Tema: Kulturmøde halvmånen og korset
|
|
|
- Mette Nielsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål s. 4: Litteratur og kilder s. 5: Forslag til undervisningsstrategier
2 Historie i Grundforløb 2004/05 2/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Didaktiske overvejelser Mål Målet med temaet Kulturmøde korset og halvmånen i grundforløbet kunne være at eleven skal: have et kendskab til centrale begreber knyttet til kulturmøder og henholdsvis kristen og islamisk kultur have en forståelse for hvorledes forholdet mellem kristen og islamisk kultur i hovedtræk har udviklet sig siden 700-tallet viden om forskellige samfundsstrukturer i henholdsvis den kristne og islamiske kultur kunne relatere ud fra et konkret empirisk eksempel på kulturmødet til relevante aktuelle diskussioner i vores tid Begrundelser Ud fra lærerplan for historie kan dette begrundes med at eleven gennem dette forløb får: viden om udviklingslinjer i Danmarkshistorien og verdenshistorie formuleret historiske problemstillinger og relaterer disse til deres egen tid analyseret samspillet mellem menneske, naturgrundlag og samfund ifb. m. kristen og islamisk kultur gennem tiderne analyseret eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i relation til kristen og islamisk kultur gennem tiderne forklaret samfundsmæssige forandringer og diskuteret periodiseringsprincipper indsigt i hvorledes samfund styres og hvorledes konsekvenserne for individet kan forklares reflekteret over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejdet forskelligartet historisk materiale og forholder sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksampler på brug af fortiden Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål Mulige vinkler 1. Forskelligartede udviklingslinjer i henholdsvis kristen og islamisk kultur o kronologiske perspektiv 2. Kulturmøde kulturudveksling/kultursammenstød o sameksistens eller konfrontation o kulturudveksling eller kultursammenstød 3. Hellig krig og ji had fjendebilleder mellem kristen og islamisk kultur o kulturmødet mellem kristen og islamisk kultur i konfrontationen
3 Historie i Grundforløb 2004/05 3/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Mulige problematiseringer Hvorledes er kulturmødet mellem kristen og islamisk kultur blevet opfattet gennem tiderne? Hvor har vægten været lagt sameksistens eller konfrontation/kulturudveksling eller kultursammenstød? Islamisk og kristen kultur har delvist fælles udspring hvor er der sammenfald og hvor har de udviklet sig forskelligt? Hvorfor har de to kulturer på visse områder udviklet sig forskelligt? Hvorledes forløb mødet mellem kristen og islamisk kultur under de middelalderlige korstog? Hvorledes har korstogene været opfattet i de to kulturer i eftertiden? Har korstogene fået afgørende betydning i forholdet mellem islamisk og kristen kultur i dag? Hellig krig og ji had er i dag en del af kulturmødet mellem kristen og islamisk kultur hvad er baggrunden for denne fjendtlige tilgang til andre kulturer? Hvorledes bruges fortiden og historien i de to kulturer i denne sammenhæng? Oplagte spørgsmål Hvilke begreber er centrale for arbejde med kulturmødet mellem kristen og islamisk kultur? Hvor stor en betydning har islamisk kultur haft for videreformidlingen eller overlevering af den antikke hellenistiske og romerske kultur til den kristne kultur i Vesteuropa? Hvorfor har islamisk kultur været genstand for så stor fascination i den kristne kultur f.eks. i form af Orientalisme samtidig med at der opstod markante fjendebilleder? Kan man opfatte en kultur som overlegen eller mere udviklet end en anden på generelt plan eller på enkeltområder? Hvad forklarer at islamisk kultur fra 700 til 1400-tallet på adskillige områder var mere udviklet end den kristne for så herefter på de flere områder at stagnere? Hvad kan kristen og islamisk kultur i dag gensidigt bidrage med? Hvilke mål skal arbejdet med kulturmødet mellem kristen og islamisk kultur have fremme af tolerance og respekt eller styrkelse af egen identitet og egne fællesskaber? Kan historien bruges til at fremme et mere tolerant billede på de to kulturer gensidigt en positiv sameksistens skal den det?
4 Historie i Grundforløb 2004/05 4/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Litteratur og kilder Til læreren: 1. Hourani, Albert: De arabiske Folks historie. Gyldendal 19??. 2. Sultan, Shah og Stormogul. Den islamiske verdens historie og kultur: Udstillingskatalog fra Nationalmuseet. Kbh Sultan, Shah og Stormogul: Den islamiske verdens historie og kultur. Udstillingskatalog. Nationalmuseet Karlsson, Ingmar: Islam og Europa. Sameksistens eller konfrontation. Det lille Forlag. Frederiksberg Karlsson, Ingmar: Europa og folkene. En europæisk nation eller nationernes Europa. Fremad Kap. 1 Europa i tid og rum s og kap. Frygten for barbarerne en europæisk enhedstanke fra Dante til Delors 7 s Said, Edward W.: Orientalisme. Vestlige forestillinger om Orienten. Oversat af John Botofte. Roskilde Universitetsforlag Brix, Helle Merete & Hansen, Torben & Hedegaard, Torben: I krigens hus. Islam s kolonisering af Vesten. Hovedland Simonsen, Jørgen Bæk: Islam med danske øjne. Danskernes syn på islam gennem 1000 år. Akademisk Forlag Kristiansen, K. Kristof & Rasmussen, Jens R.(red): Fjendebilleder og fremmedhad Til eleverne: 10. Thiedecke, Johny: Hellig krig. Korstog og kulturmøder i Middelalderen. Pantheon Andersen, Lars Erslev: "Den andalusiske arv" i SFINX 1997, nr. 1, s Pedersen, Olaf: "Arabere som kulturformidlere" i SFINX 1983, nr. 1, Tema nr. Spanien, s Mentz, Jørgen & Hemmersam, Karl-Johan: Introduktion til Islam. Historie. Nationalmuseet s Steffensen, Jens M.: Introduktion til Islam. Religionen. Nationalmuseet s Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad? Kulturmøder mellem Europa og Islam ca ". Gad, 1998, 96 s., serien "Historie til tiden" Kilder: 16. Kilder til Verdens Historie 1. Fra de ældste tider til Red. Claus Friisberg. Forlaget Makro. Aalborg 1988 Web-steder: 17.
