AIC B 18/12 11 JUL 2012

Transkript

1 AIC B 18/12 AIM/Aeronautical Information Management, Edvard Thomsensvej 14, DK-2300 Copenhagen S, Denmark TEL: , FAX: , [email protected], Internet: AIC B 18/12. Vejledning, anvisninger og informationer til BL 1-3, Bestemmelser om vedligeholdelse af luftfartøjer (Bilag II luftfartøjer) (Erstatter AIC B 17/12) Indledning Denne AIC, der er en vejledning til BL 1-3, indeholder som supplement til BL en en række vedligeholdelsesanvisninger og informationer. For overskuelighedens skyld er der tillige gengivet vedligeholdelseskrav, der baserer sig på EU-forordninger mv., jf. BL 1-3. Afsnittene i AIC en henviser til de relevante afsnit i BL 1-3, 1. udgave af 2. juli Generelt 1. Brugte komponenter må kun anvendes, hvis deres historie er kendt, og en inspektion/funktionsprøve viser, at de er i luftdygtig stand. 1.1 Derudover må der anvendes komponenter, der opfylder kravene i Part M, M.A.501/502/503, der er vedligeholdt på et autoriseret værksted (Part 145, Part M(F) eller BL 2-1) og har et gyldig frigivelsescertifikat, EASA Form 1 eller tilsvarende. 2. Komponenter fra havarerede luftfartøjer må ikke anvendes, før de yderligere er inspiceret og funktionsafprøvet i tilstrækkeligt omfang til at afgøre, at de ikke har lidt skade. Denne inspektion skal udføres af et autoriseret værksted. 3. Brugte komponenter, hvis historie ikke er kendt, skal overhales, før de må anvendes i et luftfartøj. 4. Komponenter fra militære luftfartøjer eller lagre må kun anvendes i civile luftfartøjer efter overhaling og særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen. 5. Komponenter, der ikke kan gøres luftdygtige, skal behandles som angivet i Part M, M.A.504, med tilhørende AMC. 6. Slanger, rør, wirer og elektriske ledninger, der er fremstillet af standardmaterialer, samt mindre strukturdele, der ikke indgår i den primære struktur, må reproduceres efter principperne angivet i Part 145, c, og Part M(F), M.A.603(b), med tilhørende AMC og tilpasses af den, der udfører vedligeholdelsen. 7. Standardforbrugsmaterialer og råmaterialer, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af designholderen og skal have gyldig luftdygtighedsdokumentation. Væsker og kemikalier, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af luftfartøjer, skal være godkendt af designholderen eller opfylde specifikationer, der svarer til designholderens specifikationer. 8. Maling og afstripning af luftfartøjer må kun foregå på et autoriseret værksted eller ved en anden ikke godkendt organisation, hvis denne er underlagt et autoriseret værksteds kvalitetssystem eller kontrol eller efter særlig tilladelse fra Trafikstyrelsen. 9. Hvis ETSO/TSO-holderen ikke har angivet levetid eller vedligeholdelseskrav for sikkerhedsseler, skal luftfartøjets vedligeholdelsesprogram suppleres med en årlig generel visuel inspektion af sikkerhedsselerne. Dette gælder såvel seler til brug for besætningsmedlemmer som for passagerer. 10. Ved anvendelse af PMA dele skal forudsætningerne i seneste udgivelse af ED Decision nr.2007/003/c følges Alle installerede kompassystemers nøjagtighed skal kontrolleres i overensstemmelse med kompasfabrikantens anbefalinger eller efter forskrifter godkendt af Trafikstyrelsen med intervaller på ikke over 12 måneder. Kompasser skal kontrolleres for nøjagtighed for videre flyvning i følgende tilfælde: 1. Efter vedligeholdelse, reparation eller modifikation, som kan medføre, at magnetfeltet omkring magnetkompas eller fluxvalve ændrer sig. 2. Efter lynnedslag i luftfartøjet. 3. Efter en hård landing. 4. Når fejlvisning konstateres. 5. Efter udskiftning af magnetkompas eller fluxvalve. 6. Efter langtidsparkering. Kontrollen skal mindst omfatte kurserne nord, øst, syd og vest. Hvis et kompas justeres, skal det devieres på kurserne 0 o, 30 o, 60 o etc. Hvis et luftfartøj har installeres 3 uafhængige kompassystemer, må kontrollen udføres ved sammenligning af de 3 systemers visninger. Kontrol af magnetkompasser skal attesteres ved at udskrive en ny deviationstabel påført datoen for kontrollens udførelse. Kontrol af gyropasser skal attesteres i teknisk journal, jobkort etc. 5. Vedligeholdelsesprogram 1. Programmet skal inkludere inspektioner udgivet af designholderen som serviceinformationer og klassificeret som Mandatory eller recommended SB, SL, SI mv. Dette krav gælder alene inspektioner, der har til formål at afdække eventuelle ikke luftdygtige forhold på luftfartøjet eller komponenter. Anm.: De betegnelser, der er angivet med anførselstegn, er eksempler på designholderens publicerede anbefalinger og klassificeringer. 2. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende ændringer til det godkendte vedligeholdelsesprogram, hvis ejeren/brugeren ved hjælp af et drifts- eller reliability- lignende program kan dokumentere, at det eksisterende sikkerhedsniveau er opretholdt. 3. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende midlertidige ændringer til et godkendt program for at give ejeren/brugeren mulighed for gennem driftserfaring at dokumentere, at sikkerhedsniveauet er opretholdt. 5.2 Større luftfartøjer og flermotorede turbinedrevne luftfartøjer 1. Et vedligeholdelsesprogram skal være baseret på "Maintenance Review Board" (MRB) rapporten eller lignende dokument eller deraf afledte anbefalinger fra designholderen. Programmet skal til enhver tid være baseret på designholderens anbefalinger. 2. Ændringer til vedligeholdelsesprogrammet skal godkendes af Trafikstyrelsen inden ibrugtagning. 3. Ejeren/brugeren skal etablere et opfølgningssystem for vægtog balanceændringer som anført i bilag B eller med tilsvarende oplysninger. 4. Gangtider for levetidsbegrænsede dele må ikke overskrides.

2 AIC B 18/12 - Side 2 af Mindre luftfartøjer, bortset fra flermotorede turbinedrevne luftfartøjer 1. En stempelmotor, bortset fra wankel- og dieselmotorer på maksimalt 450 hk, kan forblive i drift ud over det antal flyvetimer og/ eller år, som er anbefalet af designholderen, hvis en Part 66 certificeret tekniker eller et autoriseret værksted i forbindelse med en 100 timers/årlig inspektion konstaterer, at motorens ydelse og olieforbrug er inden for de grænser, der er fastsat af designholderen. 2. Bortset fra propeller og slanger med indhold af brandbare væsker kan motorkomponenter fra brandskottet og fremefter, for hvilke designholderen har anbefalet kalendertidsbegrænsning for overhaul, forblive i drift udover kalendertiden. 3. Det samme gælder for motorkomponenter med flyvetidsbegrænsning, hvis designholderens anbefalede inspektionskrav overholdes, dvs. følgende komponenter, som er certificeret sammen med motoren: Karburator, starter, magneter, fuelsystem og turbocharger. 4. Første gang, motoren har været i drift i 10 år siden nyfremstilling, overhaling eller total adskillelse, skal mekanikeren eller værkstedet uanset motorens flyvetid adskille motoren eller demontere cylindre eller dæksler i et omfang, så man kan overskue alle knaster på knastakslen eller kamringe, overfladen på alle knastfølgere samt inspicere for korrosion og unormalt slid på motoren. Cylindre, der ikke demonteres, skal inspiceres for korrosion og almen tilstand med hjælp af boroskop eller tilsvarende udstyr. Processen skal herefter gentages med intervaller på ikke over 5 år. 5. En Part 66 certificeret tekniker eller et autoriseret værksted kan ikke autorisere gangtidsforlængelser for en motor ud over 20% af den gangtid, der er fastsat af designholderen, medmindre værkstedet eller mekanikeren begrænser brugen af luftfartøjet, hvori motoren er monteret, til udelukkende private for mål ved at indføre følgende oplysninger i rejsedagbogen: a. Teksten Dette luftfartøj må ikke anvendes til skoleflyvning på grund af motorens flyvetid/alder. b. Motorens flyvetid og alder siden ny eller sidste overhaling. c. Dato og luftfartøjets flyvetid. d. Værkstedets navn og autorisationsnummer samt ansvarlige persons navn og underskrift eller mekanikerens navn, certifikatnummer og underskrift. 5.1 Endvidere skal der installeres et skilt på instrumentpanelet let synligt for piloten med teksten: Må ikke anvendes til skoleflyvning. 6. Begrænsningen vedrørende skoleflyvning gælder dog ikke skoleflyvning på motorsvævefly, der udføres i regi af en organisation som nævnt i BL 9-9. Punktets øvrige oplysninger skal anføres. 