlet budgetrevision pr. 30. april Bilag 1: Specifikation pr. budgetområde pr (166151/15) 2. Bilag 2: Bemærkninger og tabeller pr. budgetområde (166206/15) 3. Bilag 3: Kulturhavn Kronborg (166145/15) 4. Bilag 5: Ansøgninger om frigivelse (14 sider) (165697/15) 5. Bilag 6: Oversigt over driftsreguleringer pr. budgetområde og udvalg (165704/15) 6. Bilag 4: Oversigt over indefrosne midler og frigivelser pr. budgetområde (166042/15) 16. Økonomisk Nyhedsbrev maj Maj 2015.pdf (165624/15) 17. Endelig vedtagelse af Ressource- og Affaldsplan Notat om høringsbesvarelser (88231/15) 2. Ressource- og affaldsplan med rettelser (155498/15) 3. Ressource- og affaldsplan endelig (152931/15) 18. Ejendomsret til vejarealer i Hornbæk, herunder del af kirkesti 1. Kortbilag 1 (matr. nr. 105a, Hornbæk Fiskerleje) (45536/14) 2. Kortbilag 2 (43802/14) 3. Kortbilag 3 (matr. nr. 107, Hornbæk Fiskerleje) (152174/15) 4. Kortbilag 4 (matr. nr. 106a, Hornbæk Fiskerleje) (152171/15) 19. Nyt plejehjem i Hornbæk - endelig beslutning om integration af byggeri og pleje 1. Projektorganisation (144010/15) 2. A-MED Bøgehøjgård bemærkninger (152460/15) 3. C-MED bemærkninger til nyt plejehjem.docx (155323/15) 4. H-MED bemærkninger til nyt plejehjem.docx (158664/15) 5. Ældrerådets høringssvar - nyt plejehjem i Hornbæk.docx (158434/15) 24. Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) 1. Bilag fra KKR Hovedstaden til behandling i kommunalbestyrelsen vedr. beskæftigelsesområdet.pdf (140336/15) 25. Klyngeanalyse af erhvervslivet i Helsingør-Helsingborg 1. HH-klyngeanalyse (158886/15) 2. Program for HH-erhvervskonference 27. maj 2015 (158932/15) 27. Likvidation af Fonden Eliteidræt 3000 Helsingør 1. Tilslutning til likvidation (138943/15) 28. Godkendelse af kravspecifikation til Samlende borgerforløb - en målrettet indsats på tværs af kommunens centre 1. Bilag 1.a - opgavebeskrivelse (95041/15) 29. Forslag til whistleblowerordning 1. Endeligt notat om etablering af whistleblowerordning (135482/15) 2. Udkast til whistleblowerordning (92714/15)

154 Godkendelse af mødeplan Udkast mødeplan 2016 (153916/15) 31. Ansøgning om investeringskapital til Copenhagen Film Fund 1. Ansøgning fra CPHFF pdf (155226/15) 2. CPHFF Strategi pdf (155119/15) 3. Effekter af CPHFF's investeringer Kort Fortalt.pdf (155120/15) 4. CPHFF Effekter Copenhagen Economics.pdf (155094/15) 5. CPHFF Projekterinvesteringer pdf (155118/15) 6. CPHFF Finansiering og drift Budget Finansiering.pdf (155117/15) 32. Frigivelse af rammebeløb til skitseprojekt for rundkørsel på Sauntevej 1. Sauntevej Toftemosevej.pdf (155977/15) Sauntevej rundkørsel og vejanlæg_ansøgning om anlægsbevilling (156041/15) 34. Anlægsregnskab - Børnehuset Vestergården - retablering 1. Anlægsregnskab, Børnehuset Vestergården - retablering (153104/15) 35. Anlægsregnskab - Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken 1. Anlægsregnskab, Automatisk brandalarmering, Villa Fem/Multiparken (153083/15) 36. Anlægsregnskaber - 5 mindre anlægsprojekter 1. Anlægsregnskab, Plejehj. Bøgehøjgård - sikring af tag/kælder (156526/15) 2. Anlægsregnskab, Renovering af vinduer omkring Rådhustorvet (156579/15) 3. Anlægsregnskab, Kvindekrisecenter Røntofte - renovering af annekset (113701/15) 4. Anlægsregnskab, Flynderupgård - ændring af staldbygning (154298/15) 5. Anlægsregnskab, Toldkammeret - udskiftning af tagrender og nedløb (154351/15) 37. Anlægsregnskab - Fremtidens Folkeskole - indkøb af computere 1. Anlægsregnskab - Fremtidens Folkeskole - indkøb af computere (155472/15) 38. Anlægsregnskab - Dialogportal Børne- og Uddannelsesudvalgets område 1. Anlægsregnskab - Dialogportalen. (155469/15) 39. Delberetning for regnskab orientering 1. Delberetning nr. 18 Helsingør Kommune 2014 (155313/15) 40. Væksthus Hovedstadsregionens årsberetning - orientering 1. Væksthus Hovedstadsregionen årsberetning 2014 (161025/15) 2. Væksthusets årlige rapport for Helsingør Kommune 2014 (161033/15) millioner til projekt Vild med Vand - orientering 1. Om Vild med Vand projektet.pdf (156414/15) 2. VILD med Vand - Brev til havne og klubber.pdf (156410/15) 42. Pladsprognose vedr. førskoleområdet orientering 1. Pladsprognosenotat, maj 2015 (158322/15) 43. Skoleprognose orientering 1. notat skoleprognose (157261/15)

155 155