5 Historie i Grundforløb 2004/05 5/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Undervisningsstrategier: Kulturmøde korset og halvmånen Eksempel 1 Traditionelle kronologiske forløb Islamisk ekspenasion ca e.v.t. Hvorledes kunne det lade sig gøre at underlægge sig det spirende respublica christiana Europa? Al-Andalus et kulturelt nøglehul mellem islam og kristen kultur e.v.t Hvad er baggrunden for denne relative tolerance i Al-Andalus Korstog kultursammenstød og kulturmøde 1095-ca e.v.t. Hvad var baggrunden? Hvorfor har denne periode fået sådan plads i historien? Tyrken og ideen om respublica christiana Europa en kulturel opdeling ca e.v.t Hvorfor blev frygten for tyrken så voldsom i Europa? Orientalismen i 1800-tallet Hvad karakteriserede dette kulturmøde? Hvilken betydning har Orientalismen haft for eftertiden? Europæisk imperialisme og ekspansion i den islamiske verden islamisk nationalisme og fundamentalisme endnu et kultursammenstød/konfrontation Hvorledes har møderne mellem islamisk og kristen kultur været brugt i historien frem til i dag? Opsamling/perspektivering Eksempel 2 Diakrone perspektiv Sameksistens konfrontation - cases Brainstorming Begrebsafklaring Teoriafklaring: Kulturbegreber, omverdensforståelse, identitet Case 1: Alhambra er det eksempel til efterfølgelse? Hvorledes forløb kulturmødet i al- Andalus? Var det sameksistens eller konfrontation? Hvorledes bruges historien? Case 2: Middelalderens korstog et kulturmøde Hvorfor fik dette kulturmøde et præg af konfrontation er det et dækkende billede? Er hellig krig en dækkende betegnelse giver det en rimelig forklarings- og forståelsesramme? Hvorledes har korstogene været brugt i historien? Case 3: Orientalismen i 1800-tallet Hvad karakteriserede dette kulturmøde? Hvilken betydning har Orientalismen haft for eftertiden? Fjendebilleder og kultursammenstød i dag Hvad er baggrunden for disse fjendebilleder? Kan historie kvalificere vores tilgang til de aktuelle problemer? Eksempel 3 Perspektivering ud fra nutiden Fjendebillede - kultursammenstød Fjendebilleder og kultursammenstød Brainstorming hvorfor? Hvad er baggrunden for disse fjendebilleder? Kan historie kvalificere vores tilgang til de aktuelle problemer? Tyrken og ideen om respublica christiana Europa en kulturel opdeling Hvorledes blev den europæiske enhedskultur skabt i Middelalderen? På hvilke områder adskilte det Osmanniske Riges erobringer sig fra de interne europæiske rivaliseringer? Hvorfor blev frygten for tyrken så voldsom i Europa? Middelalderens korstog et kulturmøde Hvorfor fik dette kulturmøde et præg af konfrontation er det et dækkende billede? Er hellig krig en dækkende betegnelse giver det en rimelig forklarings- og forståelsesramme? Europæisk imperialisme og ekspansion i den islamiske verden islamisk nationalisme og fundamentalisme endnu et kultursammenstød - konfrontation Hvorledes har møderne mellem islamisk og kristen kultur været brugt i historien frem til i dag? Opsamling/perspektivering Opsamling/perspektivering
6 Historie i Grundforløb 2004/05 6/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen
Tema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Tema: Statsdannelse - nationsprocesser
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Tema: Imperier før og nu
Historie i Grundforløb 2004/05 1/7 Tema: Imperier før og nu Tema: Imperier før og nu Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer og oplagte spørgsmål
Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3h hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3h Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3m hi Fag: Historie Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole Hold: 2.m Termin: Jun 2013 Uddannelse: Stx Lærer(e): Anders Lytzen Lassen og Jonas Niklas Grunnet Brethvad Forløboversigt
2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser
2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse maj-juni, 11/12 VUC, Campus Vejle Hf Fag og niveau Historie B - hf-enkeltfag, juni
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog
Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog Af Lars Peter Visti Hansen Resumé Korstog, kulturmøder og interessen for den muslimske verden står i dag mere centralt i gymnasiet
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter
Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 3b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 3.b hi Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Mette Berg Clausen (MC) og Anders Lytzen
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1
Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Grauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup
ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag
7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj Juni 2014 Voksenuddannelsescenter
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12 Voksenuddannelsescenter
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Herning
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Historie i fagligt samspil
Historie i fagligt samspil Histories særlige forpligtelse Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke til at skabe helhed og sammenhæng i gymnasieforløbet.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie
Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2012-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Claus Estrup 3i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læreplanen for faget finder du her:
Kære selvstuderende i: Historie B Her er eksaminationsgrundlaget for vintereksamen 2016. Der vil blive indkaldt til to møder inden eksamen, hvor jeg introducerer temaerne og hvordan man går eksamen. Sørg
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
WORKSHOP AT med historiefaget
WORKSHOP AT med historiefaget Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil 5.-7. okt. 2015 v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen 02-10-2015 WORKSHOP AT med historiefaget NATIONALE KONFERENCER
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