7. Den flyve-/motortid mellem overhalinger (Time Between Overhaul - TBO), der er anbefalet af motorens designholder, må kun overskrides, hvis motoren har været opereret på et dansk registreret luftfartøj mindst de sidste 10% af motor designholderens anbefalede TBO. 8. En propel, hvis bladvinkel kan ændres under flyvning, kan forblive i drift ud over det antal år mellem overhaling, som er fastsat af designholderen, hvis et værksted med autorisation til at overhale den pågældende propeltype med intervaller på ikke over 3 år startende fra det tidspunkt, hvor propellen skal overhales i henhold til designholderens anbefalinger, inspicerer propellen for tilstand og udskifter/reparerer alle dele, der er skadede eller korroderede, jf. bilag C. 9. En metalpropel, hvis bladvinkel er fast, skal følge fabrikantens anbefalede intervaller for vedligeholdelse og overhaul. Hvis fabrikanten ikke har fastsat nogen kalendertid for overhaul, skal dette udføres med 10 års interval. Dette 10 års krav kan erstattes af inspektion/reparation, jf. bilag C. 10. Ejeren/brugeren skal etablere et opfølgningssystem for vægtog balanceændringer som anført i bilag B eller med tilsvarende oplysninger. 11. Et enmotoret luftfartøj, der er godkendt med højst 4 sæder, eksklusive børnesæder, samt svævefly og balloner skal kun vejes i følgende tilfælde: a. Efter ejerskifte, medmindre luftfartøjet er vejet inden for de sidste 5 år. b. Efter omlakering. c. Efter reparation, medmindre vægt- og balanceændringer kan beregnes på simpel vis. d. Efter ændring, medmindre vægt- og balanceændringer kan beregnes på simpel vis. 12. Gangtider for levetidsbegrænsede dele må ikke overskrides. 13. Ved inspektion af fleksible slanger med indhold af brandbare væsker, for hvilke designholderen ikke har angivet levetid eller vedligeholdelseskrav, skal anvisningerne i bilag A følges. 6. Vedligeholdelsesredegørelse 1. Dokumentet/bogen, der skal beskrive den tekniske administrative procedure for luftfartøjet, skal indeholde nedennævnte oplysninger eller indeholde reference hertil: a. Vedligeholdelsesprogram og -plan (schedule). b. Særlige inspektionslister (fx efter hård landing, overvægtslanding, flyvning i ekstrem turbulent luft, længere stilstand, lynnedslag mv.). c. Vedligeholdelseschecklister eller lister over jobkort. d. Det tekniske logbogssystem og dets anvendelse, herunder dokumentation for vedligeholdelsen, attester for frigivelse til flyvning, attestering for visuel inspektion (pre-flight check) og kontrol med luftdygtighedsdirektiver. e. Fremgangsmåde for rekordering og udbedring af fejl, der er opstået under flyvning. f. Vedligeholdelsesarrangement. g. Godkendelsesprocedure for større reparationer, jf. afsnit 10. h. Godkendelsesprocedure for større ændringer, jf. afsnit Vedligeholdelsesarrangement 1. Hvis luftfartøjet har en maximalt tilladt startmasse på højst kg, og ejeren selv er pilot med gyldigt certifikat på luftfartøjstypen, kan ejeren udføre vedligeholdelse på sit eget luftfartøj. Vedligeholdelse af eget luftfartøj skal følge anvisninger og eventuelle begrænsninger, som beskrevet i Part M, M.A. 401, 402, 403, 801, 803 samt tilhørende AMC materiale. Endvidere skal anvisninger og begrænsninger, der fremgår af Part M, Appendix VIII Limited Pilot- Owner Maintenance, følges. 2. Hvis et luftfartøj med standardluftdygtighedsbevis er bygget af ejeren, jf. BL 1-5, kan ejeren udføre vedligeholdelse af de dele, den pågældende selv har bygget, så længe vedkommende er ejer af luftfartøjet. 3. Hvis et luftfartøj med national flyvetilladelse (eksperimentalluftdygtighedsbevis) eller en flyvetilladelse er bygget eller overhalet af ejeren, jf. BL 1-5 eller BL 2-2, kan ejeren dog selv vedligeholde luftfartøjet, så længe han er ejer af luftfartøjet. 4. Den person, der udfører vedligeholdelse på et luftfartøj, skal sikre sig følgende: a. Adgang til relevante, opdaterede publikationer vedrørende luftfartøjets vedligeholdelse. b. At der anvendes det værktøj og udstyr (kontrolleret og kalibreret), der er anbefalet af designholderen eller af en organisation, som Trafikstyrelsen har bemyndiget hertil. c. At der rådes over passende indendørs faciliteter, hvis omfanget af vedligeholdelsen kræver dette.

3 AIC B 18/12 - Side 3 af Reparationer 1. Mindre reparationer udført på et dansk registreret luftfartøj i henhold til bestemmelser, der var gældende før ikrafttrædelsen af denne BL skal betragtes som værende godkendt i overensstemmelse med BL En reparationsforskrift skal være entydigt beskrevet gennem tegninger, specifikationer og/eller instruktioner, der normalt skal være udført i overensstemmelse med dansk standard eller den standard eller praksis, der er anvendt i det typeansvarlige land. 3. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde forlange, at et luftfartøj prøveflyves efter reparation, før det frigives til flyvning. 4. Større reparationer skal af ejeren/ brugeren af luftfartøjet indberettes til Trafikstyrelsen på Formular SLVLD-101 vedlagt den dokumentation, der er nævnt i pkt. 2. Anm. 1: Trafikstyrelsens godkendelse af en reparationsforskrift for en større reparation vil normalt være betinget af, at forskriften er accepteret af designholderen, eller en organisation, der har gyldig EASA Part 21 Design Organisation Approval for pågældende fagområde, eller en anden organisation accepteret af Trafikstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Anm. 2: En reparationsforskrift for en mindre reparation kan godkendes af Trafikstyrelsen, hvis den er baseret på FAA AC B og overholder de begrænsninger samt opfylder de forudsætninger denne AIC stiller for den pågældende reparation. Anm. 3: nsøgningsformular for Trafikstyrelsens godkendelse findes på Trafikstyrelsens hjemmeside og som bilag D. 11. Ændringer 1. Mindre ændringer installeret på dansk registreret luftfartøj i henhold til bestemmelser, der var gældende før ikrafttrædelsen af BL 1-3, skal betragtes som værende godkendt i overensstemmelse med denne. 2. Ansøgning om godkendelse af en mindre ændring, der ikke er godkendt, skal indeholde en beskrivelse af ændringen og de metoder, der anvendes til udførelse af ændringen, hvilke luftdygtighedskrav ændringen har indflydelse på, angivelse af hvordan luftdygtighedskrav vil blive eftervist samt nødvendige ændringer eller tilføjelser til flyvehåndbog og vedligeholdelseshåndbog. Anm.: AC B kan benyttes som vejledning for udarbejdelsen af ændringsforskrifter. 3. Ansøgning om godkendelse af en større ændring skal indeholde ændringsforskrift fra en organisation, der har gyldig EASA Part 21 Design Organisation Approval for pågældende fagområde, eller en organisation accepteret af Trafikstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Anm.: Ansøgningsformularer findes på Trafikstyrelsens hjemmeside og i bilag D til denne BL. 4. Trafikstyrelsen har den endelige afgørelse af, hvilke luftdygtighedskrav der i hvert enkelt tilfælde skal ligge til grund for udstedelse af en dansk godkendelse, og hvorledes ansøgeren skal godtgøre, at de stillede krav er opfyldt. 5. Trafikstyrelsens godkendelse af en større ændring sker ved udstedelse af et dansk ST. Anm.: Formularen til indberetning findes på Trafikstyrelsens hjemmeside 6. Trafikstyrelsens godkendelse af en mindre ændring sker ved udstedelse af et godkendelsesdokument. 7. Indehaveren af en dansk godkendelse må ikke ændre sit eget eller andres luftfartøjer eller levere dele til en sådan ændring, medmindre den pågældende har de godkendelser, der er nødvendige for et sådant arbejde Frigivelse til flyvning - Aircraft Certificate of Release to Service 1. CRS skal angive følgende: a. Identifikation af luftfartøjet ved fabrikat, type, nationalitets- og registreringsmærker. b. Luftfartøjets totale flyvetid. c. Identifikation af det udførte arbejde, enten ved klar beskrivelse af udført arbejde, eller med henvisning til en arbejdsdokumentation. Anm.: En henvisning til en arbejdsdokumentation vil oftest være et nummer fra en vedligeholdelsesorganisations Work Order system. d. En henvisning til det arbejdsgrundlag, der er godkendt af designholderen, State of Design, Trafikstyrelsen eller en organisation, som Trafikstyrelsen har bemyndiget hertil. Herudover eventuelt revisionsstatus for dette arbejdsgrundlag. e. En erklæring med ordlyden: Attesterer, at angivet arbejde, medmindre andet er angivet, blev udført i overensstemmelse med BL 1-3, og flyet anses i forhold til dette arbejde klar til frigivelse til flyvning. Anm.: Engelsk oversættelse: Certifies that the work specified, except as otherwise specified, was carried out in accordance with BL 1-3 and in respect to that work the aircraft is considered ready for release to service. f. CRS skal underskrives af en person med AML-certifikat, en organisation, et autoriseret værksted eller en person med særlig autorisation, der er udstedt af Trafikstyrelsen, jf. pkt g. I forbindelse med underskriften, skal der være en henvisning til certifikat- eller autorisationsnummer. h. Dato for CRS. i. En erklæring om, at alle krav i denne BL er opfyldt. 2. Ejeren kan underskrive vedligeholdelsesattesten (CRS), hvis den pågældende selv har udført arbejdet i overensstemmelse med Afsnit 7, pkt.1, 2 og 3. Bilag: Bilag A Inspektion af flexible hydraulik, olie- og brændstofslanger i luftfartøjer Bilag B Kontinuerlig vægt og balance opfølgning Bilag C Særlige vedligeholdelseskrav og anvisninger Bilag D Ansøgning vedr. ændring og reparation

4 AIC B 18/12 - Side 4 af 9 Bilag A Inspektion af fleksible hydraulik, olie- og brændstofslanger i luftfartøjer (monteret foran brandslottet) Prioritetsrækkefølge: 1. Fabrikantens forskrifter skal følges, hvad angår inspektion og Hard Time (timer og kalendertid) af fleksible hydraulik, olie- og brændstofslanger. 2. Hvis fabrikanten ikke foreskriver nogen inspektion og Hard Time skal følgende anvisninger følges: a. Slanger skal inspiceres med interval som angivet i luftfartøjets vedligeholdelsesprogram (BL 1-3 afsnit 5). b. Slanger med en total driftstid på 1000 timer eller 5 år, hvad der end måtte komme først, skal udskiftes eller inspiceres/ funktionstestes efter anvisninger neden for i pkt. 3, a.-i. 3. Slanger, som er mere end 1000 timer eller 5 år gamle, og som ikke udskiftes, skal gennemgå nedenstående inspektion/funktionstest for hver 100 timers drifttid eller mindst årligt, hvad der måtte komme først. a. Fjern eventuelt varmebeskyttende overtræk. b. Udskift slanger, som viser tegn på lækage, sivning, misfarvning, delaminering, som har dybe slidmærker (yderste lag gennembrudt) eller kraftig korroderede fittings (mere end 10% af overfladen). c. Fjern eventuelle opspændinger. d. Udskift slanger med mærkbar stivhed eller med permanent diameter indsnævringer (deformiteter). e. Demontér slanger. Trykprøv slanger til mindst 50% over det i drift maksimalt opnåelige tryk. Mens slangen er under tryk, bøj slangen flere gange i mindst 30. Slanger, som ikke kan holde trykket, skal kasseres. f. Vælg en stålkugle, som lige akkurat kan passere gennem boringen i fittings. Med slangen hængende i den ene fitting skal kuglen under sin egen vægt kunne passere gennem slangen i begge retninger. Slanger med utilstrækkelig lysning skal kasseres. g. Opspænd slangen uden skarpe bøjninger, idet det påses at afstand til udstødningsrør og cylindre ikke er mindre end 50 mm (hvor dette ikke kan overholdes, bør slangen varmebeskyttes), og afstanden til andet i motorrummet er tilstrækkelig til at undgå gnavning. h. Montér varmebeskyttelse (hvis en sådan var monteret). i. Montér et metalskilt omkring slangen, som angiver slangens inspektionsdato.

5 AIC B 18/12 - Side 5 af 9 Bilag B Kontinuerlig vægt og balance opfølgning Luftfartøjets registrering: OY- Type: Serienr.: Sidenr. Luftfartøjets datum: Vægtændring Vægt og balance Dato Beskrivelse (vejning eller ændring)/ reference Vægt Arm Moment Vægt Arm Moment Tomvægt Tomvægts-tyngdepunkt Ejeren/brugeren er efter vejning og efter enhver ændring, som har betydning for luftfartøjets vægt- og balanceforhold, ansvarlig for at indføre ny tomvægt og tomvægtstyngdepunkt på denne vægt- og balanceformular.

6 AIC B 18/12 - Side 6 af 9 Bilag C Særlige vedligeholdelseskrav og anvisninger 5.3 Mindre luftfartøjer, bortset fra flermotorede turbinedrevne luftfartøjer 1. Propeller med variabel bladvinkel a. Udføres i henhold til Generic requirement no 17 I CAA/UK CAP 747, Mandatory Requirements for Airworthiness, seneste ændring. Anm.: Publikationen findes på 2. Propeller med fast bladvinkel a. Inspektion og nødvendig reparation skal udføres af en godkendt person, der er certificeret i henhold til BL 6-65,med relevant luftfartøjs typepåtegning i Part 66 AML under afsnit XIII national privileges, eller af et autoriseret værksted. b. Propellens komponentkort skal klart definere inspektionen og reparationen med angivelse af anvendt publikation. c. Komponentkort og luftfartøjets logbog skal specificere, at propellen kun må anvendes til privatflyvning. d. Ved luftfartøjets overgang til erhvervsmæssig brug, herunder skoleflyvning, skal propellen overhales.

7 AIC B 18/12 - Side 7 af 9 Bilag D Ansøgning vedrørende ændring og reparation af Bilag II luftfartøjer Ansøgerens tilkendegivelse Undertegnede står inde for, at oplysningerne i denne ansøgning er korrekte og at ansøgeren vil leve op til kravene i BL 1-3 i forbindelse med ændring/reparation af luftfartøjet. Navn og eventuelt firmanavn: Underskrift: Dato: Bemærk: Klassifikation og design godkendes på grundlag af denne ansøgning. Installation af ændringen eller udførelse af reparation sker på grundlag af reglerne i BL 1-3. Fremgangsmåden svarer til mindre ændringer/reparationer for luftfartøjer under EASA s regler og derfor henvises til vejledning i AIC B 31/ Luftfartøj Registrering: Fabrikat/model: Serienummer: Antal sæder: MTOM: TC/TCDS nr.: Brug: VFR dag VFR nat IFR 2. Motor og propel (hvis det er relevant for ændringen/reparationen) Motor: Fabrikat-model S/N Propel: Fabrikat-model S/N 3. Ansøger Navn/firma: Kontaktperson: Adresse: Telefon: 4. Certificeringsgrundlag (kan fx være CAR 3, FAR 23 eller lignende) Luftfartøj: Ændring/reparation: (hvis basis er forskellig fra ovenstående) (evt. krav beskrevet i FAA AC-43.13)

8 AIC B 18/12 - Side 8 af 9 5. Titel på den planlagte ændring/reparation Titel: 6. Forslag til klassifikation Ansøgerens forslag Afkryds eller STC nummer Trafikstyrelsens klassifikation Mindre ændring/ reparation: Større ændring/ reparation: Større ændring/ reparation: Validering af udenlansk STC nr: 7. Beskrivelse af den planlagte ændring/reparation Beskrivelse: (yderligere beskrivelse kan vedlægges) 8. Teknisk betydning Begrænsninger: Strukturel styrke: Ydeevne: Motorinstallation: Systemer: (el, avionic osv.) Passagersikkerhed: Operationelle eller vedligeholdelsesprocedurer: Materiel specifikation: Fremstilling: Andet: 9. Betydning for dokumenter Typecertifikat: Flight Manual: Flight Manual Supplement: Vedligeholdelsesprogram: Andet:

9 AIC B 18/12 - Side 9 af Relevante luftdygtighedskrav Luftdygtighedskrav fra certificeringsgrundlaget: (beskrivelse/henvisning til paragraffer i certificeringsgrundlaget) 11. Opfyldelse af luftdygtighedskrav Certificeringsprogram (MC 0): Tegninger (MC 1): Beregninger (MC 2): Sikkerhedsvurdering (MC 3): Laboratorietest (MC 4): Test på jorden (MC 5): Prøveflyvning (MC 6): Inspektion af design (MC 7): Kvalifikation af materiale (MC 9): Godkendelse af ændring af design eller design af reparation: Luftfartøj Registrering: Fabrikat/model: Serienummer: Titel på den planlagte ændring/reparation: Titel: Klassifikation Mindre ændring/reparation: Validering af udenlandsk STC nr.: Bemærk, at større ændring/reparation godkendes ved udstedelse af dansk Supplerende Typecertifikat. Den beskrevne ændring af design eller design af reparation godkendes hermed: Sagsnummer i Trafikstyrelsen: Dato: Sagsbehandler: